Til lovforslag nr. L 99 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 8. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning t il transport af råolie og kondensat [af finansministeren (Thor Pedersen)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget  blev  fremsat  den  11.  november  2004  og  var  til  1.  behandling  den  26.  november 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg. Udvalget ønsker lovforslaget tilbage til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og finansm inisteren sendte den 7. oktober 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 8. Den 19. november 2004 sen   dte finansministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Samråd Udvalget  har  stillet  2  spørgsmål  til  finansministeren  til    mundtlig  besvarelse.  Ministeren  har besvaret   spørgsmålene   i   et   samråd   med   udvalget   den   8.   december   2004.   Ministeren   har efterfølgende   sendt   udvalget   det   talepapir,   der   lå   til   grund   for   ministerens   besvarelse   af spørgsmålene. Spørgsmål Udvalget  har  stillet  13  spørgsmål  til  finansministeren  til  skriftlig  besvarelse,  som  denne  har besvaret. Optryk af materiale Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen. Som  bilag  3  til  betænkningen  er  optrykt    et  talepapir,  som  lå  til  grund  for  finansministerens mundtlige besvarelse den 24. november 2004 af udvalgets samrådsspørgsmål H på alm. del. 2. Udtalelse fra finansministeren Finansministeren har over for udvalget oplyst følgende: Det  er  besluttet,  at  staten  forinden  salget  af  aktier  i  DONG  A/S  skal  overtage  DONG  A/S’ aktiepost i Nunaoil A/S.

2 Regeringen vil derfor i nærmeste fremtid tage kontakt til hjemmestyret med henblik på at drøfte processen  for  statens  overtagelse  af  aktieposten  samt  de  konsekvenser,  der  vil  følge  af  statens overtagelse af aktieposten. Det  er  endvidere  regeringens  opfattelse,  at  DONG  A/S  efter  statens  overtagelse  af  aktieposten  i Nunaoil  A/S  ikke  længere  vil  have  en  fortrinsstilling  i  forhold  til  olie  -  og  naturgasaktiviteterne  i Grø nland. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uæn  dret. Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Enhedslisten bemær  ker, at lovforslaget er en følge af den aftale , der blev indgået d en 7.  oktober 2004   mellem   regeringen,   Socialdemokratiet,   Dansk   Folkeparti,   Socialistisk   Folkeparti,   Det Radikale  Venstre  og  Kristendemokraterne,  som  i  realiteten  er  den  begyndende  privatisering  af DONG. Parterne blev enige om i første omgang maksimalt at udbyde 49   pct. af aktierne i DONG med  henblik  på  at  bevare  en  statslig  majoritet  i  selskabet.  Hvis  aktiemajoriteten  afhændes   ,  skal staten tilbagekøbe naturgasnettet og n aturgaslagrene fra selskabet. Staten  vil  ikke  tjene  en  krone  på  at  sælge  DONG     –  og  mest  sandsynligt  tabe  et  milliardbeløb  i forhold til fortjenesten ved at beholde DONG som et statsligt ejet selskab. Det oplyser statens egne rådgivere. De skønner, at staten vil tabe op til 15   pct. af DONG’s værdi, hvis staten sælger 49 pct. af  DONG,  således  som  det  er  aftalt  mellem  regeringen,  S ocialdemokratiet,  Dansk  Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne. Enhedslisten   vil   på   baggrund   af   disse   oplysning er   have   lovforslaget   tilbage   til   fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling. Regeringen har sat et salg af DONG på dagsordnen , og det viser sig nu at være et rent ideologisk projekt.  Embedsmænd  i  F  inansministeriet  indrømmer ,  at  staten  risikerer  ikke  at  få  det  maksimale provenu ved aktiesalget, og at rådgiver e vurderer, at det vil indbringe staten mere at beholde DONG som 100 pct. statsligt ejet selskab. Samtidig indebærer salget af en del af DONG en række andre tab for  samfundet.  