PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling), Finansudvalget 2004-05 (1. samling), Skatteudvalget 2004-05 (1. samling)
2617 - økofin Bilag 1, FIU Alm.del Bilag 25, SAU Alm.del Bilag 42
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

5. november 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. november 2004

– dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 16. novem-

ber 2004 – vedlægges Finansministeriets notat om de punkter, der forventes

optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. novemb

12 CHM

Samlet aktuelt notat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 16. novem-

ber 2004

(evt.) Wim Kok rapport

- opfølgning fra DER

Stabilitets- og vækstpagten

side 2

a) Styrkelse, klargøring og bedre implementering

af Stabilitets- og vækstpagten – ’Key Issues’ papir

b) Græsk statistik samt proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud - opfølgning på henstilling til Grækenland

jf. Traktatens artikel 104(7)

Notat herom følger snarest muligt

side 5

De finansielle perspektiver 2007 – 2013

- egne ressourcer

Finansielle tjenesteydelser

a) Finansiel integration

- opfølgning på den finansielle handlingsplan

b) ’Clearing and Settlement’

c) Vurdering af Lamfalussy-processen

Notat herom følger snarest muligt

Moms

a) ’One stop shop’

b) Direktiv om nedsat moms

side 30

side 18

side

side 23

10.

(evt.) Forebyggende toldsamarbejde mod hvidvaskning af penge side 35

Administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet

(a-punkt)

Udvidelse af voldgiftskonventionen

(a-punkt)

Adfærdskodeks til voldgiftskonventionen

(a-punkt)

Komitologi-ændringer i finansielle direktiver

(a-punkt)

Wim Kok rapport – opfølgning fra DER

side 40

side 46

side 48

side 49

Dagsordenspunkt 1:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Det nederlandske formandskab har sat punktet om Wim Kok rapporten – opfølg-

ning fra Det Europæiske Råd – på dagsordenen for ECOFIN-mødet den 16. no-

vember som eventuelpunkt.

Lissabon-strategien blev igangsat i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i

marts 2000. Strategien udgør en samlet og overordnet ramme om en lang række

samarbejdsområder inden for EU. Strategien blev i udgangspunktet formuleret for

en 10-årig periode frem til 2010, og vil derfor blive underkastet en midtvejsevalue-

ring ved forårstopmødet i marts 2005.

Som et led i midtvejsevalueringen blev den tidligere nederlandske premierminister,

Wim Kok, i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i marts 2004 bedt om at

udarbejde en rapport om Lissabon-strategien. Mandatet for Wim Kok-gruppen

fremgår af konklusionernes pkt. 48:

”Det Europæiske Råd anmoder Kommissionen om at nedsætte en gruppe på højt

plan under ledelse af Wim Kok til at foretage en uafhængig vurdering som bidrag til

midtvejsrevisionen. Gruppens rapport bør pege på en række foranstaltninger, der

tilsammen udgør en sammenhængende strategi, som sætter vores økonomier i stand

til at nå Lissabon-målene. Gruppen bør sammensættes af et begrænset antal højt

kvalificerede personer, der formår at afspejle samtlige interessenters holdninger.

Dens rapport, der vil blive gjort offentlig tilgængelig, bør forelægges Kommissionen

inden 1. november 2004. Efter forelæggelsen af rapporten drøfter Kommissionen

og medlemsstaterne sammen dens indhold og sørger for en samlet forberedelse til

Det Europæiske Råds forårsmøde i 2005.”

Wim Kok afleverede sin rapport med titlen ”Facing the challenge – the Lisbon stra-

tegy for growth and employment” til Kommissionen den 3. november. EU's stats-

og regeringschefer havde derefter en første drøftelse af rapporten i forbindelse med

deres møde den 4.-5. november i Bruxelles, jf. konklusionerne fra dette møde. På

denne baggrund skal ECOFIN drøfte mulige input fra ECOFIN til brug for stats-

og regeringschefernes midtvejsevaluering af strategien i foråret 2005.

Indhold

Wim Kok-gruppens rapport opfordrer indledningsvis – jf. titlen på rapporten – til

at fokusere Lissabon-strategien på vækst og beskæftigelse – også med henblik på at

sikre den europæiske sociale model og forbedre miljøet.

At Lissabon-strategien ikke har været i stand til at leve op til forventningen skyldes

ikke bare det økonomiske tilbageslag, som har præget den globale økonomi siden

2000. En anden primær årsag er, at EU og medlemsstater ikke har leveret, hvad de

skulle i henhold til strategiens indhold.

Wim Kok-gruppens rapport indeholder herefter en længere række nøgle-

anbefalinger, der i kort form præsenterer gruppens væsentligste anbefalinger. Disse

omfatter:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



EU skal søge at tiltrække de bedste og klogeste forskere bl.a. ved at reducere de

administrative problemer med at bosætte sig i EU.

Med henblik på at fremme videnskabelige toppræstationer anbefales oprettelse

af et uafhængigt Europæisk ForskningsRåd med henblik på at støtte og koordi-

nere grundforskning.

Bedre opfølgning på eEurope 2005 handlingsplanen, herunder i fbm. digital

forvaltning og adgang til bredbåndsforbindelser.

Vedrørende EF-Patentet anbefales, at man enten vedtager det eller henlægger

sagen senest ved udgangen af 2005.

Opprioritere arbejde med at sikre implementering af vedtagne direktiver og at

udstille de lande, der ikke har gennemført direktiverne i henhold til fristerne.

Skabe enighed om regulering af den frie bevægelighed for serviceydelser ved

udgangen af 2005.

Vedtage udestående forslag i handlingsplanen for finansielle serviceydelser før

udgangen af 2005.

Opprioritere arbejdet med at skabe bedre regulering til gavn for virksomheder-

ne, bl.a. ved at udvikle redskaber til vurdering af lovgivningens virkninger og

reducere de administrative byrder af både EU og national lovgivning.

Reducere den tid og de omkostninger, der er forbundet med at opstarte egen

virksomhed.

Medlemslandene bør rapportere om deres implementering af anbefalingerne i

rapporten fra den europæiske beskæftigelsestaskforce fra 2003, der ligeledes

blev ledet af Wim Kok.

Medlemslandene bør udarbejde strategier for livs-lang læring i 2005.

Medlemslandene bør udarbejde strategier for aktiv aldring i 2006.

Fremme udvikling og udbredelse af teknologiske fremskridt på miljøområdet og

fremme arbejdet med handlingsplanen for miljøteknologi.

Medlemslandene og regionale myndigheder bør fremlægge handlingsplaner for

at gøre offentlige indkøb ”grønnere” før udgangen af 2006.

Forårstopmødet i 2005 bør benyttes til at revitalisere Lissabon-strategien, der

bør fokuseres på vækst og beskæftigelse med henblik på at understøtte social

inklusion og bæredygtig udvikling, og formanden for Kommissionen bør foku-

sere på at drive Lissabon-strategien fremad.

Forårstopmødet i 2005 bør indikere de fremskridt der er blevet gjort i retning af

at etablere ”reformpartnerskaber” med henblik på at øge befolkningernes, de

sociale parters og de offentlige myndigheders forståelse for Lissabon strategien.

Ved forårstopmødet 2005 bør stats- og regeringscheferne forpligte sig til at

gennemføre de aftalte reformer og medlemslandene bør præsentere nationale

handlingsprogrammer inden udgangen af 2005. Disse strategier bør formuleres

for to år af gangen.

De overordnede økonomisk-politiske retningslinier og beskæftigelsesretningsli-

nierne bør senest i juli 2005 tilrettes med en cyklus på fire år til at understøtte

en refokuseret Lissabon-strategi.

Europa-Parlamentet bør oprette en stående komite for Lissabon-strategien.

EU-budgettet bør så vidt som muligt ændres med henblik på at afspejle Lissa-

bon-prioriteterne.

Kommissionen bør levere en årlig tabel over hvilke medlemsstater, der har kla-

ret sig bedst i retning af at opfylde 14 nøgleindikatorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Kommissionen bør vurdere sin kommunikationsstrategi før forårstopmødet i

marts 2005 med henblik på at sikre, at den lever op til de højeste standarder.

Disse nøgleanbefalinger og en række andre tiltag af mindre rækkevidde er yderligere

forklaret og udbygget i rapporten.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rapporten fra Wim Kok-gruppen indebærer i sig selv ingen statsfinansielle eller

lovgivningsmæssige konsekvenser. Efterfølgende beslutning om implementering af

enkelte af de konkrete forslag i rapporten vil kunne have både statsfinansielle og

lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Lissabon-strategien er en samlet overordnet ramme for en række politikker inden

for EU. Overvejelser om justeringer af strategien i forbindelse med midtvejsevalue-

ringen må derfor naturligvis finde sted på EU-niveau.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalget er i mange sammengænge blevet orienteret om Lissa-

bon-strategien siden marts 2000.

Folketingets Europaudvalg har den 21. september d.å. fået tilsendt kopi af det dan-

ske non-paper, der blev afleveret til Wim Kok-gruppen som inspiration til gruppens

arbejde. Folketingets Europaudvalg er derudover blevet orienteret om Wim-Kok-

gruppens rapport forud for statsministerens deltagelse i DER den 4.-5. november.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for

rådsmøde (generelle anliggender og eksterne relationer) den 2. november 2004 med

henblik på orientering.

Dagsordenspunkt 2 a):

Stabilitets- og vækstpagten: Styrkelse,

klargøring og bedre implementering – ’Key

Issues’ papir

Baggrund

EU-landenes drøftelser om Stabilitets- og Vækstpagten

EU’s stats- og regeringschefer vedtog den 18. juni 2004 – i forbindelse med aftalen

om EU’s Forfatningstraktat – en erklæring om EU’s grundlæggende regler for fi-

nanspolitik i Traktat-bestemmelserne om uforholdsmæssigt store offentlige under-

skud (EF-Traktatens art. 104, Forfatningstraktatens art. III-184). Erklæringen be-

kræfter landenes forpligtelser i forhold til Stabilitets- og Vækstpagten og udtrykker,

at landene ser frem til mulige forslag fra Kommissionen og bidrag fra medlemslan-

dene med henblik på en styrkelse og klargøring af implementeringen af Stabilitets-

og Vækstpagten.

Kommissionen offentliggjorde den 3. september 2004 en meddelelse om ’styrkelse,

klargøring og bedre implementering af Stabilitets- og Vækstpagten’. Meddelelsens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indhold er præsenteret i et ’key issues papir’, som ventes at danne grundlag for den

første formelle orienterende debat om den fremtidige gennemførelse af Stabilitets-

og Vækstpagten på ECOFIN den 16. november 2004.

EU’s finansministre vedtog på det uformelle møde den 10. september 2004 en er-

klæring, der slår fast, at ministrene ikke ønsker en udvanding af Stabilitets- og

Vækstpagten, men en styrkelse. Erklæringen udtrykker, at Traktaten ikke bør æn-

dres, og at ændringer i Pagtens forordninger bør minimeres, hvis de overhovedet er

nødvendige, samt at kriterierne vedr. underskud på højst 3 pct. af BNP og gæld på

højst 60 pct. af BNP fortsat er af største vigtighed.

Der ventes et formelt forslag vedrørende Stabilitets- og Vækstpagten og efterføl-

gende en politisk beslutning om den fremtidige gennemførelse af Pagten i første

halvdel af 2005.

Indhold

Temaerne i drøftelserne om Stabilitets- og Vækstpagten

De emner, der i lyset af Kommissionens meddelelse og ’key issues’-papiret må ven-

tes fokus på, er flg.:

Styrkelse af den præventive del af Stabilitets- og Vækstpagten

1.1

Kommissionen har lagt op til en drøftelse af, om der bør foretages en operationali-

sering af Traktat-kriteriet om, at gælden ikke må overstige 60 pct. af BNP medmin-

dre den ’mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig referenceværdien med tilfredsstillen-

de hastighed’. Der kan f.eks. fastlægges en benchmark-værdi for gældsreduktion.

Traktatens procedure for uforholdsmæssigt store underskud kan eventuelt iværk-

sættes, hvis et medlemsland har en gæld på over 60 pct. af BNP, som falder mindre

end benchmark. Benchmark-kravet til gældsreduktion kan afhænge af gældens over-

skridelse af 60-procentkriteriet og eventuelt af den finanspolitiske holdbarhed samt

eventuelt af vækstens afvigelse fra vækstens potentielle niveau.

Det er generelt et centralt spørgsmål, hvordan samarbejdet får sat øget fokus på

finanspolitisk holdbarhed, herunder hvordan og hvorvidt holdbarhed skal afspejles i

den mellemfristede budgetmålsætning, jf. punkt 2.2. Det er endvidere en mulighed,

at medlemslandene i deres årlige stabilitets- og konvergensprogrammer fremlægger

mere information om holdbarhed, herunder strategier, reformer og finanspolitiske

tilpasninger, og at holdbarhed får en øget vægt i overvågningen af medlemslandenes

budgetsituationer.

Øget fokus på gæld og holdbarhed

1.2

Stabilitets- og Vækstpagtens mellemfristede målsætning om budgetter ’tæt på balan-

ce eller i overskud’ fortolkes i praksis som en strukturel (konjunkturjusteret) saldo

tæt på 0 hvert år over konjunkturcyklen.

Fastlæggelse af den mellemfristede målsætning i lyset af gæld og po-

tentiel vækst samt holdbarhed og eventuelt andre økonomiske fakto-

rer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har lagt op til, at det enkelte lands mellemfristede budgetmålsætning

bør være strengere, desto højere gæld og desto lavere potentiel vækst. Et land kan

omvendt f.eks. have moderate gennemsnitlige underskud, hvis landet har relativt lav

gæld og/eller relativt høj potentiel vækst.

Den mellemfristede budgetmålsætning kan endvidere eventuelt afhænge af en vur-

dering af landets finanspolitiske holdbarhed, idet spørgsmålet er, om der skal tages

højde for holdbarhed indirekte, i kraft af fokus på gældsreduktion suppleret med

kvalitative og kvantitative analyser af holdbarhed, eller om der skal tages hensyn til

holdbarhed mere direkte i fastlæggelsen af den mellemfristede målsætning.

