PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2619 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

11. november 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 19. november 2004 –

dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. – 23. november 2004 – ved-

lægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsorde-

nen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

8. kontor

11. november 2004

FVM 232

AKTUELT NOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. – 23. november 2004

Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af dyr under transport og dermed

forbundne aktiviteter og om ændring af direktiverne 64/432/EØF og

93/119/EF

KOM (2003) 425

Vedtagelse

side 4

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om

etablering af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa ved hjælp af

den fælles landbrugspolitik – reformforslag for sukkersektoren

KOM (2004) 499

Drøftelse

side 4

Udvikling af landdistrikterne:

(a)

Forslag til Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EL-

FUL)

KOM (2004) 490

side 11

(b)

Forslag til Rådets forordning om finansiering af den fælles landbrugspolitik

KOM(2004) 489

Drøftelse

side 27

Forslaget henhører under Justitsministeriets ressort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samarbejde vedrørende landbrugsrelateret forskning

KOM-dokument foreligger ikke

Orientering fra formandskabet

side 31

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for fangståret 2005 af orienterings-

priserne og af EF-producentpriserne for visse fiskerivarer i henhold til forord-

ning (EF) nr. 104/2000

KOM-dokument foreligger ikke

Vedtagelse

side 34

Norge – Bilateral aftale mellem EU og Norge

Drøftelse/Fælles position

side 35

Forslag til Rådets forordning om elektronisk fremsendelse af fiskerioplysninger

og om anvendelse af systemer til detektion af fartøjer

KOM (2004) 724

Generel indstilling

side 37

Forslag til Rådets forordning om Den Europæiske Fiskerifond

KOM (2004) 497

Drøftelse

side 40

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2340/2002 og

(EF) 2347/2002 for så vidt angår fiskerimuligheder for dybhavsarter for de med-

lemsstater, der tiltrådte i 2004

KOM (2004) 685

Vedtagelse

side 53

Forvaltning af fiskeriet i Østersøen

Kom. dok. foreligger ikke

Drøftelse

side 54

10.

11.

Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af Rådets forordning

(EF) nr. 2702/1999 om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltnin-

ger for landbrugsprodukter i tredjelande og Rådets forordning (EF) nr.

2826/2000 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på det indre marked samt forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 2702/1999 om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltnin-

ger for landbrugsprodukter i tredjelande og forordning (EF) nr. 2826/2000 om

oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre mar-

ked.

KOM (2004) 233

Vedtagelse (formentlig a-punkt)

side 57

12.

Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om forenklingen af

markedsordningen for frugt og grøntsager

KOM (2004) 549

Vedtagelse af rådskonklusioner (formentlig a-punkt)

side 62

Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF,

2002/54/EF, 2002/55/EF og 2002/57/EF for så vidt angår undersøgelser fore-

taget under officielt tilsyn og ligestilling af frø produceret i tredjelande

KOM(2004) 263

Vedtagelse (formentlig a-punkt)

side 65

Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr.

2007/2000 om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der

deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og associe-

ringsproces samt om ændring af forordning (EF) nr. 2820/98 og ophævelse af

forordning (EF) nr. 1763/1999 og forordning (EF) nr. 6/2000

KOM (2004) 739

Vedtagelse (formentlig a-punkt)

side 68

13.

14.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 22. – 23. november 2004

Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af dyr under transport og

dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiverne 64/432/EØF

og 93/119/EF

KOM (2003) 425

Forslaget henhører under Justitsministeriets ressort. Der henvises til særskilt notat fra Justits-

ministeriet.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om

etablering af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa ved hjælp af re-

formen af den fælles landbrugspolitik – reformforslag for sukkersektoren

KOM (2004) 499

Revideret genoptryk af grundnotat af 13. august 2004. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har ved KOM (2004) 499 af 14. juli 2004 fremsendt meddelelse til Rådet og Europa-

Parlamentet: opstilling af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa på grundlag af landbrugsreformen – reform

af sukkersektoren. Meddelelsen indeholder forslag om en gradvis nedsættelse af EU’s interne priser herunder de

institutionelle støttepriser samt minimumsprisen for sukkerroer. Endvidere vil interventionssystemet blive erstat-

tet med en referencepris og kvotesystemet foreslås ændret således, at A- og B-kvoterne sammenlægges og nedskæ-

res.

Prisnedsættelserne må forventes at medføre et indkomsttab for sukkerproducenterne, hvorfor Kommissionen

foreslår en delvis kompensation i form af en national kuvert, som skal bruges til direkte indkomststøtte til

producenterne. Prisreduktionerne vil have økonomiske konsekvenser for visse fabrikker, for hvilke der foreslås

en ophørsordning.

Samhandlen med tredjelande vil fortsat blive reguleret ved hjælp af eksportstøtte, importafgifter og præferenceaf-

taler. Præferenceaftaler og præferenceimporten vil fortsætte, men med en nedsættelse af importprisen svarende til

den fastsatte referencepris. For så vidt angår AVS-landene og Indien vil Kommissionen tage initiativ til en

dialog med disse lande med henblik på at gennemføre handels- og udviklingsmæssige tiltag.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2004) 499 af 14. juli 2004 fremsendt meddelelse til Rådet og

Europa-Parlamentet: opstilling af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa på grundlag af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

landbrugsreformen – reform af sukkersektoren. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 15. juli

2004.

Kommissionen er i henhold til markedsordningen for sukker (artikel 50 i Rådets forordning

(EF) nr. 1260/2001) forpligtet til i 2003 at forelægge en rapport om sukkersektoren eventuelt

ledsaget af passende forslag. Således har Kommissionen ved KOM (2003) 554 af 23. septem-

ber 2003 fremlagt en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om opstilling af en bæredyg-

tig landbrugsmodel for Europa på grundlag af landbrugsreformen for så vidt angår tobaks-,

olivenolie-, bomulds- og sukkersektorerne. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 25. sep-

tember 2003. Denne meddelelse er blevet drøftet ved flere møder i Rådet (landbrug og fiskeri)

i løbet af 2003.

Til opfølgning på den første meddelelse og drøftelserne heraf har Kommissionen ved KOM

(2004) 499 af 14. juli 2004 fremlagt en ny meddelelse, der konkretiserer mulighederne for at

reformere sukkersektoren. Den nye meddelelse blev præsenteret på rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 19. juli 2004.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-

23. november 2004 med henblik på drøftelse.

I oktober 2004 har WTO i en sag anlagt af Brasilien, Thailand og Australien konkluderet, at

EU's sukkerordning på visse områder er i modstrid med WTO-reglerne. Det konkluderes så-

ledes i panelrapporten blandt andet, at EU ikke har kunnet påvise, at eksporten af sukker ud-

over det bundne niveau ikke er subsidieret, og det konkluderes, at EU’s eksport af C-sukker er

subsidieret eksport. Herudover konkluderes det, at EU’s eksport af den mængde sukker, som

svarer til mængden af sukker, som EU importerer i henhold til præferenceaftalen med AVS-

landene samt Indien, også skal defineres som EU sukker med eksportsstøtte. EU har appelle-

ret sagen, og afgørelsen på appelsagen forventes i foråret 2005. Kommissionen har oplyst, at

man næppe vil komme med et egentligt forslag til reform af sukkersektoren i form af en juri-

disk tekst, før appelsagen er afgjort. Det er derfor uklart, i hvilket omfang, der fortsat kan for-

handles på basis af Kommissionens seneste meddelelse.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om en med-

delelse.

Formål og indhold

Kommissionens meddelelse indeholder forslag om en gradvis nedsættelse af EU’s interne pri-

ser. Forslaget tager udgangspunkt i det såkaldte scenarie 2 i Kommissionens første meddelelse

KOM (2003) 554.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nedsættelsen af de institutionelle støttepriser vil ske i to trin. Fra 2005/2006 nedsættes den i

øjeblikket gældende interventionspris for sukker (631,9 €/t) til en referencepris på 506 €/t og

fra 2007/2008 til 421 €/t. Det svarer således til en nedsættelse på 20 % i første trin. Med sid-

ste trin nås en nedsættelse på i alt 33 % af den nuværende interventionspris.

Minimumsprisen for sukkerroer vil ligeledes blive sat ned i to trin. Fra 2005/2006 sker en ned-

sættelse til 32,8 €/t og i 2007/2008 til 27,4 €/t. Det svarer til en nedsættelse på 25 % i første

trin. Med sidste trin nås en nedsættelse på i alt 37 % af den nuværende minimumspris.

Interventionssystemet vil blive erstattet med en referencepris, jf. ovenfor. Samtidig indføres et

system for privat oplagring (såkaldt PO). Referenceprisen skal benyttes:



til at fastlægge en minimumspris for sukkerroer til producenterne,

til at fastlægge udløsningsniveau for ordningen med privat oplagring,

som basis for beregning af grænsebeskyttelse og

fungere som en garantipris under mekanismen vedrørende præferenceimport.

Kvotesystemet foreslås ændret således, at A- og B-kvoterne sammenlægges og nedskæres, så

de i højere grad kommer på linje med det interne forbrug i EU på ca. 16 mio. tons. Den sam-

menlagte A- og B kvote forventes nedsat med 1,3 mio. tons til at starte med og derpå 0,5 mio.

tons pr. år i tre år. I alt en nedskæring på 2,8 mio. tons til 14,6 mio. tons. Bestemmelserne ved-

rørende produktion af C-sukker opretholdes uden ændringer (C-sukker produktionen i EU-25

forventes at blive ca. 3 mio. tons)

. Der indføres en progressiv og proportional forøgelse af

kvoten for isoglucose med 100.000 tons pr. år i tre år fra 2005/2006. Det foreslås, at kvoterne

fremover vil kunne handles på tværs af landegrænserne i EU uden, at det dog er specificeret

nærmere, hvordan dette skal ske i praksis.

Prisnedsættelserne må forventes at medføre et indkomsttab for sukkerproducenterne. Kom-

missionen foreslår derfor en delvis kompensation i form af en national kuvert, som skal bru-

ges til direkte indkomststøtte til producenterne. Støtten vil svare til 60 % af det estimerede

indkomsttab (delvis kompensation). I Danmark betyder det for 2005/2006 og 2006/2007 en

national kuvert på 19 mio. € svarende til ca. 2.850 kr. pr. ha og fra 2007/2008 en national ku-

vert på 30 mio. €, svarende til ca. 4.500 kr. pr. ha.

Medlemslandene skal indpasse den direkte støtte (national kuvert) under enkeltbetalingsord-

ningen enten på grundlag af arealet med sukkerroer svarende til produktionen af kvotesukker i

referenceperioden eller på grundlag af det samlede areal med sukkerroer i referenceperioden. I

den regionaliserede model indrømmes en vis fleksibilitet for så vidt angår medlemslandenes

fastlæggelse af balancen mellem enkeltbetalingerne og regionale eller nationale gennemsnit.

I den nuværende ordning er der med henblik på styring af produktionen fastsat kvoter pr. medlemsland. Produktionskvoter-

ne er opdelt i en såkaldt A-kvote og en B-kvote. A- og B-kvoterne kan tilpasses hvert år, så den substidierede eksport ikke

overstiger EU’s WTO-forpligtelser. Sukker produceret ud over kvoterne, såkaldt

C-sukker,

eksporteres uden nogen form for

støtte..

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den nationale kuvert vil i givet fald kunne fordeles helt eller delvis på alle støtteberettigede

arealer (betalingsrettigheder).

Prisreduktionerne vil have økonomiske konsekvenser for visse fabrikker. Der foreslås en op-

hørsordning for de fabrikker, der ikke kan fortsætte produktionen, og hvis kvote ikke overta-

ges af andre. Hensigten er at sikre den miljømæssige standard på fabriksområderne samt gen-

placering af arbejdsstyrken. Til fremme af strukturtilpasningen på EU-plan foreslås det, at

kvoterne kan omsættes mellem medlemslandene.

Ophørsordningen anvendes på medlemsstatsniveau over en periode på 5 år. Der fastsættes en

EU-medfinansiering på 50 % (75 % i mål 1 områder). Udgangspunktet vil være et enhedsstøt-

tebeløb på 250 €/ton kvotesukker, som er forarbejdet af den pågældende fabrik. I så fald an-

nulleres den tilsvarende kvote på den fabrik, der lukker. Den finansielle konvolut vil blive fast-

sat årligt på baggrund af anmodning fra medlemsstaterne.

Produktionsrestitutionerne til den kemiske industri forventes dog afskaffet fra 2005/2006.

Kommissionen har oplyst, at man på anden måde vil sikre industrien sukker til konkurrence-

dygtige priser i første omgang ved, at C-sukker kan anvendes.

Samhandlen med tredjelande vil fortsat blive reguleret ved hjælp af eksportstøtte, importafgif-

ter og præferenceaftaler. Præferenceaftaler og præferenceimporten vil fortsætte, men med en

nedsættelse af importprisen svarende til den fastsatte referencepris.

Den foreslåede reform må forventes at få konsekvenser for sukkersektoren i EBA-landene,

AVS-landene og Indien. Kommissionen vil derfor tage initiativ til dialog med disse lande med

henblik på at gennemføre handels- og udviklingsmæssige tiltag. Kommissionen foreslår, at der

indføres særlige tiltag for at hjælpe landene med tilpasning til en ny markedssituation. Disse

tiltag kan bl.a. omfatte:



forbedring af konkurrencedygtighed, hvor sukkersektoren er økonomisk levedygtig



støtte til afgrødeveksling, hvor forbedring af sukkersektorens konkurrencedygtighed ikke

er bæredygtig.

Kommissionen foreslår, at disse foranstaltninger frem til 2006 finansieres via fleksibilitetsin-

strumentet, og derefter indarbejdes i de finansielle perspektiver for 2007-2013.

I lyset af usikkerheden om resultatet af den igangværende WTO-runde samt effekterne af Eve-

rything But Arms (EBA) initiativet, foreslår Kommissionen en evaluering af den foreslåede

reform i 2008.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen på nuværende tidspunkt, idet der alene er

tale om en meddelelse. Først når der foreligger et egentligt forslag fra Kommissionen i form af

juridiske tekster, skal Europa-Parlamentet udtale sig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsekvenser

Det er endnu ikke muligt at opgøre de præcise konsekvenser af forslaget.

Kommissionen forventer, at nedsættelsen af priserne sammen med reduktionen af

kvoterne vil medføre en reduktion af produktionen af kvotesukker i EU-25 fra de

nuværende 17,3 mio. tons pr. år til 14,5 mio. tons pr. år. Der forudses en stigning i

importen på 0,5 mio. tons til 2,4 mio. tons. Forbruget vil være 16,1 mio. tons. Ifølge

Kommissionen vil der ske en begrænsning af eksporten med restitution til ca. 0,4

mio. tons. Desuden vil der stadig blive produceret en vis mængde C-sukker (uden

for kvoten), som dog kan eksporteres uden restitution.

Sukkerproduktionen må på baggrund af de forventede muligheder for handel med

sukkerkvoter på tværs af medlemslandene forventes at koncentrere sig om de mest

konkurrencedygtige dele af EU (især Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Østrig).

AVS-landene og øvrige lande under EBA-initiativet vil miste indtægter fra deres

eksport af sukker til EU svarende til forskellen mellem den nuværende interventi-

onspris og den nye referencepris (en reduktion på 33 %), men vil fortsat nyde godt

af præferenceaftalerne med fri eksport til EU til priser, der fortsat vil ligge betyde-

ligt over verdensmarkedsprisen.

Udgifterne på EU’s budget til det forventede forslag om en reform af sukkersektoren svarer

ifølge Kommissionen til det nuværende udgiftsniveau. Udgifterne til de nye tiltag der forven-

tes foreslået i denne sektor (1.340 mio. € i direkte støtte ved fuld implementering i 2007/08),

vil således blive opvejet af besparelserne fra reduktioner i udgifter til eksportrestitutioner og

fra afskaffelsen af produktionsrestitutioner for den kemiske industri samt raffinaderistøtten.

Dog forventes stadigvæk udgifter på i alt 200 mio. € til restitutioner for eksport af sukker (100

mio. €) samt af sukker i forarbejdede produkter (100 mio. €). Produktionsafgifter vil desuden

blive reduceret og afskaffet, når sukkerkvoterne er på linje med det interne forbrug i EU.

EU’s sukkerroeproducenter foreslås delvist kompenseret for indtægtstabet. Kompensationen

til de danske sukkerroeproducenter forventes fra og med 2007/08 at være på ca. 224 mio. kr.

(30 mio. €), der – fordelt på sukkerroearealet i 2003/04 – svarer til ca. 4.500 kr. pr. ha. Denne

kompensation er større end den kompensation til sukkerroeproducenterne, der indgår i den

danske strategi for en fuld liberalisering af sukkermarkedet. Det fremgår ikke af meddelelsen,

hvordan Kommissionen har beregnet kompensationen.

Høring

Meddelelsen har været i høring i §2-udvalget (landbrug).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Naturfredningsforening er tilfreds med, at en reform af sukkersektoren på

vej. Foreningen vil dog gerne understrege, at der er behov for en gennemgribende

reform af sukkersektoren. Hensyn til miljø og u-lande bør veje langt tungere, end i

Kommissionens oplæg, som vil medføre, at sukker- og roeproducenter, fortsat vil

være blandt de absolut mest begunstigede af EU's landbrugspolitik.

Eksportstøtten bør afskaffes fra starten af reformperioden, og kvoter bør indrettes efter,

at der ikke fra EU skal flyde subsidieret og krydssubsidieret sukker ud på verdens-

markedet. Danmark bør fortsat arbejde for liberalisering af sukkersektoren. Enhver

form for fremtidig støtte til sukkersektoren i EU bør gå til natur- og miljøformål,

landdistriktsudvikling og forbedring af kvalifikationerne hos dem, der bliver ledige i

sektoren. Danmark bør arbejde for, at AVS-lande kompenseres for indtægtsfald som

følge af lavere sukkerpriser i EU uden, at midlerne tages fra det eksisterende bi-

standsbudget, dvs. andre fattige lande.

Landbrugsraadet anerkender behovet for at reformere markedsordningen for sukker,

således at sektoren tilpasses reformen på det øvrige landbrugsområde, men har

blandt andet følgende bemærkninger til Kommissionens udspil:

Landbrugsraadet gør opmærksom på, at en ikrafttrædelse den 1. juli 2005, dvs. ét år før

udløbet af den nuværende markedsordning, er forbundet med betydelige problemer

og omkostninger for sukkerroeavlerne og opfordrer derfor til, at en reform først

gennemføres i 2006. Landbrugsraadet er opmærksom på at fortsættelsen af mar-

kedsordningen til 2006 vil medføre, at der i 2005 vil blive tale om dobbeltstøtte til

sukkerroearealer og opfordrer Fødevareministeriet til at sikre en overgangsordning,

der dels sikrer at en sådan dobbeltstøtte ikke vil blive udbetalt, og dels sikrer, at

sukkerroeavlerne ikke efterfølgende forhindres i at indtræde i reformen med de are-

aler, de tidligere har dyrket sukkerroer på.

Landbrugsraadet accepterer, at sukkerprisen som led i en reform må tilnærme sig

prisniveauet på verdensmarkedet. Med hensyn til reduktionen af prisen på sukkerro-

er bemærker Landbrugsraadet, at prisreduktionen skal kædes nøje sammen med

kompensationen til de berørte landmænd. I den forbindelse finder Landbrugsraadet

den foreslåede kompensation på 60 % for utilstrækkelig. Landbrugsraadet har be-

regnet, at inkl. de 60 % kompensation vil de berørte landmænd opnå et nettotab på

ca. 4.500 kr. pr. ha., hvorfor der efter Landbrugsraadets opfattelse er behov for en

markant højere kompensation. Landbrugsraadet støtter, at hele kompensationen til-

deles i form af afkoblet støtte til de berørte sukkerroedyrkere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsraadet mener, at kompensationsbeløbet skal udbetales med det første år

under en ny markedsordning som referenceår (2005 eller 2006). Fordelingen skal

ske som følger:

Alle arealer med sukkerroer i første år (2005 eller 2006) tildeles ”standardpræmien” på

ca. 2.370 kr. pr. ha. Den resterende del af kompensationen fordeles, ligeledes som

afkoblet støtte, i forhold til den enkelte dyrkers kontrakt (ton polsukker) med suk-

kerfabrikken (2005 eller 2006). Herved sikres, at alle arealer modtager ”standard-

præmien” pr. ha via kompensationsbeløbet til sukker. Endvidere sker tildelingen i

videst mulige omfang som kompensation for pristabet på kvoteroer, hvilket er

Kommissionens intention.

Prisreduktionen berører ligeledes prisen på sukker fra en række ulande (Indien, AVS-

lande og lande under EBA-aftalen) og Landbrugsraadet henviser til, at landene un-

der EBA-aftalen selv har bedt Kommissionen om en ændring af EBA-aftalen til en

kvotebaseret adgang frem til 2019.

Landbrugsraadet støtter sammenlægningen af A- og B-kvoten og at der sker en vis

reduktion af den samlede kvote. Efter Landbrugsraadets opfattelse er den foreslåede

reduktion større end, hvad der er betinget af f.eks. EBA-aftalen og WTO. Efter

Landbrugsraadet opfattelse bør en eventuel kvotereduktion gennemføres med sam-

me procentvise andel for alle lande.

Landbrugsraadet finder, at der er behov for en nærmere specifikation af systemet for

handel med sukkerkvoterne over landegrænserne og forudsætninger for ophørsstøt-

te. Det er dog grundlæggende Landbrugsraadets opfattelse, at rettigheden til kvoten

tilhører landmændene, således at kvoten og de nuværende kontrakter ikke kan hand-

les eller bringes til ophør uden landmændenes økonomiske medvirken og accept.

Landbrugsraadet finder det paradoksalt, at man samtidig med et oplæg til reduktion af

sukkerkvoten med 2,8 mio. tons foreslår at øge produktionen af det alternative sø-

destof isoglucose med 300.000 tons. Landbrugsraadet kan derfor ikke støtte udvi-

delsen af isoglucose-kvoten.

LO er generelt tilhænger af en tilnærmelse af landbrugspolitikken til markedsvilkår. LO

vil dog gerne fremhæve vigtigheden af en overgangsperiode af hensyn til beskæfti-

gelsen. LO finder, at der er behov for en særlig indsats overfor de ansatte, der bliver

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ramt af omlægningerne, således at pågældende lønmodtagere får lejlighed for at

opnå anden beskæftigelse.

