PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2629 - transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

26. november 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. december 2004 –

dagsordenspunkt rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 9.-

10. december 2004 – vedlægges Videnskabsministeriets notat om de punkter,

der forventes optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmødet

(transport, telekommunikation og energi) den 9.-10. december 2004 –

teledelen

1. (a-punkt) Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om inter-

operabilitet for digitale interaktive TV-tjenester

- KOM(2004) 541

s. 3

- vedtagelse af rådskonklusioner

2. (a-punkt) Kommissionens første rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om frem-

skridt m.v. om anvendelsen af R&TTE-direktivet i medlemsstaterne

- KOM(2004) 288

s. 8

- vedtagelse af rådskonklusioner

3. (a-punkt) Kommissionen meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om første

årlige beretning om frekvenspolitikken i den Europæiske Union – Status over gen-

nemførelse og perspektiver

- KOM(2004) 507

s. 15

- vedtagelse af rådskonklusioner

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et fler-

årigt EF-program til fremme af en sikrere brug af internettet og nye online-teknologier

– ”Mere sikkert Internet

plus”

(Lovgrundlag fremlagt af Kommissionen: Artikel 153 (2) i EU traktaten)

- KOM(2004) 91

s. 23

- politisk enighed

5. Uanmodede elektroniske henvendelser – ”SPAM”

- formandskabspapir

- vedtagelse af rådskonklusioner

6. Fremtidens IKT politik i Europa

- udveksling af synspunkter

- KOM(2004) 757

- vedtagelse af rådsresolution

7. Verdenstopmødet om Informationssamfundet (WSIS)

- KOM(2004) 480

- udveksling af synspunkter

- vedtagelse af rådskonklusioner

s. 30

s. 33

s. 39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: Europæisk elektro-

nisk kommunikationsregulering og markeder 2004 –

10. implementeringsrapport om teleregulering

s. 46

- information fra Kommissionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad dagsordenens punkt 1

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om interoperabili-

tet for digitale interaktive TV-tjenester

–

KOM(2004) 541

- vedtagelse af rådskonklusioner

Resumé: I meddelelsen redegør Kommissionen for sin holdning til interoperable interaktive digitale

TV-tjenester. Formålet er at vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at standardisere området. Af

rammedirektivets

artikel 18 fremgår det, at såfremt interoperabilitet og valgfrihed ikke er opnået

i tilstrækkeligt omfang, kan Kommissionen gøre visse standarder obligatoriske. Konklusionen i

meddelelsen er, at det ikke på nuværende tidspunkt er hensigtsmæssigt at forcere en standardisering

igennem, men at et sådant tiltag skal genovervejes i anden halvdel af 2005. Kommissionen anbefa-

ler en række tiltag i medlemsstaterne for at fremme brugen af MHP-standarden

. I formandska-

bets udkast til rådskonklusioner tages meddelelsen til efterretning, idet der opfordres til at tilstræbe

klyngedannelse i teknologianvendelsen på området. Det forventes, at der kan opnås enighed om det

foreliggende udkast til rådskonklusioner, eventuelt med mindre væsentlige ændringer, og de indstil-

les tiltrådt fra dansk side.

Baggrund

Markedet for digitalt TV er hidtil udviklet uden en fælles standard for kryptering og

API’ere

i de enkelte digitale TV-apparater. Dette gav grund til bekymring for

manglende interoperabilitet og begrænsninger i forbrugervalget til skade for infor-

mationsadgang, mediepluralisme og kulturel mangfoldighed, hvorfor artikel 18 i

rammedirektiv 2002/21/EC om en fælles regulering for elektroniske kommunikati-

onsnetværk og -tjenester blev vedtaget med følgende indhold:



Art. 18(1) pålægger medlemsstaterne at opfordre udbydere af digitale inter-

aktive TV-tjenester og –udstyr til at bruge en åben API.

Eu rop a-Parlam entets og Råd ets d irektiv 2002/ 21/ EF om fælles ram m ebestem m elser

for elektroniske kom m u nikationsnet og -tjenester

Mu ltim ed ia H om e Platform

API= Ap p lications Program Interface -- API’en er d et d atap rogram (styresystem ), d er

styrer u d viklingen af interaktive TV-tjenester i settop -bokse til m od tagelse af d igitalt

TV.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Art. 18(2) pålægger medlemsstaterne at opfordre ejere af API’er til at stille al

information til rådighed, der er nødvendig for, at tjenesteudbydere kan be-

nytte den givne API.

