PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2613 - RIA Bilag 5
Offentligt

merne af Folketingets Europaudvalg

stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

18. oktober 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 22. oktober 2004 – dagsordenspunkt

rådsmøde (retlige og indre anliggender) samt møde i Det Blandede Udvalg med deltagelse af

Norge og Island på ministerniveau den 25.-26. oktober 2004 – vedlægges Justitsministeriets

supplerende notat vedrørende dagsordenspunkt 26.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kære udenrigsminister.

Vedlagt sender jeg et supplerende aktuelt notat vedrørende et nyt arbejdsprogram

for de kommende år på området retlige og indre anliggender (Haager-programmet),

der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26.

oktober 2004, idet jeg skal anmode om, at materialet oversendes til Folketingets

Europaudvalg.

Det bemærkes, at det aktuelle notat ligeledes vil blive oversendt til Folketingets

Retsudvalg.

Med venlig hilsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oversigt over supplerende aktuelt notat vedrørende et nyt arbejdspro-

gram for de kommende år på området retlige og indre anliggender

(Haager-programmet), der forventes behandlet på rådsmødet (retlige

og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på ministerni-

veau med deltagelse af Norge og Island den 25.-26. oktober 2004.

Side:

2-26

Dagsordenspunkt 26

Et nyt arbejdsprogram for de

kommende år på området retlige

og indre anliggender (Haager-

programmet) – for så vidt angår

Justitsministeriets område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 26: Et nyt arbejdsprogram for de kommende år på områ-

det retlige og indre anliggender (Haager-programmet) – for så vidt angår

Justitsministeriets område.

Nyt notat.

1. Baggrund.

Ved Amsterdam-traktaten, der trådte i kraft den 1. maj 1999, blev der indført be-

stemmelser i TEU (Traktaten om Den Europæiske Union) om et område med fri-

hed, sikkerhed og retfærdighed. På mødet i Det Europæiske Råd i Wien den 11.-12.

december 1998 godkendte stats- og regeringscheferne en handlingsplan for gen-

nemførelsen af Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelsen af et sådant

område.

På mødet i Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 udstak

stats- og regeringscheferne de politiske retningslinier og delmål for udmøntningen

af Amsterdam-traktatens enkelte bestemmelser på hele området for retlige og indre

anliggender for etablering af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Denne såkaldte Tammerfors-køreplan udløb den 1. maj 2004. Der er derfor behov

for at udarbejde et nyt program for de kommende år på området for retlige og indre

anliggender. I lyset heraf fremlagde Kommissionen den 2. juni 2004 en meddelelse

om ”Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed: Status over Tammerfors-

programmet og retningslinjer for fremtiden”. Meddelelsen blev præsenteret af

Kommissionen på et rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004, og

meddelelsen er endvidere forelagt for Det Europæiske Råd, som hilste den vel-

kommen på sit møde den 17.-18. juni 2004. I konklusionerne for mødet fremkom

Det Europæiske Råd med en opfordring til Rådet og Kommissionen om at udar-

bejde forslag til et nyt program for de kommende år, som Det Europæiske Råd skal

se på inden udgangen af 2004. Det Europæiske Råd lagde i den forbindelse vægt på,

at et nyt program på området bør være praktisk og bygge dels på det arbejde, der er

i gang på grundlag af Tammerfors-programmet, dels på en evaluering af de allerede

vedtagne foranstaltninger. Programmet bør også være baseret på de almindelige

principper om nødvendigheden af europæisk merværdi og overholdelse af nærheds-

, proportionalitets- og solidaritetsprincippet. Samtidig bør programmet indebære

reelle og væsentlige fremskridt med hensyn til at øge den gensidige tillid og fremme

fælles politikker, herunder praktisk samarbejde.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. juli 2004 og på det uformelle

møde blandt EU’s ministre på området for retlige og indre anliggender i Haag den

30. september - 1. oktober 2004 har der på baggrund af Kommissionens meddelelse

og oplæg fra det nederlandske formandskab været drøftelser af indhold og priorite-

ter i et nyt arbejdsprogram for de kommende år på området for retlige og indre

anliggender.

Det nederlandske formandskab har på den baggrund udarbejdet et udkast til et fler-

årigt program på området for retlige og indre anliggender – ”Haager-programmet,

styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets udkast til nyt program forventes fremlagt på det kommende råds-

møde (retlige og indre anliggender) den 25.- 26. oktober 2004 med henblik på god-

kendelse, således at programmet vil kunne vedtages af stats- og regeringscheferne

på Det Europæiske Råds møde den 5. november 2004.

2. Indhold.

Formandskabets udkast til arbejdsprogram indledes med et afsnit med generelle mål

for alle berørte områder inden for området for retlig og indre anliggender. Udkastet

indeholder dernæst et afsnit om ”styrkelse af friheden”, som vedrører forhold, der

hører under Integrationsministeriets område. Herefter følger et afsnit om ”styrkelse

af sikkerheden”, som særligt vedrører det politimæssige samarbejde, og et afsnit om

”styrket retfærdighed”, som navnlig behandler det strafferetlige og civilretlige sam-

arbejde, som hører under Justitsministeriets område. (Dog hører dele af det civilret-

lige samarbejde under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.) Endelig er

der et kort afsnit vedrørende eksterne relationer.

Formandskabets udkast til nyt arbejdsprogram tager udgangspunkt i de resultater,

der allerede er opnået på området, herunder ved udmøntning af Tammerfors-

programmet, og det fremhæver, at en styrkelse af området for frihed, sikkerhed og

retfærdighed er en væsentlig prioritet for EU i de kommende år.

Det fremgår af udkastet til nyt arbejdsprogram, at målet med programmet er at

forbedre EU’s og medlemsstaternes fælles evne til at garantere grundlæggende ret-

tigheder, processuelle mindstegarantier og adgang til domstolene, at regulere ind-

vandring og udvandring, at kontrollere EU’s eksterne grænser, at bekæmpe organi-

seret grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme, at udnytte Europols og Euro-

justs potentialer, at forstærke den gensidige anerkendelse af retlige afgørelser og

dokumenter i både civile og strafferetlige sager, at fjerne juridiske hindringer ved

grænseoverskridende tvister inden for civil- og familieretten, at forbedre mulighe-

derne for det praktiske politimæssige og retlige samarbejde, og at forbedre mulighe-

derne for tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning og udvikling af fælles politik-

ker.

Forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme angives at være centrale punkter for

samarbejdet på området i den nærmeste fremtid, og det anføres her, at en fælles

tilgang på dette område skal være baseret på princippet om, at opretholdelse af den

nationale sikkerhed kun er mulig inden for rammerne af EU som en helhed.

Det forventes, at arbejdsprogrammet vil blive fulgt op af en mere detaljeret hand-

lingsplan udarbejdet med udgangspunkt i de politiske retningslinjer, som fastlægges

ved arbejdsprogrammet.

Formandskabets udkast til arbejdsprogram er ikke afgrænset til en bestemt periode,

men forudsættes at ville være gældende, når EU-forfatningstraktaten træder i kraft

(hvilket er fastsat til den 1. november 2006). I formandskabets udkast til det nye

arbejdsprogram anvendes forfatningstraktaten på denne baggrund som ledetråd for

ambitionsniveauet i programmet. Det retlige grundlag for nye beslutninger vil dog –

indtil forfatningstraktaten træder i kraft – fortsat være det eksisterende traktat-

grundlag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes i den forbindelse, at EU-forfatningstraktaten vil indebære, at det

politimæssige samarbejde og samarbejdet i straffesager vil få karakter af overnatio-

nalt samarbejde og dermed vil blive omfattet af det danske retlige forbehold.

