PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2618 - RIA
Offentligt

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

14615/04 (Presse 321)

(OR. en)

PRESSEMEDDELELSE

2618. samling i Rådet

Retlige og indre anliggender

Bruxelles, den 19. november 2004

Formand

Piet Hein DONNER

Nederlandenes justitsminister

Johan REMKES

Nederlandenes indenrigsminister og minister for forbindel-

serne inden for kongeriget

Rita VERDONK

Nederlandenes minister for udlændingespørgsmål og integra-

tion

Rue de la Loi 175

B – 1048 BRUXELLES

Tlf.: +32 (0)2 285 9548 / 6319

Fax: +32 (0)2 285 8026

[email protected] http://ue.eu.int/Newsroom

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

Vigtigste resultater af Rådets samling

Rådet nåede til enighed om en ny EU-narkotikastrategi for 2005-2012. De rammer og prioriteter,

der er opstillet i den nye strategi, skal danne grundlaget for to på hinanden følgende fireårige EU-

narkotikahandlingsplaner.

Rådet nåede til enighed om en generel indstilling vedrørende direktivet om en særlig indrejseproce-

dure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning. Direktivudkastet fastsæt-

ter betingelserne for tredjelandsforskeres indrejse i medlemsstaterne for en periode på over tre må-

neder med henblik på at gennemføre forskningsprojekter inden for rammerne af en modtagelsesafta-

le med en forskningsorganisation.

Rådet nåede til enighed om fælles grundprincipper for politikken for integration af indvandrere i

Den Europæiske Union.

Endelig vedtog Rådet en afgørelse om udnævnelse af formanden for og medlemmerne af Kommis-

sionen, som har virkning fra den 22. november 2004.

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

INDHOLD

DELTAGERE ............................................................................................................................... 5

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

OPERATIVT POLITISAMARBEJDE (TASKFORCEN AF POLITICHEFER) ............................. 7

FORANSTALTNINGER TIL BEKÆMPELSE AF FORURENING FRA SKIBE .......................... 9

EU'S NARKOTIKASTRATEGI 2005-2012 ................................................................................. 11

SÆRLIG INDREJSEPROCEDURE FOR TREDJELANDSSTATSBORGERE MED

HENBLIK PÅ VIDENSKABELIG FORSKNING........................................................................ 13

POLITIKKEN FOR INTEGRATION AF INDVANDRERE I DEN EUROPÆISKE UNION -

Rådets konklusioner

...................................................................................................................... 15

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

INSTITUTIONELLE ANLIGGENDER

–

Udnævnelse af formanden for og medlemmerne af Kommissionen...................................................................26

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Finansiering af terrorisme - Europarådets konvention* .....................................................................................27

Det vestlige Balkan: Bekæmpelse af organiseret kriminalitet -

Rådets konklusioner..........................................28

Minimumsstandarder for procedurerne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne* ..........30

EKSTERNE FORBINDELSER

Niveauer for sikkerhedssamarbejdet med Schweiz og Kroatien ........................................................................31

ØKONOMISKE OG FINANSIELLE ANLIGGENDER

Moms - Tyskland - udgifter til varer og tjenesteydelser ....................................................................................31

Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for

det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int.

Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets

mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til

Pressetjenesten.

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

UDVIKLINGSPOLITIK

–

AVS - Budgettet for Centret for Virksomhedsudvikling ...................................................................................32

DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

Udveksling af klassificerede oplysninger - Rumænien......................................................................................32

HANDELSPOLITIK

EU/Ukraine - Aftale om stålprodukter*............................................................................................................32

FISKERI

Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet - stemmeret ...............................................................33

ÅBENHED

Aktindsigt .......................................................................................................................................................33

BESKIKKELSER

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg..............................................................................................34

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Patrick DEWAEL

Den Tjekkiske Republik:

František BUBLAN

Roman POLAŠEK

Danmark:

Claus GRUBE

Tyskland:

Fritz Rudolf KÖRPER

Estland:

Margus LEIVO

Grækenland:

Manolis KEFALOGIANNIS

Spanien:

José Antonio ALONSO SUÁREZ

Frankrig:

Pierre SELLAL

Irland:

Anne ANDERSON

Italien:

Rocco Antonio CANGELOSI

Cypern:

Doros THEODOROU

Letland:

Ēriks JĒKABSONS

Vineta MUI�½NIECE

Litauen:

Virgilijus BULOVAS

Vytautas MARKEVIČIUS

Luxembourg:

Luc FRIEDEN

Nicolas SCHMIT

Vicepremierminister og indenrigsminister

Indenrigsminister

Vicejustitsminister

Fast repræsentant

Statssekretær, medlem af forbundsdagen, under forbunds-

indenrigsministeren

Indenrigsminister

Minister for handelsflåden

Indenrigsminister

Fast repræsentant

Justitsminister og minister for offentlig orden

Indenrigsminister

Justitsminister

Indenrigsminister

Justitsminister

Justitsminister, minister for statens finanser og budget

Minister med ansvar for udenrigsspørgsmål og indvan-

dring

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

Ungarn:

Jóesef PETRÉTEI

Gabor JUHÁSZ

Malta:

Tonio BORG

Nederlandene:

Johan REMKES

Piet Hein DONNER

Rita VERDONK

Østrig:

Karin MIKLAUTSCH

Polen:

Pawel DAKOWSKI

Sylweriusz KRÓLAK

Portugal:

Daniel VIEGAS SANCHEZ

Paulo CASTRO RANGEL

Slovenien:

Rado BOHINC

Zdenka CERAR

Slovakiet:

Martin PADO

Finland:

Kari RAJAMÄKI

Sverige:

Thomas BODSTRÖM

Det Forenede Kongerige:

Caroline FLINT

Justitsminister

Statssekretær

Vicepremierminister og justits- og indenrigsminister

Indenrigsminister og minister for forbindelserne inden for

kongeriget

Justitsminister

Minister for udlændingespørgsmål og integration

Forbundsjustitsminister

Vicestatssekretær, Indenrigs- og Forvaltningsministeriet

Vicestatssekretær, Justitsministeriet

Indenrigsminister

Statssekretær under justitsministeren

Indenrigsminister

Justitsminister

Statssekretær, Indenrigsministeriet

Indenrigsminister

Justitsminister

Statssekretær, Indenrigsministeriet

Kommissionen:

António VITORINO

Medlem

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

OPERATIVT POLITISAMARBEJDE (TASKFORCEN AF POLITICHEFER)

Rådet nåede til enighed om følgende:

Det Europæiske Råd anmodede på mødet den 17.-18. juni 2004 Rådet om "at arbejde vide-

re med forslagene om at styrke taskforcen af politichefers operationelle kapacitet, så der

kan vedtages nye ordninger senest i december 2004".

EU's taskforce af politichefer har i øjeblikket dels en politisk rolle, dels en operationel rolle

som koordinator af konkrete operationer.

Operationelle opgaver:

–

I det omfang taskforcen af politichefer deltager i planlægningen og koordineringen af operationelle

aktioner, er det ønskeligt, at taskforcen af politichefer som taskforce får nærmere tilknytning til

Europol.

Europol skal derfor principielt stå for de relevante møder og yde praktisk støtte (f.eks. trusselsana-

lyse, specialisthjælp til kriminalefterforskning, ekspertstøtte til operationel debriefing etc.)

1 2

(Repræsentanter for) politicheferne og/eller eksperter såvel som Kommissionen kan afhængigt af

mødeniveauet og de spørgsmål, der skal behandles, deltage i ovennævnte møder.

Denne ordning berører hverken

–

bestemmelserne vedrørende Europols bestyrelse og lederne af Europols nationale enheder (HENU), med

hvem den nødvendige koordination ikke desto mindre bør være garanteret, eller

den kendsgerning, at taskforcens mandat er bredere end Europols kompetenceområde (f.eks. opretholdel-

se af lov og orden og sikkerhed).