På mødet i § 2-udvalget den 9. november 2004 henviste Landbrugsraadet til det tidlige-

re afgivne høringssvar. Samtidig understregede Landbrugsraadet, at der skal findes

en løsning på, hvorledes det undgås at udbetale dobbeltstøtte til sukkerroeavlerne i

2005. Det kan f.eks. gøres i form af en nul-støtte til sukkerroeproducenterne eller

ved en konkret aftale om tilbagebetaling. Landbrugsraadet understregede endvidere,

at der burde findes løsninger i forhold til WTO vedrørende C-sukkerkvoten, idet

denne burde fragå i det følgende års samlede kvote.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat i sagen den 13. august 2004.

Det foreløbige indhold af Kommissionens meddelelse (KOM (2004) 499) blev forelagt Folke-

tingets Europaudvalg den 16. juli 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug

og fiskeri) den 19. juli 2004, jf. aktuelt notat af 8. juli 2004.

Der blev oversendt orienterende notat til Folketingets Europaudvalg den 29. marts 2004 om

forslag fra LDC-landene til EU om tilpasning af EBA-initiativet i forbindelse med den fore-

stående reform af EU's sukkersektor.

Den første meddelelse (KOM (2003) 554) blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 14.

november 2003 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. no-

vember, jf. aktuelt notat af 6. november 2003. Der blev oversendt grundnotat til Folketingets

Europaudvalg om den første meddelelse den 20. oktober 2003.

Den første meddelelse har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. oktober

2003 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 13. oktober 2003,

jf. aktuelt notat af 3. oktober 2003. Det forventede indhold af den første meddelelse blev fore-

lagt Folketingets Europaudvalg den 26. september 2003, jf. aktuelt notat af 19. september

2003.

Udvikling af landdistrikterne:

(a) Forslag til Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne

fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM (2004) 490

Revideret genoptryk af grundnotat af 12. august 2004. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionens forslag til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudvikling fra den Europæiske Land-

brugsfond for Landdistriktsudvikling dækker programperioden 2007-2013.

Det overordnede formål for forordningsforslaget er at fremme en bæredygtig udvikling af landdistrikterne i for-

længelse af indkomst- og markedspolitikken under den fælles landbrugs- og samhørighedspolitik. Aktiviteterne

skal rette sig mod forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne, forbedring af miljøet og forholdene

i landdistrikterne og forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og fremme af diversificering af de økonomi-

ske aktiviteter.

Medlemslandene skal udarbejde et eller flere landdistriktsprogrammer for hele programperioden 2007-2013.

Kommissionen foreslår, at den fremtidige politik på landdistriktsområdet bygges op omkring 3 overordnede

tematiske akser for landdistriktsudvikling: 1) Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne

(artikel 19-33), 2) Arealforvaltning, miljø og landskab (artikel 34-48) og 3) Diversifikation og livskvalitet i

landdistrikterne (artikel 49-59). Forslaget indeholder også elementer vedrørende finansieringen (EU-

medlemsstat) og statsstøtte.

Beskyttelsesniveauet skønnes at kunne blive forbedret grundet den mere strategiske tilgang samt en bedre inte-

gration af fødevaresikkerhed og –kvalitet, dyrevelfærd og miljø.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2004) 490 endelig af 14. juli 2004 fremsendt forslag til Rådets

forordning om støtte til landdistriktsudvikling fra den Europæiske Landbrugsfond for Landdi-

striktsudvikling. Forslaget er oversendt til Rådet den 15. juli 2004.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og artikel 37 og kan vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Kommissionen har udarbejdet et arbejdsdokument (SEC (2004) 931) i form af en rapport med

udvidede effektvurderinger af landdistriktspolitikken til brug for forberedelse af forslaget til en

ny politik på landdistriktsområdet for programperioden 2007-2013. Rapporten er offentlig-

gjort på Kommissionens hjemmeside.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004. Forslaget er

sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. november

2004 med henblik på drøftelse.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i den

fælles landbrugspolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

Med Dagsorden 2000 blev landdistriktspolitikken indarbejdet som søjle II i den fælles land-

brugspolitik. På den ene side for at ledsage og understøtte landbrugspolitikken og på den an-

den side for at skabe sammenhæng med strukturfondspolitikken. Forordningsforslaget dækker

programperioden 2007-2013, og skal afløse den nugældende Rådsforordning (EF) nr.

1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Ga-

rantifond for Landbruget (landdistriktsforordningen). Landdistriktsforordningen udgør EU-

grundlaget for de nationale landdistriktsprogrammer, som medfinansieres af EU.

Kommissionen sammenfatter i den forklarende note til forslaget de udfordringer og proble-

mer, som landdistrikterne står overfor, og som landdistriktspolitikken skal bidrage til at af-

hjælpe, på følgende måde:



Økonomiske udfordringer – lave indkomster, ældre befolkning og større afhængighed

af primærsektoren.



Sociale udfordringer – høj arbejdsløshed, lav befolkningstæthed, fraflytning, ringere

serviceudbud, risiko for social udstødning og færre jobmuligheder.



Miljømæssige udfordringer – opretholdelse af balance i natur og miljø.

Der henvises til konklusionerne fra Salzburg-konferencen om EU's landdistriktspolitik og

konklusionerne fra det Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg om at gøre EU til det mest

konkurrencedygtige, vidensbaserede økonomiske område inden 2010 samt at understøtte

miljømæssig og social bæredygtighed. I Kommissionens meddelelse om de finansielle perspek-

tiver for perioden 2007-2013 indgår tre hovedformål for landdistriktspolitikken: konkurrence-

dygtighed, miljø og landskab samt generel landdistriktsudvikling.

Kommissionen fremhæver, at vigtigheden af EU-dimensionen i landdistriktsudviklingen ligger



at ledsage og komplementere yderligere reform af den fælles landbrugspolitik og at

sikre sammenhæng med instrumenterne og politikken under søjle 1 i den fælles land-

brugspolitik



at bidrage til andre prioriterede EU- politikker, herunder bæredygtig forvaltning af na-

turressourcer, innovation og konkurrencedygtighed i landdistrikterne og økonomisk og

social samhørighed.

Politikken foreslås realiseret gennem finansiering fra en enkelt landdistriktsfond med fokus på

bl.a. fælles EU-strategier, forenkling, større sammenhæng mellem støtteordningerne og mel-

lem programmerne, højere grad af uddelegering af ansvar, øget gennemsigtighed samt styrket

overvågning og evaluering. Der er ifølge Kommissionen desuden behov for at etablere dialog

på

alle

niveauer

aktører,

skabe

netværk

udveksle

erfaringer.

Kommissionen foreslår overordnet, at der i forordningen fastsættes:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Generelle regler for EU-støtte for landdistriktsudvikling

Målsætninger for politikken for landdistriktsudvikling

Strategisk ramme for landdistriktsudvikling

Akser og støtteordninger for landdistriktsudvikling

Regler for samarbejde, programmering, evaluering, finansiel styring, overvågning og kon-

trol.

Målsætninger

Ifølge forordningsforslaget er det overordnede formål at fremme en bæredygtig udvikling af

landdistrikterne i forlængelse af indkomst- og markedspolitikken under den fælles landbrugs-

og samhørighedspolitik.

Aktiviteterne skal rette sig mod følgende målsætninger (artikel 4):



Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne igennem støtte til omstruktu-

rering.



Forbedring af miljøet og landskabet gennem støtte til arealforvaltning.



Forbedre livskvaliteten i landdistrikterne og tilskynde til diversificering af den økonomiske

aktivitet.

Forordningsforslagets politik skal ifølge Kommissionen baseres på følgende grundprincipper:

komplementaritet, samhørighed og lighed, partnerskab, subsidiaritet samt ligestilling mellem

mænd og kvinder.

Strategisk planlægning

Det fremgår af forordningsforslaget, at Kommissionen bemyndiges til at fastlægge strategiske

retningslinjer for forberedelsen og gennemførelsen af programmeringen samt de fælles EU-

strategiske prioriteter for gennemførelsen af hver af de tre tematiske akser, der foreslås i for-

ordningen, og som er beskrevet neden for. Dette skal ske inden for en frist på tre måneder fra

ikrafttrædelsen af forordningen.

Medlemslandene udarbejder en strategisk plan for den nationale landdistriktspolitik, hvori der

redegøres for sammenhængen med Fællesskabets strategi og de nationale og regionale strategi-

er.

Fra 2008 skal medlemslandene en gang om året rapportere til Kommissionen om status for

gennemførelse af den nationale strategi og målsætninger, og om hvordan der er bidraget til

gennemførelsen af EU-strategien. Dette sker på baggrund af indikatorer defineret i landdi-

striktsprogrammerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vil fra 2009 og i hvert af de efterfølgende år udsende en rapport med syntesen

af medlemslandenes indberetninger, herunder i forhold til hvordan den overordnede EU-

strategi skrider frem.

Programmering

Inden for rammerne af EU-strategien og den nationale strategi skal medlemslandene udarbej-

de et eller flere landdistriktsprogrammer for hele programperioden 2007-2013. Programmet

skal udarbejdes efter høring af partnerskabet mellem statslige, regionale og lokale myndighe-

der, interesseorganisationer og andre relevante parter. Landdistriktsprogrammerne skal udar-

bejdes således, at de bl.a. indeholder en analyse over situationen i landdistrikterne med styrker

og svagheder, redegørelse for støtteordninger der hører under de enkelte akser, specifikke mål,

indikatorer til brug ved den løbende overvågning og evaluering samt en finansieringsplan.

Tre akser for landdistriktsudvikling samt LEADER

Kommissionen foreslår, at den fremtidige politik på landdistriktsområdet bygges op omkring 3

overordnede

tematiske

akser

for

landdistriktsudvikling:

Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne (artikel 19-33)

Arealforvaltning, miljø og landskab (artikel 34-48)

Diversifikation og livskvalitet i landdistrikterne (artikel 49-59)

Under hver af akserne er foreslået en række støtteforanstaltninger, som kan indgå i landdi-

striktsprogrammerne, jf. oversigten på følgende side. Der er i store træk tale om støtteordnin-

ger svarende til de, der indgår i den nugældende landdistriktsforordning, men grupperet og

tilpasset således, at de mere sammenhængende kan falde ind under en af de tematiske akser.

Hertil kommer, at der i alle landdistriktsprogrammer skal indgå et såkaldt LEADER-element

til gennemførelse af lokale aktionsgruppers lokale udviklingsstrategier (artikel 60-66). Derved

indarbejdes det eksisterende fællesskabsinitiativ LEADER+ for 2000-2006 i landdistriktspro-

grammerne fra 2007.

Skematisk oversigt over akser og støtteordninger i forslaget til landdistriktsforordning.

Fastlæggelse af formål

EU strategi, National strategi, Landdistriktsprogrammer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Akse

Foranstaltninger

Forbedring af

landbrugets og

skovbrugets

konkurrence-

evne

Menneskelige ressourcer:



Uddannelse og information (artikel 20)



Etablering af unge jordbrugere (artikel 21)



Førtidspensionering (artikel 22)



Rådgivning (artikel 23)



Oprettelse af vikar- og driftskonsulentordninger samt

rådgivningssystemer for landbrug og skovbrug (artikel

24)

Fysisk kapital:



Modernisering af bedrifter (artikel 25)



Værdiforbedring af skove (artikel 26)



Værditilvækst til den primære produktion (artikel 27)



Infrastruktur (artikel 28)

Fødevarekvalitet



Opfyldelse af standarder (artikel 29)



Deltagelse i fødevarekvalitetsordninger (artikel 30)



Information og afsætning af kvalitetsfødevarer (artikel

31)

Overgangsforanstaltninger for nye medlemslande:



Delvis selvforsyningslandbrug (artikel 32)



Oprettelse af producentorganisationer (artikel 33)

Budgetandel

Min. 15 % af det tildelte EU-budget

EU medfinansiering Max. 50 %, dog 75 % i konvergensregioner

Områder

Alle landdistrikter

Akse

Foranstaltninger

Bæredygtigt landbrug:

Arealforvalt-



Ugunstigt stillede bjergområder (artikel 35)

ning, miljø og



Andre ugunstigt stillede områder (artikel 35)

landskab.



Natura 2000 landbrugsområder (artikel 36)



Miljøvenligt jordbrug og dyrevelfærd (artikel 37)



Ikke produktionsfremmende investeringer (artikel 38)

Bæredygtigt skovbrug:



Skovrejsning (artikel 40-42)

Natura 2000 skovbrugsområder (artikel 43)

Skovbrug og miljø (artikel 44)

Genopbygning af produktionspotentiale i skovbrug

(artikel 45)



Ikke produktionsfremmende investeringer (artikel 46)

Kryds-overensbestemmelser (Cross- compliance)

Min. 25 % af det tildelte EU-budget

Grundlag

Budgetandel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU medfinansiering Max. 55 %, dog 80 % i konvergensregioner

Områder

Alle landdistrikter/udpegede områder

Akse

Foranstaltninger

Økonomisk diversificering:

Diversificering



Diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter (artikel 50)

og livskvalitet



Etablering og udvikling af mikro-virksomheder (artikel

i landdistrik-

51)

terne



Fremme af turisme (artikel 52)



Bevaring og forvaltning af naturarv

(artikel

53)

Liv i landdistrikterne:



Basis for liv i landdistrikterne, infrastruktur (artikel 54)



Bevaring af landsbyer/kulturarv i landdistrikterne (arti-

kel 55)



Uddannelse (artikel 56)



Kapacitetsopbygning for lokale udviklingsstrategier (ar-

tikel 57)

Implementering

Gennem lokale udviklingsstrategier

Budgetandel

Min. 15 % af det tildelte EU-budget

EU medfinansiering Max. 50, dog 75 % i konvergensområder

Områder

Alle landdistrikter

LEADER

Foranstaltninger



Implementering af lokale udviklingsstrategier (artikel 63)



Implementering af samarbejdsprojekter (artikel 64)



Uddannelse (artikel 65)

Lokale aktionsgrupper og udviklingsstrategier

Implementering

EU medfinansiering Max 55 %, dog 80 % i konvergensområder

Budgetandel

Min. 7 % af det tildelte EU-budget skal anvendes til foran-

staltninger gennemført med LEADER-metoden.

I Bilag 1 til forslaget er angivet maksimale støttesatser/støttebeløb for de støtteordninger,

hvor sådanne skal fastsættes ifølge forordningsteksten.

Bemærkninger til akser og støtteordninger

Nedenfor er fremhævet nogle væsentlige forhold for støtteordningerne under akserne, herun-

der ændringer i forhold til tilsvarende ordninger i den gældende landdistriktsforordning (EF)

nr. 1257/1999, hvor støttemulighederne blev udvidet med reformen af EU's landbrugspolitik i

2003. Det skal bemærkes, at Kommissionen skal udarbejde gennemførelsesbestemmelser til

forordningen, herunder om de nærmere betingelser for støtteordningerne. Hertil kommer, at

der under et forventet langt forhandlingsforløb vil blive skabt større klarhed over forslagets

forskellige elementer, herunder i forhold til den eksisterende forordnings støttemuligheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne

Innovation inden for fødevaresektoren er ikke nævnt som et specifikt indsatsområde.

Uddannelse og information, artikel 19 og 20

Støttemuligheden synes bredere i forhold til nugældende forordning, idet der ikke er fastlagt et

fokusområde for, hvad uddannelsen skal angå. Støttemuligheden er desuden udbredt til også

at omfatte informationsaktiviteter.

Etablering af unge jordbrugere, artikel 19 og 21

Støtte til yngre jordbrugere ændres til udelukkende at være en engangspræmie, der hæves fra

max. 30.000 € til 40.000 €. Under den gældende forordning kan også gives rentestøtte. Som

noget

nyt

stilles

krav

drifts-

udviklingsplaner.

Førtidspensionering, artikel 19 og 22

Betingelserne for overdrager skærpes lidt, således at overdrager ikke må drive landbrug mere

overhovedet. Betingelserne for overtager lempes lidt, idet der ikke stilles krav til at bedriften

skal forbedres inden en bestemt frist. For arbejdstager er betingelserne de samme som hidtil.

Den samlede støtteperiode begrænses til 10 år. Støttesatserne sættes op med ca. 20 %.

Rådgivning, artikel 19 og 23

Skovbrugere omfattes, og tilsyneladende udvides de tilskudsberettigede rådgivningsaktiviteter.

Støttesatsen på 80 % af tilskudsberettigede udgifter og støtteloftet på 1500 € pr. rådgivnings-

tjeneste er uændrede.

Oprettelse af vikar- og driftskonsulentordninger mv., artikel 19 og 24

Omfatter også rådgivningstjenester for skov. Støtten er degressiv over en periode på max. 5 år

fra etablering.

Modernisering af bedrifter, artikel 19 og 25

Svarer til investeringsstøtteordningen (forbedringsordningen) i den eksisterende forordning.

Ordningen gøres tilsyneladende bredere, idet der ikke henvises til hvilke specifikke indsatsom-

råder der kan støttes, som i den gældende forordning. For unge jordbrugere vil den maksimale

støttesats være 50 % - dog 60 % i ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede

områder samt Natura 2000-områder. For andre jordbrugere vil den maksimale støttesats være

40 % og 50 % i ovennævnte ugunstigt stillede områder mv.

Værdiforbedring af skov artikel 19 og 26

Der er tale om en videreførelse af de eksisterende støttemuligheder med sigte på at forbedre

skovens produktion. Der indføres en maksimal støttesats på 40 %, dog 50 % i ugunstigt stille-

de bjergområder og andre ugunstigt stillede områder samt Natura 2000-områder. Der er ingen

maksimale støttesatser i den gældende forordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Værditilvækst til den primære produktion i landbrug og skovbrug, artikel 19 og 27.

Omfatter investeringer i forarbejdningssektoren. Muligheden for at yde støtte til investeringer i

forarbejdningsvirksomheder er i forslaget begrænset til mikro- og små virksomheder. Det vil

sige virksomheder, som beskæftiger under 50 personer, og som har en årlig omsætning eller en

samlet årlig balance på ikke over 10 mio. €.

For skovvirksomheder begrænses til mikrovirk-

somheder. Der er ingen begrænsninger i den gældende forordning om hvilke virksomheder,

der kan støttes. Der henvises ikke til hvilke specifikke indsatsområder, der kan støttes, hvilket

er tilfældet i den eksisterende forordning. Ordningen gøres derfor tilsyneladende bredere, men

med begrænsning af, hvilke virksomheder, der kan støttes. Maksimal støttesats 40 %, dog 50

% i konvergensregioner.

Infrastruktur artikel 19 og 28.

Samler nuværende foranstaltninger vedrørende grundforbedring, jordfordeling, forvaltning af

landbrugets vandressourcer og infrastruktur. Udvidet med skovbrug.

Genopbygning af landbrugspotentiale beskadiget ved naturkatastrofer, artikel 19 b(v).

Uændret.

Opfyldelse af normer baseret på EU- lovgivning, artikel 19 og 29

Videreførelse af de støttemuligheder, der kom ind i landdistriktsforordningen i 2003, herunder

det samlede støtteloft på 10.000 €/bedrift/år. Investeringsudgifter er ikke længere udelukket

fra at kunne indregnes i støtten.

Deltagelse i mærkningsordninger for fødevarer, artikel 19 og 30.

Videreførelse af de støttemuligheder, der kom i landdistriktsforordningen i 2003. Dog indgår

ingen definerede krav til de ordninger for fødevarekvalitet, som medlemslandene kan godken-

de. Disse fastsættes i gennemførelsesbestemmelser. Støtteloftet på 3000 € /bedrift/år er uæn-

dret.

Information og markedsføring af kvalitetsordninger, artikel 19 og 31

Videreførelse af de støttemuligheder, der kom ind i landdistriktsforordningen i 2003, herunder

maksimal støtteintensitet på 70 % af de tilskudsberettigede omkostninger.

Akse 2: Arealforvaltning, miljø og landskab.

Aksen omfatter miljø- og naturrettede foranstaltninger til fremme af bæredygtig produktion

inden for landbrug og skovbrug, samt foranstaltninger målrettet områder med naturlige

handikaps, herunder bjergområder.

I henhold til Kommissionens henstilling (2003/361/EF) af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og

mellemstore virksomheder. Henstillingen erstatter fra den 1. januar 2005 henstilling 96/280/EF. Ved mikrovirksomheder

forstås virksomheder, som beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke

over 2 mio. €.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der indgår særlige foranstaltninger målrettet landbrugs- og skovarealer i relation til im-

plementeringen af EU’s habitats- og fuglebeskyttelsesdirektiver. Der er ikke foreslået sær-

lige støtteordninger til opfyldelse af Vandrammedirektivet. En række støtteordninger vur-

deres dog at kunne understøtte den kommende implementering af Vandrammedirektivet.

Medlemslandene vil – i lighed med den eksisterende forordning – være forpligtet til at

implementere støtteordninger for miljøvenligt jordbrug og dyrevelfærd (artikel 37) i hele

landet.

Der foreslås en strammere definition af ugunstigt stillede områder. Ugunstigt stillede områder

ud over bjergområder, som ikke er ramt af betydelige naturbestemte handikaps, men af kon-

krete handikaps, må maksimalt udgøre 10 % af landbrugsarealet i de enkelte medlemslande.

Medlemslandene skal endvidere begrænse deres ugunstigt stillede områder ud over bjergområ-

der med specifikke handikaps. Kommissionen stiller forslag hertil, som behandles i forvalt-

ningskomiteen. Landbrug nord for den 62. breddegrad anses automatisk som bjergområder,

hvor der af klimatiske grunde er en kortere vækstsæson.

Støttemodtagere under akse 2 skal overholde reglerne for krydsoverensstemmelse (cross com-

pliance) og god landbrugs- og miljømæssig stand, som fastlagt i artikel 4 og 5 samt bilag III og

IV i den horisontale rådsforordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for

direkte støtte, og der skal fastlægges regler for annullering eller reduktion af støtten. Den nu-

værende forordning stiller betingelse om overholdelse af ”God Landbrugspraksis”, som inde-

holder betingelser fastsat i de nationale programmer, som typisk er mindre omfattende end

cross compliance. Med forslaget bliver der således sammenfald mellem EU-bestemmelserne

under Søjle I og Søjle II på dette område.

Bæredygtigt landbrug

Betalinger til ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder, artikel

34 og 35:

Svarer stort til den eksisterende forordnings muligheder for støtte til ugunstigt stillede bjerg-

områder og andre ugunstigt stillede områder. Årlig betaling pr. ha landbrugsjord i 5 år i udpe-

gede områder, jf. artikel 47, hvor landbrug sker under vanskelige vilkår. Betalingen fastlægges

som kompensation for særlige omkostninger og indkomsttab inden for et minimums- og mak-

simumsbeløb (25- 250 €/ha/år). Betalinger pr. hektar til bedrifter i bjergområder og andre

ugunstigt stillede områder skal reduceres degressivt over et maksimalt antal ha. pr. bedrift,

hvilket defineres nationalt.