Art. 18(3) pålægger Kommissionen at undersøge effekterne af art. 18 senest

den 24. juli 2004, hvorpå Kommissionen, hvis det skønnes påkrævet, kan

tage initiativ til at stille krav om anvendelse af én fælles standard jf. ramme-

direktivets artikel 17.



En bred overgang til MHP-standarden, som p.t. er den eneste tilgængelige åbne

API-standard, som er godkendt af EU’s standardiseringsorganer, er ifølge Kommis-

sionen den mest oplagte måde at sikre interoperabilitet på.

Et arbejdspapir fra Kommissionen blev sendt i åben høring i marts 2004, og den

foreliggende meddelelse bygger på høringsresultaterne og et uformelt seminar, or-

ganiseret af medlemmer af Europa-Parlamentet.

Indhold

Kommissionens meddelelse

I Kommissionens meddelelse af 30. juli 2004 gengiver Kommissionen resultaterne

af høringsprocessen.

Blandt de i alt 51 deltagere i den offentlige konsultation var producenter, netværks-

operatører, broadcastere, API-leverandører, forbrugerorganisationer m.fl. Deres

synspunkterne kan groft opdeles i de to hovedkategorier, ’fortalere’ for og ’mod-

standere’ af standardisering.

Fortalere for krav om standarder påpegede, at interoperabilitet ikke var opnået og

lagde vægt på, at det ikke er sandsynligt, at markedet af sig selv når en fælles stan-

dard, hvorfor offentlig intervention er nødvendig. Derved opnås både større valg-

frihed for forbrugerne og bedre afsætningsmuligheder for producenterne. Et ek-

sempel på intervention til efterfølgelse er ifølge denne opfattelse GSM-området.

Fordelene herved ville inkludere øget forbrugervalg og juridisk klarhed, som kan

føre til lavere priser for modtagere og acceleration af overgangen til digitalt TV. I

fraværet af licensbeskyttede API’er ville informationsstrømmen forbedres og plura-

lismen øges. Nogle fortalere argumenterede for, at medlemsstaterne skulle kunne

kræve en specifik API indenfor deres grænser, mens andre fortalere ønskede ét EU,

hvor åbne standarder er obligatorisk.

Selskaber, der sender ukrypteret TV fra de medlemsstater, hvor digitalt TV er

mindst udviklet, samt en større producent kritiserede, at Lissabon-dagsordenen og

Kommissionens arbejdspapir negligerede betydningen af ukrypteret TV.

Modstanderne af tvungne standarder mente, at tilstrækkelig interoperabilitet allere-

de eksisterer og vil tage til i takt med efterspørgslen. Én universel modtager er for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omkostningsfuld og i øvrigt unødvendig grundet samtidige udsendelser på forskelli-

ge netværk. Det europæiske DTV marked er reelt mere dynamisk end det ameri-

kanske netop på grund af regulatorisk tilbageholdenhed, hvorfor offentlig interven-

tion frarådes. Pålægning af standarder vil afskrække fremtidige investeringer i

kommende generationer af innovative teknologier.

Modstanderne var primært operatører af satellit-betalings-TV og kabel-operatører,

ofte fra medlemsstater, hvor digitalt TV er veludviklet, og hvor mange har modta-

gere med licensbeskyttede API’er. Herudover var der software- og IT-

virksomheder, inklusiv ejere af licensbeskyttede API’er, samt en større producent.

Kom m issionens vurd ering

På baggrund af høringen er Kommissionens analyse og holdning, at det i den nuvæ-

rende markedssituation er passende fortsat at anvende de bestemmelser, som Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet har vedtaget i rammedirektivet. Høringen afslørede in-

gen dokumenterede trusler af betydning mod frie informationsstrømme, medie-

pluralisme eller kulturel mangfoldighed.

Stridens kerne er forholdet mellem de almene interesser og markedskræfterne. Det

er et mål at tilvejebringe pluralisme og mangfoldighed samtidig med høj konkurren-

cedygtighed. Disse politiske målsætninger reflekteres i forskellige regelsæt – hen-

holdsvis kommunikations- og indholdsregulering. Dette gør spørgsmålet om API-

standarderne særligt vigtigt.

Kommissionen konkluderer, at der med afsæt i den nuværende markedsudvikling

ikke er et utvetydigt behov for fælles tvungne standarder. En række tiltag foreslås

ikke desto mindre for at fremme digitale TV-tjenester.

Kom m issionens forslag til tiltag



Kommissionen vil nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af medlems-

staterne, som skalanalysere, hvordan MHP-standarden kan udbredes, og

hvordan der kan skabes stordriftsfordele med henblik på prisnedsættelser. I

det omfang der kan dannes grupper af medlemsstater, der vælger samme

politik, vil det kunne øge muligheden for at skabe valide forretningsmodel-

ler hos producenterne – navnlig i mindre medlemslande.