Et eller to medlemmer af Europols personale bør til stadighed stå til rådighed for på formandskabets anvisning at

sørge for den administrative støtte til disse møder i taskforcen. For at sikre koordinationen med Rådets arbejde

vil også Rådssekretariatet være nært knyttet til disse aktiviteter.

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

–

Strategiske opgaver:

På grund af deres strategiske rolle i det europæiske politisamarbejde er det ønskeligt, at medlems-

staternes højest placerede politiembedsmænd mødes inden for rammerne af Rådets strukturer. Dette

skulle gøre det muligt at drøfte strategier og spørgsmål i forbindelse med strukturproblemer og tilli-

ge tilføre Rådets drøftelser et klart operationelt synspunkt. Det vil desuden ansvarliggøre det euro-

pæiske operationelle samarbejde.

Det foreslås, at hvert formandskab, indtil den interne sikkerhedskomité, der er omhandlet i

forfatningstraktatens artikel III-261 og i punkt 2.5 i Haag-programmet, er endeligt nedsat,

skal indkalde politicheferne én eller to gange i forbindelse med et møde i Artikel 36-

Udvalget eller et hvilket som helst andet møde, som det måtte finde hensigtsmæssigt.

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

FORANSTALTNINGER TIL BEKÆMPELSE AF FORURENING FRA SKIBE

Rådet drøftede udkastet til rammeafgørelse om skærpelse af de strafferetlige rammer med henblik

på håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af forurening fra skibe.

Drøftelsen fokuserede på udtømning i en medlemsstats territorialfarvand, i dens eksklusive økono-

miske zone eller en tilsvarende zone. I tilfælde af en sådan udtømning vil et skib, der fører en anden

medlemsstats flag, i henhold til formandskabets kompromistekst ikke blive betragtet som et frem-

med skib efter artikel 230 i FN's havretskonvention, og personer, der anses for ansvarlige, vil derfor

også kunne pålægges frihedsstraf i sådanne tilfælde.

Man drøftede desuden forbindelsen mellem rammeafgørelsen, MARPOL (konventionen om fore-

byggelse af forurening fra skibe) og UNCLOS (FN's havretskonvention) samt muligheden for at

indføre et loft over de bøder, der kan pålægges juridiske personer.

Det skal bemærkes, at RIA-Rådet drøftede denne rammeafgørelse på samlingen den 25.-26. okto-

ber 2004, og at formandskabet noterede sig, at tre medlemsstater ikke kunne tilslutte sig den fore-

slåede tekst.

Bekæmpelse af forsætlig eller uagtsom forurening fra skibe er blandt EU's prioriteter. Især konklu-

sionerne fra Det Europæiske Råd i København den 12.-13. december 2002 (punkt 32 - 34) og erklæ-

ringen fra RIA-Rådet den 19. december 2002 efter tankskibet Prestiges forlis giver udtryk for EU's

faste beslutning om at vedtage de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at en sådan ulykke

gentager sig.

Rådet fastlagde med henblik herpå i juni en fælles holdning vedrørende et direktiv om forurening

fra skibe og om indførelse af sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner, for ulovlig forurening

med henblik på en indbyrdes tilnærmelse af national lovgivning hvad angår definitionen af de rele-

vante strafbare handlinger samt det at begå, deltage i og tilskynde til sådanne strafbare handlinger

på den ene side, og arten af de sanktioner, eventuelt strafferetlige, der kan pålægges, på den anden

side. Direktivet indeholder endvidere visse tekniske og operationelle ledsageforanstaltninger.

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

For at supplere disse bestemmelser bør der gennemføres en indbyrdes tilnærmelse med hensyn til

bl.a. strafniveauet i forhold til de strafbare handlingers grovhed for de fysiske eller juridiske perso-

ner, som begår eller er ansvarlige for sådanne handlinger.

Formålet med den rammeafgørelse, der blev drøftet i RIA-Rådet, er derfor at supplere det direktiv,

som Rådet nåede til enighed om i juni, med detaljerede bestemmelser på det strafferetlige område.

Der skal samtidig fastsættes bestemmelser, der kan lette den strafferetlige efterforskning. Medlems-

staterne vil kunne oprette fælles efterforskningshold, som Europol kan tilknyttes.

Der indføres endvidere regler for samarbejde for at sikre, at strafbare handlinger gøres til genstand

for effektiv retsforfølgning. Med henblik herpå skal Den Europæiske Union supplere de resultater,

der er opnået i regionale og internationale organisationers regi. De Forenede Nationers havretskon-

vention fra 1982, som alle medlemsstaterne i Den Europæiske Union har undertegnet, og i hvilken

Det Europæiske Fællesskab er kontraherende part, er særlig vigtig i den henseende.

Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i rammeafgørelsen om-

handlede strafbare handlinger kan straffes med strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i rime-

ligt forhold til den strafbare handling og har afskrækkende virkning.

De strafferetlige sanktioner kan eventuelt ledsages af andre sanktioner eller foranstaltninger, navn-

lig bøder eller for en fysisk persons vedkommende forbud mod at udøve virksomhed, der forudsæt-

ter officiel autorisation eller godkendelse, eller mod at stifte, administrere eller lede et selskab eller

en fond, såfremt de forhold, der har ført til den pågældendes domfældelse, viser en tydelig risiko

for, at den samme form for kriminel aktivitet vil blive genoptaget.

Hvad angår sanktioner over for juridiske personer skal hver medlemsstat træffe de nødvendige for-

anstaltninger for at sikre, at en juridisk person, der kendes ansvarlig, kan pålægges sanktioner, der

er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har afskrækkende virkning, som

f.eks. bødestraffe/administrativt idømte bøder eller udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud,

midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve kommerciel virksomhed, anbringelse under retsligt

tilsyn, likvidation efter retskendelse eller pligt til at træffe bestemte foranstaltninger for at undgå

følgevirkningerne af den strafbare handling, der har afstedkommet den juridiske persons ansvar.

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

EU'S NARKOTIKASTRATEGI 2005-2012

Rådet nåede til enighed om en ny EU-narkotikastrategi for perioden 2005-2012, som det vil fore-

lægge for Det Europæiske Råd den 17. december 2004 med henblik på vedtagelse. De rammer og

prioriteter, der er opstillet i den nye strategi, skal danne grundlaget for to på hinanden følgende fire-

årige EU-narkotikahandlingsplaner.

Strategien lægger vægt på behørig iagttagelse af subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne,

men erkender også, at konsekvente nationale politikker for retsforfølgning i alle medlemsstater er

en betingelse for en fælles og troværdig håndhævelsespolitik på narkotikaområdet i EU. Medlems-

staterne vil bestræbe sig på at skabe konsekvens i normerne for deres retsforfølgningspraksis. End-

videre vil evalueringen af, hvordan rammeafgørelsen om fastsættelse af mindsteregler for gernings-

indholdet i strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og straffene herfor funge-

rer, herunder dens virkning på det internationale retlige samarbejde i forbindelse med ulovlig narko-

tikahandel, være en integreret del af strategien.

Den nye narkotikastrategi er først og fremmest baseret på EU-rettens grundlæggende principper og

respekterer i enhver henseende de værdier, Unionen bygger på: respekt for den menneskelige vær-

dighed, frihed, demokrati, ligestilling, solidaritet, retsstaten og menneskerettighederne. Formålet er

at beskytte og forbedre den kollektive og individuelle velfærd, at beskytte folkesundheden, at give

den brede befolkning et højt sikkerhedsniveau og at fastlægge en afbalanceret og integreret hold-

ning til narkotikaproblemet.

Den nye narkotikastrategi er også baseret på de relevante FN-konventioner (FN's enkeltkonvention

af 1961 angående narkotiske midler, som ændret ved protokollen af 1972, konventionen af 1971 om

psykotrope stoffer og konventionen af 1988 imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stof-

fer), som er vigtige retsakter i forbindelse med bekæmpelsen af narkotika. FN's ekstraordinære ge-

neralforsamling om narkotika i 1998 bekræftede desuden betydningen af en integreret og afbalance-

ret tilgang, hvor begrænsningen af henholdsvis udbud og efterspørgsel er gensidigt forstærkende

elementer i narkotikapolitikken.