Betalinger til Natura 2000 landbrugsområder, artikel 34 og 36:

Svarer til støttemuligheden under den eksisterende forordning. Årlig betaling pr. ha landbrugs-

jord beregnet ud fra meromkostninger og mindreindtægter ved landbrugsdrift i Natura 2000

områderne som følge af restriktioner relateret til implementering af EU's Habitat- og Fuglebe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skyttelsesdirektiver. Normal maksimumbetaling 200 € pr. år med mulighed for initial betaling

op til 500 € pr. år i op til 5 år.

Miljøvenligt jordbrug og dyrevelfærd, artikel 34 og 37:

Ordningen svarer stort set til støttemulighederne i den eksisterende forordning. Støtten omfat-

ter betalinger til landmænd for indgåelse af miljø- og dyrevelfærdsmæssige forpligtelser i 5 år

beregnet ud fra meromkostninger og mindreindtægter forbundet med disse forpligtelser. Hvor

det er nødvendigt, kan gennemførelsesomkostninger (transaction costs) også indgå, hvilket er

et nyt støtteelement. Forpligtelserne skal gå ud over betingelserne for cross compliance og god

landbrugs- og miljømæssig stand. Der gives ikke længere adgang til at medtage et incitaments-

tillæg som under den eksisterende forordning. Kommissionen har dog antydet, at transaction

costs kan indrettes sådan, at der er et incitamentselement her. Støttemodtagere kan som noget

nyt vælges ud fra bedste bud, idet der i udbuddet anvendes resultatbaserede kriterier for øko-

nomi, miljø og dyrevelfærd. Naturkriterier forventes også at kunne indgå.

Støtten omfatter årlig betaling i 5 år pr. ha landbrugsjord til landmænd og, hvor det kan be-

grundes i miljøhensyn, også til andre jordforvaltere. Maksimalstøttesatserne er uændrede (450

– 900 €/ha/år for arealrelaterede foranstaltninger). Hvis det kan begrundes, kan støtteperio-

den forlænges, og i særlige tilfælde kan støttesatserne øges ud over de anførte satser.

Ikke produktionsfremmende investeringer, artikel 34 og 38:

Der er tale om en ny separat støtteordning. Støtte til ikke-produktionsfremmende investerin-

ger kan under den gældende forordning indregnes i støtteniveauet for miljøvenligt jordbrug.

Støtte kan gives til urentable investeringer forbundet med

a) de i artikel 37 beskrevne foranstaltninger for miljøvenlig jordbrug og dyrevelfærd og

b) til investeringer på landbrugsbedrifter, som forøger de offentlige naturværdier i de involve-

rede Natura 2000 områder.

Under den nuværende forordnings artikel 33, pind 11, er det muligt at støtte miljøbeskyttelse i

forbindelse med landbrug, skovbrug og landskabspleje samt forbedring af dyrevelfærd. Denne

støttemulighed indgår ikke i forordningsforslaget under akse 2, og muligheden for at støtte

demonstrations- og pilotprojekter er derfor tilsyneladende begrænset. Den nye forordning

synes i mindre grad at give mulighed for støtte til investeringsomkostninger til naturgenopret-

ning.

Bæredygtigt skovbrug.

Skovrejsning, artikel 40:

Under den nuværende forordning er det muligt at opnå støtte til privat og kommunal skov-

rejsning. Statslig skovrejsning kan medfinansieres efter ændring af landdistriktsforordningen i

2003. Dette vil fortsat være muligt efter det nye forslag. Dog kan støtte som kompensation for

indkomsttab kun ydes i 10 år mod nu 20. Maksimumstøtten er sænket fra 725 til 500 €/ha/år

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til landmænd eller sammenslutninger af landmænd. Der er desuden indført et støtteloft på 40

% - dog 50 % i ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder samt Natu-

ra 2000-områder.

Skovrejsning på ikke-landbrugsjord, artikel 42:

Der er tale om videreførelse af en tilskudsmulighed, der ikke har været udnyttet i Danmark.

Natura 2000 områder, artikel 43:

I henhold til forslaget til ny forordning kan der ydes tilskud til private skovejere eller sammen-

slutninger af private skovejere som kompensation for de restriktioner i skovanvendelsen, der

måtte blive pålagt i Natura 2000 områderne. Restriktionerne pålægges skovejeren for at sikre

arter og skovnaturtyper som er omfattet af EU’s Habitatdirektiv og EU’s fuglebeskyttelsesdi-

rektiv. Der er i forslaget lagt op til årlige udbetalinger, og at indkomsttab ikke kan dækkes.

Skovbrug

miljø,

artikel

44:

Der er tale om en ny tilskudsmulighed, der for skovbruget åbner for tilskud efter samme prin-

cipper som kendes fra landbrugets MVJ-ordning. Tilskud til skovmiljø gives pr. hektar for 5-

årige frivillige forpligtigelser inden for et minimums- og maksimumsbeløb.

Genopbygning

produktionspotentiale

Svarer til mulighederne i den gældende forordning.

skovbrug,

artikel

45:

Ikke

produktionsfremmende

investeringer,

artikel

46:

Som noget nyt gives mulighed for tilskud til ikke produktionsfremmende investeringer, som er

koblet til artikel 44 (Skovbrug

og Miljø).

Tilskuddet skal fremme de offentlige goder på det på-

gældende areal. Tilskuddet kan også ydes til offentlige myndigheder.

Akse 3: Diversificering og livskvalitet i landdistrikterne

Støttemulighederne i den eksisterende forordning til fremme af tilpasning og udviklingen

af landdistrikterne genfindes i den ny forordning, men med et højere detaljeringsniveau.

Der er tilføjet nye støtteområder, særlig vedrørende kompetenceudvikling. Det indgår, at

foranstaltningerne under akse 3 bør implementeres gennem lokale udviklingsstrategier.

Diversificering til ikke landbrugsaktiviteter, artikel 49 og 50:

Det specificeres, hvem der kan modtage støtten.

Støtte til etablering og udvikling af mikrovirksomheder artikel 49 og 51:

Ny støttemulighed til virksomheder med op til 10 ansatte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Turistaktiviteter, artikel 49 og 52:

I forhold til den gældende forordning præciseres, hvad der er turistaktiviteter, hvorved be-

stemmelsen indsnævres.

Beskyttelse, forbedring og forvaltning af naturværdier med henblik på at sikre bæredygtig økonomisk udvikling,

artikel 49 og 53:

Ny støttemulighed, der omfatter tiltag til styrkelse af miljømæssig opmærksomhed, turisme og

udarbejdelse af beskyttelses- og forvaltningsplaner vedrørende Natura 2000 områder og andre

områder af høj naturværdi.

Basale servicefaciliteter for økonomien og landdistriktsbefolkningen, artikel 49 og 54:

Støttemuligheden er præciseret i forhold til nuværende tekst. Omfatter etablering af ser-

vicefaciliteter til en landsby eller grupper af landsbyer.

Fornyelse af landsbyer og beskyttelse af kulturarv, artikel 49 og 55:

Støttemuligheden er præciseret i forhold til nuværende tekst. Omfatter støtte til udviklings-

programmer for landsbyer og vedligeholdelse/restaurering af landdistrikternes kulturarv.

Uddannelse, artikel 49 og 56:

Ny støttemulighed til uddannelse af økonomiske aktører, der arbejder med landdistriktsudvik-

ling som beskrevet i strategiens akse 3.

Færdighedsopnåelse og udøvelse, artikel 49 og 57:

Eksisterer delvis i nuværende forordning, og omfatter støtte til tilegnelse af færdigheder, for-

beredelse og gennemførelse af en lokal udviklingsstrategi.

LEADER, artikel 60-69.

Som noget nyt omfattes LEADER initiativet af landdistriktsforordningen. Det nuværende

LEADER initiativ 2000-2006 er defineret i Kommissionens meddelelse om retningslinjerne

for LEADER+ af 14. april 2000. Forordningsforslaget svarer hertil.

LEADER-tilgangen er en lokal udviklingsstrategi, der skal bestå af en række elementer, her-

under: programmer for veldefinerede landdistriktsområder, bottom-up tilgang med udgangs-

punkt i lokale aktionsgrupper, lokalt privat-offentligt partnerskab, flersektoriel tilgang, imple-

mentering af samarbejdsprojekter og netværksdannelse. Der kan ydes støtte til implementering

af lokale udviklingsstrategier, samarbejdsprojekter og drift af lokale aktionsgrupper, herunder

uddannelse.

Finansiering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at sikre balance mellem akserne foreslår Kommissionen, at der skal anvendes minimum-

andele af EU-budgettet pr. medlemsstat på de forskellige akser. Det foreslås, at akse 1 og 3

hver skal udgøre mindst 15 % af programmets samlede EU-budget, mens akse 2 prioriteres

således, at mindst 25 % af EU-budgettet skal bruges på foranstaltninger under denne akse.

Der kan således frit disponeres over 45 % af EU-budgettet tildelt det enkelte medlemsland.

Der skal allokeres mindst 7 % af programmets samlede EU-budget til foranstaltninger gen-

nemført med LEADER-metoden. Disse foranstaltninger kan rette sig mod hvilken som helst

af de 3 prioritets-akser.

EU-medfinansieringen er foreslået fastsat til maksimalt 50 % (75 % i konvergensregioner) for

akse 1 vedrørende konkurrenceevne og akse 3 vedrørende bredere landdistriktsudvikling. For

akse 2 vedrørende landskabsforvaltning og Leader-initiativet er den maksimale EU medfinan-

siering fastsat til 55 % (80 % i konvergensregioner). For ultraperifere regioner kan EU medfi-

nansieringen hæves med yderligere 5 %-point. I den nuværende landdistriktsforordning er

EU-medfinansieringen på maksimalt 50 % (75 % i konvergensregioner), dog 60 % (85 % i

konvergensregioner) for miljøvenligt jordbrug og dyrevelfærd.

Forslaget medfører, at for nogle foranstaltninger vil den maksimale EU-

medfinansieringsprocent blive øget, f.eks. skovforanstaltningerne, mens den maksimale EU-

medfinansieringsprocent for f.eks. miljøvenligt jordbrug reduceres.

Der fastsættes nationale konvolutter for perioden 2007-2013 med årlige allokeringer, der føl-

ger kalenderåret. Kommissionen foreslår endvidere, at der afsættes en resultatreserve på 3 %

af det samlede budget, der stilles til rådighed for at styrke LEADER-metodens gennemførelse

i årene 2012-2013. Reserven fordeles bl.a. på baggrund af resultatet af midtvejsevalueringerne.

Der foreslås desuden en begrænset overførselsadgang af uforbrugte EU-midler (N+2-reglen).

Den samlede programramme er 88,75 mia. € i 2004 priser, hvor mindst 31,3 mia. € vil være

forbeholdt konvergensregioner (mål 1-områder). Det svarer til en samlet årlig ramme på ca. 12

mia. € i 2006 i 2004-priser. Beløbet fastsat i 2004-priser vil blive fremskrevet med en fast sats

hvert år, hvor der i 2010 vil blive fastsat en ny sats for 2011-2013.

Der kan afsættes op til 0,3 % af det årlige budget til teknisk assistance fra Kommissionen,

herunder til et Europæisk netværk for landdistriktsudvikling. Medlemsstaterne kan afsætte op

til 4 % af det samlede beløb til hvert program til teknisk bistand

Kommissionen vil foretage en indikativ fordeling af landdistriktsmidlerne afsat med en årlig

konvolut til medlemslandene baseret på objektive kriterier og under hensyntagen til:



Beløbene afsat til konvergensregioner (mål 1-områder)



Tidligere udnyttelse af landdistriktsprogrammerne



Særlige situationer og behov

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemslandene skal endvidere tage hensyn til de midler, der fremkommer ved modulationen

af den direkte støtte i henhold til artikel 12, stk. 2 i den horisontale forordning (EF) nr.

1782/2003. Det understreges endvidere, at de årlige forpligtelser fra landdistriktsfonden, fiske-

rifonden og strukturfondene ikke må overstige mere end 4 % af det nationale BNI.

Administration, kontrol og information

Før landdistriktsprogrammerne kan træde i kraft, skal medlemslandene foranstalte, at de nød-

vendige systemer for administration, kontrol og udbetaling er iværksat for at sikre beskyttelse

af EU's midler.

Medlemslandene skal ligeledes sikre information og offentlighed omkring de EU-

medfinansierede aktiviteter.

I henhold til forslaget er medlemslandene forpligtede til at nedsætte et overvågningsudvalg

sammensat af medlemmerne fra partnerskabet. Nedsættelse af et overvågningsudvalg er frivil-

ligt efter den nugældende forordning. Overvågningsudvalgets opgaver præciseres i forhold til

programmets gennemførelse og opfølgning på resultater.

Medlemslandene skal i samarbejde med Kommissionen etablere et system til evaluering af

landdistriktsprogrammet, der sikrer ex ante, årlige, midtvejs og ex post evalueringer af pro-

grammet. Kommissionen udarbejder efterfølgende synteserapporter for så vidt angår ex post

evalueringen.

Statsstøtte

Forordningsforslaget giver på en række områder mulighed for at supplere med nationalt finan-

sieret støtte i særlige tilfælde, hvilket også gælder i den nuværende forordning.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Landdistriktsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved lov om støtte til ud-

vikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni

2004. Landdistriktsforanstaltningerne på skovbrugsområdet er gennemført ved skovloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 959 af 2. november 1996.

Konsekvenser

Beskyttelsesniveauet skønnes at kunne blive forbedret grundet den mere strategiske tilgang

samt en bedre integration af fødevaresikkerhed og –kvalitet, dyrevelfærd og miljø.

En vedtagelse af forslagene vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ud over konsekvenserne for EU’s budget vil forslaget til ændring af landdistriktspoli-

tikken have statsfinansielle konsekvenser i form af den nationale medfinansiering

af landdistriktsprogrammet.

Kommissionen angiver med udgangspunkt i meddelelsen om Dagsorden 2007 af 10. februar

2004, at EU-budgettet til landdistriktspolitikken bliver på 11.759 mio. € i 2007 stigende til

13.205 mio. € i 2013 (i 2004-priser).

Fordeling af landdistriktsmidler 2007-2013(bilag II til forordningen)

Mio. €

2007

2008

2009

2010

2004-

11.759

12.235

12.700

12.825

priser

2011

12.952

2012

13.077

2013

13.205

Konkrete skøn over konsekvenserne må afvente den større klarhed over forslaget, som for-

handlingerne vil bidrage til.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug). Der er indkommet bemærknin-

ger fra Landbrugsraadet (på vegne af Dansk Landbrug, Danske Slagterier, Mejeriforeningen,

Kødbranchens Fællesråd, Økologisk Landsforening og Dansk Erhvervsgartnerforening), Fø-

devareIndustrien og LO.

Landbrugsraadet anfører, at organisationerne på nuværende tidspunkt alene vil tage stilling til

de mere overordnede og principielle forslag. I takt med at forhandlingerne i EU-regi konkreti-

seres, vil organisationerne gerne bidrage på et mere detaljeret niveau.

Landbrugsraadet henviser til dialogen med Fødevareministeriet om den fremtidige landdi-

striktspolitik, og til rapporten fra et tværministerielt udvalg om nyt liv i landdistrikterne, som

erhvervet bakker op om igen. Landbrugsraadet finder, at forordningsforslaget er meget tradi-

tionelt i sin tankegang uden megen nytænkning, og at mulighederne for at få realiseret ideerne

i rapporten ikke er gode med det grundlag, som Kommissionen giver i forordningsforslaget.

Landbrugsraadet konstaterer med beklagelse, at innovation ikke indgår som et væsentligt nyt

indsatsområde i forslaget, og Landbrugsraadet hilser med tilfredshed, at det fra dansk side blev

fremført på rådsmødet i juli 2004, at forslaget mangler innovation som et vigtigt element.

Landbrugsraadet forventer, at Fødevareministeriet fortsat vil arbejde for, at der fremadrettet

sikres en bred mulighed for at kunne yde støtte til innovation og udvikling under landdi-

striktsprogrammet, herunder at støttemodtagerkredsen udvides. Landbrugsraadet påpeger

vigtigheden af, at forenklingen af administrationen af landdistriktsprogrammet også slår igen-

nem over for tilskudsmodtagerne.

Indsatsområder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedrørende forslagets tre akser og de foreslåede budgetmæssige bindinger finder Landbrugs-

raadet, at der bør være størst fokus på akse 1 (Forbedring af landbrugets og skovbrugets kon-

kurrenceevne) og akse 2 (Arealforvaltning, miljø og landskab). Med henvisning til, at der kan

være store forskelle fra land til land m.h.t. behov for indsats inden for de forskellige områder,

finder Landbrugsraadet det uhensigtsmæssigt med de foreslåede budgetmæssige bindinger

under de tre akser og LEADER. Det må i højere grad være op til de enkelte medlemslande at

afgøre hvor stor en del af midlerne, der skal anvendes inden for de forskellige områder.

Ad. akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne

Landbrugsraadet fremhæver, at udvikling af landdistrikterne ikke udelukkende er sammen-

faldende med udvikling af små/mikro virksomheder som foreslået. Virksomhedsstrukturen

i de enkelte lande bør respekteres, og udvikling bør drives af dem, som kan og vil uaf-

hængigt af størrelse. Ordninger vedr. kvalitetsmærker, efterlevelse af standarder og værdi-

tilvækst i landbrugsproduktionen risikerer reelt ikke at kunne finde fornuftig anvendelse i

Danmark med de snævre grænser vedr. ansøgerkreds. I relation til forbedring af landbru-

gets konkurrencevilkår bør også omstilling til dyrkning af alternative afgrøder, herunder

afgrøder til energiformål indgå som et indsatsområde.

Ad. akse 2: Arealforvaltning, miljø og landskab

Landbrugsraadet finder, at områder påvirket af implementering af Vandrammedirektivet bør

nævnes som et specifikt indsatsområde. Ud over et tilskud pr. ha. bør der også åbnes mulighed

for at give tilskud til andre aktiviteter, som vil indvirke positivt i f.eks. et Natura 2000-område

eller et område påvirket af vandrammedirektivet. Desuden bør økologisk jordbrug specifikt

nævnes i forordningen. Som en del af det bæredygtige landbrug bør også indgå hele bioenergi-

området, herunder værdigenerering af biomasse.

Der er behov for at præcisere definitionen af ”andre ugunstigt stillede områder”, og Land-

brugsraadet rejser spørgsmålet, om de danske småøer fortsat vil komme ind under denne ka-

tegori.

Ad. akse 3: Forbedring af livskvaliteten og diversificeringen i landområderne

Landbrugsraadet finder ikke, at støtteformålene under akse 3 berettiger til en budgetandel på

15 % – alternativt bør der indgå mere vækstorienterede foranstaltninger, og også under akse 3

bør det respekteres, at virksomhedsstrukturen i de enkelte lande er forskellig.

Afslutningsvis fremhæves, at den kommende forordningstekst bør åbne mulighed for et bredt

udsnit af indsatsområder, og man understreger vigtigheden af, at også innovationsindsatsen

bliver en mulighed i det kommende program.

FødevareIndustrien bemærker, at man er positiv overfor markedsorienteringen af den fælles

landbrugspolitik, herunder den væsentlige forøgelse i landdistriktsmidlerne. Man lægger derfor

stor vægt på, at forordningen udformes, så foranstaltningerne fører til reel vækst og skabelse af

arbejdspladser i landdistrikterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FødevareIndustrien er bekymrede over den ringe vægt, der er lagt på innovation og udvikling i

forordningsudkastet. Man er enig i at satse på "konkurrencedygtighed", men uden at fokusere

på innovation og udvikling i fødevaresektoren, er det vanskeligt at se, hvordan fødevaresekto-

rens konkurrencedygtighed kan styrkes. FødevareIndustrien finder det desuden utilfredsstil-

lende, at "fødevareindustrien " ikke er nævnt eksplicit i forbindelse med målsætningerne for

programperioden.

LO finder det positivt med en mere strategisk tilgang til landdistriktsudviklingen, og fremhæ-

ver, at udviklingen i landdistrikterne har stor betydning for beskæftigelsen generelt. LO påpe-

ger behovet for, at f.eks. foranstaltninger på uddannelsesområdet også bliver tilgængelige for

lønmodtagere, at opbygning af infrastruktur og organisatoriske systemer også kommer til at

omfatte lønmodtagerorganisationer, samt at lønmodtagernes organisationer i landdistrikterne

får adgang til udviklingsstøtte på lige fod med f.eks. landbrugsorganisationer. LO finder det

vigtigt, at der i forordningen lægges vægt på innovation og udvikling, og at jobkvaliteten bør

prioriteres. LO påpeger, at der er behov for at tydeliggøre konsekvensen af ikke at overholde

cross compliance betingelserne for støtte under akse 2.

LO fremhæver vigtigheden af, at man på både europæisk og nationalt niveau udvikler politik-

ken i samarbejde med repræsentanter for lønmodtagerne. Det påpeges, at forordningens be-

tydning for Danmark vil afhænge af udformningen af det danske landdistriktsprogram, og at

lønmodtagerne derfor så tidlig som muligt bør inddrages i arbejdet med udformningen af det

danske program.

På mødet i § 2-udvalget den 9. november 2004 fremhævede Landbrugsraadet på ny

vigtigheden af, at innovation indgår som et indsatsområde i forslaget og bemærke-

de, at landdistriktsstøtten bør prioritere non-food, kvalitet og en vis volumen i høje-

re grad end området for mikro- og små virksomheder. Landbrugsraadet bemærkede,

at man fortsat mener, at der bør sættes størst fokus på akse 1 og akse 2 og at budget-

andelen på akse 3 synes at være for stor. Dog bør man i højere grad se på indholdet

af foranstaltningerne, i stedet for om det ligger i den ene eller anden akse. Dansk

Landbrug mente, at Vandrammedirektivet skal nævnes under akse 2, navnlig i lyset

af at Natura 2000 er nævnt i teksten. FødevareIndustrien fremhævede også innova-

tion som et væsentligt element og ønskede, at landdistriktsudviklingsprogrammet

nævner forarbejdningsdelen mere eksplicit samt at programmet sammenkobles med

Lissabon-processen således at der fokuseres på vækstperspektivet. Endelig fremhæ-

vede Økologisk Landsforening, at man ønskede at økologiske møllerier også kan

modtage støtte.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg i sagen den 12. august 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreløbige indhold af Kommissionens forslag (KOM (2004) 490) blev forelagt Folketin-

gets Europaudvalg den 16. juli 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og

fiskeri) den 19. juli, jf. aktuelt notat af 8. juli 2004.

