PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2621+2622 - Almindelige anl. Bilag 1
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

g deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

11. november 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 19. november 2004 –

dagsordenspunkt rådsmøde (almindelig anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23.

november 2004 – vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes op-

taget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDEN RIGSMIN ISTERIET

Nordgruppen

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 11. november 2004

Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), herunder møde mellem for-

svarsministre den 22.-23. november 2004

Aktuelt notat

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17. december 2004

- Udkast til kommenteret dagsorden

Flerårige finansielle rammer 2007-2013

(side

3. Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP)

15)

4. Mellemøsten

17)

5. Ukraine

17)

6. (Evt.) EU-Kina topmødet den 8. december 2004

17)

18)

8. (Evt.) Den europæiske naboskabspolitik

19)

9. Det vestlige Balkan

19)

10. Iran

20)

11. De Store Søers Område

21)

Forberedelse af Euro-Middelhavsmødet på udenrigsministerniveau

(Haag den 29.-30. november 2004)

(side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Sudan

21)

13. Effektiviteten af EU’s eksterne aktioner

22)

14. (Evt.) Revision af Cotonou-aftalen

22)

15. 2015 målene for udvikling- og fattigdomsbekæmpelse

23)

16.Opfølgning på Monterrey-forpligtelserne

26)

(side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17. Kommissionens årsberetning 2004 om EU’s udviklingspolitik og bistand til

tredjelande

27)

18. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer

28)

(side

19. Kommissionens anmodning om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om

individuelle partnerskabs- og samarbejdsaftaler med Thailand, Singapore,

Indonesien, Filippinerne, Malaysia og Brunei

29)

20. ESDP Afrika handlingsplan

30)

21. Forlængelse af EU’s politimission til FYROM, operation Proxima

30)

22. EU handlingsplan om Klimaforandringer (i relation til udviklingssamarbejde)

31)

23. Offentlige Private Partnerskaber

32)

24. Cypern

33)

25. Somalia

33)

26. Eventuelt

(side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17. december 2004

- Udkast til kommenteret dagsorden

Nyt notat.

Formandskabets udkast til kommenteret dagsorden for Det Europæiske Råd den 17. december

2004 foreligger endnu ikke.

Hovedemnet på mødet ventes at blive EU’s udvidelse. I forlængelse af Kommissionens ”udvidel-

sespakke” af 6. oktober 2004 vil Det Europæiske Råd skulle træffe beslutning angående indled-

ning af optagelsesforhandlinger med Tyrkiet og Kroatien samt vedrørende afslutning af forhand-

lingerne med Bulgarien og Rumænien.

Det Europæiske Råd ventes at gøre status for gennemførelsen af EU’s handlingsplan for bekæm-

pelse af terrorisme, herunder vedrørende civilbeskyttelse, indsats mod terrorfinansiering og inte-

grering af terrorbekæmpelse i EU’s eksterne politikker.

De finansielle perspektiver for 2007-2013 ventes ligeledes drøftet på baggrund af formandskabets

afrapportering.

Derudover forventes Det Europæiske Råd at vedtage en ny narkotikastrategi for perioden 2005-

2012.

Endvidere vil en række udenrigs- og sikkerhedspolitisk spørgsmål, herunder situationen i Iran,

Irak og Mellemøsten, kunne blive bragt op.

Mødet i Det Europæiske Råd ventes at være det første efter tiltrædelsen af den nye Kommission.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med det-

te dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

2. Flerårige finansielle rammer 2007-2013

Nyt notat.

1. Indledning

Kommissionen vedtog den 14. juli og 29. september en række forslag til retsakter vedrø-

rende nye flerårige finansielle rammer (perspektiver) for 2007-2013, der supplerer medde-

lelsen af 10. februar 2004. Retsakter vedrørende bl.a. eksterne relationer, retlige og indre

anliggender, forskning og miljø er endnu ikke fremlagt, men forventes fremlagt senere i

2004 eller i starten af 2005.

Under det nederlandske formandskab har sagen været drøftet regelmæssigt i GAERC, der

er ansvarlig for dagsorden 2007 processen, og i ECOFIN, som har en særlig interesse for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sagen. Der er fortsat tale om indledende drøftelser. Realitetsforhandlinger er ikke påbe-

gyndt.

På mødet den 22. november forventes formandskabet at gøre status for alle udgiftskate-

gorier i dagsorden 2007 pakken med henblik på forberedelse af DER i december. Endvi-

dere forventes en særskilt, uddybende politisk drøftelse blandt udenrigsministrene af mål-

sætninger og prioriteter for de eksterne politikker samt evt. en drøftelse af den inter-

institutionelle aftale.

2. Baggrund

Kommissionens kernepunkter for dagsorden 2007 er en udvikling af EU baseret på tre grundpil-

ler:



EU skal skabe flere og bedre jobs gennem større og bæredygtig vækst.

EU skal sikre borgerne et område præget af frihed, retfærdighed og sikkerhed.

EU skal have en stærk global rolle, der afspejler Europas politiske og økonomiske tyngde.

Kommissionen foreslår i sin meddelelse de samlede udgifter væsentligt forøget, jf. tabel 1 og 2.

Kommissions forslag indebærer en gennemsnitlig årlig realvækst i forpligtelser

i perioden 2006-

2013 i størrelsesordenen 4 pct. mod ca. 3 pct. i betalinger. Da EU-kommissionen forudsætter en

vækst i BNI på 2,3 pct. betyder det, at udgifterne som andel af den samlede økonomi (BNI) for-

ventes at være voksende for både forpligtelser og betalinger. Kommissionens oplysninger kan

sammenfattes som følger:

Tabel 1: Faktiske udgifter, gældende (2006) og foreslåede lofter (2007 og 2013)

Mia. euro 2004-priser

Faktiske udgifter i 2003

Årlig realvækst i BNI = 2,3%

Loft for EU’s budget. Forpligtelser

Loft for EU’s budget. Betalinger

90 mia. euro / 0,95 % af BNI

2006

2007

2013

Mia.

% af BNI

Mia.

% af BNI

Mia.

% af BNI

118

1,12

134

1,23

158

1,27

115

1,09

125

1,15

143

1,15

1. Tallene for 2006 svarer til de gældende lofter i de finansielle perspektiver for 2000-

2006, hvilket ikke inkluderer Den Europæiske Udviklingsfond. For 2007 og 2013 svarer

tallene til Kommissionens nye forslag, som inkluderer Den Europæiske Udviklingsfond.

Det er de faktiske udgifter, der er bestemmende for EU-landenes bidrag til det fælles

budget. Disse ligger traditionelt betydeligt under udgiftslofterne. Alle udgiftslofter ligger

desuden traditionelt betydeligt under det samlede årlige loft for, hvor meget EU maksi-

malt kan opkræve i finansiering (egne indtægter) på 1,24 pct. af BNI. Dette loft har derfor

ikke historisk haft praktisk relevans for fastlæggelsen af EU’s udgifter og skatteopkræv-

ningen til finansiering heraf.

Ifølge Kommissionens meddelelse vil de største enkelte udgiftsområder fortsat være den

fælles landbrugspolitik og samhørighed, om end særligt den fælles landbrugspolitiks andel

vil være faldende, særligt som andel af BNI, jf. tabel 2. Udgifterne til den fælles land-

Forpligtelser udtrykker

de maksimale årlige tilsagn, der kan indgås for budgetåret og efterfølgende to år.

Betalinger

udtrykker de

maksimale årlige udbetalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

brugspolitik (søjle I) forventes således at falde fra i 2006 0,42 pct. af BNI til 0,34 pct. af

BNI i 2013. Kommissionen beskriver det som en konsekvens af aftalen om et loft for de

fremtidige udgifter til markedsstøtte og direkte støtte fra Det Europæiske Råd gældende

frem til 2013. Hertil er lagt forventede udgifter som følge af den forventede optagelse af

Rumænien og Bulgarien.

Tabel 2. Udgiftsforslag i Kommissionens meddelelse: finansielle perspektiver 2007-2013 (i faste priser og reale

vækstrater)

Mill. euro

2004-priser

1.Bæredygtig vækst

Heraf:

1a. Konkurrenceevne

for vækst og beskæf-

tigelse

1b. Samhørighed for

vækst og beskæftigel-

2006

46.621

2007

58.735

2008

61.875

2009

64.895

2010

67.350

2011

69.795

2012

72.865

2013

75.950

2006

andel

BNI

0,45%

2013

andel

BNI

0,62%

Vækst

2006-

2013

62,9%

8.791

37.830

12.105

46.630

14.390

47.485

16.680

48.215

18.965

48.385

21.250

48.545

23.540

49.325

25.825

50.125

0,08%

0,37%

0,21%

0,41%

194%

33%

2.Forvaltning

naturressourcer

56.015 57.180 57.900 58.115 57.980 57.850 57.825 57.805

0,53%

Heraf:

Fælles landbrugspoli-

tik (søjle I)

43.735 43.500 43.673 43.354 43.034 42.714 42.714 42.293

0,42%

3.Borgerskab, fri-

hed, sikkerhed og

retfærdighed

2.342

2.570

2.935

3.235

3.530

3.835

4.145

4.455

0,01%

4.EU som en global

partner

11.232 11.280 12.115 12.885 13.720 14.495 15.115 15.740

0,11%

5.Administration

3.436

3.675

3.815

3.950

4.090

4.225

4.365

4.500

0,03%

Forpligtelser i alt

120.688 133.560 138.700 143.140 146.670 150.200 154.315 158.450 1,15%

Betalinger i alt

114.740 124.600 136.500 127.700 126.000 132.400 138.400 143.100 1,09%

Betalinger (andel af

BNI)

1.09%

1,15%

1,23%

1,12%

1,08%

1,11%

1,14%

1,15%

1,09%

Loft for egne indtæg-

ter. Betalinger (andel

af BNI)

1,24%

1.Loftet for maksimale forpligtelser i 2006, inkl. Den Europæiske Udviklingsfond.

2.EUF inkluderes fra 2008. For sammenlignelighed indgår beløb også i 2006 og 07, idet der dog ikke indgår

ger for 2006.

3.Eksklusiv Kommissionen, der i dag udgør godt 50 pct. af administrationsudgifterne.

4.Afvigelse fra tabel 1 skyldes, at EUF beregningsteknisk er med her, jf. note 2.

0,46%

0,34%

0,03%

0,13%

0,04%

1,27%

1,15

1,15%

betalin-

3,2%

-3,3%

90%

40%

31%

25%

Med den forventede vækstrate i BNI på 2,3 pct. om året samt den foreslåede samlede stigning i

udgifternes andel af BNI giver det en gennemsnitlig årlig realvækst på andre områder end den

fælles landbrugspolitik på 6 pct. i forpligtelser og 5 pct. i betalinger.

Nedenfor gennemgås øvrige elementer i Kommissionens meddelelse, som forventes drøf-

tet i forbindelse med GAERC den 22. november.

