PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
Det Europæiske Råd 4-5/11-04 Bilag 8
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere.

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

EUK

3. november 2004

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse

med Det Europæiske Råd i Bruxelles den 4.-5. november 2004 ”Et nyt

arbejdsprogram for de kommende år på området retlige og indre anlig-

gender (Haager-programmet)", 13993/04.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

Bruxelles, den 27. oktober 2004

(OR. en)

13993/04

LIMITE

JAI 408

NOTE

fra:

til:

Vedr.:

formandskabet

Rådet (almindelige anliggender) / Det Europæiske Råd

Udkast til flerårigt program: "Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed

retfærdighed i Den Europæiske Union"

Det Europæiske Råd opfordrede den 17.-18. juni 2004 Rådet og Kom-

missionen til at udarbejde et forslag til et nyt program for de kommende

år, som Det Europæiske Råd skal se på inden udgangen af 2004.

Programudkastet, der er gengivet i dok. 13302/2/04 JAI 370 REV 2,

blev drøftet indgående på samlingen i Rådet (retlige og indre anliggender)

den 25.-26. oktober 2004.

Vedlagte reviderede program, som formandskabet har udarbejdet, tager

hensyn til disse drøftelser.

Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) opfordres til at

fremsende det til Det Europæiske Råd med henblik på vedtagelse på

mødet den 5. november 2004.

________________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HAAG-PROGRAMMET

TIL STYRKELSE AF FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆR-

DIGHED

I DEN EUROPÆISKE UNION

INDLEDNING

Det Europæiske Råd bekræfter på ny, at det prioriterer udviklingen af et

område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og dermed imødekommer

et centralt ønske hos befolkningen i de stater, der udgør Den Europæi-

ske Union.

Den Europæiske Union har i de seneste år øget sin indsats med hensyn

til politi- og toldsamarbejde og retligt samarbejde og for at udvikle en

koordineret politik vedrørende asyl, indvandring og kontrol af de ydre

grænser. Denne udvikling vil fortsætte med en mere grundfæstet etable-

ring af et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed gennem

traktaten om en forfatning for Europa, der undertegnes den

29. oktober 2004 i Rom. Denne traktat og de foregående traktater: Maa-

stricht-traktaten, Amsterdam-traktaten og Nice-traktaten har lidt efter

lidt skabt en fælles retlig ramme inden for retlige og indre anliggender og

for integreringen af politikken på dette område i andre af EU's politikker.

EU's politik vedrørende retlige og indre anliggender har siden Det Euro-

pæiske Råd i Tammerfors i 1999 udviklet sig inden for et generelt pro-

gram. Selv om ikke alle af de oprindelige mål er blevet nået, er der blevet

gjort omfattende og koordinerede fremskridt. Det Europæiske Råd hilser

de resultater velkommen, der er blevet opnået i den første femårsperio-

de: fundamentet for en fælles asyl- og indvandringspolitik er blevet lagt,

der er forberedt en harmonisering af grænsekontrollen, politisamarbejdet

er blevet forbedret, og man er kommet langt med grundlaget for det ret-

lige samarbejde på basis af princippet om gensidig anerkendelse af rets-

afgørelser og domme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters sikkerhed er blevet et

mere presserende spørgsmål, navnlig på baggrund af terrorangrebene

den 11. september 2001 i USA og den 11. marts 2004 i Madrid. Europas

borgere forventer med rette, at Den Europæiske Union gør en mere ef-

fektiv, fælles indsats for at løse grænseoverskridende problemer som

ulovlig migration, menneskehandel og menneskesmugling, terrorisme og

organiseret kriminalitet og for at bekæmpe disse problemer, idet den

samtidig sikrer overholdelse af de grundlæggende friheder og rettigheder.

Navnlig for så vidt angår sikkerhed er koordinering og sammenhæng

mellem den indre og den ydre dimension blevet stadig mere påkrævet, og

der er behov for en kraftig indsats på dette område.

Fem år efter Det Europæiske Råds møde i Tammerfors er tiden inde til

en ny dagsorden, så Unionen kan bygge videre på disse resultater og ef-

fektivt tage de nye udfordringer op, som den vil blive stillet over for. Det

Europæiske Råd har derfor vedtaget et nyt, flerårigt program, som får

navnet Haag-programmet. Det afspejler de bestræbelser, der kommer til

udtryk i traktaten om en forfatning for Europa, og bidrager til at forbe-

rede Unionen på traktatens ikrafttræden. Den tilgodeser fuldt ud Kom-

missionens evaluering

, som Det Europæiske Råd hilste velkommen i

juni 2004, og den henstilling, som Europa-Parlamentet vedtog den 14.

oktober 2004

, navnlig med hensyn til overgangen til kvalificeret flertal

og fælles beslutningsprocedure som omhandlet i artikel 67, stk. 2, i TEF.

Formålet med Haag-programmet er at sætte henholdsvis EU og med-

lemsstaterne i stand til bedre at sikre grundlæggende rettigheder, mini-

mumsretssikkerhedsgarantier og adgang til retlig prøvelse, at yde beskyt-

telse i henhold til Genève-flygtningekonventionen og andre internationa-

le traktater til personer, der har behov for det, at regulere migrations-

strømmene og kontrollere EU's ydre grænser, at bekæmpe den grænse-

overskridende organiserede kriminalitet og terrortruslen, at udnytte Eu-

ropols og Eurojusts potentiale, at videreudbygge den gensidige anerken-

delse af retsafgørelser og attester i både civile sager og straffesager og at

fjerne retlige og judicielle hindringer for bilæggelse af grænseoverskri-

dende tvister i civilretlige og familieretlige spørgsmål. Dette mål skal nås

af hensyn til borgerne, idet der skal udarbejdes et fælles asylsystem og

indføres lettere adgang til retlig prøvelse, bedre praktisk politisamarbejde

og retligt samarbejde, foretages en tilnærmelse af lovgivningerne og ud-

arbejdes fælles politikker.

KOM(2004) 401 endelig.

P6_TA-PROV (2004) 0022 A6-0010/2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et centralt element i den nærmeste fremtid vil være at forebygge og be-

kæmpe terrorisme. En fælles tilgang på dette område bør bygge på prin-

cippet om, at medlemsstaterne i forbindelse med beskyttelsen af den na-

tionale sikkerhed i fuldt omfang bør tilgodese sikkerheden i EU som

helhed. Det Europæiske Råd vil desuden blive anmodet om i decem-

ber 2004 at tilslutte sig EU's nye narkotikastrategi for 2005-2012, der vil

blive en del af det foreliggende program.

Det Europæiske Råd ser det fælles projekt om at styrke området med

frihed, sikkerhed og retfærdighed som hovedhjørnestenen i bestræbel-

serne på at gøre samfundene sikre, skabe gensidig tillid og styrke retssta-

ten i hele EU. Frihed, retfærdighed, kontrol ved de ydre grænser, indre

sikkerhed og terrorismeforebyggelse bør fremover betragtes som uadskil-

lelige elementer i EU som helhed. En optimal beskyttelse af området

med frihed, sikkerhed og retfærdighed kræver tværfaglig og koordineret

handling både på EU-plan og på nationalt plan med deltagelse af de

kompetente retshåndhævende myndigheder, navnlig politi, toldvæsen og

grænsekontrolmyndigheder.

På baggrund af dette program opfordrer Det Europæiske Råd Kommis-

sionen til at forelægge Rådet en handlingsplan i 2005, hvori dette pro-

grams mål og prioriteter omsættes til konkret handling. Planen skal inde-

holde en tidsplan for vedtagelse og gennemførelse af samtlige tillæg. Det

Europæiske Råd anmoder Rådet om at sikre, at tidsplanen for hver en-

kelt foranstaltning overholdes. Kommissionen opfordres til at forelægge

Rådet årlige rapporter om gennemførelsen af Haag-programmet ("resul-

tattavler").

II.

GENERELLE RETNINGSLINJER

Generelle principper

Nedenstående program søger at tage udfordringerne op og opfylde bor-

gernes forventninger. Programmet bygger på en pragmatisk indfaldsvin-

kel og det arbejde, der er i gang på grundlag af Tammerfors-programmet,

løbende handlingsplaner og en evaluering af førstegenerationsforanstalt-

ningerne. Det bygger endvidere på de generelle principper om subsidiari-

tet, proportionalitet og solidaritet, samt respekt for medlemsstaternes

forskellige retssystemer og -traditioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Traktaten om en forfatning for Europa (i det følgende benævnt forfat-

ningstraktaten) har tjent som pejlemærke for ambitionsniveauet, men det

er de nugældende traktater, der danner retsgrundlaget for Rådets indsats,

indtil forfatningstraktaten træder i kraft. De forskellige politikområder er

derfor blevet gennemgået for at konstatere, om det indledende arbejde

eller de første undersøgelser kan sættes i gang allerede nu, så de foran-

staltninger, der er foreskrevet i forfatningstraktaten, kan træffes, så snart

den træder i kraft.