Medlemsstaterne kan vælge at subsidiere forbrugerkøb af apparater med

MHP. Dette har i Italien gjort prisen på MHP-modtagere lige så lav som på

modtagere på andre nationale markeder, der benytter en billigere API. Evt.

subsidier skal følge de almindelige fælleseuropæiske regler for subsidier.

Kommissionen vil tilføje produkterne MHEG 5 og WTVML til listen over

anbefalede API-standarder. Og når nye standarder fastsættes for API’ere, vil

de ligeledes blive tilføjet på listen.

Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne fortsat overvåge ad-

gangen til ikke-standardiserede teknologier. Kommissionen vil følge op på



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dette gennem dens løbende implementeringsrapporter angående Teledirek-

tivpakken

Sammenfatning

Kommissionen søger at sikre, at de europæiske borgere får gavn af et voksende

udbud af interaktive digitale TV-tjenester, og den konkluderer, at markedet er bedst

tjent med at videreføre rammedirektivets bestemmelser. Brug af ikke-

standardiserede teknologier skal løbende overvåges i forhold til overholdelse af

konkurrencelovgivningen.

Kommissionen vil tage yderligere initiativer for at fremme den frivillige implemen-

tering af MHP-standarden. En fuldstændig og effektiv implementering af artikel 18

i rammedirektivet i medlemsstaterne er stadig nødvendig, men på grund af marke-

dets kompleksitet og aktørernes divergerende synspunkter er det ikke på nuværende

tidspunkt muligt at afgøre, om interoperabilitet er opnået i tilstrækkeligt omfang.

Situationen bør derfor genovervejes i anden halvdel af 2005.

Udkast til Rådets konklusioner

I det foreliggende udkast til rådskonklusioner tages meddelelsen til efterretning og

medlemsstaterne inviteres til at sikre, at udbydere af interaktivt tv og tv-udstyr bru-

ger åbne standarder, og at API-rettighedshavere stiller specifikationer til rådighed

på fornuftige og ikke-diskriminerende vilkår. Endvidere opfordres medlemsstaterne

til at fremme teknologisk klyngedannelse af anvendelser bl.a. gennem CCBISG

(Kommunikationskomiteens

undergruppe

vedrørende

radio/tv-

spredningsspørgsmål).

Endvidere inviteres Kommissionen til at fortsætte sin overvågningsaktivitet og til at

identificere tiltag til fremme af andre offentliggjorte standarder end MHP.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

Nærhed og proportionalitet

Kommissionen har vurderet at meddelelsen er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet og proportionalitetsprincippet. Af Kommissionens arbejdsdokument

(punkt

3.5. i bilaget til selve meddelelsen) fremgår det, at rammedirektivet berettiger til, at

Kommissionen har beføjelse til at implementere krav om standarder. Jf. ovenfor væl-

Europa-Parlam entets og Råd ets d irektiv 2002/ 19/ EF af 7. marts 2002, Europa -Parlam entets og Råd ets d irek-

tiv 2002/ 20/ EF af 7. marts 2002, Europa-Parlam entets og Råd ets d irektiv 2002/ 21/ EF af 7. marts 2002, Eur o-

pa-Parlam entets og Råd ets d irektiv 2002/ 22/ EF af 7. m arts 2002, Eu ropa-Parlam entets og Råd ets d irektiv

2002/ 58/ EF af 12. juli 2002 og Europa-Parlamentets og Råd ets beslutning nr. 676/ 2002/ EF af 7. marts 2002

SEC(2004) 1028 af 30.7.2004 - COMMISSION STAFF WORKIN G PAPER - Com m unication from

the Com m ission to the Council, the Eu ropean Parliam ent, the Eu ropean Econom ic and Social

Com m ittee and the Com m ittee of the Regions, on interoperability of d igital interactive television

services -

Extended Impact A ssessment

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ger Kommissionen ikke at fastsætte krav om standarder, men vil overvåge markeds-

udviklingen.

På den baggrund vurderes meddelelsen at være i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet og proportionalitetsprincippet

Gældende dansk ret

Meddelelsen vurderes at være i overensstemmelse med gældende dansk ret. Artikel 18

i rammedirektiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommu-

nikationsnet og -tjenester er implementeret i bekendtgørelse nr. 1078 af 11. december

2003 om digitale radio- og TV-tjenester m.v., § 4, stk. 2 og § 9. Bekendtgørelsen er

udstedt i medfør af to love, nemlig lov om standarder for transmission af TV-signaler

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af 10. juli 2004, og lov om konkurrence- og for-

brugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 10. juli 2004.