2.1 Bæredygtig vækst

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne budgetkategori omfatter dels foranstaltninger til fremme af konkurrenceevne,

vækst og beskæftigelse (1.a) og dels samhørighedspolitikken (1.b). Der lægges i Kommis-

sionens meddelelse stor vægt på Lissabon-målsætningerne. Det fremhæves, at en bære-

dygtig vækst og større social samhørighed i EU kræver, at EU's økonomi gøres dynamisk,

videnbaseret og gearet til vækst. Det understreges af Kommissionen, at en styrkelse af

Lissabon-strategien kræver større sammenhæng mellem konkurrenceevnefremmende for-

anstaltninger og samhørighedspolitikken. Endvidere understreger Kommissionen, at Lis-

sabon-strategien og det indre marked forudsætter effektiv økonomisk politik for at levere

en bæredygtig og balanceret økonomisk, social og miljømæssig udvikling.

2.1.1. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Denne kategori omfatter størstedelen af den nuværende kategori 3 for interne politikker, herun-

der især forskning & udvikling, der udgør ca. 2/3 af den nuværende kategori 3 og en stor del af

de transeuropæiske netværk.

Dette udgiftsområde foreslås at stige med i alt 194 pct. i faste priser over perioden 2006-2013,

svarende til en gennemsnitlig årlig realvækst på 16,7 pct. Udgiftsområdet foreslås opdelt i følgen-

de hovedområder:

Frem m e af konku rrenceevne i et fu ld t integreret ind re m arked

Under denne overskrift er målsætningerne:

a) at fuldende og forbedre det indre marked,

b) at sikre og forbedre virksomhedernes konkurrenceevne,

c) at skabe iværksætterånd og udvikling af små virksomheder,

d) at understøtte realiseringen af virksomheders innovative kapital, fremme overførsel af teknolo-

gi, institutionel forandringsvillighed og innovativt design,

e) systematisk tilgang til og brug af informationssamfundet baseret på en blanding af forskning,

regulering og offentlig/privat samspil og

f) fremme af miljøvenlig teknologi, der kan sikre udviklingen af renere teknologier i samspil med

økonomisk vækst.

Styrke EU’s ind sats i forskning og innovation

Dette vedrører EU’s offentlige forskningsindsats og skal overordnet fremme tiltrækning af for-

skere og investeringer, herunder private gennem attraktive miljøer, der udnytter synergierne i et

samlet europæisk forskningsområde.

Specifikt peges der under denne overskrift på:

a) at realisere et indre marked for forskning og udvikling,

b) hjælpe til at EU’s forskningsindsats nærmer sig 3 pct. af BNP i 2010 med 2 pct. point fra den

offentlige sektor og 1 pct. point fra den private sektor,

c) støtte og styrke forskning,

d) give øremærket støtte til forskerteams baseret på deres præstationer,

e) styrke den generelle forskningskapacitet gennem støtte til design, udvikling og brug af europæ-

isk infrastruktur til forskning,

f) fremme offentligt/privat samspil til teknologisk forskning gennem initiativer baseret på kon-

ceptet om teknologiske platforme,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

g) stimulere udviklingen af europæiske kompetencemiljøer (”poles of excellence”) baseret på net-

værk og samarbejde,

h) forbedre koordinationen af nationale forskningsprogrammer og –politikker,

i) støtte en europæisk rumforskning, herunder særligt ”Global Monitoring for Environment and

Security”, til fremme af bedre sammenhæng mellem europæiske tiltag og nationale tiltag i såvel

offentlig som privat regi, herunder søge partnerskab med andre lande som Rusland, Kina, Indien

og Brasilien og

j) skabe forskning der kan forøge sikkerheden i dens forskellige dimensioner, som f.eks. biologisk

terror, cyberkriminalitet og global sikkerhed, gennem sikring af Europas position i disse kom-

plekse forskningsnetværk.

Forbind e Eu rop a gennem EU-netværk

Transeuropæiske netværk foreslås også i fremtiden at stå centralt i forbedringen af såvel trans-

port- som energiområdet samt telekommunikation. Gennemførslen af de 26 prioritetsprojekter

foreslås at toppe i perioden 2007-2013. Det skønnes af Kommissionen, at dette vil dreje sig om et

samlet beløb på 220 mia. euro i perioden op til 2020, hvoraf den private sektor anslås at finansie-

re 20 pct., EU’s budget 20 pct. og nationale budgetter resten.

Forbed re kvaliteten af u d d annelse og læring

Der foreslås at målrette indsatsen mod 1) individuel mobilitet af studenter, undervisere og forske-

re og 2) partnerskab mellem uddannelsesinstitutioner. Indsatsen foreslås at rette sig mod opfyl-

delsen af målene a) 3 millioner studerende i mobilitetsprogrammer i 2010, b) 150.000 erhvervs-

faglige praktikanter (”trainees”) i mobilitetsprogrammer i 2013, c) 10 pct. af de skolesøgende skal

være involveret i mobilitetsprogrammer og d) 50.000 voksne som deltagende i mobilitetsprog-

rammer i livslang læring i 2013.

Den sociale d agsord en

Det foreslås at styrke den sociale dagsorden gennem fremme af treparts partnerskaber, jf. Kom-

missionens forårsrapport, til at identificere fælles udfordringer og formulere brugbare svar. Desu-

den understreges, at handling på EU-niveau er nødvendig, idet a) EU er det rette instrument til at

skabe et ensartet konkurrencegrundlag gennem fælles sociale standarder og fri bevægelig af ar-

bejdstagere, b) EU’s politik koordination fungerer som en katalysator for vigtige politiske pro-

grammer i medlemslande med begrænsede finansielle ressourcer og c) EU er det rette sted til at

fremme den sociale dialog og kvaliteten i de industrielle relationer som foreskrevet i traktaten.

2.1.2. Samhørighed for vækst og beskæftigelse

Denne nye kategori indeholder den nuværende kategori 2 for struktur- og samhørigshedsfonde

(samhørighed), idet landdistriktsfonden i den nuværende kategori 2, svarende til skønsmæssigt 3

mia. euro årligt i 2006, og fiskerifonden i den nuværende kategori 2 svarende til skønsmæssigt ca.

800 mill. euro årligt i 2006, er overført til den nye kategori for forvaltning af naturens ressourcer.

Derved frigøres der ekstra råderum i denne nye kategori for samme beløb.

Der foreslås en stigning på 33 pct. i faste priser i perioden 2006-2013, svarende til en gennemsnit-

lig årlig realvækst på 4,1 pct., udover de midler der er flyttet fra strukturfondene til kategorien for

forvaltningen af naturressourcer, jf. ovenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen lægger op til, at strukturfondspolitikken i fremtiden skal være et centralt middel i

en bæredygtig vækststrategi i EU, bl.a. gennem fokusering på implementeringen af Lissabon- og

Göteborg-målsætningerne.

Kommissionen lægger op til at samhørighedspolitikken skal bygge på principperne om:

a) Komplementaritet og konsistens i forhold til medlemsstaternes egen politik,

b) programmering (flerårig planlægning),

c) partnerskab mellem Kommissionen og medlemsstaterne,

d) subsidiaritet og proportionalitet i forhold til administration og kontrol,

e) delt forvaltningsansvar,

f) additionalitet, således at EU midler ikke træder i stedet for nationale midler og

g) ligestilling mellem kvinder og mænd

Kommissionen foreslår, at reformen af strukturfondspolitikken anvendes til at fremme effektivi-

teten, gennemsigtigheden og den politiske ansvarlighed i forhold til strukturfondspolitikken. Det

foreslås, at Rådet vedtager strategiske retningslinjer på fællesskabsniveau for den økonomiske,

sociale og territorielle samhørighed med henblik på at definere en ramme for strukturfondsind-

satsen i perioden 2007-2013 i overensstemmelse med de generelle økonomisk politiske retnings-

linjer (BEPGs) og den europæiske beskæftigelsesstrategi. De strategiske retningslinjer kan justeres

af Rådet midtvejs i perioden, såfremt der i perioden ændres i fællesskabets prioriteter. Medlems-

staterne pålægges at udarbejde et nationalt strategisk referencedokument for perioden 2007-2013,

der skal sikre overensstemmelse med Rådets strategiske retningslinjer. Tanken er at koble struk-

turfondspolitikken tættere til Lissabon-strategien.

Kommissionen foreslår en forenkling af målstrukturen i den fremtidige strukturfondspolitik med

fokus på tre mål:

Konvergens (mål 1).

Den primære målgruppe er regioner med et BNP på under 75% af EU’s gennemsnit (ca. 67% af

konvergensmidlerne). Det overordnede mål med strukturfondsstøtten til disse regioner vil være

fremme af vækst og konvergens.

For udfasningsregionerne (”phasing out”) foreslås overgangsordninger (ca. 8% af konvergens-

midlerne). Støtteniveauet i 2007 skal være lavere end i 2006, men højere end støtten i mål 2. Der

foreslås taget særligt hensyn til regioner, der ikke er fuldt integreret i mål 1 i 2006 (de nye lande).

Lande med et BNI på under 90% af EU’s gennemsnit vil kunne opnå støtte fra Samhørigheds-

fonden (ca. 24% af konvergensmidlerne). Fokus vil primært være på trans-europæiske netværk og

miljøprojekter, men også jernbaner, søfart samt andre transportprogrammer vil kunne opnå støt-

te.

Endelig vil der indenfor konvergensmålsætningen blive etableret særlig støtte til områder i EU’s

yderste periferi (0,42% af konvergensmidlerne).

Målet for regional konkurrenceevne og beskæftigelse (mål 2)

Støtten til regioner omfattet af målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse er delt i to

kategorier. Dels regioner, der uanset udvidelsen ikke længere ville være berettiget til støtte til de

fattigste regioner, som følge af naturlig økonomisk vækst (”phasing-in regioner”), samt dels alle

andre områder, som ikke er omfattet af konvergensmålsætningen. Kommissionen foreslår der-

med, at mikro-zoningen ophæves, således at f.eks. hele Danmark vil være berettiget til mål 2 støt-

te. Medlemsstaterne får dermed et større ansvar for at fordele midlerne internt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For indfasningsregionerne (”phasing-in”) foreslås overgangsordninger (ca. 17% af midlerne til

mål 2). Støtteniveauet i 2007 skal være lavere end i 2006, men højere end for øvrige regioner i mål

2 samt lavere end for udfasningsregionerne i mål 1. Der foreslås taget særligt hensyn til regioner,

der ikke er fuldt integreret i mål 1 i 2006 (de nye lande).

Hovedparten af midlerne i mål 2 vil gå til regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålsætnin-

gen eller støtten til indfasningsregionerne nævnt ovenfor (ca. 83% af midlerne til mål 2).

Målet for europæisk territorialt samarbejde (mål 3)

Støtte til grænseoverskridende samarbejde vil kunne gives til regionalt samarbejde og transnatio-

nalt samarbejde. Det regionale samarbejde omfatter samarbejde over landegrænser internt i EU

samt over visse eksterne landegrænser. Hertil kommer samarbejde over visse vandgrænser på op

til 150 km internt i EU. Erfaringsudveksling og netværksdannelse støttes indenfor hele EU’s om-

råde. En del af midlerne til regionalt grænseoverskridende samarbejde (ca. 12%) foreslås anvendt

til samarbejde med EU’s nye naboer via naboskabsinstrumentet og førtiltrædelsesstøtten til

kommende medlemslande.