Under det nuværende traktatgrundlag vil Danmark dog fuldt ud kunne deltage i

vedtagelsen af konkrete retsakter vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde

i straffesager, idet der her er tale om et mellemstatsligt samarbejde, der finder sted

på grundlag af bestemmelserne i afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union

(TEU). Hvad derimod angår forslag til retsakter på det civilretlige område, som er

et overnationalt samarbejde, der finder sted på grundlag af bestemmelserne i afsnit

IV i Traktaten om Det Europæiske Fællesskab (TEF), gælder det allerede i dag, at

Danmark i medfør af Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i Rådets ved-

tagelse heraf, og sådanne retsakter er derfor ikke bindende for eller finder anvendel-

se i Danmark. En eventuel dansk tilknytning til vedtagne foranstaltninger inden for

det civilretlige område vil således alene kunne ske i det omfang, det vil være muligt

at indgå en konkret mellemstatslig aftale mellem Danmark og Fællesskabet.

Nedenfor under pkt. 2.1. beskrives programmets generelle mål for alle berørte om-

råder. Dernæst beskrives under pkt. 2.2. udkastet til arbejdsprogram for så vidt an-

går styrkelse af sikkerheden (det politimæssige samarbejde) og under pkt. 2.3.

spørgsmålet om styrkelse af retfærdigheden (det strafferetlige og civilretlige samar-

bejde). Endelig beskrives under pkt. 2.4. spørgsmålet om eksterne relationer.

2.1. Generelle forhold.

2.1.1. Generelle principper.

I formandskabets udkast tages der udgangspunkt i, at programmet skal være prak-

tisk og bygge på det igangværende arbejde med udmøntning af Tammerfors-

programmet samt på igangværende handlingsplaner og evalueringer af allerede ved-

tagne foranstaltninger. Det skal endvidere bygge på generelle principper om, at der

skal være et behov for europæisk merværdi og respekt for principperne om nærhed,

proportionalitet og solidaritet.

Det anføres herudover bl.a., at de grundlæggende rettigheder, som følger af Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s charter om grundlæggende

rettigheder (del II i EU-forfatningstraktaten), skal iagttages fuldt ud samtidig med,

at programmet skal sigte mod reel og væsentlig styrkelse af den gensidige tillid mel-

lem medlemsstaterne og fremme af fælles politikker til gode for alle borgere i EU.

2.1.2. Gennemførelse og evaluering.

Kommissionens evaluering af Tammerfors-programmet, som var indeholdt i

Kommissionens meddelelse om ”Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed:

Status over Tammerfors-programmet og retningslinjer for fremtiden”, har ifølge

udkastet til arbejdsprogram vist et klart behov for fuldstændig og rettidig gennem-

førelse og evaluering af alle former for foranstaltninger på området for frihed, sik-

kerhed og retfærdighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I udkastet til arbejdsprogram lægges der op til, at der i 2005 skal udvikles praktiske

metoder med henblik på at lette den rettidige gennemførelse af foranstaltninger på

alle politikområder. Foranstaltninger, som kræver gennemførelse i national lovgiv-

ning, skal være ledsaget af passende planer, der kan sikre en mere effektiv gennem-

førelse af foranstaltningen. Samtidig skal fristen for gennemførelse af en foranstalt-

ning afpasses efter den konkrete foranstaltnings kompleksitet. Kommissionen skal i

gennemførelsesperioden udarbejde regelmæssige rapporter til Rådet med henblik på

at tilskynde medlemsstaterne til aktivt at sørge for gennemførelse af den vedtagne

foranstaltning.

Udkastet til arbejdsprogram fremhæver endvidere betydningen af, at der foretages

evaluering vedrørende gennemførelsen og den praktiske anvendelse af vedtagne

foranstaltninger. Det foreslås i den forbindelse, at evalueringer, som foretages efter

den 1. juli 2005, skal være systematiske, uvildige, effektive og have klare mål samti-

dig med, at det sikres, at der ikke påføres de nationale myndigheder en for tung

administrativ byrde. Evalueringen skal være rettet mod anvendelsen af foranstalt-

ningen og indeholde forslag til løsninger på de problemer, som måtte være konsta-

teret i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltningen. Kommissionen skal

hvert år forberede en evalueringsrapport med henblik på underretning af Rådet,

Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter.

Det foreslås samtidig, at Kommissionen skal anmodes om at forberede forslag ved-

rørende Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters rolle i forbindelse med

evalueringen af Eurojusts aktiviteter og ved undersøgelsen af Europols aktiviteter.

Kommissionens forslag skal efter udkastet til arbejdsprogram kunne fremsættes, så

snart EU-forfatningstraktaten er trådt i kraft.

2.1.3. Midtvejsevaluering.

Som anført indledningsvist ovenfor vil EU-forfatningstraktaten træde i kraft inden

for den periode, som det nye arbejdsprogram skal dække. I lyset heraf foreslås det,

at Kommissionen anmodes om i anden halvdel af 2006 at fremlægge en rapport for

Det Europæiske Råd om de fremskridt, der er sket. Rapporten skal samtidig inde-

holde forslag til nødvendige tilføjelser til arbejdsprogrammet, og herunder tage høj-

de for den ændring af det retlige grundlag, som vil være konsekvensen af forfat-

ningstraktatens ikrafttræden.

2.2. Styrkelse af sikkerheden (det politimæssige samarbejde).

2.2.1. Bedre informationsudveksling.

I udkastet til arbejdsprogram anføres det, at styrkelse af frihed, sikkerhed og retfær-

dighed kræver en åben tilgang til grænseoverskridende udveksling af oplysninger til

brug for retshånd-hævelse. Det forhold, at oplysninger skal krydse grænser, skal

ikke længere have betydning.

Det foreslås i udkastet til arbejdsprogram, at udveksling af oplysninger til brug for

retshånd-hævelse fra den 1. januar 2008 skal bygge på princippet om tilgængelighed.

Det vil sige, at en retshåndhævende myndighed i én medlemsstat, som har brug for

oplysninger for at udføre sine opgaver, skal kunne få disse oplysninger fra en anden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstat, og at den medlemsstat, som besidder oplysningerne, skal stille dem til

rådighed til det angive formål.

Det foreslås, at Kommissionen anmodes om senest den 1. juli 2006 at fremsætte

forslag til gennemførelse af princippet om tilgængelighed. I den forbindelse skal

følgende centrale betingelser nøje iagttages:



udvekslingen må kun ske til brug for lovlige formål,

ægtheden af de oplysninger, der udveksles, skal garanteres,

oplysningernes fortrolige karakter skal sikres under og efter udvekslingen,

fælles standarder for adgang til oplysninger og fælles tekniske standarder

skal anvendes,

det enkelte individ skal beskyttes mod misbrug af oplysninger og have ret til

at få rettet forkerte oplysninger.

Udveksling af oplysninger skal ske under fuld udnyttelse af ny teknologi og tilpasses

til den enkelte informationstype, helst via gensidig adgang til eller sammenkobling

af nationale databaser eller ved direkte (online) adgang til eksisterende centrale EU-

databaser, som f.eks. Schengen-Informationssystemet (SIS). Oprettelse af nye cen-

trale europæiske databaser skal efter forslaget være funderet på undersøgelser, som

viser, at det vil tilføje merværdi.