Dansk høring

Meddelelsen af 30. juli 2004 bygger på det arbejdspapir

, som Kommissionen iværk-

satte en bred og åben høring over i marts 2004. I den forbindelse blev der iværksat en

høring blandt relevante ministerier. På denne baggrund er der ikke gennemført en

særskilt dansk høring over indeværende meddelelse.

Sagen har været forelagt EU-Specialudvalget for it og telekommunikation på udval-

gets møde den 23. november 2004.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle og/eller lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Tidligere forelæggelser

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. maj 2004 forud

for fremsendelse af det danske høringssvar til Europa-Kommissionen vedr. Kommis-

sionens arbejdspapir om interoperabilitet for interaktive digitale TV-tjenester. Folke-

tingets Europaudvalg har modtaget grundnotat den 26. august 2004.

SEC(2004) 346 af d en 18. m arts 2004

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad dagsordenens punkt 2

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusioner om R&TTT-direktivet på baggrund af Kommissionens første

rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridt m.v. om anvendelsen af

R&TTE-direktivet i medlemsstaterne

- KOM(2004) 288 final

- vedtagelse af rådskonklusioner

Resumé: Kommissionen offentliggjorde den 22.april 2004 sin første udviklingsrapport

til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af R&TTE direktivet.

Formålet med rapporten er at give Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger, der muliggør en

løbende vurdering af, hvorvidt der gøres fremskridt hen imod det åbne marked for apparatur (det

vil i denne sammenhæng sige radio- og teleterminaludstyr) og af, hvordan reglerne for markedsfø-

ring og ibrugtagning af apparater kan udvikles med henblik på blandt andet at sikre et sammen-

hængende fællesskabssystem for alt apparatur.

Baggrund og indhold

Kommissionen offentliggjorde den 22. april 2004 sin første udviklingsrapport

til Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af R&TTE direktivet

I henhold til direktivets artikel 17 skal rapporten omfatte de fremskridt,

der er gjort med hensyn til udarbejdelsen af de relevante standarder,

samt ethvert problem, som er opstået under gennemførelsen.

Rapporten konkluderer, at direktivet har virket efter hensigten og har nået de oprinde-

lige mål. Imidlertid peges der på, at yderligere fremskridt med hensyn til at skabe et

indre marked for radio- og teleterminaludstyr, som fremmer udviklingen og konkur-

rencen, afhænger af yderligere harmonisering og lettelse af adgangen til frekvensspek-

tret for nye teknologier og for brugen af frekvensspektret.

Kommissionen mener ikke, at den hidtidige anvendelse af direktivet kan retfærdiggøre

større ændringer i direktivet eller i den politik, som direktivet er udtryk for. Derimod

foreslås blandt andet gennemført en begrænset revision af nogle af direktivets be-

stemmelser.

Kommissionen foreslår, at det bør overvejes:

KOM(2004) 288 final

Eu rop a-Parlam entets og Råd ets d irektiv 99/ 5/ EF af 9. m arts 1999 om rad io - og tele-

term inalu d styr sam t gensid ig anerkend else af u d styrets overensstem m else.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



At flytte reguleringen vedrørende liv og sikkerhed til sektorspecifikke regule-

ringer i stedet for som specifikke væsentlige krav i henhold til direktivet.

Det drejer sig om den lovmæssige regulering, der vedrører beskyttelsen af menneskers

liv og sikkerhed.

Kommissionen har anvendt en hjemmel (artikel 3.3.e) i R&TTE-direktivet til fire gan-

ge at udstede specifikke væsentlige krav til forskelligt udstyr. Af disse regler drejer tre

sig om forskelligt maritimt udstyr og én om lavinesendere og –modtagere. Alle regler-

ne drejer sig om sikkerhed for liv.

Kommissionen vurderer, at det aldrig har været tanken, at sådanne regler skulle være

omfattet af R&TTE-direktivet, da samme udstyr og lignende udstyr i forvejen er om-

fattet af andre regelsæt, hvorfor disse regler til beskyttelse af menneskers liv og sik-

kerhed m.v. foreslås flyttet til sektorspecifik regulering, som for eksempel marinedi-

rektivet



At vurdere præciseringer vedrørende aeronautisk udstyr.

Sådant udstyr er for en stor dels vedkommende undtaget fra R&TTE-direktivet, men

reglen fortolkes og anvendes forskelligt i medlemsstaterne.

Kommissionen foreslår derfor, at den slags udstyr behandles i separate direktiver.