På baggrund af erfaringer med vanskeligheder vedrørende det grænseoverskridende samarbejde

foreslår Kommissionen, at der mellem medlemsstater, regionale eller lokale myndigheder skal

kunne oprettes europæiske grupperinger vedrørende grænseoverskridende samarbejde. Grupper-

ne skal kunne oprettes af medlemsstater, regionale eller lokale myndigheder i to eller flere med-

lemslande efter fælles overenskomst. Der vil være tale om valgfrihed og ikke noget krav om op-

rettelse for at kunne modtage støtte. Tanken er, at grupperne skal kunne tillægges kompetence på

et afgrænset område med henblik på bl.a. programimplementering og/eller finansiel forvaltning

af programmidler.

Kommissionen lægger op til en fordeling af midlerne mellem de tre mål på henholdsvis 78,5%,

17,2% og 3,9% samt 0,3% til teknisk assistance fra Kommissionen. Fordelingen vil kunne for-

skydes en smule, da den endelige fordeling foretages på baggrund af statistiske oplysninger for de

seneste tre år til rådighed på vedtagelsestidspunktet.

Antallet af finansieringsinstrumenter reduceres til 3:

1) Regionalfonden (ERDF) kan finansiere programmer inden for alle tre nye mål.

2) Socialfonden (ESF) kan finansiere programmer inden for de nye mål 1 og 2.

3) Samhørighedsfonden kan finansiere programmer indenfor mål 1.

Til forskel fra nuværende periode indføres der et system, således at ét program kun skal finansie-

res fra en kilde (og ikke forskellige fonde). Forslaget bunder i et ønske om forenkling. Dog vil der

være visse undtagelser med henblik på ikke at gøre systemet for ufleksibelt.

2.2 Forvaltning af naturens ressourcer

Denne udgiftskategori omfatter den nuværende udgiftskategori 1, dvs. den fælles landbrugspoli-

tiks søjle I (kategori 1a) og store dele af landdistriktspolitikkens søjle II (kategori 1b). Desuden

indeholder kategorien nu også den del af landdistriktspolitikken, der i dag hører under kategori 2,

svarende til skønsmæssigt 3 mia. euro og fiskerifonden, der i dag hører under kategori 2, svarende

til skønsmæssigt 800 mill. euro. Kategorien omfatter tillige en række andre udgifter, der foreslås

overført fra andre kategorier, herunder, internationale fiskeriaftaler (fra kategori 4) og miljø (fra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kategori 3). Udgifterne til landbrugspolitikkens Søjle I optræder i en underkategori uden nummer,

herefter betegnet ”Søjle 1-underkategorien”

Der foreslås en samlet stigning i faste priser på 3,2 pct. over perioden 2006-2013, svarende til en

gennemsnitlig årlig realvækst på 0,45 pct. Den afdæmpede vækst skyldes, at cirka tre fjerdedele af

udgifterne i kategorien er omfattet af loftet over udgifterne under søjle I (DER/Bruxelles oktober

2002, jf. side 3).

2.2.1 Søjle 1 i den fælles landbrugspolitik

Udgiftsniveauet for den fælles landbrugspolitiks søjle I er i overensstemmelse med loftet fra

DER, oktober 2002. Loftet gælder for perioden 2007-2013 for et EU med 25 medlemslande.

Kommissionen foreslår derfor, at udgiftsrammen opgøres som summen af det vedtagne land-

brugsloft og de supplerende beløb, Kommissionen har foreslået til Rumænien og Bulgarien.

2.2.2 De øvrige områder under forvaltningen af naturens ressourcer

Denne underkategori omfatter de tre udgiftsområder udvikling af landdistrikter, fiskeri og miljø.

Land d istriktsp olitikken

Der foreslås en forenkling af finansieringen af landdistriktspolitikken. Midlerne til landdistrikts-

udvikling samles i en fælles landdistriktsfond. Den fremtidige støtte til landdistriktsudvikling fore-

slås at bygge videre på reformen fra juni 2003 og målene i Lissabon og Göteborg.

Det overordnede formål er at fremme en bæredygtig udvikling af landdistrikterne i forlængelse af

indkomst- og markedspolitikken under den fælles landbrugs- og samhørighedspolitik. Aktivite-

terne skal rette sig mod forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne, forbedring af

miljøet og forholdene i landdistrikterne og forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og

fremme af diversificering af de økonomiske aktiviteter.

Medlemslandene skal udarbejde et eller flere landdistriktsprogrammer for hele programperioden

2007-2013. Kommissionen foreslår, at den fremtidige politik på landdistriktsområdet bygges op

omkring 3 overordnede tematiske akser for landdistriktsudvikling: 1) Forbedring af landbrugets

og skovbrugets konkurrenceevne, 2) Arealforvaltning, miljø og landskab og 3) Diversifikation og

livskvalitet i landdistrikterne.

I denne sammenhæng henledes opmærksomheden på spørgsmålet om modulation. I juni 2003,

dvs. efter vedtagelsen af landbrugsloftet, besluttede Rådet at overføre midler fra søjle I til søjle II

(modulation). Det besluttedes i denne forbindelse, at modulerede midler forsat skulle regnes med

under udgiftsloftet for søjle I. Der er indført en mekanisme, der sikrer, at der ikke skabes ny plads

i budgettet for søjle 1 ved denne omlægning. Den krævede reduktion af den direkte støtte når

landbrugsudgifterne til søjle 1 nærmer sig loftet (degressivitet) anvendes således nu ved en lavere

tærskel nemlig det fastsatte loft for søjle I fratrukket omlægningsbeløbet. På tilsvarende vis neu-

traliseres den finansielle virkning af de tilsvarende omlægninger i bomulds- og tobakssektoren.

Fiskeri

Det foreslås at fortsætte indsatsen som vedtaget i fiskerireformen under dansk formandskab i

december 2002, således at der fokuseres på bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer baseret på

sund videnskabelig rådgivning og på forebyggende foranstaltninger i forvaltningen af fiskeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kombineret med akvakultur. Det understreges, at dette nu også er yderligere integreret i EU's

politik for bæredygtig udvikling.

Miljø

Det foreslås at målrette indsatsen i 2007-2013 mod:

a) implementering af EU’s klimaforandringsprogram, herunder sikring af at målet i Kyo-

to-protokollen om reduktion i EU’s drivhusgasser nås,

b) implementering af tematiske strategier som specifikt retter sig mod f.eks. jord, luft, pe-

sticider marinemiljø, bymiljø etc.,

c) implementering af ”Environmental Technology Action Plan (ETAP)” til indhøstning af

det fulde potentiale i miljøteknologi, reducere belastningen af naturens ressourcer, forbed-

re livskvaliteten for Europas borgere og samtidig fremme konkurrenceevne og økonomisk

vækst og

d) udvikle og implementere Natura 2000 netværk til beskyttelse af biodiversitet og imple-

mentering af biodiversitets handlingsplan.

2.3 Medborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

Kategorien består af dele af den nuværende kategori 3 for interne politikker og vedrører områder:

retlige og indre anliggender, sundheds- og forbrugerpolitik og kultur. Endelig må de nuværende

fødevaremidler i de interne politiker også forventes at være placeret i denne kategori. Der fore-

slås en samlet stigning for perioden 2006-2013 på 90 pct. i faste priser, svarende til en gennem-

snitlig årlig realvækst på 9,6 pct., hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med potentielle udgifter som

følge af allerede vedtagne målsætninger.

Eksterne grænser og immigration

Indsatsen foreslås, bl.a. i forlængelse af Thessaloniki-processen at rette sig mod følgende hoved-

områder:

a) kontrol og overvågning ved EU’s eksterne grænser, herunder oprettelse af et EU’s Agentur for

Grænsekontrol,

b) en fælles asylpolitik der kan sikre en retfærdig fordeling af opgaverne og

c) en fælles immigrationspolitik, der kan sikre en effektiv håndtering i lyset af særlige behov som

f.eks. i relation til arbejdsmarkedet.

Justits og sikkerhed

Indsatsen foreslås målrettet mod følgende hovedområder:

a) forbedret sikkerhed gennem bekæmpelse af terrorisme og bedre politimæssig indsats, herunder

vil indgå en forbedring og styrkelse af samarbejdet i Europol og Det Europæiske Politiakademi

b) skabelsen af et integreret og effektivt retligt område, der kan sikre borgernes rettigheder i for-

bindelse med grænseoverskridende situationer og transaktioner.

Sikkerhed og adgang til serviceydelser

Dette beskæftiger sig med at sikre borgerne adgang til basale minima for service og social sikker-

hed svarende til den økonomiske og sociale model i Europa. Herunder indgår:

a) beskyttelse af borgerne mod naturkatastrofer, sundhedskriser, miljøkriser mv.,

b) udvikle renere og mere sikre energi og transport systemer,

c) bruge fællesskabet til at imødegå store katastrofer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

d) bedre information til borgerne om deres rettigheder i henhold til offentlige serviceydelser,

sundhedsstandarder og fødevaresikkerhed,

e) bedre information om sundhedsydelser og

f) sikring af et passende niveau for basale serviceydelser af general europæisk interesse.

Fremme af europæisk borgerskab

Hovedformålet er at fremme dialog mellem og udveksling af borgere mellem landene til fortsat

udvikling af den gensidige forståelse og følelse af europæisk borgerskab. Som eksempler nævnes

nedbrydning af barrierer for netværk mellem museer, kunstnere og kulturelle institutioner og

større spredning af europæiske film og fjernsynsprogrammer.

2.4 EU som en global partner

Denne kategori består af den gamle kategori for eksterne politikker, idet internationale fiskeriafta-

ler dog er blevet flyttet til den nye kategori for forvaltning af naturens ressourcer. Endvidere er

den nuværende kategori for før-tiltrædelesstøtte flyttet hertil. Der foreslås en stigning på 40 pct. i

perioden 2006-2013 i faste priser. Dette svarer til en gennemsnitlig årlig realvækst på 4,9 pct., når

der er renset for effekten af overførslen af EUF.

Indbudgetteringen af Den Europæiske Udviklingsfond, der fra 2008 foreslås overført til EU’s

budget, indgår heri. Denne har et udgiftsniveau på ca. 3 mia. euro. I tabel 2 indgår denne som

nævnt, idet også tallene for forpligtelser for 2006 og 2007 er medtaget for at lette sammenlignin-

gen. Betalinger vedrørende forpligtelser for årene 2006 og 2007 indgår i sagens natur ikke.

EU’s politik som aktiv global partner foreslås fokuseret på tre hovedprioriteter.

EU’s naboer

Indsatsen på dette område skal bidrage til at hindre dannelsen af nye grænser i Europa gennem

større politisk, økonomisk og kulturelt samarbejde. Herunder er afsættet, at medlemslandene har

en fælles interesse i at konsolidere de demokratiske processer og systemer og fremme økonomi-

ske reformer i naboområderne.

EU som en p artner for bæred ygtig u d vikling

Indsatsen på dette område skal rette sig mod bistands- og udviklingspolitik i bred forstand. Det

foreslås, at en bred vifte af instrumenter tages i brug, rækkende fra handelspolitik til egentlig bi-

stand. Hovedformålet foreslås at være at sikre generelt bedre betingelser for bæredygtig udvikling

over hele verden gennem en kombination af international samarbejde og gode nationale politik-

ker. Konkret foreslås det at satse på fattigdomsbekæmpelse og opnåelse af 2015-målsætningerne

defineret af FN.