Narkotikaproblemet opleves først og fremmest på lokalt og nationalt niveau, men der er tale om et

globalt problem, som skal behandles tværnationalt. I den forbindelse spiller EU's indsats en vigtig

rolle. EU's indsats går overordnet ud på at koordinere alle de involverede aktører. På folkesund-

hedsområdet supplerer Fællesskabet medlemsstaternes aktion med hensyn til at begrænse narkotika-

relaterede helbredsskader, herunder information og forebyggelse.

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

Hvad angår kemiske prækursorer, som kan anvendes til fremstilling af ulovlig narkotika, indeholder

fællesskabslovgivningen en ramme for kontrol med handelen med prækursorer både i Fællesskabet

og med tredjelande. For så vidt angår hvidvaskning af penge indeholder fællesskabslovgivningen en

række foranstaltninger, som også forhindrer hvidvaskning af udbyttet af ulovlig narkotikahandel. På

området retlige og indre anliggender er samarbejdet mellem politi, toldvæsen og retslige myndighe-

der et væsentligt element i forebyggelsen og bekæmpelsen af ulovlig narkotikahandel. I den forbin-

delse er vedtagelsen af rammeafgørelsen om narkotikahandel et vigtigt skridt, idet den fastsætter

mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahan-

del og straffene herfor. Endelig handler EU for så vidt angår de eksterne forbindelser internationalt

med en kombination af politiske initiativer, såsom handlingsplanerne og dialogen om narkotika med

forskellige regioner i verden, samt bistand gennem udviklingsprogrammer.

Formålet med denne EU-strategi er at tilføje de nationale strategier en merværdi, samtidig med at de

traktatfæstede subsidiaritets- og proportionalitetsprincipper respekteres. Strategien lægger vægt på,

at medlemsstaterne tager hensyn til, hvordan deres nationale strategier får indvirkning på andre

medlemsstater, hvordan de forskellige medlemsstaters nationale strategier kan støtte hinanden gen-

sidigt, samt hvordan sådanne strategier kan bidrage til at nå de mål, der er sat for denne EU-strategi.

Den skal også give plads til en vis dynamik og til muligheder på lokalt, regionalt, nationalt og tvær-

nationalt plan og gøre optimal brug af de forhåndenværende midler. Der tages også hensyn til med-

lemsstaternes og EU-institutionernes organisatoriske og finansielle begrænsninger.

Endelig er strategien baseret på EU's narkotikastrategi 2000-2004 og narkotikahandlingsplanen

(2000-2004), og der er taget hensyn til såvel disse tekster som midtvejsevalueringen af handlings-

planen, Rådets reaktion på denne midtvejsevaluering og resultaterne af den endelige evaluering.

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

SÆRLIG INDREJSEPROCEDURE FOR TREDJELANDSSTATSBORGERE MED

HENBLIK PÅ VIDENSKABELIG FORSKNING

Rådet nåede til enighed om en generel indstilling vedrørende direktivet om en særlig indrejseproce-

dure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning.

Direktivudkastet fastsætter betingelserne for tredjelandsforskeres indrejse i medlemsstaterne for en

periode på over tre måneder med henblik på at gennemføre forskningsprojekter inden for rammerne

af modtagelsesaftaler med forskningsorganisationer.

I henhold til tekstudkastet har en forsker, der har opholdstilladelse, ret til samme behandling som

medlemsstatens egne statsborgere med hensyn til følgende:

–

anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser i overens-

stemmelse med de relevante nationale procedurer;

arbejdsvilkår, herunder regler om løn og afskedigelse;

sociale sikringsgrene som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971

(om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlem-

mer, der flytter inden for Fællesskabet);

skattefordele;

adgang til samt levering af de goder og tjenesteydelser, som står til rådighed for offentlig-

heden.

–

En tredjelandsstatsborger, der har fået indrejsetilladelse som forsker i medfør af direktivet, vil også

kunne gennemføre en del af sin forskning i en anden medlemsstat.

For at nå det mål, der er hovedhjørnestenen i den indsats, der skal gøre Den Europæiske Union til

den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, opfordrede Det Eu-

ropæiske Råd i Lissabon i marts 2002 Rådet og Kommissionen til, sammen med medlemsstaterne

hvor det er relevant, at tage de nødvendige "skridt til at fjerne hindringerne for forskeres mobilitet i

Europa senest i 2002 og til at tiltrække og holde på store forskertalenter i Europa". Denne opfor-

dring blev bekræftet i Rådets konklusioner af 26. november 2002, hvori "medlemsstaterne opfor-

dres til i samarbejde med Kommissionen at styrke den indsats, der gøres for at udvikle det europæi-

ske forskningsrum yderligere, især ved at lette eller fortsætte med at lette indrejse og ophold for

forskere fra tredjelande". Europa-Parlamentet tilsluttede sig dette udsagn, bl.a. i en betænkning af

9. maj 2000 og en beslutning af 18. maj 2000.

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

Det skønnes, at EU vil have brug for yderligere 700 000 forskere frem til 2010 for at kunne opfylde

det mål om at bruge 3% af medlemsstaternes BNP på forskning og teknologisk udvikling inden

slutningen af årtiet, som blev fastsat på Det Europæiske Råds møde i Barcelona. Det vil dog næppe

være muligt for EU selv at frembringe så stort et antal forskere, og der må derfor også træffes for-

anstaltninger, der kan tiltrække forskere fra tredjelande.

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

POLITIKKEN FOR INTEGRATION AF INDVANDRERE I DEN EUROPÆISKE UNION -

Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, som hen-

viser til tidligere konklusioner fra Det Europæiske Råd, særlig konklusionerne fra Det Europæiske

Råds møde i Bruxelles den 4.-5. november 2004 om Haag-programmet og fra Thessaloniki-mødet i

juni 2003 om betydningen af at fastlægge fælles grundlæggende principper (konklusion 31), og den

eksisterende udvikling i forbindelse med integrationen i europæisk sammenhæng,

som tager følgende i betragtning:

Indvandring er et permanent træk ved det europæiske samfund. Hvis tilstrømningen af ind-

vandrere - hvorved der i hele teksten forstås indvandrere med lovligt ophold på medlems-

staternes område - foregår på velordnet vis og styres rigtigt, høster medlemsstaterne mange

fordele. Disse omfatter stærkere økonomier, større social samhørighed, en stærkere følelse

af sikkerhed samt kulturel mangfoldighed. Set under ét for alle medlemsstaterne er disse

fordele til gavn for den europæiske proces og styrker EU's stilling i verden. En effektiv mi-

grationsforvaltning i hver medlemsstat er derfor i alles interesse.

En vellykket integration af indvandrerne med lovligt ophold og deres efterkommere er et

kritisk aspekt af migrationsforvaltningen. Samtidig kan indvandringspolitikken bidrage til

en vellykket integrationspolitik. Det er af afgørende betydning for medlemsstaterne, at de

bevarer og videreudvikler samfund, hvor nyankomne føler sig velkomne, hvor der hersker

en ånd af gensidig forståelse og imødekommenhed, og hvor der er klare forventninger til

alle indbyggere - nye som gamle.

Integrationen finder sted samtidig på det personlige niveau, på familieniveau, på det gene-

relle samfundsniveau og på statsniveau og forekommer i alle livets facetter, idet integratio-

nen meget let kan spænde over en generation eller mere. En vellykket integrationspolitik

skal derfor inddrage de lokale, regionale og nationale institutioner i et samspil med ind-

vandrerne inden for såvel den offentlige som den private sektor. Ansvaret for udviklingen

og gennemførelsen af integrationspolitikken påhviler derfor snarere den enkelte medlems-

stat end EU som helhed.

