PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2610 - miljø Bilag 4
Offentligt

emmerne af Folketingets Europaudvalg

res stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

EUK

21. oktober 2004

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets samrådsnotits be-

nyttet af miljøministeren til besvarelse af samrådsspørgsmålene B, C og D i Folketingets Ener-

gipolitiske udvalg den 20. oktober 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SAMRÅDSNOTITS

DEPARTEMENTET

J.nr. 363-0001D

Den 20. oktober 2004

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notits til brug for miljøministerens besvarelse af samrådsspørgs-

mål nr. B, C og D (EPU alm. del – Samrådsspørgsmål B, C og D) i

Folketingets Energipolitiske Udvalg den 20. oktober 2004.

Spørgsmål B:

”Hvad kan der oplyses om EU's behandling af det kommende danske

forbud mod anvendelse af 3 klimagasser i dansk industri?”

Svar:

Jeg vil gerne starte med at takke for muligheden for at deltage her i

udvalget og redegøre for denne vigtige sag.

Som jeg allerede har redegjort for overfor Miljø- og planlægnings-

udvalget samt Europaudvalget, så er regeringen som udgangspunkt

positiv overfor, at der på EU plan gennemføres en regulering til

begrænsning af de fluorholdige drivhusgasser.

Kommissionens forslag var imidlertid ganske enkelt for dårligt. Det

levede ikke op til de muligheder, som moderne teknologi giver for

at reducere emissionerne af de fluorholdige drivhusgasser. Der eksi-

sterer faktisk langt mere miljøvenlige alternativer til en lang række

anvendelser af gasserne, så reguleringen på fællesskabsplan burde

være meget mere ambitiøs. Kommissionen forslag levede heller ikke

op til Rådets (miljø) opfordring fra 1998 til at udarbejde en ramme

for begrænsning og Eller reduktion af disse gasser – som kan sup-

pleres af medlemsstaterne.

Vi har derfor under forhandlingerne sat ind på to fronter. For det første

at få hævet ambitionsniveauet – herunder først og fremmest at få flere

anvendelser forbudt. For det andet at få ændret hjemmelsgrundlaget fra

traktatens artikel 95 til 175, således at der så var tale om en miljøforord-

ning og ikke en indre markedsforordning.

På begge fronter er vi nået et stykke vej, men langt fra tilstrækkeligt.

Formandskabets forslag, der lå på bordet på rådsmødet i sidste uge

var stadig ikke tilstrækkeligt ambitiøst og selv om vi havde fået æn-

dret hjemmelen til artikel 175 for store dele af forslaget – var de

centrale artikler om mærkning og markedsføringsforbud forsat

hjemlet i artikel 95.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen har arbejdet på de to fronter under forhandlingerne i

rådets miljøarbejdsgruppe og COREPER. Vi har arbejdet med bila-

terale kontakter mellem København og en række hovedstæder. Jeg

har sammen med min østrigske og svenske kollega sendt et brev til

de andre ministerkolleger forud for rådsmødet. Jeg har forsøgt at

vinde tilslutning til vores synspunkter ved indlæg om sagen i Finan-

cial Times og Frankfurter Allgemeine.

På rådsmødet forsøgte jeg gennem en politisk debat at vinde forstå-

else for de danske synspunkter om at Europas miljøministre ikke

kunne komme ud til Europas befolkninger med et resultat, der ikke

alene var miljømæssigt uambitiøst, men som samtidig ikke gav sik-

kerhed for, at der ikke samlet set ville ske en forringelse til et lavere

niveau for reduktionen af CO2 ækvivalenter fra de fluorholdige

drivhusgasser i Danmark og andre lande, som allerede har vedtaget

nationale regler. Dette er et vigtigt signal i forhold til EU’s opfyldel-

se af Kyoto-forpligtelsen, og det er vigtigt for Danmarks målopfyl-

delse under den første forpligtelsesperiode.

Jeg foreslog så et kompromis, hvorefter der i forordningen blev

indføjet en undtagelse for eksisterende strammere nationale lov-

givninger.

En lang række ministre – og formanden og kommissæren - udtrykte

deres forståelse og sympati for den danske situation (Østrig, Sveri-

ge, Finland, Portugal, Belgien, Slovakiet, Tyskland, England, Italien

og Spanien), og der var ikke nogen, som direkte modsagde mig. Rå-

dets Juridiske Tjeneste redegjorde imidlertid for, at hvis Rådet valg-

te artikel 95 som hjemmel for markedsføringsforbudene så var der i

traktaten en særlig procedure for, hvorledes man kunne opretholde

nationale regler efter vedtagelsen af en harmoniseringsforanstalt-

ning. Man kunne således kun sætte en undtagelsesbestemmelse ind i

forordningen, hvis denne var suppleret med en bestemmelse om

notifikation til og kontrol af Kommissionen. Dette svarer til trakta-

tens miljøgaranti eller beskyttelsesklausul.

