3. december 2004 Svar på Det Energipolitiske Udvalgs spørgsmål nr. 1 ad L 99 af 1. december 2004: Spørgsmål: ”Hvordan skal den lovfæstede statslige deltagelse i alle koncessioner på indvinding af olie og gas på minimum 20 pct. varetages, når der sælges aktier i DONG?” Svar: Det følger af undergrundslovens § 8, stk. 1, at det kan fastsættes som et vilkår for koncessionerne, at staten eller et af staten ejet selskab på nær- mere angivne vilkår indtræder i den af koncessionerne omfattede virk- somhed.   Et salg af aktier i DONG A/S indebærer, at det ikke længere kan være DONG E&P, der ved tildeling af fremtidige koncessioner indtræder i den af koncessionerne omfattede virksomhed. Økonomi- og erhvervsministe- ren vil derfor stille forslag om oprettelse af en ny statslig enhed til at ad- ministrere den fremtidige statsdeltagelse.   Der vil blive tale om en mindre enhed, der i vidt omfang kan nyttiggøre eksisterende statslig ekspertise og viden, sådan at der ikke opbygges et stort og udgiftskrævende selskab. Den nye enhed vil ikke kunne påtage sig operatøropgaver eller på egen hånd erhverve nye licensandele ud over de andele, enheden automatisk får. Den nye enhed vil således ikke blive en konkurrent til olieselskaberne. Den nye statslige enhed vil blive etableret som en ny styrelse under Øko- nomi- og Erhvervsministeriet. Licensandelene er det hensigten at placere i en selvstændig offentlig fond, der vil blive administreret af den nye styrel- se. Fonden vil blive finansieret med statslige genudlån, og den nye styrelse vil få egen konto på finansloven. Overskud i fonden tilfalder statskassen. For så vidt angår de licensandele, som DONG E&P allerede har modtaget gennem historisk statsdeltagelse, er det som udgangspunkt hensigten at lade dem forblive i DONG-koncernen, fordi det ud fra en samlet vurde- ring skønnes mest fordelagtigt, jf. i øvrigt det fremsendte talepapir vedrø- rende samrådsspørgsmål H. Der vil dog blive optaget drøftelser med DONG A/S og Energistyrelsen om, hvorvidt der måtte være mindre licensandele, som det ud fra bl.a. en forretningsmæssig vurdering, vil være hensigtsmæssigt, at staten overtager fra DONG forinden privatiseringen. Disse vil i givet fald blive placeret i
2 den nyoprettede enhed til varetagelse af den fremtidige statsdeltagelse. Desuden vil de eksisterende koncessioner blive gennemgået med henblik på at sikre deres forenelighed med salget af aktier i DONG A/S.