Der er endelig lagt op til en drøftelse af, hvordan gennemførelsen af reglerne skal

håndtere andre økonomiske faktorer, især strukturreformer (f.eks. pensionsrefor-

mer, som kan have omkostninger på kort sigt, men positive effekter på de offentli-

ge finanser på lang sigt) samt offentlige investeringer og andre initiativer, samtidig

med, at det sikres, at strukturreformer og andre tiltag er konsistente med målet om

sunde og holdbare finanser. Spørgsmålet er bl.a., hvorvidt og hvordan fastlæggelsen

af den mellemfristede budgetmålsætning skal tage højde for strukturreformer og

andre tiltag og om gennemførelsen af selve proceduren vedrørende uforholdsmæs-

sigt store underskud skal gøres afhængig af gennemførte strukturreformer og andre

tiltag.

F.s.v.a.

tilpasningen

i retning af den mellemfristede målsætning er der lagt op til en

drøftelse af rollen for det nuværende princip om, at lande, der endnu ikke opfylder

det mellemfristede budgetmål, bør sikre en forbedring af den strukturelle saldo, idet

eurolandene bør sikre en strukturel budgetforbedring på mindst 0.5 pct. af BNP om

året.

Der er lagt op til, at den mellemfristede saldo under alle omstændigheder fortsat

skal fastlægges, så der er en tilstrækkelig budgetmargin, der sikrer, at man kan lade

de automatiske stabilisatorer virke i en lavkonjunktur, uden at det faktiske under-

skud overskrider 3 pct. af BNP.

1.3

Et hovedproblem med gennemførelsen af Stabilitets- og Vækstpagten har været

manglende konsolidering og finanspolitiske lempelser under den seneste højkon-

junktur, der toppede i 2000, og dermed manglende råderum under den efterfølgen-

de lavkonjunktur, der bundede i 2003. Stabilitets- og Vækstpagtens principper om

symmetrisk finanspolitik over konjunkturcyklen har med andre ord ikke været op-

fyldt i tilstrækkelig grad.

Kommissionen har lagt op til en drøftelse af, hvordan der i højere grad kan sikres

konsolidering i gode tider. Kommissionens finder, at en mulighed er at anvende

advarsler (’early warnings’) med henblik på rettidigt at signalere behov for at korri-

gere en uhensigtsmæssig budgetudvikling, herunder i gode tider og når underskud-

dene ikke nødvendigvis er tæt på 3 pct. af BNP. Der er lagt op til en drøftelse af,

hvad der yderligere kan gøres for at sikre konsolidering i gode tider.

Forbedret implementering af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store

underskud

Styrket budgetkonsolidering i gode tider

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.4

Kommissionen har lagt op til en drøftelse af, hvorvidt og hvordan Stabilitets- og

Vækstpagten i højere grad bør tage højde for længere perioder med lav vækst.

Undtagelser som følge af lav vækst

En mulighed er at omdefinere den undtagelse fra proceduren vedrørende ufor-

holdsmæssigt store underskud, som ifølge Traktaten kan gives, når underskuddets

overskridelse af 3-procentsgrænsen er ’exceptionel’ og midlertidig. Stabilitets- og

Vækstpagten definerer, at et såkaldt ’exceptionelt’ økonomisk tilbageslag kræver et

fald i det reale BNP på mindst 2 pct., idet der kan gøres en undtagelse i tilfælde af et

fald i det reale BNP på 0,75 pct.

Længere tidsfrister som følge af lav vækst

Det er også en mulighed, at tidsfristen for korrektionen af et uforholdsmæssigt stort

underskud – som ifølge Stabilitets- og Vækstpagten bør gennemføres i året efter, at

det er konstateret, medmindre der foreligger ’særlige omstændigheder’ – fastlægges i

lyset af landets økonomiske udvikling, idet man f.eks. kan definere ’særlige om-

stændigheder’ og i sådanne tilfælde tillade længere tidsfrister end ’året efter’. Det er

endvidere en mulighed at tillade længere tidsfrister for lande med lav gæld.

I forhold til reglerne for korrektionen af uforholdsmæssigt store underskud inden

for en given tidsfrist, skal der endvidere tages stilling til, hvordan vurderingen af

budgetpolitik og -udvikling skal skelne mellem faktisk gennemførte finanspolitiske

tiltag og økonomiske fejlskøn i lyset af det forhold, at en given finanspolitisk stram-

ning kan resultere i et strukturel budgetforbedring og en faktisk saldo, der er ringere

end forudset, hvis den potentielle vækst udvikler sig mindre gunstigt end skønnet

på tidspunktet for den finanspolitiske stramning.

Der er endelig lagt op til en drøftelse af, hvorvidt der er behov for generelt at

genoverveje de forskellige tidsfrister i de respektive led i proceduren vedrørende

uforholdsmæssigt store underskud, herunder vedrørende henstillinger (artikel 104.7)

og disses tidsfrister for hhv. tiltag og korrektion af underskud, pålæg (artikel 104.9)

og deponeringer (artikel 104.11).

At tage højde for den økonomiske udvikling i gennemførelsen af pro-

ceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud

1.5

En række andre emner ventes drøftet, bl.a. sammenhængen mellem Stabilitets- og

Vækstpagten og de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG) samt

styrket kvalitet af budgetstatistik og prognoser. Der ventes endelig en teknisk drøf-

telse af definitionerne på hhv. høj vækst/’gode tider’ og lav vækst/’dårlige tider’, jf.

punkt 2.3 og 2.4.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Andre emner

Finanspolitik er det enkelte medlemslands eget ansvar inden for rammerne af

Traktaten samt Stabilitets- og Vækstpagten, hvorefter medlemslandene er

forpligtet til at undgå uforholdsmæssigt store budgetunderskud. Drøftelser

vedrørende reglerne og rammen for det finanspolitiske samarbejde må nød-

vendigvis gennemføres på fællesskabsniveau. Regeringen skønner på den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

baggrund, at sagen er i overensstemmelse med nærheds- og proportionali-

tetsprincippet.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 2 b):

Stabilitets- og vækstpagten: Græsk statistik samt

proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

- opfølgning på henstilling til Grækenland jf. Trak-

tatens artikel 104(7)

Notat herom følger snarest muligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

De finansielle perspektiver 2007-2013 –

egne ressourcer

(KOM(2004)501/KOM(2004)505)

Baggrund

Kommissionen fremlagde i sammenhæng med meddelelsen om de flerårige finan-

sielle udgiftsrammer (perspektiver) for 2007-2013 den 14. juli 2004 også følgende

forslag vedrørende finansieringen af EU’s budget 2007-2013.



Forslag til rådsbeslutning 2004 og rådsforordning KOM (2004) 501 final.



Rapport om finansieringen af EU’s budget KOM (2004) 505 final.

Det nuværende system for finansieringen af EU’s budget løber uændret, indtil der

måtte være blive vedtaget ændringer. Ændringer i form af en ny rådsbelsutning og

rådsfordordning skal vedtages enstemmigt af Rådet efter høring af Europa-

Parlamentet.

Det foreligger ikke p.t. oplysninger om det nærmere indhold af den orienterende

drøftelse i ECOFIN d. 16. november om egne indtægter

Forslag til rådsbeslutning og rådsforordning om indtægtssystemet

Konkret foreslår Kommissionen en ny rådsbeslutning, der analyserer og begrunder

indførelsen af en ny generel nettokorrektionsmekanisme som afløser for den eksi-

sterende korrektionsmekanisme for UK, jf. art. 4 og 5 i udkast til rådsbeslutning,

samt en ny rådsforordning, der ændrer reglerne i den gældende forordning for egne

indtægter i overensstemmelse hermed.

Kommissionen tager i forslaget afsæt i, at budgetmæssige nettopositioner, defineret

som forskellen mellem bidrag til og overførsler fra EU's budget, ikke opfanger de

fulde fordele ved medlemskab af EU. Dels fordi nogle fælles indsatser giver særlige

fordele og spill-over effekter, der ikke kun vedrører den første modtager og ikke i

fuldt omfang opfanges budgetmæssigt (f.eks. indsats til forskning eller Det Indre

Marked), dels fordi beregninger af nettopositioner er behæftet med betydelige me-

todiske problemer, der gør, at opgørelsen er meget følsom overfor valg af metode.

Kommissionen hæfter sig dog ved, at størrelsen af nettopositioner har været i cen-

trum for den politiske diskussion, og at UK i 1984 med Fontainebleau-aftalen op-

nåede en eksklusiv rabat. Kommissionen vurderer, at grundlaget for denne eksklu-

sive rabat ikke længere er opfyldt. Dels er UK ikke, som i 1984, blandt de mindst

velstående EU-lande med en negativ nettoposition. Tværtimod er UK det mest

velstående land med en negativ nettoposition. Dels har flere lande end UK i dag,

hvad der kan betegnes som en særlig stor (”excessive”) negativ nettoposition.

En række andre lande er ifølge Kommissionen således dag i den situation, at de har

et legitimt grundlag for at gøre krav på en nettokorrektion ud fra kriterierne fastlagt

i Fontainebleau.

Endelig konstaterer Kommissionen, at udgifterne til finansieringen af udvidelsen

skal deles ligeligt, hvilket også begrunder en ændring af den eksisterende eksklusive

rabat til UK.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen opstiller to parametre for udformningen af en generel nettokorrek-

tionsmekanisme til afløsning af den eksisterende eksklusive rabat til UK.



Den skal sikre mod, at der opstår en særlig stor negativ budgetbalance hos

ét eller flere lande og samtidig sikre en udligning af forskelle i nettoposition

hos lande med sammenligneligt velstandsniveau.

Finansieringsbyrden til en sådan mekanisme skal holdes på et rimeligt ni-

veau.

Kommissionen analyserer sig frem til, at en række andre lande end UK vil få en

særlig stor negativ nettoposition i perioden 2008-2013, hvis det nuværende finansie-

ringssystem, med en eksklusiv rabat til UK, fortsætter uændret. UK vil ifølge

Kommissionens analyser få den relativt bedste position blandt nettobetalerne og

størrelsen af den eksklusive rabat vil stige fra gennemsnitlig 4,6 mia. euro årligt (pe-

rioden 1997-2003) til gennemsnitlig 7,1 mia. euro årligt (perioden 2008-2013).

Kommissionen foreslår således indførelsen af en ny generel nettokorrektionsmeka-

nisme, og fremhæver tre vigtige parametre for udformningen:



Tærsklen for hvornår et nettobidrag bliver særlig stort.



Reglerne for finansieringen af en generel nettokorrektionsmekanisme.



Korrektionsandelen (dvs. den andel af et givet nettobidrag over tærsklen,

der gives rabat for).

Kommissionen foreslår en

tærskel

på 0,35 pct. af landets BNI, som det niveau, hvor

et negativt nettobidrag af særlig stor karakter indtræder. Det betyder, at en bestemt

korrektionsandel af nettobidraget over denne tærskel skal omfattes af en rabat.

Kommissionen fremhæver, at en ny korrektionsmekanisme ikke må medføre en

forøget finansieringsbyrde for de lande, som ikke får del i korrektionerne set i for-

hold til en videreførelse af den eksisterende eksklusive rabat til UK. Dette opfyldes

med den foreslåede tærskel på 0,35 pct. af landets BNI.

Kommissionen analyserer forskellige varianter af

reglerne for finansieringen,

herunder

særligt hvilke lande, der skal bidrage til eller undtages fra finansieringen af en gene-

rel korrektionsmekanisme. Kommissionen foreslår, at alle lande skal bidrage til at

finansiere alle rabatter, hvilket er anderledes end i dag, hvor UK ikke bidrager til

finansieringen af sin rabat. Teknisk foreslås rabatterne (korrektionerne) finansieret

gennem en forhøjelse af BNI-bidraget med det samlede rabatbeløb.

Kommissionen ser endvidere på, om finansieringen af en nettokorrektionsmeka-

nisme skal være på indtægtssiden som i dag (dvs. rabat på indbetalingerne) eller på

udgiftssiden (udbetaling af ekstra overførsler). Kommissionen foreslår at fastholde

en finansiering over indtægtssiden, selv om en model, hvor alle betaler til alles ra-

batter, kan sammenlignes med at have finansieringen over udgiftssiden.

Endelig ser Kommissionen på, hvilke udgifter, der skal indgå i beregningen af net-

topositionerne. Her foreslår Kommissionen, at den eksisterende metode, som bru-

ges ved beregningen af UK’s rabat, fastholdes. Det vil sige, at alle udgifter vedrø-

rende landbrug, strukturfonde, interne politikker og administration indgår, mens

udgifter til eksterne aktioner udenfor EU’s grænser ikke indgår. I Kommissionens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beregninger af nettopositioner indgår toldindtægter, der indkræves i et bestemt

land, som del af dette lands indtægter.

Kommissionen analyserer konsekvenserne at lade

korrektionsandelen

udgøre både 50

pct. og 66 pct., som den er i dag med UK’s rabat. Kommissionen foreslår at fast-

holde andelen på 66 pct. Det vil sige, at landet selv skal finansiere 34 pct. af sit net-

tobidrag over tærsklen, mens resten finansieres af alle lande (inkl. landet selv).

Kommissionen foreslår på dette grundlag følgende ny model for finansieringen af

EU’s budget med effekt fra 1997 og frem:



Traditionelle egne indtægter, momsbidraget og BNI-bidraget bevares som i

dag.



Alle nettobidrag over 0,35 pct. af landets BNI gives en rabat (korrektion) på

66 pct.



Rabatten (korrektion) betales af alle lande, altså også landet selv.



Den samlede rabat begrænses til max. 7,5 mia. euro årligt, hvilket svarer til

en videreførelse af den eksisterende eksklusive rabatordning for UK. Over-

skrides dette beløb nedjusteres korrektionsandelen fra 66 pct. til en sats,

hvor loftet overholdes.