Det  er  en  katastrofe,  at  staten  sælger  et  energiselskab,  der  kan  vise  sig  at  blive  et stort  aktiv  i  de  kommende  år,  hvor  Danmark  skal  omstille  sig   til  mere  vedvarende  energi  og forberede  sig  på  den  situation,  hvor  olien  er  sluppet  op.  Her  kan  et  statsligt  DONG  være  et  godt redskab   for   samfundet,   men   finansministeren   erkender   nu,   at   den   mulighed   forsvinder,   hvis selskabet sælges    – selv kun    delvist. Dette er meget tydeligt markeret af finansministeren i svaret på spørgsmål   8, hvor ministeren skriver, at den mulighed staten må tte have for at anvende DONG og DONG’s aktiver til at stabilisere det danske energimarked, jf. formålsbestemmelsen, selv   om dette indebærer tab eller manglende indtægter, bortfalder med salget af aktier i DONG. Staten mister den andel på 20  pct. af alle koncessioner på Nordsøens olie og gas, som er bundet til de   eksisterende   indvindingsaftaler.   DONG   beholder   aftalerne,   selv   om   staten   sælger   fra,   og samfundet  snydes  endnu  engang  for  indtægter  fra  den  olie  ,  vi  alle  sammen  ejer.  Finansministeren redegør  i  et  t alepapir  fra  et  samråd  om  DONG  E&P ’s  fremtid  for  sin  holdning,  der  indebærer  ,  at staten   og   skatteborgerne   ikke   skal   påtage   sig   de   ris ici,   der   er   forbundet   med   indvinding   af ressourcerne. Et tilbageblik vil ikke kunne understøtte finansministerens bekymring  – hverken hvad angår  de  private  operatører  eller  den  statslige.  Finansministeren  mener  ,  det  er  svært  at  opdele licenser,  der  knytter  sig  til  statsandelen,  og  licenser,  DONG  har  købt  derudover.  Men  det  kan  vel ikke væ  re svært at a  dskille indtægter,   der knytter sig til den ene og til den anden del! For at løse den fremtidige mulighed for statsandel vil det nu blive nødvendigt at oprette endnu et statsligt   selskab, der  kan  stå  for  de  20   pct.  Altså  bliver  det  ikke  specielt  enkelt  fremover,  og  der  bliver  endnu   en mulighed  for  salg  af  et  statsligt  selskab,  når  en  regering  har  brug  for  at  finans iere  skattestop  eller lignende.

3 Hvis  staten  sælger  mere  end  49    pct.  af  aktierne,  skal  infrastrukturen  købes  ud  af  selskabet.  Den udgift  bliver  det  energiforbrugerne,  som  skal  betale  –  igen.  Her  er  det  endnu  ikke  lykkedes  at  få finansministeren til at oplyse, hvilken værdi den infrastruktur vil have, og dermed hvilken fremtidig regning  man  forestiller  sig,  forbrugerne  skal  bære.  Dette  kan  kun  betragtes  som  en  ekstra  skat  til forbrugerne – et brud på skattestoppet og en forgældelse af de fremtidige energifo rbrugere. At  sælge  DONG  er  efter  Enhedslistens  begreber  en  stor  beslutning.  Derfor  kan  det  undre  ,  at behandlingen af dette lovforslag skal gå så hurtigt, at det bl.a. ikke er   afklaret, om rådgivningen har dækket de temaer, man oprindeligt bad om, ligesom de egentlige økonomiske implikationer ved et salg ikke er helt afdækket. Til sidst vil Enhedslisten tillade sig at bemærke, at flere i kredsen bag DONG  ’s privatisering ytrer sig om, at andre offentlige ejere af energiselskaber ikke bør sælge. Dette kan Enhedslisten tilslutte sig, men finder det dog noget dobbeltmoralsk, når statens eget energiselskab efter lovens vedtagelse kan udbydes til salg til private. Kristendemokraterne,  Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit  og  Siumut  var  på  tidspunktet  for betænkningens  afgivelse  ikke  repræsenteret  med  medlemmer  i  u dvalget  og  havde  dermed  ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.   Kim Andersen (V)   Ulrik Kragh (V)   Lars Christian Lilleholt (V)   Helga Moos (V) Inger Støjberg  (V)   Aase D. Madsen (DF) fmd.  Uno Larsson (DF)   Else Theill Sørensen  (KF) Christian Wedell-Neergaard (KF)   Arne Toft (S)   Erik Mortensen (S)   Jan Trøjborg  (S) Svend Auken (S)   Torben Hansen (S)   Anne Grete Holmsgaard (SF) nfmd. Martin Lidegaard (RV)   Keld Albrechtsen (EL) Kristendemokraterne,  Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit  og  Si   umut  havde  ikke  medlemmer  i udvalget.