(b) Forslag til Rådets forordning om finansiering af den fælles landbrugs-

politik

KOM (2004) 489

Revideret genoptryk af grundnotat af 12. august 2004. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget omhandler oprettelse af to fonde (Den Europæiske Landbrugsgarantifond og Den Europæiske

Landbrugsgarantifond for Landdistriktsudvikling) til finansiering af de to søjler i den fælles landbrugspolitik.

Det forslås bl.a. at EUGFL, Garantisektionen, erstattes, men det vil ikke medføre væsentlige ændringer

bortset fra introduktion af budgetdisciplin. I den forbindelse foreslås det, at der fastlægges nationale lofter i €

over udbetalingen af den direkte støtte, hvilket vil kunne få statsfinansielle konsekvenser grundet kursudsving

mellem kronen og euroen. Det foreslås endvidere, at Kommissionen vil kunne reducere eller suspendere betalin-

ger fra de to fonde.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2004) 489 af 14. juli 2004 fremsendt forslag om Rådets for-

ordning om finansiering af den fælles landbrugspolitik (vedrørende den praktiske administrati-

on af landbrugsudgifterne). Forslaget er oversendt til Rådet den 15. juli 2004.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004. Forslaget er

sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. november

2004 med henblik på drøftelse.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i den

fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

I Kommissionens meddelelse om de finansielle rammer for 2007-2013 af 10. februar 2004

foreslog Kommissionen en samling af finansieringen af landdistriktsudviklingen i én fond un-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der den nye kategori 2 for forvaltning af naturressourcer. Det vil sige en sammenlægning af

landdistriktsmidlerne under landbrugspolitikkens søjle II med midlerne til landdistriktsudvik-

ling under strukturfondene, herunder LEADER.

Kommissionen foreslår derfor i den nye forordning om finansieringen af den fælles land-

brugspolitik, at der oprettes to fonde, der finansierer de to søjler i den fælles landbrugspolitik:



Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)



Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

Den nye forordning skal være det retlige grundlag for finansieringen af de foranstaltninger og

politikker, der vedrører den fælles landbrugspolitik, inklusiv teknisk assistance på centralt plan,

der vedrører implementeringen af den fælles landbrugspolitik. Denne forordning vil erstatte de

nuværende rådsforordninger nr. 25/1962, nr. 723/1997 og nr. 1258/1999.

Det årlige loft for midlerne til Den Europæiske Garantifond for Landbruget fastsættes i de

finansielle perspektiver for 2007-2013, hvor der efterfølgende tages højde for, at midlerne fra

modulation (artikel 10, stk. 2 i rådsforordning nr. 1782/2003), midler til strukturforanstaltnin-

ger for bomuld (artikel 143d i samme forordning) og midler til strukturforanstaltninger for

tobak (artikel 143e i samme forordning) skal overføres til Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne.

Den Europæiske Garantifond for Landbruget foreslås at erstatte Den Europæiske Udviklings-

og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, men der forslås ikke væsentlige

ændringer bortset fra, at der introduceres regler for budgetdisciplin. Disse regler overføres fra

rådsforordning nr. 2040/2000 og tilpasses for at tage hensyn til de seneste ændringer af den

fælles landbrugspolitik, herunder særligt den horisontale rådsforordning nr. 1782/2003.

Reglerne for budgetdisciplin tager særligt højde for overholdelsen af de finansielle rammer

samt for at fastlægge de maksimale udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbru-

get. I den forbindelse foreslås det, at der fastlægges nationale finansielle lofter i €, der skal re-

spekteres i overensstemmelse med lofterne i artikel 41, stk. 1 i den horisontale rådsforordning

nr. 1782/2003. Dette skal forhindre, at de endelige udgifter i € ved regnskabsårets afslutning

overskrider budgetlofterne. Dette vil kunne have særlig betydning for medlemslandene uden-

for euro-samarbejdet, idet kursudsving mellem de nationale valutaer og € vil kunne medføre

overskridelser af de nationale budgetlofter.

Det foreslås endvidere, at Kommissionen kan iværksætte reduktion af den direkte støtte (de-

gressivitet) i en rådgivende komitéprocedure, hvis der er udsigt til overskridelse af udgiftsloftet

for søjle I. Dette kan ske, hvis Rådet ikke inden den 30. juni i det relevante regnskabsår har

truffet den nødvendige beslutning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det årlige loft for midlerne til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrik-

terne fastsættes i de finansielle perspektiver for 2007-2013, hvor der efterfølgende tages højde

for, at midlerne fra modulation (artikel 10, stk. 2 i rådsforordning nr. 1782/2003), midler til

strukturforanstaltninger for bomuld (artikel 143d i samme forordning) og midler til struktur-

foranstaltninger for tobak (artikel 143e i samme forordning) skal overføres fra Den Europæi-

ske Landbrugsgarantifond.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne vil på en række punkter

afvige fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget, idet Landdistriktsfonden ikke vil være

baseret på månedlige betalinger, men på opdelte bevillinger, der omfatter forudfinansiering,

midtvejs-finansiering og endelig betaling. Endvidere forventes det, at forpligtelser på budget-

tet, der ikke er anvendt efter et vist tidsrum, automatisk vil blive fjernet fra budgettet (N+2-

reglen) på linje med de generelle regler for EU’s budget.

Bortset fra forskellene mellem de to fonde vil der blive introduceret en række fælles bestem-

melser i forhold til kontrol og udbetaling. Det foreslås endvidere, at Kommissionen vil kunne

reducere eller suspendere betalinger fra de to fonde ved tilbagebetaling og uregelmæssigheder.

Idet både EUGFL, Udviklings- og Garantisektionen foreslås at ophøre fra 1. januar 2007, vil

der skulle indføres overgangsbestemmelser for at tage hensyn til udgifterne under de godkend-

te landdistriktsprogrammer 2000-2006. I den forbindelse vil der endvidere ske en fremrykning

af regnskabsåret for finansieringen af den del af landdistriktspolitikken, der hidtil har være

finansieret under EUGFL, Garantisektionen, hvor regnskabsåret løber fra 16. oktober til 15.

oktober. Regnskabsåret vil i den nye landdistriktsfond følge kalenderåret.

For så vidt angår fastlæggelse af EU-medfinansiering af administrative udgifter foreslås en

ændring af beslutningsproceduren fra en rådsbeslutning til en forvaltningskomitéafgørelse.

Der foreslås endvidere en række ændringer af de administrative regnskabsprocedurer, hvor

den tilbagevirkende kraft af finansielle korrektioner ændres fra 24 måneder til 36 måneder, og

hvor tidsfristen for refusion af direkte betalinger fastsættes til ved udløbet af det pågældende

regnskabsår. Derudover foreslås endvidere en absolut frist for inddrivelse af uregelmæssigt

udbetalte beløb på 4 år efter datoen for den første konstatering eller 6 år ved domstolsbehand-

ling, derefter bæres 50 % af de finansielle konsekvenser af den pågældende medlemsstat og 50

% af EU’s budget.

Det nederlandske formandskab har fremlagt to spørgsmål til brug for drøftelsen på rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 22.-23. november 2004:

1. Hvorvidt medlemsstaterne ser forslaget om 2 landbrugsfonde som en forenkling af admi-

nistrationen landbrugsbudgettet, herunder om der er forslag til yderligere forenkling.

2. Hvorvidt medlemsstaterne kan støtte reglerne om budgetdisciplin, herunder fastlæggelsen

af nationale lofter i € samt den automatiske tilpasning af budgetlofterne efter modulation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

En styrket og balanceret budgetdisciplin skønnes at kunne sikre en bedre udnyttelse og kon-

trol af budgettet. Der vil kunne være statsfinansielle konsekvenser forbundet med introdukti-

onen af nationale lofter i € over udbetalingen af den direkte støtte. Konkrete skøn må afvente

større klarhed over forhandlingernes mulige udfald.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug). Udvalget har ikke haft nogen be-

mærkninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat i sagen den 12. august 2004.

Det forventede indhold af forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. juli

2004, jf. aktuelt notat af 8. juli 2004.

Samarbejde vedrørende landbrugsrelateret forskning

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Baggrund

Det nederlandske formandskab har initieret en proces med henblik på at analysere medlems-

landenes forventninger til og ønske om øget koordination og samarbejde om formulering og

iværksættelse af nationale forsknings- og udviklingsinitiativer på landbrugsområdet.

Formandskabet præsenterede et oplæg på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004 og

udsendte i forlængelse heraf et spørgeskema til medlemslandene vedrørende det europæiske

forskningssamarbejde på landbrugsområdet.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. november 2004 forventes formandskabet at

præsentere en rapport i form af en sammenskrivning og analyse af de indkomne svar på spør-

geskemaet. Sammenskrivningen og analysen vil blive baseret på de i alt 24 besvarelser på

spørgeskemaet, der er indkommet fra de respektive lande, herunder Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale om et

oplæg fra det nederlandske formandskab.

Formål og indhold

I forbindelse med rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004 fremlagde det nederland-

ske formandskab et oplæg om samarbejde om landbrugsrelateret forskning. Det anføres, at

EU står over for en række fælles udfordringer vedrørende blandt andet fødevarekvalitet, struk-

turelle tilpasninger i landbrugssektoren i et udvidet EU, behovet for mere bæredygtige produk-

tionssystemer og vedvarende ressourcer samt forvaltning af fiskeriressourcer. Dagsordenen

for forskningen vil blive påvirket af disse nye udfordringer.

Formandskabet ønsker således at sætte fokus på, hvordan samarbejdet kan styrkes mellem

dem, der finansierer og styrer forskningen på landbrugs-, landdistriktsudviklings- og fiskeriom-

rådet. Desuden vil formandskabet søge at afklare, om der er fordele ved at identificere fælles

emner for forskning, fastlægge fælles forskningsspørgsmål og heraf følgende fælles forsk-

ningsprogrammer.

Formandskabet har formentlig også til hensigt at forsøge at styrke muligheden for at fremme

og indarbejde landbrugsrelateret forskning i det 7. rammeprogram for forskning (2007- 2011),

hvor der forventes en vedtagelse i løbet af 2005/2006.

Formandskabets rapport forventes for det første at indeholde en sammenskrivning af de ind-

komne besvarelser af spørgeskemaerne vedr. medlemslandenes organisering, prioritering og

fremtidsvisioner vedrørende forskningen og samarbejdsmulighederne. For det andet vil den

formentlig indeholde en påpegning af muligheder med hensyn til fremme af det europæiske

forskningssamarbejde temamæssigt, kvalitativt, gennem styrkede tværnationale administrative

strukturer og eventuelt gennem forslag til formulering af generelle hensigtserklæringer med

hensyn til dannelsen af fælles puljer (pooled funds) på visse områder (betinget af nærmere

forhandling og efter aftalte procedurer).

Det forventes, at de foreløbige konklusioner på den nederlandske sammenskrivning af de 24

indkomne besvarelser af spørgeskemaet vil blive følgende:



Samtlige lande ønsker øget samarbejde i landbrugsforskningen (funding) i Europa, dog

med visse forbehold.

Der skal tages højde for de forskellige strukturer i medlemslandene (dvs. forskningsråd,

institutioner og administrative procedurer, grad af institutionsautonomi mv. i de forskellige

lande) gennem et fleksibelt system i samarbejdet.

Ambitionen, der afspejles i spørgeskemabesvarelserne, er et mere integreret og intensiveret

forskningssamarbejde, fx med fælles eller koordinerede forskningsprogrammer/-temaer,

og ”pooled funds” på udvalgte områder, men under respekt af nationale ønsker med hen-

syn til finansiering og organisering.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Det forventes at fremgå af den nederlandske sammenskrivning/rapport, at subsidiaritets-

princippet skal respekteres, og at der skal være tale om et samarbejde, der leder til mervær-

di.

Alle lande har i spørgeskemabesvarelserne støttet ideen om et ”high level meeting” en eller

to gange om året med henblik på at træffe beslutninger vedr. forskningspolitiske em-

ner/temaer, som der bør samarbejdes om. Der foreligger ikke en nærmere beskrivelse af

formen for de nævnte ”high level meetings”. Kommissionen har imidlertid tilkendegivet,

at den ønsker et revitaliseret SCAR under DG-Videnskab. Det vil sige en genoplivning af

Kommissionens rådgivende komite vedrørende landbrugsforskning (Standing Committee

on Agricultural Research).

Ud over et bebudet bilag/annex til den nederlandske rapport vedr. de enkelte landes kon-

krete forslag til samarbejdsområder, forventes det, at der i rapporten vil indgå en liste over

kontaktpersoner vedr. forskningssamarbejde i de enkelte lande. Formandskabet vil desu-

den formentlig overveje at offentliggøre hvert enkelt lands besvarelse af spørgeskemaet,

formentlig på en hjemmeside.

Det forventes, at der i konklusionen og sammenskrivning af spørgeskemabesvarelserne

redegøres for en række områder, hvor der er et udbredt ønske om øget forskningssamar-

bejde på europæisk niveau.

Endvidere vil det formentlig i den nederlandske rapport/analyse blive foreslået, at der som

opfølgning på spørgeskemaundersøgelsens offentliggørelse udarbejdes et bilag med en ud-

førlig liste over forsknings- eller” policy issues” som i særlig grad vil være egnet til samar-

bejde. Denne liste vil blive sendt til medlemslandene. Ved udarbejdelse af listen vil der bli-

ve taget højde for det eksisterende forskningssamarbejde.

Det kan på nuværende tidspunkt ikke udelukkes, at formandskabets rapport kommer til at

indeholde forslag til konkrete skridt frem mod et intensiveret forskningssamarbejde.

I den danske besvarelse af spørgeskemaet er der besvaret en række faktuelle spørgsmål vedr.

den eksisterende administrative struktur i relation til landbrugs- og fødevareforskningen.

Endvidere er der besvaret spørgsmål vedrørende hovedprioriteter med hensyn til det europæi-

ske forskningssamarbejde. I den danske besvarelse indgår således bl.a. hovedpunkterne kvali-

tet og ernæring, fokus på miljømæssigt afbalanceret udvikling, herunder økologi, samt tillige

fokus på anvendelse og udvikling af nye teknologier til fremme af målene i bred forstand.

På et eksplicit spørgsmål om, hvilken grad af forskningssamarbejde det pågældende medlems-

land er rede til, har Danmark svaret, at man er interesseret i at fremme det europæiske forsk-

ningssamarbejde og i at medvirke til at fremme koordineringen af de nationale forskningsakti-

viteter. Den nærmere organisering og finansiering bør dog drøftes nøje.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I den danske besvarelse indgår endvidere et tilsagn om at ville indgå i en form for ”high level

meeting” en eller to gange om året med henblik på at nå frem til beslutninger om, hvilke te-

maer der kan samarbejdes om.

Konsekvenser

Præsentationen af formandskabets rapport har i sig selv ingen konsekvenser.

Høring

§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt om sagen

Landbrugsraadet fandt det meget positivt, at det nederlandske formandskab tager emnet op.

Landbrugsraadet finder, at man fra dansk side bør støtte initiativet, herunder særligt at der

bliver lagt vægt på et tættere samarbejde. Fra dansk side ville man på mange områder indenfor

landbrugs- og fødevaresektoren have mulighed for at drage stor fordel af et tættere samarbejde

i forhold til især forskning og innovation. Det blev i den forbindelse ligeledes anført, at det

kræver opfølgning med nationale initiativer, herunder national finansiering.

På mødet i § 2-udvalget den 9. november 2004 fremhævede Landbrugsraadet væsent-

ligheden af, at landbrug og fødevarer indgår som et synligt element i forskningen og

fremhævede i den forbindelse den danske besvarelse af spørgeskemaet fra formand-

skabet. FødevareIndustrien støttede initiativet, men understregede, at det er vigtigt

at finde ud af, hvordan projektet nyttiggøres.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. juli 2004 i forbindelse med råds-

møde (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004, jf. aktuelt notat af 8. juli 2004.

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for fangståret 2005 af

orienteringspriserne og af EF-producentpriserne for visse fiskerivarer i

henhold til forordning (EF) nr. 104/2000

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Baggrund

EU-Kommissionen forventes at fremsætte forslag til Rådet om orienteringspriserne for 2005

for en række fiskerivarer samt til en producentpris for tunfisk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget fremsættes med hjemmel i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december

1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter, særligt artikel 18,

stk. 3, og artikel 26, stk. 1, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. november

2004 med henblik på vedtagelse.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik, hvorfor der ikke redegøres

for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Kommissionen fremsætter årligt forslag til orienteringspriser for fiskerivarer listet i bilag I og

II i markedsordningen samt til en producentpris for tunfisk (bilag III).

Orienteringspriserne fastsættes på grundlag af gennemsnittet af noteringerne for en betydelig

del af EU’s produktion på de repræsentative engrosmarkeder eller i de repræsentative havne i

de sidste 3 forudgående fangstår. Ved fastsættelsen tages der også hensyn til den forventede

udvikling i produktion og efterspørgsel og til andre kriterier, som vedrører prisstabilitet, op-

retholdelse af fiskernes indkomst og hensynet til forbrugernes interesser.

Bilag I, varer:

Kommissionen forventes at foreslå forhøjelser af orienteringsprisen for makrel, hvilling, jom-

fruhummer (hele), hvorimod der forventes nedsættelser for en række arter, bl.a. sild, pighaj,

torsk, sej, kuller, lange, dybvandsrejer (kogte og ferske), jomfruhummer (haler) og tunge. Der

forventes status quo for bl.a. rødspætte, kulmule, ising, skrubbe og hesterejer.

Bilag II, varer:

For frosne varer forventes Kommissionen at foreslå status quo for hellefisk og kulmule (file-

ter) og en nedsættelse af orienteringsprisen for kulmule (hele).

Bilag III, varer (producentpris for tunfisk):

Kommissionen forventes at foreslå en nedsættelse vedrørende producentprisen for tunfisk til

forarbejdningsindustrien.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På mødet i §5-udvalget den 9. november 2004 var der enighed om, at der bør arbejdes for en

forhøjelse af orienteringsprisen for makrel.

Danske Fiskeres Producent Organisation ønskede status quo for torsk bl.a. med den begrun-

delse, at mindsteprisen ligger betragteligt under markedsprisen. Kvalitetsfisken er dyr og gode

priser tilskynder til at lande de kvalitetsprodukter, der efterspørges.

Dansk Fisk fandt, at priserne havde været nedadgående og advarede mod, at importeret torsk

fra Island og Færøerne kunne trykke prisen og måske resultere i uønskede udtag. Dansk Fisk

var dog enig i betragtningen vedr. kvalitet og pris.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Norge – Bilateral aftale mellem EU og Norge

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Baggrund

Punktet er sat på dagordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. november

2004 med henblik på en afklaring af eventuelle væsentlige udeståender i forbindelse med

konsultationerne mellem EU og Norge om en fiskeriaftale for 2005. På rådsmødet forven-

tes en orienterende drøftelse.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der er tale om forbe-

redelse af konsultationer som led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en bilateral fiskeriaftale. EU og

Norge har på baggrund af aftalen siden 1978 indgået årlige aftaler for fiskeriet på fælles

bestande i Nordsøen og Skagerrak, farvandene vest for de britiske øer, ved Grønland samt

EU’s fiskeri i Barentshavet. Der er tale om en aftale, som sikrer en fælles forvaltning af de

vigtigste fælles bestande, som befinder sig i både norsk farvand og EU-farvand – torsk,

kuller, hvilling, sej, rødspætte, makrel og sild. Fordelingsnøglen indenfor TAC’en for de

fælles bestande mellem EU og Norge ligger fast. Aftalen indebærer også en afbalanceret

udveksling af fiskerimuligheder for autonome bestande, såsom tobis, sperling, blåhvilling,

rejer m.fl..

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Parterne forhandler normalt hvert år i november/december om fastsættelse af TAC for det

efterfølgende år. 2. forhandlingsrunde er i år fastlagt til den 15.-19. november 2004 og 3.

forhandlingsrunde er planlagt til at finde sted den 24.-26. november 2004. Kommissionen

har derfor ønsket at bruge rådsmødet (landbrug og fiskeri) i november til en afklaring af

medlemslandenes positioner vedrørende eventuelle væsentlige udeståender i forhandlin-

gerne.

Et grundlæggende problem er at sikre den balance i aftalen, som vedrører den såkaldte

EØS-torsk i Barentshavet. Danmark har ikke andel i kvoten for torsk i Barentshavet. EØS-

torsken går til Spanien, Portugal, Irland og Grækenland. Det følger af en brevveksling i

forbindelse med EØS-aftalen fra 1992, at betalingen for EØS-torsk primært skal findes

uden for Nordsøen. Balancen i aftalen er indtil nu blev opnået ved overførsel af bl.a. helle-

fisk og lodde til Norge fra EU’s aftale med Grønland. Som følge af den biologiske udvik-

ling er det ikke muligt at fortsætte denne udveksling på samme niveau som tidligere, og der

må findes nye betalingsmidler.

Danmark har traditionelt været det EU-land, der fik mest ud af aftalen med Norge i form af

store overførsler fra Norge af industriarterne, tobis, sperling og blåhvilling, samt rejer og den

såkaldte ”others-kvote” (havtaske, jomfruhummer, lange, m.m.). Det har især været lande, der

fisker vest for Skotland, der har bidraget til aftalen, hvortil kommer mængderne ved Grønland,

som EU opnår til gengæld for finansiel kompensation til Grønland. Flere lande er i stigende

grad opmærksom på ubalancen i aftalen og vil ikke erkende, at Norges-aftalen er en integreret

del af den overordnede balance i fiskeripolitikken, der blev etableret i 1982, da den fælles fi-

skeripolitik blev fastlagt.

Danmark har haft en meget lav udnyttelse af industriarterne, bl.a. pga. den biologiske udvik-

ling. Overvægten til fordel for Danmark vil erodere i takt med reducerede fangstmængder for

industriarter.

Norge ønsker at visse arter under ”others-kvoten” skal udskilles som selvstændige kvoter

eller betales med en højere torskeækvivalent. Det gælder bl.a. havtaske. Det skyldes, at

Norge mener, at der er påbegyndt et direkte fiskeri på en kvote, der var tiltænkt anvendt

som bifangstkvote. I tilfælde af fastsættelse af selvstændige kvoter, vil værdien regnet i

torskeækvivalenter formodentlig forøges betydeligt. Denne værdiforøgelse skal kompense-

res i form af større modydelser fra EU.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Danske fiskere fanger en betydelig del af de samlede årlige EU-fangster i norsk zone. Afta-

len med Norge er den fiskeriaftale, der har størst betydning for dansk fiskeri. Ca. 40 pct. af

de fiskerimuligheder, som EU opnår gennem aftalen med Norge, går i dag til Danmark.