2.2.2. Terrorisme.

Det anføres i udkastet til arbejdsprogram, at effektiv forebyggelse og bekæmpelse af

terrorisme kræver, at medlemsstaterne ikke begrænser deres aktiviteter til oprethol-

delse af national sikkerhed, men også fokuserer på EU’s sikkerhed som en helhed.

Det betyder som målsætning at:



medlemsstaterne skal bruge deres efterretnings- og sikkerhedstjenesters be-

føjelser til at imødegå ikke blot trusler mod den interne sikkerhed på med-

lemsstatens eget territorium, men også – afhængig af det konkrete tilfælde –

til at beskytte andre medlemsstaters sikkerhed,

oplysninger om trusler mod den interne sikkerhed i én medlemsstat, som er

tilgængelige for en anden medlemsstats tjenester, skal straks videregives til

den truede medlemsstat, og

i tilfælde, hvor en person overvåges af en sikkerhedstjeneste i forbindelse

med terrortrusler, må der ikke opstå huller i overvågningen som følge af

krydsning af grænser.



Endvidere anføres det, at alle elementer i Det Europæiske Råds erklæring af 25.

marts 2004 og EU-handlingsplanen for indsatsen mod terrorisme fortsat må gen-

nemføres fuldt ud, og at EU’s anti-terrorkoordinator skal opfordres til at virke for

fremskridt.

Det foreslås endvidere i udkastet til arbejdsprogram, at udvekslingen af oplysninger

mellem sikkerhedstjenesterne skal forbedres yderligere inden den 1. juli 2005 under

inddragelse af princippet om tilgængelighed, således som dette er beskrevet i for-

bindelse med spørgsmålet om bedre udveksling af oplysninger (jf. pkt. 2.2.1. oven-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for) med særlig hensyntagen til behovet for kildebeskyttelse og oplysningernes fort-

satte fortrolige karakter efter udvekslingen.

Efter udkastet til arbejdsprogram skal Generalsekretariatets Situationscenter (SIT-

CEN) med virkning fra den 1. januar 2005 forsyne Rådet med strategiske analyser

vedrørende terrortruslen. Dette skal ske på baggrund af efterretninger fra medlems-

staternes efterretnings- og sikkerhedstjenester, og – når det er hensigtsmæssigt – på

baggrund af oplysninger fra Europol.

EU’s anti-terrorkoordinator skal inden den 1. januar 2006 sammen med Kommissi-

onen og eksperter fra medlemsstaterne udvikle ”best practices” med henblik på at

forebygge radikalisering og rekruttering af terrorister.

Alle de instrumenter, som er tilgængelige for EU, skal ifølge udkastet til arbejdspro-

gram bruges på en ensartet måde, så nøgleområdet – kampen mod terrorisme – har

fuld opmærksomhed. Med henblik herpå skal ministrene for retlige og indre anlig-

gender i Rådet have en koordinerende rolle. Kommissionen skal i god tid gennemgå

fællesskabslovgivningen med henblik på parallelt at tilpasse denne til de foranstalt-

ninger, som vedtages for at bekæmpe terrorisme.

I udkastet til arbejdsprogram lægges der endvidere op til, at EU styrker sin indsats i

forhold til den eksterne dimension på området for frihed, sikkerhed og retfærdig-

hed yderligere som led i kampen mod terrorisme. I den forbindelse anmodes Rådet

om i samarbejde med Europol og Det Europæiske Grænseagentur at etablere et

netværk af nationale eksperter vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af terroris-

me og vedrørende grænsekontrol, som vil være i stand til at reagere på tredjelandes

anmodninger om teknisk assistance ved etablering og uddannelse af deres myndig-

heder.

I udkastet til arbejdsprogram foreslås det endvidere, at Det Europæiske Råd skal

anmode Kommissionen om med assistance fra EU’s anti-terrorkoordinator at sørge

for en fleksibel, horisontal mekanisme til finansiering af projekter i tredjelande til

afløsning for den nuværende finansiering via regionale fonde.

2.2.3. Politisamarbejdet.

Det anføres i udkastet til arbejdsprogram, at en effektiv bekæmpelse af grænseover-

skridende organiseret og anden alvorlig kriminalitet og terrorisme kræver et inten-

sivt praktisk politisamarbejde mellem medlemsstaterne og med Europol, herunder

ved bedre brug af eksisterende instrumenter på dette område.

Der lægges herefter op til, at Det Europæiske Råd kraftigt skal tilskynde medlems-

staterne til at gøre det muligt for Europol i samarbejde med Eurojust at spille en

nøglerolle i indsatsen mod grænseoverskridende (organiseret) kriminalitet og terro-

risme ved:



ratifikation og effektiv gennemførelse af de nødvendige retlige instrumenter

inden udgangen af 2004,

at stille al nødvendig information af god kvalitet til rådighed for Europol i

tide og på en passende måde,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



at opfordre deres nationale myndigheder til samarbejde med Europol.

Med virkning fra den 1. januar 2006 skal Europols situationsrapport om kriminalitet

– ”crime situations reports” – ifølge udkastet til arbejdsprogram erstattes af en årlig

trusselsvurdering vedrørende alvorlige former for organiseret kriminalitet. Europols

trusselsvurdering skal baseres på oplysninger fra medlemsstaterne og understøttes

af rådgivning fra Eurojust og politichefernes task force (the Chiefs Police Task For-

ce). Rådet skal bruge disse analyser til årligt at fastlægge strategiske prioriteter, der

kan tjene som ledetråd for yderligere handlinger. Dette skal være det første skridt

mod en målsætning om iværksættelse og gennemførelse af metoder for videnstyret

retshåndhævelse på EU-niveau.

Det foreslås videre i arbejdsprogrammet, at Rådet skal vedtage den europæiske lov

om Europol, som foreskrives i artikel III-276 i EU-forfatningstraktaten hurtigst

muligt efter forfatningstraktatens ikrafttræden og senest den 1. januar 2008, idet der

tages højde for alle opgaver, som er henlagt til Europol.

Indtil en europæisk lov om Europol er vedtaget, må Europols funktion ifølge udka-

stet til arbejdsprogram styrkes ved at gøre fuld brug af samarbejdsaftalen med Eu-

rojust. Eurojust og Europol skal årligt afgive en rapport til Rådet om deres fælles

erfaringer og om specifikke resultater. Endvidere skal Europol anspore til yderligere

brug af og deltagelse i medlemsstaternes fælles efterforskningshold.

Medlemsstaternes erfaringer med brug af fælles efterforskningshold er begrænsede.

Med henblik på at anspore til brugen af fælles efterforskningshold og udveksling af

erfaringer om ”best practices” foreslås det, at medlemsstaterne skal udpege en nati-

onal ekspert.

Det foreslås endvidere, at Rådet skal udvikle fælles principper vedrørende grænse-

overskridende politisamarbejde.

Dernæst peges der i udkastet til arbejdsprogram på, at medlemsstaterne skal påtage

sig at forbedre kvaliteten af deres efterforskningsmateriale med assistance fra Euro-

pol. Europols informationssystem skal etableres og køre uden forsinkelse.

Efter udkastet til arbejdsprogram skal Rådet anmodes om at understøtte udvekslin-

gen af oplysninger om ”best practices” vedrørende efterforskningsteknikker. Dette

skal ses som et første skridt mod udviklingen af fælles efterforskningsteknikker,

som der er lagt op til i artikel III-257 i EU-forfatningstraktaten, særligt på området

for retstekniske og retsmedicinske undersøgelser.