EU som en global aktør

Indsatsen foreslås fokuseret mod at styrke EU’s rolle som aktør på den internationale scene ved

at satse på a) strategisk sikkerhed og b) civil sikkerhed. Styrkelse af den strategiske sikkerhed ret-

ter sig mod bekæmpelsen af international terrorisme, forhindre spredning af masseødelæggelses-

våben etc. gennem en kombination af civile og militære midler. Styrkelse af den civile sikkerhed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retter sig mod at beskytte befolkningerne mod forskellige risici som konflikter, nationale katastro-

fer etc., idet afsættet er, at et EU med store grænseområder er særligt sårbar.

Kommissionen lægger op til en forenkling af det nuværende store antal finansielle instrumenter i

forbindelse med EU’s eksterne relationer. Der foreslås i alt seks instrumenter, der skal understøt-

te de tre overordnede prioriteter nævnt ovenfor.

Tre instrumenter der understøtter EU’s langsigtede eksterne politik:

1) Før tiltrædelsesinstrumentet;

2) Det europæiske nabo- og partnerskabsinstrument;

3) Økonomisk samarbejde og udviklingsinstrumentet.

Hertil kommer tre instrumenter der kan anvendes med kort varsel til løsning af bl.a. akutte kriser:

4) Stabilitetsinstrumentet;

5) Humanitær bistand;

6) Makrofinansiel bistand.

Førtiltrædelsesinstrumentet foreslås at dække kandidatlandene (Tyrkiet og Kroatien) samt poten-

tielle kandidatlande (resten af landene på det vestlige Balkan) og vil omfatte al støtte til de nævnte

lande. Det europæiske nabo- og partnerskabsinstrument vil dække al finansiel bistand til landene

omfattet af den europæiske naboskabspolitik, dvs. både naboerne mod øst og syd. Økonomisk

samarbejde og udviklingsinstrumentet vil omfatte lande ikke dækket af de to øvrige instrumenter.

Støtten hidtil givet via EUF foreslås integreret under instrumentet.

Stabilitetsinstrumentet foreslås anvendt til hurtig indsats inden andre instrumenter kan aktiveres

bl.a. i forbindelse med globale og regionale grænseoverskridende kriser i forhold til civil sikker-

hed, kriser i forbindelse med atomar sikkerhed samt tilvejebringelse af international fredsbeva-

rende kapacitet i samarbejde med regionale organisationer. Den humanitære bistand foreslås vide-

reført som hidtil. Makrofinansiel bistand foreslås anvendt som instrument i lande omfattet af det

europæiske nabo- og partnerskabsinstrument.

2.5 Administrative udgifter

Til forskel fra i dag, hvor EU-institutionernes administrative budgetter afholdes via én udgiftska-

tegori, foreslås det, at Kommissionens administrative budget fremover integreres i de operatio-

nelle udgiftskategorier og fordeles på de aktiviteter, som Kommissionen administrerer. Det fore-

slås således som led i indførelsen af aktivitetsbaseret budgettering (ABB) i den årlige budgetpro-

cedure, at alle udgifter ved en aktivitet opføres ét og samme sted på EU-budgettet. Den nye fi-

nansforordning, som trådte i kraft 1. januar 2003, stiller krav om indførelsen af ABB. Kommissi-

onens andel af de samlede administrative udgifter udgør i dag ca. 50 pct.

De øvrige institutioners administrative budgetter, herunder Rådets og Parlamentets, foreslås fort-

sat blive afholdt via en særskilt udgiftskategori kaldet administrative udgifter. Disse foreslås at

stige med samlet 31 pct. i faste priser over perioden 2006-2013, svarende til en årlig realvækst på

3,9 pct. Dertil kommer administrative udgifter til Kommissionen, der fremover foreslås afholdt

indenfor de enkelte kategorier.

2.6 Interinstitutionel aftale, herunder særligt fleksibilitet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmålet om fleksibilitet behandles i Forslaget til ny inter-institutionel aftale mellem Kommis-

sionen, Rådet og Europa-Parlamentet. Kommissionen foreslår, at der i den næste periode skal

være mulighed for løbende fleksibilitet indenfor visse fastsatte begrænsninger.

For det

første

anfører Kommissionen, at det i praksis har vist sig umuligt at justere de finansielle

perspektiver, hvorfor nye procedurer herfor vil være relevante. Kommissionen foreslår, at der i

forbindelse med den årlige trialog mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet, der finder sted

når budgetforslag for næste år præsenteres, bør kunne ske en vurdering af behovene.

For det

andet

anføres, at der konkret skal skabes øget fleksibilitet, hvorfor en ny ”overførsels flek-

sibilitet” skal indføres og erstatte det eksisterende fleksibilitetsinstrument. Den nye ”overførsels

fleksibilitet” vil være en kombination af de eksisterende instrumenter og skal desuden muliggøre

overførsler mellem udgiftskategorier indenfor fastsatte rammer og med undtagelse af midlerne

for de flerårige programmer for samhørighed og landdistriktsudvikling.

For det

tredje

foreslår Kommissionen en ny vækst- og konjunkturfond (”growth adjustment

fund”), der skal placeres indenfor budgettets nye kategori 1a for bæredygtig vækst og beskæftigel-

se. Denne skal kunne tilvejebringe et årligt tilskud på 1 mia. euro. Kommissionen anfører, at den-

ne kunne finansieres gennem genbevilling af uforbrugte, annullerede bevillinger som følge af

N+2-reglen (N+2-reglen betyder, at forpligtelsesbevillinger på strukturfondsområdet bortfalder,

hvis de ikke senest to år efter budgetåret er udmøntet i faktiske betalinger). De annullerede midler

som følge af N+2-reglen vil alternativt blive tilbageført til statskasserne.

For det

fjerde

foreslår Kommissionen, at der indføres fleksibilitet i den årlige budgetprocedure ved

budgetteringen af beløb fastlagt i flerårige udgiftsprogrammer. Disse programmers forordning

indeholder et bilag med referencebeløbene til programmet i de enkelte år. Kommissionen fore-

slår, at disse beløb skal kunne justeres i den årlige budgetprocedure med op til 5 pct. af beløbets

størrelse.

2.7 Merværdi ved løsninger på Europæisk plan

Kommissionen gør i sin meddelelse af 14. juli opmærksom på, at den deler synspunktet om at

aktioner på EU’s budget skal give reel merværdi på europæisk plan, men Kommissionens under-

streger i denne sammenhæng også, at dette skal ses i forhold til, at EU’s budget er af begrænset

størrelse (målt som andel af BNI) i forhold til nationale budgetter.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau, og

det er derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

4. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

De statsfinansielle konsekvenser skønnes potentielt meget betydelige, men på det foreliggende

grundlag kan der dog ikke gives et præcist skøn over de samlede konsekvenser. Mere konkrete

skøn må afvente større klarhed over forhandlingernes mulige udfald.

5. Høring

Kommissionens oplæg til de kommende finansielle perspektiver har ikke været sendt i høring i

sin helhed. De enkelte programmer vil i nødvendigt omfang blive sendt i høring af de ressortan-

svarlige ministerier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for råds-

mødet (økonomi- og finansministre) den 18. oktober 2004, rådsmødet (almindelige anliggender

og eksterne forbindelser) den 11.-12. oktober 2004 samt rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.

juli 2004.

Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP)

Nyt notat.

På rådsmødet i november vil ESDP blive drøftet blandt såvel forsvars- som udenrigsministrene.

Som noget nyt har det nederlandske formandskab ikke lagt op til, at der afholdes et fællesmøde

for både forsvars- og udenrigsministrene. Følgende emner ventes at blive drøftet på de to møder:



Igangværende operationer, herunder EU’s overtagelse af SFOR i Bosnien (Althea)



Civil kapabilitetskonference



Udvikling af militære kapabiliteter i lyset af styrkemål for 2010, herunder militær kapabili-

tetskonference



EU’s hurtige udrykningsstyrke (EU kampgruppe koncept)



Handlingsplaner for bl.a. ESDP’s rolle i kampen mod terrorisme, rolle i Afrika, samt

ESDP og rumpolitik

Operationer

Der ventes en drøftelse af status for de EU-ledede krisestyringsoperationer. Fokus vil være på

EU’s forestående militære krisestyringsoperation, Althea, der den 2. december 2004 ventes at

overtage NATOs SFOR-operation i Bosnien. Rådsmødet vil formelt skulle vedtage den fælles

aktion, der iværksætter operationen.

Danmark vil på grund af forsvarsforbeholdet ikke kunne deltage i operationen, men vil fortsat

være til stede i Bosnien i den civile krisestyringsindsats (politi). Danmark vil ikke kunne deltage i

vedtagelsen af den fælles aktion om operationen i Bosnien. Præamblen til den fælles aktion inde-

holder således en henvisning til det danske forsvarsforbehold og til, at Danmark ikke deltager i

finansieringen af operationen.

Civil kapabilitetskonference

I handlingsplanen for det videre arbejde med EU’s civile kapaciteter (endosseret af DER i juni

2004) forudses afholdelsen af en civil kapabilitetskonference, som vil finde sted i forbindelse med

Rådsmødet i november. Det overordnede mål med handlingsplanen er at sikre udviklingen af

civile kapaciteter, der gør EU i stand til at møde de udfordringer, som er fastlagt i Den europæi-

ske Sikkerhedsstrategi. Målet med den civile kapabilitetskonference er bl.a. at integrere de nye

medlemslandes bidrag i de eksisterende styrkemål, samt at revurdere de mål for den civile krise-

styring, som blev fastlagt på DER i Göteborg i 2001. Der ventes udsendt en erklæring fra kapabi-

litetskonferencen.

Militær kapabilitetskonference - status for udviklingen af militære kapabiliteter

Forsvarsministrene vil fokusere på arbejdet med at udvikle de nødvendige militære kapabiliteter

til at gøre EU i stand til at møde de udfordringer, som er fastlagt i Den europæiske Sikkerheds-

strategi. I 2003 blev Helsingfors-målene (med måldato 2003) erklæret for opfyldt - dog blev det

pointeret, at der var visse mangler i forhold til udsendelsesevne og -hastighed. I juni 2004 vedtog

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet Headline Goal 2010 som en ramme for udviklingen af nye styrkemål frem mod 2010, der i

højere grad sætter fokus på kvalitative end kvantitative kriterier.

På rådsmødet mødes forsvarsministrene i rammen af en militær kapabilitetskonference, hvor man

ventes at notere sig status i arbejdet med udviklingen af de militære kapabiliteter og samtidigt

offentliggøre en oversigt over fremskridt og fortsatte mangler. Forsvarsministrene ventes bl.a. at

anbefale, at det nyetablerede Forsvarsagentur knyttes tæt til det videre arbejde.

Grundet forsvarsforbeholdet har Danmark ikke tilmeldt militære aktiver til EU’s styrkekatalog.

Danmark tager ligeledes ikke del i arbejdet med at udvikle det nye headline goal.