Der indføres en overgangsordning, som sikrer UK en gradvis udfasning fra

sin nuværende, eksklusive rabat og andre end gradvis indfasning i den fore-

slåede nye generelle nettokorrektionsmekanisme efter følgende model:

Udfasning

UK deltager på lige fod med andre lande i den nye generelle nettokorrekti-

onsmekanisme, men kompenseres tillige gennem overførsler fra EU-

budgettets udgiftsside i 4 år efter følgende formel:

2008: 2,0 mia. euro.

2009: 1,5 mia. euro.

2010: 1,0 mia. euro.

2011: 0,5 mia. euro.

Disse beløb foreslås finansieret efter den fordelingsnøgle, der i dag gælder

for UK’s rabat, dvs. UK betaler ikke til sin rabat og Tyskland, Østrig, Neder-

landene og Sverige betaler kun 25 pct. af deres normale andel til finansierin-

gen. Endvidere foreslås det, at disse kompensationsbetalinger til UK ikke

indgår i fastlæggelsen af landenes nettopositioner for 2008-2011 og at de lige-

ledes ikke indgår det samlede maksimale rabatbeløb på 7,5 mia. euro årligt.

Indfasning

Da dette vil gøre den foreslåede nye generelle rabatordning dyrere end 7,5

mia. euro årligt, foreslår Kommissionen tillige, at den nye generelle rabat-

ordning indfases gradvist i perioden 2008-2011 gennem

justeringer i korrek-

tionsandelene

efter følgende formel:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2008: 33 pct.

2009: 50 pct.

2010: 50 pct.

2011: 66 pct.

Samlet

vil det indebære, at den foreslåede nye generelle nettokorrektionsmekanisme

ifølge Kommissionen vil koste mindre end det fastsatte maksimum på 7,5 mia. euro

årligt for 2008-2013 inklusiv kompensationsbetalinger til UK i 2008-2011, men lidt

mere end den generelle nettokorrektionsmekanisme uden den foreslåede udfasning

og indfasning.

Rapport om finansieringen af EU’s budget

Kommissionens rapport om egne indtægter følger af konklusionerne fra Det Euro-

pæiske Råd i Berlin i marts 1999. Ud over spørgsmålet om en ny generel nettokor-

rektionsmekanisme beskæftiger rapporten sig især med en vurdering af det eksiste-

rende finansieringssystems virkemåde og spørgsmålet om en ny indtægtskilde til

finansieringen af EU’s budget.

Kommissionen vurderer, at det eksisterende finansieringssystem har fungeret godt

på nogle parametre, men mindre godt på andre. På plussiden tæller, at systemet har

sikret stabilitet og tilstrækkelig finansiering. På minussiden tæller, at systemet ikke

har vist sig transparent og enkelt samt at det ikke bidrager optimalt til en effektiv

allokering af de økonomiske ressourcer i EU. Desuden fremhæver Kommissionen,

at omkostningseffektiviteten i administration og ligheden (retfærdigheden) i brutto-

betalinger er utilfredsstillende, og især, at EU’s finansielle autonomi er blevet mere

og mere begrænset. Det understreges af Kommissionen, at der ikke eksisterer no-

gen direkte forbindelse mellem borgeren/skatteyderen og EU’s budget.

Dette sidste spørgsmål tager Kommissionen op i en gennemgang af

tre instrumenter

til at forbedre EU’s finansielle autonomi og forbindelsen mellem skattebetaleren og

EU. Kommissionen foreslår, at en evt. indførsel af et sådant nyt finansieringsin-

strument skal være budgetneutralt, idet det bør erstatte det eksisterende moms-

bidrag og sammen med de traditionelle egne indtægter og BNI-bidraget udgøre

finansieringssystemet for EU’s budget. Kommissionen overvejer endvidere at frem-

lægge en køreplan for, at dette kan ske fra og med 2014.

Det

første instrument,

der overvejes af Kommissionen, er en

afgift på brugen af energikil-

der,

og specifikt en afgift koblet til forbruget af motorbrændstoffer, der bruges ved

vejtransport. Det tekniske grundlag for dette er ifølge Kommissionen tilvejebragt

med direktiv 2003/96/EC, hvor den nødvendige harmonisering er fastlagt.

Det

andet instrument,

der overvejes af Kommissionen, er en

EU moms,

som kunne

erstatte en del af den nationale moms, hvorved en direkte forbindelse til forbruge-

ren etableres uden at afgiftstrykket samlet set forøges. Kommissionen overvejer,

om man kunne foreslå en sats på 1 pct. som EU-andelen samt understreger, at EU-

andelen skal opgøre særskilt for at synligheden sikres.

Kommissionen vurderer, at et sådant instrument vil være teknisk muligt at gennem-

føre indenfor en relativ kort årrække, men at der udestår en del afklaring omkring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

særligt harmonisering af medlemsstaternes momssystemer, inden dette vil være

muligt.

Det

tredje instrument,

Kommissionen overvejer, er en

fælles selskabsskat,

der kunne

imødegå negative eksternaliteter på tværs af grænser i form af f.eks. smuthuller i

skattesystemet. Et sådant instrument vil ifølge Kommissionen i givet fald skulle

basere sig en minimumssats defineret på grundlag af et harmoniseret beskatnings-

grundlag i medlemslandene.

Kommissionen vurderer, at dette instrument vil kræve betydelige og langvarige for-

beredelser for at kunne realiseres – både ud fra et politisk og et administrativt per-

spektiv.

Kommissionen

konkluderer,

at Rådet opfordres til at diskutere og behandle de tre

instrumenter og at notere sig Kommissionens hensigt om at udarbejde en køreplan

for, efter forslag fra Kommissionen, at lade det nuværende momsbidrag erstatte af

et nyt finansieringsinstrument fra og med 2014.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på

EU-niveau, og det er derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionali-

tetsprincippet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

En reform af EU’s finansieringssystem vil kunne have betydelige statsfinansielle

konsekvenser, afhængig af den endelige indretning af finansieringssystemet samt

størrelsen og sammensætningen af udgifterne på EU’s budget. Mere konkrete skøn

vil således forudsætte større klarhed over forhandlingernes mulige udfald.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketinget fik den 2. september oversendt et grundnotat om Kommissionens for-

slag vedr. finansieringen af EU's budget 2007-13.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4 a):

Finansielle tjenesteydelser: Finansiel inte-

gration – opfølgning på den finansielle

handlingsplan

(KOM(1999)232)

Formandskabet lægger op til vedtagelse af rådskonklusioner. ECOFIN vil under-

strege vigtigheden af, at de resterende forslag under den finansielle handlingsplan

vedtages samt opfordre Kommissionen til at fortsætte arbejdet med at integrere de

finansielle markeder.

Baggrund og indhold

Arbejdet med gennemførelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser er

sket med udgangspunkt i den finansielle handlingsplan (KOM(1999)232). Formålet

med handlingsplanen er at styrke det indre finansielle marked. Handlingsplanen

udløber med udgangen af 2004. Der mangler nu kun vedtagelse af 3 forslag ud af

de oprindelige 42 reguleringsinitiativer i, at handlingsplanen er gennemført (Basel II-

forslaget, forslaget om grænseoverskridende fusioner (10. selskabsdirektiv) samt om

flytning af hjemsted (14. selskabsdirektiv)).

Endvidere er der på det finansielle område forhandlinger om 3. hvidvaskdirektiv, gen-

forsikringsdirektivet og om regnskabsreglerne.

Arbejdet med at følge op på den nuværende handlingsplan er i gang, og fokuserer

på at:

sikre gennemførelse og øge effekten af initiativerne i den nuværende

handlingsplan i national lovgivning,

styrke finansiel stabilitet ved først og fremmest at modernisere eksisterende

lovgivning og styrke tilsynet med de finansielle markeder og

træffe beslutning om nye tiltag efter analyser af potentialet for gevinster ved

yderligere finansiel integration, undersøgelser af tilbageværende integrati-

onsbarrierer og konsekvensanalyser.

Et udspil til opfølgning på handlingsplanen forventes fremlagt af den nye Kommis-

sion i begyndelsen af 2005

På rådsmødet lægger formandskabet op til vedtagelse af rådskonklusioner om, at

Rådet

noterer sig fremskridtene i arbejdet med at sikre bl.a. finansiel stabilitet

understreger vigtigheden af en vedtagelse af forslagene om:

kapitalkrav til kreditinstitutter (Basel II),

8. selskabsdirektiv om lovpligtig revision,

3. hvidvaskdirektiv,

genforsikringsdirektivet,

arbejdet med udarbejdelse af regnskabsstandarder,

støtter Kommissionens arbejde med overvejelser om valg af en ny strategi

for de fremtidige initiativer.

gentager sin støtte til at nye initiativer skal ske efter grundige analy-

ser/behovsvurderinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet afgiver ikke udtalelse om den løbende opfølgning på hand-

lingsplanen.

N ærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er tale om en statusrapport om initiativer til forbedringer af det indre marked

for finansielle tjenesteydelser. De enkelte initiativer skal have til formål at udbygge

det europæiske finansielle marked. Udkastet til rådskonklusioner vurderes at være i

overensstemmelse med såvel nærheds- som proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er tale om rådskonklusioner, der ikke i sig selv berører gældende ret.

Høring

Der er ikke foretaget høring om rådskonklusionerne.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Der er ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser af fremlæggelsen

af rådskonklusionerne.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Øget finansiel integration må formodes at give samfundsøkonomiske gevinster

gennem mere velfungerende finansielle markeder i EU.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Den seneste fremskridtsrapport om den finansielle handlingsplan blev forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg den 28. maj i forbindelse med ECOFIN-mødet den 2. juni

2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4 b):

Finansielle tjenesteydelser: ’Clearing and

Settlement’

(KOM(2004)312)

Formandskabet lægger op til vedtagelse af rådskonklusioner. ECOFIN opfordrer

Kommissionen til at fortsætte arbejdet med at foreslå initiativer med henblik på at

skabe sikker og effektiv grænseoverskridende clearing og afvikling.

Baggrund og indhold

Kommissionen har den 5. maj 2004 sendt "Meddelelse om clearing og afvikling i

Den Europæiske Union – vejen frem" (Kom (2004) 312) (Meddelelsen) til Rådet og

Europa-Parlamentet.

Ifølge meddelelsen har de senere års internationalisering skabt et øget behov for, at

værdipapirer kan handles sikkert og effektivt, herunder omkostningseffektivt, på

tværs af grænserne. Forskelle i lokale markeder og lovgivning besværliggør og for-

dyrer den grænseoverskridende clearing og afvikling af værdipapirhandler. Kapital-

markederne har ifølge meddelelsen påbegyndt en konsolideringsproces, hvor clea-

ring- og afviklingssystemer ved samarbejde og/eller fusioner søger at imødegå de

problemer, som forskelle i teknik, markedspraksis og lovgivning fører med sig. Det

fremgår af meddelelsen, at Kommissionens udgangspunkt er, at denne konsolide-

ring vil fortsætte, og at den skal understøttes. Dette nødvendiggør, at der gives in-

vestorer, markeder samt clearing- og afviklingssystemer fuld valgfrihed med hensyn

til opbevaring og clearing/afvikling af værdipapirer.

Meddelelsen er en beskrivelse af de tiltag, som Kommissionen finder, skal igangsæt-

tes på området for clearing og afvikling. Det drejer sig om tiltag, som det ifølge

meddelelsen ikke kan overlades til kapitalmarkedet selv at tage sig af. Det forudsæt-

tes, at markedet selv foretager nødvendige ændringer af teknik og markedspraksis.

Meddelelsen vedrører alene clearing og afvikling af værdipapirer og afledte finan-

sielle instrumenter baseret på værdipapirer, og dækker altså ikke valuta-

/pengeafvikling, udover den pengeafvikling, der skal ske i forbindelse med køb/salg

af værdipapirer og værdipapirderivater.

Indledningsvis beskriver meddelelsen de problemområder indenfor clearing og af-

vikling, der efter Kommissionens vurdering nødvendiggør tiltag, udover hvad mar-

kedet selv kan forventes eller bør tillades at tage sig af.

Det drejer sig om følgende problemområder:

Manglende mulighed for at vælge, hvor man vil udstede eller opbevare sine

værdipapirer.

Det er omkostningskrævende at foretage grænseoverskridende clearing og

afvikling.

Systemerne tilbyder i praksis ikke clearing og afvikling over grænserne.

Manglende rammer for grænseoverskridende tilsyn/overvågning.

Konkurrencemæssige skævheder på grund af særlige krav til eller fordele for

visse udbydere af clearing- og afviklingsydelser, for eksempel banker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Visse skattetekniske og selskabsretlige forhold besværliggør udstedelse og

opbevaring af værdipapirer mere end et sted.

Forskelle i medlemsstaternes lovgivning vedrørende rettigheder over værdi-

papirer skaber retlig usikkerhed i forbindelse med grænseoverskridende clea-

ring og afvikling.

Med henblik på at fjerne barrierer og for at opnå effektiv og sikker clearing og af-

vikling indeholder meddelelsen forslag om, at der skal



nedsættes en styregruppe,

udarbejdes et rammedirektiv om clearing og afvikling,

nedsættes en ekspertgruppe med henblik på at eliminere en række juridiske

hindringer for grænseoverskridende værdipapirafvikling samt

nedsættes en ekspertgruppe med henblik på at eliminere en række hindrin-

ger af skatteteknisk karakter.

Herudover vil Kommissionen sammen med nationale konkurrencemyndigheder

påse, at den forventede centralisering og liberalisering af markedet for clearing og

afvikling ikke får uønskede og traktatstridige konkurrencemæssige effekter.

Styregruppe

For at optimere hele processen, herunder ikke mindst for at skabe bro mellem

modstridende interesser, foreslås det i meddelelsen, at der nedsættes en styregruppe,

der dels skal rådgive Kommissionen undervejs dels overvåge og koordinere proces-

sen. Gruppen, der allerede er nedsat (CESAME-gruppen) består af deltagere på højt

niveau fra forskellige private og offentlige instanser. Gruppen forventes at nedsætte

ekspertgrupper, hvis den skønner det hensigtsmæssigt eller nødvendigt for at få

beskrevet og analyseret spørgsmål af betydning for den samlede proces.