Det anføres videre i udkastet til arbejdsprogram, at politisamarbejdet mellem med-

lemsstaterne i en række tilfælde er mere effektivt og virkningsfuldt, når det på speci-

fikke områder iværksættes mellem de berørte medlemsstater, eventuelt via etable-

ring af fælles efterforskningshold og – hvis det er nødvendigt – med støtte fra Eu-

ropol eller Eurojust. I særlige grænseområder er tættere samarbejde og styrket ko-

ordination ifølge udkastet den eneste måde, hvorpå kriminalitet og truslen mod den

offentlige og nationale sikkerhed kan bekæmpes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I udkastet til arbejdsprogram peges herudover på, at et styrket politisamarbejde

forudsætter fokuseret opmærksomhed på gensidig tillid og opbygning af tiltro. I et

udvidet EU skal der gøres en særlig indsats for at forbedre forståelsen af medlems-

staternes retssystemer og organisation. Det foreslås derfor, at Rådet og medlemssta-

terne i samarbejde med Det Europæiske Politiakademi (CEPOL) og inden udgan-

gen af 2005 skal udvikle standarder og kursusmoduler til nationalt polititjenesteper-

sonale vedrørende de praktiske aspekter ved politisamarbejde inden for EU.

Kommissionen opfordres til inden udgangen af 2005 at udvikle et systematisk ud-

vekslingsprogram for politimyndigheder med henblik på at forbedre forståelsen af

medlemsstaternes retssystemer og organisation.

2.2.4. Intern krisestyring.

Det Europæiske Råd godkendte den 12. december 2003 den europæiske sikker-

hedsstrategi, som overordnet angiver de globale udfordringer, centrale trusler, stra-

tegiske målsætninger og politiske implikationer for ”et sikkert Europa i en bedre

verden”. Et væsentligt element heri er tilvejebringelsen af intern sikkerhed inden for

EU, særligt i tilfælde af større interne grænseoverskridende kriser, som påvirker

EU’s borgere, vitale dele af infrastrukturen og den offentlige orden og sikkerhed.

Kun derved kan der ifølge udkastet tilvejebringes optimal beskyttelse af borgerne i

Europa og beskyttelse af vitale dele af infrastrukturen i tilfælde af f.eks. en ulykke

med kemiske, biologiske, radiologiske eller nuklear stoffer (CBRN).

Det anføres i udkastet til arbejdsprogram, at en effektiv håndtering af interne kriser

ikke blot kræver styrkelse af eksisterende tiltag vedrørende civilbeskyttelse og vitale

infrastrukturer, men også effektiv styring af den offentlige orden og sikkerheds-

aspekter ved sådanne kriser samt koordination mellem disse områder.

På den baggrund foreslås det i udkastet til arbejdsprogram, at Det Europæiske Råd

skal anmode Rådet og Kommissionen om inden for de eksisterende strukturer at

etablere en samlet ordning for EU’s interne krisestyring med fokus på koordination.

Ordningen skal være gennemført senest den 1. juli 2006. Det foreslås med henblik

herpå, at der inden for de eksisterende strukturer etableres en midlertidig arbejds-

gruppe for intern sikkerhed under Rådet (retlige og indre anliggender) pr. 1. januar

2005, som skal have til opgave at forelægge et forslag for Rådet inden udgangen af

2005, som udførligt beskriver detaljerne og kommissoriet for en sådan ordning.

Forslaget skal efter udkastet til arbejdsprogram som minimum fokusere på følgende

spørgsmål: yderligere vurdering af medlemsstaternes anlæg, beredskabslagre, ud-

dannelse og fælles øvelser.

2.2.5. Operationelt samarbejde.

Det må ifølge udkastet til arbejdsprogram sikres, at de retshåndhævende myndighe-

ders operationelle aktiviteter inden for alle dele af området for frihed, sikkerhed og

retfærdighed samt overvågningen af Rådets strategiske prioriteter koordineres.

Med henblik herpå foreslås det, at Det Europæiske Råd skal anmode Rådet om at

forberede etableringen af den interne sikkerhedskomité, som er forudsat i artikel

III-261 i EU-forfatningstraktaten, særligt ved at fastlægge komitéens aktivitetsom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

råde, opgaver, kompetencer og sammensætning med henblik på, at komitéen kan

etableres så hurtigt som muligt efter, at forfatningstraktaten er trådt i kraft.

Med henblik på indtil da at opnå praktisk erfaring med koordination foreslås det i

udkastet til arbejdsprogram, at Rådet skal opfordres til hvert halve år at organisere

fælles møder mellem formanden for den strategiske komité vedrørende indvan-

dring, grænser og asyl (SCIFA) og artikel 36-udvalget (CATS) og repræsentanter for

Kommissionen, Europol, Eurojust, Det Europæiske Grænseagentur (EBA), politi-

chefernes task force (Task Force Chiefs of Police), SITCEN og den midlertidige

arbejdsgruppe som foreslås etableret vedrørende EU’s interne sikkerhed.

2.2.6. Forebyggelse.

EU har ifølge udkastet til arbejdsprogram brug for effektive redskaber, som kan

støtte medlemsstaternes bestræbelser på at forebygge kriminalitet, særligt i forhold

til unge, i byerne og i forhold til narkotikarelateret kriminalitet. I den forbindelse

foreslås det, at det europæiske kriminalpræventive netværk (European Crime Pre-

vention Network) gøres professionelt og styrkes. Da rækkevidden af forebyggelse

er stor, er det ifølge udkastet vigtigt at fokusere på de foranstaltninger og priorite-

ter, som er til størst gavn for medlemsstaterne. Det foreslås, at det europæiske kri-

minalpræventive netværk skal bistå Kommissionen med at udvikle effektive politik-

ker vedrørende forebyggelse af kriminalitet.

I den forbindelse bydes et initiativ fra Kommissionen med henblik på tilvejebringel-

se af et instrument vedrørende indsamling, analyse og sammenligning af oplysnin-

ger om kriminalitet, ofre for forbrydelser og de respektive udviklingstendenser i

medlemsstaterne velkommen. Der skal herved anvendes oplysninger fra nationale

statistikker og andre former for informationer efter fælles forståelse.

Endelig anføres det, at det ved hjælp af administrative og andre foranstaltninger er

vigtigt at beskytte offentlige organisationer og private virksomheder mod organise-

ret kriminalitet, og at private/offentlige partnerskaber er vigtige redskaber. Det fo-

reslås, at Kommissionen i 2006 skal fremsætte forslag med dette formål.

2.3. Styrkelse af retfærdighed (det strafferetlige og civilretlige samarbejde).

2.3.1. Beskyttelse af rettigheder og adgang til domstolene.

2.3.1.1. Beskyttelse af rettigheder.

Inkorporeringen af EU’s charter om grundlæggende rettigheder i EU-

forfatningstraktaten og tiltrædelsen af Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion vil ifølge udkastet til arbejdsprogram gøre EU og dets institutioner juridisk

forpligtede til at sikre, at de grundlæggende rettigheder ikke blot respekteres, men

også fremmes aktivt inden for alle de områder, som er omfattet af EU’s aktiviteter.

2.3.1.2. Den Europæiske Unions Domstol.

I udkastet til nyt arbejdsprogram anføres det, at Det Europæiske Råd skal under-

strege vigtigheden af Den Europæiske Unions Domstol på det forholdsvis nye om-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

råde for frihed, sikkerhed og retfærdighed og udtrykke tilfredshed med, at EU-

forfatningstraktaten i høj grad udvider domstolens beføjelser på området.