Kommissionen ville ikke acceptere at man ændrede hjemlen til arti-

kel 175 og der kunne ikke skabes enighed i Rådet om en sådan æn-

dring, hvorefter denne option var udelukket.

En undtagelsesbestemmelse som foreslået af Rådets Juridiske Tje-

neste ville ikke give Danmark sikkerhed for, at vi ville kunne opret-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

holde vores nationale regler og ville i øvrigt svare til, hvad vi allere-

de har ifølge Traktaten, hvorfor denne mulighed blev afvist af

Danmark.

Flere ministre foreslog herefter, at Kommissionen afgav en erklæ-

ring om de danske regler, men Kommissionen afviste af formelle

grunde at afgive en erklæring, som ville give Danmark sikkerhed for

opretholdelse af de danske regler.

Da et overvældende flertal af medlemslandene – som jo ikke allere-

de har nationale regler på området – opfattede formandskabets for-

slag som en klar forbedring af beskyttelsesniveauet i EU valgte de i

sidste ende at støtte en vedtagelse af en politisk enighed om en fæl-

les holdning. Det er en forståelig logik, da forslaget trods alt vil give

en forbedring i deres lande, og alternativet var at disse lande ingen

regler havde overhovedet. Østrig og Danmark stemte imod forsla-

get. Sverige, Belgien og Portugal undlod at stemme.

Danmark afgav en erklæring, som anerkendte, at forslaget ville føre

til en reduktion af gasserne i EU, men at Danmark ikke kunne ac-

ceptere, at forslaget forhindrede medlemsstater i at opretholde

skærpede nationale regler, samt at Danmark forbeholdt sig ret til at

tage alle passende midler under Traktaten i brug med henblik på at

opretholde det højere danske beskyttelsesniveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål C

”Agter regeringen i givet fald at anvende miljøgarantien?”

Svar:

Som det fremgik af mit svar på spørgsmål B er forslaget til regu-

lering af F-gasserne fortsat under forhandling. Mulighederne for

en politisk løsning er endnu ikke lukket.

I henhold til det forhandlingsoplæg, som jeg forelagde Folketingets

Europaudvalg fredag den 8. oktober lægger regeringen afgørende

vægt på, at der ikke samlet set vil ske en forringelse af niveauet for

reduktionen af CO2 ækvivalenter fra de fluorholdige drivhusgasser i

Danmark, dvs. en reduktion af fluorholdige drivhusgasser svarende

til 5-700.000 tons CO2 ækvivalenter i perioden 2008-12, som er den

første forpligtelses periode under Kyoto Protokollen.

Alle i Folketingets Europaudvalg gav tilslutning til regeringens for-

handlingsoplæg og regeringen arbejder forsat på baggrund af dette

forhandlingsoplæg.

Sagen overgår nu til 2. læsning i Europa Parlamentet. Jeg havde

onsdag et møde med den nye formand for Parlamentets miljøud-

valg Karl Heinz Florence om sagen, og gjorde ham bekendt med

Danmarks synspunkter. Miljøudvalget i det tidligere parlament var

enig med Danmark i at hjemlen burde være artikel 175, men Plena-

ren i Parlamentet valgte artikel 95.

Jeg er opmærksom på de begrænsninger, der ligger i at Parlamentet

ikke i første læsning har stillet ændringsforslag med hensyn til

hjemmelen. Imidlertid er forslaget efterfølgende i Rådet blevet split-

tet op i et forslag til direktiv om bilers air-conditioneringsanlæg og

en forordning om brugen af visse fluorholdige drivhusgasser. Der

foreligger således teknisk formelt et nyt forslag, som Parlamentet

ikke i første læsning har forholdt sig til, og som jeg mener Parla-

mentet i 2. læsning kan og må forholde sig til. Her ville Parlamentet

kunne gøre krav på at artikel 95 alene gælder for direktivforslaget

om biler air-conditioneringsanlæg, hvorimod forordningen efter

opsplitningen bør baseres på artikel 175.

Jeg har derfor skrevet til de danske medlemmer af Europa Parla-

mentet og opfordret dem til at arbejde for en sådan løsning, der vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gøre det muligt at få et forbedret EU-beskyttelsesniveau uden at

dette sker på bekostning af Danmark og Østrig. Kopi af brevet er

fremsendt til Folketinget til orientering. Jeg håber at vi i samarbejde

med de danske europaparlamentarikere kan komme videre af denne

vej.