EU’s hurtige udrykningsstyrke (EU-kampgruppe koncept)

Centralt i Headline Goal 2010 er oprettelsen af en hurtig reaktionskapacitet. I første omgang er

fokus på oprettelsen af et antal EU-kampgrupper hver bestående af ca. 1500 soldater, der med

kort varsel (5-10 dage) skal kunne udsendes i EU-ledede krisestyringsoperationer. FN har udtrykt

interesse for at anvende regionale organisationer til krisestyringsopgaver, særligt i Afrika. Skal EU

kunne påtage sig sådanne opgaver på vegne af FN, er det afgørende at have kampgrupper til rå-

dighed, der med kort varsel kan indsættes til bl.a. fredsskabende og humanitære opgaver.

Medlemsstaterne ventes på rådsmødet at oplyse, hvorledes de vil kunne bidrage til kampgrupper-

ne - dels i forhold til 2005 (”initial operational capability”), hvor én kampgruppe ad gangen vil

skulle være på højt beredskab, dels i forhold til 2007 (”full capability”), hvor to eller flere kamp-

grupper vil skulle være på højt beredskab. Foreløbigt forudses oprettelsen af i alt 7-9 kampgrup-

per fra 2007. Konceptet for EU-kampgrupper og NATOs reaktionsstyrke (NRF) vil skulle virke

gensidigt forstærkende.

Som følge af det danske forsvarsforbehold vil Danmark ikke kunne deltage i EU-kampgrupperne.

A thena-mekanismen

Rådsmødet ventes at drøfte en revision af Athena-mekanismen. Athena-mekanismen, der blev

vedtaget i februar 2004, fastlægger modaliteterne for fordelingen af udgifterne i forbindelse med

EU’s militære krisestyringsoperationer. Såfremt der på rådsmødet kan nås til enighed om en revi-

sion, forventes denne bl.a. at gå i retning af større fællesfinansiering samt hurtigere frigivelse af

midler for dermed at forbedre reaktionstiden.

Idet Danmark ikke deltager i EU’s militære operationer, vil revisionen ikke have betydning for

Danmark.

Andre emner

Rådet ventes desuden at vedtage fremadrettede handlingsplaner for ESDP’s rolle i kampen mod

terrorisme, rumpolitik samt Afrika.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med det-

te dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for råds-

mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.-14. september 2004.

Mellemøsten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nyt notat.

På rådsmødet ventes en drøftelse af den aktuelle situation i regionen, bl.a. som opfølgning på

mødet i Det Europæiske Råd den 4.-5. november 2004. Situationen i de palæstinensiske områder

efter Arafats død forventes ligeledes drøftet. Der forekommer stadig daglige sammenstød mellem

israelere og palæstinensere om end situationen p.t. synes mere rolig end de forgangne måneder.

Den humanitære situation er forværret som følge af israelske restriktioner, der bl.a. vanskeliggør

gennemførelsen af humanitær bistand.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med det-

te dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for råds-

mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 11.-12. oktober 2004.

Ukraine

Nyt notat.

I opfølgning af formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 4.-

5. november 2004 er det forventningen, at Rådet vil drøfte forløbet af 2. runde af præsidentvalget

i Ukraine den 21. november 2004.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med det-

te dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

(Evt.) EU-Kina topmødet den 8. december 2004

Nyt notat.

Det årlige topmøde mellem EU-Kina afholdes den 8. december i Haag. Forholdet mellem EU og

Kina er under udbygning inden for rammerne af Det Strategiske Partnerskab lanceret på topmø-

det i december 2003.

EU og Kina ser gensidigt hinanden som en attraktiv samarbejdspartner med en række fælles inte-

resser på det økonomiske, men i stigende grad også på det politiske område. Det er Danmarks og

EU's politik, at forholdet mellem Danmark og Kina fortsat skal udbygges. Danmark og EU kan

medvirke til, at Kina lever op til internationale forpligtelser på alle områder – også på menneske-

rettighedsområdet. Dansk Kina-politik har to hovedelementer: For det første en politisk dialog,

herunder en dialog om menneskerettigheder. For det andet en økonomisk dimension med fortsat

udvikling af de økonomiske og handelsmæssige forbindelser.

Danmark lægger i udmøntningen af Det Strategiske Partnerskab vægt på styrkelse af menneske-

rettighedsdialogen, indgåelse af en tilbagetagelsesaftale, samarbejde med Kina inden for rammer-

ne af WTO, hvor Kina er en vigtig spiller i Doha-runden, samt indgåelse af en ny samarbejdsafta-

le til afløsning af EU-Kina handels og samarbejdsaftalen fra 1985.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Råd den 12. december 2003 anmodede Rådet (almindelige anliggender og eks-

terne forbindelser) om at tage spørgsmålet om embargo på våbensalg til Kina op til fornyet over-

vejelse.

Våbenembargoen over for Kina er den eneste tilbageværende del af de sanktioner, som EU ind-

førte under indtryk af begivenhederne på Tiananmen Pladsen i 1989, og omfatter eksport af vå-

ben og ammunition. Våbenembargoen var en integreret del af den erklæring om Kina, som Det

Europæiske Råd vedtog på sit møde i Madrid den 26. – 27. juni 1989. Embargoen er implemente-

ret nationalt af medlemsstaterne.

Spørgsmålet ventes på topmødet rejst fra kinesisk side. Fra kinesisk side argumenteres for, at en

ophævelse af våbenembargoen vil være et naturligt led i Det Strategiske Partnerskab.

På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-27. januar, 26.-

27. april samt 11.-12. oktober 2004 var der foreløbige drøftelser af spørgsmålet om vå-

benembargoen. Som basis for en vurdering af situationen lægger man fra EU-side bl.a.

vægt på udviklingen i menneskerettighedssituationen i Kina samt anvendelsen af EU’s

fælles kodeks for våben-eksport.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med det-

te dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for råds-

mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 11.-12. oktober 2004.

7. Forberedelse af Euro-Middelhavsmødet på udenrigsministerniveau (Haag den 29.-

30. november 2004)

Nyt notat.

Euro-Middelhavs udenrigsministermødet den 29.-30. november 2004 i Haag mellem EU og de

10 middelhavspartnere er det andet midtvejsmøde mellem Barcelona VI (Napoli) og Barcelona

VII (Luxemborg).

Formålet med Haag-mødet er dels at gøre status over Barcelona-processens seneste udvikling og

dels at indlede forberedelserne af dets tiårs jubilæum i november 2005, herunder udarbejdelsen af

omfattende evaluering af den hidtidige proces med henblik på at revitalisere og styrke det fremti-

dige partnerskab.

Rådet ventes at godkende den fælles EU-position for Haag-mødet.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med det-

te dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for råds-

mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. november 2003.

(Evt.) Den europæiske naboskabspolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Genoptryk af det aktuelle notat forud for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 11.-12.

oktober 2004.

Kommissionen har indledt forhandlinger om handlingsplaner til gennemførelse af naboskabs-

politikken med Ukraine, Moldova, Marokko, Tunesien, Jordan, De palæstinensiske Selvstyreom-

råder og Israel. Hvis forhandlingerne er afsluttet inden rådsmødet, ventes resultatet forelagt.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med det-

te dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for råds-

mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 11.-12. oktober 2004.

Det vestlige Balkan

Nyt notat.

Rådet ventes at vedtage et udkast til fælles konklusioner for 2. EU-Vestbalkan udenrigsminister-

møde inden for rammerne af det ”EU-Vestbalkan Forum”, der blev skabt på det Europæiske

Råds møde i Thessaloniki i juni 2003, som forum for dialog mellem hhv. udenrigsministre og

ministre for retlige og indre anliggender fra EU og landene på Det vestlige Balkan. I konklusio-

nerne ventes ministrene at gøre status over udviklingen på Det vestlige Balkan og de fremskridt,

der er gjort med Stabiliserings- og Associeringsprocessen siden 1. udenrigsministermøde i dette

forum den 9. december 2003. Fra EU’s side kan man især ventes at arbejde for, at Vestbalkan-

landene tilkendegiver vilje til at fortsætte reformkursen med sigte på realiseringen af det perspek-

tiv om medlemskab, der ligger i Stabiliserings- og Associeringsprocessen. EU vil herunder lægge

vægt på, at de berørte Vestbalkan-lande forpligter sig til at samarbejde fuldt ud med krigsforbry-

derdomstolen vedrørende det tidligere Jugoslavien.

Udenrigsministermødet vil siden blive fulgt af et lignende forum-møde mellem ministrene for

retlige og indre anliggender fra EU og Vestbalkan, den 3. december 2004.

Rådet ventes uden debat at godkende udkast til rammeaftaler med landene på Det vestlige Balkan

med henblik på at muliggøre deres deltagelse i udvalgte fællesskabsprogrammer i overensstem-

melse med beslutning herom på Det Europæiske Råd i Thessaloniki i juni 2003. Rammeaftalerne,

der følger modellen fra lignende aftaler tidligere indgået med EU-kandidatlande, ventes under-

tegnet under EU-Vestbalkan udenrigsministermødet.

Rådet ventes uden debat at træffe beslutning om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftale

mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken

Kroatien på den anden side.

Aftalen undertegnedes 29. oktober 2001, og Europaparlamentet gav sit samtykke til aftalens ind-

gåelse den 12. december 2001. Folketinget meddelte den 30. april 2002 sit samtykke til, at Rege-

ringen på Danmarks vegne tiltrådte aftalen. Efter afslutningen af de nationale procedurer i med-

lemsstaternes parlamenter vil aftalen kunne træde i kraft den 1. januar 2005.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med det-

te dagsordenspunkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for råds-

mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 11.-12. oktober 2004.

10. Iran

Nyt notat.

På rådsmødet forventes en drøftelse af status for Irans atomprogram, herunder for de forhand-

linger med Iran som Frankrig, Tyskland, UK og EU’s Rådssekretariat har iværksat, samt evt. en

bredere drøftelse af udviklingen af forholdet mellem EU og Iran.

På baggrund af en IAEA-rapport af 1. september 2004 om Irans atomprogram vedtog IAEA’s

Styrelsesråd på sit møde den 13.-18. september 2004 en kritisk Iran-resolution. Resolutionen op-

fordrer Iran til at iværksætte en række tiltag inden Styrelsesrådets møde den 25. november 2004.

Bl.a. på denne baggrund påbegyndtes, med udgangspunkt i en Rådsdrøftelse (almindelige anlig-

gender og eksterne forbindelser) den 11.-12. oktober 2004 ovennævnte forhandlinger med Iran

vedrørende det iranske atomprogram. Forhandlingerne med Iran forventes afsluttet inden det

kommende møde i Styrelsesrådet. Forhandlingsresultatet vil formodentlig få betydelig indflydelse

på Styrelsesrådets behandling af sagen.

Da menneskerettighedssituationen i Iran har udviklet sig i negativ retning i det seneste år, er det

muligt, at også dette spørgsmål vil blive taget op. Dialogen mellem EU og Iran har kunnet holdes

i gang, men der er få konkrete resultater heraf. EU-landene er indtil videre enige i ønsket om at

fortsætte dialogen.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med det-

te dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for råds-

mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 11.-12. oktober 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. De Store Søers Område

Nyt notat.

Rådet forventes at drøfte en opfølgning på Den Internationale Konference for De Store

Søers Område, der afholdes på stats- og regeringschefniveau den 19.-20. november 2004.