Med henblik på både for borgerne i EU og for funktionen af området for frihed,

sikkerhed og retfærdighed at sikre, at spørgsmål af lovmæssig karakter bliver besva-

ret hurtigt af domstolen, er det efter udkastet til arbejdsprogram vigtigt at sikre, at

domstolen er i stand til at svare hurtigt, således som der er lagt op til i artikel III-

369 i EU-forfatningstraktaten.

I den forbindelse foreslås det, at det bør overvejes at etablere en mere formel løs-

ning vedrørende håndtering af præjudicielle spørgsmål inden for området for fri-

hed, sikkerhed og retfærdighed, særligt ved at ændre domstolens statut efter proce-

duren i artikel III-381 i forfatningstraktaten.

2.3.2. Opbygning af tiltro og gensidig tillid.

Retligt samarbejde i både strafferetlige og civilretlige sager kan ifølge udkastet til

arbejdsprogram forbedres ved at styrke den gensidige tillid. I et udvidet EU skal

gensidig tillid således være baseret på vished for, at alle borgere i EU har adgang til

et retsvæsen af høj kvalitet.

Med henblik på at lette gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse

foreslås det, at der opbygges et system for tilvejebringelse af objektiv og uafhængig

evaluering af kvaliteten af retfærdighed, som er foreneligt med de eksisterende eu-

ropæiske mekanismer.

Styrkelse af den gensidige tillid kræver ifølge udkastet til arbejdsprogram en udtryk-

kelig indsats med henblik på at forbedre den gensidige forståelse blandt de retlige

myndigheder og i forhold til forskellige retssystemer. Det foreslås i den forbindelse,

at EU skal støtte netværk for retlige institutioner og organisationer, navnlig netvær-

ket for dommerstanden.

Udvekslingsprogrammer for retlige myndigheder vil lette samarbejdet og være med

til at udvikle den gensidige tillid. Det foreslås, at EU-samarbejdet systematisk skal

inddrages ved uddannelsen af retlige myndigheder. Kommissionen opfordres derfor

til at forberede et forslag med det formål at skabe et effektivt europæisk uddannel-

sesnetværk for retlige myndigheder inden for såvel det civilretlige som det straffe-

retlige område, således som dette er forudsat i artikel III-269 og artikel III-270 i

EU-forfatningstraktaten.

2.3.3. Strafferetligt samarbejde.

Strafferetligt samarbejde skal ifølge udkastet til arbejdsprogram gøres simpelt og

nemt ved at reducere de eksisterende retlige forhindringer, ved at styrke koordine-

ringen af efterforskninger og ved eventuel koncentration af retsforfølgningen i sa-

ger, som berører mere end to medlemsstater.

2.3.3.1. Gensidig anerkendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det udstrakte (eksisterende) program for foranstaltninger til gennemførelse af prin-

cippet om gensidig anerkendelse af strafferetlige afgørelser skal ifølge udkastet til

arbejdsprogram fuldføres, og yderligere opmærksomhed skal rettes mod suppleren-

de forslag i den sammenhæng, særligt i forhold til anerkendelse af endelige afgørel-

ser. Da den videre gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse er hjørne-

stenen i det retlige samarbejde, må dette arbejde ifølge udkastet ledsages af udvik-

lingen af fælles standarder for processuelle rettigheder i forbindelse med strafferet-

lig forfølgning.

I den forbindelse foreslås det, at Rådet inden udgangen af 2005 skal vedtage ram-

meafgørelsen om den europæiske bevissikringskendelse. Endvidere foreslås det, at

Kommissionen skal anmodes om senest i december 2004 at præsentere et forslag

om gensidig adgang til nationale registre over straffedomme og rettighedsfrakendel-

ser med henblik på vedtagelse i Rådet ved udgangen af 2005.

2.3.3.2. Tilnærmelse af lovgivningen.

Det foreslås i udkastet til arbejdsprogram, at Det Europæiske Råd – i overens-

stemmelse med den eksisterende og den kommende traktat – skal bekræfte, at til-

nærmelse af den strafprocessuelle og materielle strafferetlige lovgivning ikke skal

ske som en uafhængig øvelse, men som en ledsagende foranstaltning i den udstræk-

ning, det er nødvendigt for at lette det retlige samarbejde og den gensidige anerken-

delse af retlige afgørelser i strafferetlige sager.

Med henblik på at sikre en mere effektiv gennemførelse i den nationale lovgivning

foreslås det, at justits- og indenrigsministrene i Rådet skal være ansvarlig for fast-

læggelse af rammerne for forbrydelser og straffe generelt.

2.3.3.3. Eurojust.

Det anføres i udkastet til arbejdsprogram, at en effektiv bekæmpelse af grænseover-

skridende organiseret og anden alvorlig kriminalitet samt terrorisme forudsætter

samarbejde og koordination af efterforskningen og, når det er muligt, koncentrere-

de retsforfølgninger foretaget af Eurojust i samarbejde med Europol.

Ifølge udkastet til arbejdsprogram skal Det Europæiske Råd kraftigt opfordre med-

lemsstaterne til at gøre det muligt for Eurojust at udføre sine opgaver ved:



effektiv gennemførelse af rådsbeslutningen om Eurojust inden udgangen af

2004, med særlig fokus på de retlige beføjelser, som tillægges deres nationale

medlem, og

sikre, at deres nationale kompetente myndigheder fuldt ud samarbejder med

Eurojust.

Det foreslås i den forbindelse, at Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen

skal vedtage en europæisk lov om Eurojust, som er forudsat i EU-

forfatningstraktaten artikel III-273, efter ikrafttrædelsen af forfatningstraktaten dog

ikke senere end den 1. januar 2008. Der skal herved tages højde for alle de opgaver,

som er henlagt til Eurojust.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indtil da foreslås det, at Eurojusts funktion forbedres ved at fokusere på koordina-

tionen af alvorlige og komplekse sager, som berører mere end to medlemsstater.

Det foreslås endvidere, at Eurojust i sin årlige rapport til Rådet skal medtage resul-

taterne og kvaliteten (værdien) af Eurojusts samarbejde med medlemsstaterne, og at

Eurojust skal gøre maksimal brug af samarbejdsaftalen med Europol.

2.3.4. Civilretligt samarbejde.

2.3.4.1. Indledning.

Hjørnestenen i det hidtidige samarbejde på det civilretlige område inden for ram-

merne af Tammerfors-konklusionerne har været princippet om gensidig anerken-

delse af retsafgørelser afsagt i en anden medlemsstat. Samarbejdet har endvidere

haft til formål at sikre bedre adgang til domstolene, ligesom der er taget skridt imod

en vis indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes civilret med henblik på at fjerne

hindringer for, at civile retssager forløber tilfredsstillende.

Det overordnede formål med udkastet til et nyt arbejdsprogram på det civilretlige

område er, at grænserne mellem medlemslandene ikke længere skal udgøre en for-

hindring for sagsanlæg, løsning af konflikter vedrørende civilretlige spørgsmål eller

fuldbyrdelse af afgørelser i civilretlige sager.

Det er tillige fremhævet i udkastet, at det civilretlige samarbejde kan forstærkes ved

generelt at forøge den gensidige tillid mellem medlemslandenes retssystemer. En

sådan tillid skal baseres på, at alle europæiske borgere har adgang til et retssystem

med et højt retssikkerhedsniveau.

Der lægges i den forbindelse vægt på at udvikle en metode til undersøgelse af kvali-

teten i retssystemerne, som skal være i overensstemmelse med de undersøgelsessy-

stemer, der allerede findes.