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

Såfremt en medlemsstat ikke udvikler og gennemfører en vellykket integrationspolitik, kan

det på forskellige måder få negative følger for andre medlemsstater og Den Europæiske

Union. F.eks. kan dette have indvirkning på økonomien og adgangen til arbejdsmarkedet,

det kan underminere respekten for menneskerettighederne og europæernes vilje til at op-

fylde deres internationale forpligtelser over for flygtninge og andre, der har behov for in-

ternational beskyttelse, og det kan skabe fremmedgørelse og spændinger i samfundet.

Nøjagtigt hvilke integrationsforanstaltninger et samfund vælger at gennemføre, bør be-

stemmes af de enkelte medlemsstater. Det er imidlertid klart i alle EU-medlemsstaternes

fælles interesse, at hver enkelt medlemsstat anlægger effektive integrationsstrategier.

Disse politikker vil i væsentlig grad variere fra medlemsstat til medlemsstat. De skal være

tilpasset det modtagende samfunds individuelle behov og afspejle hver enkelt medlems-

stats historie og retlige rammer. De kan også være målrettet mod forskellige modtager-

kredse, hvis sammensætning varierer fra medlemsstat til medlemsstat - for eksempel fra

arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter til fastboende og børn af indvandrere, fra

personer, der venter på at få opholdstilladelse, til dem, der allerede bor i landet, fra indvan-

drere, der har opnået statsborgerskab, til statsborgere fra tredjelande med fast ophold og fra

højt uddannede flygtninge til personer, som endnu ikke har erhvervet de mest elementære

færdigheder.

At udvikle et sæt fælles EU-grundprincipper for integration er vigtigt, ikke kun på grund af

de mange forskellige erfaringer og omstændigheder, men også på grund af den fælles inte-

resse, medlemsstaterne har i at vedtage fælles integrationsmål.

De fælles grundprincipper tager sigte på følgende:

at bistå medlemsstaterne, når de skal udforme integrationspolitikker, ved at tilbyde

dem en række enkle, ikke-bindende, men vel gennemtænkte, vejledende grundprin-

cipper, på baggrund af hvilke de kan bedømme og vurdere deres egen indsats. De

kan ligeledes anvende disse grundprincipper til at opstille prioriteter og videreudvik-

le deres egne målelige mål. Det er op til den enkelte medlemsstat at tage stilling til,

om disse principper hjælper dem til at udforme politikker for andre målgrupper for

integration. Principperne vil være relevante både for de medlemsstater, der har bety-

delige erfaringer med omfattende indvandring, og for de medlemsstater, for hvem det

er mere nyt, at de er blevet bestemmelsessted for et væsentligt antal indvandrere

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

at udgøre et grundlag for medlemsstaternes undersøgelser af, hvorledes EU-

myndighederne og de nationale, regionale og lokale myndigheder kan samarbejde

om at udvikle og gennemføre integrationspolitikker. Endvidere kan de fælles grund-

principper være en hjælp, når det skal afgøres, hvorledes disse politikker bedst kan

inddrage andre aktører, der beskæftiger sig med indvandring (for eksempel arbejds-

markedets parter, ngo'er, kvinde- og indvandrerorganisationer, virksomheder og an-

dre private institutioner)

at supplere og være i fuld synergi med de eksisterende retlige rammer, herunder in-

ternationale menneskerettighedsinstrumenter, fællesskabsinstrumenter, der omfatter

integrationsbestemmelser, EU-målsætninger for ligestilling mellem kønnene og ikke-

forskelsbehandling og andre EU-politikker

at være medvirkende ved struktureringen af den regelmæssige dialog mellem rege-

ringer og andre relevante institutioner og interessenter på EU-plan

at danne grundlaget for og bistå EU ved en undersøgelse af, hvorledes de eksisteren-

de EU-instrumenter vedrørende integration kan udvikles yderligere, og

at hjælpe Rådet til at overveje og med tiden vedtage de mekanismer og politikker på

EU-plan, der er nødvendige for at støtte den nationale og lokale indsats med hensyn

til integrationspolitik, navnlig ved hjælp af udveksling af læring og videndeling i hele

EU.

som henviser til ovennævnte betragtninger om og mål for de fælles grundprincipper,

FASTLÆGGER FØLGENDE FÆLLES GRUNDPRINCIPPER FOR POLITIKKEN FOR

INTEGRATION AF INDVANDRERE I DEN EUROPÆISKE UNION, DER VIL BLIVE

FORKLARET SEPARAT I BILAGET:

10.

11.

Integration er en dynamisk tovejsproces af gensidig imødekommenhed, der må udvises af

alle indvandrere og indbyggere i medlemsstaterne.

Integration indebærer respekt for Den Europæiske Unions grundlæggende værdier.

Beskæftigelse er et nøgleelement i integrationsprocessen og er af central betydning for

indvandrernes deltagelse, for de bidrag, indvandrerne yder til værtssamfundet, og for syn-

liggørelsen af disse bidrag.

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

12.

Grundlæggende kendskab til værtssamfundets sprog, historie og institutioner er en nød-

vendig forudsætning for integration; at indvandrerne sættes i stand til at erhverve dette

grundlæggende kendskab er af afgørende betydning for en vellykket integration.

En indsats på uddannelsesområdet er af afgørende betydning for at forberede indvandrerne,

og navnlig deres efterkommere, på at blive mere aktive deltagere i samfundet og få succes

med det.

Adgang for indvandrere til institutioner samt til offentlige og private goder og tjenesteydel-

ser på lige fod med nationale statsborgere og uden forskelsbehandling er et afgørende

grundlag for bedre integration.

Hyppig kontakt mellem indvandrere og medlemsstaternes borgere er af fundamental be-

tydning for integration. Samspillet mellem indvandrere og medlemsstaternes borgere

fremmes, hvis der skabes fælles mødesteder, indledes en tværkulturel dialog og tilbydes

undervisning om indvandrere og indvandrerkulturer, og hvis livsbetingelserne i bymiljøer-

ne forbedres.

Retten til at have en anden kultur og til at praktisere en anden religion er garanteret i char-

tret om grundlæggende rettigheder og bør beskyttes, medmindre det strider mod andre

ukrænkelige europæiske rettigheder eller national ret.

Indvandrerdeltagelse i den demokratiske proces og i udformningen af integrationspolitik-

ker og -foranstaltninger, navnlig på lokalt plan, støtter integrationen af indvandrere.

Mainstreaming af integrationspolitikker og -foranstaltninger på alle relevante politikområ-

der og på alle niveauer inden for regeringen og den offentlige sektor er et vigtigt element i

forbindelse med fastlæggelsen og gennemførelsen af offentlige politikker.

Det er nødvendigt at fastlægge klare mål, indikatorer og evalueringsmekanismer for at fo-

retage en tilpasning af politikken, vurdere de fremskridt, der er gjort på integrationsområ-

det, og gøre udvekslingen af oplysninger mere effektiv.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

BILAG

FÆLLES GRUNDPRINCIPPER FOR POLITIKKEN FOR INTEGRATION AF

INDVANDRERE I DEN EUROPÆISKE UNION

Nedenstående forklaringer er ment som retningslinjer for de fælles grundprincipper. Redegørelsen

er vejledende, på ingen måde udtømmende og vil fremover blive yderligere udviklet.

Integration er en dynamisk tovejsproces af gensidig imødekommenhed, der må udvises

af alle indvandrere og indbyggere i medlemsstaterne

Integration er en dynamisk, langsigtet og kontinuerlig tovejsproces af gensidig imødekom-

menhed, ikke et statisk resultat. Det er nødvendigt, at alle deltager - ikke blot indvandrerne

og deres efterkommere, men alle et lands indbyggere. Integrationsprocessen kræver tilpas-

ning fra indvandrernes side, såvel mænd som kvinder, som alle har rettigheder og ansvar i

forhold til deres nye bopælsland. Den implicerer også det modtagende samfund, som bør

skabe mulighed for indvandrernes fulde økonomiske, sociale, kulturelle og politiske delta-

gelse i samfundslivet. Medlemsstaterne tilskyndes derfor til at tage hensyn til og inddrage

såvel indvandrere som deres egne borgere i integrationspolitikken og til klart at gøre rede for

deres gensidige rettigheder og ansvar.