4 Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 54  * Kristendemokraterne (KD) 4 Socialdemokratiet (S) 52 Enhedslisten (EL) 4 Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV)   9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3 *   Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

5 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 9 9 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra finansministeren 2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 1. udkast til betænkning 4 Talepapir fra samrådet den 8/12 -04 om samrådsspørgsmål A og B fra finansministeren 5 Bidrag til betænkningen fra finansministeren Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 99 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvordan den lovfæstede statslige deltagelse på minimum 20 pct. i alle koncessioner på indvinding af olie og gas varetages, når der sælges aktier i   DONG, til finansministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm., om man vil trække de værdier, der knytter sig til 20 pct. af koncessionerne, ud af DONG i et særligt selskab, til finansministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om udenlandske erfaringer med at varetage statslige energiinteresser gennem passive selskaber, til finansministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om, hvordan en statslig majoritet i et fremtidigt DONG er forenelig med en fusion med ELSAM, til finansministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm., om ministeren støtter en model, som Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre er blevet citeret for i Børsen den 20/10 -04, til finansministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm., om omkostninger ved tilbagekøb af ledninger og lagre vil  blive pålagt Energinet Danmark, til finansministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om den samlede værdi af de infrastrukturanlæg, som skal tilbagekøbes fra DONG, til finansministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om, hvilke muligheder der er for at anvende DONG og DONG’s aktier til at stabilisere det danske energimarked, til finansministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om afklaring af problemer, som fremhæves i Rothshild  - rapporten, til finansministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om, hvordan Energitilsynets og konkurrencemyndighedernes indseende med det privatiserede DONG skal skærpes, til

6 finansministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om, hvordan Det Energipolitiske Udvalg aktivt vil blive inddraget i børsnoteringens eksakte u dformning m.v., til finansministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om kommentar til artikel i Berlingske Tidende den 30/11-04: »DONGs børs -entré udskydes til 2006«, til finansministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om kommentar til artikler fra Børsen den 8/12 -04: »Staten står til mia-tab ved aktiesalg i DONG« og fra Ritzau den 7/12-04: »Ved ikke nok til at privatisere DONG«, til finansministeren, og ministerens svar herpå Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 99 Samråds - spm.nr. Titel A Samrådsspm. om, hvad ministeren kan oplyse om forhandlingerne mellem DONG A/S og ELSAM om en eventuel fusion, til finansministeren B Samrådsspm. om fastsættelse af tids   - og handleplan for statens overtagelse af DONG A/S’ 50 pct. aktieandel i det fæll   esejede dansk/grønlandske selskab Nunaoil A/S, til økonomi  - og erhvervsministeren

7 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og ministerens svar er optrykt efter ønske fra EL Spørgsmål 1: Hvordan skal den lovfæstede statslige deltagelse i alle koncessioner på indvinding af olie og gas på minimum 20 pct. varetages, når der sælges aktier i DONG? Svar: Det følger af undergrundslovens § 8, stk. 1, at det kan fastsættes som et vilkår for koncessi onerne, at staten eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne vilkår indtræder i den af ko ncessionerne omfattede virksomhed. Et  salg  af  aktier  i  DONG  A/S  indebærer,  at  det  ikke  længere  kan  være  DONG  E&P,  der  ved tildeling  af  fremtidige  koncessioner  indtræder  i  den  af  koncessionerne  omfattede  virksomhed. Økonomi  - og erhvervsministeren vil derfor stille forslag om oprettelse af en ny statslig enhed til at administrere den fremtidige statsdeltagelse. Der  vil  blive  tale  om  en  mindre  enhed,  der  i  vidt  omfang  kan  nyttiggøre  eksisterende  statslig ekspertise og viden, så dan at der ikke opbygges et stort og udgiftskrævende selskab. Den nye enhed vil ikke kunne påtage sig operatøropgaver eller på egen hånd erhverve nye licensandele ud over de andele,   enheden   automatisk   får.   Den   nye   enhed   vil   således   ikke   blive   en   konkurrent   til olieselskaberne. Den    nye    statslige    enhed    vil    blive    etableret    som    en    ny    styrelse    under    Økonomi  -    og Erhvervsministeriet. Licensandelene er det hensigten at placere i en selvstændig offentlig   fond, der vil blive administreret af den nye styrelse. Fonden vil blive finansieret med statslige genudlån, og den nye styrelse vil få egen konto på finansloven. Overskud i fonden tilfalder statska  ssen. For  så  vidt  angår  de  licensandele,  som  DONG  E&P  aller  ede  har  modtaget  gennem  historisk statsdeltagelse, er det som udgangspunkt hensigten at lade dem forblive i DONG-koncernen, fordi det  ud  fra  en  samlet  vurdering  skønnes  mest  fordelagtigt,  jf.  i  øvrigt  det  fremsendte  talepapir vedrøre nde samrådsspørgsmål H. Der vil dog blive optaget drøftelser med DONG  A/S og Energistyrelsen  om, hvorvidt der måtte være   mindre   licensandele,   som   det   ud   fra   bl.a.   en   forretningsmæssig   vurdering,   vil   være hensigtsmæssigt, at staten overtager fra DONG fo  rinden privatiseringen. Disse vil i givet fald blive placeret  i  den  nyoprettede  enhed  til  varetagelse  af  den  fremtidige  statsdeltagelse.  Desuden  vil  de eksisterende koncessioner blive gennemgået med henblik på at sikre deres forenelighed med salget af aktier i DONG A/S. Spørgsmål    2 : Vil man trække de værdier i DONG, der knytter sig til 20 pct. af konce ssionerne, ud af DONG i et særligt selskab? Svar: Det   er   regeringens   vurdering,   at   det   samlet   set   er   mest   fordelagtigt   for   staten   og   de samfundsmæ  ssige interesser, der knytter sig til den danske nordsøproduktion, at der ikke udskilles større    licen sandele    før    privatis eringen,    jf.    i    øvrigt    det    fremsendte    talepapir    vedrørende samrådsspørgsmål H.