De grundlæggende rettigheder som garanteret ved den europæiske men-

neskerettighedskonvention og chartret om grundlæggende rettigheder i

forfatningstraktatens del II, herunder også de forklarende noter, samt

Genève-flygtningekonventionen skal overholdes fuldt ud. Samtidig er det

hensigten med programmet, at der skal gøres reelle og væsentlige frem-

skridt hen imod større gensidig tillid og fremme af fælles politikker til

fordel for alle borgere.

Beskyttelse af grundlæggende rettigheder

Integreringen af chartret i forfatningstraktaten og tiltrædelsen af den eu-

ropæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæg-

gende frihedsrettigheder vil gøre EU og dens institutioner juridisk for-

pligtet til at sikre, at de grundlæggende rettigheder ikke blot overholdes,

men fremmes aktivt inden for alle dens aktivitetsområder.

I den forbindelse bifaldt Rådet Kommissionens meddelelse om udvidelse

af mandatet for Det Europæiske Observationscenter for Racisme og

Fremmedhad til at omfatte et menneskerettighedsagentur.

Gennemførelse og evaluering

Kommissionens status over Tammerfors-programmet

viste klart, at der

er behov for en fyldestgørende og rettidig gennemførelse og evaluering

af alle former for foranstaltninger inden for området med frihed, sikker-

hed og retfærdighed.

KOM(2004) 401 endelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er af afgørende betydning, at Rådet i 2005 udvikler praktiske meto-

der, der kan fremme en rettidig gennemførelse på alle politikområder:

foranstaltninger, der kræver brug af de nationale myndigheders ressour-

cer, bør ledsages af konkrete planer, der kan sikre en mere effektiv gen-

nemførelse, og gennemførelsesperiodens længde bør fastsættes i forhold

til, hvor kompleks en foranstaltning der er tale om. Regelmæssige frem-

skridtsrapporter i løbet af gennemførelsesperioden kunne tjene som en

tilskyndelse til at gøre en indsats i medlemsstaterne.

Efter Det Europæiske Råds opfattelse er en evaluering af såvel gennem-

førelsen af alle foranstaltningerne som deres virkninger af afgørende be-

tydning for, at EU's indsats bliver effektiv. De evalueringer, der foretages

fra 1. juli 2005, skal være systematiske, objektive, upartiske og effektive,

samtidig med at det skal undgås, at de bliver en for stor administrativ

byrde for de nationale myndigheder og Kommissionen. Evalueringerne

bør have til formål at vurdere, hvordan en foranstaltning har virket, og

foreslå løsninger på de problemer, der er opstået under gennemførelsen

og/eller anvendelsen. Kommissionen bør hvert år udarbejde en evalue-

ringsrapport over gennemførte foranstaltninger, som skal forelægges

Rådet, og orientere Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter.

Kommissionen opfordres til at udarbejde forslag om Europa-

Parlamentets og de nationale parlamenters rolle i evalueringen i Euro-

justs aktiviteter og kontrollen med Europols aktiviteter, der kan forelæg-

ges, så snart forfatningstraktaten er trådt i kraft.

Revision

Da programmet delvis kommer til at løbe i en periode, hvor forfatnings-

traktaten træder i kraft, forekommer det nyttigt at tage dets gennemførel-

se op til revision. Til det formål opfordres Kommissionen til, når forfat-

ningstraktaten træder i kraft (1. november 2006), at aflægge rapport til

Det Europæiske Råd om de fremskridt, der er gjort, og at foreslå de

nødvendige tilføjelser til programmet under hensyntagen til overgangen

til nye retsgrundlag som følge af forfatningstraktatens ikrafttræden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

III.

SPECIFIKKE RETNINGSLINJER

STYRKELSE AF FRIHED

1.1.

Unionsborgerskab

Alle EU-borgeres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstater-

nes område er kernerettigheden i unionsborgerskabet. Den praktiske

betydning af unionsborgerskabet vil blive større med den fulde gennem-

førelse af direktiv 2004/38

, der er en kodificering af EF-retten på dette

område, og som skaber afklaring og forenkling. Kommissionen anmodes

om i 2008 at forelægge en rapport for Rådet og Europa-Parlamentet, der

eventuelt skal være ledsaget af forslag, som giver EU-borgere ret til at

rejse inden for EU på lignende vilkår som en medlemsstats egne stats-

borgere, når de rejser eller flytter i deres eget land, i overensstemmelse

med anerkendte principper i fællesskabsretten.

Det Europæiske Råd tilskynder EU's institutioner til inden for rammerne

af deres beføjelser at opretholde en åben, gennemsigtig og regelmæssig

dialog med repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet og at

fremme og lette borgernes deltagelse i det offentlige liv. Det Europæiske

Råd opfordrer specielt Rådet og Kommissionen til at lægge særlig vægt

på bekæmpelse af antisemitisme, racisme og fremmedhad.

1.2.

Asyl-, migrations- og grænsepolitik

Den internationale migration vil fortsætte. Der er behov for en samlet

fremgangsmåde, der omfatter alle stadier af migrationen, og som tager

hensyn til de grundlæggende migrationsårsager, indrejsepolitikkerne og

integrations- og tilbagesendelsespolitikkerne.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004

om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og

opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forord-

ning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF,

68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF,

90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s.

77).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at sikre, at der anvendes en sådan tilgang, opfordrer Det Europæiske

Råd indtrængende Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen til at skabe

koordinerede, tætte og effektive arbejdsrelationer mellem de personer,

der er ansvarlige for migrations- og asylpolitikken, og dem, der er ansvar-

lige for andre politikker af relevans for disse områder.

Den igangværende udvikling af den europæiske asyl- og indvandringspo-

litik bør bygge på en fælles analyse af alle migrationsfænomenets aspek-

ter. En intensiveret indsamling, levering, udveksling og effektiv anven-

delse af ajourført information og oplysninger om enhver relevant udvik-

ling i migrationen er af vital betydning.

Anden fase i udviklingen af en fælles politik inden for asyl, migration og

grænser startede den 1. maj 2004. Den bør bygge på solidaritet og en

rimelig ansvarsfordeling, herunder de finansielle følger heraf, samt et

tættere praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne: teknisk bistand,

uddannelse og udveksling af oplysninger, overvågning af instrumenternes

korrekte og rettidige gennemførelse og anvendelse samt yderligere har-

monisering af lovgivningen.

Det Europæiske Råd anmoder under hensyn til den status, Kommissio-

nen har udarbejdet, og de markante synspunkter, som Europa-

Parlamentet har givet udtryk for i sin henstilling

, Rådet om inden den 1.

april 2005 efter formel høring af Europa-Parlamentet på grundlag af arti-

kel 67, stk. 2, i TEF at vedtage en afgørelse om anvendelse af proceduren

i artikel 251 i TEF på alle afsnit IV-foranstaltninger vedrørende styrkel-

sen af frihed, jf. dog Nice-traktaten.

1.3.

Et fælles europæisk asylsystem

Formålet med anden fase af det fælles europæiske asylsystem er at få ind-

ført en fælles asylprocedure og en ensartet status for personer med asyl

eller subsidiær beskyttelse. Det skal bygge på en fuldstændig og inklusiv

anvendelse af Genève-flygtningekonventionen og andre relevante trakta-

ter og baseres på en grundig og fuldstændig evaluering af de retsinstru-

menter, der er vedtaget i første fase.

P6_TA-PROV (2004) 0022 A6-0010/2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Råd anmoder medlemsstaterne om straks at gennemfø-

re første fase fuldstændigt. Rådet bør i denne forbindelse i overens-

stemmelse med artikel 67, stk. 5, i TEF med enstemmighed vedtage di-

rektivet om asylprocedurer snarest muligt. Kommissionen opfordres til

at afslutte evalueringen af retsinstrumenterne i første fase i 2007 og fore-

lægge andenfaseinstrumenterne og -foranstaltningerne for Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet til vedtagelse inden udgangen af 2010. Det Europæiske

Råd opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forelægge en

analyse af hensigtsmæssigheden samt af de juridiske og praktiske følger

af den fælles procedure for behandling af asylansøgninger i EU samt af

mulighederne og vanskelighederne i denne forbindelse. Desuden bør

man i en særskilt undersøgelse, der foretages i nært samråd med

UNHCR, se på fordelene ved, hensigtsmæssigheden af og muligheden

for at gennemføre den fælles behandling af asylansøgninger uden for

EU's område som supplement til det fælles europæiske asylsystem og i

overensstemmelse med de relevante internationale standarder.

Det Europæiske Råd opfordrer Rådet og Kommissionen til i 2005 at

oprette passende strukturer, der inddrager medlemsstaternes nationale

asylmyndigheder med henblik på at fremme det praktiske samarbejde,

hvor parterne bistår hinanden. Medlemsstaterne vil således bl.a. få bi-

stand ved indførelsen af en ensartet procedure til vurdering af ansøgnin-

ger om international beskyttelse og til fælles indsamling, vurdering og

anvendelse af oplysninger om hjemlande, samt ved håndteringen af sær-

lige pres på asylsystemerne og modtagekapaciteterne, som bl.a. skyldes

deres geografiske beliggenhed. Når den fælles asylprocedure er indført,

bør disse strukturer på grundlag af en evaluering blive omdannet til et

europæisk støttekontor med henblik på alle former for samarbejde mel-

lem medlemsstaterne i forbindelse med det fælles europæiske asylsystem.

Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på indførelsen af den nye euro-

pæiske flygtningefond for perioden 2005-2010 og understreger, at det er

bydende nødvendigt, at medlemsstaterne opretholder passende asylsy-

stemer og modtagefaciliteter som optakt til indførelsen af en fælles asyl-

procedure. Det opfordrer Kommissionen til at bevilge eksisterende EF-

midler som bistand til medlemsstaternes behandling af asylansøgninger

og modtagelse af kategorier af tredjelandsstatsborgere. Det opfordrer

Rådet til at udpege disse kategorier på grundlag af et forslag, som Kom-

missionen skal forelægge i 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.4.

Lovlig indvandring og bekæmpelse af ulovlig beskæftigelse

Lovlig indvandring vil spille en vigtig rolle for udbygningen af den vi-

denbaserede økonomi i Europa og for fremme af økonomisk udvikling

og dermed bidrage til gennemførelsen af Lissabon-strategien. Den kan

også være et element i partnerskaberne med tredjelande.

Det Europæiske Råd understreger, at fastlæggelsen af antallet af indrejse-

tilladelser til udenlandsk arbejdskraft hører under medlemsstaternes

kompetence. Det Europæiske Råd, der noterer sig resultaterne af drøftel-

serne om grønbogen om arbejdsmigration, bedste praksis i medlemssta-

terne og dens relevans for gennemførelsen af Lissabon-strategien, opfor-

drer Kommissionen til inden udgangen af 2005 at forelægge en politik-

plan om lovlig migration, herunder indrejseprocedurer, der gør det mu-

ligt at reagere hurtigt på udsving i efterspørgslen efter udenlandsk ar-

bejdskraft på arbejdsmarkedet.

Da den uformelle økonomi og ulovlige beskæftigelse kan virke som en

pull-faktor på ulovlig indvandring og føre til udbytning, opfordrer Det

Europæiske Råd medlemsstaterne til at nå de mål for reduktion af den

uformelle økonomi, der er fastlagt i den europæiske beskæftigelsesstrate-

gi.

1.5.

Integration af tredjelandsstatsborgere

En vellykket integration af lovligt bosiddende tredjelandsstatsborgere og

deres efterkommere kan være befordrende for stabiliteten og samhørig-

heden i vore samfund. For at nå dette mål er det vigtigt at udvikle effek-

tive politikker og forhindre, at visse grupper bliver isoleret. Det er derfor

af væsentlig betydning, at der anvendes en samlet tilgang, som involverer

interessenter på lokalt, regionalt og nationalt plan samt EU-plan.

Selv om Det Europæiske Råd erkender, at der allerede er gjort fremskridt

med hensyn til retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere med lovlig

bopæl i EU, opfordrer det til, at tredjelandsstatsborgere får de samme

muligheder for at deltage fuldt ud i samfundet som andre. Der bør gøres

en indsats for at fjerne alle integrationshæmmende faktorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Råd understreger behovet for en mere omfattende ko-

ordinering af de nationale integrationspolitikker og EU-initiativerne på

dette felt. Med henblik herpå bør der fastlægges fælles grundprincipper

for en sammenhængende europæisk integrationsramme.

Disse principper, der skal skabe sammenhæng mellem alle politikker med

relation til integration, bør i det mindste omfatte nedenstående aspekter.

Integration

er en kontinuerlig tovejsproces, der implicerer såvel de lovligt bosiddende

tredjelandsstatsborgere som værtslandet

indbefatter, men går videre end en politik mod forskelsbehandling

indebærer, at Den Europæiske Unions grundlæggende værdier og grund-

læggende menneskerettigheder respekteres

kræver grundlæggende færdigheder for deltagelse i samfundet som aktive

medborgere

forudsætter en hyppig interaktion og tværkulturel dialog mellem alle sam-

fundets medlemmer i fælles fora og aktiviteter for at forbedre den

gensidige forståelse

vedrører en lang række af politikker, herunder beskæftigelses- og uddannel-

sespolitik.

En ramme, der bygger på disse fælles principper, vil danne grundlaget for

fremtidige EU-initiativer baseret på klare mål og evalueringsmidler. Det

Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til

at fremme den strukturelle udveksling af erfaringer og oplysninger om

integration med støtte fra et alment tilgængeligt websted på internettet,

som endnu ikke er oprettet.

1.6.

Den eksterne dimension af asyl og migration

1.6.1.

Partnerskab med tredjelande

Asyl og migration er ifølge sagens natur spørgsmål af international karak-

ter. Det bør være målet for EU's politik som ligestillet partner at bistå

tredjelande, eventuelt under anvendelse af eksisterende EF-midler, i de-

res bestræbelser på at forbedre deres kapacitet med hensyn til håndtering

af migrationsstrømme og beskyttelse af flygtninge, forebyggelse og be-

kæmpelse af ulovlig indvandring, oplysning om lovlige indvandringska-

naler, håndtering af flygtningesituationer gennem bedre adgang til hold-

bare løsninger, opbygning af grænsekontrolkapacitet, større dokument-

sikkerhed og tackling af hjemsendelsesproblematikken.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Råd erkender, at en utilstrækkelig håndtering af migrati-

onsstrømmene kan føre til humanitære katastrofer. Det ønsker at ud-

trykke sin dybeste bekymring over de menneskelige tragedier, der finder

sted i Middelhavet, når indvandrere forsøger at rejse ulovligt ind i EU.

Det opfordrer alle lande til at styrke samarbejdet om at forhindre yderli-

gere tab af menneskeliv.

Det Europæiske Råd opfordrer Rådet og Kommissionen til at fortsætte

processen mod fuldstændig integrering af migrationsspørgsmålet i EU's

nuværende og kommende forbindelser med tredjelande. Det opfordrer

Kommissionen til at fuldende integreringen af migrationsspørgsmålet i

lande- og regionalstrategierne for alle relevante tredjelande inden foråret

2005.

Det Europæiske Råd erkender behovet for, at EU i en ånd af fælles an-

svar bidrager til et mere tilgængeligt, retfærdigt og effektivt internationalt

beskyttelsessystem i partnerskab med tredjelande, der sikrer adgang til

beskyttelse og holdbare løsninger på det tidligst mulige stadium. Landene

i hjem- og transitregionerne vil blive støttet i deres indsats for at øge ka-

paciteten med hensyn til beskyttelse af flygtninge. I denne forbindelse

opfordrer Det Europæiske Råd alle tredjelande til at tiltræde og overhol-

de Genève-flygtningekonventionen.

1.6.2.

Partnerskab med hjemlande og -regioner

Det Europæiske Råd tilslutter sig Kommissionens meddelelse om bedre

adgang til holdbare løsninger

og opfordrer Kommissionen til at udar-

bejde regionale beskyttelsesprogrammer på EU-plan i partnerskab med

de berørte tredjelande og i nært samråd og samarbejde med UNHCR.

Disse programmer skal bygge på de erfaringer, der gøres i pilotbeskyttel-

sesprogrammer, der skal igangsættes inden udgangen af 2005. Program-

merne skal omfatte en række relevante instrumenter, der først og frem-

mest er koncentreret om kapacitetsopbygning, og et fælles genbosættel-

sesprogram for medlemsstater, der ønsker at deltage i et sådant program.

KOM(2004) 410 endelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Politikker, der sammenkæder migration, udviklingssamarbejde og huma-

nitær bistand, bør være sammenhængende og bør udvikles i partnerskab

og dialog med hjemlande og -regioner. Det Europæiske Råd udtrykker

tilfredshed med de fremskridt, der allerede er gjort, opfordrer Rådet til at

udvikle disse politikker med særlig vægt på de grundlæggende årsager,

push-faktorer og fattigdomsbekæmpelse og opfordrer Kommissionen til

at forelægge konkrete og detaljerede forslag senest i foråret 2005.

1.6.3.

Partnerskab med transitlande og -regioner

Hvad transitlandene angår fremhæver Det Europæiske Råd behovet for

et intensiveret samarbejde og kapacitetsopbygning, især ved EU's sydlige

og østlige grænser, så de pågældende lande bedre kan håndtere migrati-

onsstrømmene og yde flygtninge passende beskyttelse. Lande, der viser

ægte vilje til at opfylde forpligtelserne i henhold til Genève-

flygtningekonventionen, vil modtage støtte til kapacitetsopbygning i na-

tionale asylsystemer, grænsekontrol og bredere samarbejde om migrati-

onsspørgsmål.