Integration indebærer respekt for Den Europæiske Unions grundlæggende værdier

Enhver, der har bopæl i EU, må tilpasse sig og respektere Den Europæiske Unions grund-

læggende værdier og medlemsstaternes love. De bestemmelser og værdier, der er nedfældet

i de europæiske traktater, udgør både et udgangspunkt og en rettesnor, da de er fælles for

medlemsstaterne. De omfatter respekt for principperne om frihed og demokrati, respekt for

menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstaten. De omfatter

desuden overholdelse af bestemmelserne i EU-charteret om grundlæggende rettigheder,

hvori begreberne værdighed, frihed, lighed, ikke-forskelsbehandling, solidaritet, borgernes

rettigheder og retfærdighed er nedfældet.

Medlemsstaterne er ansvarlige for aktivt at sikre, at alle indbyggere, herunder også indvan-

drere, forstår, respekterer, drager fordel af og på lige fod er beskyttet af alle de værdier, ret-

tigheder, ansvar og privilegier, som er fastlagt i EU's og medlemsstaternes love. Synspunkter

og meninger, der ikke er forenelige med disse grundlæggende værdier, kan være en hindring

for indvandrernes vellykkede integration i deres nye værtssamfund og få negativ indflydelse

på samfundet som helhed. En vellykket integrationspolitik og -praksis, der forhindrer isola-

tion af visse grupper, er derfor et middel til at fremme fuld respekt for fælles europæiske og

nationale værdier.

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

Beskæftigelse er et nøgleelement i integrationsprocessen og er af central betydning for

indvandrernes deltagelse, for de bidrag, indvandrerne yder til værtssamfundet, og for

at gøre disse bidrag synlige.

Beskæftigelse er et vigtigt middel for indvandrerne til at yde et synligt bidrag til medlems-

staternes samfund og være med i værtssamfundet. På arbejdspladsen kan integration af ind-

vandrere fremmes ved hjælp af anerkendelse af kvalifikationer, der er erhvervet i et andet

land, og ved hjælp af uddannelsesmuligheder, der giver de færdigheder, der efterspørges på

arbejdspladsen, og politikker og programmer, der letter adgangen til jobs og overgangen til

arbejdslivet. Det er ligeledes vigtigt, at indvandrerne, især dem, der har udsigt til at blive,

har tilstrækkelige incitamenter til og muligheder for at søge og opnå beskæftigelse.

Målretningen af foranstaltninger til støtte for indvandrere i den europæiske beskæftigelses-

strategi indikerer, at beskæftigelse har stor betydning for integrationsprocessen. Det er vig-

tigt, at der i højere grad gøres brug af den europæiske beskæftigelsesstrategi og den europæ-

iske strategi for social integrering, der støttes af Den Europæiske Socialfond (ESF), herun-

der de erfaringer, der er gjort med EU-initiativet EQUAL med henblik på at nå Lissabon-

målene og fremme bekæmpelsen af alle former for forskelsbehandling på arbejdspladsen.

Det er vigtigt, at medlemsstaterne i samarbejde med arbejdsmarkedsparterne er særligt op-

mærksomme på og går effektivt ind for at bekæmpe forskelsbehandling i forbindelse med

arbejdsgivernes ansættelsespolitik på grund af ansøgernes etniske oprindelse.

Grundlæggende kendskab til værtssamfundets sprog, historie og institutioner er en

nødvendig forudsætning for integration; at indvandrerne sættes i stand til at erhverve

dette grundlæggende kendskab er af afgørende betydning for en vellykket integration.

Betydningen af grundlæggende sproglige, historiske og samfundsmæssige kundskaber af-

spejles i den stigende vægt, som flere medlemsstater tillægger introduktionsprogrammer, der

er fokuseret på at samle de bedst egnede værktøjer til at indlede integrationsprocessen. Hvis

de følger sådanne programmer, vil indvandrerne hurtigt kunne finde en plads på centrale

områder som arbejde, bolig, uddannelse og sundhed, og den mere langsigtede proces med

normativ tilpasning til det nye samfund vil lettere kunne indledes. Samtidig bliver sådanne

programmer strategiske investeringer i et samfunds økonomiske og sociale velfærd som hel-

hed. Tilegnelse af værtssamfundets sprog og kultur er vigtigt og bør bringes i fokus. Fuld re-

spekt for indvandrernes og deres efterkommeres eget sprog og egen kultur bør også være et

vigtigt element i integrationspolitikken.

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

En indsats på uddannelsesområdet er af afgørende betydning for at forberede indvan-

drerne, og navnlig deres efterkommere, på at blive mere aktive deltagere i samfundet

og få succes med det.

Uddannelse er et vigtigt middel til at forberede mennesker på at deltage i samfundslivet,

navnlig nyankomne. Livslang læring og beskæftigelsesegnethed er imidlertid ikke de eneste

fordele ved uddannelse. Det er også et vigtigt mål for uddannelsessystemet at formidle viden

om den rolle, samfundets institutioner og regler spiller, og hvorledes de fungerer, og videre-

bringe de normer og værdier, der udgør selve grundelementerne i et velfungerende samfund.

Uddannelse forbereder mennesker til bedre at kunne være med i alle områder af dagliglivet

og til at kunne fungere sammen med andre mennesker. Uddannelse har derfor ikke kun posi-

tive virkninger for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

Problemer som følge af mangelfuld uddannelse overføres let fra en generation til den næste.

Det er derfor vigtigt, at man tager sig særligt af de personer, der har vanskeligt ved at følge

med i skolesystemet. I betragtning af den afgørende rolle, uddannelse spiller for integration

af de nyankomne i et samfund - navnlig kvinder og børn - bør man søge at undgå problemer

for unge indvandrere i form af utilstrækkelige resultater i skolen, skole-dropout og alle for-

mer for kriminalitet, og disse forhold bør gøres til prioriterede områder for politiske indgreb.

Adgang for indvandrere til institutioner samt til offentlige og private goder og tjene-

steydelser på lige fod med nationale statsborgere og uden forskelsbehandling er et af-

gørende grundlag for bedre integration.

Hvis indvandrerne skal have mulighed for fuldt ud at deltage i værtssamfundet, skal de be-

handles retfærdigt og på lige fod med andre og beskyttes mod forskelsbehandling. EU-retten

forbyder forskelsbehandling begrundet i race eller etnisk oprindelse inden for beskæftigelse,

uddannelse, socialsikring, lægehjælp, adgang til goder og tjenesteydelser samt boligforhold.

Følgelig er gennemsigtige regler, klart formulerede forventninger og forud fastlagte ydelser

for lovlydige indvandrere forudsætninger for bedre indvandrings- og integrationspolitikker.

Retlige undtagelser fra denne ret til adgang skal være legitime og gennemsigtige.

Adgang indebærer også, at der tages aktive skridt til at sikre, at offentlige institutioner, poli-

tikker, boliger og tjenesteydelser er åbne for indvandrere, hvor det er muligt. Disse skridt

skal være i overensstemmelse med gennemførelsen af Rådets direktiv om tredjelandsstats-

borgeres status som fastboende udlænding. Det er vigtigt at overvåge og evaluere, om of-

fentlige institutioner opnår gode resultater med betjening af indvandrere, og at der løbende

sker tilpasninger.

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

Omvendt frembringer usikkerhed og ulige behandling manglende respekt for regler og kan

marginalisere indvandrere og deres familier såvel socialt som økonomisk. De negative ind-

virkninger af en sådan marginalisering kan vedblive med at bestå i flere generationer. Re-

striktioner i rettigheder og privilegier for udlændinge bør være gennemsigtige og kun gen-

nemføres, hvis man nøje har overvejet følgerne for så vidt angår integration navnlig for ef-

terkommere efter indvandrere.

Endelig kan udsigten til at erhverve statsborgerskab i en medlemsstat være et vigtigt incita-

ment til integration.