Rammedirektiv om clearing og afvikling

Et direktiv på området for clearing og afvikling skal ifølge meddelelsen indeholde

følgende hovedområder:

Bestemmelser om vidtgående ret til deltagelse i systemerne og om adgang til

frit at kunne vælge mellem systemerne.

Bestemmelser om rammer for regulering og tilsyn, herunder regler om kapi-

talkrav og grænseoverskridende samarbejde mellem tilsyn.

Bestemmelser om ledelse i bred forstand (corporate governance), herunder

ejer- og koncernstruktur, krav til bestyrelse og direktion og deres indbyrdes

ansvarsfordeling, ledelsesprocessen, m.v.

Konkurrencemæssige forhold.

Juridisk gruppe

Eliminering af retlige barrierer skal gennemføres ved nedsættelse af en gruppe be-

stående af eksperter fra højere læreanstalter, offentlige myndigheder og praktiseren-

de advokater. Gruppens mål er en harmonisering af lovgivning om rettigheder over

værdipapirer. En sådan harmonisering vil have betydning for de fleste medlemssta-

ters lovgivning på en række kerneområder. Det forudsættes, at gruppen selv define-

rer projektets præcise afgrænsning, men at følgende emner skal indgå i arbejdet:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Arten af investors rettigheder i forhold til værdipapirer, der befinder sig på

en konto hos en mellemmand.

Overdragelse af visse rettigheder.

Endelighed af registreringer.

Beskyttelse af investors rettigheder ved en mellemmands konkurs.

Godtroende tredjemands retserhvervelse.

Forskelle i regler om selskabsretlige forhold i forbindelse med ejendomsret-

tens overgang, hvis disse forskelle skyldes national lovgivning.

Udsteders valgfrihed med hensyn til stedet, hvor værdipapirerne registreres.

I de svar på Meddelelsen, som Finanstilsynet har kendskab til, synes der generelt at

være meget stor opbakning til at nedsætte gruppen. Svarene peger næsten entydigt

på forskellene i lovgivning som den største hindring for en effektiv og risikofri

grænseoverskridende clearing og afvikling. På den baggrund er det måske muligt at

gennemføre en harmonisering af relevant lovgivning hurtigere end forudsat i Med-

delelsen.

Skatteteknisk gruppe

Endelig peger Meddelelsen på en række skattemæssige forhold, blandt andet i for-

bindelse med tilbageholdelse af skat på og eventuel dobbeltbeskatning af udbytte på

aktier, der besværliggør og i nogle tilfælde umuliggør, at værdipapirer kan opbevares

uden for udstederlandets grænser.

Det foreslås, at der nedsættes en ekspertgruppe, der skal se på disse spørgsmål. I

første omgang lægges der ikke op til en egentlig harmonisering af skattereglerne

men alene til en ensartet behandling af inden- og udenlandske investorer samt til en

tilpasning af procedurerne for den skattetekniske behandling af relevante forhold.

Der lægges op til vedtagelse af rådskonklusioner, hvori ECOFIN hilser Kommissi-

onens arbejde velkomment og opfordrer til, at der arbejdes videre med de emner,

der behandles i meddelelsen om clearing og afvikling.

Rådskonklusionerne støtter også en af Kommissionen foreslået "impact analysis"

og opfordrer Kommissionen til, at analysen gennemføres senest i efteråret 2005.

Europa-Parlamentets holdning

Meddelelsen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet. Kommissionen udsendte

imidlertid i maj 2002 en forløber for Meddelelsen. På grundlag af denne 1. medde-

lelse vedtog Europa-Parlamentet en resolution, hvori Parlamentet bød Kommissio-

nens initiativ velkomment og pegede på behovet for klare regler på en række områ-

der.

Der er god overensstemmelse mellem meddelelsens forslag til tiltag og Europa-

Parlamentets tilkendegivelser.

N ærheds- og proportionalitetsprincippet

De problemstillinger, der peges på i meddelelsen, er affødt af forskelle i nationale

lovregler og markedspraksis. Det er Kommissionens holdning, at markedet selv kan

og bør tage sig af forhold af markedsmæssig og teknisk karakter. Hvis markedet vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konsolidere, er det markedet selv, der er nærmest til at afgøre, hvorledes dette skal

ske i relation til teknik og markedspraksis.

Derimod mener Kommissionen ikke, at de enkelte lande i tilstrækkelig grad kan

forventes at gennemføre de nødvendige understøttende lovgivningsmæssige tiltag

med henblik på konsolidering, hvorfor Kommissionen anser et direktiv for såvel

hensigtsmæssigt som nødvendigt.

Regeringen er enig i denne vurdering.

Gældende dansk ret

Der er tale om rådskonklusioner, der ikke i sig selv berører gældende ret.

Høring

Der foretages ikke høring om rådskonklusionerne.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Der er ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser af fremlæggelsen

af rådskonklusionerne.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Øget finansiel integration i form af effektiv og sikker grænseoverskridende clearing

og afvikling må formedes, at give samfundsøkonomiske gevinster gennem mere

velfungerende finansielle markeder i EU.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er senest sendt grundnotat den 7. juni 2004 og supplerende grundnotat 10.

august 2004 om Meddelelsen til Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 4 c):

Notat herom følger snarest muligt

Finansielle Tjenesteydelser: Vurde-

ring af Lamfalussy-processen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5 a):

Moms: ’One stop shop’

Kommissionen har fremsat forslag til:



ændring af direktiv 77/377/EØF (6. momsdirektiv) med henblik på forenk-

linger af momsforpligtelser,



ændring af direktiv om ordninger for godtgørelse af moms til afgiftspligtige

personer, som ikke er etableret på medlemsstatens område, men er etableret

i en anden landsstat (8.momsdirektiv), og



ændring af forordning 1798/2003 om administrative samarbejdsordninger

nødvendige for funktionen af one-stop systemet og for godtgørelsen af

moms til afgiftspligtige personer, som ikke er etableret på medlemsstatens

område, men er etableret i en anden medlemsstat.

Baggrund og indhold

Kommissionen vurderer, at virksomheder med momsforpligtelser i andre medlems-

lande end deres eget har betydelige administrative byrder. Endvidere er reglerne i 8.

momsdirektiv for godtgørelse af købsmoms afholdt i et andet medlemsland så ad-

ministrativt omfattende, at mange virksomheder ikke anmoder om godtgørelsen.

Forslaget sigter mod at lette de administrative byrder for virksomheder, der ikke er

etableret i det medlemsland, hvor de foretager momspligtige aktiviteter. Forslaget

indeholder følgende elementer:

Udvidet brug af omvendt betalingspligt

Indførsel af et one-stop system

Indførsel af et godtgørelsessystem til afløsning af 8. momsdirektiv

Harmonisering af fradragsretten

Forenkling af fjernsalgsreglerne

Ændringer i særordningen for små virksomheder.

Forslaget indebærer ændringer i 6. momsdirektiv for så vidt angår punkt A, B, D, E

og F. Derudover foreslås et nyt direktiv til erstatning af 8. momsdirektiv, punkt C.

Endelig vil en gennemførelse af punkt B og C også kræve ændringer i forordningen

om administrativt momssamarbejde.

Nedenfor præsenteres de enkelte elementer i detaljer.

Ad. A. Udvidet brug af omvendt betalingspligt, business-to-

business (B2B)

Der er i dag omvendt betalingspligt ved en del transaktioner mellem afgiftspligtige

personer (B2B) i forskellige EU-lande. Det vil sige, at køber – i stedet for sælger -

skal indbetale moms i købers hjemland (forbrugslandet). Fordelen ved omvendt

betalingspligt er, at sælger fritages for at skulle momsregistreres og indbetale mom-

sen i købers hjemland.

For visse typer af B2B-transaktioner er det obligatorisk for medlemslandene at an-

vende omvendt betalingspligt, for andre typer er det frivilligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår, at udvide den obligatoriske brug af omvendt betalingspligt

til også at omfatte transaktioner med:



varer, der installeres/samles af eller på vegne af sælger



ydelser i forbindelse med fast ejendom, art. 9(2)a, herunder ydelser fra ejen-

domsmæglere, ejendomshandlere og sagkyndige, samt ydelser vedrørende

forberedelse eller samordning af byggearbejder



ydelser angivet i art. 9(2)c, som omfatter:

virksomhed indenfor kulturel aktivitet, sport, kunst, videnskab, un-

dervisning og underholdning,

virksomhed knyttet til transport, såsom lastning, losning og omlad-

ning,

sagkyndig vurdering af løsøregenstande og

arbejde udført på løsøregenstande



transaktioner med en køber, der er en momsregistreret afgiftspligtig person.

Imidlertid medfører omvendt betalingspligt og det forhold, at sælger ikke længere er

momsregistreret i købers land, at sælger ikke umiddelbart kan fratrække moms af

eventuelle indkøb i dette land – men i stedet må søge om godtgørelse efter 8.

momsdirektiv. Derfor har Kommissionen foreslået ændrede og forenklede regler

for denne godtgørelse, jf. punkt C.

Ad B. Indførsel af et one-stop system

Efter gældende regler skal en virksomhed, der sælger varer eller ydelser, som

momsberigtiges i købers land, momsregistreres m.v. i dette land (forbrugslandet)

bortset fra i de tilfælde, hvor der bruges omvendt betalingspligt i B2B-salg. Sælger

virksomheden til mange forskellige EU-lande vil den skulle registreres i dem alle og

leve op til en række forskellige krav i landene.

Siden 2003 har det været muligt for virksomheder i 3. lande, der sælger e-

handelsydelser til private forbrugere (Business-to-Consumer, B2C) at registrere

virksomheden i ét EU-land, hvorefter virksomheden via myndighederne i dette land

elektronisk kan foretage momsangivelser til alle medlemslande i EU. Dette system

med én indgang til alle EU-lande kaldes et one-stop system.

Kommissionen foreslår, at one-stop systemet fra medio 2006 udvides til også at

omfatte virksomheder i EU-medlemslande, der sælger varer og ydelser, som

momsberigtiges i forbrugslandet både for så vidt angår salg til virksomheder og til

private, B2B og B2C.

Ligesom i det nuværende one-stop system skal momsangivelser foretages hos én

myndighed for salg til alle EU-lande, og for virksomheder i EU gælder, at indgan-

gen til systemet er hjemlandets myndighed. For at undgå omfattende pengeover-

førsler mellem medlemslandenes myndigheder foreslår Kommissionen, at virksom-

hederne selv skal foretage momsbetalingerne direkte til de relevante medlemslandes

myndigheder.

Kombinationen af udvidet omvendt betalingspligt, jf. punkt A, og et nyt one-stop

system vil betyde, at virksomheder i EU, der foretager momspligtige transaktioner i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

andre medlemslande end hjemlandet enten vil være omfattet af obligatorisk om-

vendt betalingspligt, hvor køber er ansvarlig for momsbetalingen, eller have mulig-

hed for at anvende one-stop systemet.

Kommissionen foreslår, at brugen af one-stop systemet bliver valgfrit således, at de

virksomheder der ønsker at være momsregistreret i flere EU-lande kan være det.

Kommissionen foreslår endvidere, at der laves et harmoniseret regelsæt for angivel-

ser i one-stop systemet, herunder kvartalsvis angivelse, ensartet angivelsesformular

og ensartede regler for betaling og godtgørelser. Kommissionen fremhæver, at de

ensartede regler i one-stop systemet ikke nødvendiggør harmonisering af medlems-

landenes regler for nationale angivelser m.v.

Indførsel af det nye one-stop system kræver ændringer i 6. momsdirektiv samt for

så vidt angår informationsudvekslingen m.v. ændringer i forordningen om admini-

strativt samarbejde.

Ad C. Indførsel af et godtgørelsessystem til afløsning af 8.

momsdirektiv

En momspligtig virksomhed, som foretager et indkøb (en momsbelagt omkostning)

i et medlemsland, hvor virksomheden ikke er registreret - og derfor ikke har mulig-

hed for at få momsfradrag - kan søge om godtgørelse af momsen på indkøbet i det

pågældende land på baggrund af det 8. momsdirektiv. Procedurerne omkring godt-

gørelsesanmodninger efter direktivet er imidlertid så administrativt omfattende, at

mange virksomheder ikke søger godtgørelserne.

Kommissionen har tidligere foreslået en grænseoverskridende fradragsret. Der har

ikke kunne opnås enighed om forslaget, hovedsagelig fordi det indebar, at fradrags-

retten skulle gives efter reglerne i det land, hvor virksomheden er etableret, i stedet

for efter forbrugslandets regler.

Kommissionens foreslår nu en modernisering af godtgørelsesprocedu-

rerne i 8. momsdirektiv, således at fradragsretten stadig følger reglerne

i forbrugslandet. Den involverede virksomhed skal sende en elektro-

nisk anmodning til myndighederne i hjemlandet, med oplysninger om

relevante faktura. Myndighederne verificerer, at virksomheden er

momspligtig og videresender anmodningen til forbrugslandets myn-

dighed, som sender det anmodede beløb direkte til virksomheden.

Ønsker forbrugslandets myndighed at foretage yderligere kontrol af anmodningen,

herunder kontrol af de originale fakturaer m.v. vil dette skulle ske gennem reglerne

for administrativt samarbejde mellem medlemslandene.