Konferencen er den første i en række, hvor 11 lande i regionen skal drøfte fred og sikker-

hed, demokrati og god regeringsførelse, økonomisk udvikling og regional integration samt

humanitære og sociale spørgsmål. De 11 deltagende lande er Angola, Burundi, Den Cen-

tralafrikanske Republik, Den Demokratiske Republik Congo, Kenya, Rwanda, Republik-

ken Congo, Sudan, Tanzania, Uganda, Zambia. Konferencen gennemføres under ledelse

af AU og FN. EU deltager på trojkaniveau.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med det-

te dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

12. Sudan

Nyt notat.

Rådet forventes at drøfte den aktuelle situation i Sudan, især status for fredsprocesserne og krisen

i den vestlige Darfur region.

Rådet har i stigende grad fordømt situationen i Darfur, senest på Det Europæiske Råds møde den

4.-5. november 2004. EU lægger pres på Sudans regering og oprørsbevægelserne om overholdelse

af menneskerettigheder og forbedring af sikkerhed i området. EU støtter den Afrikanske Unions

(AU) mæglingsbestræbelser, og yder bistand og ekspertise til AU’s observatørmission, som er

under udvidelse til 3.320 personer. EU støtter kravene fremsat i FN’s Sikkerhedsrådsresolution

1556 af 30. juli 2004 og resolution 1564 af 18. september 2004, herunder muligheden for yderli-

gere skridt mod Sudans regering, samt nedsættelse af en international kommission til undersøgel-

se af overtrædelser af international lov og menneskerettigheder.

Under drøftelserne ventes rådet med udgangspunkt i den seneste udvikling at fokusere på, hvor-

dan EU i samarbejde med FN og AU fortsat kan bidrage aktivt til fredsprocesserne og løsning af

krisen i Darfur.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med det-

te dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for råds-

mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.-14. september 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13. Effektiviteten af EU’s eksterne aktioner

Nyt notat.

Rådet forventes med udgangspunkt i oplæg fra det hollandske formandskab at gennemføre en

orienteringsdebat om effektiviteten af EU’s optræden udadtil. Det hollandske formandskab har

valgt at drøfte de samme emner, som blev drøftet i orienteringsdebatten under det irske for-

mandskab i januar i år og hovedvægten i debatten vil være på udviklingsmæssige aspekter:

Rådet ventes at drøfte EU’s bidrag til opfyldelse af 2015-målene, der udgør den overordnede

ramme for den globale indsats for udvikling og fattigdomsbekæmpelse. EU gav ved FN-

topmødet i Monterrey i marts 2002 tilsagn om at yde et væsentligt bidrag til opfyldelsen af 2015-

målene, herunder ikke mindst et tilsagn om øget udviklingsbistand.

Rådet forventes at drøfte muligheden for at skabe yderligere sammenhæng mellem EU’s udvik-

lingspolitiske, politiske og økonomiske målsætninger og instrumenter. Rådet forudses i den for-

bindelse særligt at fokusere på EU’s rolle i det multilaterale arbejde i FN, Bretton Woods-

institutionerne og andre internationale organisationer. Det forventes herunder at ville blive drøf-

tet, hvordan EU kan bidrage til at sikre fred og stabilitet, der er vigtige forudsætninger for øko-

nomisk udvikling og fattigdomsbekæmpelse.

Endelig forventes Rådet at gøre status for bestræbelserne på at effektivisere Fællesskabs-

bistanden. Kommissionen har siden 2000 gennemført en reform af forvaltningen af Fællesskabs-

bistanden med det formål at forbedre projekternes og programmernes kvalitet, sikre en hurtigere

gennemførelse af bistanden, forbedre procedurerne for forvaltningen, og at øge virkningen og

synligheden af bistanden. Muligheden for øget anvendelse af standardiserede retningslinier for

fordeling af ressourcer på tværs af EU’s bistandsprogrammer ventes i den forbindelse drøftet.

Kommissionens forslag om en forenkling af de finansielle instrumenter for eksterne relationer

forventes også drøftet.

Rådet forventes at ville anbefale, at Kommissionen udarbejder et udkast til opdatering af EU's

udviklings-politiske målsætninger fra november 2000 med henblik på godkendelse i Rådet inden

januar 2006.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med det-

te dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen. Folketingets Eu-

ropaudvalg har dog tidligere modtaget aktuelt notat om gennemførelsen af orienterings-debatten,

senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-27. januar

2004.

14.

(Evt.)

Revision af Cotonou-aftalen

Nyt notat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet forventes at drøfte de igangværende forhandlinger om en revision af Cotonou-aftalen mel-

lem AVS-landene (udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet) og EU.

Cotonou-aftalen blev underskrevet den 23. juni 2000 og trådte i kraft den 1. april 2003. Aftalen

fastlægger rammerne for Fællesskabets bistandssamarbejde og handelsmæssige relationer med

AVS-landene.

Cotonou-aftalen er indgået for 20 år med mulighed for revision af aftalen hvert femte år. Revisi-

onsforhandlinger blev indledt i maj måned og skal være afsluttet inden den 1. marts 2005. For-

handlingerne vil også skulle omfatte en ny finansprotokol for perioden 2005-2010, med mindre

der som led i forhandlingerne om de finansielle perspektiver efter 2007 træffes beslutning om

indbudgettering af Den Europæiske Udviklingsfond i EU-budgettet. Forhandlingerne om et

fremtidigt handelsregime med regionale økonomiske partnerskabsaftaler er ikke omfattet af revi-

sionen. Disse forhandlinger har allerede siden efteråret 2002 fundet sted i særligt regi.

Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) traf den 23.-24. februar 2004 beslutning

om de emner, som ønskes forhandlet fra EU’s side. Det er især områder, hvor gennemførelsen

af bistanden vil kunne effektiviseres. Bl.a. fleksibilitet i ressourcefordelingen, afbinding af bistan-

den og lettelse af procedurerne for regionalt samarbejde og fleksibilitets-muligheder i forbindelse

med finansiering af konflikthåndtering. Som nye emner foreslås indsat bestemmelser i aftalen om

indsatsen mod terrorisme og masseødelæggelsesvåben samt anerkendelse af Den Internationale

Straffedomstol.

AVS-landene har fremsat ønske om forhandling om samarbejdets politiske dimension herunder

om konsultationer og bilæggelse af tvister, om information og kommunikation, om beskyttelse af

intellektuelle ejendomsrettigheder samt om humanitær bistand og nødhjælp.

Der er indtil nu kun opnået begrænsede resultater i forhandlingerne.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med det-

te dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen. Folketingets Eu-

ropaudvalg har dog tidligere modtaget aktuelt notat om de forhandlingsemner, der blev foreslået

fra EU’s side til AVS-landene, forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbin-

delser) den 23.-24. februar 2004 og et aktuelt notat om drøftelserne om EU’s forventede for-

handlingsposition forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.

–27. april 2004.

15. 2015 målene for udvikling- og fattigdomsbekæmpelse

A) Fremskridtsrapport om EU’s forberedelse af gennemgangskonferencen i FN i 2005 af 2015-

målene.

Nyt notat.

Rådet forventes at modtage en mundtlig redegørelse fra Kommissionen om fremskridt i forbere-

delserne af en fælles EU-rapportering til FN-konferencen i 2005 om gennemførelsen af 2015-

målene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I 2000 vedtog stats-og regeringscheferne på FN’s Generalforsamling ”Årtusinderklærin-

gen”. Erklæringen bekræfter det internationale samfunds enighed om grundlæggende

principper for fred, frihed, demokrati, sikkerhed, nedrustning og udvikling. Generalsekre-

tærens drejebog for gennemførelse af erklæringen opstiller bl.a. otte mål på udviklingsom-

rådet - 2015 Målene - som Danmark støtter gennem såvel det bilaterale bistandssamarbej-

de som i den multilaterale indsats.

2015 Målene er meget ambitiøse, men de kan nås inden 2015, hvis alle yder deres bidrag.

Der er tale om otte konkrete mål, nemlig:

Halvere fattigdommen

Sikre skolegang for alle børn

Sikre kvinder ligestilling

Nedbringe børnedødeligheden med to tredjedele

Nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med tre fjerde-

dele

Stoppe spredningen af hiv/aids og andre smitsomme sygdomme

Sikre et bæredygtigt miljø

Skabe et globalt partnerskab for udvikling

Realisering af målene er et fælles ansvar, som FN’s medlemslande har påtaget sig, og for

specielt Afrikas vedkommende er der brug for en helt særlig indsats, hvis målene skal nås.

Den danske regering forfølger allerede målene i udviklingssamarbejdet – både bilateralt og

multilateralt.

I efteråret 2005 vil der i tilknytning til FN’s generalforsamling blive afholdt en gennem-

gangskonference om de foreløbige resultater af arbejdet med gennemførelse af 2015-

målene.

Danmark har den 8. oktober 2004 offentliggjort sin anden nationale rapport om gennem-

førelsen af forpligtelserne i Mål 8. En række af forpligtelserne ifølge Mål 8, bl.a. afskaffel-

se af landbrugssubsidier og handelsrestriktioner er underkastet fællesskabskompetence.

Den danske rapport er samtidig tilgået Kommissionen som Danmarks bidrag til den fæl-

les synteserapport fra EU, som Kommissionen forventes at forelægge udkast til for Rådet

i april 2005.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med det-

te dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen. Folketingets Eu-

ropaudvalg har dog tidligere modtaget aktuelt notat om 2015 Målene og FN’s topmøde i septem-

ber 2005, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-

27. april 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

B) Opfølgning af den internationale konference om befolkning og u dvikling

Nyt notat.

Nederlandene har under deres EU-formandskab prioriteret seksuel og reproduktiv sundhed samt

hiv/aids højt i det europæiske udviklingssamarbejde. Dette skal primært ses i lyset af tiåret for

afholdelsen af FN’s konference om befolkning og udvikling (International Conference on Popu-

lation and Development (ICPD), der fandt sted i Kairo i 1994.

Formandskabet har bl.a. arrangeret feltbesøg og taget andre initiativer for at få de ti nye med-

lemslande engageret i den hidtidige stærke EU opbakning til ICPD. Handlingsprogrammet fra

Kairo-konferencen er godkendt af EU (i 1996), og EU’s befolkningspolitik og programmer byg-

ger på principperne herfra. Foruden en stærk politisk opbakning står EU for ca. 60 pct. af do-

norstøtten til handlingsprogrammets implementering.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner har været drøftet i udviklingsarbejdsgruppen. Neder-

landenes udspil følger den hidtidige stærke EU-opbakning til handlingsprogrammet og lægger op

til, at EU og medlemsstaterne i de kommende år fortsat påtager sig et stærk lederskab i forhold til

Kairo-handlingsprogrammets implementering med øget donorfinansiering og bedre koordinering

og integration af hiv/aids-forebyggelse og –bekæmpelse i handlingsprogrammets indsatsområder.

Endvidere lægges der i forhold til FN’s opfølgningsmøde om årtusindeerklæringen og 2015 Må-

lene i 2005 vægt på, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder placeres centralt i forhold

til indfrielsen af 2015 Målene.

Fra dansk side har man sammen med gruppen af ligesindede (Sverige, Irland, Storbritannien, Fin-

land) støttet og anerkendt den betydelige indsats, det nederlandske formandskab har ydet for at

sætte Kairo-handlingsprogrammet højt på EU’s udviklingspolitiske dagsorden og sikre fortsat

politisk og finansiel EU-lederskab og -opbakning.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med det-

te dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

C) Hiv/Aids og andre fattigdomsrelaterede sygdomme KOM (2004) 726

N yt notat.