Forslaget til forordning om oprettelse af et europæisk naboskabs- og

partnerskabsinstrument

udgør den strategiske ramme for intensivering

af samarbejdet og dialogen med nabolande, bl.a. rundt om Middelhavet,

om asyl og migration og for iværksættelse af nye foranstaltninger. Det

Europæiske Råd vil i den forbindelse gerne have en rapport om frem-

skridt og resultater inden udgangen af 2005.

1.6.4.

Hjemsendelses- og tilbagetagelsespolitik

Indvandrere, som ikke har eller ikke længere har ret til at opholde sig

lovligt i EU, skal vende hjem på frivillig basis eller om nødvendigt

tvangshjemsendes. Det Europæiske Råd opfordrer til, at der udformes

en effektiv udsendelses- og repatrieringspolitik, der bygger på fælles be-

skyttelsesstandarder for personer, så at de hjemsendes på en human må-

de og med fuld respekt for deres menneskerettigheder og værdighed.

KOM(2004) 628 endelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Råd finder det vigtigt, at Rådet i begyndelsen af 2005

indleder drøftelser om minimumsstandarder for tilbagesendelsesproce-

durer, herunder minimumsstandarder til støtte for en effektiv national

tilbagesendelsesindsats Under udarbejdelsen af disse standarder bør man

også tage hensyn til særlige betænkeligheder i forbindelse med oprethol-

delse af den offentlige orden og sikkerhed. Der er nødvendigt at skabe

sammenhæng mellem tilbagesendelsespolitikken og alle andre aspekter af

EF's eksterne forbindelser med tredjelande, og der skal lægges særlig

vægt på problemet vedrørende statsborgere fra sådanne tredjelande, som

ikke har pas eller andre identitetsdokumenter.

Det Europæiske Råd opfordrer til,

at der indføres et tættere samarbejde og gensidig teknisk bistand

at forberedelserne til indførelse af en europæisk tilbagesendelsesfond indle-

des

at der udarbejdes fælles integrerede lande- og regionsspecifikke tilbagesen-

delsesprogrammer

at der oprettes en europæisk tilbagesendelsesfond inden 2007 på baggrund

af evalueringen af den forberedende fase

at EF-tilbagetagelsesaftaler indgås rettidigt

at Kommissionen omgående udnævner en særlig repræsentant for en fælles

tilbagetagelsespolitik.

1.7.

Håndtering af migrationsstrømme

1.7.1. Grænsekontrol og bekæmpelse af ulovlig indvandring

Det Europæiske Råd understreger, at det er vigtigt, at kontrollen ved de

indre grænser afskaffes hurtigt, at den gradvise indførelse af det integre-

rede system for forvaltning af de ydre grænser videreføres, og at kon-

trollen og overvågningen ved EU's ydre grænser skærpes. I denne for-

bindelse fremhæver det behovet for solidaritet og en rimelig ansvarsfor-

deling, der også omfatter de finansielle konsekvenser, mellem medlems-

staterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Råd anmoder indtrængende Rådet, Kommissionen og

medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til afskaf-

felse af kontrollen ved de indre grænser hurtigst muligt, såfremt alle krav

vedrørende anvendelsen af Schengen-reglerne er opfyldt, og efter at

Schengen-informationssystemet (SIS II) er blevet operationelt i 2007.

For at nå dette mål bør evalueringen af gennemførelsen af de regler, der

ikke vedrører SIS II, indledes i første halvår af 2006.

Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med oprettelsen af et europæ-

isk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-

medlemsstaternes ydre grænser den 1. maj 2005. Det beder Kommissio-

nen forelægge Rådet en evaluering af agenturet inden udgangen af 2007.

Evalueringen bør indeholde en revurdering af agenturets opgaver og en

vurdering af, om agenturet bør beskæftige sig med andre aspekter af

grænseforvaltningen, herunder et øget samarbejde med toldmyndighe-

derne og andre kompetente myndigheder med ansvar for sikkerheds-

spørgsmål i forbindelse med varer.

Kontrollen og overvågningen af de ydre grænser falder inden for de na-

tionale grænsemyndigheders ansvarsområde. For at støtte medlemssta-

terne i tilfælde, hvor der er specifikke behov for kontrol og overvågning

af lange eller vanskelige strækninger ved de ydre grænser, og når med-

lemsstaterne står over for specielle uforudsete omstændigheder som føl-

ge af et ekstraordinært migrationspres ved disse grænser,

opfordrer Det Europæiske Råd dog:

Rådet til at oprette hold af nationale eksperter, der kan yde hurtig teknisk og

operationel bistand til de medlemsstater, der anmoder om det, efter

en fyldestgørende risikoanalyse fra Grænseforvaltningsagenturet og

inden for rammerne heraf på grundlag af et forslag fra Kommissio-

nen om de relevante beføjelser og den nødvendige finansiering til

sådanne hold, der skal forelægges i 2005

Rådet og Kommissionen til at indføre en EF-grænseforvaltningsfond inden

udgangen af 2006

Kommissionen til straks efter ophævelsen af kontrollen ved de indre græn-

ser at supplere den nuværende Schengen-evalueringsmekanisme

med en tilsynsmekanisme, der sikrer, at medlemsstaternes eksperter

inddrages fuldt ud, og som bl.a. omfatter uanmeldte inspektioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Midtvejsrevisionen af agenturets opgaver og navnlig evalueringen af,

hvordan holdene af nationale eksperter fungerer, bør også omfatte

spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at etablere et europæisk system af

grænsevagter.

Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres

fælles analyser af migrationsruter og praksis i forbindelse med menneske-

smugling og ulovlig handel og af forbrydernet, der opererer i dette om-

råde, bl.a. inden for rammerne af grænseforvaltningsagenturet og i tæt

samarbejde med Europol og Eurojust. Det opfordrer endvidere Rådet og

Kommissionen til at etablere et netværk af indvandringsforbindelsesoffi-

cerer i relevante tredjelande. Det Europæiske Råd bifalder i den forbin-

delse initiativer fra medlemsstaternes side vedrørende frivilligt samarbej-

de til søs, navnlig om redningsoperationer, i overensstemmelse med na-

tional lovgivning og folkeretten, herunder eventuelt også et kommende

samarbejde med tredjelande.

Det Europæiske Råd anmoder Rådet og Kommissionen om i 2005 at

udarbejde en plan for opstilling af fælles standarder, bedste praksis og

mekanismer til forebyggelse og bekæmpelse af menneskesmugling.

1.7.2.

Biometri og informationssystemer

Håndteringen af migrationsstrømmene, herunder bekæmpelse af ulovlig

indvandring, bør styrkes gennem sammenhængende sikkerhedsforan-

staltninger, der på en effektiv måde kæder visumansøgningsprocedurerne

sammen med procedurerne for ind- og udrejse ved de ydre grænser. Så-

danne foranstaltninger har også betydning for kriminalitetsforebyggelse

og -kontrol, specielt terrorisme. For at nå dette mål er der brug for en

sammenhængende tilgang og harmoniserede løsninger i EU med hensyn

til biometriske identifikatorer og oplysninger.

Det Europæiske Råd anmoder Rådet om at undersøge, hvordan effekti-

viteten og interoperabiliteten i EU's informationssystemer kan maksime-

res i forbindelse med tacklingen af ulovlig indvandring, og hvordan

grænsekontrollen og forvaltningen af systemerne kan forbedres på

grundlag af Kommissionens meddelelse om interoperabilitet mellem

Schengen-informationssystemet (SIS II), Visum-informationssystemet

(VIS) og Eurodac, som skal lanceres i 2005 under hensyn til nødvendig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

heden af at finde den rette ligevægt mellem retshåndhævelsesformål og

beskyttelsen af den enkeltes grundlæggende rettigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Råd opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemssta-

terne til at fortsætte arbejdet med at integrere biometriske identifikatorer

i rejsedokumenter, visa, opholdstilladelser, EU-pas og informationssy-

stemer og til at forberede sig på at opstille minimumsstandarder for nati-

onale id-kort under hensyntagen til ICAO-standarderne.

1.7.3.

Visumpolitik

Det Europæiske Råd understreger behovet for en videre udbygning af

den fælles visumpolitik som del af et system med flere niveauer, der skal

lette den lovlige rejseaktivitet og tacklingen af den ulovlige indvandring

gennem yderligere harmonisering af national lovgivning og behandlings-

praksis ved de lokale konsulære missioner. Der bør på lang sigt oprettes

fælles visumkontorer under hensyn til drøftelserne om oprettelse af en

tjeneste for EU's optræden udadtil. Det Europæiske Råd udtrykker til-

fredshed med, at enkelte medlemsstater har taget initiativ til på frivillig

basis at dele personale og midler til visumudstedelse.