2.3.4.2. Gensidig anerkendelse af afgørelser.

Der er i udkastet til et nyt arbejdsprogram lagt op til, at det fortsatte arbejde med at

gennemføre "Programmet med foranstaltninger med henblik på gennemførelse af

princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige

område", som blev vedtaget i 2001, skal være en hovedprioritet. I relation hertil er

forslaget til en ny forordning om lovvalg i sager uden for kontrakt (ROM-II) og

forslaget til en europæisk betalingspåbudsprocedure samt kommende foranstaltnin-

ger vedrørende lovvalg i kontrakt (ROM-I), alternativ konfliktløsning og en særlig

procedure vedrørende småkrav nævnt som særskilte prioriteter.

Der lægges endvidere op til en nøje vurdering af, hvordan de hidtidige fællesskabs-

retsakter virker i praksis, således at resultatet heraf skal give det fornødne grundlag

for at udarbejde nye foranstaltninger.

Der peges tillige på nødvendigheden af at forøge effektiviteten af de retsakter om

gensidig anerkendelse, der allerede er vedtaget, og det foreslås at udarbejde stan-

dardprocedurer og standarddokumenter samt at udvikle minimumsstandarder for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

visse processuelle spørgsmål, f.eks. vedrørende forkyndelse, sagsanlæg, udeblivelse,

fuldbyrdelse og sagsomkostninger.

Endelig anmodes Kommissionen om at fremsætte følgende konkrete forslag på det

familie- og arveretlige område:



Et udkast til forordning om anerkendelse og fuldbyrdelse af

afgørelse om underholdspligt inden udgangen af 2005

En grønbog om lovvalg med hensyn til arveretlige spørgsmål og et

europæiske certfikat om arveret inden udgangen af 2005

En grønbog om lovvalg vedrørende ægtefællers formueforhold

inden udgangen af 2006.

Disse instrumenter skal efter udkastet være på plads inden udgangen af 2011. In-

strumenterne bør vedrøre regler om international privatret, mens der ikke skal ske

en harmonisering af centrale familieretlige begreber såsom "familie" og "ægteskab".

Harmonisering kan alene ske som en ledsageforanstaltning, i det omfang dette er

nødvendigt for at fremme gensidig anerkendelse af afgørelser.

2.3.4.3. Udvidet samarbejde.

Med henblik på at fremme anvendelsen af retsakter mv., der involverer grænseover-

skridende samarbejde mellem retlige organer mv. i medlemsstaterne, bør der efter

udkastet udpeges "forbindelsesdommere" i de enkelte medlemslande, ligesom

Kommissionen opfordres til bl.a. at organisere seminarer vedrørende den praktiske

anvendelse af fællesskabsretten.

2.3.4.4. Sikring af sammenhængen i og forbedring af kvaliteten af fælles-

skabsretsakter.

I udkastet fremhæves endvidere behovet for at forbedre kvaliteten af de eksisteren-

de fællesskabsregler bl.a. ved at afslutte arbejdet med at udvikle en fælles reference-

ramme for europæisk aftaleret. Det foreslås desuden at udarbejde et valgfrit instru-

ment med standardvilkår og standardbetingelser for aftaler, som kan være til rådig-

hed for virksomheder mv. inden for fællesskabet.

Endelig foreslås det at iværksætte foranstaltninger med henblik på, at Rådet frem-

over kan foretage en mere effektiv gennemgang af kvaliteten og sammenhængen i

fællesskabsretsakter på det civilretlige område.

2.3.4.5. Den internationale retsorden.

Kommissionen og Rådet opfordres i udkastet endelig til at sikre sammenhæng mel-

lem fællesskabsretsakter og den øvrige internationale retsorden og til at indgå i et

tættere samarbejde med internationale organisationer, som f.eks. Haagerkonferen-

cen om International Privatret, ligesom Fællesskabets tiltrædelse af Haagerkonfe-

rencen bør afsluttes hurtigst muligt.

2.4. Eksterne relationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I udkastet til arbejdsprogram foreslås det, at Det Europæiske Råd skal anmode

Kommissionen og Generalsekretariatet om i den første halvdel af 2006 at udfærdige

en meddelelse om de eksterne aspekter ved EU’s politik om frihed, sikkerhed og

retfærdighed. Meddelelsen skal være tæt relateret til de målsætninger, som er sat op i

det flerårige arbejdsprogram, og tage allerede eksisterende foranstaltninger på om-

rådet for frihed, sikkerhed og retfærdighed i betragtning. I meddelelsen skal der

efter forslaget være særlig opmærksomhed på relationerne med USA vedrørende

bekæmpelse af terrorisme.

3. Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen. Europa-Parlamentet har den 13. okto-

ber 2004 haft en debat om fremtiden for et område med frihed, sikkerhed og ret-

færdighed.

4. Høring.

Kommissionens meddelelse om ”Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed:

Status over Tammerfors-programmet og retningslinjer for fremtiden”, der som

nævnt ovenfor under pkt. 1 bl.a. har dannet udgangspunkt for justits- og inden-

rigsministrenes hidtidige drøftelser af indhold og prioriteter i det kommende ar-

bejdsprogram, har været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer

mv.:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i

Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet,

Statsadvokaten for særlige international straffesager, Politidirektøren i København,

Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet

i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Datatilsynet,

Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Procesbevillingsnævnet,

HK Landsklubben Danmarks Domstole, Foreningen Danske Inkassoadvokater,

Dansk Retspolitisk Forening, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, HTS Interes-

seorganisationen, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Håndværksrådet, Byg-

geriets Firkant, Dansk InkassoBrancheforening, Danske Entreprenører, Liberale

Erhvervs Råd, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmægler-

forening, De Danske Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening, Danske

Speditører, Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Lands-

organisationen i Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark, Handels- og Kon-

torfunktionærernes Forbund, Det Danske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for

Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrugsrådet, Foreningen af Registrerede Reviso-

rer, IT-Brancheforeningen, Danske Finansieringsselskabers Forening, Boligselska-

bernes Landsforening og Lejernes Landsorganisation.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Københavns Byret, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

relsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Politidirektøren i København, Foreningen

af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark,

Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Datatilsynet, Amnesty

International, Institut for Menneskerettigheder, HK Landsklubben Danmarks

Domstole, Dansk Retspolitisk Forening, Kommunernes Landsforening, Forbru-

gerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet, HTS Interesseor-

ganisationen, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Liberale Erhvervs Råd,

Danmarks Rederiforening, Grundejernes Landsorganisation, Det Danske Voldgifts-

institut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed og Foreningen af Regi-

strerede Revisorer.

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Politidirektøren i København,

Politiforbundet i Danmark, Kommunernes Landsforening, Finansrådet, Re-

alkreditrådet, Liberale Erhvervsråd, HK Landsklubben Danmarks Domstole,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Dansk Handel og Service, HTS

Interesseorganisationen, Grundejernes Landsorganisation, Det Danske

Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed og For-

eningen af Registrerede Revisorer

har ikke haft bemærkninger til Kommissio-

nens meddelelse for så vidt angår Justitsministeriets område.

4.1. Politimæssigt og strafferetligt samarbejde.

4.1.1. Generelle bemærkninger.

Advokatrådet

har peget på behovet for at sikre, at EU-retsakter har høj lovkvalitet

og tilstrækkelig sammenhæng med eksisterende nationale lovgivning. Advokatrådet

efterlyser endvidere behovsanalyser i forbindelse med udarbejdelsen af nye regler i

EU-regi.

Institut for Menneskerettigheder

har oplyst, at Kommissionens meddelelse, så-

ledes som den foreligger, ikke giver instituttet anledning til bemærkninger af men-

neskeretlig karakter, idet instituttet bemærker, at man går ud fra, at de retsakter,

som meddelelsen lægger op til bør vedtages fremover, tager højde for de eventuelle

menneskeretlige problemstillinger, som de respektive politikområder måtte rum-

mer.