8 Dette  skal  blandt  andet  ses  i  lyset  af,  at  staten  dels  ved  aktiesalget,  dels  ved  det  fortsatte medejerskab af DONG A/S vil opnå den andel af værdien af den danske nordsøproduktion, der er et væsen  tligt formål med statsdeltage lsen. Dog er det muligt, at DONG A/S inden privatiseringen vil overdrage nogle mindre licensandele til staten, jf. i øvrigt sva ret på spørgsmål 1. Spørgsmål    6 : I  forbindelse  med  et  salg  af  aktier,  hvor  staten  mister  majoriteten,  skal  ledninger  og  lagre tilbagekøbes. Vil omkostni ngerne ved et tilbagekøb blive pålagt Energinet Danmark? Svar: Det   fremgår   af   det   af   økonomi  -   og   erhvervsministeren   fremsatte   lovforslag   om   Energinet Danmark (L 82), § 3, at Energinet Danmark varetager statens købepligt til naturgasdistributionen i medfør  af  naturgasforsyningslovens  §  34.  Energinet  Danmark  vil  endvidere  kunne  varetage  et tilbagekøb af de øvr  ige infrastrukturaktiver fra DONG A/S. I givet fald vil det være Energinet Danmark, der afholder udgifterne fo  rbundet med tilbagekøbet. Finansieringen  vil  ske  gennem  låntagning  gennem  den  statslige  genudlånsordning,  der  indgår  i lovforslag om Energinet Danmark, idet jeg i øvrigt henviser til mit svar på spørgsmål 7. Spørgsmål    7 : Hvad er den samlede værdi af de infrastrukturanlæg, som skal tilbagek ø ved et salg af aktier mister majoriteten i DONG? Svar: Værdien  af  de  infrastrukturanl  æg,  som  skal  tilbagekøbes  fra  DONG  A/S,  hvis  staten  afgiver aktiemajoriteten, udgør i dag efter Finansministeriets finansielle rådgivers vurdering et betragteligt milliardbeløb og de rmed en betydelig andel af den samlede værdi af DONG A/S. Dette vil også v ære tilfældet den dag, spørgsmålet om statsligt tilbagekøb af infrastrukturen bliver aktuel,  men  formentlig  i  mindre  omfang.  Dels  fordi  infrastrukturanlæggene  er  blevet  ældre,  dels fordi   det   forventes,   at   DONG   A/S   i   den   mellemliggende   periode   udviser   vækst  ,   hvorved infrastrukturaktiviteterne vil komme til at spille en forholdsvis mindre rolle i det samlede selskab. Det er imidlertid ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere værdien af infrastrukturanlægg  ene  på  tidspunktet  for  det  statslige  tilbagekøb.  D  et  skyldes,  at  tidspunktet  for tilbagekøbet  ikke  ligger  fast,  og  at  værdien  vil  afhænge  af  en  lang  række  faktorer,  herunder markedsudviklingen og reguleringen, der ikke i dag er kendte. Det forventes imidlertid, at værdien og dermed prisen for infrastruktu  ranlæggene vil blive fastlagt med  udgangspunkt  i  et  skøn  over  de  fremtidige  indtægter  fra  aktiverne  på  det  tidspunkt,  hvor tilbagekøbet bliver aktuelt. Ud over efterspørgslen efter infrastrukturydelser vil indtæ gterne primært være bestemt af den regulering  , der gælder på tidspunktet for tilbagek   ø Endvidere   vil   der   skulle   foretages   et   skøn   over   de   fremtidige   omkostninger   ved   drift   og vedligehold    af    infrastrukturanlæggene,    bortset    fra    kapitalomkostninger.    