Det Europæiske Råd

opfordrer Kommissionen til som et første skridt at foreslå de ændringer, der

er nødvendige for at styrke visumpolitikkerne yderligere og i 2005

forelægge et forslag om oprettelse af fælles asylansøgningscentre,

bl.a. med fokus på mulige synergier i forbindelse med udviklingen

af VIS, at revidere de fælles konsulære instrukser og forelægge re-

levant forslag senest i 2006

understreger betydningen af en hurtig gennemførelse af VIS, der skal starte

med integreringen af bl.a. alfanumeriske data og fotos inden ud-

gangen af 2006 og biometriske data senest inden udgangen af 2007

opfordrer Kommissionen til straks at fremsætte de nødvendige forslag med

henblik på overholdelse af den aftalte tidsfrist for gennemførelse af

VIS

opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at sikre, at alle

EU-borgere snarest muligt kan rejse uden korttidsvisum til alle de

tredjelande, hvis statsborgere kan rejse ind i EU uden visum

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anmoder Rådet og Kommissionen om med henblik på at udarbejde en fælles

strategi at undersøge, om det som led i EF's tilbagetagelsespolitik

ville være hensigtsmæssigt at gøre det lettere i enkelttilfælde at ud-

stede korttidsvisa til tredjelandsstatsborgere, når det er muligt, og

på gensidig basis som led i et egentligt partnerskab under forbin-

delserne udadtil, der bl.a. omfatter migrationsrelaterede spørgsmål.

STYRKELSE AF SIKKERHEDEN

2.1.

Bedre udveksling af oplysninger

Det Europæiske Råd er overbevist om, at en styrkelse af området med

frihed, sikkerhed og retfærdighed kræver en innovativ tilgang til grænse-

overskridende udveksling af oplysninger om retshåndhævelse. Det bør

ikke længere være et problem, at oplysninger krydser grænserne.

Fra 1. januar 2008 bør udveksling af sådanne oplysninger i hele EU sty-

res på nedennævnte betingelser vedrørende princippet om disponibilitet,

hvilket betyder, at en embedsmand ved de retshåndhævende myndighe-

der i en medlemsstat, som har brug for oplysninger for at kunne udøve

sit hverv, overalt i Unionen kan få udleveret disse af en anden medlems-

stat, og at den retshåndhævende myndighed i den anden medlemsstat,

der ligger inde med disse oplysninger, udleverer dem til det ønskede

formål under hensyntagen til behovene i forbindelse med den igangvæ-

rende efterforskning i den pågældende medlemsstat.

Uden at det griber ind i det igangværende arbejde

anmodes Kommissi-

onen om at forelægge forslag til gennemførelse af disponibilitetsprincip-

pet inden udgangen af 2005, idet følgende centrale betingelser overhol-

des nøje og:

udvekslingen må kun finde sted med henblik på løsning af opgaver, der lig-

ger inden for lovens rammer

der skal være garanti for dataintegritet

informationskilder skal beskyttes og datahemmeligheden sikres på alle sta-

dier under og efter udvekslingen

Udkast til rammeafgørelse om forenkling af udvekslingen af oplys-

ninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende

myndigheder, navnlig med hensyn til grove lovovertrædelser, herun-

der terrorhandlinger. (KOM 2004) 221 endelig).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der skal anvendes fælles standarder for adgang til data og fælles tekniske

standarder

det skal kontrolleres, at bestemmelserne vedrørende databeskyttelse over-

holdes, og der skal sikres relevant kontrol før og efter udvekslingen

enkeltpersoner skal beskyttes mod datamisbrug og have ret til at få ukorrek-

te oplysninger rettet.

Ved udvekslingen af oplysninger skal der gøres fuld brug af ny teknologi,

og den skal være tilpasset hver enkelt type information, i givet fald gen-

nem gensidig adgang til eller interoperabilitet mellem nationale databaser

eller direkte (online) adgang, bl.a. for Europol, til eksisterende centrale

EU-databaser så som SIS. Nye centraliserede EU-databaser bør kun op-

rettes på grundlag af undersøgelser, der godtgør, at de er en fordel.

2.2.

Terrorisme

Det Europæiske Råd understreger, at en effektiv forebyggelse og be-

kæmpelse af terrorisme under fuld overholdelse af de grundlæggende

rettigheder kræver, at medlemsstaterne ikke begrænser deres aktiviteter til

at beskytte deres egen sikkerhed, men at de også fokuserer på sikkerhe-

den i EU som helhed.

Dette mål medfører

at medlemsstater ikke kun udnytter deres efterretnings- og sikkerhedstjene-

ster til at bekæmpe trusler mod deres egen sikkerhed, men også til i

nødvendigt omfang at beskytte de andre medlemsstaters interne

sikkerhed

at en medlemsstat, der ligger inde med oplysninger om trusler mod andre

medlemsstaters interne sikkerhed, omgående videregiver disse op-

lysninger til de kompetente myndigheder i disse andre medlemssta-

ter, og

at medlemsstaterne sikrer, at der ikke opstår huller i overvågningen af per-

soner eller varer, der er under sikkerhedstjenesternes overvågning i

forbindelse med terrortrusler, når sådanne personer eller varer pas-

serer en grænse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På kort sigt skal alle elementer i Det Europæiske Råds erklæring af 25.

marts 2004 og EU's handlingsplan for bekæmpelse af racisme gennemfø-

res fuldt ud, og der skal navnlig gøres øget brug af Europol og Eurojust,

og EU's antiterrorkoordinator opfordres til at fremme sagen.

I den forbindelse erindrer Det Europæiske Råd om sin opfordring til

Kommissionen om at forelægge et forslag til en fælles EU-strategi for

anvendelse af passageroplysninger i forbindelse med grænse- og luftfarts-

sikkerhed og andre retshåndhævelsesformål

Det høje informationsudvekslingsniveau mellem sikkerhedstjenesterne

bør opretholdes. Det bør dog forbedres under hensyn til det overordne-

de disponibilitetsprincip som beskrevet i punkt 2.1 og med særligt fokus

på de specielle forhold, der gør sig gældende i forbindelse med sikker-

hedstjenesters arbejdsmetoder, f.eks. behovet for at beskytte de metoder,

der anvendes til indsamling af oplysninger, og informationskilderne, og

at oplysningerne stadig behandles fortroligt efter udvekslingen.

Fra 1. januar 2005 vil SitCen forsyne Rådet med strategiske analyser af

terrortruslen baseret på efterretninger fra medlemsstaternes efterret-

nings- og sikkerhedstjenester og, når det er relevant, på oplysninger fra

Europol.

Det Europæiske Råd understreger, hvor vigtigt det er at træffe foran-

staltninger til bekæmpelse af finansieringen af terrorisme. Det Europæi-

ske Råd ser frem til at drøfte den sammenhængende overordnede strate-

gi, som det vil få forelagt af generalsekretæren/den højtstående repræ-

sentant og Kommissionen på mødet i december 2004. Denne strategi

skal give et bud på, hvordan de nuværende instrumenter f.eks. til over-

vågning af mistænkelige finansielle strømme og indefrysning af aktiver

kan gøres mere effektive, samt foreslå nye redskaber vedrørende penge-

transaktioner og de institutioner, der er involveret heri.

Kommissionen opfordres til at udarbejde forslag, der skal forbedre sik-

kerhedsforanstaltningerne i forbindelse med oplagring og transport af

sprængstoffer og sikre industrielle og kemiske prækursorers sporbarhed.

Erklæring om bekæmpelse af terrorisme vedtaget den 25. marts 2004,

dok. 7906/04, punkt 6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Råd understreger også, at der er behov for at sikre pas-

sende beskyttelse og hjælp til ofrene for terrorisme.

Inden udgangen af 2005 bør Rådet med bistand fra EU's antiterrorkoor-

dinator sammen med Kommissionen og eksperter fra medlemsstaterne

udvikle en langsigtet strategi med henblik på at tackle de faktorer, som

bidrager til radikalisering og rekruttering i forbindelse med terroristiske

aktiviteter.

Alle de instrumenter, Den Europæiske Union har til sin rådighed, bør

udnyttes konsekvent, så det centrale mål - bekæmpelse af terrorisme -

nås på alle fronter. Derfor bør RIA-ministrene, forsamlet i Rådet, spille

en ledende rolle under hensyn til de opgaver, der henhører under Rådet

(almindelige anliggender og eksterne forbindelser). Kommissionen bør

gennemgå fællesskabslovgivningen i tide til, at den kan tilpasses sidelø-

bende med foranstaltninger, der vil blive vedtaget til bekæmpelse af ter-

rorisme.

Den Europæiske Union vil øge sin terrorbekæmpelseindsats yderligere i

forbindelse med eksterne dimension af området med frihed, sikkerhed

og retfærdighed. I denne forbindelse opfordres Rådet til sammen med

Europol og det europæiske grænseforvaltningsagentur at oprette et net af

nationale eksperter i forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og i

grænsekontrol, der skal imødekomme anmodninger fra tredjelande om

teknisk bistand med uddannelse og oplæring af deres myndigheder.

Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge

midlerne til finansiering af kapacitetsopbyggende projekter i tredjelande

til bekæmpelse af terrorisme og sikre, at den råder over tilstrækkelig ek-

spertise til at gennemføre disse projekter effektivt. Rådet opfordrer også

Kommissionen til at sikre, at der ved den foreslåede revision af de eksi-

sterende instrumenter vedrørende bistand til tredjelande afsættes til-

strækkelige midler til at sikre en hurtig, fleksibel og målrettet bistand til

bekæmpelse af terrorisme.