Moderniseringen kræver – ligesom one-stop systemet under punkt B - ændringer i

forordning om administrativt samarbejde (1798/2003), idet der skal laves et elek-

tronisk system for elektroniske udvekslinger af de relevante dokumenter og infor-

mationer. Det elektroniske system går under benævnelsen VIES II.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad D. Harmonisering af fradragsretten for momsudgifter

Der er store forskelle i medlemslandenes regler for fradragsret af momsudgifter i

forbindelse med specielt personbiler, hotelophold, bespisning, luksusvarer, under-

holdning og repræsentation. Dertil kommer, at de lande, der havde begrænsninger i

fradragsretten ved vedtagelsen af 6. momsdirektiv med de gældende regler har haft

mulighed for at bibeholde dem (stand still). Dog kan landene ikke vedtage yderlige-

re begrænsninger, og hvis et land en gang har lempet en begrænsning (givet mere i

fradragsret) kan den begrænsede fradragsretsregel ikke genindføres. Kommissionen

har tidligere fremsat forslag til en harmonisering af fradragsretsreglerne i EU, men

der har ikke kunnet opnås enighed.

Kommissionen anfører, at det i det foreslåede moderniserede godtgørelsessystem,

jf. punkt C, ikke er nødvendigt med en harmonisering af fradragsretsreglerne. Imid-

lertid vil det være fordelagtigt at afgrænse de udgiftsområder, hvor fradragsretten

kan variere mellem medlemslandene. For alle andre udgifter vil de normale fra-

dragsretsregler gælde i alle EU-lande, og eventuelle stand still bestemmelser vil

bortfalde.

Kommissionen foreslår, at medlemslandene selv kan fastsætte og ændre fradragsret-

ten for udgifter til :



biler, både og fly,



rejser, overnatninger, mad og drikke,



luksusvarer, underholdning og repræsentation,



varer og ydelser, hvor over 90 pct. af den samlede anvendelse af dette gode

er privat eller uvedkommende for driften af virksomheden på anden vis.

Ad E. Forenkling af fjernsalgsreglerne for salg til private og ikke-

momsregistrerede virksomheder (B2C)

Med det indre marked i 1993 blev der - for at undgå konkurrenceforvridning som

følge af medlemslandenes forskellige momssatser – vedtaget særlige fjernsalgsregler.

De medfører, at varesalg til privatpersoner og ikke-momsregistrerede virksomheder

i et andet EU-land er momspligtigt i købers land (forbrugslandet). Der er to undta-

gelser fra denne hovedregel:



hvis det årlige varesalg til et andet EU-land er mindre end et nationalt fast-

lagt beløb på mellem 35.000 og 100.000 Euro, kan sælger vælge mellem at

momsberigtige salget i oprindelses- eller forbrugslandet.



hvis varerne er punktafgiftspligtige, dvs. alkohol, vin mv. Her skal al moms

betales i købers land.

Kommissionen vurderer, at virksomheder med salg til en række EU-lande må bruge

betydelige administrative ressourcer på at overvåge salget til de enkelte lande og

sikre, at salget ikke overstiger de nationale fjernsalgsgrænser.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes én samlet grænse for fjernsalg til andre

EU-lande på 150.000 Euro pr. virksomhed. Overskrides denne grænse skal virk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

somheden indbetale moms i forbrugslandene. Kommissionen foreslår endvidere, at

virksomhederne fortsat skal have mulighed for at vælge forbrugslandbeskatning

uanset salgets størrelse.

Forslaget indebærer, at hvis virksomheden skal betale moms i forbrugslandet, må

virksomheden - som i dag - sørge for indbetaling af moms i de EU-lande, hvor den

ikke er etableret, f.eks. ved brug af one-stop systemet, jf. punkt B.

Man kunne argumentere for, at introduktionen af et one-stop system kan fjerne

behovet for fjernsalgsgrænsen, idet systemet medfører, at der kan ske elektroniske

momsbetalinger via eget lands myndighed og dermed kan momsregistrering i for-

brugslandene undgås. Kommissionen vurderer, at det er hensigtsmæssigt at bibe-

holde en grænse af hensyn til de små virksomheder, der kan have begrænset adgang

til elektroniske løsninger. De vil dermed kunne fortsætte med kun at betale moms i

eget land.

Ad F. Ændringer i samordningen for små virksomheder

Der findes i dag regler for momsfritagelse af små virksomheder i 6.

momsdirektiv. Reglerne for, hvornår en virksomhed anses for lille ses i

forhold til virksomhedens samlede årlige omsætning. Der er stor varia-

tion i definitionen af en lille virksomhed mellem de forskellige EU-

lande. Således har nogle medlemslande en lav omsætningsgrænse,

f.eks. Danmark med 50.000 kr., mens andre lande har en relativ høj

omsætningsgrænse, f.eks. UK med knap 700.000 kr. Dertil kommer, at

visse lande kan pristalsregulere deres grænse, mens andre ikke kan.

Med de gældende regler, er der ulige vilkår for medlemslandene til at

definere størrelsen af en lille virksomhed, der kan momsfritages.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes en øvre grænse for den årlige omsætning i

momsfritagne virksomheder på 100.000 Euro ( 743.260 kr.). Medlemslandene vil

have mulighed for at fastlægge et lavere niveau og for at fastsætte forskellige græn-

ser for forskellige grupper af afgiftspligtige.

Retsgrundlag

Alle tre forslag er fremsat i henhold til Traktatens artikel 93. Det indebærer, at for-

slagene skal vedtages med enstemmighed.

Høring

Forslagene vil blive sendt i høring til relevante erhvervsorganisationer.

Proportionalitets- og nærhedsprincippet

Der er tale om forslag, der har til hensigt at lette virksomhedernes grænseoverskri-

dende handel og dermed funktionen af det indre marked. Det vurderes, at forslage-

ne er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Samfundsøkonomiske, administrative og statsfinansielle konsekvenser

Konkrete skøn for de statsfinansielle konsekvenser er endnu ikke foretaget, men

følgende kan bemærkes:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



De nye – og for virksomhederne mindre administrationstunge - regler for

godtgørelse af moms afholdt i andre EU-lande forventes at medføre et vist

tab for statskassen.

Brugen af one-stop systemet vil give visse tab for statskassen på grund af, at

mange virksomheder får længere kredittid, idet systemets afregningsperioder

er 3 måneder – efter normale danske regler har store virksomheder måne-

den som afgiftsperiode.

One-stop systemet er en forudsætning for, at der fremover kan foretages

ændringer som indebærer, at moms ved grænseoverskridende salg til private

kunder i andre EU-lande som hovedregel skal betales i forbrugslandet og

ikke som nu i sælges land. Sådanne ændringer må forventes på sigt at give

Danmark et merprovenu.

Imidlertid trækker den foreslåede ændring af fjernsalgsgrænsen i modsat

retning. Den kan medføre provenutab for statskassen, idet salg af varer fra

andre lande i større omfang kan blive momset i salgslandet i stedet for -

som det er tilfældet nu - her i landet.

For så vidt angår administrative konsekvenser, skønnes, at ToldSkat får engangsud-

gifter til etablering af one-stop systemet og det tilknyttede informationsudvekslings-

system. Eventuelle merudgifter forventes afholdt inden for de eksisterende rammer.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Der er endnu ikke foretaget skøn over konsekvenserne for erhvervslivet. Imidlertid

må det formodes, at såvel forslaget om one-stop systemet og nye regler for godtgø-

relse vil lette virksomhederne administrativt, øge momsfradragene og gøre EU-

handel mere attraktivt.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslagene vil kræve ændringer i momslovens regler for godtgørelse af moms til

udenlandske virksomheder, i reglerne for fjernsalg af varer og i visse af reglerne for

omvendt betalingspligt.

Tidligere forelæggelser for Folketinget

Forslagene har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

eller Skatteudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5 b):

Direktiv om nedsat moms

(KOM(2003)397)

Der ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 16. november 2004 på fransk foranled-

ning endnu en drøftelse af forslag til ændret direktiv om nedsat moms [KOM(2003)

397] og herunder også et spørgsmål om mulighed for nedsat moms på restaurant-

ydelser i Frankrig.

Sagen blev senest drøftet i rådet (ECOFIN) den 9. marts 2004.

Baggrund

Kommissionen har fremsat forslag til ændret direktiv om nedsat moms

[KOM(2003) 397] med henblik på at forenkle, rationalisere og reducere om-

rådet for nedsat moms i EU samt sikre en ensartet behandling af medlems-

staterne, herunder også de nye tiltrædende lande.

Rådet (ECOFIN) udskød på mødet den 25. november 2003 beslutningen

vedrørende forslaget til ændret direktiv om nedsat moms, herunder bilag H,

der lister de varer og ydelser, hvor medlemslandene har mulighed for at an-

vende nedsatte momssatser på minimum 5 pct. i modsætning til den ordinæ-

re momssats på minimum 15 pct., og enedes om at opfordre Kommissionen

til at fremsætte forslag om at forlænge forsøgsordningen vedrørende arbejds-

kraftintensive tjenesteydelser (bilag K), der ellers udløb den 31. december

2003, i yderligere to år. Ordningen angår 9 af de 15 ”gamle” medlemslande.

Kommissionens forslag herom blev vedtaget på rådsmødet (ECOFIN) den

10. februar 2004 som a-punkt.

Kommissionen har endvidere i april 2004 fremsat forslag om, at de ”nye”

medlemslande, der ønsker det – det er Polen og Tjekkiet – får mulighed for

også at anvende den omtalte forsøgsordning, så længe den løber [KOM

(2004) 295 og 296].

For så vidt angår selve forslaget til ændret direktiv om nedsat moms, herun-

der bilag H, var der i forbindelse med Det Europæiske Råd den 12.-13. de-

cember 2003 en uformel drøftelse herom blandt ECOFIN-ministrene. Drøf-

telserne fortsatte på rådsmøderne (ECOFIN) den 20. januar, 10. februar og

9. marts 2004, hvor der ikke blev truffet konklusioner.

Frankrig har under drøftelserne fremført ønske om, at der gives mulighed for

nedsat moms på restaurantydelser. I forbindelse med det tysk-fransk-britiske

topmøde den 18. februar 2004 i Berlin gav den tyske kansler Schröder angi-

veligt den franske præsident Chirac tilsagn om, at Tyskland ikke vil modsætte

sig, at Frankrig fra den 1. januar 2006 kan indføre nedsat moms på restau-

rantydelser.

På rådsmødet (ECOFIN) den 16. november 2004 ventes endnu en drøftelse

af Kommissionens forslag samt eventuelt af den tysk-franske aftale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Kom m issionens forslag

Det gældende regelsæt for nedsat moms har grundlag i dels det nuværende

bilag H til 6. momsdirektiv, dels en række særordninger, der giver visse med-

lemslande mulighed for at anvende nedsatte satser – i enkelte tilfælde 0-sats –

på visse varer eller ydelser, som ikke er nævnt bilag H, og dels bilag K.

Kommissionen foreslår, at medlemslandenes mulighed for at anvende ned-

satte momssatser på visse varer og tjenesteydelser fremover alene har grund-

lag i et ændret bilag H, og at såvel de nationale særordninger som bilag K

således ophører, idet dog visse af de heri indeholdte varer og ydelser overfø-

res til dette ændrede bilag H.

Visse medlemslande mister således ifølge Kommissionens forslag retten til

nedsatte momssatser på varer og ydelser, som ikke fremgår af den nye liste

H, fx børnetøj, alkoholholdige drikkevarer samt visse dæk og cykel- og mo-

torcykelhjelme, og lande, der i dag anvender 0-satser eller stærkt reducerede

satser (1-4%) på visse varer og tjenester i kraft af særordninger, vil kun kunne

fortsætte dermed, hvis disse varer og tjenester er nævnt i det ændrede bilag

Det følger endvidere af Kommissionens forslag, at visse medlemsstater kan

opretholde særligt lave satser i visse områder (øer, fjernt liggende områder –

f.eks. Portugal for så vidt angår Madeira og Azorerne), men ordningen be-

grænses til varer og ydelser, der forbruges i disse områder. Ordningen kan

således ikke længere anvendes på salg ud af områderne til forbrug uden for

områderne.

Endelig foreslår Kommissionen at præcisere reglerne om anvendelse af bilag

H i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis. Det betyder, at et med-

lemsland ikke behøver at anvende nedsat moms for en hel kategori i bilag H,

men kan begrænse det til dele heraf i det omfang, dette ikke medfører kon-

kurrenceforvridning.

Der foreslås følgende indholdsmæssige ændringer i kategorierne i bilag H:



I kategori 4 (medicinsk udstyr m.v.) indsættes ”hjælpemidler til hand i-

cappede”.



I kategori 10 (boliger) ophæves betingelsen om, at leverance rne sker

som led i en socialpolitik, idet betingelsen har vist sig vanskelig at an-

vende. Den gældende kategori omfatter ”levering, opførelse, renovering

og ombygning” af boliger. Dette udvides med ”udlejning”.



Endelig videreføres i denne kategori – fra forsøgsordningen vedrø-

rende arbejdskraftintensive tjenester – ”reparation og vedligeholdelse

samt rengøring” af boliger.



Som kategori 12 indsættes ”levende planter, blomstervarer (herunder

løg, afskårne blomster og pyntegrønt) og træ til brændsel. Som led i en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

særordning anvender 11 medlemslande i øjeblikket i varierende ud-

strækning nedsat moms på disse vareområder.



Som kategori 14 indsættes ”restaurationsydelser”. 8 af de nuvære nde

15 medlemslande har i dag ifølge særordninger ret til at anvende nedsat

moms for restaurationsydelser.



Kategori 19 (renholdelse af gader, renovation og behandling af affald)

udvides med kloakarbejde og genbrug af affald.



Som kategori 20 indsættes ”levering af el, gas og varme”. Efter gæl-

dende regler har alle lande ret til at anvende nedsat moms for el og gas,

men kun efter forudgående godkendelse fra Kommissionen. Denne

godkendelse bortfalder således. ”Varme” tilføjes, fordi dette er meget

sammenligneligt med el- og gasleverancer.

Overordnet er det Kommissionens opfattelse, at bilag H i den foreslåede

udformning ikke vil medføre konkurrenceforvridning mellem medlemslan-

dene. Derimod mener Kommissionen, at de særregler om nedsat moms, som

bortfalder ved forslaget, har givet anledning til konkurrenceforvridning.