Amnesty International

har særligt påpeget nødvendigheden af at etablere en ar-

bejdsgruppe under Rådet, som skal skabe et samlet overblik over arbejdet med

menneskerettigheder inden for EU. Amnesty International har endvidere anbefalet,

at der skabes klarere lovgivning og ens standarder i EU-medlemsstaterne, idet det er

vigtigt for at sikre menneskerettighederne. Der er blandt andet behov for at skabe

klarere linjer for, hvordan børn under den kriminelle lavalder skal behandles i rets-

systemet, samt klarere standarder for varetægtsfængsling. Det anføres endelig, at det

er vigtigt at sikre, at kampen mod terrorisme ikke fører til brud på menneskeret-

tighederne.

4.1.2. Gennemførelse og evaluering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsadvokaten

har bemærket, at han generelt finder, at det bør være et grundprin-

cip for et fremtidigt arbejdsprogram, at man i første række fokuserer på implemen-

tering og evaluering af eksisterende retlige instrumenter og på at styrke arbejdet i

eksisterende institutioner og strukturer frem for at søge at få gennemført nye tiltag,

hvis virkninger ofte vil være usikre, og hvis forhandling og effektive implemente-

ring ofte vil ligge et betydeligt antal år frem i tiden. I den forbindelse peger rigsad-

vokaten også på betydningen af, at der arbejdes målrettet med integrationen af de

nye medlemslande i det eksisterende samarbejde.

Rigspolitichefen

kan tilslutte sig, at der satses på en effektiv gennemførelse og

evaluering af de hidtidige beslutninger på området.

Foreningen af Politimestre i Danmark

har oplyst, at foreningen kan tilslutte sig

Rigspolitichefens bemærkninger.

4.1.3. Informationsudveksling.

Rigsadvokaten

anfører, at hensigtsmæssigheden af et ”europæisk strafferegister”

nøje bør overvejes. Der er efter rigsadvokatens opfattelse næppe tvivl om, at en

smidig informationsudveksling mellem medlemsstaterne om strafferetlige afgørelser

er nødvendig af de i meddelelsen anførte grunde, men dette mål kan formentligt

også opnås på andre måder end gennem et egentligt centralt strafferegister, hvis

oprettelse og vedligeholdelse må anses for overordentligt ressourcekrævende, og

som vil give anledning til en række rets- og datasikkerhedsmæssige overvejelser.

Rigspolitichefen

finder, at der er behov for at styrke informationsudvekslingen.

Foreningen af Politimestre i Danmark

har oplyst, at foreningen kan tilslutte sig

rigspolitichefens bemærkninger.

Datatilsynet

har bl.a. anført, at der bør træffes beslutning om formålet med SIS II

(anden generation af Schengen-Informationssystemet) inden juridiske, tekniske og

funktionsmæssige spørgsmål søges fastlagt. Datatilsynet har endvidere bemærket, at

der ikke bør ske sammenlægning af de forskellige informationssystemer, som alle-

rede findes inden for tredje søjle (politimæssigt og retligt samarbejde). Den øgede

udveksling af informationer inden for det politimæssige og retlige samarbejde ak-

tualiserer imidlertid efter Datatilsynets opfattelse behovet for at overveje et generelt

og opdateret databeskyttelsesretligt instrument på området.

Datatilsynet anfører endvidere, at Kommissionens forslag om etablering af et ”eu-

ropæisk strafferegister” for at undgå dobbelt strafforfølgning eller for at kunne læg-

ge vægt på eventuelle tidligere domfældelser i forbindelse med udmåling af straffen

ved en ny forseelse (spørgsmålet om gentagelsesvirkning) forekommer meget vidt-

gående og ikke umiddelbart i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Datatilsynet finder, at det vil være vanskeligt, hvis alle politimyndigheder i alle med-

lemsstater vil skulle have adgang til et sådan register.

Efter Datatilsynets opfattelse bør man søge at udnytte de eksisterende rammer for

informationsudveksling, under behørig hensyntagen til de oprettede systemers for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mål mv., inden man tager initiativ til at etablere nye informationsudvekslingssyste-

mer.

Dansk Retspolitisk Forening

har bl.a. bemærket, at skabelse af en retlig ramme

for forbedret informationsudveksling mellem medlemsstaternes retshåndhævende

myndigheder og regulering af disse myndigheders adgang til forskellige informati-

onskilder bør ske under fuld respekt for princippet om privatlivets fred og indivi-

dets integritet.

4.1.4. Politisamarbejde - herunder Europol.

Rigspolitichefen

finder, at styrkelse af den operative samarbejdskapacitet mellem

medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder bør sker gennem en bedre udnyt-

telse af de allerede eksisterende instrumenter og samarbejdsmekanismer. Rigspoliti-

chefen finder endvidere, at Europols rolle kan styrkes ved i første omgang at lægge

vægt på den tekniske gennemførelse af Europols informationssystem, som må an-

ses for en afgørende forudsætning for en effektiv informationsudveksling til og via

Europol. Rigspolitichefen henleder endvidere opmærksomheden finansieringen af

Europol.

Foreningen af Politimestre i Danmark

har oplyst, at foreningen kan tilslutte sig

Rigspolitichefens bemærkninger.

4.1.5. Forebyggelse.

Rigspolitichefen

har oplyst, at Det Kriminalpræventive Råds Sekretariat under

Rigspolitichefen fuldt ud kan tilslutte sig den indsats i forhold til forebyggelse af

den generelle kriminalitet, som beskrives i Kommissionens meddelelse under pkt.

2.11., andet afsnit.

Rigspolitichefen har endvidere bemærket, at man kan støtte, at EU’s fremtidige

narkotikastrategi baseres på en fortsættelse af den hidtidige strategi.

Foreningen af Politimestre i Danmark

har oplyst, at foreningen kan tilslutte sig

Rigspolitichefens bemærkninger.

Dansk Retspolitisk Forening

har peget på, at sociale, herunder uddannelses- og

beskæftigelsesmæssige aspekter, som efter foreningens opfattelse er afgørende for

en reel præventiv effekt, mangler i relation til overvejelserne om forebyggelse af

kriminalitet.

4.1.6. Gensidig anerkendelse.

Rigsadvokaten

kan tilslutte sig, at princippet om gensidig anerkendelse fortsat bør

være en hjørnesten på det strafferetlige område.

Politifuldmægtigforeningen

har i relation til Kommissionens overvejelser om

gennemførelse af et enhedsinstrument, der gradvist erstatter hele det eksisterende

system for gensidig retshjælp, anført, at det forekommer uklart, hvad dette instru-

ment nærmere indebærer. Politifuldmægtigforeningen har derfor i denne sammen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hæng alene fundet anledning til at understrege, at den enkelte borgers tillid til rets-

håndhævelsessystemet i meget høj grad bygger på, at borgeren forstår eller har mu-

lighed for at forstå systemets opbygning samt dets aktører. Dette fordrer efter for-

eningens opfattelse, at det er danske retshåndhævende institutioner, som borgeren

umiddelbart har kontakt med, også selv om en sag har relationer til en anden EU-

medlemsstat.

Advokatrådet

anfører, at der i lyset af anvendelsen af gensidig anerkendelse som

hjørnestenen i samarbejdet på det strafferetlige område er behov for at gennemføre

regler, som kan sikre en generel og høj beskyttelse af sigtede og tiltaltes rettigheder.