Hyppig kontakt mellem indvandrere og medlemsstaternes borgere er af fundamental

betydning for integration. Samspillet mellem indvandrere og medlemsstaternes borge-

re fremmes, hvis der skabes fælles mødesteder, indledes en tværkulturel dialog og til-

bydes undervisning om indvandrere og indvandrerkulturer, og hvis livsbetingelserne i

bymiljøerne forbedres.

Integration er en proces, der først og fremmest foregår på lokalt plan. Hyppigheden og kvali-

teten af personlige kontakter og udvekslinger mellem indvandrere og andre indbyggere er i

høj grad medvirkende til at skabe større integration. Der kan tilskyndes til kontakt på mange

måder. Et vigtigt aspekt er større vægt på at skabe flere fælles mødesteder, en tværkulturel

dialog, områder og aktiviteter, hvor indvandrerne kan komme i kontakt med andre menne-

sker i værtslandet, og på løbende undervisning af værtslandets indbyggere om indvandrerne

og deres kulturer. Et godt samarbejde mellem de forskellige involverede aktører er nødven-

dig for at stimulere disse processer.

Desuden er gennemførelse af politikker, der aktivt bekæmper forskelsbehandling og racisme

samt bevidstgørende aktiviteter, der fokuserer på de positive aspekter af forskellene i sam-

fundet, vigtige i denne sammenhæng.

Velfærdsniveauet i lokalsamfundene, følelsen af sikkerhed, vedligeholdelsen af de offentlige

rum og forekomsten af stimulerende opholdssteder for børn og unge samt andre livsbetin-

gelser er alle sammen aspekter, der har indflydelse på det billede, omverdenen danner sig af

de mennesker, der bor i disse områder. I mange medlemsstater er indvandrerbefolkningen

ofte koncentreret i fattige byområder. Dette bidrager ikke til en positiv integrationsproces. Et

positivt samspil mellem indvandrerne og værtssamfundet og en stimulering af dette samspil

medvirker til en vellykket integration og er derfor påkrævet. Derfor er der også behov for et

bedre levemiljø i form af ordentlige boliger, et godt sundhedsvæsen, sikkerhed i lokalområ-

det samt muligheder for uddannelse, volontørarbejde og oplæring i praktiske jobs.

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

Retten til at have en anden kultur og til at praktisere en anden religion er garanteret i

chartret om grundlæggende rettigheder og bør beskyttes, medmindre det strider mod

andre ukrænkelige europæiske rettigheder eller national ret.

De kulturer og religioner, som indvandrerne bringer med sig, kan bidrage til større forståelse

mellem mennesker, lette indvandrernes omstilling til det nye samfund og berige samfunde-

ne. Friheden til at praktisere sin religion og til at have en anden kultur er desuden garanteret

i chartret om grundlæggende rettigheder. Medlemsstaterne er forpligtede til at værne om dis-

se rettigheder. Endvidere forbyder EU-lovgivningen forskelsbehandling i henseende til be-

skæftigelse og erhverv på grund af religion eller tro.

Medlemsstaterne har imidlertid også pligt til at sørge for, at den enkelte indvandrers kultur

og religion ikke forhindrer ham i at nyde godt af andre grundlæggende rettigheder eller i at

blive et medlem af værtssamfundet. Dette er særlig vigtigt i forbindelse med kvinders rettig-

heder og ligestilling, børns rettigheder og interesser samt friheden til at praktisere eller ikke

praktisere en bestemt religion. En konstruktiv social dialog på tværs af kulturer og religio-

ner, uddannelse, velovervejede offentlige udtalelser, støtte til kulturelle og religiøse me-

ningstilkendegivelser, der respekterer nationale og europæiske værdier, rettigheder og love

(i modsætning til ytringer, der krænker disse værdiers og rettigheders bogstav og ånd) og

andre foranstaltninger, der ikke er baseret på tvang, er den foretrukne måde til at tackle

spørgsmål i forbindelse med uacceptable kulturelle og religiøse skikke, der er i strid med de

grundlæggende rettigheder. Der kan dog også blive behov for at anvende lovlige tvangsfor-

anstaltninger, hvis det er påkrævet ifølge loven.

Indvandrerdeltagelse i den demokratiske proces og i udformningen af integrationspoli-

tik og -foranstaltninger, navnlig på lokalt plan, støtter integrationen af indvandrere.

Ved at lade indvandrerne være medbestemmende i forbindelse med fastlæggelsen af de poli-

tikker, der berører dem direkte, opnår man politikker, der tager større hensyn til indvandrer-

ne og giver dem stærkere tilhørsforhold. Indvandrerne bør i videst muligt omfang involveres

i alle aspekter af den demokratiske proces. En struktureret dialog mellem indvandrergrupper

og regeringer vil f.eks. være et middel til at stimulere denne deltagelse og skabe gensidig

forståelse. Indvandrerne vil om muligt også kunne tage del i valg, få stemmeret og blive

medlemmer af politiske partier. Det kan sætte dybe skel, hvis man i længere tid, end det er

rimeligt eller nødvendigt, ikke kan deltage på lige fod med andre eller engagere sig i samme

grad. Medlemsstaterne bør sætte ind på dette område snarest muligt.

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

10.

Mainstreaming af integrationspolitikker og -foranstaltninger på alle relevante politik-

områder og alle regerings- og offentlig sektorniveauer er et vigtig element i forbindelse

med fastlæggelsen og gennemførelsen af offentlige politikker.

Indvandrernes integration afhænger i vidt omfang af en lang række politikker, der går på

tværs af institutionelle kompetencer og regeringsniveauer. Man bør i den forbindelse være

særlig opmærksom på den indvirkning, indvandringen har for den offentlige sektor, f.eks.

uddannelse, sociale tjenesteydelser etc., navnlig på regionalt og lokalt niveau, for at undgå

en forringelse af denne sektors kvalitetsstandarder. Der skal derfor gøres en indsats ikke blot

i medlemsstaterne, men også på europæisk plan for at sikre, at fokus på integration er et cen-

tralt element i forbindelse med fastlæggelsen og gennemførelsen af forskellige politikker,

samtidig med at der udvikles en specifikt målrettet politik for integration af indvandrere.

Selv om regeringer og offentlige institutioner på alle niveauer er vigtige aktører, er de ikke

de eneste. Integrationen finder sted i alle sfærer af det offentlige og private liv. Mange ikke-

statslige aktører påvirker indvandrernes integration og kan give en ekstra gevinst. Som ek-

sempler kan nævnes fagforeninger, forretningsverdenen, arbejdsgiverorganisationer, politi-

ske partier, medier, sportsklubber og kulturelle, sociale og religiøse organisationer. Det er

vigtigt for en effektiv integrationspolitik, at alle disse aktører samarbejder, koordinerer deres

indsats og kommunikerer. Det er også nødvendigt, at både indvandrerne og de øvrige ind-

byggere i værtslandet er impliceret.

11.

Det er nødvendigt at fastlægge klare mål, indikatorer og evalueringsmekanismer for at

foretage en tilpasning af politikken, vurdere de fremskridt, der er gjort på integrati-

onsområdet, og gøre udvekslingen af oplysninger mere effektiv.

Uanset omfanget af den indsats, der gøres for at integrere indvandrerne, er det vigtigt at vi-

de, om den er effektiv, og om den giver resultater. Selv om det drejer sig om en proces sna-

rere end om et endeligt resultat, kan integration måles, og politikkerne evalueres. Forskellige

integrationsindikatorer, mål, evalueringsmekanismer og benchmarking kan hjælpe med til at

måle og sammenligne fremskridt, vurdere tendenser og udvikling. Formålet med en sådan

evaluering er at lære af de erfaringer, der er gjort, at undgå at gentage eventuelle tidligere

fejl, at tilpasse politikkerne i overensstemmelse hermed og vise interesse for hinandens be-

stræbelser.