Den tysk-franske aftale

Det er fortsat ikke klart, hvad den tysk-franske aftale fra den 18. februar 2004

præcist består i, og hvordan den er tænkt udmøntet. Der er formentlig tale

om et tysk tilsagn om ikke at ville blokere for tildeling af en national særord-

ning for Frankrig vedrørende nedsat moms på restaurantydelser gældende fra

2006 – efter samme overordnede model som de gældende særordninger for

otte lande vedrørende nedsat moms på restaurantydelser – snarere end en

aftale om, at restaurantydelser bør indgå i et ændret bilag H som foreslået af

Kommissionen.

Retsgrundlag

Kommissionens forslag har hjemmel i Traktatens artikel 93, som kræver ved-

tagelse med enstemmighed. Dog har Kommissionen foreslået Tiltrædelsesak-

tens art. 57 (vedtagelse med kvalificeret flertal) som retsgrundlag for forslaget

vedrørende Polen og Tjekkiet.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelse af Kommissionens forslag vil ikke kræve ændring af momsloven,

idet Danmark ifølge det foreliggende forslag kan opretholde 0-satsen for avi-

ser. Muligheden for at anvende nedsat moms vil fortsat være frivillig.

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag betyder, at det stadig er valgfrit for medlemslandene

at anvende nedsat moms. Endvidere vil Danmark ifølge forslaget kunne op-

retholde 0-satsen for aviser. Den del af forslaget har derfor som udgangs-

punkt ingen samfundsøkonomiske, administrative eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ophævelsen af muligheden for at sælge teleydelser med særlig lav moms fra

visse territorier i visse medlemslande til forbrugere bl.a. her i landet, ventes at

ville modvirke risikoen for provenutab, som følge af et eventuelt stigende

grænseoverskridende salg.

Forslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser eller økonomiske

omkostninger for erhvervslivet.

Generelt vil en reduktion af afgiftsmæssig forvridning og differentiering i

andre lande styrke det indre marked og samhandlen.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionens forslag skønnes ikke at påvirke medlemslandenes afgifts-

kompetence ud over, hvad der er nødvendigt for det indre markeds funktion.

Sagen skønnes derfor at være i overensstemmelse med nærheds- og propor-

tionalitetsprincippet.

Høring

Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, Dansk Industri, Håndværksrådet, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Center for Ligebehandling

af Handicappede, Kommunernes Landsforening, Dansk Energi, Danske

Fjernvarmeværkers Forening, Horesta og Danske Dagblades Forening.

Det nævnes i flere af de indkomne høringssvar, at man generelt er positiv

over for direktivforslaget. Enkelte er kommet med forslag til varer og ydelser,

der bør omfattes af listen. Det kan bl.a. nævnes, at Håndværksrådet ønsker

forslaget udvidet med anlægsgartnerarbejde og flere andre håndværksfag.

Håndværksrådet skriver, at nedsat moms kan bruges som et middel til at be-

kæmpe sort arbejde. Under alle omstændigheder støtter Håndværksrådet di-

rektivforslaget, uanset om Danmark ønsker at anvende nedsatte satser.

Omvendt anfører Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i deres høringssvar, at

forsøgsordningen vedrørende nedsat moms på arbejdskraftintensive ydelser

kun i begrænset omfang har resulteret i lavere priser, og at forsøgsordningen

heller ikke har givet nogen signifikant beskæftigelsesvirkning. Derfor mener

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at beskæftigelses-, sociale og andre formål

bør fremmes med andre virkemidler end momsen.

Advokatrådet, Danske Fjernvarmeværkers Forening og Foreningen af Stats-

autoriserede Revisorer har ikke bemærkninger til forslaget vedrørende Polens

og Tjekkiets deltagelse i forsøgsordningen. Dansk Industri udtaler, at organi-

sationen ikke har tekniske bemærkninger mens Foreningen af registrerede

revisorer støtter dette forslag.

Tidligere forelæggelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grundnotat af 3. september 2003 er oversendt til Folketingets Europaudvalg.

Sagen blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmø-

det (ECOFIN) den 7. oktober 2003, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 25.

november 2003 (til forhandlingsoplæg), og forud for rådsmøderne (ECO-

FIN) den 20. januar, 10. februar og 9. marts 2004. Grundnotat og suppleren-

de grundnotat om forslaget vedrørende Polen og Tjekkiet er oversendt til

Folketingets Europaudvalg henholdsvis den 30. april og den 28. juni 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

Forebyggende toldsamarbejde mod hvid-

vaskning

penge

(KOM(2002)328/KOM(2003)371)

Baggrund

På rådsmødet RIA/ECOFIN, den 17. oktober 2000 blev det konkluderet, at “over-

vågning af overførsler af kontante pengebeløb over grænserne kan styrke den dagli-

ge bekæmpelse af hvidvaskning”. Endvidere blev Kommissionen opfordret til at

undersøge mulighederne for “at forelægge et forslag om at skabe større sammen-

hæng mellem og styrke de gældende nationale bestemmelser….., samt tilrettelægge

udveksling af information”. På rådsmødet RIA/ECOFIN den 16. oktober 2001

fremlagde Kommissionen en mundtlig rapport.

Kommissionen fremlagde i 2002 et forslag og en rapport om kontrol med grænse-

overskridende overflytninger af likvide midler. En undersøgelse foretaget af med-

lemslandes toldmyndigheder fra september 1999 til februar 2000 viste, at der er tale

om grænseoverskridende flytning af betydelige likvide midler, som kunne omfatte

hvidvaskning af penge (operation “Monneypenny”). Undersøgelsen kortlagde også

store forskelle mellem kontrolforanstaltningerne i forskellige medlemslande hvilket

giver lakuner, der kan benyttes af kriminelle.

Kommissionen påpeger, at der i dag ikke er nogen kontrol, som gør det muligt at

kontrollere overflytninger af likvide midler ved Fællesskabets grænser. Kommissio-

nen fremhæver, at begivenhederne den 11. september 2001 har forstærket kontrol-

len af pengeoverførsler via pengeinstitutter, hvorfor brugen af likvide midler meget

vel kan være blevet mere udbredt.

Kommissionen finder det derfor nødvendigt at supplere hvidvaskningsdirektivet

(Rådets direktiv 91/308/EØF) med foranstaltninger, der har til formål at indføre

kontrol med de betydelige likvide midler, der passerer Fællesskabets ydre grænse.

Kommissionen finder endvidere, at effektive kontrolforanstaltninger vil kræve ud-

veksling af oplysninger mellem medlemsstater, der berøres af mistænkelige over-

flytninger.

Kommissionen konkluderer således, at hvidvaskning af penge og deres betydning

som middel til at finansiere international kriminalitet og terrorisme gør det nødven-

digt at koordinere kontrollen af overflytning af kontante pengebeløb til og fra EU.

Indhold

Det forslag, der vil blive forelagt ministerrådet indeholder flere ændringer i forhold

til det oprindelige forslag (KOM(2002)328). Nedenfor beskrives forslaget som det

foreligger nu.

Artikel 1

fastlægger formålet med forordningen, og angiver at denne forordning

komplementerer bestemmelserne i hvidvaskningsdirektivet ved at fastlægge harmo-

niserede regler for de kompetente myndigheders kontrol med penge, der kommer

ind i eller forlader Fællesskabets toldområde. Desuden angives, at forordningen

ikke er til hinder for nationale bestemmelser for kontrol af penge der krydser de

indre EU-grænser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 2

indeholder en række

definitioner

af ”EU´s toldområde”, ”Kompetent myn-

dighed” og af begrebet “likvide midler”.

Artikel 3

fastlægger, at der er

angivelsespligt

for personer, der indrejser i eller udrejser

fra Fællesskabets toldområde, og som medbringer likvide midler på 15.000 euro

eller derover. For at opfylde angivelsespligten skal vedkommende informere de

kompetente myndigheder – korrekt og fyldestgørende - om navn, fødselsdato og

sted, hvem, der ejer pengene, hvem, der er modtager af pengene m.v.. Oplysninger-

ne vil kunne afgives mundtligt eller skriftligt.

Artikel 4

omhandler de

kompetente myndigheders beføjelser,

og giver – i henhold til nati-

onale bestemmelser - toldmyndighederne beføjelser til at kontrollere personer og

deres bagage, til at udspørge personer om oprindelse af likvide midler, samt til ad-

ministrativt at træffe beslutning om at tilbageholde de omhandlede likvide midler.

Artikel 5

indeholder bestemmelser om

registrering og bearbejdning af oplysninger.

Be-

stemmelsen fastlægger, at de oplysninger, der indhentes i forbindelse med kontrol-

len skal registreres og bearbejdes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat,

der modtager dem og stilles til rådighed for hvidvaskningsmyndighederne i den

samme medlemsstat. I de tilfælde hvor myndighederne i forbindelse med kontrol

efter artikel 4 opdager et individ, der medfører penge i en mængde, der falder under

grænsen i artikel 3, og hvor der samtidig er indikationer, der tyder på ulovlige aktivi-

teter i henhold til hvidvaskningsdirektivet, skal de kompetente myndigheder regi-

strere en række oplysninger om navn, fødselsdato m.v.; disse oplysninger skal tilsva-

rende stilles til rådighed for hvidvaskningsmyndigheden.

Artikel 6

om udveksling af oplysninger, fastsætter, at oplysninger opnået gennem

enten angivelsen i artikel 3 eller kontrollen i artikel 4, i de tilfælde hvor der i forbin-

delse med pengebevægelsen er indikationer om ulovlig aktivitet, kan videregives til

de kompetente myndigheder i andre medlemsstater. I de tilfælde hvor der er indika-

tioner om, at fællesskabets finansielle interesser påvirkes, kan oplysningerne videre-

gives til Kommissionen.

Artikel 7

vedrører

udveksling af oplysninger med tredjelande.

Det fastsættes, at oplysnin-

ger, der indhentes i henhold til forordningen kan videresendes til tredjeland, under

skyldig hensyntagen til såvel nationale bestemmelser som EU-forskrifter, og efter

samtykke af den kompetente myndighed, der oprindelig kom i besiddelse af oplys-

ningerne.

Artikel 8

fastsætter, at medlemslandene - i overensstemmelse med national lovgiv-

ning - skal iværksætte en

sanktionsprocedure

ved overtrædelse af angivelsespligten

samt ved ukorrekt eller mangelfuld angivelse. Medlemsstaterne skal oplyse Kom-

missionen om de sanktioner, der indføres.

Artikel 9

fastslår, at Kommissionen 3 år efter forordningens ikrafttræden skal afle-

vere en rapport om anvendelsen af forordningen til Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 10

fastslår, at forordningen

træder i kraft

på tyvende dagen efter offentliggø-

relsen i EF-tidende, og finder anvendelse på et senere tidspunkt, således at med-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lemsstaterne får mulighed for at tilpasse deres respektive lovgivning på området til

de fælles regler.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet afsluttede sin 1. læsning den 15. maj 2003. Parlamentet var

positiv over for forslaget, men foreslog flere ændringer, herunder der skulle være

valgfrihed for medlemslandene mellem en angivelsespligt, der er skriftlig (obligato-

risk) eller mundtlig (på opfordring). Parlamentet foreslår desuden, at retsakten ved-

tages i form af et direktiv i stedet for en forordning.

Nærheds- og proportionalitet

Kommissionen har i forslaget anført, at målet med forordningen - udbygningen af

toldsamarbejdet med henblik på bekæmpelsen af grænseoverskridende hvidvask-

ning - ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne hver for sig.

Kommissionen har endvidere anført, at forordningen - i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet, ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette

mål.

Regeringen skønner på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

heds- og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Ved en tidligere ændring af toldloven, jf. lov nr. 387 af 6. juni 2002, fik ToldSkat

beføjelse til at foretage kontrol og tilbageholde penge m.v., der medtages af perso-

ner, ved ind- og udrejse af Danmark. Loven gælder således ved både ind- og udrejse

af andre EU-lande og ved ind- og udrejse af tredjelande.

Efter loven skal personer, der indrejser i eller udrejser af det danske toldområde, og

som medtager penge m.v. uopfordret standse op for toldkontrol og har pligt til

over for ToldSkat mundtligt at angive penge m.v., der overstiger værdien af 15.000

euro. Endvidere har ToldSkat hjemmel til at tilbageholde beløb, der overstiger vær-

dien af 15.000 euro, og som frygtes at være forbundet med eller blive anvendt til

overtrædelser af straffeloven.

Ved en tilbageholdelse skal ToldSkat straks underrette og overdrage sagen til politi-

et, der bl.a. skal vurdere, om der er grundlag for at anholde den pågældende.

Høring

Forslaget har været sendt til høring hos følgende organisationer m.v.: Advokatrådet,

Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Det Dan-

ske Handelskammer, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For-

eningen af Registrerede Revisorer, Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Nationalban-

ken og Dansk Told- og Skatteforbund.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer oplyste i deres høringssvar, at de støtter

Kommissionens og medlemslandenes bestræbelser på at forebygge og bekæmpe

hvidvaskning og at forslaget ikke vil få negative konsekvenser for erhvervslivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Rederiforeningen oplyste i deres høringssvar, at de finder, at forslaget

bør præciseres, således at det ikke omfatter anløbende skibe, hvor der ikke sker

overførsel af penge mellem skib og land, og heller ikke vedrører anløbende skibe,

hvor overførsel mellem skib og land alene er et led i skibets forretninger.

Nationalbanken har oplyst, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

Rigspolitichefen og Statsadvokaten, har oplyst at de generelt støtter udkastet til

forordning.

Dansk Told- og Skatteforbund har i deres høringssvar efterlyst mere information til

befolkningen samt en diskussion af ressourcer.

Dansk Industri har oplyst, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

HTS oplyser i deres høringssvar, at de ikke har bemærkninger til forlaget og at de

vurderer, at det ikke vil give anledning til problemer med samhandelen med udlan-

det.

Foreningen Registrerede Revisorer har oplyst, at de ikke har bemærkninger til for-

slaget.