2.3.

Politisamarbejde

En effektiv bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret eller anden

grov kriminalitet og terrorisme kræver et intensiveret praktisk samarbejde

mellem medlemsstaternes politi- og toldmyndigheder og med Europol

samt bedre udnyttelse af de nuværende instrumenter på området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sæt-

te Europol i stand til i samarbejde med Eurojust at spille en central rolle i

bekæmpelsen af alvorlig grænseoverskridende (organiseret) kriminalitet

og terrorisme gennem

ratificering og effektiv gennemførelse af de nødvendige retlige instrumenter

inden udgangen af 2004

levering af alle nødvendige oplysninger af høj kvalitet til Europol i god tid

tilskyndelse til et godt samarbejde mellem de kompetente nationale myn-

digheder og Europol.

Fra 1. januar 2006 skal Europol have erstattet sine situationsrapporter

om kriminalitet med årlige trusselsvurderinger om grove former for or-

ganiseret kriminalitet på basis af oplysninger fra medlemsstaterne og in-

put fra Eurojust og taskforcen af politichefer. Rådet bør benytte disse

analyser til at opstille årlige strategiske prioriteter, der kan tjene som ret-

ningslinjer for den videre indsats. Dette bør være næste skridt hen imod

målet om at få opstillet og gennemført en metodologi for efterretnings-

styret retshåndhævelse på EU-plan.

Medlemsstaterne bør udpege Europol som EU's centralkontor for be-

kæmpelse af euro-falskmøntneri efter bestemmelserne i Genève-

konventionen fra 1929.

Rådet bør vedtage den europæiske lov om Europol, jf. forfatningstrakta-

tens artikel III-276, så hurtigt som muligt efter forfatningstraktatens

ikrafttræden og senest den 1. januar 2008, under hensyn til de opgaver,

som Europol pålægges.

Indtil da bør Europol prøve at forbedre sin funktionsmåde under fuld

udnyttelse af samarbejdsaftalen med Eurojust. Europol og Eurojust skal

hvert år aflægge rapport til Rådet om deres fælles erfaringer og specifikke

resultater. Endvidere bør Europol og Eurojust tilskynde til brug af og

deltagelse i medlemsstaternes fælles efterforskningshold.

Europol-protokoller: protokollen af 30. november 2000 om ændring af

artikel 2 og bilaget til Europol, EFT C 358 af 13.12.2000, s. 1, proto-

kollen af 28. november 2002 om privilegier og immuniteter for Euro-

pol, medlemmerne af Europols organer samt Europols vicedirektører

og personale, EFT C 312 af 16.12.2002, s. 1, og protokol af 27. no-

vember 2003 om ændring af Europol-konventionen, EUT C 2 af

6.1.2004. Konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straf-

fesager mellem medlemsstaterne, EFT C 197, 12.7.00, s. 1 med tilhø-

rende protokol af 16. oktober 2001, EFT C 326, 21.11.01, s. 2 samt

rammeafgørelse 2002/465/RIA af 13. juni 2002 om fælles efterforsk-

ningshold, EFT L 162 af 20.6.02, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne har kun begrænsede erfaringer med brug af fælles efter-

forskningshold. Hver medlemsstat bør udpege en national ekspert for at

tilskynde til brug af sådanne hold og til udveksling af erfaringer om bed-

ste praksis.

Rådet bør udarbejde fælles principper for grænseoverskridende samar-

bejde mellem politi og toldvæsen. Det Europæiske Råd opfordrer Kom-

missionen til at fremsætte forslag om udbygning af Schengen-reglerne

med hensyn til grænseoverskridende operationelt politisamarbejde.

Medlemsstaterne bør forsøge at forbedre kvaliteten af deres data på rets-

håndhævelsesområdet med bistand fra Europol. Europol bør endvidere

rådgive Rådet om metoder til forbedring af oplysningerne. Europols in-

formationssystem bør sættes i gang omgående.

Rådet opfordres til at tilskynde til udveksling af bedste praksis inden for

efterforskningsteknik som det første skridt hen imod udvikling af fælles

efterforskningsteknikker, jf. forfatningstraktatens artikel III-257, specielt

inden for kriminalistik og it-sikkerhed.

Politisamarbejdet mellem medlemsstaterne er i en række sager blevet

mere effektivt, idet man har lettet samarbejdet om specifikke opgaver

mellem de berørte medlemsstater, når det har været relevant gennem

oprettelse af fælles efterforskningshold, og når det har været nødvendigt

med støtte fra Europol og Eurojust. I bestemte grænseområder er tættere

samarbejde og bedre koordinering den eneste måde til at tackle kriminali-

tet og trusler mod offentlig og national sikkerhed.

Styrkelse af politisamarbejdet kræver mere fokus på gensidig tillid og

tillidsskabende foranstaltninger. I et udvidet EU bør der gøres en særlig

indsats for at forbedre forståelsen af, hvordan medlemsstaternes retssy-

stemer og organisationer arbejder. Rådet og medlemsstaterne bør inden

udgangen af 2005 i samarbejde med Cepol udvikle standarder og modu-

ler for uddannelseskurser for medlemsstaternes politiembedsmænd om

de praktiske aspekter af EU-samarbejdet om retshåndhævelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen anmodes om, i tæt samarbejde med Cepol, inden udgan-

gen af 2005 at udarbejde systematiske udvekslingsprogrammer for poli-

timyndighederne med henblik på at give dem en bedre forståelse af,

hvordan de forskellige medlemsstaters retssystemer og organisationer

fungerer.

Endelig bør der med henblik på at forbedre den interne sikkerhed i Den

Europæiske Union også tages hensyn til erfaringerne fra eksterne politi-

operationer.

2.4.

Krisestyring inden for Den Europæiske Union med græn-

seoverskridende virkning

Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003 den europæiske sik-

kerhedsstrategi, som opridser de globale udfordringer, hovedtruslerne, de

strategiske mål og politiske konsekvenser, der skal tages stilling til, hvis

man vil skabe et sikkert Europa i en bedre verden. Et væsentligt element

deri er at varetage den interne sikkerhed i Den Europæiske Union, speci-

elt i tilfælde af større interne kriser med grænseoverskridende virkning,

der berører borgerne, den vitale infrastruktur og den offentlige orden og

sikkerhed. Først når det er tilfældet, vil EU-borgerne og den vitale infra-

struktur få den optimale beskyttelse i tilfælde af f.eks. et nukleart, radio-

logisk, biologisk og kemisk uheld.

Effektiv styring af grænseoverskridende kriser inden for EU kræver ikke

blot en intensivering af den nuværende indsats inden for civilbeskyttelse

og vital infrastruktur, men også en effektiv håndtering af aspekter vedrø-

rende den offentlige orden og sikkerhed i forbindelse med sådanne kriser

og koordineringen mellem disse områder.

Med henblik på denne koordinering anmoder Det Europæiske Råd Rå-

det og Kommissionen om inden for de eksisterende strukturer og inden

for rammerne af de nationale beføjelser at oprette en integreret EU-

krisestyringsordning i forbindelse med kriser med grænseoverskridende

virkning inden for EU, som skal være implementeret inden den 1. juli

2006. Ordningen bør mindst omfatte følgende spørgsmål: videre evalue-

ring af medlemsstaternes kapaciteter, lagre, uddannelse, fælles øvelser og

operationelle planer for civil krisestyring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.5.

Operationelt samarbejde

Det skal sikres, at de retshåndhævende og andre myndigheders operatio-

nelle aktiviteter inden for alle dele af området med frihed, sikkerhed og

retfærdighed samt overvågningen af de strategiske prioriteter, Rådet fast-

sætter, bliver koordineret.

Med henblik herpå opfordres Rådet til at forberede nedsættelsen af en

komité for den indre sikkerhed, jf. forfatningstraktatens artikel III-261,

bl.a. ved at fastlægge komitéens arbejdsområde, dens opgaver, beføjelser

og sammensætning, så den kan nedsættes så hurtigt som muligt efter for-

fatningstraktatens ikrafttræden.

For at indsamle praktiske erfaringer med koordineringen indtil da opfor-

dres Rådet til at afholde et møde hvert halve år mellem formændene for

Det Strategiske Udvalg for Indvandring, Grænser og Asyl (SCIFA) og

Artikel 36-Udvalget og repræsentanter for Kommissionen, Europol, Eu-

rojust, grænseforvaltningsagenturet, taskforcen af politichefer og SitCen.

2.6.