Hvis medlemsstaterne udveksler oplysninger om deres evalueringsinstrumenter på europæ-

isk plan og eventuelt udvikler europæiske kriterier (indikatorer, benchmarks) og målein-

strumenter til sammenligning af erfaringer, vil det gøre videndelingen mere effektiv. Ud-

vekslingen af oplysninger mellem de nationale kontaktpunkter om integration har allerede

vist sig at være nyttig. Udveksling af oplysninger gør det muligt at tage hensyn til, hvor

langt de enkelte medlemsstater er nået med udviklingen af deres egen integrationspolitik og

-strategi."

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

***

Formandskabet orienterede under frokosten Rådet om de seneste begivenheder i Nederlandene efter

mordet på filminstruktøren Theo Van Gogh.

EU's antiterrorkoordinator Gijs de Vries orienterede Rådet om, hvor langt man er kommet med be-

handlingen af en række dokumenter om terrorbekæmpelse.

Det bemærkes, at følgende dokumenter skal forelægges på mødet i Det Europæiske Råd den

17. december 2004:

–

en opdatering af handlingsplanen/køreplanen,

en statusrapport om integreringen af en efterretningskapacitet i Rådssekretariatet

en samlet overordnet tilgang til yderligere styrkelse af bekæmpelsen af finansiering af ter-

rorisme

en samlet strategi for forstærket beskyttelse af kritiske infrastrukturer

foranstaltninger med henblik på øget civilbeskyttelse

konkrete forslag med henblik på at sikre fuld integrering af terrorismebekæmpelse i EU's

politik udadtil

en vurdering af EU-terrorbekæmpelsesklausuler, og

et rammekoncept for ESFP-dimensionen i terrorismebekæmpelsen.

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

INSTITUTIONELLE ANLIGGENDER

Udnævnelse af formanden for og medlemmerne af Kommissionen

Rådet vedtog en afgørelse om udnævnelse af formanden for og medlemmerne af Kommissionen for

De Europæiske Fællesskaber for perioden fra den 22. november til den 31. oktober 2009. Afgørel-

sen har virkning fra den 22. november 2004

(14475/04).

Følgende udnævnes :

–

som formand:

José Manuel DURÃO BARROSO

–

som medlemmer:

Joaquín ALMUNIA AMANN

Jacques BARROT

Joe BORG

Stavros DIMAS

Benita FERRERO-WALDNER

Ján FIGEL

Mariann FISCHER BOEL

Franco FRATTINI

Dalia GRYBAUSKAITE

Danuta HÜBNER

Siim KALLAS

László KOVÁCS

Neelie KROES

Markos KYPRIANOU

Peter MANDELSON

Charlie McCREEVY

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

Louis MICHEL

Andris PIEBALGS

Janez POTOCNIK

Viviane REDING

Olli REHN

Vladimír ŠPIDLA

Günter VERHEUGEN

Margot WALLSTRÖM.

Rådet indstillede i sin sammensætning af stats- og regeringschefer den 29. juni 2004 José Manuel

DURÃO BARROSO som den person, det foreslår udnævnt til formand for Kommissionen.

Europa-Parlamentet godkendte denne indstilling med beslutning af 22. juli 2004.

Ved afgørelse 2004/753/EF,Euratom af 5. november 2004, som ophæver og erstatter afgørelse

2004/642/EF,Euratom, vedtog Rådet, efter fælles overenskomst med den indstillede formand for

Kommissionen, en liste over de øvrige personer, som Rådet foreslår udnævnt til medlemmer af

Kommissionen.

Europa-Parlamentet godkendte ved afstemning den 18. november 2004 udnævnelsen af formanden

for og de øvrige medlemmer af Kommissionen som kollegium.

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Finansiering af terrorisme - Europarådets konvention*

Rådet vedtog en fælles holdning vedrørende revisionen af Europarådets konvention om hvidvask-

ning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold

(13343/04).

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

Inden for rammerne af de igangværende forhandlinger i Europarådet støtter EU udarbejdelsen af en

tillægsprotokol til konventionen, der skal omhandle bekæmpelsen af finansiering af terrorisme og

styrke samarbejdet i straffesager for så vidt angår udlevering af oplysninger om bankkonti.

Rådet vedtog også en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at forhandle et udkast til

tillægsprotokol inden for rammerne af Europarådets ekspertudvalgs drøftelser

(14643/04).

Det vestlige Balkan: Bekæmpelse af organiseret kriminalitet -

Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"1.

Rådet har med interesse noteret sig den rapport om konkrete foranstaltninger med henblik

på at styrke bekæmpelsen af organiseret kriminalitet med oprindelse i eller tilknytning til

det vestlige Balkan, som Formandskabets Venner har udarbejdet i medfør af det mandat,

Rådet gav denne gruppe den 19. februar 2004, og Rådet giver udtryk for støtte til og tilsagn

om at styrke bekæmpelsen af organiseret kriminalitet med oprindelse i eller tilknytning til

det vestlige Balkan.

Rådet understreger nødvendigheden af, som det fremhæves i rapporten:

at udvikle en EU-platform for effektiv udveksling af oplysninger og efterretninger om or-

ganiseret kriminalitet med oprindelse i eller tilknytning til det vestlige Balkan ved at opret-

te et net af embedsmænd med ansvar for udvikling af efterretningsaktiviteter (IDO'er) med

henblik på at støtte de nationale tjenesters udveksling af strafferetlige oplysninger og efter-

retninger med EU-organer, ved at styrke nettet af forbindelsesofficerer og ved i øget om-

fang at inddrage EU's politi- og toldmissioner på en måde, der stemmer overens med deres

nuværende mandat, samt udnytte eksisterende ressourcer bedre for at forbedre den faktiske

udveksling af oplysninger og efterretninger i regionen;

at forbedre det operative samarbejde med staterne i det vestlige Balkan ved at udbygge den

rolle, som Europol og taskforcen af politichefer spiller, og øge EU's og medlemsstaternes

indsats over for og støtte til de retshåndhævende enheder i det vestlige Balkan;

at opmuntre og støtte staterne i det vestlige Balkan og Sydøsteuropa med henblik på at

udvikle deres nationale og regionale kapaciteter og samarbejde ved at opfordre dem til at

opfylde de forpligtelser, de har indgået inden for rammerne af Thessaloniki-forummet på

RIA-området, og ved at fremme udviklingen af regionale samarbejdsinstrumenter samt de

øvrige anbefalinger i rapporten, jf. punkt 3.3. Rådet understreger, at det må prioriteres me-

get højt at nå op på databeskyttelsesniveauer, der svarer til EU's standarder.

2.1.

2.2.

2.3.

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

3.1.

Rådet har med henblik herpå besluttet:

under hensyntagen til, at forholdene i de enkelte stater i det vestlige Balkan er forskellige,

og at allerede eksisterende initiativer på dette område formentlig kan udfylde rollen, at på-

lægge de relevante rådsorganer straks at gå i gang med som første skridt at udarbejde en

plan for oprettelsen af et EU-net af IDO'er, der skal være til stede i alle landene i det vest-

lige Balkan. Med henblik herpå bør relevante embedsmænd fra EU og fra medlemsstater-

ne, der allerede befinder sig i landene i det vestlige Balkan, også varetage opgaverne som

EU's IDO'er og have ansvaret for at støtte og overvåge de nationale tjenesters udveksling

af strafferetlige oplysninger og efterretninger med EU's medlemsstater, Europol og andre

lande under hensyntagen til rapportens anbefalinger på dette område;

at anmode om, at alle medlemsstater navnlig for så vidt angår landene i det vestlige Balkan

uden tøven gennemfører Rådets afgørelse om fælles benyttelse af forbindelsesofficerer

(2003/170/RIA) ved at:

gå med til, at der i hvert land udpeges et ledende land med ansvar for tilrettelæggelse af re-

gelmæssige nationale møder med henblik på udveksling af strategiske og operationelle op-

lysninger under hensyntagen til rapportens anbefalinger på dette område

anmode formandskabet om med støtte fra Generalsekretariatet for Rådet at tilrettelægge et

regionalt møde med alle forbindelsesofficerer, der er udstationeret i det vestlige Balkan,

med henblik på at udveksle strategiske og operationelle oplysninger;

3.3.

at pålægge alle EU's instrumenter i regionen, navnlig politi- og toldmissionerne, at påtage

sig en mere aktiv og koordinerende rolle i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet ved at

sætte fokus på udveksling af strafferetlige oplysninger og udvikling af passende kapaciteter

hos de lokale retshåndhævende myndigheder. De erfaringer, der er gjort under eksterne po-

litioperationer, vil bidrage til at forbedre den interne sikkerhed i Den Europæiske Union;

at pålægge Europol-Gruppen og/eller andre relevante rådsorganer at arbejde videre med

udviklingen af Europols rolle som en partner for det vestlige Balkan under hensyntagen til

rapportens anbefalinger på dette område;

at anmode taskforcen af politichefer om inden for rammerne af deres kompetence at gå

aktivt ind i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet med oprindelse i eller tilknytning til

det vestlige Balkan under hensyntagen til rapportens anbefalinger på dette område, navnlig

ved at:

–

indkredse kriminelle aktiviteter og strukturer, som skal undersøges [...] på basis af

Europols vurdering af efterretningerne;

3.2.