Advokatrådet har i deres høringssvar oplyst, at forslaget ikke giver anledning til

bemærkninger.

Tidligere forelæggelser

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg 10. juli 2002 (alm. del

bilag 448, 2. samling 2001-02).

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Der er lovgivningsmæssige konsekvenser ved forslaget. Således bør bestemmelsen i

toldlovens §23, stk. 4, om toldmyndighedernes hjemmel til kontrol og tilbagehol-

delse ophæves, for så vidt angår personer, der indrejser og udrejser fra tredjelande.

Det vurderes, at omkostningerne ved en gennemførelse af den foreslåede ordning

med en tvungen angivelsespligt vil medføre øget ressourceanvendelse for ToldSkat.

Der er ikke på forhånd muligt at foretage en samlet opgørelse over den øgede res-

sourceanvendelse, idet Told- og Skattestyrelsen ikke umiddelbart har grundlag for

at foretage en vurdering af antallet af angivelser. Eventuelle merudgifter forventes

afholdt inden for rammerne af ToldSkat’s flerårsaftale.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er vurderingen, at forslaget kan få visse positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser, idet forslagets bestemmelser er med til at styrke indsatsen mod bekæmpel-

se af hvidvaskning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7:

Administrativt samarbejde på punktafgiftsområ-

det (a-punkt)

(KOM(2003)797)

Baggrund

Kommissionen har ved dokument KOM (2003)797 af 18. december 2003 fremsat

forslag til en ny forordning om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet,

forslag til ændring af direktiv 77/799/EØF om gensidig bistand mellem medlems-

staternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter, visse punktaf-

gifter og afgifter på forsikringspræmier og forslag til ændring af Rådets direktiv

92/12/EØF om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning

og omsætning heraf samt om kontrol hermed.

Begrundelsen for forslaget er, at gensidig bistand mellem medlemsstaterne er et

vigtigt redskab for det indre markeds funktion for medlemsstaterne, når de skal

opkræve afgifter, sikre ligebehandling af erhvervsdrivende og bekæmpe svig. Be-

stemmelserne i direktiv 77/799/EØF og 92/12/EØF vedrørende administrativt

samarbejde om punktafgifter samles i en ny forordning, hvor bestemmelserne styr-

kes og forenkles således, at brugerne får et enkelt og effektivt redskab til det admi-

nistrative samarbejde.

Der ønskes således skabt én retlig ramme for det administrative samarbejde mellem

medlemsstaterne på punktafgiftsområdet.

Hvis den gensidige bistand skal være effektiv, forudsætter det, at medlemsstaterne

hurtigt og let, uopfordret eller efter anmodning, kan udveksle oplysninger om særli-

ge tilfælde, hvor medlemsstaterne har brug for oplysninger, som en eller flere andre

medlemsstater er i besiddelse af. I forslaget fastlægges derfor klare, bindende regler

for samarbejdet mellem medlemsstaterne – herunder en klar retlig ramme for et

decentraliseret samarbejde, for de centrale forbindelseskontorer, for udpegning af

embedsmænd, for frist for meddelelse af oplysninger, for hjemmel til udveksling af

embedsmænd, samtidig kontrol m.v.

Den 26. marts 1997 blev der på grund af den voksende svindel ved omsætningen af

punktafgiftspligtige varer besluttet at nedsætte en ad hoc arbejdsgruppe, der skulle

analysere situationen på tobaks- og spiritusområdet og fremsætte løsningsforslag.

Rapporten blev godkendt af Rådet (ECOFIN) i maj 1998, og blandt de problemer

som rapporten nævner er utilstrækkelig koordinering dels mellem de forskellige

nationale administrationer dels mellem administrationerne og Kommissionen. Kon-

klusionen i rapporten var, at direktiv 77/799/EØF er et for svagt retsgrundlag til, at

der kan iværksættes et effektivt samarbejde.

Anbefalingen i rapporten var derfor, at der blev vedtaget lovforanstaltninger, som

kan styrke mekanismerne til gensidig bistand og administrativt samarbejde på

punktafgiftsområdet.

Forslaget til en ny forordning om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet

følger samme principper og struktur som blev gennemført på momsområdet ved

Rådets forordning nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedrørende merværdiafgift. Momsforslaget blev vedtaget med hjemmel i traktatens

art. 93.

Gældende regler

Det nuværende retsgrundlag på punktafgiftsområdet, der giver mulighed for admi-

nistrativt samarbejde mellem medlemsstaterne, er direktiv 77/799/EØF om gensi-

dig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området

direkte og indirekte skatter. Punktafgiftsområdet var ikke oprindeligt omfattet af

dette direktivs anvendelsesområde, men blev ved direktiv 92/12/EØF udvidet til

også at omfatte punktafgifter.

Forslagets formål og indhold

Det foreslås, at der vedtages en ny forordning, og at punktafgifterne fjernes fra an-

vendelsesområdet i direktiv 77/799/EØF, og at alle de bestemmelser, der handler

om at indføre eller lette det administrative samarbejde fjernes fra direktiv

92/12/EØF.

Nedenfor er beskrevet de væsentligste forslag til ændringer i forhold til de gældende

regler.

A. Udvidet anvendelsesområde

Det præciseres, at forordningen vil få et bredere anvendelsesområde end blot trans-

aktioner indenfor Fællesskabet som i de eksisterende direktiver. Det betyder blandt

andet, at der kan udveksles oplysninger fra tredjelande således, at en medlemsstat,

der modtager oplysninger fra et tredjeland kan sende dem videre til andre medlems-

stater. Der kan også videregives oplysninger til tredjelande fra andre medlemsstater,

dog under forudsætning af, at den medlemsstat, der oprindeligt har givet oplysnin-

gerne, samtykker heri.

Det fremgår af forslaget (artikel 1, stk. 2), at forordningen ikke berører anvendelsen

af reglerne om gensidig bistand på det strafferetlige område.

B. Kommissionens rolle

De eksisterende direktiver indeholder alene bestemmelser om medlems-landenes

gensidige samarbejde.

Det foreslås, at der fastsættes en række bestemmelser, hvorefter medlems-staterne

får mulighed for at udveksle oplysninger med Kommissionen, eksempelvis oplys-

ninger om de metoder og fremgangsmåder, der er anvendt eller antages at have væ-

ret anvendt til at overtræde lovgivningen om punktafgifter.

Kommissionen får en rolle som den, der skal drage omsorg for, at det admi-

nistrative samarbejde fungerer godt, men ikke varetage en operationel rolle i

efterforskning og ved bekæmpelse af afgiftssvig.

Det er medlemsstaterne, der har ansvaret for, at den frie omsætning indenfor Fæl-

lesskabet af punktafgiftspligtige varer fungerer, og Kommissionen, der skal optræde

som koordinator og virke ansporende på området.

C. Decentralisering af det administrative samarbejde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvekslingen af oplysninger skal fortsat foregå via de kompetente myndigheder,

men der skal for fremtiden være én overordnet ansvarlig myndighed – som even-

tuelt skal overvåge flere administrationer – i hver medlemsstat.

Hver myndighed

skal udpege et bestemt centralt forbindelseskontor som særlig

ansvarlig for samarbejdet,

kan udpege forbindelseskontorer, som får en særlig kompetence

til direkte at udveksle oplysninger,

kan udpege kompetente embedsmænd, der direkte kan udveksle

oplysninger.

Udveksles oplysningerne mellem forbindelseskontorer eller mellem kompetente

embedsmænd skal oplysningerne samtidig sendes via de centrale forbindelseskonto-

rer, der skal føre en liste over forbindelseskontorer og kompetente embedsmænd.

D . Samarbejde efter anmodning

Forslaget omdefinerer medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser. Der skelnes

mellem en anmodning om I) oplysninger, II) anmodning om administrative under-

søgelser, III) tilstedeværelse i administrative kontorer og deltagelse i administrative

undersøgelser, IV) anvendelse af samtidig kontrol og V) endelig en anmodning om

meddelelse vedrørende akter og afgørelser.

Ad I) og II) Forslaget åbner mulighed for, at en medlemsstat kan anmode en anden

medlemsstat om at foretage undersøgelser og indsamling af bevismateriale.

En medlemsstat kan nægte at foretage undersøgelser eller fremsende oplysninger

under omstændigheder, hvor:

den administrative byrde er uforholdsmæssig tung

den bistandssøgende myndighed har ikke opbrugt sine egne

sædvanlige informationskilder

lovgivningen eller den administrative praksis i den bistands-

søgte medlemsstat hindrer undersøgelser m.v.

oversendelsen af oplysninger strider mod almene interesser

eller kan føre til offentliggørelse af en erhvervsmæssig, indu-

striel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode.

Der foreslås indført en frist på 3 måneder til at fremsende de ønskede oplysninger.

Ad III) Forslaget giver i art. 11 mulighed for, at repræsentanter for skatte-

administrationen i en medlemsstat er tilstede på en anden medlemsstats område, når

de to medlemsstater ønsker det. Samtidig indføres der bestemmelser, som præcise-

rer alle parters rettigheder og forpligtelser, samt præciserer hvilke procedurer, der

skal følges af de nationale repræsentanter, der medvirker til at foretage undersøgel-

ser i en anden medlemsstat.

Ad IV) I forslaget fastsættes dels en mulighed for medlemsstaterne til at gøre

brug af samtidig kontrol, hver gang en sådan kontrol forekommer at være

mere effektiv end en national kontrol. Desuden indføres en ordning, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

præciserer alle parters rettigheder og forpligtelser samt de store linjer i de

procedurer, der skal følges.

Ad V) Forslaget giver mulighed for en anmodning om meddelelser af akter og afgø-

relser – herunder retlige, selvom der endnu ikke foreligger en fordring til inddrivelse

ved de bistandssøgende myndigheder.

E. Udveksling af oplysninger uden forudgående anmodning

Forslaget giver mulighed for, at der i visse særlige situationer sker automatisk ud-

veksling af oplysninger:

i situationer, hvor der er forekommet uregelmæssigheder, over-

trædelser eller der er mistanke herom i en anden medlemsstat,

i situationer, hvor der er forekommet uregelmæssigheder, over-

trædelser eller der er mistanke herom i en medlemsstat, hvor det

har følger for en anden medlemsstat,

i situationer, hvor der er mistanke om svig eller tab af afgifter i

en anden medlemsstat.

Der foreslås to typer udveksling:

lejlighedsvis automatisk udveksling og

regelmæssig automatisk udveksling (løbende afgivelser af op-

lysninger)

Medlemslandene skal afgøre om de vil deltage i udveksling af en særlig kategori af

oplysninger, og om det skal ske via regelmæssig eller lejlighedsvis automatisk ud-

veksling.

F. Hindringer for udveksling af personoplysninger

Der foreslås ophævet visse begrænsninger i udvekslingen af personoplysninger,

der i dag følger reglerne om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-

handling af personoplysninger (persondataloven). En hjemmel til fastsættelse af en

sådan begrænsning findes i art. 13 i databeskyttelsesdirektivet. Visse medlemsstater

informerer systematisk den person der berøres af udvekslingen af oplysninger,

hvilket efter forslaget hindrer effektiviteten af udvekslingen og bevirker, at andre

medlemsstater tøver med at gøre brug af bestemmelserne om gensidig bistand.

Forslagets art. 31, stk. 4 fastsætter derfor, at medlemsstaterne skal begrænse ræk-

kevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er fastsat i art. 10, art. 11, stk. 1 og

artikel 12 og 21 i direktiv om persondatabeskyttelse således, at det ikke er til hin-

dring for, at forordningen kan fungere effektivt.

G. Udveksling af oplysninger med tredjelande

Den nuværende retlige ramme udgør ikke et retsgrundlag for udveksling af oplys-

ninger med tredjelande. Når svig med punktafgifter er knyttet til import- og ek-

sporttransaktioner, er det muligt at anvende toldsamarbejds-instrumenterne.

Forslaget giver således mulighed for meddelelse til alle medlemsstater af oplysnin-

ger, som stammer fra et tredjeland, i henhold til en bilateral aftale. Hvis oplysnin-

gerne er af interesse for Fællesskabet kan de ligeledes meddeles Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere giver forslaget mulighed for, at de oplysninger, der indhentes ved anven-

delse af denne forordning, meddeles et tredjeland med samtykke fra de kompetente

myndigheder, der har afgivet dem.

H. Bevismateriale

Forslaget giver mulighed for, at erklæringer, attester, informationer, dokumenter,

bekræftede genparter og alle oplysninger, der er opnået af repræsentanterne for den

bistandssøgte myndighed og videresendt til den bistandssøgende myndighed, kan

anvendes som bevismateriale af de kompetente instanser hos den bistandssøgende

myndighed på samme måde som de tilsvarende nationale dokumenter.

Høring

Forslaget vedrører det administrative samarbejde mellem medlemslandenes kom-

petente myndigheder og de kompetente myndigheder og Kommissionen. Høring

af erhvervslivet er derfor vurderet at være unødvendigt. Forslaget er sendt til hø-

ring i Datatilsynet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har afsluttet første læsning, jf. betænkning A5-0157/2004.

Europa-Parlamentet tilslutter sig Kommissionens opfattelse med hensyn til valg af

retsgrundlag og begrunder det blandt andet med, at forslagets formål er at moder-

nisere og styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes skatteadministrationer og

ikke at indføre regler til bekæmpelse af skatte- og afgiftssvig ved at pålægge de

skatte- og afgiftspligtige nye forpligtelser eller give medlemsstaterne eller Kommis-

sionen nye beføjelser til at kontrollere de skatte- og afgiftspligtige.

Europa-Parlamentet finder, at en vedtagelse af forslaget til direktiv på baggrund af

traktatens fiskale bestemmelser tilsidesætter Europa-Parlamentets beføjelser og vil

være i strid med den institutionelle balance, der fastsættes i traktaterne.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Reglerne i direktiv 77/799/EØF om gensidig bistand mellem medlemsstaternes

kompetente myndigheder indenfor området direkte og indirekte skatter blev gen-

nemført i dansk ret ved lov nr. 635 af 13. december 1978 om gensidig bistand inden

for området direkte skatter mellem stater, der er medlem af De Europæiske Fælles-

skaber. Loven trådte i kraft den 1. januar 1979.