På linie med en styrket indsats på seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder har Nederlan-

dene prioriteret bekæmpelse af hiv/aids højt under formandskabet. Dette ligger i forlængelse af

en stærk indsats både bilateralt og multilateralt på området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som led i prioriteringen af hiv/aids afholder formandskabet et særligt møde om forebyggende

indsatser for kvinder og piger den 30. november 2004. Mødet arrangeres i samarbejde med FN-

systemets fælles hiv/aids program, UNAIDS, og ”International Partnership for Microbicides”.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner har været drøftet i udviklingsarbejdsgruppen ligesom

EU’s indsats på sundhedsområdet, herunder bekæmpelse af hiv/aids, løbende drøftes i en ek-

spertgruppe for medlemslandene.

Rådskonklusionerne lægger op til en klar tilslutning til principperne bag UNAIDS’ initiativ om

koordination af hiv/aids indsatsen på landeniveau. Konklusionerne henviser desuden til Dublin

deklarationen om bekæmpelse af hiv/aids i Europa og Centralasien. Nødvendigheden af en hur-

tig gennemførelse af Doha deklarationen om TRIPs og sundhed understreges. Det understreges

videre, at der er behov for yderligere ressourcer til bekæmpelse af de tre væsentligste smitsomme

sygdomme – aids, TB og malaria og at forskning i nye forebyggende teknologier, herunder vacci-

ne, bør styrkes. EU og medlemslandenes indsats i en række multilaterale organisationer fremhæ-

ves desuden. Rådskonklusionerne afsluttes med en anmodning til Kommissionen om at udarbej-

de og præsentere en handlingsplan for de forskellige indsatsområder senest april 2005.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med det-

te dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

16. Opfølgning på Monterrey-forpligtelserne

Nyt notat.

KOM (2004) 150 og KOM (2004) 246

Rådet forventes med udgangspunkt i et oplæg fra formandskabet at drøfte en række anbefalinger

om harmonisering af EU’s udviklingsbistand.

Harmonisering blev for alvor sat på dagsordenen på Monterrey-konferencen om udviklings-

finansiering i 2002. Her blev det konkluderet, at bedre donorharmonisering skal mindske de ad-

ministrative omkostninger og dermed bidrage til at øge andelen af bistandsmidler, der går til di-

rekte fattigdomsbekæmpelse. På en konference om harmonisering i Rom i februar 2003 forplig-

tede en lang række donorer, inklusiv Kommissionen, sig til, at harmonisering skal tage udgangs-

punkt i det enkelte udviklingsland, ledes af landet selv og omfatte alle donorer. Samtidig under-

stregede donorerne, at de forventer, at samarbejdslandene tager ansvar for donorkoordination og

for at gennemføre reformer, der muliggør, at donorerne gradvis kan basere sig på samarbejdslan-

denes egne systemer. Ved en opfølgningskonference i Paris i 2005 skal der fastsættes konkrete

mål på harmoniseringsområdet. Disse konkrete mål skal lede frem mod drøftelserne om udvik-

lingsfinansiering i forbindelse med 2005-Topmødet om Status for Årtusindeerklæringen.

På mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i Barcelona i marts 2002

forpligtede EU-landene sig til at gøre fremskridt på en række punkter i Monterrey-dagsordenen,

herunder at tage konkrete initiativer inden for koordination af politikker og harmonisering af

procedurer. I opfølgning heraf fremlagde Kommissionen forud for mødet i Rådet (almindelige

anliggender og eksterne forbindelser) i april 2004 en række anbefalinger til bedre koordination og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

harmonisering af EU’s samlede udviklingsbistand. Rådet nedsatte i april 2004 en midlertidig ek-

spertgruppe i rådsregi, som skulle gennemgå Kommissionens anbefalinger og udarbejde grundla-

get for en EU-handlingsplan. Ekspertgruppen skal rapportere til Rådet i november 2004.

I et foreløbigt oplæg fra ekspertgruppen tages der udgangspunkt i følgende principper for EU’s

harmoniseringsbestræbelser: At harmonisering hvor muligt skal baseres på modtagerlandets be-

hov under modtagerlandets ledelse; at EU skal undgå overlappende aktiviteter, men i stedet skal

vælge aktiviteter, der komplementerer andre indsatser; at harmonisering ikke kun skal foregå mel-

lem EU medlemslande, men skal inkludere så mange donorer som muligt; at harmonisering gæl-

der alle bistandsinstrumenter; og at der skal gøres maksimalt brug af de af Rådet godkendte ret-

ningslinier for EU koordination. På denne baggrund fokuseres der på at identificere praktiske

initiativer for gennemførelsen af koordination og harmonisering.

I det foreløbige oplæg fra ekspertgruppen foreslås det, at EU i alle udviklingslande, hvor det be-

sluttes lokalt, kan udarbejde handlingsplaner for, hvordan medlemslande og Kommissionen kan

støtte landets egne harmoniseringsbestræbelser og derved gennemføre de forpligtelser, der blev

indgået i Barcelona i 2002 og i Rom i 2003. Handlingsplanerne foreslås udarbejdet i samarbejde

med modtagerlandet og delt med andre donorer i de givne lande.

Det foreløbige oplæg foreslår endvidere, at medlemslande og Kommissionen tilslutter sig fælles

donor-aktiviteter med alle donorer, uanset om de er medlemmer af EU eller ej. Det foreslås, at

såvel medlemslande som Kommissionen decentraliserer administrationen af udviklings-bistanden

til repræsentationer i modtagerlandene for at understøtte den lokale harmoniserings-proces og det

anbefales, at medlemslandene i Rådets regi inden slutningen af 2005 diskuterer, hvilke initiativer

der kan støtte en decentraliseringsproces.

Det foreløbige oplæg foreslår, at der kan udvikles en række fælles retningslinier for bistands-

samarbejdet, herunder for fælles planlægning i forbindelse med udarbejdelse af landestrategier

med sigte på over tid at synkronisere planlægningen med modtagerlandets planlægningscyklus.

Ekspertgruppen finder ikke, at der er behov for et egentligt direktiv vedrørende fælles procedurer

for gennemførelsen af bistandssamarbejdet, men foreslår, at der i stedet i handlings-planerne ud-

arbejdes en række konkrete tiltag, som kan fremme harmoniseringen. Det anbefales, at medlems-

landene og Kommissionen gør regler og procedurer så fleksible som muligt for at understøtte

harmonisering.

Ekspertgruppen anfører, at der vil være behov for en effektiv overvågning af en eventuel gen-

nemførelse af anbefalingerne. Dette foreslås at finde sted indenfor rammerne af allerede eksiste-

rende mekanismer, herunder gennem Kommissionens årlige rapport om gennemførelse af Barce-

lona-forpligtelserne. Som noget nyt foreslås det, at EU for bistandsmodtagerlandene udarbejder

en årlig rapport om status for EU’s koordinering og harmoniseringsbestræbelser.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med det-

te dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om opfølgningen på Monterrey-

forpligtelserne, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den

26.-27. april 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17. Kommissionens årsberetning 2004 om EU’s udviklingspolitik og bistand til tredje-

lande

Nyt notat.

KOM (2004) 536 endelig

Rådet forventes med udgangspunkt i Kommissionens årsrapport at drøfte udviklingen i Fælles-

skabets udviklingsbistand og gennemførelsen af den eksterne bistand i 2003.

Kommissionen har i 2003 fortsat bestræbelserne på at forny og effektivisere Fællesskabsbistan-

den både i forhold til overordnede strategiske målsætninger og i forbindelse med forvaltningen af

bistanden.

Kommissionens årsrapport for Fællesskabets udviklingsbistand og gennemførelsen af den ekster-

ne bistand i 2003 gør status for de strategiske mål og opfølgningen på disse samt på fremskridte-

ne i reformprocessen. Rapporten indeholder endvidere en beskrivelse af Fællesskabets geografi-

ske og tematiske aktiviteter. Rapporten er udbygget væsentligt i forhold til tidligere årsrapporter.

Årsrapporten indeholder således et nyt kapitel om effektivitet i Fællesskabsbistanden. Desuden er

der sat særlig fokus på sammenkædningen mellem regeringsførelse, sikkerhed og udvikling.

Rådet forventes i forbindelse med drøftelserne bl.a. at understrege disse kvalitative forbedringer i

årsrapporten i forhold til tidligere år, herunder at reformbestræbelserne synes at begynde at vise

resultater i form af øget effektivitet. Rådet forventes endvidere at bifalde Kommissionens forsatte

bestræbelser med henblik på at nå 2015-målene og Fællesskabets bidrag hertil blandt andet i form

af en yderligere styrkelse og en hurtigere gennemførelse af Fællesskabsbistanden.

Rådet forventes ligeledes at ville tilskynde Kommissionen til at gøre årsrapporten endnu mere

anvendelig som måleinstrument for opnåelsen af de strategiske målsætninger, herunder en syste-

matisk vurdering af Fællesskabets tiltag med henblik på at reducere fattigdommen under hvert

enkelt af de regionale programmer.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i for-

bindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen. Folketingets Eu-

ropaudvalg har dog tidligere modtaget aktuelt notat om Kommissions årsrapport for 2002, senest

forud for rådsmødet (almindelige forbindelser og eksterne relationer) den 18.-19. november 2003.

18. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer

Nyt notat.

Formandskabet ventes at give en kort status for arbejdet i Rådet generelt, herunder i de øvrige

rådsformationer med henblik på at give et generelt overblik. Der har ikke siden sidste rådsmøde

(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 2. november 2004 været afholdt rådsmø-

der. Punktet er fast på dagsordenen og er en opfølgning på Trumpf/Piris-rapporten om effektivi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sering af Rådets arbejdsmetoder. Hensigten med punktet er at medvirke til at sikre kontinuitet i

arbejdet mellem de forskellige formationer, som Rådet mødes i.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med det-

te dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for råds-

mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 2. november 2004.

19. Kommissionens anmodning om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om

individuelle partnerskabs- og samarbejdsaftaler med Thailand, Singapore, Indo-

nesien, Filippinerne, Malaysia og Brunei

Nyt notat.

SEC (2004) 1022

Aftalegrundlaget for EU's relationer til Sydøstasien er en regional samarbejdsaftale fra

1980 mellem EU og ASEAN (Association of South East Asian Nations: Indonesien, Sin-

gapore, Thailand, Malaysia, Filippinerne, Vietnam, Brunei, Burma, Laos og Cambodia).

Den interne integrationsproces i ASEAN er langt fremskreden, og det er målet at etablere

et egentligt fællesmarked inden 2020. Samtidig forhandler ASEAN med en række andre

lande i regionen - bl.a. Kina og Japan - om etablering af frihandelsområder. Frihandelsaf-

talen mellem ASEAN og Kina forventes at træde i kraft i 2010. Kommissionen reviderede

– bl.a. i erkendelse heraf – sin generelle strategi for Sydøstasien i 2003 og søger nu på

grund af Burma-spørgsmålet at styrke EU’s fodfæste i regionen gennem en udbygning af

de bilaterale relationer til de enkelte lande i ASEAN.