For de bestande, hvor der sker en udveksling af kvoter har særligt kvoter for industrifisk,

rejer og ”others” dansk interesse. Fiskeri på den såkaldte ”others-kvote” giver Danmark

adgang til at fiske bl.a. jomfruhummer og havtaske.

Høring

På mødet i §5-udvalget den 9. november 2004 understregede Danmarks Fiskeriforening, at

spørgsmålene om kvote for blåhvilling, others-kvoten og muligheden for at fortsætte et fiskeri

efter havtaske har stor betydning i forhandlingerne med Norge.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2004 i forbindelse med

rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. oktober 2004, jf. aktuelt notat af 30. september 2004.

Forslag til Rådets forordning om elektronisk fremsendelse af fiskerioplys-

ninger og om anvendelse af systemer til detektion af fartøjer

KOM (2004) 724

Nyt notat.

Baggrund

I forbindelse med revisionen af den fælles fiskeripolitik, hvor rammebestemmelserne for at

sikre bevarelse og en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne blev fastsat, fastsattes det

samtidig i forordningens artikel 22, stk. 1, og 23, stk. 3, at Rådet i 2004 skulle træffe afgørelse

om forpligtelsen til elektronisk at registrere og fremsende relevante fiskerioplysninger og om

forpligtelsen til at etablere et teledetektionssystem. Forslaget er oversendt til Rådet den 28.

oktober 2004.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab,

særligt artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-

Parlamentet.

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet den 22.-23- november 2004 (landbrug og fiskeri)

med henblik på en generel drøftelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærheds- og Proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i

gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er, at Rådet skal træffe principbeslutning om at tage moderne teknolo-

gi i anvendelse for at sikre en rationel udnyttelse af fiskeressourcerne, hvilket forudsætter ret-

tidig indberetning af nøjagtige oplysninger om fiskeriaktiviteterne. Det er derfor nødvendig at

overvåge fiskeriet på den mest hensigtsmæssige måde.

For så vidt angår den elektroniske registrering og indberetning foreslås, at føreren af et EU-

fiskerfartøj skal føre en elektronisk logbog og ligeledes sende disse oplysninger elektronisk til

myndighederne.

Der skal samtidig ske en elektronisk registrering af landingsopgørelser fra EU-fiskerfartøjer og

den første salgsnota for sådanne fangster.

Medlemsstaternes myndigheder forpligtes til at oprette de nødvendige strukturer for at kunne

modtage, behandle, krydschecke og videresende oplysningerne.

Der er lagt op til, at gennemførelsesbestemmelser i medfør af forslaget vedtages i en forvalt-

ningskomiteprocedure, hvor der åbnes mulighed for at fastsætte undtagelser fra reglerne, så-

fremt det kan godtgøres, at foranstaltningen indebærer en uforholdsmæssig stor byrde for den

berørte erhvervsdrivende.

For så vidt angår teledetektion, forpligtes medlemsstaterne til at etablere strukturer, som tids-

tro kan sammenholde positionsoplysninger fra teledetektionsbilleder med tilsvarende informa-

tioner fra satellitovervågningssystemet med henblik på at påvise fiskerfartøjers tilstedeværelse i

et givet område. Teledetektion identificerer fartøjspositioner via satellit, men anvender en an-

den teknik end satellitovervågningssystemet.

Også for teledetektion forudses, at gennemførelsesbestemmelser skal vedtages i en forvalt-

ningskomiteprocedure.

Forordningen foreslås at træde i kraft den 1. januar 2006.

Udtalelser

Europa-Parlamentet udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget må forventes at få væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Der må forventes at

skulle anvendes betydelige ressourcer på at tilpasse og udvikle edb-systemer, uddanne de er-

hvervsudøvende i anvendelsen af elektroniske logbøger og løbende at sikre modtagelsen af

oplysningerne. Der kan på sigt forventes en mindre besparelse ved bortfald af visse tasteopga-

ver, hvorimod kvalitetskontrollen af oplysninger fortsat må opretholdes.

På baggrund af de foreliggende oplysninger og medtages alene fartøjer over 10 meter vurderes

de udgiftsmæssige konsekvenser af indførelse af elektronisk logbog til ca. 29 mio. kr. i samlede

investeringer, fordelt med 22 mio. kr. til investeringer for fiskerne og 7 mio. kr. til investerin-

ger for myndighederne.

Hertil kommer årlige udgifter til drift og vedligeholdelse på samlet 15,5 mio. kr., fordelt med 9

mio. kr. til drift og vedligeholdelse for fiskerne og 9 mio. kr. for myndighederne. Myndighe-

derne forventes dog samtidig at opnå en besparelse på 2,5 mio. kr. som følge af indførelsen af

elektronisk logbog, hvorfor den samlede udgift til drift og vedligeholdelse for myndighederne

anslås til 6,5 mio. kr.

Det er forudsat, at kommunikationsudstyret til satellitovervågning anvendes for fartøjer over

15 meter. Udgifterne til drift og vedligeholdelse af disse enheder er ikke medregnet i beregnin-

gerne ovenfor. De vurderes at være i størrelsesordenen 2 mio. kr.

Beregningerne tager udgangspunkt i, at de fartøjer, der i dag er logbogspligtige, skal overgå til

elektronisk logbog. Imidlertid omfatter Kommissionens forslag alle fartøjer. Såfremt dette ikke

ændres vil det øge de statsfinansielle udgifter betragteligt, idet yderligere ca. 2.600 fartøjer i dan

danske flåde vil skulle indføre elektronisk logbog.

For så vidt angår indberetninger fra opkøbere, er dette allerede gennemført i Danmark, hvor-

for der ikke forventes merudgifter i forbindelse hermed, forudsat at dette system kan opret-

holdes.

For så vidt angår teledetektion, forventer Fødevareministeriet at skulle investere ca. 0,25 mio.

kr. i udvikling af software. For driften vil der være udgifter til køb af billeder. Et billede koster

ca. 15.000 kr. Den væsentligste udgift vil være eventuel opfølgning på baggrund af de informa-

tioner, der kan udledes af teledetektion. Hvis en opfølgning skal give mening skal der handles

hurtigt, hvilket vil kræve flyindsats. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at give et påli-

deligt skøn over de statsfinansielle udgifter forbundet hermed.

I forhold til de samfundsøkonomiske konsekvenser, vil anskaffelsen af udstyr og software

samt driften af den elektroniske logbog og den elektroniske faktura indebære merudgifter for

de erhvervsudøvende, jf. de ovenfor anførte udgifter, såfremt staten ikke dækker disse forven-

tede udgifter. For så vidt angår teledetektion, vurderes der ikke at være direkte udgifter for

erhvervet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen henviser til, at EU i henhold til Rådets beslutning om EU-tilskud til medlems-

staternes programmer for fiskerikontrol, kan yde tilskud til fiskere såvel som nationale myn-

digheder i forbindelse med indførelsen af denne nye teknologi.

I forhandlingerne skal det nærmere afklares i hvor stort omfang merudgifterne kan medfinan-

sieres fra EU.

Høring

På mødet i §5-udvalget den 9. november 2004 gjorde Danmarks Fiskeriforening opmærksom

på, at eventuelle merudgifter for erhvervet forventes dækket af staten. Man indtog i øvrigt den

holdning, at ulovligt fiskeri ikke eksisterer i samme omfang som tidligere.

Dansk Fisk understregede, at den biologiske rådgivning tager højde for ulovligt fiskeri i sine

beregninger, så derfor er der behov for bedre at kunne dokumentere omfanget af dette.

WWF udtalte, at man støttede forslaget i lyset af problemet med ulovligt fiskeri.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om Den Europæiske Fiskerifond

KOM (2004) 497

Revideret genoptryk af grundnotat af 12. august 2004. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget omhandler etablering af den Europæiske Fiskerifond, der skal udgøre grundlaget for strukturpoli-

tikken på fiskeriområdet i perioden 2007-2013. Forslaget indeholder rammer og målsætninger for EU’s

strukturpolitik på fiskeriområdet, regler for EU’s støtte, herunder støttesatser samt regler for implementering og

forvaltning. I store træk er de gældende støtteordninger indeholdt i forslaget, dog er tilskud til nybygning af

fiskerfartøjer og eksport af fartøjer ikke en del af forslaget. De væsentlige nye elementer i forhold til de nuvæ-

rende instrumenter er en støtteordning rettet mod bæredygtig udvikling af kystfiskeriområder med stor fiskeriaf-

hængighed samt en akva-miljø støtteordning baseret på 5 årige aftaler om forpligtelser.

Beskyttelsesniveauet skønnes at blive forbedret grundet den øgede integration af bæredygtighed og miljø i den

fælles fiskeripolitik.

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har ved KOM (2004) 497 endelig af 14. juli 2004 fremsendt et forslag til Råds-

forordning om den Europæiske Fiskerifond. Forslaget er oversendt til Rådet den 16. juli 2004.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004. Forslaget er

sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. november

2004 med henblik på drøftelse.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i

gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

Forordningen skal afløse FIUF-forordningen

, Rådsforordning nr. 1263/99 om Det Finan-

sielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet samt Kommissionens Forordning 366/2001

(gennemførelsesbestemmelser til 2792/1999).

Den nuværende program- og finansieringsperiode for FIUF og de øvrige strukturfonde

dækker årene 2000-2006. Forslaget betyder, at FIUF fra 1. januar 2007 erstattes af et nyt

finansieringsinstrument, den Europæiske Fiskerifond, der skal udgøre grundlaget for den

væsentligste del af strukturudviklingspolitikken på fiskeriområdet i den kommende 7-års

periode, dvs. 2007-2013. Den Europæiske Fiskerifond (herefter EFF eller Fonden) vil tek-

nisk set ikke som FIUF være en del af strukturfondene og derfor indeholder forslaget tillige

generelle gennemførelsesregler, der erstatter de nuværende fælles regler for strukturfonde-

ne i rådsforordning nr. 1260/99

Forslaget indeholder følgende hovedelementer:



en strategisk ramme og målsætninger for EU’s strukturudviklingspolitik på fiskeriområdet



regler for EU’s støtte til strukturudvikling i fiskerisektoren, herunder for støttesatser og

medfinansiering og om præmiefastsættelse



regler for implementering og forvaltning, herunder programmering, samarbejde, evalue-

ring, finansiel styring, overvågning, kontrol og revision.

Rådsforordning nr. 2792/1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiske-

riet

Kommissionens forordning (EF) Nr. 366/2001 af 22. februar 2001 om gennemførelsesbestemmelser til de aktioner, der er

fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999

Rådets Forordning (EF) Nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målsætninger og strategisk ramme for strukturudviklingsindsatsen

Trods indsatsen i forudgående og indeværende programperiode forbliver overkapacitet i Fæl-

lesskabets flåde en af årsagerne til overudnyttelsen af visse bestande. Den Europæiske Fiskeri

Fond skal bidrage afgørende til den nødvendige reduktion af kapaciteten, særligt i forhold til

flåder der fisker på ovennævnte bestande. Fonden skal ledsage den nødvendige rekonstruktion

af fiskerisektoren med et system af sociale og økonomiske foranstaltninger, der kan begrænse

virkningerne af nedgangen i fiskeriaktiviteterne eller af begrænsende foranstaltninger pålagt af

hensyn til bevaringspolitikken for fiskeressourcer.

Det overordnede formål med den nye fiskerifond er at fremme den økonomiske og sociale

udvikling i fiskerisektoren, inden for rammerne af en bæredygtig forvaltning af fiskerressour-

cerne og i overensstemmelse med den reviderede fiskeripolitik, som vedtaget i december 2002.

Indsatsen rettes mod følgende hovedmålsætninger:



at opnå en bæredygtig balance mellem fiskerikapacitet og -indsats og fiskerimuligheder.



at styrke miljødimensionen i alle fondens interventioner, bl.a. gennem fremme af frivillig

anvendelse af selektive redskaber og metoder



iværksætte en integreret, lokalt forankret, udviklingsindsats for kystfiskerizoner, baseret på

en relevant territorial strategi



at målrette støtten til forarbejdningsindustrien og akvakultursektoren med henblik på til-

pasning til markedsforholdene samt miljømæssige og andre krav



at give incitamenter til erhvervet, bl.a. ved at fremme pilotprojekter for alternativt fiskeri

og udvikling af nye markeder

Som nøglemål for implementering og forvaltning fremhæves forenkling og øget subsidiaritet. I

øvrigt skal implementeringen af den strukturpolitiske indsats på fiskeriområdet som hidtil hvi-

le på grundprincipper om komplementaritet og konsistens i forhold til medlemsstaternes egen

politik, programmering, partnerskab, proportionalitet, subsidiaritet, lighed, samhørighed, og

ligestilling mellem mænd og kvinder. Sidstnævnte agtes tillagt øget vægt, bl.a. i forhold til en

integreret indsats i kystfiskerizoner. Princippet om delt ansvar for forvaltningen træder tydeli-

gere frem i og med, at det administrative set up nærmer sig reglerne for Landbrugsfondens

garantisektion.

Den strategiske ramme skal udfyldes gennem Rådets vedtagelse af overordnede strategiske

retningslinier for udvikling af fiskeripolitikken. Dette skal ske senest tre måneder efter forord-

ningens ikrafttræden. Inden for rammerne af Rådets retningslinier skal medlemstaterne inden

tre måneder efter Rådets vedtagelse udarbejde en national strategiplan for fiskerisektoren.

Programmeringen skal ligge inden for rammerne af de nævnte strategier.

Støtteordninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder i store træk de gældende støtteordninger, dog vil støtten til nybygning,

blandede selskaber og eksport af fartøjer, som forventet, ikke kunne ydes. Væsentlige nyheder

er en støtteordning efter LEADER-model rettet mod bæredygtig udvikling af særligt udpegede

kystfiskeriområder med stor fiskeriafhængighed samt en akva-miljø støtteordning baseret på 5-

årige forpligtelser på linje med miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Førstnævnte kan

blive interessant i relation til flere af de mindre fiskeriafhængige områder i Danmark. Foran-

staltninger i sammenhæng med genopretningsplaner gives prioritet. Investeringsstøtte til fiske-

industrien og akvakultursektoren forbeholdes små og ultra-små virksomheder. Mulighederne

for at støtte selektivt og mere miljøvenligt fiskeri forstærkes, bl.a. vil forberedelse eller afprøv-

ning i en begrænset periode af nye tekniske foranstaltninger på fiskefartøjer kunne dækkes

som en del af et pilotprojekt. Pilotprojekter, der muliggør gennemførelse af test af forvalt-

ningsplaner og planer vedrørende fordeling af fiskeriindsats, herunder om nødvendigt af etab-

lering af fiskerifri zoner, med henblik på at evaluere de biologiske og finansielle konsekvenser,

vil ligeledes kunne støttes.

Det foreslåede støttebudget til regioner og lande, der ikke er omfattet af konvergensmålet

(herunder Danmark) svarer nominelt nogenlunde til det afsatte budget under FIUF i nuvæ-

rende programperiode

. Kommissionen lægger op til at fordele dette på basis af følgende krite-

rier:



fiskerisektorens størrelse i den relevante medlemsstat



størrelsen af den tilpasning af fiskeriindsatsen, der er nødvendig



andelen af beskæftigede i fiskerisektoren

Hovedvægten lægges på en beskrivelse af væsentlige ændringer eller justeringer af de gældende

rammer og følger den foreslåede inddeling i 5 akser:

1. Foranstaltninger til tilpasning af fiskeriflåden

2. Akvakultur, forarbejdning og afsætning af fiske- og akvakulturprodukter

3. Foranstaltninger af kollektiv interesse

4. Bæredygtig udvikling af kystfiskeriområder

5. Teknisk bistand

Oversigt over akser og støtteordninger i den nye fiskerifond

Akser

Mulige støtteordninger

Maksimale offentlig støtte i % i

områder uden for konvergens-

målet

Akse 1: Foranstaltnin-

Permanent ophør

ger til tilpasning af

Artikel 25, jf. 23-24

(ophugning). Præmiefastsættelse: Offentlige udbud eller

indkaldelse af forslag kan anvendes.

En nærmere vurdering vil dog bl.a. forudsætte oplysninger om de områder der i løbet af 7-årsperioden udfases fra om-

råder omfattet af konvergensmålet, jf. afsnittet om finansiering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fællesskabets fiskeri-

Midlertidigt ophør (oplægning). Støtteniveauet kan også fastlægges udfra et

flåde

Artikel 26, jf. artikel 23-24

eller flere af følgende kriterier:



Fartøjets pris på det internationale

marked



Fartøjets omsætning



Fartøjets alder og tonnage (GT) eller

motorkraft(kW)

Investeringer på fiskefartøjer samt Investeringer på fiskerifartøjer og selekti-

selektivitet. Artikel 27

vitet (artikel 27): op til 30 %.

Kystfiskeri af mindre omfang. For foranstaltninger under artikel 27a(2)

Artikel 27a

reduceres kravet til privat medfinansiering

(70 %) med 20 %.

Socio-økonomisk kompensation i Op til 100%

relation til flådeforvaltningen, her-

under uddannelse og uddannelses-

incitamenter til Yngre Fiskere.

Artikel 28.

Akse 2: Akvakultur,

Investeringer i akvakultur. Artikel Investeringer i akvakultur (artikel 30) og

forarbejdning og af-

29-30

forarbejdning (artikel 34) max. 30 %.

sætning af fiskeri- og

akvakulturprodukter

Akva-miljø foranstaltninger. Arti- Akva-miljø foranstaltninger og foranstalt-

kel 31

ninger vedrørende offentlig sundhed og

dyrevelfærd: op til 100 %.

Beskyttelse af offentlig sundhed og

dyresundhed. Artikel 32.

Investeringer i forarbejdning og

afsætning (forarbejdningsordnin-

gen). Artikel 33 og 34.

Akse 3: Foranstalt-

Kollektive foranstaltninger. Artikel Op til 100 % dog vil pilotprojekter, der

ninger af kollektiv

35 og 36

gennemføres af andre end offentlige orga-

interesse

ner højst kunne støttes med 60 % og

”produktive” afsætningsfremmeprojekter

højst med 30 %.

Foranstaltninger til beskyttelse af

den akvatiske fauna. Artikel 37 og

35.

Investeringer i fiskerihavne. Arti-

kel 38 og 35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afsætningsfremme. Artikel 39 og

Pilotprojekter. Artikel 40 og 35

Anden anvendelse af fiskefartøjer.

Artikel 41 og 35.

Akse 4: Bæredygtig

Bæredygtig udvikling af kystfiske- Op til 100 % for ”ikke produktive” inve-

udvikling af kystfiske-

riområder. Artikel 42-44

steringer. Op til 30 % for ”produktive

riområder

investeringer”.

Akse 5: Teknisk bi-

Teknisk bistand. Artikel 45

stand

Akse 1. Foranstaltninger til tilpasning af fiskeriflåden

Aksen omfatter ”offentlig støtte til endeligt ophør”, ”offentlig støtte til midlertidigt ophør”,

”investeringer om bord på fiskerfartøjer og selektivitet”, ”kystfiskeri af mindre omfang” samt

”socio-økonomiske kompensationer i sammenhæng med flådeforvaltningen”. Sidstnævnte

omfatter foranstaltninger, der træder i stedet for Yngre Fisker-ordningen.

Endeligt og midlertidigt ophør (artikel 23-26). Indsatsen under akse 1 er central i forhold til at

forfølge et af hovedformålene med fiskeripolitikken: En bæredygtig udnyttelse af fiskeressour-

cerne. Den skal derfor ledsage flådeforvaltningspolitikken, der stadig er præget af overkapaci-

tet, med særligt sigte på fiskerflåder, der fisker efter bestande, der uden for sikre biologiske

grænser.

Indsatsen skal være forankret i planlægning, herunder strategisk planlægning i det operationelle

program m.v.

Fonden vil inden for rammerne af tidsbegrænsede nationale planer for justering af fiskeriind-

satsen kunne yde støtte til fartøjsejere og besætning, der er berørt af:



genopretnings- eller forvaltningsplaner vedtaget af Rådet



hasteforanstaltninger vedr. bevaring vedtaget af Kommissionen eller medlemstaterne



ophør af en international fiskeriaftale eller ordninger/arrangementer



flådeafgangsplaner vedtaget af medlemstaterne på frivillig basis

Foranstaltninger i relation til genopretningsplaner skal tillægges prioritet. Planerne for tilpas-

ning af kapaciteten vil skulle omfatte endeligt ophør (ophugning) og kan omfatte midlertidigt

ophør (oplægning). Oplægningsforanstaltninger knyttet til genopretningsplaner, flerårige for-

valtningsplaner eller hasteforanstaltninger i henhold til artikel 7 og 8 i rådsforordning nr.

2371/2002 kan støttes i max. et år med mulighed for forlængelse i endnu et år. Disse skal led-

sage en plan for tilpasning af fiskeriindsatsen som inden 2 år sikrer en permanent reduktion af

fiskeriindsatsen, der mindst svarer til reduktionen som følge af oplægningen. Øvrig oplægning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(naturkatastrofer eller anden exceptionel hændelse) kan max. støttes i 6 måneder.

Modernisering og selektivitet (artikel 27). Støtte kan ydes til foranstaltninger, der sigter på øget

sikkerhed ombord, forbedret hygiejne, arbejdsforhold eller produktkvalitet eller mod at kunne

opbevare fangster om bord eller formindske virkningen af fiskeriet på det marine miljø. I til-

knytning til genopretningsplaner kan første udskiftning af et fiskeriredskab støttes, bl.a. på

betingelse af at fartøjet omstilles til et andet fiskeri, for hvilket ressourcetilstanden muliggør

fiskeri. Herudover vil Fonden kunne støtte første udskiftning af fiskeredskaber, forudsat at det

nye redskab er mere selektivt og opfylder anerkendte miljøkrav og krav til god fiskeripraksis,

der ligger udover eksisterende lovkrav.

Inden for rammerne af pilotprojekter kan tidsbegrænset afprøvning af nye tekniske foranstalt-

ninger støttes.

Socio-økonomiske kompensationer (artikel 28) kan ydes til fiskere, der er berørt af udviklingen

i fiskeriaktiviteterne. Støtten kan ydes til omstilling, diversificering, førtidspensionering eller

tidlig tilbagetrækning fra sektoren. Under denne ordning vil fonden desuden kunne støtte ud-

dannelse eller incitamenter hertil, rettet mod yngre fiskere, der ønsker at erhverve et fiskerfar-

tøj for første gang.