3.4.

3.5.

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

3.6.

3.7.

3.8.

at opfordre medlemsstaterne til at gå ind i et tæt samarbejde med efterforskningstjenesterne

i staterne i det vestlige Balkan om spørgsmål, der har relation til organiseret kriminalitet;

at opfordre medlemsstaterne til at koordinere al operationel uddannelse i retshåndhævelse i

det vestlige Balkan i samarbejde med alle relevante regionale strukturer;

at tilskynde Kommissionen og EU's særlige repræsentanter til at standardisere koordine-

ringsordningen i staterne i det vestlige Balkan inden for alle sektorer, der yder bistand til

institutions- og kapacitetsopbygning, idet der tages hensyn til eksisterende koordinations-

mekanismer (CARDS-Udvalget). Man bør ligeledes overveje muligheden for at udvikle en

levende matrix over international bistand til regionen.

Ud over de retshåndhævelsesproblemer, der behandles i rapporten fra Formandskabets

Venner, fremhæver Rådet tillige vigtigheden af at forbedre det retlige samarbejde i krimi-

nalsager med landene i det vestlige Balkan.

Rådet bekræfter, at det har til hensigt at vende tilbage til sagen inden udgangen af 2005, og

anmoder alle relevante rådsorganer og taskforcen af politichefer om inden da at aflægge

rapport om, hvordan gennemførelsen af ovenstående konklusioner forløber. Den Tværfag-

lige Gruppe vedrørende Organiseret Kriminalitet bør foretage en første evaluering af de

fremskridt, der er gjort med hensyn til implementeringen af disse anbefalinger, inden ud-

gangen af juni 2005."

Minimumsstandarder for procedurerne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i med-

lemsstaterne*

Rådet nåede til enighed om en generel indstilling med hensyn til det ændrede forslag til Rådets di-

rektiv om minimumsstandarder for procedurerne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i

medlemsstaterne

(14203/04).

Teksten til direktivudkastet vil blive forelagt Europa-Parlamentet med

henblik på fornyet høring, inden den vedtages af Rådet.

Formålet med direktivet er at fastsætte ensartede procedurer for tildeling og fratagelse af flygtnin-

gestatus i EU-medlemsstaterne. Det indeholder:

grundlæggende principper og garantier vedrørende asylprocessen (f.eks. adgang til asylproces-

sen, ret til samtale, adgang til tolkning, adgang til juridisk repræsentation og spørgsmål vedrø-

rende frihedsberøvelse)

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

procedurer i første instans (f.eks. en behandlingsprocedure, kriterier for prioritering og frem-

skyndelse af ansøgninger, principper om sikkert oprindelsesland og grænseprocedurer) og

klage- og ankeadgang.

Rådet besluttede også at udsætte opstillingen af en fælles liste over sikre oprindelseslande til efter

direktivets vedtagelse, fordi det ikke i øjeblikket er muligt at nå til enighed om en sådan liste.

EKSTERNE FORBINDELSER

Niveauer for sikkerhedssamarbejdet med Schweiz og Kroatien

Rådet nåede til enighed om niveauet for sikkerhedssamarbejdet for så vidt angår udvekslingen af

klassificerede oplysninger med Schweiz og Kroatien.

ØKONOMISKE OG FINANSIELLE ANLIGGENDER

Moms - Tyskland - udgifter til varer og tjenesteydelser

Rådet vedtog en beslutning om at forlænge gyldigheden af Tysklands bemyndigelse til at ophæve

fradragsretten for moms på udgifter til varer og tjenesteydelser, når den afgiftspligtige persons eller

den afgiftspligtige persons personales privatforbrug eller mere generelt en ikke-erhvervsmæssig

anvendelse af disse udgør over 90% af den samlede anvendelse

(14274/04).

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

Denne særlige foranstaltning er en fravigelse af de generelle momsregler i direktiv 77/388/EØF.

Den anvendes indtil den 31. december 2009.

UDVIKLINGSPOLITIK

AVS - Budgettet for Centret for Virksomhedsudvikling

Rådet nåede til enighed om et udkast til afgørelse om budgettet for Centret for Virksomhedsudvik-

ling for 2005, som skal forelægges AVS-EF-Ambassadørudvalget med henblik på vedtagelse

(2138/04).

DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

Udveksling af klassificerede oplysninger - Rumænien

Rådet vedtog en afgørelse om at godkende indgåelsen af en aftale med Rumænien om sikkerheds-

procedurer for udveksling af klassificerede oplysninger

(12472/04).

HANDELSPOLITIK

EU/Ukraine - Aftale om stålprodukter*

Rådet vedtog en afgørelse om godkendelse af en aftale med Ukraine for 2004 om handel med stål-

produkter og en forordning om fastsættelse af de nødvendige gennemførelsesbestemmelser med

henblik på at erstatte de særlige ordninger, der har været gældende for disse produkter mellem par-

terne i de senere år, med en ny aftale

(13023/04 og 13027/04).

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

I forordningen fastsættes de administrative og forvaltningsmæssige bestemmelser og de kvantitative

lofter for import af disse produkter.

Aftalen vil tjene som grundlag for forhandlingen af en ny aftale for 2005-2006.

FISKERI

Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet - stemmeret

Rådet vedtog en afgørelse om ændring af den erklæring om udøvelse af kompetence og stemmeret,

som Fællesskabet har afgivet over for Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet

(13521/04).

I erklæringen præciseres det, at Det Europæiske Fællesskab har enekompetence med hensyn til for-

valtning og bevarelse af levende marine ressourcer, at medlemsstaterne har kompetence med hen-

syn til organisatoriske spørgsmål, og at der er delt kompetence med hensyn til andre spørgsmål.

Det Europæiske Fællesskab accepterede i juli 2000 indførelsen af et selvstændigt budget inden for

rammerne af aftalen om oprettelse af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet

(GFCM).

Indførelsen af et selvstændigt budget indebærer, at Fællesskabet yder et finansielt bidrag, hvilket

gør det nødvendigt at tilpasse erklæringen om kompetence og stemmeret i denne organisation.

GFCM afhænger fuldstændigt af budgettet for FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation

(FAO).

ÅBENHED

Aktindsigt

Rådet vedtog et svar på den genfremsatte begæring 26/c/01/04, idet den danske, nederlandske, fin-

ske og svenske delegation stemte imod

(14242/04).

14615/04 (Presse 321)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.XI.2004

BESKIKKELSER

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Rådet vedtog afgørelser om beskikkelse af :

–

Peter KORN som medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg som efter-

følger for Dagmar BOVING for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil

den 20. september 2006

(14237/04).

Vitalijs GAVRILOVS som medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

som efterfølger for Ieva JAUNZEME for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs.

indtil den 20. september 2006

(14236/04).

Alfred GEISSLER som medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg som

efterfølger for Ulrich FREESE for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil

den 20. september 2006

(13895/04).

–

14615/04 (Presse 321)