Loven er fortsat gældende og i henhold til lovens §§ 2, 4 og 5 er der udsendt

bekendtgørelse nr. 965 af 5. december 1986, senest ændret ved bekendtgørel-

se nr. 1186 af 12. december 2003.

Den foreslåede ændring af direktiv 77/799/EØF vil formentlig kræve ændring af

lov om gensidig bistand samt en ændring af bekendtgørelsen.

De foreslåede ændringer i direktiv 92/12/EØF – (cirkulationsdirektivet) vil kunne

medføre ændringer i mineralolieafgifts-, tobaksafgifts-, og spiritusafgiftslovgivnin-

gen.

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det skønnes, at forslaget vil virke svigsbekæmpende og derved kan indebære et

begrænset merprovenu til staten.

Administrative konsekvenser

En intensivering af udvekslingen af oplysninger på punktafgiftsområdet skønnes

ikke umiddelbart at medføre nævneværdige forøgede administrative udgifter. Even-

tuelle øgede administrative udgifter i ToldSkat forventes således afholdt inden for

de eksisterende rammer.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forslaget vedrører det administrative samarbejde mellem medlemslandenes kompe-

tente myndigheder og de kompetente myndigheder og Kommissionen og må derfor

nødvendigvis gennemføres på fællesskabsniveau. Således skønnes forslaget at være i

overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 6. maj 2004 til

forhandlingsoplæg.

Dagsordenspunkt 8:

Udvidelse

(a-punkt)

voldgiftskonventionen

Baggrund og indhold

På ECOFIN den 16. november 2004 ventes EU-landene at træffe beslutning om at

godkende en konvention om, at voldgiftskonventionen af 23. juli 1990 også omfat-

ter de nye EU-lande – med henblik på at EU-landene kan underskrive ”udvidelses-

konventionen”.

Voldgiftskonventionen fra 1990 blev indgået med hjemmel i artikel 220 (nu artikel

293).

Konventionens formål er at ophæve dobbeltbeskatning i tilfælde, hvor skattemyn-

dighederne i to EU-lande er uenige om fastsættelsen af interne afregningspriser - og

dermed den skattepligtige fortjeneste - ved samhandel mellem forbundne foreta-

gender i de to lande. Hvis det ene land forhøjer fortjenesten for foretagendet i dette

land, uden at det andet land tilsvarende nedsætter fortjenesten for foretagendet i det

andet land, medfører det dobbeltbeskatning, under antagelse af, at den samlede

fortjeneste er opgjort korrekt. Virksomheden kan så indbringe spørgsmålet om af-

regningspriser for et uafhængigt voldgiftsudvalg.

Ved en konvention af 21. december 1995 blev voldgiftskonventionen udvidet til

også at omfatte Finland, Sverige og Østrig.

Voldgiftskonventionen er tidsbegrænset med fem års gyldighedsperiode. Konventi-

onen trådte i kraft med virkning fra 1. januar 1995 og udløb således 31. december

1999.

EU-landene indgik den 25. maj 1999 aftale om en forlængelsesprotokol, hvorefter

konventionens gyldighedsperiode forlænges med fem år, og gyldighedsperioden

derefter automatisk forlænges med fem år ad gangen, med mindre et EU-land gør

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indvendinger. Forlængelsesprotokollen træder først i kraft, når alle hidtidige 15 EU-

lande har gennemført deres godkendelsesprocedurer. Da Italiens og Portugals par-

lamenter netop har godkendt forlængelsesprotokollen får voldgiftskonventionen

igen virkning fra 1. november 2004.

Det irske formandskab fremsatte forslag til en konvention mellem EU-landene -

under henvisning til Traktatens artikel 293 - hvorefter de nye EU-lande bliver om-

fattet af voldgiftskonventionen.

Forslaget medfører, at listen over omfattede skatter udvides med de nye EU-landes

skatter, ligesom listen over kompetente myndigheder udvides med de ny EU-landes

myndigheder. Desuden skal voldgiftskonventionen på hver af de nye EU-landes

sprog optages som bilag.

Formandskabet har foreslået, at udvidelseskonventionen skal træde i kraft mellem

hver af de kontraherende lande, der har ratificeret den, med virkning fra den 1. dag

i den tredje måned efter deponeringen af det sidste ratifikationsinstrument fra de

pågældende lande.

Subsidiaritetsprincippet

Sagen skønnes ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet, da en eventuel dob-

beltbeskatning involverer myndigheder i flere medlemslande.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Udvidelseskonventionen skal godkendes af Folketinget – på samme måde som Fol-

ketinget godkendte voldgiftskonventionen, udvidelseskonventionen fra 1995 vedr.

Finland, Sverige og Østrig samt forlængelsesprotokollen fra 1999.

Udvidelseskonventionen skønnes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle konse-

kvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udvidelseskonventionen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9:

Adfærdskodeks til voldgiftskonventionen (a-

punkt)

Baggrund og indhold

På ECOFIN den 16. november 2004 ventes EU-landene at tiltræde en adfærdsko-

deks for effektiv anvendelse af voldgiftskonventionen af 23. juli 1990.

Konventionens formål er at ophæve dobbeltbeskatning i tilfælde, hvor skattemyn-

dighederne i to EU-lande er uenige om fastsættelsen af interne afregningspriser - og

dermed den skattepligtige fortjeneste - ved samhandel mellem forbundne foreta-

gender i de to lande. Hvis det ene land forhøjer fortjenesten for foretagendet i dette

land, uden at det andet land tilsvarende nedsætter fortjenesten for foretagendet i det

andet land, medfører det dobbeltbeskatning, under antagelse af, at den samlede

fortjeneste er opgjort korrekt. Virksomheden. kan så indbringe spørgsmålet om

afregningspriser for et uafhængigt voldgiftsudvalg.

Der er udarbejdet en adfærdskodeks som har til formål at skabe bedre rammer for

en effektiv anvendelse af voldgiftskonventionen. Adfærdskodeksen indeholder bl.a.

anbefalinger vedrørende sprog, udveksling af dokumenter mellem de involverede

skattemyndigheder, starttidspunkt for de tidsfrister, der er indeholdt i konventio-

nen, etableringen af det uafhængige voldgiftsudvalg samt ydelse af henstand med

skatteopkrævningen under voldgiften.

Subsidiaritetsprincippet

Sagen skønnes ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet, da en eventuel dob-

beltbeskatning involverer myndigheder i flere medlemslande.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Adfærdskodeksen vil ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Adfærdskodeksen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10:

Komitologi-ændringer i finansielle direktiver

(KOM(2003)659)

Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv om ændring af Rådets direktiver

73/239/EØF

(skadesforsikring),

85/611/EØF

(investeringsforeninger),

91/675/EØF (forsikringskomite), 93/6/EØF (kapitaldækningsdirektivet) og

94/19/EF (indskudsgarantiordninger), og af Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiver: 2000/12/EF, (kreditinstitutdirektivet), 2002/83/EF (livsforsikring) og

2002/87/EF (finansielle konglomerater) med henblik på oprettelse af en ny organi-

sationsstruktur for udvalg inden for finansielle tjenesteydelser (KOM(2003)

659).Forslaget har til formål at gennemføre den såkaldte Lamfalussy procedure for

behandlingen af retsakter om kreditinstitutter og forsikringsselskaber. Lamfalussy

proceduren har til formål at skabe en hurtigere og smidigere beslutningsproces for

reguleringen af den finansielle sektor.

Baggrund og indhold

Den 3. december 2002 opfordrede ECOFIN-rådet Kommissionen til at fremlægge

forslag om udvidelse af den såkaldte Lamfalussy proces, der anvendes på værdipa-

pirområdet, til også at omfatte kreditinstitut- og forsikringsområderne.

Kommissionen fremsatte den 5. november 2003 et forslag til direktiv med de til-

pasningsbestemmelser, der er nødvendige i de gældende direktiver for kreditinstitut-

ter og forsikringsselskaber.

Lamfalussy-proceduren er en udbygning af Traktatens almindelige beslutningspro-

cedure. Den er ikke beskrevet i en "retsakt", men bygger på en række aftaler og

erklæringer mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Formålet med

proceduren er:

At skabe en hurtigere og smidigere beslutningsprocedure for reguleringen af

den finansielle sektor, idet der kan arbejdes med de tekniske spørgsmål pa-

rallelt med behandlingen i Rådet og i EP.

At der bliver større fokus på de overordnede principper i forslagene.

At de politiske og de tekniske drøftelser som udgangspunkt sker i adskilte

fora.

At der er en større åbenhed i forhold til de finansielle brancher og brugere

af finansielle tjenesteydelser.

At der bliver tale om en mere ensartet gennemførelse i de enkelte lande af

reglerne i de enkelte direktiver.

At der opnås en større sammenhæng mellem reglerne i de enkelte dele af

den finansielle sektor.

Udbygningen under Lamfalussy-proceduren i forhold til den almindelige såkaldte

komitologiprocedure består særligt i:

At bemyndigelser til at udstede gennemførelsesbestemmelser gøres tidsbe-

grænsede (4 år).

At Europa-Parlamentet har en frist på 3 måneder til at kommentere oplæg

til udarbejdelsen af gennemførelsesregler (mandater).

At der foretages en bred høring af udkast/oplæg til gennemførelsesregler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

At der nedsættes "brugerpaneler" af markedsdeltagere, som skal udtale sig

om udkast til gennemførelsesregler.

Proceduren bygger på 4 niveauer i reguleringen:

Niveau 1:

Rådet og Europa-Parlamentet fastlægger de overordnede ram-

mer/principper for indholdet af reguleringen.

Niveau 2:

Kommissionen udsteder på grundlag af en komitologiprocedure gennem-

førelsesdirektiver og forordninger af mere teknisk karakter.

Niveau 3:

Medlemslandenes tilsynsmyndigheder rådgiver Kommissionen om bl.a.

indholdet og udformningen af gennemførelsesbestemmelser samt samarbejde om

fælles tilsynsstandarder.

Niveau 4:

Kommissionen kontrollerer gennemførelsen af reglerne.

Kommissionens forslag til udvidelse af Lamfalussy-proceduren indebærer, at der

nedsættes to nye "niveau 2"-komiteer:

Det europæiske Bankudvalg, (European Banking Committee), der skal aflø-

se det nuværende Rådgivende Bankudvalg og

Det europæiske Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsudvalg, (European

Insurance and Occupational Pensions Committee), der skal afløse den nu-

værende Forsikringskomite.

Fremover skal Det europæiske Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsudvalg også

behandle spørgsmål om arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger.

Kommissionen har den 5. november 2003 vedtaget de 2 beslutninger, som nedsæt-

ter de nye komiteer. Endvidere nedsatte Kommissionen to "niveau 3"-komiteer:

Det Europæiske Banktilsynsudvalg (Committee og European Banking Su-

pervisors) og

Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og arbejdsmarkedspensi-

onsordninger (Committee of European Insurance and Occupational Pensi-

on Supervisors).

Nedsættelse af disse komiteer kræver ikke direktivændringer.

Som led i den nye struktur foreslår Kommissionen, at Kontaktudvalget for Investe-

ringsforeninger nedlægges, og at komiteens opgaver overgår til Det europæiske

Værdipapirudvalg, ESC, og til Den europæiske værdipapirtilsynskomite, CESR, og

at afgørelserne om disse komiteer tilpasses i overensstemmelse hermed.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har den 29. marts 2004 tilsluttet sig forslaget med en række

tilføjelser, der præciserer udbygningen af Lamfalussy-proceduren i forhold til den

almindelige komiteprocedure.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsynet med de enkelte finansielle institutter ændres ikke og vil fortsat være et nati-

onalt anliggende. Der er tale om et forslag, der har til formål at skabe et bedre eu-

ropæisk finansielt marked gennem udbygningen af en "europæisk beslutningspro-

cedure" (Lamfalussy-proceduren) og samarbejde om styrkelse af tilsynsarbejdet

samt tilpasningen af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser til udviklingen på

markederne.

Regeringen skønner på den baggrund, at nærheds- og proportionalitetsprincippet er

overholdt.

Gældende dansk ret

Direktivforslaget vedrører beslutningsformen og "komitologibestemmelserne" i

direktiver om kreditinstitutter, investeringsforeninger og forsikringsselskaber, og

ikke indholdet i enkelte direktiver. Forslaget ændrer ikke i de regler, der regulerer

tilsynet med finansielle virksomheder, eller de regler, som finansielle virksomheder

skal følge.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor. I

høringssvarene støttes hensigten med at øge gennemsigtigheden i beslutningspro-

ceduren ved udarbejdelsen af direktiver mv. om finansielle tjenesteydelser. Der læg-

ges i den forbindelse vægt på, at den danske behandling af forslag mv. tilpasses ar-

bejdet i komiteerne. Formen for denne tilpasning drøftes aktuelt i specialudvalget.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lamfalussy proceduren betyder, at medlemslandenes tilsynsmyndigheder i højere

grad end tidligere inddrages i udarbejdelsen af fælles gennemførelsesregler. Arbejdet

ventes dog udført inden for de eksisterende rammer, og der skønnes således ikke at

være statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Øget finansiel integration – som Lamfalussy-proceduren er et middel til – må for-

modes at give samfundsøkonomiske gevinster gennem mere velfungerende finan-

sielle markeder i EU.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat til Europaudvalget december 2003 (bilag 384 – alm.

del) og Erhvervsudvalget december 2003 (bilag 197 – alm. del). Forslaget har været

forelagt for Europaudvalget fredag den 16. april 2004 til forhandlingsoplæg. Forsla-

get er beskrevet i aktuelt notat/grundnotat til Europaudvalget i april 2004 (bilag 740

– alm. del) samt i aktuelt notat vedr. ECOFIN-mødet den 11. maj 2004 (bilag 819

alm. del).