Kystfiskeri af mindre omfang (artikel 27a). Fonden kan yde støtte til præmier til ejere og be-

sætning på kystfiskerfartøjer med en samlet længde på mindre end 12 meter, som ikke benytter

slæberedskaber, med henblik på



forbedring af forvaltning af og kontrol med adgangsbetingelser til visse fiskeriområder



fremme tilrettelæggelsen af produktions-, forarbejdnings- og afsætningskæden for fi-

skeriprodukter



fremme frivillige tiltag med henblik på at reducere fiskeriindsatsen



anvendelse af tekniske innovationer (selektivitet ud over lovkrav) der ikke forøger fi-

skeriindsatsen.

Kravene til privat medfinansiering af øvrige foranstaltninger under akse 1 reduceres i nogle

tilfælde.

Præmier og støttesatser. Med henblik på at lette implementeringen af nationale planer vedrø-

rende tilpasning af fiskeriindsatsen kan medlemsstaterne anvende offentlige udbud eller op-

fordring til forslag. Niveauet for offentlig støtte kan også fastlægges udfra et eller flere af føl-

gende kriterier under hensyn til at opnå den bedste kosteffektivitet:



fartøjets pris på det internationale marked



fartøjets omsætning



fartøjets alder og tonnage (GT) eller motorkraft(kW)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den samlede of-

fentlige medfinansiering af investeringer på fiskerifartøjer (artikel 27) kunne være op til 30 %.

For foranstaltninger under artikel 27a(2) reduceres kravet til privat medfinansiering (70 %) til

50 %.

Akse 2. Akvakultur, forarbejdning og afsætning af fiske- og akvakulturprodukter

Støtte til investeringer i akvakultur samt i forarbejdning og afsætning af fiske- og akvakultur-

produkter (artikel 29, 30, 33 og 34) foreslås forbeholdt små og ultra-små (”mikro”) virksom-

heder, dvs. virksomheder som beskæftiger under 50 personer, og som har en årlig omsætning

eller en samlet årlig balance på ikke over 10 mio. €8. For begge ordninger gælder desuden, at

investeringer vedr. miljø, sundhed, hygiejne, dyrevelfærd eller -sundhed ligesom nu vil kunne

støttes. Hvis det drejer sig om opfyldelse af nye lovmæssige krav, kan der dog kun ydes støtte

inden for tidsfrister fastsat i lovregler udstedt af Kommissionen. Gældende krav om teknisk

og økonomisk bæredygtighed er ikke udtrykkeligt nævnt.

Investeringer i forarbejdning vil kun kunne støttes, hvis de bidrager til at øge eller fastholde

beskæftigelsen i fiskerisektoren. Som nu kan de vedrøre opførelse, udvidelse, udstyr og mo-

dernisering af virksomheder, men skal desuden bidrage til at opfylde et eller flere af en række

bredt formulerede formål. Disse formål omfatter ikke ”ren” produktionsforøgelse, men bl.a.

forbedring af produktkvalitet, anvendelse af ny teknologi, udvikling af IT-baseret handel, bed-

re brug af mindre anvendte/kendte arter, afsætning af produkter hidrørende fra lokale fangster

samt investeringer vedrørende arbejdsforhold og faglig uddannelse. Største reelle forskel er

formentlig de ændrede grundbetingelser.

I god overensstemmelse med grundlaget for den seneste ændring af FIUF-forordningen kan

investeringer i akvakultur, som forøger produktionen af produkter, der ikke kan afsættes ad

sædvanlige kanaler eller som kunne virke imod EU’s politik for bevaring af fiskeressourcer,

ikke støttes. Investeringerne skal bidrage til at opfylde et eller flere af en række relativt bredt

formulerede formål, der bl.a. omfatter diversificering af produktionen, nye arter og arter med

gode markedsudsigter, reduktion af miljøpåvirkningen, faglig uddannelse/skoling og støtte af

traditionelle akvakulturaktiviteter som er vigtige for at bevare den økonomiske og sociale

struktur og miljøet. Støttebegrænsninger relateret til krav i VVM-direktiv.

Akva-miljø foranstaltninger (artikel 31). Med sigte på EU’s målsætninger vedr. fiskeri og miljø

og på mere konkret at fremme økologisk og miljø- og naturvenlig akvakulturdrift giver en ny

MVJ-lignende ordning mulighed for at yde finansiel kompensation for brug af natur- og mil-

jøvenlige metoder i akvakulturproduktionen. Projektmagere skal i minimum 5 år påtage sig

I henhold til Kommissionens henstilling (2003/361/EF) af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og

mellemstore virksomheder. Henstillingen erstatter fra den 1. januar 2005 henstilling 96/280/EF. Ved mikrovirksomheder

forstås virksomheder, som beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke

over 2 mio. EUR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

akva-miljø mæssige forpligtelser, der ligger udover sædvanlig, god akvakulturpraksis. De gavn-

lige virkninger af sådanne forpligtelser skal på forhånd vises i en vurdering gennemført af et

organ udpeget af medlemsstaten. Den maksimale årlige offentlige støtte fastsættes hvert år af

medlemsstaten på grundlag af tre kriterier: påført indkomsttab, forøgede omkostninger og

nødvendigheden

finansiel

støtte

for

gennemførelsen

projektet.

Beskyttelse af offentlig sundhed og dyresundhed (artikel 32). Indholdsmæssigt svarer forslaget

til den seneste ændring af FIUF-forordningen, dog med tilføjelse af en mulighed for at støtte

fjernelse af patologiske risici i akvakultur, hvis en plan om slagtning er godkendt af Kommis-

sionen i henhold til betingelserne i Kommissionens beslutning nr. 90/424/EEC.

I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den samlede of-

fentlige støtte til investeringer i akvakultur (artikel 30) og forarbejdning (artikel 34) ikke kunne

overstige 30 % af de støtteberettigede omkostninger, medens akva-miljø foranstaltninger og

foranstaltninger vedrørende offentlig sundhed og dyrevelfærd vil kunne støttes med op til 100

Akse

Foranstaltninger

kollektiv

interesse

Aksen omfatter ”kollektive aktioner”, ”foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den

akvatiske fauna”, ”havne”(-investeringer), ”ændret anvendelse af fiskerfartøjer”, ”pilotprojek-

ter” og ”afsætningsfremme”. Grundbetingelserne svarer i store træk til de gældende for kollek-

tive foranstaltninger.

Ifølge artikel 36 vil fonden kunne støtte ”kollektive aktioner” (artikel 36), der sigter på



fremme af partnerskabet mellem videnskabsmænd og de professionelle aktører i fiskerisek-

toren,



at bidrage til en vedvarende bedre forvaltning eller bevaring af ressourcerne, eller til gen-

nemsigtighed på markederne for fiskeri- og akvakulturprodukter (f.eks. sporbarhed), og



kollektive investeringer i udvikling af opdræt, i affaldsbehandling (spildevand) eller i køb af

udstyr til produktion, forarbejdning eller afsætning.

Det søges oplyst om anvendelsesområdet for kollektive aktioner (artikel 36) fuldt ud dæk-

ker anvendelsesområdet for FIUF kollektive foranstaltninger (artikel i RFO 2792/99).

Mulighederne for at støtte til foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den akvatiske fau-

na vurderes at svare nogenlunde til FIUF-ordningen, inklusive støtte til genopretning af vand-

løb, herunder ynglepladser og vandringsveje for migrerende arter, jf. seneste ændring af FIUF-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forordningen

. Projekter vil positivt skulle bidrage til at forstærke det akvatiske miljø. Udsæt-

ning vil fortsat ikke være omfattet.

Under afsætningsfremmeordningen (artikel 39) åbnes op for at støtte gennemførelse af tvær-

nationale (og nationale) markedsføringskampagner.

Pilotprojektordningen (artikel 40) svarer til den gældende, men med fremhævelse af projekter,

der muliggør gennemførelse af test af forvaltningsplaner og planer vedr. fordeling af fiskeri-

indsats, herunder om nødvendigt af etablering af fiskerifri zoner, med henblik på at evaluere

de biologiske og finansielle konsekvenser, samt forsøgsudsætning. Artikel 40 skal læses sam-

men med artikel 27 (modernisering), der fremhæver, at tidsbegrænset afprøvning af nye tekni-

ske foranstaltninger støttes inden for rammerne af pilotprojekter. Ved pilotprojekter udført af

andre end offentlige organer, vil den samlede offentlige støtte kunne udgøre op til 60 %, jf.

nedenfor.

Foranstaltningen vedr. ombygning/omdannelse/anden anvendelse af fartøjer (artikel 41) om-

fatter offentlige eller halvoffentlige organers omdannelse af fartøjer til uddannelse eller forsk-

ning inden for fiskerisektoren (p.t. pilotprojekter) samt permanent overgang til ikke-

kommercielle aktiviteter uden for erhvervsmæssigt fiskeri.

Med hensyn til havne (artikel 38) svarer beskrivelsen af de investeringer, der vil kunne støttes,

til den gældende ordning med (udtrykkelig) tilføjelse af investeringer vedrørende IT-baserede

systemer til forvaltning af fiskeriaktiviteter. Af bilag II til forordningen fremgår, at kun ”ikke

produktive” investeringer i havne vil kunne støttes

I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den samlede of-

fentlige støtte til projekter under akse 3 kunne udgøre op til 100 %. Dog vil pilotprojekter, der

gennemføres af andre end offentlige organer højst kunne støttes med 60 % og ”produktive”

afsætningsfremmeprojekter højst med 30 %.

Akse 4. Bæredygtig udvikling af kystfiskeriområder

Aksen omfatter en støtteordning efter LEADER-model målrettet mindre kystfiskeriområder

med høj fiskeriafhængighed. Ordningen vurderes at kunne blive relevant i Danmark. Der sig-

tes på, at Fonden skal kunne spille en større rolle i udvikling og vedligeholdelse af de økono-

miske og sociale strukturer i lokalsamfund involveret i fiskeri, samtidig med at traktatens mål-

sætninger for den fælles fiskeripolitik forfølges.

Jf. KOM(2003) 658 Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2792/1999 om de nærmere regler

og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet, som blev vedtaget på rådsmøde den 19.juli 2004,

som a-punkt.

Kommissionen har på det seneste møde i arbejdsgruppen nævnt, at der nok skal laves en justering af teksten i bilag II,

og Kommissionen vil formentlig foreslå en konkret ændring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ordningen vil kun kunne anvendes i kystområder udpeget af medlemsstaterne i det operatio-

nelle program på grundlag af bl.a. følgende følgende kriterier:



Geografisk, oceanografisk, økonomisk og socialt sammenhængende områder mindre

end NUTS III



Lav befolkningstæthed



Betydelig andel beskæftigede i fiskerisektoren



Nedgang i fiskeriet



Ingen kommuner med flere end 100.000 indbyggere

Udviklingsindsatsen skal gennemføres af lokale aktionsgrupper (”coastal action groups”/

”CAG” eller kystaktionsgrupper) sammensat af lokale, offentlige eller private partnere, etable-

ret med dette formål og udvalgt af medlemsstaten ved offentlig indkaldelse af forslag. Den

direkte lokale forankring i projektudvælgelsen og –gennemførelsen kaldes ”bottom up” tilgan-

gen.

To tredjedele af de aktioner, der gennemføres, skal hidrøre fra den private sektor. Sigtet med

ordningen er bredt og omfatter foranstaltninger til opretholdelse eller forbedring af den øko-

nomiske og sociale udvikling, fremme af værdiskabelsen i forbindelse med fiskeri- og akvakul-

turaktiviteter, støtte til diversificering, til økonomisk omstilling og til fremme af kystområde-

miljøet. Der kan ikke ydes støtte til fornyelse eller modernisering af fiskeflåden. Målgruppen

går ud over fiskere, fartøjsejere og andre i fiskerisektoren og omfatter også beskæftigede i føl-

geindustrier eller -erhverv. Også mindre aktioner kan støttes.

Støttesatser. I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den

samlede offentlige støtte til projekter under akse 4 kunne udgøre op til 100 % for ”ikke pro-

duktive” investeringer, medens den for ”produktive investeringer” vil kunne udgøre op til 30

Akse 5. Teknisk bistand

Fonden vil som hidtil kunne yde støtte til teknisk bistand til medlemsstaterne i forbindelse

med forberedelse, forvaltning, evaluering, kontrol og revision i medlemsstaterne i relation

til de operationelle programmer. Til teknisk bistand på initiativ af medlemsstaterne kan

anvendes op til 5 % af det samlede beløb vedrørende programmet. På initiativ af Kommis-

sionen eller på vegne heraf kan anvendes op til 0,80 % af dens årlige allokering.

Regler for implementering og forvaltning

Reglerne for det administrative set-up kommer i overvejende grad til at ligne reglerne for

EUGFL’s garantisektion, herunder med hensyn til regnskab, kontrol og revision.

Klassifikationssystem i EU til inddeling af territoriale enheder (Territorial Units for Statistics), NUTS III svarer til amts-

kommuner i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansielle regler.

Princippet om, at et års bevilling skal være udnyttet senest 2 år efter udløbet af

det pågældende budgetår fastholdes (N+2), dog med lempelse bl.a. ved forsinket ikrafttræden

af forordningen.

Forenkling.

Programmeringstillæg forsvinder, krav til detaljeringsgrad i programdokument bli-

ver mindre, betalinger og medfinansiering gennemføres på akseniveau i stedet for som nu på

støtteordningsniveau. Ansvaret for gennemførelse, kontrol og revision, herunder finansiel,

lægges i øget omfang over på medlemsstaterne. Rapporteringskrav ændres på nogle punkter,

men synes ikke formindskede.

Medfinansiering (artikel 52 og bilag II).

Fondens vil som minimum skulle yde 20 % og

som maksimum 90 % af den samlede

offentlige

støtte. I forbindelse med genopretningspla-

ner kan Kommissionens medfinansiering gå op til 65 % i medlemsstater, der ikke er omfat-

tet af konvergensmålet. På andre områder, f.eks. forarbejdning, stiger kravene til national

medfinansiering for samme lande.

Kumulering (artikel 53).

Fondens indsats skal supplere og komplementere indsatsen under

landdistriktsfonden og strukturfondene, men overlapning skal undgås. Et projekt eller en

prioritet må, i den periode, hvor den er støtteberettiget, kun modtage støtte fra en fond ad

gangen. Et projekt må ikke modtage støtte under mere end et operationelt program ad gan-

gen.

Finansiering

I følge Kommissionens meddelelse om Dagsorden 2007 af 10. februar 2004 foreslås FIUF

overført til den nye budgetkategori 2 for forvaltning af naturressourcer

. FIUF hører i dag

under strukturfondene.

Det af Kommissionen foreslåede samlede budget for Den Europæiske Fiskerifond vedrø-

rende programperioden 2007-2013 udgør 4.963 mio. €. 75 % af budgettet eller 3.717 mio.

€ koncentreres i regioner og lande omfattet af konvergensmålet (mål 1 regioner med udvik-

lingsefterslæb

), heraf 1.702 mio. €. til de 10 nye medlemsstater og 2.015 mio. € til kon-

vergensregioner i de 15 gamle medlemsstater.

Det foreslåede budget til regioner og lande, der ikke er omfattet af konvergensmålet, svarer

nogenlunde til det afsatte budget under FIUF i nuværende programperiode. Med i vurderin-

I relation til fiskeripolitikken overføres ligeledes finansieringen af internationale fiskeriaftaler fra eksterne politikker.

Regioner m ed BN P pr. capita på und er 75% af EU’s gennemsnit; Regioner der, såfrem t EU ikke var blevet

ud vid et, ville have været und er 75% grænsen, m en som følge af ud vid elsens statistiske effekter nu er over

(phasing out regioner); Sam hørighedsland e m ed BN I på und er 90% af EU’s gennem snit; sam t særlig støtte til

regioner i EU’s yd erste periferi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen skal dog indgå evt. indfasning i løbet af 7-årsperioden af tidligere mål 1 områder, der hel-

ler ikke på grundlag af den statistiske effekt ville kunne forblive under mål 1/konvergensmålet,

jf. note 10.

Med hensyn til fordelingen af støttemidler mellem lande uden for konvergensmålet, lægger

Kommissionen op til, at den skal ske på basis af følgende kriterier:



fiskerisektorens størrelse



størrelsen af den tilpasning af fiskeriindsatsen, der er nødvendig



andelen af beskæftigede i fiskerisektoren



kontinuitet i relation til igangværende aktioner

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Beskyttelsesniveauet skønnes at kunne blive forbedret grundet den bedre integration af bære-

dygtighed og miljø i den fælles fiskeripolitik.

Der kan blive tale om ændring af lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren

Ændringerne vil bl.a. kunne vedrøre gennemførelsen af foranstaltninger, som ikke er omfattet

af den gældende lov.

Ud over konsekvenserne for EU’s budget vil forslaget kunne få statsfinansielle konsekvenser i

form af den nationale medfinansiering af foranstaltningerne. Størrelsen heraf vil afhænge af de

finansielle rammer, som godkendes af Kommissionen i forbindelse med programmering af

foranstaltningerne. Anvendelsen af ordningerne er frivillig for medlemslandene.

De finansielle rammer for den Europæiske Fiskerifond er endnu ikke fastlagt, men vil skulle

vurderes i sammenhæng med de øvrige strukturfondsforhandlinger samt forhandlinger om de

finansielle perspektiver for 2007-2013.

Fordeling af udgifter til fiskerifonden 2007-2013

Mio. €

2007

2008

2009

2004-

655

678

701

priser

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i §5-udvalget.

2010

713

2011

726

2012

738

2013

752

Jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 03/05/2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Fisk finder det afgørende, at selektiviteten i fiskeriet opprioriteres, og har med tilfreds-

hed noteret, at det i forslaget indgår, at selektiviteten i fiskeriet skal styrkes og opfattes som et

centralt element i den fælles fiskeripolitik. Dansk Fisk finder det uheldigt, at forslaget vil med-

føre, at virksomheder med mere end 50 ansatte og en omsætning på over 10 mio. Euro ikke

kan opnå støtte fra forarbejdningsordningen eller akvakulturordningen. Det er Dansk Fisk’s

principielle opfattelse, at virksomheder med flere ansatte har samme behov for midler, der kan

styrke udviklingen, og påpeger samtidig at det er centralt at være opmærksom på, at de landba-

serede fiskevirksomheder som følge af reduktionerne i EU’s fiskerflåder og landinger skal

gennemgå en omstilling fra regionale leveranceforhold til globale leveranceforhold. Forarbejd-

ningsordningen er central i denne omstillingsproces som man forventer branchen skal gen-

nemgå.

Endelig finder Dansk Fisk, at EU bør sikre, at der er parallelitet mellem de støtteordninger og

støtteniveauer der tilbydes EU’s virksomheder og de virksomheder der eksporterer til EU-

markedet. De danske myndigheder opfordres til at arbejde for, at de ovennævnte problemstil-

linger løses.

Dansk Akvakultur finder, at støtten til enkelt virksomheder bør reduceres til fordel for

brancherelaterede indsatser, undtagen investeringsstøtte til forædling, hvor organisationen

forudser et stigende behov, dog mener man at tilskud motiveret alene af ønske om produk-

tionsudvidelser bør fravælges. Dansk Akvakultur er ikke enig i, at støtten forbeholdes små

og ultra små virksomheder. Specielt inden for forædling finder Dansk Akvakultur, det er

vigtigt, at der sker en konsolidering og øget investering i udvikling og innovative tiltag, og

mener ikke at det er realistisk at tro, at det vil ske gennem små og ultra små virksomheder.

Danmarks Fiskeriforening har fremsendt sine foreløbige overordnede bemærkninger, hvori

man vurderer, at forslaget indeholder alle de indsatsområder som foreningen kunne ønske at

tage i anvendelse i Danmark.

Danmarks Fiskeriforening mener at Den Europæiske Fiskerifond klart skal prioritere udvik-

ling og innovation i sektoren. Endelig påpeger foreningen, at det vedrørende støttesatserne er

væsentligt at få en klar oversigt over hvilke regioner (målområder) der er omfattet af konver-

genskriterierne og dermed hvorledes Danmark er stillet.

På mødet i §5-udvalget den 9. november 2004 udtalte Danmarks Fiskeriforening, at der var

for meget afvikling og for lidt udvikling i forslaget. Der manglede også en afklaring på konver-

gensområderne. Endelig blev der efterlyst en horisontal tilgang til ansøgningsprocedurerne af

hensyn til forenkling og afbureaukratisering. Dansk Fisk gjorde opmærksom på det urimelige i

forslaget om at favorisere små og ultra små virksomheder.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg i sagen den 12. august 2004.

Det foreløbige indhold af Kommissionens forslag (KOM 2004 497) blev forelagt Folketingets

Europaudvalg den 16. juli 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fi-

skeri) den 19. juli 2004, jf. aktuelt notat af 8. juli 2004.

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

2340/2002 og (EF) 2347/2002 for så vidt angår fiskerimuligheder for dyb-

havsarter for de medlemsstater, der tiltrådte i 2004

KOM (2004) 685

Nyt notat.

Baggrund

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

2340/2002 og (EF) 2347/2002 for så vidt angår fiskerimuligheder for dybhavsarter for de

medlemsstater, der tiltrådte EU den 1. maj 2004. Forlaget er fremsendt til Rådet den 20. okto-

ber 2004.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 57, stk. 2, i Tiltrædelsesakten af 2003 og kan vedta-

ges af Rådet med kvalificeret flertal.

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet den 22.-23. november 2004 (landbrug og fiskeri)

med henblik på vedtagelse.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der er tale om ændring af

en eksisterende retsakt som led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

I 2002 fastsatte Rådet kvoter for en række dybhavsarter i 2003 og 2004 i store dele af EU’s

farvand (forordning (EF) nr. 2340/2002). Kvoterne blev fastsat på baggrund af den biologiske

rådgivning og medlemslandenes fiskeri i perioden 1990-99. Ved forordning (EF) 2347/2002

fastsatte Rådet endvidere en indsatsregulering i form af maksimumsgrænser for den samlede

maskineffekt og samlede kapacitet for den flåde, der må lande betydelige mængder dybhavs-

fisk. Lofterne blev udregnet som den samlede maskineffekt og den samlede kapacitet for de af

medlemsstaternes fartøjer, som i et af årene 1998, 1999 og 2000 havde landet mere end 10 t

dybhavsarter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I henhold til artikel 57 i Tiltrædelsesakten bør de nye medlemslande tildeles fiskerimuligheder

for dybhavsarter for 2004.