Kriminalitetsforebyggelse

Kriminalitetsforebyggelse er uløseligt forbundet med arbejdet med at

oprette et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. EU har derfor

brug for et effektivt redskab til at støtte medlemsstaternes kriminalpræ-

ventive indsats. Derfor bør Det Europæiske Kriminalpræventive Net

gøres mere professionelt og styrkes. Da forebyggelse er et vidtrækkende

begreb, er det væsentligt at fokusere på de foranstaltninger og prioriteter,

der har den største nytteværdi for medlemsstaterne. Det Europæiske

Kriminalpræventive Net bør bistå Rådet og Kommissionen med eksper-

tise og viden med henblik på at udforme effektive kriminalpræventive

politikker.

Det Europæiske Råd bifalder i den forbindelse Kommissionens initiativ

til at indføre EU-instrumenter til indsamling, analyse og sammenligning

af information om kriminalitet og viktimisering og de respektive tenden-

ser i medlemsstaterne under anvendelse af nationale statistikker og andre

informationskilder som vedtagne indikatorer. Eurostat bør stå for at de-

finere og indsamle disse data i medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er vigtigt at beskytte offentlige organisationer og private selskaber

mod organiseret kriminalitet ved hjælp af administrative og andre foran-

staltninger. Der bør lægges særlig vægt på systematiske undersøgelser af

kapitalbesiddelser i fast ejendom som et værktøj i bekæmpelsen af orga-

niseret kriminalitet. Private og offentlige partnerskaber er et betydnings-

fuldt værktøj. Kommissionen opfordres til at forelægge relevante forslag

herom i 2006.

2.7.

Organiseret kriminalitet og korruption

Det Europæiske Råd bifalder udviklingen af et strategisk koncept for

tackling af grænseoverskridende organiseret kriminalitet på EU-plan og

anmoder Rådet og Kommissionen om at videreudvikle konceptet og

gøre det operationelt sammen med andre partnere såsom Europol, Euro-

just, taskforcen af politichefer, EUCPN og Cepol. I den forbindelse bør

der ses nærmere på spørgsmål vedrørende korruption og forbindelsen

mellem korruption og organiseret kriminalitet.

2.8.

Den europæiske narkotikastrategi

Det Europæiske Råd understreger betydningen af, at narkotikaproblemet

tackles efter en sammenhængende, afbalanceret og tværfaglig strategi,

som spænder over forebyggelses-, bistands- og rehabiliteringspolitikken i

forbindelse med narkotikaafhængighed og politikken for bekæmpelse af

ulovlig narkotikahandel, prækursorer og hvidvaskning af penge, herunder

styrkelsen af det internationale samarbejde.

Den europæiske narkotikastrategi for 2005-2012 vil blive føjet til pro-

grammet efter vedtagelsen på Det Europæiske Råd i december 2004.

STYRKELSE AF RETFÆRDIGHEDEN

Det Europæiske Råd understreger behovet for yderligere at fremme ar-

bejdet med skabelsen af et Europa for borgerne og den væsentlige rolle,

som oprettelsen af et europæisk retligt område vil spille i denne henseen-

de. Der er allerede gennemført en række foranstaltninger. Der bør gøres

en yderligere indsats for at lette adgangen til retlig prøvelse og retligt

samarbejde samt fuld anvendelse af gensidig anerkendelse. Det er af sær-

lig betydning, at grænserne mellem landene i Europa ikke længere udgør

en hindring for bilæggelse af civilretlige tvister eller indbringelse af sager

for domstolene og fuldbyrdelse af civilretlige afgørelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.

Domstolen

Det Europæiske Råd fremhæver Domstolens betydning i det relativt nye

område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og glæder sig over, at for-

fatningstraktaten udvider Domstolens beføjelser betydeligt på dette om-

råde.

Af hensyn til EU-borgerne, og for at området med frihed, sikkerhed og

retfærdighed kan fungere gnidningsløst, bør præjudicielle spørgsmål be-

handles hurtigt, og det er derfor nødvendigt, at Domstolen kan træffe

afgørelse hurtigst muligt som anført i forfatningstraktatens artikel III-

369.

I denne sammenhæng og med henblik på forfatningstraktaten bør det

overvejes at skabe en løsning, der tager sigte på hurtig og hensigtsmæssig

behandling af anmodninger om præjudicielle afgørelser inden for områ-

det med frihed, sikkerhed og retfærdighed, om nødvendigt gennem en

ændring af Domstolens statut. Kommissionen opfordres til - efter høring

af Domstolen - at forelægge et forslag herom.

3.2.

Tillidsskabende foranstaltninger og gensidig tillid

Både det strafferetlige og civilretlige samarbejde kan intensiveres, hvis

der skabes større gensidig tillid og gradvis udvikles en europæisk retskul-

tur, der er baseret på mangfoldigheden i medlemsstaternes retssystemer

og på ensartethed i kraft af EU-lovgivning. I et udvidet EU bør gensidig

tillid bygge på visheden om, at alle EU-borgere har adgang til et retssy-

stem, der opfylder høje kvalitetsnormer. For at gøre det lettere at gen-

nemføre princippet om gensidig anerkendelse fuldt ud skal der indføres

en ordning for objektiv og upartisk evaluering af gennemførelsen af EU-

politikker på det retlige område, som fuldt ud respekterer domstolenes

uafhængighed og er i overensstemmelse med alle eksisterende EU-

mekanismer.

En styrkelse af den gensidige tillid kræver en aktiv indsats til forbedring

af den gensidige forståelse mellem de judicielle myndigheder og de for-

skellige retssystemer. Netværk mellem de retlige organisationer og insti-

tutioner, som f.eks. netværket for anklagere, Det Europæiske Net af Hø-

jesteretter og Det Europæiske Net for Retlig Uddannelse, bør støttes af

EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvekslingsprogrammer for de judicielle myndigheder vil lette samarbej-

det og hjælpe med til at skabe gensidig tillid. Der bør systematisk inddra-

ges et EU-element i uddannelsen af de judicielle myndigheder. Kommis-

sionen anmodes om snarest muligt at udarbejde et forslag med henblik

på etablering, på grundlag af de eksisterende strukturer, af et effektivt

europæisk net for uddannelse af judicielle myndigheder inden for både

civil- og strafferet, jf. forfatningstraktatens artikel III-269 og III-270.

3.3.

Retligt samarbejde i kriminalsager

Dette samarbejde bør søges forbedret ved at begrænse de nuværende

retlige forhindringer og styrke koordineringen af efterforskning. Med

henblik på at øge retsforfølgningens effektivitet, samtidig med at der sik-

res en forsvarlig retspleje, bør man være særlig opmærksom på mulighe-

derne for at koncentrere retsforfølgningen i grænseoverskridende multi-

laterale sager i én medlemsstat. Det er absolut nødvendigt yderligere at

udvikle det strafferetlige samarbejde med henblik på en passende op-

følgning af medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Euro-

pols efterforskning.

Det Europæiske Råd erindrer i denne forbindelse om, at det er nødven-

digt at ratificere og effektivt - og straks - gennemføre de retlige instru-

menter til forbedring af det strafferetlige samarbejde som allerede nævnt

i afsnittet om politisamarbejde.

3.3.1.

Gensidig anerkendelse

Det samlede program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse

af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager, som

omfatter afgørelser i alle faser af de strafferetlige procedurer eller som på

anden måde er relevante for sådanne procedurer, som f.eks. indsamling

og anerkendelse af bevismidler, kompetencekonflikter og ne bis in idem-

princippet og fuldbyrdelse af endelige fængselsdomme eller andre (alter-

native) sanktioner

, bør suppleres, og man bør nærmere overveje yderli-

gere forslag i den forbindelse.

EFT C 12 af 15.1.2001, s. 10.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den videre gennemførelse af gensidig anerkendelse, som er hjørnestenen

i det retlige samarbejde, indebærer opstilling af ækvivalente standarder

for proceduremæssige rettigheder i straffesager, der er baseret på under-

søgelser af det eksisterende beskyttelsesniveau i medlemsstaterne, og at

der tages behørigt hensyn til deres retlige traditioner. I denne forbindelse

bør udkastet til rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettigheder i

straffesager i Den Europæiske Union vedtages inden udgangen af 2005.

Rådet bør inden udgangen af 2005 vedtage rammeafgørelsen om den

europæiske bevissikringskendelse

. Kommissionen opfordres til at fore-

lægge sine forslag om forbedring af udvekslingen af oplysninger fra nati-

onale registre over straffedomme og rettighedsfrakendelser, især for sek-

sualforbrydere, inden december 2004, så Rådet kan vedtage dem inden

udgangen af 2005. Disse forslag bør i marts 2005 følges op af et yderlige-

re forslag til et edb-system for udveksling af oplysninger.

3.3.2.

Tilnærmelse af lovgivningerne

Det Europæiske Råd erindrer om, at det i traktaterne overvejes at fast-

sætte minimumsregler for visse aspekter af retsplejen for at lette gensidig

anerkendelse af domme og retlige afgørelser og politisamarbejde og

strafferetligt samarbejde med en grænseoverskridende dimension. Til-

nærmelsen af den materielle strafferet tjener samme formål og vedrører

særlig grove forbrydelser med grænseoverskridende dimensioner. For-

brydelser, som er specifikt nævnt i traktaterne, bør prioriteres.