Ved    at    fratrække omkostningerne fra indtægterne få   s et skøn over de fremtidige nettoindtægter. Disse nettoindtægter skal dække kap  italomkostningerne ved både gæld og egenkap   ital. Værdien af aktiverne kan herefter opgøres som nutidsværdien af nettoin dtægterne fratrukket den gæld, som Energinet Danmark mått   e overtage ved tilbagekøbet af infrastrukturanlæggene. Det   er   denne   pris,   som   Energinet   Danmark   vil   skulle   købe   aktiverne   til.   Værdien   af infrastrukturanlæggene vil med andre ord afspejle de fremtid  ige overskud ved

9 infrastrukturvirksomheden,  der  forventes  på  tidspunktet  for  tilbagekøbet.  Disse  overskud  vil  især afhænge af den forrentning af egenkapitalen, som reguleringen direkte eller indirekte fastlægger, og som  er  uafhængig  af,  om  eje  rskabet  til  infrastrukturanlæggene  ligger  i  DONG  A/S  eller  f.eks. Energinet Danmark. Den forventede forrentning af egenkapitalen må endvidere antages at afspejle de  omkostninger,  der  er  forbundet  med,  at  ejerne  –  hvad  enten  det  er  staten  eller  de  øvrige aktionærer i DONG A/S   – stiller kapital til rådighed for virkso    mheden. Spørgsmål    8 : Hvilke muligheder er der for at anvende DONG og DONG’s aktiver til at stabilisere det danske energimarked  (jf.  formålsbestemmelsen,  som  ønskes  bevaret),  hvis  dette  indebærer  et  tab  eller ikkegevinstgivende investeringer for selskabet? Svar: DONG A/S drives allerede i dag på et forretningsmæssigt grundlag, hvor selskabet ikke gennem det  statslige  ejerskab  pålægges  tabsgivende  aktivit   eter  og  opgaver.  Med  salget  af  aktier  i  DONG A/S  vil  den  mulighed,  som  staten  i  dag  måtte  have,  bortfalde,  da  hensyn et  til  de  kommende medejere  af  DONG  A/S  betyder,  at  staten  ikke  kan  udnytte  sit  majoritetsejerskab  til  at  pålægge DONG A/S at handle på en måde, der medfører tab for se   lskabet. Derfor   vil   det   først   og   fremmest   være   gennem   den   relevante   sektorlovgivning   m.v   .,   at   de energipolitiske hensyn, der knytter sig til DONG A/S’ virksomhed, skal sikres imødekommet. Dette  udelukker  imidlertid  ikke,  at  det  for  DONG  A/S  som  en  betydelig  energivirksomhed  i Danmark  og  med  en  statslig  majoritetsaktionær  kan  være  en  fordel  at fastholde  den  nuværende formål sbestemmelse. Det    er    på    den    baggrund,    at    regeringen    ikke    umiddelbart    har    til    hensigt    at    ændre formålsbeste mmelsen.