Efter Advokatrådets opfattelse bør det sikres, at princippet om gensidig anerken-

delse udformes således, at der ikke opstår tilfælde, hvor en person, der opholder sig

i Danmark, af danske myndigheder udsættes for væsentlige indgreb på grundlag af

retsanmodninger, som er udstedt uden iagttagelse af retssikkerhedsgarantier svaren-

de til de, der findes i dansk ret.

Landsforeningen af beskikkede advokater

henviser til, at foreningen tidligere

har udtrykt betænkeligheder i forbindelse med gensidig anerkendelse og fuldbyrdel-

se af straffe samt gensidige oplysninger om afgørelser i straffesager.

4.1.7. Tilnærmelse af lovgivningen.

Advokatrådet

anfører bl.a., at harmonisering eller tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning på det strafferetlige område i givet fald bør gennemføres på baggrund af

særdeles grundige overvejelser med henblik på at hindre, at en række velfungerende

retssystemer forringes som følge af bestræbelserne på at tilnærme lovgivningen. Det

er i den forbindelse særdeles væsentligt, at lovgivningen i givet fald udformes med

størst mulig klarhed og sammenhæng.

Landsforeningen af beskikkede advokater

har udtrykt betænkeligheder ved fast-

sættelse af mindstesanktioner og endvidere henvist til, at der er risiko for skævvrid-

ning af medlemsstaternes nationale retssystemer, hvis man ved den tiltagende EU-

harmonisering ikke er opmærksom på den indre sammenhæng i de forskellige nati-

onale retssystemer.

4.1.8. Eurojust – herunder europæisk anklagemyndighed.

Rigsadvokaten

kan tilslutte sig, at Eurojusts rolle styrkes. Med hensyn til spørgs-

målet om etablering af en europæisk anklagemyndighed kan rigsadvokaten henhol-

de sig til den betydelige skepsis over for etablering af en europæisk anklagemyndig-

hed, som der fra dansk side tidligere er givet udtryk for. Rigsadvokaten bemærker i

den forbindelse, at det forekommer ham tvivlsomt, om en europæisk anklagemyn-

dighed isoleret set vil have betydning for kriminalitetsbekæmpelsen og henviser til,

at der ofte er tale om meget bevistunge sager, der kræver mange politiressourcer.

Prioritering, tilskæring mv. sker under hensyntagen til den ressourcefordeling, der

nationalt ønskes på det strafferetlige område (for så vidt angår offentlige midler

med samme beskyttelse af EU’s økonomiske interesser som af de rent nationale).

Dertil kommer, at flere af de involverede ofte er fra lande uden for EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsadvokaten anfører endvidere, at det kan overvejes i et fremtidigt arbejdspro-

gram at inddrage anklagemyndigheden i de enkelte stater mere aktivt i EU-

samarbejdet, ikke kun gennem Eurojust, men også ved at skabe og styrke samar-

bejdsstrukturer, der bredt inddrager anklagemyndighedens personale, og som kan

være med til at sætte fokus på EU-samarbejdets relevans for praktikere i det daglige

arbejde.

Datatilsynet

finder, at udvidelse af Eurojusts mandat (placering af Eurojust i cen-

trum for den europæiske politik på det strafferetlige området) i givet fald ikke bør

ske, før de sikkerhedsregler (foranstaltninger til sikring af beskyttelsesniveauet for

personoplysninger), der er forudsat i forbindelse med Rådets afgørelse om oprettel-

se af Eurojust, er på plads.

4.2. Civilretligt samarbejde.

Advokatrådet

kan tilslutte sig, at det civilretlige samarbejde udvides på området for

gensidig anerkendelse af civilretlige afgørelser, således at der fokuseres på områder,

hvor der endnu ikke findes fællesskabsregler, f.eks. international familie- og arveret.

Med hensyn til samarbejdet inden for europæisk aftaleret fremhæver Advokatrådet,

at det må antages at kræve særlig stor grundighed at harmonisere materiel lovgiv-

ning i de 25 medlemsstater. Advokatrådet peger på, at etableringen af fælleseuropæ-

iske regler om f.eks. aftaleret for dansk rets vedkommende vil indebære ændringer i

de lovkomplekser, som i dag danner et velfungerende og indarbejdet fundament for

hele den danske formueretlige regulering. Sådanne ændringer bør efter Advokatrå-

dets opfattelse ske med stor varsomhed og efter et grundigt lovforberedende arbej-

de, der skal gøre det muligt at sikre en ensartet, logisk og forudberegnelig anvendel-

se af reglerne i praksis.

Advokatrådet peger endvidere på vigtigheden af, at der sikres en indre sammen-

hæng mellem de foreslåede regler, samt at reglerne er affattet i et forståeligt og be-

grebsmæssigt entydigt sprog. Advokatrådet finder det tillige afgørende, at reglerne

administreres ensartet i medlemsstaterne. Advokatrådet finder det derfor vigtigt at

pege på risikoen for, at gennemførelse af fælles regler til hel eller delvis afløsning af

nationale regler vil indebære så store problemer både administrativt og i relation til

fortolkning af reglerne, at der er risiko for, at formålet bag de fælles europæiske

regler ikke bliver opfyldt.

I forbindelse med det omfattende og grundige forberedende arbejde, der efter Ad-

vokatrådets opfattelse kræves med henblik på at opnå en EU-lovgivning af høj kva-

litet, navnlig i relation til harmonisering af materielle regler, foreslår Advokatrådet,

at arbejdet sker med deltagelse af erfarne jurister til at sikre sammenhæng og kvali-

tet i den enkelte retsakt.

Danmarks Rederiforening

bemærker, at der på søfartsområdet ikke er behov for

et fællesskabsinitiativ i retning af harmonisering af europæisk aftaleret. I stedet fore-

trækker Rederiforeningen initiativer på internationalt plan.

Dansk Industri

finder de initiativer, der er foreslået, overordnet hensigtsmæssige,

og anfører i den forbindelse, at det danske forbehold er uholdbart.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grundejernes Landsorganisation

støtter arbejdet mod at indføre en europæisk

småsagsproces samt et direktivforslag, der kan fremme mægling.

5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

Formandskabets udkast til arbejdsprogram har ikke været drøftet i Specialudvalget

for politimæssigt og retligt samarbejde. Kommissionens meddelelse om ”Et område

med frihed, sikkerhed og retfærdighed: Status over Tammerfors-programmet og

retningslinjer for fremtiden” har været drøftet i udvalget forud for rådsmødet (retli-

ge og indre anliggender) den 19. juli 2004.

6. Subsidiaritetsprincippet.

Formandskabets udkast til arbejdsprogram vurderes ikke som sådan at give anled-

ning til spørgsmål i forhold til subsidiaritetsprincippet.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Et nyt arbejdsprogram for området for retlige og indre anliggender vil ikke i sig selv

have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Hvis der efterfølgende som led i gennemførelse af programmet bliver vedtaget nye

EU-retsakter, vil disse retsakter kunne medføre statsfinansielle og lovgivningsmæs-

sige konsekvenser, som det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at angive nær-

mere.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Et grundnotat om Kommissionens meddelelse om ”Et område med frihed, sikker-

hed og retfærdighed: Status over Tammerfors-programmet og retningslinjer for

fremtiden” blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 2. au-

gust 2004.

Et aktuelt notat om Kommissionens meddelelse om ”Et område med frihed, sik-

kerhed og retfærdighed: Status over Tammerfors-programmet og retningslinjer for

fremtiden” blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. juli 2004.