For at sikre en mere effektiv gennemførelse inden for de nationale sy-

stemer, bør det være RIA-ministrene, der inden for Rådet har ansvaret

for at definere overtrædelser af straffeloven og fastlægge strafferammer-

ne generelt.

3.3.3.

Eurojust

En effektiv bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret og anden

grov kriminalitet samt terrorisme forudsætter samarbejde om og koordi-

nering af efterforskningen, og eventuelt at retsforfølgningen koncentre-

res hos Eurojust i samarbejde med Europol.

KOM(2003) 688.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sæt-

te Eurojust i stand til at udføre sine opgaver ved

effektivt at gennemføre afgørelsen om Eurojust inden udgangen af 2004

med særlig vægt på de retlige beføjelser, de nationale medlemmer

skal tillægges, og

at sørge for, at de kompetente nationale myndigheder samarbejder fuldt ud

med Eurojust.

Rådet bør på grundlag af et forslag fra Kommissionen vedtage den euro-

pæiske lov om Eurojust, jf. forfatningstraktatens artikel III-273, så snart

forfatningstraktaten træder i kraft, men ikke senere end 1. januar 2008,

under hensyn til alle de opgaver, Eurojust pålægges.

Indtil da skal Eurojust forbedre sin arbejdsmåde ved at fokusere på ko-

ordinering af multilaterale, grove og komplekse sager. Eurojust bør i sin

årsrapport til Rådet medtage resultaterne og kvaliteten af sit samarbejde

med medlemsstaterne. Eurojust bør udnytte samarbejdsaftalen med Eu-

ropol bedst muligt og fortsætte samarbejdet med det europæiske retlige

netværk og andre relevante partnere.

Det Europæiske Råd anmoder Rådet om på grundlag af et forslag fra

Kommissionen at drøfte den videre udvikling af Eurojust, når forfat-

ningstraktaten er trådt i kraft.

3.4.

Civilretligt samarbejde

3.4.1.

Lettelse af de civilretlige procedurer på tværs af grænserne

Civilretten, herunder familieretten, berører borgerne i deres dagligdag.

Det Europæiske Råd lægger derfor stor vægt på, at det civilretlige samar-

bejde udbygges yderligere, og at programmet for gensidig anerkendelse,

der blev vedtaget i 2000, afsluttes endeligt. Det politiske hovedmål på

dette område er, at grænserne mellem landene i Europa ikke længere må

udgøre en hindring for bilæggelse af civilretlige tvister eller indbringelse

af sager for domstolene og fuldbyrdelse af civilretlige afgørelser.

EFT L 63 af 6.3.2002, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4.2.

Gensidig anerkendelse af afgørelser

Gensidig anerkendelse af afgørelser er et effektivt middel til at beskytte

borgernes rettigheder og sikre, at disse rettigheder kan gøres gældende på

tværs af EU's grænser.

Den videre gennemførelse af programmet for foranstaltninger vedrøren-

de gensidig anerkendelse

skal derfor være en væsentlig prioritet i de

kommende år, så det kan være afsluttet i 2011. Der bør arbejdes energisk

på følgende projekter: lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt-

forhold ("Rom II") og kontraktlige forpligtelser ("Rom I"), et europæisk

betalingspåbud og instrumenter for alternativ tvistbilæggelse og krav af

mindre værdi. Ved fastlæggelsen af tidsplanen for afslutningen af disse

projekter skal der tages behørigt hensyn til det igangværende arbejde på

relaterede områder.

De nuværende instrumenter bør gøres mere effektive ved hjælp af stan-

dardiserede procedurer og dokumenter og ved opstilling af minimums-

standarder for visse aspekter af retsplejen, som f.eks. forkyndelse af rets-

lige og udenretslige dokumenter, sagsanlæg, domsfuldbyrdelse og om-

kostningsgennemsigtighed.

For så vidt angår familie- og arveret anmodes Kommissionen om at fore-

lægge følgende forslag:

et udkast til instrument om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om

underholdspligt, herunder sikkerhedsforanstaltninger og midlertidig

håndhævelse, i 2005

en grønbog om lovvalgsregler på det arveretlige område, herunder spørgs-

målet om retlig kompetence, gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse

af afgørelser på dette område, en europæisk arveattest og en meka-

nisme, der gør det muligt præcist at vide, om personer, der er bosat

i Den Europæiske Union, har formuleret deres sidste vilje eller

skrevet testamente, i 2005

en grønbog om lovvalgsregler vedrørende formueforholdet mellem ægtefæl-

ler, herunder spørgsmålet om retlig kompetence og gensidig aner-

kendelse, i 2006, og

en grønbog om lovvalgsregler i forbindelse med skilsmisser (Rom III), i

2005.

Instrumenterne på disse områder bør være færdige i 2011. De bør dække

spørgsmål, der hører under international privatret, og bør ikke bygge på

EFT C 12 af 15.1.2001, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en harmonisering af begreberne "familie", "ægteskab" eller andre begre-

ber. Der bør kun indføres ensartede materielle lovregler i form af ledsa-

geforanstaltninger, når det er nødvendigt af hensyn til den gensidige an-

erkendelse af afgørelser eller for at forbedre det retlige samarbejde i civil-

retlige sager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gennemførelsen af programmet for gensidig anerkendelse bør ledsages

af en grundig undersøgelse af, hvordan de senest vedtagne instrumenter

har virket. Resultatet af en sådan undersøgelse burde give det nødvendi-

ge input til udarbejdelse af nye foranstaltninger.

3.4.3.

Intensivering af samarbejdet

For at opnå en gnidningsløs anvendelse af instrumenter, der implicerer et

samarbejde mellem retlige eller andre myndigheder, skal medlemsstaterne

udpege forbindelsesdommere eller andre kompetente myndigheder med

base i deres eget land. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan de anvende de-

res nationale kontaktpunkt i det europæiske civilretlige netværk Kom-

missionen opfordres til at arrangere EU-workshops om anvendelsen af

EU-retten og fremme samarbejdet mellem praktiserende jurister (som

f.eks. fogeder og notarer) med henblik på udarbejdelse af bedste praksis.

3.4.4.

Sammenhæng i og forbedring af kvaliteten af EU-

lovgivningen

I aftaleretlige spørgsmål bør kvaliteten af den nugældende og fremtidige

fællesskabsret forbedres gennem konsolidering, kodificering og rationali-

sering af de gældende juridiske instrumenter og gennem etablering af en

fælles referenceramme. Der bør oprettes en ramme med henblik på at

undersøge mulighederne for at udarbejde EU-standardvilkår og -

betingelser inden for aftaleretten, som skal anvendes af selskaber og

handelssammenslutninger i EU.

Rådet skal have mulighed for at foretage en mere systematisk gennem-

gang af kvaliteten af og sammenhængen mellem alle fællesskabsrettens

instrumenter vedrørende civilretligt samarbejde.

3.4.5.

International retsorden

Kommissionen og Rådet opfordres indtrængende til at sørge for, at der

er sammenhæng mellem EU-retten og den internationale retsorden og til

også fremover at gå ind i tættere relationer og et tættere samarbejde med

internationale organisationer som f.eks. Haagerkonferencen om Interna-

tional Privatret og Europarådet, bl.a. for at koordinere initiativer og få

den bedste udnyttelse af synergien mellem disse organisationers aktivite-

ter og instrumenter og EU's instrumenter. Fællesskabet bør snarest mu-

ligt afslutte sin tiltræden af Haagerkonferencen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORBINDELSERNE UDADTIL

Det Europæiske Råd tillægger udviklingen af en sammenhængende eks-

tern dimension af EU's politik for frihed, sikkerhed og retfærdighed en

stadig stigende betydning.

Foruden de aspekter, der allerede er behandlet i de foregående kapitler,

anmoder Det Europæiske Råd Kommissionen og generalsekretæren/den

højtstående repræsentant om inden udgangen af 2005 at forelægge Rådet

en strategi for alle de eksterne aspekter af EU's politik på området med

frihed, sikkerhed og retfærdighed på grundlag af de foranstaltninger, der

er beskrevet i dette program. Denne strategi skal afspejle EU's særlige

forhold til tredjelande, grupper af lande og regioner og fokusere på de

specifikke behov for RIA-samarbejde med dem.

Alle EU's beføjelser, herunder forbindelserne udadtil, bør udnyttes på en

integreret og sammenhængende måde til at etablere området med frihed,

sikkerhed og retfærdighed. Der bør tages hensyn til følgende retningslin-

jer

: eksistensen af interne politikker er den vigtigste begrundelse for en

indsats udadtil; behov for merværdi i relation til de projekter, som med-

lemsstaterne gennemfører; bidrag til de generelle politiske mål for EU's

udenrigspolitik; mulighed for at nå målene inden for en rimelig tidshori-

sont; mulighed for langsigtet indsats.

________________________

Udarbejdet på Det Europæiske Råds møde i Feira i 2000.