Som jeg nævnte i besvarelsen af samrådsspørgsmål B har Danmark

afgivet en erklæring til rådsmødeprotokollen, hvori vi bl.a. forbe-

holder os at ret til at tage alle passende midler under Traktaten i

brug med henblik på at opretholde det danske beskyttelsesniveau.

Vi er nu i gang med at undersøge de forskellige midler – i første

omgang de muligheder vi har under den videre politiske behandling

af forslaget i Europa-Parlamentet og en eventuel forligsprocedure

mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Afhængigt af hvor langt vi er nået ad denne vej når vi står med det

endelige resultat af forhandlingerne, vil vi naturligvis også vurdere

de retlige muligheder vi har for at opretholde det danske beskyttel-

sesniveau. I disse vurderinger vil også indgå om Danmark i givet

fald skal anvende miljøgarantien.

Jeg skal nok i den forbindelse oplyse, at vi er bekendt med, at

Kommissionen for tiden behandler en klage indgivet af EPEE (

European Partnership for Energy and the Environment) over den

danske bekendtgørelse om F-gasserne. Vi ved endnu ikke om

Kommissionen vil sende en åbningsskrivelse til Danmark i sagen,

men det er klart, at resultatet af Kommissionens overvejelser, vil

give os et kendskab til, hvorledes Kommissionen vurderer de dan-

ske regler i forhold til reglerne om det indre marked.

På nuværende tidspunkt er det imidlertid for tidligt at lægge sig fast

på, hvorledes vi vil forholde os til en EU-regulering, som vi endnu

ikke endeligt kender. Det vi har lagt os fast på er, at det - for rege-

ringen og Folketingets Europaudvalg - er afgørende, at vi samlet set

kan opretholde en reduktion på 5-700.000 tons CO2-ækvivalenter

fra de fluorholdige drivhusgasser i Danmark i perioden fra 2008-12.

Det er det forhandlingsoplæg, som jeg forelagde i Europaudvalget

den 8. oktober - og som et enigt Europaudvalgt tilsluttede sig – og

det er det grundlag, regeringen fortsat arbejder videre på.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål D

”Føler regeringen, at hensynet til bæredygtighed står i fare for at blive

nedprioriteret i forhold til f.eks. kortsigtede erhvervsinteresser, jf. arbej-

det i Wim Koch-gruppen og den forestående revision af Lissabon-

processen?”

Svar

Det kan jo konstateres, at der generelt er et stort ønske blandt EU lan-

dene for at styrke fokus på vækst og beskæftigelse i Europa. En interesse

som findes i alle EU landene, stort set upåagtet af farven på landenes

regeringer.

Det er som følger heraf også naturligt at miljøministrene har en tæt fokus

på hvordan natur- og miljøbeskyttelse spiller sammen med vækst og be-

skæftigelse.

Dette spørgsmål var også på dagsordenen til miljøministrenes rådsmøde i

sidste uge. Rådet vedtog således konklusioner som et bidrag til forbere-

delsen af Forårstopmødet næste år. En drøftelse vi vender tilbage til på

miljøministrenes rådsmøde til december.

Der er blandt miljøministrene stor enighed om betydningen af miljøtek-

nologi, som positivt bidrag til økonomisk vækst og beskæftigelse i EU.

Rådets konklusioner lægger vægt på de klare muligheder der er for at

opnå win-win situationer mellem miljøbeskyttelse, miljøteknologi og

økonomisk vækst – det er absolut ikke altid modsætninger. Jeg mener det

er absurd at se det som modsætninger.

Jeg havde forud for rådsmødet et møde med ledere fra en række store

virksomheder i Danmark, for at høre hvad deres synspunkt er. Jeg fik

klart bekræftet, at virksomhederne ikke kun ser miljøbeskyttelse som

omkostninger, men i lige så høj grad som en investering i fremtidigt

vækst. I fredags var køleskabsvirksomheden GRAM også ude med et

klart budskab om, at selvom EU forordningen i fremtiden måtte tillade

brugen af fluorholdige drivhusgasser, så vil GRAM ikke bruge dem. Der

er ganske simpelt en betydelig efterspørgsel efter produkter uden fluor-

holdige gasser. Miljøteknologi er således for GRAM en positiv konkur-

renceparameter. At være miljøteknologisk foran er altså en adgang til

markedet.

Dette er ligeledes en del af regeringens budskab til Wim Kok gruppen. I

det non-paper som regeringen har sendt til Wim Kok til gruppens inspi-

ration, indgår miljøteknologi således som et prioriteret element. Regerin-

gen argumenterer for at miljøteknologisk udvikling og prioritering kan

bidrage til den økonomiske vækst.