10 Bilag 3 Finansministerens talepapir til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål H på alm. del Talepapiret er optrykt efter ønske fra udvalget. Spørgsmål H: Ministeren bedes redegøre for, hvilke overvejelser der er gjort om DONG E&P’s fremtid og for, hvorledes disse forholder sig til de aktuelle forhandlinger om privatisering af DONG. Talepunkter: Regeringen har indgået aftale i Folketinget om vilkårene for salg af aktier i DONG A/S. Efter   et   salg   af   aktier   i   DONG   A/S   vil   DONG   E&P   naturligvis   ikke   kunne   varetage statsdeltagelsen  i  fremtidige  licenser,  som  tildeles  ved  kommende  udbudsrunder  eller  ved  »åbe n dør «  proceduren.  Økonomi  -  og  erhvervsministeren  har  forklaret,  hvordan  regeringen  påtænker,  at statsdeltagelsen skal varetages i forbindelse med nye licenser. Jeg vil derfor alene redegøre for regeringens overvejelser vedrørende de licensandele, der all  erede ejes af DONG E&P. Baggrunden  for  den  politiske  aftale  er  et  ønske  om  så  vidt  muligt  at  bevare  DONG  intakt    – herunder   også   DONG   E&P.   Det   vil   alene   være   aktieposten   i   Nunaoil,   der   udskilles   inden aktiesalget, jf. mine svar på spørgsmål herom. DONG  E&P  varetager  DONG-koncernens  aktiviteter  inden  for  efterforskning  og  produktion  af kulbrinter. Disse aktiviteter består for det første af de danske licensandele, selskabet er indtrådt i på vegne af staten som følge af kravet om statsdeltagelse i alle nyere u dbudsrunder. For  det  andet  har  DONG  E&P  på  kommercielle  vilkår  købt  yderligere  andele  i  en  række  af  de danske licenser og deltager endvidere i en række licenser i landene omkring Nordsøen    – især Norge –  og ved Fæ  røerne. DONG E&P er operatør på en række af b åde danske og udenlandske l icenser. I disse licenser er det  således  DONG  E&P,  der  står  for  selve  arbejdet  med  at  gennemføre  efterforskningen  og produktionen. De   kommercielle   opkøb   betyder,   at   mere   end   halvdelen   af   DONG   E&P’s   omsætning   og investeringer i dag finder sted uden for den danske kontinentalsokkel. Det er efter min opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at staten og dermed skatt  eborgerne på sigt skal påtage  sig  de  økonomiske  risici,  der  er  forbundet  med  efterforskning  og  produktion  uden  for Danmark og ved at være operatør. Derfor vil det i alle tilfælde ikke være hensigtsmæssigt, at staten overtager disse aktiviteter i tilknytning til privatiseringen. Det er imidlertid vanskeligt i dag at adskille de licensandele, der har baggrund i statsdeltagelsen, fra de kommercielle aktiviteter. Alle aktiviteterne drives integreret, hvorfor en adskillelse vil være forbundet med betydelige omkostninger. Det   gælder   særligt   i   de   licenser,   hvor   DONG   E&P   er   operatør – f.eks.   Siri   -feltet   –   idet operatø rrollen er knyttet til ejerskabet af en betydelig andel af licensen. Man   bør   i   den   forbindelse   være   opmærksom   på,   at   det   ikke   vil   være   muligt   at   fastholde operatø rkompetencer  inden  for  en  organisation,  der  er  begrænset  til  deltagelse  i  danske  licenser uden    for    Eneretsområdet.    De rtil    er    produktionsaktiviteterne    for    små    og    for    spredte.    En operatørvir ksomhed kan ikke baseres alene på statsdeltagelsen.

11 Derfor  er  det  regeringens  vurdering,  at  det  samlet  set  er  mest  fordelagtigt  for  staten  og  de samfundsmæssige   interesser,   der   knytter sig   til   nordsøproduktionen,   at   der   ikke   udskilles licensandele før privatiseringen. Det  skal  bl.a.  ses  i  lyset  af,  at  staten  dels  ved  aktiesalget,  dels  ved  det  fortsatte  medejerskab  af DONG   må   forventes   at   opnå   den   andel   af   værdien   af   den   danske   nordsøprod uktion,   der   er hovedformålet med statsdeltagelsen. Ligeledes vil staten gennem den fortsatte aktiemajoritet frem til 2015 kunne bidrage til, at DONG E&P  fortsætter  den  »støvsuger   «-strategi,  der  på  et  kommercielt  grundlag  har  ført  til  en  højere udnyttelse af de danske olie- og naturgasressourcer. Samtidig  har  regeringen  i  sine  overvejelser  om  DONG’s  privatisering  også  lagt  vægt  på,  at selskabet  er  levedygtigt.  Og  her  må  man  gøre  sig  klart,  at  DONG  E&P  er  en  integreret  del  af DONG-koncernen og en vigtig brik i selskabets fremtidige strategi. Men DONG E&P er også et forholdsvis lille olieselskab. En udskillelse af dele af aktiviteterne vil derfor svække selskabet betydeligt både generelt og i forhold til deltagelsen i de enkelte l   icenser. Regeringen finder derfor, at det ikke blot i forhold til aktiesalget i DONG, men også i forhold til de  samfundsmæssige  hensyn,  der  knytter  sig  til  statsdeltagelsen,  herunder  sikring  af  en  effektiv udnyttelse af naturressourcerne, vil være bedst at bevare DONG og DONG E&P intakt  . Dette er baggrunden for den politiske aftale om vilkårene for aktiesalget.