Kvoterne til de nye medlemslande er beregnet på baggrund af landenes officielle fangstopgø-

relser i en 10 års-periode. Det fremgår ikke af forslaget hvilken 10 års-periode, der er anvendt,

blot at der er anvendt data, som de nye lande har indsendt til internationale organisationer.

Ifølge forslaget tildeles Estland, Letland, Litauen og Polen kvoter af skolæst i ICES område

Vb, VI og VII, medens Estland, Litauen og Polen endvidere tildeles kvoter af sort sabelfisk i

ICES område V, VI, VII og XII og byrkelange i ICES område VI og VII.

Indsatsloftet for de nye medlemslandes dybhavsfiskeri er beregnet efter samme metode som

for de ”gamle” medlemslande, men på baggrund af referenceperioden 2000-2002.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Danmark har ikke kvoter på dybhavsarter i de områder, hvor de nye medlemslande tildeles

kvoter. Danmark er således ikke direkte berørt af forslaget.

Høring

§5-udvalget er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

10. Forvaltning af fiskeriet i Østersøen

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Baggrund

Punktet er sat på dagordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. november 2004

med henblik på drøftelse af forvaltningen af fiskeriet i Østersøen. Formandskabet har med-

delt, at man vil udarbejde en række konkrete spørgsmål til brug for drøftelsen på mødet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har fremsendt et non-paper indeholdende de elementer, der forventes at indgå

i et kommende forslag.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der er tale om en drøftel-

se vedrørende EU’s fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

Den nuværende forvaltningsplan for torsk i Østersøen blev vedtaget i 2003. Med ICES’ sene-

ste rådgivning fra juni 2004 har det vist sig, at forvaltningsplanen lider af en række problemer,

og at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at implementere planen. Det skyldes først og

fremmest, at forvaltningsplanen ikke har taget hensyn til den nuværende situation, hvor ICES’

rådgivning for Østersøen er behæftet med betydelig usikkerhed og f.eks. ikke indeholder kon-

sekvensberegninger af fremtidige fangstniveauer.

Samtidig er det et problem, at de maksimale fangstmængder, som forvaltningsplanen udstik-

ker, i praksis ikke overholdes på grund af urapporterede landinger.

Eftersom den biologiske rådgivning fra ICES samtidig fortsat tegner et meget negativt billede

af bestandssituationen i specielt den østlige del af Østersøen, ønsker Kommissionen, at den

nuværende forvaltningsplan erstattes med en revideret forvaltningsplan, som også indeholder

en genopretningsplan for torsken i den østlige del af Østersøen.

Kommissionen forventer at kunne præsentere et forslag til revideret forvaltnings- og genop-

retningsplan i løbet af første halvår af 2005 med henblik på ikrafttrædelse 1. januar 2006.

Kommissionen ønsker imidlertid at reagere i forhold til den nuværende bestandssituation og

forventes derfor at foreslå en række foranstaltninger inkluderet i TAC/kvoteforordningen for

2005.

Forvaltnings- og genopretningsplan

Kommissionen forventes at lægge op til, at en forvaltnings- og genopretningsplan for torsk

skal reducere fiskeriindsatsen med en vis procentdel hvert år, indtil genopretningsmålet er nået

(harvest control rules). Det forventes endvidere foreslået, at fiskeriindsatsen begrænses i både

den vestlige og østlige del af Østersøen gennem indførelse af havdage, som det kendes fra

Nordsøen, kombineret med lukkede områder/perioder. Der åbnes mulighed for, at lukning af

områder/perioder bliver mere omfattende i den østlige del end den vestlige del af Østersøen.

Endelig forventes det, at der lægges op til, at forvaltnings- og genopretningsplanen skal redu-

cere omfanget af urapporterede landinger markant gennem en styrket kontrol med torskefi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skeriet. Kommissionen henviser til en række mulige foranstaltninger, som medlemslandene

foreslog på IBSFC’s årsmøde i september 2004.

TAC/kvoteforordning for 2005

Kommissionen forventer at foreslå en reduktion i fiskeridødeligheden på 65% i 2005, hvilket

efter Kommissionens beregninger medfører en TAC på 25.000 t (45.000 t i 2004).

De nuværende fordelingsnøgler for torsk forventes foreslået opsplittet i to nye nøgler for

torsk (underområder 22-24 henholdsvis underområde 25-32) og to nye nøgler for sild (under-

områder 22-24 henholdsvis underområde 25-29 (ekskl. Rigabugten) og underområde 32) på

baggrund af medlemslandenes fiskerimønster i perioden 1991-2002.

Havdage, lukkede områder/perioder eller andre foranstaltninger, der kan reducere fiskeriind-

satsen og fiskeridødeligheden forventes foreslået indført allerede fra 1. januar 2005. Det nuvæ-

rende sommerstop bør ifølge Kommissionen udvides til mindst 7-8 måneder i den østlige del

af Østersøen, hvis det skal medføre en tilstrækkelig reduktion af fiskeriindsatsen. Lukkede

områder bør ifølge Kommissionen have en relativ stor udstrækning, hvis det skal have effekt,

og bør indføres i kombination med havdage for at undgå, at indsatsen flyttes til andre områ-

der. En udvidelse af det lukkede område omkring Bornholmerdybet og en lukning af den syd-

lige del af ICES underområde 26 forventes nævnt som en mulighed.

En række foranstaltninger til monitering og kontrol af fiskeriet forventes foreslået indført fra

1. januar, f.eks. anvendelse af særligt udpegede havne, når der landes over en vis mængde og

betingelser for vejning og transport af den landede torsk.

I afventning af de reviderede tekniske regler for Østersøen (forventes behandlet i 2005 med

henblik på ikrafttrædelse 1. januar 2006) forventes foreslået de midlertidige tekniske foran-

staltninger, der indgår i TAC/kvoteforordningen for 2004, videreført i 2005 (tilladte redska-

ber, bifangstregler, mindste tilladte landingsstørrelse og lukning af Bornholmerdybet).

Der er fortsat ikke fundet en løsning på den interne fordeling af torsk mellem Danmark, Tysk-

land, Sverige og Finland, med en fast andel til Sverige i stedet for en stigende andel ved højere

TAC’er. Hvis parterne ikke når til enighed, er det muligt at fortsætte med den nuværende be-

regningsmetode.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres vedrørende drøftelserne om forvaltningen af fiskeriet i

Østersøen. Europa-Parlamentet vil blive hørt, når der foreligger et egentligt forslag til en juri-

disk tekst.

Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den reviderede forvaltnings- og genopretningsplan må forventes at have statsfinansielle kon-

sekvenser i det omfang, der indføres nye supplerende kontrolforanstaltninger herunder krav

om hyppigere kontrol end i dag. Også de kontrolforanstaltninger, som Kommissionen ønsker

indsat i TAC/kvoteforordningen for 2005, vil kunne være forbundet med statsfinansielle kon-

sekvenser.

Det vil først være muligt at opgøre størrelsen af de statsfinansielle konsekvenser, når man har

et mere klart billede af, hvilke foranstaltninger der foreslås indført.

Høring

På mødet i §5-udvalget den 9. november 2004 var Danmarks Fiskeriforening imod indførelse

af havdage, men kan om nødvendigt acceptere indsatsregulering gennem en udvidelse af

sommerstoppet i den østlige del af Østersøen til maksimalt 4 måneder og lukning af Born-

holmdybet, Gdansk dybet og Gotlandsdybet. Indsatsregulering må indføres som kompensati-

on for en højere TAC end foreslået af Kommissionen. Ved valg af fordelingsnøgler lægger

Danmarks Fiskeriforening vægt på, at der findes en løsning som bedst muligt sikrer Danmarks

nuværende andel fremover.

Dansk Fisk og Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening lagde vægt på, at der kun indføres

en begrænset udvidelse af sommerstoppet af hensyn til forsyningen af fersk fisk til industrien.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

11. Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af Rådets

forordning (EF) nr. 2702/1999 om oplysningskampagner og salgsfrem-

mende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande og Rådets

forordning (EF) nr. 2826/2000 om oplysningskampagner og salgsfrem-

stød for landbrugsprodukter på det indre marked samt

forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2702/1999

om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for land-

brugsprodukter i tredjelande og forordning (EF) nr. 2826/2000 om oplys-

ningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre

marked.

KOM (2004) 233

Revideret genoptryk af grundnotat af 2. juni 2004. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har fremlagt rapport om de to ordninger om salgsfremstød på henholdsvis det indre marked og i

tredjelande. Kommissionen konkluderer i rapporten, at ordningerne om salgsfremstød i det væsentligste bør

fortsættes. Kommissionen finder, at programmer, hvor der er deltagere fra flere lande fortsat bør prioriteres, og at

forvaltningen generelt bør lettes. Kommissionen finder også, at der bør indføres en mekanisme, der gør det lettere

at søge efter sammenhæng og synergi mellem regionale og/eller nationale programmer og EU-medfinansierede

programmer. Kommissionen fremsætter som følge heraf en række forslag til forenkling og harmonisering af

administrationen af de to ordninger for salgsfremstød. Desuden foreslås ordningen med salgsfremstød i tredjelan-

de gjort permanent. Endelig foreslås en evaluering af de to ordninger senest 31. december 2006.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2004) 233 af 5. april 2004 fremsendt rapport til Europa-

Parlamentet og Rådet om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 2702/1999 om oplys-

ningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande og

Rådets forordning (EF) nr. 2826/2000 om oplysningskampagner og salgsfremstød for land-

brugsprodukter på det indre marked samt forslag til Rådets forordning om ændring af forord-

ning (EF) nr. 2702/1999 om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for

landbrugsprodukter i tredjelande og forordning (EF) nr. 2826/2000 om oplysningskampagner

og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked. Forslaget er oversendt til Rådet

den 6. april 2004.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og artikel 37 og kan vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes vedtaget som et a-punkt på et kommende rådsmøde.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i den

fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

Rådet vedtog i 1999 og 2000 to forordninger om salgsfremstød på henholdsvis det indre mar-

ked og i tredjelande. Kommissionen havde hidtil anvendt en række ordninger for salgsfrem-

stød for forskellige produkter, og som hver for sig var underlagt deres egne sektorspecifikke

regler. Kommissionen har tidligere forvaltet salgsfremstødene enten direkte (olivenolie, nød-

der og logoer) eller indirekte via medlemslande eller erhvervsorganisationer (oksekød, mejeri-

produkter, æbler og citrusfrugter, druesaft, blomster og mærkning). Der blev i 1999 og 2000

således foretaget betydelige ændringer i forhold til de hidtidige foranstaltninger. De vigtigste

fornyelser dengang var følgende:



Overgang til en ordning, hvor Kommissionen foretager en direkte forvaltning, og hvor

initiativet og forvaltningsansvaret tilfalder erhvervsorganisationerne og medlemslandene.



Harmoniseret tredelt finansiering for alle berettigede sektorer, idet finansieringen deles

mellem EU, medlemslandene og erhvervsorganisationerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De to rådsforordninger om salgsfremstød blev først gradvist gennemført i 2001 for tredjelan-

de og i 2002 for det indre marked, og 2003 var således det første år, hvor ordningen var fuld-

stændig implementeret. Kommissionen vurderer derfor i rapporten, at det er for tidligt at vur-

dere resultaterne af de egentlige salgsfremmende aktiviteter, der blev introduceret under den

nye ordning. På den baggrund forventer Kommissionen at fremlægge en ny rapport ved ud-

gangen af 2006.

De administrative rammer for salgsfremmeordningernes drift går generelt som planlagt.

Kommissionen vurderer dog, at der særligt er to hovedproblemer, der skal løses:



Medlemslandene og erhvervsorganisationerne har vist betydelig interesse for særligt

salgsfremstød på det indre marked. Kommissionen vurderer, at en del af disse primært er

af national interesse og dermed af begrænset europæisk værdi. Kommissionen finder, at

der på den baggrund skal lægges større vægt på programmer af interesse i EU-

sammenhæng, og på at sikre synergi mellem nationale aktiviteter og EU-aktiviteter.



På tredjelandsmarkeder viser erhvervsorganisationerne mindre interesse. Antallet af

programmer er begrænsede og synligheden på tredjelandsmarkeder ikke stor. Der kræves

mere på tredjelandsmarkeder for at skabe tilstrækkeligt effektive ordninger af eksport-

fremmende karakter med høj kvalitet og synlighed. Det konkluderes på den baggrund, at

Kommissionen bør have mulighed for at tage initiativer til samarbejde med interesserede

medlemslande og deres erhvervsorganisationer.

Kommissionen konkluderer i rapporten, at ordningerne om salgsfremstød i det væsentligste

bør fortsættes. Kommissionen finder, at programmer, hvor der er deltagere fra flere lande

fortsat bør prioriteres, og at forvaltningen bør lettes. Kommissionen finder også, at der bør

indføres en mekanisme, der gør det lettere at søge efter sammenhæng og synergi mellem regi-

onale og/eller nationale programmer og EU-medfinansierede programmer. Kommissionen vil

på den baggrund oprette en arbejdsgruppe, der bl.a. består af nationale myndigheder og orga-

ner, der arbejder med nationale salgsfremmekampagner samt Kommissionen.

Som følge af udvidelsen bør det samlede budgetbeløb til støtte for salgsfremstød ifølge

Kommissionen opretholdes på mindst det nuværende niveau, og inden for denne samlede

bevilling bør flere midler imidlertid overføres fra det indre marked til tredjelandsprogrammer

under hensyn til mulighederne for at gennemføre realistiske programmer.

Forslagene til ændring af forordningerne om salgsfremstød på henholdsvis det indre marked

og i tredjelande indeholder følgende konkrete forslag:



Kommissionen vil ikke længere fortage forudgående kontrol af udkast til materiale, som

skal anvendes i forbindelse med salgsfremstød, og der foretages desuden forenkling af

rapporteringskravene.



Nedsættelse af styregrupper ved salgsfremmeordninger på det indre marked. Denne model

anvendes på indeværende tidspunkt allerede i forbindelse med salgsfremmeprogrammer på

tredjelandsmarkeder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Indsættelse af undtagelser fra meddelelsesproceduren i følge traktatens artikel 87-89 for

medlemslandenes salgsfremmende foranstaltninger.

At den forslagsstillende organisation i visse tilfælde kan foretage særlige begrænsede aktio-

ner inden for et program, og at gennemførelsesorganet på nærmere fastsatte betingelser

kan udvælges senere.

Mulighed for at tilrettelægge salgsfremmekampagner med 100 % EU-støtte udvides til det

indre marked, og at disse også kan omfatte mærkning og kvalitetsstandarder.

Kommissionen kan på eget initiativ iværksætte salgsfremmeprogrammer for hvilke er-

hvervsorganisationerne og/eller medlemslandene ikke har vist interesse.

Mulighed for, at der i gennemførelsesbestemmelserne fastsættes et minimum og et maksi-

mum for acceptable udgifter for samfinansierede salgsfremmeprogrammer.

Trepartsfinansieringen af salgsfremmeprogrammerne opretholdes. EU’s finansieringsandel

må i henhold til forslaget dog ikke overstige 50 % af de faktiske omkostninger til pro-

grammet, men der gives større smidighed med hensyn til de andele, der ikke finansieres af

EU. Muligheden for at skattelignende afgifter kan anvendes som finansieringskilde beva-

res, men det foreslås, at den obligatoriske del (i øjeblikket medlemslandene 20 % - for-

slagsstillende organisation 30 %) lempes, således at medlemslandene fra sag til sag kan af-

gøre, hvor stor en finansiering de vil tildele et program. Kommissionen foreslår dog et ob-

ligatorisk minimumsbidrag fra den forslagsstillende organisation på f.eks. 20 %.

De degressive EU-medfinansieringssatser for flerårige programmer (60 % – 40 %) bort-

falder, og EU’s medfinansiering fastsættes til 50 % årligt for programmet. Dette forslag

fremsættes under henvisning til forenkling af udarbejdelsen og vurderingen af forslag.

Der foreslås fremlagt en evaluering af ordningerne om salgsfremstød senest 31. december

2006. Rådets forordning (EF) nr. 2702/1999 om oplysningskampagner og salgsfremmen-

de foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande foreslås endvidere gjort perma-

nent.

Endelig indeholder forslaget harmoniseringsbestemmelser, således at procedurerne for

både salgsfremmeprogrammer på det indre marked og på tredjelandsmarkeder i højere

grad ligner hinanden.



Udtalelser

Europa-Parlamentet har den 14. oktober 2004 afgivet udtalelse og godkendt forslaget uden

ændringer.

Konsekvenser

Ordningerne om salgsfremstød kræver som udgangspunkt national medfinansiering. Den hid-

tidige administration af ordningen i Danmark har ikke haft direkte statsfinansielle konsekven-

ser, idet midlerne til finansieringen af medlemslandenes andel er kommet fra produktions- og

promilleafgiftsfondene. Direktoratet for FødevareErhverv har i 2004 ansøgt og fået bevilliget

et program om oplysningskampagne for det europæiske økologi-mærke. Programmet finansie-

res for 50 % vedkommende af EU og de øvrige 50 % af Danmark i henhold til en bevilling på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finansloven, der er afsat til generiske kampagner inden for miljø- og økologiområdet. Forslaget

har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Høring

Rapporten og forslaget har været i høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrugsraadet tilslutter sig en videreførelse af promotionsordningerne på såvel det interne

marked som på 3. landsmarkederne. Med udsigt til en fortsat reduktion af EU’s eksportrestitu-

tioner er det vigtigt med ordninger, som giver mulighed for en fortsat forbrugerinformation

og generel afsætningsfremmende indsats for EU-producerede produkter.

I et udvidet EU med 25 medlemmer vil ordningerne ifølge Landbrugsraadet få en ændret ka-

rakter og betydning. Det indre marked udvides, hvilket medfører, at den interne promotion får

større udstrækning. Det vil derfor være urimeligt med en reduktion i de afsatte midler til intern

promotion, når der er tale om flere medlemmer og et større marked. Udvidelsen vurderes ikke

at reducere behovet for intern promotion snarere tværtimod. For 3. lands promotion er Land-

brugsraadet enig i, at ordningen bør styrkes og målrettes.

For begge promotionsordninger gælder, at de kun har haft fuld effekt i en kort periode. Der

har været nogle indkøringsvanskeligheder, og derfor vil det være relevant med tilpasninger af

ordningerne, som i mange tilfælde er administrativt tunge at håndtere. Overordnet kan Land-

brugsraadet tilslutte sig Kommissionens forslag til ændringer af ordningerne, som kan medvir-

ke til en større anvendelse og forenklet administration. Der skal dog henvises til følgende kon-

krete bemærkninger:

Ifølge Landbrugsraadet er der ikke grund til at ændre medfinansieringssatserne mellem med-

lemsstaterne og erhvervsorganisationerne, men der er behov for større fleksibilitet, som fore-

slået af Kommissionen. Det er et problem, at visse medlemsstater udviser manglende engage-

ment eller ikke ser sig i stand til at opfylde medfinansieringskravet, hvorved pågældende er-

hvervsorganisationer er afskåret fra at gøre brug af ordningerne, medmindre finansieringen

sker ved parafiskale afgifter.

Som administrativ forenkling bør de nuværende degressive medfinansieringssatser for flerårige

programmer ifølge Landbrugsraadet bortfalde, og EU’s medfinansiering fastsættes til 50 %.

Accepten af parafiskale afgifter som finansieringskilde medfører ifølge Landbrugsraadet alle-

rede, at visse organisationer reelt dækker 50 %. Denne mulighed bør bevares, men reglerne for

den obligatoriske del fra medlemsstaterne på 20 % bør i konsekvens heraf lempes, således at

medlemsstaterne fra sag til sag afgør, hvor stor en finansiering, de vil tildele et program. Imid-

lertid bør et minimumsbidrag fra pågældende organisation på f.eks. 20 % være obligatorisk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De foreløbige erfaringer viser, at det er vanskeligt at gennemføre et samarbejde om promotion

aktiviteter på tværs af landegrænser. Landbrugsraadet kan principielt tilslutte sig Kommissio-

nens initiativer for at sikre at flere projekter gennemføres med deltagelse af mere end ét med-

lemsland. Det må dog ikke udelukke, at der fortsat kan godkendes projekter, hvor kun ét med-

lemsland medvirker – forudsat at projektet i øvrigt lever op til formelle og kvalitetsmæssige

krav.

Med hensyn til intern promotion bør denne ordning som udgangspunkt ifølge Landbrugsraa-

det stilles til rådighed for samtlige landbrugsprodukter og ikke blot produkter der tidligere har

haft en særskilt forordning på området.

Der to hovedårsager til den ringe udnyttelse af ordningen om 3. landspromotion:

1. De uhyre restriktive regler om anvendelse af brands – skal være generisk promotion

2. Krav om, at den foreslående organisation ikke også må være det gennemførende organ

Ordningens begrænsede udnyttelse på tredjelandsmarkederne skyldes ikke mindst kravet om,

at programmerne alene vedrører generiske produkter og er neutrale overfor brands og vare-

mærker. Det medfører, at brancheorganisationernes mere betydende medlemsvirksomheder er

tilbageholdende og afstår fra at medvirke til finansiering af programmerne.

Hvis foranstaltningerne skal have en mærkbar effekt på eksportmarkederne, må Kommissio-

nen derfor ifølge Landbrugsraadet udvise større fleksibilitet med hensyn til accept af et afba-

lanceret antal labels i kampagner og lignende, således at det bliver muligt at skabe en bedre

forbindelse til de enkelte virksomheders produkter. Forbrugere, indkøbere og kunder i øvrigt

skal i praksis kunne finde de pågældende produkter, som omfattes af en kampagne. Der er

også i stigende grad opmærksomhed omkring produkternes oprindelse udenfor EU.

Kravet om at den forslagsstillende organisation ikke også må være det gennemførende organ

besværliggør ifølge Landbrugsraadet processen markant. Forslagsstilleren skal ud og hente

minimum 3 ”hypotetiske” tilbud på gennemførsel af et promotionsprogram som efterfølgende

vedlægges ansøgningen. Det ville gøre ansøgningsproceduren langt lettere og mere tilgængelig

om man tillod forslagsstiller at være udførende organ eller ansvarlig herfor.