Nærværende anmodning om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om individuelle

partnerskabs- og samarbejdsaftaler med en række sydøstasiatiske lande er en udløber af

ovennævnte strategi. Målet er at uddybe samarbejdet og dialogen med de enkelte lande,

startende med Thailand og Singapore.

Forhandlingsmandatet understreger, at fremme af menneskerettigheder, demokrati og god

regeringsførelse vil være bærende elementer i aftalerne. Derudover ventes aftalerne at om-

fatte rammer for en styrket politisk dialog og samarbejde på bl.a. følgende områder.

Samarbejde og udveksling af synspunkter i relation til spørgsmål af fælles interesse,

der drøftes i internationale fora, herunder FN, ASEM og WTO.

Samarbejde om fremme af handels- og investeringsrelationerne mellem EU og det

pågældende land samt i multilateralt regi.

Samarbejde inden for områder som teknologi, energi, transport, uddannelse, miljø

og sundhed.

Samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse, menneskesmugling og migration og

hvidvaskning af penge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med det-

te dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for

rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-27. januar 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20. ESDP Afrika handlingsplan

Nyt notat.

Rådet ventes at vedtage konklusioner vedrørende handlingsplanen for ESDP i Afrika med hen-

blik på at fortsætte med udviklingen af denne.

ESDP’en kan yde støtte til den Afrikanske Union og sub-regionale afrikanske organisationer i

deres bestræbelser på at sikre et fredeligt og stabilt Afrika. Handlingsplanen sigter først og frem-

mest mod kapacitetsopbygning og planlægningskapacitet til mulige krisestyrings-operationer.

Handlingsplanen opridser en række praktiske forslag hertil. Afvæbning, demobilisering og reinte-

gration af tidligere kombattanter i civil-samfundet samt reformer af sikkerhedssektoren er blandt

elementerne indeholdt i handlingsplanen. Handlingsplanen er udfærdiget i dialog med AU med

henblik på at sikre afrikansk ejerskab af de aktiviteter, der ikke er rent interne for EU.

FN har det primære ansvar for fred og sikkerhed i Afrika. Handlingsplanen understøtter derfor

FN’s aktiviteter i Afrika. Handlingsplanen er et element i en kohærent EU-politik overfor Afrika,

i hvilken ESDP aktiviteter og fredsfaciliteten for Afrika kombineres med andre instrumenter,

herunder Cotonou-aftalen.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med det-

te dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

21. Forlængelse af EU’s politimission til FYROM, operation Proxima

Nyt notat.

Rådet ventes på et snarligt møde at beslutte at forlænge EU’s civile krisestyringsmission til den

tidligere jugoslaviske republik Makedonien med ét år.

Den 15. december 2003 iværksattes EU’s politimission Proxima i Makedonien for en ét-årig peri-

ode. Politimissionen har til formål at understøtte de makedonske bestræbelser for bekæmpelse af

den organiserede kriminalitet, støtte implementeringen af en gennemgribende reform af inden-

rigsministeriet - herunder politiet - samt oprettelse af et grænsepoliti. Danmark bidrager til missi-

onen med seks politifolk.

Sikkerhedssituationen i Makedonien er til stadighed forbedret siden konflikten i 2001, men der er

fortsat spændinger, der potentielt kan udvikle sig med afsmittende negativ effekt for området,

ligesom der fortsat er behov for at støtte reformprocessen. I lyset af dette har Makedoniens

statsminister anmodet om, at EU forlænger missionen.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med det-

te dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for råds-

mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 29.-30. september 2003.

22. EU handlingsplan om Klimaforandringer (i relation til udviklingssamarbejde)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nyt notat.

På rådsmødet forventes der opnået godkendelse af en EU handlingsplan til integration af

klimaaspekter i udviklingssamarbejdet. Punktet forventes behandlet som a-punkt.

Behandlingen af punktet sker i forlængelse af beslutning på rådsmøde 5. december 2003

om at videreudvikle EU-handlingsplanen om Klima og udviklingssamarbejde med henblik

på snarlig godkendelse af Rådet.

Sagen tager udgangspunkt i meddelelse af 17. marts 2003 fra Europa-Kommissionen til

Rådet og Europa-Parlamentet med titlen: ”Klimaændring og udviklingssamarbejde”.

I Kommissionsmeddelelsen redegøres for, hvorledes klimaforandringer siden vedtagelsen af FN’s

Klimakonvention i 1992 har indtaget en stadig vigtigere placering på den internationale dagsor-

den. Samtidig har der været voksende erkendelse af, at de negative følger af klimaforandringer i

størst omfang rammer og vil ramme fattige lande og sårbare befolkningsgrupper og at bekæmpel-

se af fattigdom og opfyldelse af 2015-målene fra FN’s årtusinderklæring ikke vil kunne opnås

uden en indsats mod klimaforandringer.

Kommissionsmeddelelsen indeholder forslag til en strategi baseret på følgende seks principper: i)

klimaarbejdet må understøtte formålet om fattigdomsbekæmpelse, ii) klimaarbejdet må fremme

opfyldelse af 2015-målene, iii) der må sikres kohærens såvel internt som eksternt i Fællesskabets

og medlemsstaternes politik, herunder indenfor udviklingssamarbejdet og i forhold til multilatera-

le miljøaftaler, iv) der må sikres koordinering og komplementaritet mellem fællesskabsbistanden,

medlemslandenes bistand og andre donorers bistand, v) der må sikres nationalt ejerskab til udvik-

lingsstrategier og -processer og vi) der må sikres bred deltagelse af berørte institutioner og be-

folkningsgrupper.

Med Kommissionsmeddelelsen er der tillige fremlagt udkast til en "Handlingsplan om klimafor-

andringer i relation til udviklingssamarbejde". Handlingsplanen indeholder følgende fire hoved-

elementer: 1) Politisk opprioritering af klimaændringer, i dialogen og samarbejdet, 2) Støtte til

tilpasning, 3) Støtte til bekæmpelse af årsagerne og 4) Kapacitetsudvikling.

Siden Rådets beslutning i december 2003 om at videreudvikle handlingsplanen er der i overens-

stemmelse med samme rådsbeslutning medio 2004 gennemført konsultationer om Handlingspla-

nen med samarbejdslande og internationale NGO’er. Efterfølgende er der taget højde for de un-

der konsultationerne fremkomme kommentarer, ligesom der i en ekspertgruppe under miljørådet

er foretaget mindre justeringer i Handlingsplanen.

Med det fremlagte forslag til rådskonklusioner lægges op til endelig vedtagelse af Handlings-

planen, ligesom der lægges op til at medlemslandene og Kommissionen i fællesskab gennem-fører

Planen i overensstemmelse med respektive udviklingsprogrammer og udviklings-prioriteter. En-

delig lægges op til at Rådet i 2007 foretager en vurdering af gennemførelse af Planen med henblik

på videre skridt efter udløbet af Planen i 2008.

Vedtagelse af Handlingsplanen om klima og udviklingssamarbejdet vil udgøre ét blandt

flere elementer som baggrund for EU's deltagelse i internationale forhandlinger og samar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bejde om klimaspørgsmål, herunder deltagelse i den 10. partskonference under FN’s Kli-

makonvention i Buenos Aires den 6.-17. december 2004.

Handlingsplanen har sammen med Kommissionsmeddelelsen i foråret 2003 været i bred høring

hos danske statslige og private institutioner og organisationer uden at høringen har givet anled-

ning til særlige bemærkninger.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med det-

te dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for råds-

mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. november 2003.

23. Offentlige Private Partnerskaber

Nyt notat.

SEC (2004) 1033

Rådet forventes på baggrund af et arbejdspapir fra Kommissionen at tage stilling til de hidtidige

erfaringer med Offentlige Private Partnerskaber i udviklingslandene.

I arbejdspapiret om de hidtidige erfaringer med Offentlige Private Partnerskaber i udviklings-

landene konkluderer Kommissionen blandt andet, at det private engagement i Offentlige Private

Partnerskaber i form af langsigtede investeringer ikke kan forventes at stige væsentligt i de fattig-

ste lande. Det understreges, at den statslige udviklingsbistand dermed er af central betydning for

de fattigste landes muligheder for at nå 2015 Målene. Derudover peger Kommissionen på, at der

selv i de lidt bedre stille udviklingslande er behov for stærkere donor-støtte til kapacitetsopbyg-

ning i de statslige forvaltninger, hvis Offentlige Private Partnerskaber skal fungere som katalysa-

tor for private investeringer. Offentlige Private Partnerskaber er oftest meget komplekse, hvorfor

planlægning og gennemførelse vil være særdeles tidskrævende. Kommissionen vil derfor se nær-

mere på mulighederne for at etablere særlige arbejdsgrupper med fokus på Offentlige Private

Partnerskaber. Derudover finder Kommissionen, at udviklingsbankerne og herunder Den Euro-

pæiske Investeringsbanks Investeringsfacilitet bør undersøge mulighederne for at udvide omfang

og volumen af de finansieringsinstrumenter og garantier, der er relevante for Offentlige Private

Partnerskaber.

Rådet forventes bl.a. at kunne hilse Kommissionens overvejelser velkomne og understre-

ge potentialet ved Offentlige Private Partnerskaber mhp. at forbedre de offentlige tjene-

steydelser, økonomisk udvikling, og fattigdomsreduktion i udviklingslandene. Rådet for-

ventes endvidere at kunne bekræfte, at privat deltagelse i offentlige tjenesteydelser ikke er

et mål i sig selv, men at fordele, omkostninger og risici i hvert tilfælde skal vurderes grun-

digt for at sikre en positiv indflydelse på kampen mod fattigdom. Derudover forventes

Rådet at kunne bekræfte Kommissionens vurdering af, at private investeringer i Offentli-

ge Private Partnerskaber i de fattigste lande ikke vil stige markant på hverken kort eller

mellemlangt sigt. Rådet forventes også at kunne tilslutte sig, at Kommissionens og Den

Europæiske Investeringsbank skal støtte etableringen af Offentlige Private Partnerskaber,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvor der blandt andet kan trækkes på de nye medlemslandes erfaringer med privatise-

ringsprocesserne i førtiltrædelsestiden. Rådet forventes endeligt at anmode Kommissio-

nen og medlemslandene om at indarbejde disse overvejelser i deres generelle udviklings-

strategier, idet der særligt henvises til den kommende gennemgang af Fællesskabets udvik-

lingspolitik og statusgennemgangen af 2015 Målene, der begge skal gennemføres i 2005.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med det-

te dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

24. Cypern

Punktet er taget af dagsorden.

25. Somalia

Nyt notat.

Der ventes vedtaget rådskonklusioner om fredsprocessen i Somalia og EU’s støtte hertil.

I konklusionerne vil fremskridtene i freds- og forsoningsprocessen i Somalia blive hilst velkom-

men, herunder udpegelsen af et nyt parlament, en ny præsident og en ny premierminister. Den

vigtige rolle for det internationale samfund, herunder FN, den regionale organisation for Afrikas

Horn IGAD, Den Afrikanske Union og EU i at støtte nye overgangsinstitutioner og bidrage til et

sikkert og stabilt Somalia vil blive fremhævet.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet skønnes ikke relevante i for-

hold til dette dagsordenspunkt.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, senest forud for rådsmødet (almin-

delige anliggende og eksterne relationer) den 2. november 2004.