På mødet i § 2-udvalget den 9. november 2004 understregede Landbrugsraadet, at man

varmt anbefalede, at Danmark støttede vedtagelsen af de nye ordninger, idet er var

tale om en forenkling i forhold til tidligere. Forslaget var i forhold til WTO’s regler

klassificeret som ”grøn boks støtte” og stemte overens med danske interesser som

stor fødevareeksportør. FødevareIndustrien var enig og tilføjede, at Danmark ikke

bare burde stemme imod, men arbejde for, at der blev givet mest muligt til salgs-

fremme i tredjelande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat om sagen den 2. juni 2004.

12. Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om forenk-

lingen af markedsordningen for frugt og grøntsager

KOM (2004) 549

Revideret genoptryk af aktuelt notat af 30. september 2004. Ændringer er markeret i marginen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2004) 549 af 10. august 2004 fremlagt rapport til Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet om forenklingen af markedsordningen for frugt og grønsager. Rapporten er

oversendt til Rådet den 10. august 2004.

Rapporten blev drøftet på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. oktober 2004. Det neder-

landske formandskab har efterfølgende på denne baggrund fremlagt et udkast til rådskonklu-

sioner med henblik på eventuel vedtagelse på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. no-

vember 2004 som a-punkt..

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om en rap-

port.

Formål og indhold

Rapporten beskriver, hvorledes Kommissionen i 2002-2004 har fulgt Rådets henstillinger om

at følge op på visse mangler, som er blevet konstateret i funktionen af markedsordningerne

for frugt og grønsager

. Rapporten har også til formål at stimulere debatten i Rådet, Europa-

Parlamentet og erhvervet om markedsordningernes funktion. Afhængig af resultatet af de

kommende drøftelser kan rapporten blive fulgt af egentlige forslag fra Kommissionen. Kom-

missionen har opstillet en række strategiske spørgsmål til brug for de videre drøftelser:

1. Er der behov for at reformere de basale dele af markedsordningen fra 1996?

2. Hvad kan gøres for at forenkle gennemførelsen af markedsordningen for producentorga-

nisationerne og gøre deres ydelser mere attraktive for producenterne?

Rådets forordning (EF) Nr. 2200/96 om den fælles markedsordning for frugt og grønsager, Rådets forord-

ning (EF) Nr. 2201/96 om den fælles markedsordning for produkter forarbejdet på basis af frugt og grønsager

samt Rådets forordning (EF) Nr. 2202/96 om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Hvad kan gøres for at forbedre koncentrationen af udbuddet i regioner, hvor organisati-

onsgraden er svag, i særdeleshed i de nye medlemsstater?

4. Bør de særlige cross compliance regler for frugt og grønsager fastholdes, eller bør de inte-

greres i det nye cross compliance koncept udviklet med landbrugsreformen i 2003?

5. Hvad kan gøres for at fremme udbuddet af kvalitetsprodukter og/eller produkter fremstil-

let under miljøvenlige produktionsformer?

6. Hvad kan gøres for at sikre bedre krisestyring?

7. Er der et behov for at introducere radikale ændringer i de særlige støttesystemer for forar-

bejdet frugt og grønsager?

8. Hvordan kan sammenhængen mellem frugt og grønsagssystemet og landdistriktspolitikken

blive forbedret?

9. Hvordan kan en bedre udnyttelse af det nuværende budget sikres?

Det nederlandske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner, hvor det generelt

fremhæves, at tilpasninger af sektoren for frugt og grøntsager skal ske på linje med landbrugs-

reformen fra 2003, men at medlemsstaterne generelt ønsker at fastholde de nuværende mar-

kedsordninger med mindre tilpasninger og forenklinger, herunder:



En forbedring af producentorganisationernes funktion især i de nye medlemsstater og i

regioner hvor organisationsgraden og koncentrationen af udbuddet er utilstrækkelig.



Alternative instrumenter til krisestyring i stedet for tilbagekøb.



Anerkendelse af de folkesundhedsmæssige positive aspekter ved forbrug af frugt og grønt-

sager.

For udbudssiden anføres specifikt, at medlemsstaterne bør have større fleksibilitet og subsidia-

ritet i forbindelse med anerkendelse af producentorganisationer, at der bør være større fleksi-

bilitet for medlemmernes direkte salg til forbrugerne samt at der bør ske en større overførsel

af viden vedrørende dannelse af producentorganisationer fra gamle til nye medlemsstater.

Herudover nævnes under punktet krisestyring, at Kommissionen i forbindelse med den rap-

port om krisestyring generelt, som forventes fremlagt ultimo 2004, skal analysere innovative

løsninger herunder mulighed for støtte til blandt andet høsttabsforsikringer. Desuden opfor-

dres Kommissionen til at analysere den mulige virkning for produkter som støttes under mar-

kedsordningen for forarbejdet frugter og grønsager ved et skifte fra det nuværende støttesy-

stem til et system baseret på de mål og instrumenter der er anvendt i landbrugsreformen fra

2003, og endelig bør Kommissionen analysere den nye situation for bløde bær til forarbejd-

ning efter udvidelsen af EU.

På efterspørgselssiden anføres, at Kommissionen, såvel inden for markedsordningens instru-

menter som under de horisontale foranstaltninger, under indtryk af sundhedsaspekterne ved et

forøget forbrug af frugt og grønsager bør prioritere projekter og forslag som fremmer forbru-

get af disse produkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår gennemførelsen anmodes Kommissionen om at forbedre forholdet mellem

markedsordningen og landdistriktspolitikken, med henblik på at gøre en effektiv og sammen-

hængende anvendelse af de to ordninger mulig, men det bør samtidig sikres at dobbeltfinan-

siering ikke finder sted. Endelig bør Kommissionen undersøge om det er muligt at anvende de

generelle cross-compliance regler fra landbrugsreformen på frugt og grønt området. Alle even-

tuelle ændringer bør ske indenfor det nuværende budget, og budgettet bør anvendes mere

effektivt, ligesom Kommissionen bør fortsætte sine bestræbelser på at simplificere forordnin-

gerne indenfor sektoren.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen på nuværende tidspunkt, men det kan oply-

ses, at Europa-Parlamentet har planlagt en drøftelse af rapporten.

Konsekvenser

Rapporten og eventuelle rådskonklusioner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

Høring

Rapporten har været i høring i §2-udvalget (landbrug).

Dansk Erhvervsgartnerforening (DEG) anfører, at det af Kommissionens rapport om mar-

kedsordningen for frugt og grøntsager fremgår, at der siden forordning (EF) nr. 2200/96 tråd-

te i kraft den 1. januar 1997 er sket en række tilpasninger og forenklinger af forordningen.

Disse ændringer har efter DEG’s opfattelse været positive. Det gælder specielt forenklingerne

af administrationen i relation til producentorganisationerne og deres driftsfonde og – pro-

grammer, som blev foretaget i 2001, herunder fastsættelsen af en fast årlig støttesats på 4,1 %

af producentorganisationernes omsætning.

Generelt er der ifølge DEG i erhvervet tilfredshed med markedsordningen for frugt og grønt-

sager, og DEG ønsker derfor, at de fleste af de nuværende elementer i markedsordningen

bevares uændret. DEG mener imidlertid, at ordningerne for tilbagekøb og eksportrestitutioner

bør nedlægges, idet de midler, der i dag er afsat hertil, med langt større fordel kan anvendes til

de mange aktiviteter til forbedring af kvalitet, afsætning, planlægning af produktion m.m., som

i dag gennemføres af producentorganisationerne. Det foreslås derfor, at midlerne overføres til

producentorganisationerne i form af en øget støtte-procentsats til driftsfondene.

FødevareIndustrien har ingen bemærkninger til rapporten, men finder overordnet betragtet, at

markedet for frugt og grøntsager ikke bør subsidieres.

På mødet i § 2-udvalget den 9. november understregede Dansk Erhvervsgartnerfor-

ening (DEG), at man er grundlæggende enig i, at markedsordningen skal være me-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

get mere markedsorienteret. De forskellige foranstaltninger er vanskelige at gen-

nemskue, og man ønskede at se nærmere på ordningen i en mere snæver gruppe.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2004 i forbindelse med

rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. oktober 2004, jf. aktuelt notat af 30. september 2004.

13. Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 66/401/EØF,

66/402/EØF, 2002/54/EF, 2002/55/EF og 2002/57/EF for så vidt angår

undersøgelser foretaget under officielt tilsyn og ligestilling af frø produce-

ret i tredjelande

KOM (2004) 263

Revideret genoptryk af grundnotat af 25. maj 2004. Ændringer er markeret i marginen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2004) 263 endelig af 19. april 2004 fremsat forslag til Rådets

direktiv om ændring af direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 2002/54/EF og 2002/57/EF

for så vidt angår undersøgelser foretaget under officielt tilsyn og ligestilling af frø produceret i

tredjelande. Forslaget er oversendt til Rådet den 19. april 2004.

Kommissionen har under forhandlingerne udarbejdet et konsolideret forslag indeholdende

senere ændringsforslag, jf. nedenfor under formål og indhold.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes vedtaget som et a-punkt på et kommende rådsmøde.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forslaget har til formål at forenkle procedurerne for certificering af frø, uden at det medfører,

at frøets kvalitet forringes væsentligt. Forslaget har endvidere til formål at udvide ligestillingen

af frø høstet i tredjelande. Forslaget vurderes på den baggrund at være i overensstemmelse

med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Certificering

I henhold til Rådets direktiver 66/401/EØF, 66/402/EØF, 2002/54/EF og 2002/57/EF om

handel med henholdsvis frø af foderplanter, sædekorn, bederoefrø og frø af olie- og spind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

planter kan frø kun certificeres, hvis de opfylder direktivernes bestemmelser, herunder at prø-

vetagning og analyse skal udføres officielt. Med henblik på at afprøve et mere forenklet kon-

trolsystem blev der med Kommissionens beslutning 98/320/EU indført en midlertidig for-

søgsordning med prøvetagning og analyse af frø under officielt tilsyn. Beslutningen fastlagde

betingelserne for prøvetagning og analyse under officielt tilsyn samt krav til prøvetagere, frø-

analyselaboratorier og frølaboranter.

Forsøgsordningen blev med Kommissionens beslutning af 15. april 2002 forlænget til den 31.

juli 2004 og med Kommissionens beslutning af 26. august 2004 til den 27. april 2005.

Forsøgsordningens resultater viser, at der under specificerede betingelser kan opnås en for-

enkling af procedurerne for officiel certificering af frø og korn, uden at der sker en væsentlig

forringelse af frøets kvalitet sammenholdt med den kvalitet, der opnås ved officiel prøvetag-

ning og analyse. Det foreslås derfor at gøre de forenklede procedurer permanente ved at ind-

føre de afprøvede forsøgsbetingelser i ovennævnte direktiver. På grundlag af de opnåede erfa-

ringer foreslås dog følgende ændring af betingelserne: Andelen af officielle kontrolanalyser for

partier analyseret under officielt tilsyn reduceres til 5% for alle arter i forhold til forsøgsbetin-

gelserne på 10% for frø og 7% for korn.

Ved behandlingen af forslaget, er det foreslåede krav om, at der skal foretages officiel analyse

af mindst 25 prøver pr. frøanalyselaboratorium og pr. botanisk artsgruppe bortfaldet. Der-

imod tilføjes forslag om bortfald af kontrolprøver for partier prøvetaget med automatisk prø-

vetager og indførelse af anden passende overvågning. Desuden er der tilføjet et forslag om, at

prøvetagning med henblik på officiel kontroldyrkning også kan foretages af autoriserede prø-

vetagere. Endvidere er forslaget udvidet til også at omfatte grønsagsfrø. Gyldigheden af

Kommissions beslutning 98/320/EF forlænges indtil ovennævnte forslag træder i kraft med

det formål at opnå en glidende overgang. Desuden er der i direktiv 2002/54/EF indført mu-

lighed for undtagelse fra reglerne for bederoe svarende til de gældende regler i de andre han-

delsdirektiver for frø.

Markbesigtigelse

Efter en forsøgsperiode på 5 år blev der med Rådets direktiv 98/96/EF indført bestemmelser

om markbesigtigelse under officielt tilsyn. En nærmere evaluering af de indførte procedurer

for autoriseret markbesigtigelse har vist, at markbesigtigelser under officielt tilsyn bør udvides

til at omfatte alle afgrøder til produktion af certificeret frø.

Evalueringen har endvidere vist, at andelen, der kontrolbesigtiges af officielle markinspektører,

kan reduceres til 5% for alle arter. Hermed bortfalder det tidligere forslag om en reduktion fra

20% til 10% for så vidt angår fremmedbestøvende arter, mens forslaget om en reduktion fra

10% til 5%, hvis der anvendes officiel laboratoriekontrol for sortsidentitet og sortsrenhed ved

morfologiske, fysiologiske eller biokemiske procedurer som sådan bevares.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ligestilling af 3. lande

Fællesskabets ligestilling af frø høstet i tredjelande omfatter for nærværende kun bestemte

kategorier af frø. For at opnå tilpasning til udviklingen på internationalt plan bør ligestillingen

udvides til at omfatte alle slags frø, der opfylder de krav til kendetegn og undersøgelser og de

bestemmelser om mærkning og forsegling, der er fastsat i Rådets direktiver 66/401/EØF,

66/402/EØF, 2002/54/EF og 2002/57/EF.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse forventes at foreligge den 16. november 2004. Europa-

Parlamentet forventes at godkende forslaget uden bemærkninger.

Gældende dansk ret

De berørte områder er reguleret af

Lovbekendtgørelse nr. 261 af 26. april 1999 (lov om frø, kartofler og planter), som senest

ændret ved lov nr. 279 af 25. april 2001.

Bekendtgørelse nr. 1059 af 10. december 2003 om markfrø,

Bekendtgørelse nr. 1060 af 10. december 2003 om sædekorn,

Bekendtgørelse nr. 54 af 24. januar 2000 om grønsagsfrø.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssigt vil en vedtagelse af forslaget medføre, at der skal gennemføres mindre

ændringer af bekendtgørelserne om markfrø, sædekorn og grønsagsfrø. Samfundsøkonomisk

forventes forslaget at sikre en forenkling af de eksisterende procedurer, således at de danske

virksomheder opnår en større fleksibilitet samt reducerede omkostninger. Forslaget forventes

ikke at få statsfinansielle konsekvenser, idet forslaget alene vedrører ændring af eksisterende

brugerbetalte procedurer.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget er

delvist foranlediget af et gennemført tidsbegrænset forsøg og en evaluering af eksisterende

procedurer, som begge viste, at der ikke vil ske en væsentlig reduktion af frøkvaliteten. Ligele-

des forventes det, at omfanget af import af ligestillet frø produceret i tredjelande ikke vil æn-

dres væsentligt i forhold til det nuværende niveau.

Høring

Forslaget har den 9. november 2004 været behandlet i §2-udvalget (landbrug), der støtter for-

slaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat i sagen den 25. maj 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14. Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr.

2007/2000 om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territori-

er, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings-

og associeringsproces samt om ændring af forordning (EF) nr. 2820/98 og

ophævelse af forordning (EF) nr. 1763/1999 og forordning (EF) nr. 6/2000

KOM (2004) 739

Nyt notat.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2004) 739 af 26. oktober 2004 fremsendt forslag til Rådet om

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2000 om exceptionelle handelsforanstaltninger

for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings-

og associeringsproces samt om ændring af forordning (EF) nr. 2820/98 og ophævelse af for-

ordning (EF) nr. 1763/1999 og forordning (EF) nr. 6/2000.

Forslaget følger efter en periode, hvor de handelspræferencer for sukker, der blev ydet landene

på Balkan efter ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 2007/2000, blev suspenderet som følge

af svig og stigende eksport af sukker til EU ud over det normale produktions- og eksportkapa-

citetsniveau på Balkan.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 133, hvorefter Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes vedtaget som et a-punkt på et kommende rådsmøde.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i

gennemførelsen af den fælles handelspolitik.

Formål og indhold

Det Europæiske Råd konkluderede på sit møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000, at der for-

ud for indgåelsen af stabiliserings- og associeringsaftaler med Balkan-landene skulle gennem-

føres en asymmetrisk handelsliberalisering for at fremme samhandlen med disse lande. Det

forventedes dengang, at en yderligere markedsåbning ville bidrage til den politiske og økono-

miske stabiliseringsproces i regionen, uden at der derved ville blive skabt negative bivirkninger

for Fællesskabet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet vedtog derfor forordning (EF) nr. 2007/2000 om exceptionelle handelsforanstaltninger

for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings-

og associeringsproces samt om ændring af forordning (EF) nr. 2820/98 og ophævelse af for-

ordning (EF) nr. 1763/1999 og forordning (EF) nr. 6/2000. Tildelingen af forbedrede auto-

nome handelspræferencer blev betinget af, at de pågældende lande indgik i et reelt administra-

tivt samarbejde med Fællesskabet med henblik på at eliminere enhver risiko for svig. Desuden

indførtes en beskyttelsesklausul (safeguard) således at præferenceordningen kunne suspenderes

ved en massiv forøgelse af eksporten til Fællesskabet ud over det normale produktions- og

eksportkapacitetsniveau.

For sukker gav præferenceordningen mulighed for, at landene på Balkan frit (uden told) kunne

eksportere deres eget sukker til Det Indre Marked. Aftalen indebar i praksis, at Balkan-landene

kunne eksportere hele deres egenproduktion af sukker til EU og i øvrigt dække det nationale

forbrug af sukker via import fra verdensmarkedet – fx Thailand eller Brasilien. Balkan-

landenes potentiale for eksport af sukker til EU under den hidtidige præferenceordning i for-

ordning (EF) nr. 2007/2000 fremgår af tabel 1, som angiver produktionen af sukker i de en-

kelte lande.

Tabel 1: Sukkerproduktion på Balkan

Serbien-

Kroatien

Bosnien-

Makedonien

Montenegro

Hercegovina

2001

192.717 tons 120.238 tons

0 tons 18.521 tons

2002

211.600 Tons 158.160 tons

0 tons 18.400 tons

Kilde: ISO yearbook 2002

Albanien

3.000 tons

I løbet af kalenderåret 2002 og 2003 steg den samlede import af sukker fra Balkan til et niveau,

som efter Kommissionens opfattelse skabte markedsforstyrrelser i Fællesskabet. Af tabel 2

fremgår fordelingen af sukkerimporten mellem udførselslandene (som ikke nødvendigvis også

er oprindelseslandene). Efter fortsat stigende import i 2003 besluttede Kommissionen i maj

2003 ved forordning (EF) nr. 764/2003 at iværksætte ovennævnte beskyttelsesklausul vedr.

sukker. Undersøgelser foretaget af Kommissionen viste at de certificerings- og kontrolproce-

durer, som var etableret i Balkan-landene var utilstrækkelige til at garantere sukkerets oprindel-

se. I første omgang var beskyttelsesklausulen i kraft for en periode på tre måneder. Denne

periode blev senere forlænget indtil august 2004. Beskyttelsesklausulen satte i praksis en stop-

per for Balkan-landenes eksport af sukker til EU.

Tabel 2: Sukkereksport fra Balkan til EU

Kroatien

Bosnien-

Makedonien

Albanien

Hercegovina

49.413 tons 10.560 tons

3.967 tons

1/1 -

2002

1/1 - 7/5 2003

Serbien-

Montenegro

31/12 164.392 tons

104.593 tons 45.661 tons

4.854 tons

237 tons

Kilde: Kommissionen (Forvaltningskomiteen for sukker)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen anser ikke den stigende import af sukker fra Balkan til EU for en sund og bæ-

redygtig udvikling hverken for EU eller for Balkan. Balkan-landene skal derimod tilskyndes til

at opbygge en bæredygtig sukkerproduktion baseret på en naturlig integration med EU’s Indre

Marked. Kommissionen mener at den nuværende ordning tilskynder Balkan-landene til at ek-

sportere hele deres egen produktion og importere sukker til eget forbrug, hvilket ifølge Kom-

missionen skaber handelsstrømme, som tredjelande kan kræve kompensation for, hvis Balkan-

landene bliver optaget i EU.

Kommissionen foreslår derfor en ændring af importordningen for sukker fra Vestbalkan. Det

foreslås således, at der indføres toldfrie importkontingenter for sukker med oprindelse i føl-

gende lande på Balkan:

Albanien:

1.000 tons

Bosnien-Hercegovina:

12.000 tons

Serbien-Montenegro:

150.000 tons

Bosnien og Hercegovina samt Serbien og Montenegro er ikke WTO-medlemmer og derfor

har EU’s unilaterale handelsindrømmelser umiddelbart kunnet trækkes tilbage og erstattes

med importkontingenter uden hensyntagen til artikel XIX i GATT. Albanien er medlem af

WTO, men har ikke haft nogen eksport af sukker til EU under præferenceordningen, og lan-

det forventes ikke at kunne opnå kompensation for tilbagetrækningen af den tidligere handels-

indrømmelse. I sin begrundelse for forslaget lægger Kommissionen dog op til at behandlingen

af sukker tages op i de igangværende forhandlinger med Albanien om en ny associerings-

aftale.

Forslaget vedrører kun ovennævnte tre lande, idet Kommissionen samtidig (med et andet for-

slag – jf. SEC(2004)1353) anmoder Rådet om at bemyndige Kommissionen til at indlede bila-

terale forhandlinger med Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FY-

ROM) med henblik på at opnå lignende aftaler om toldfrie importkontingenter.

Det foreliggende forslag om ændring af forordning (EF) nr. 2007/2000 indeholder desuden en

ændring af artikel 1 for at præcisere, at vinimport til Fællesskabet fra Balkan-landene sker un-

der importkontingenter og ikke som toldfri adgang uden kvantitative begrænsninger.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive en udtalelse i sagen.

Konsekvenser

Som følge af forslaget vil EU’s import af sukker fra Vestbalkan blive reduceret sam-

menlignet med perioden efter EU’s unilaterale handelsindrømmelser, der gav ad-

gang til Det Indre Marked uden kvantitative begrænsninger. Der var begrundet mis-

tanke om at en del af denne import ikke havde oprindelse på Balkan. Forslaget be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virker dog, at importen af sukker til EU fra Balkan vil kunne blive højere end den

var i perioden forud for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 2007/2000, hvor im-

port af sukker fra Balkan i praksis var umulig pga. prohibitive toldsatser.

Toldfrie kvoter for import af sukker fra Vestbalkan vil ikke have nogen indvirkning på EU-

budgettet sammenlignet med den nuværende situation.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

I forbindelse med høringen i § 2-udvalget (landbrug) den 9. november 2004 udtalte

Landbrugsraadet, at man principielt støtter forslaget. Det bør dog undersøges, om

det er hensigtsmæssigt at give Bosnia Herzegovina og Kroatien så store kvoter, som

det er foreslået, idet der bør være en sammenhæng mellem størrelsen af egen pro-

duktion af sukker og kvoten.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.