At medtage radioudstyr, som ikke anvendes til radiokommunikation under di-

rektivet.

Det drejer sig primært om GSM-jammere og radar-detektorer, som af nogle medlems-

stater betragtes som faldende udenfor R&TTE-direktivet.

GSM-jammere er betegnelsen for de radiosendere, der er indrettet således, at de ved at

sende bærebølger eventuelt moduleret med støj på samtlige mobiltelefonifrekvenser i

et givet område (for eksempel i et fængsel eller i en biograf), kan umuliggøre al almin-

delig mobilkommunikation i området omkring GSM-jammerens placering.

Radardetektorer er de radiomodtagere, som, hvis de monteres for eksempel i forruden

på en bil, kan opfange signalerne fra politiets radarkontrol og advare føreren af bilen.

Det bemærkes, at det er forbudt at bruge disse detektorer i henhold til færdselslovgiv-

ningen.

Kommissioner vurderer, at en ændret formulering fra ”radiokommunikation” i direkti-

vets anvendelsesområde til, at ”direktivet finder anvendelse på udstyr, der kan udstråle

og/eller modtage radiobølger” vil lette brugen af direktivet.



At forbedre reglerne om behandlingen af sager med ikke-overens-stemmende

udstyr. Det er nødvendigt at sikre, at reglerne sikrer en effektiv markedskon-

trol.

Råd ets d irektiv 96/ 98/ EF, som er æ nd ret ved Kom m issionens d irektiv 98/ 85/ EF af

11. sep tem ber 1998 om u d styr p å skibe (m arined irektivet)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ikke-overensstemmende udstyr er det udstyr, der ikke overholder de væsentlige krav i

R&TTE-direktivet. De væsentlige krav er kravene om, at udstyr ikke må kunne for-

styrre andre apparater og ikke selv lade sig forstyrre, at det skal være overensstemmel-

sesvurderet, og at det skal være relevant mærket.

Disse regler skal sikre en effektiv markedskontrol. Kommissionen nærer bekymring

med hensyn til, hvor effektivt det nuværende system med markedskontrol er. Der er

endnu ikke konstateret den forventede stigning i antallet af notifikationer (meddelelser

om markedsføringsforbud m.v.) til Kommissionen vedrørende ikke-overensstemmende

udstyr.



At krav om forelæggelse for Kommissionen af sager om ikke-overens-

stemmelse med henblik på at opnå Kommissionens udtalelse, kun skal gælde

for helt særlige og tvivlsomme tilfælde.

Direktivet kræver, at medlemsstaterne i alle tilfælde når der udstedes markedsførings-

forbud som følge af, at udstyr ikke overholder de væsentlige krav, skal give Kommis-

sionen meddelelse om sagen og de foretagne foranstaltninger (notifikation). Kommis-

sionen skal senest 2 måneder derefter meddele medlemsstaterne, om de foretagne for-

anstaltninger for eksempel et markedsføringsforbud har været berettiget. Det er en

kompleks og tidskrævende proces, som Kommissionen for at optimere anvendelsen af

ressourcer ønsker at begrænse.



At de administrative overensstemmelsesregler om brugervejledning og mærk-

ning genovervejes for alle New Approach direktiverne for at sikre, at de reg-

ler, der anvendes af medlemsstaterne ved gennemførelsen af markedskontrol,

er ens.

Hvis den i direktivet forudsatte markedskontrol ikke gennemføres, vil der efter Kom-

missionens vurdering være risiko for, at niveauet for overensstemmelse vil blive for-

ringet, således, at antallet af ulovlige især radioprodukter vil stige.



At der indføres proportionalitetsbetragtninger ved fastsættelse af administrati-

ve krav, og at der stilles krav om, at relevant information er tilgængelig for al-

le brugere især for handicappede brugere.

At lempe kravet til udbydere af offentlige telenet eller teletjenester om at of-

fentliggøre tekniske specifikationer og grænseflader for de net, de stiller til rå-

dighed, således at en del af reglerne bortfalder i forhold til mindre operatører.

At flytte teleterminaludstyr der ikke er radiosendere ud af direktivet, således at

det fremover kun er dækket af EMC-direktivet

og lavspændingsdirektivet

At sikre et sammenhængende regime til sikring mod forstyrrelser på radiofre-

kvensspektret både fra radio og andre produkter.



Råd ets d irektiv 89/ 336/ EØ F af 3. m aj 1989 om ind byrd es tilnærm else af m ed lem sst a-

ternes lovgivning om m agnetisk kom p atibilitet.

Råd ets d irektiv 73/ 23/ EØ F af 19. febru ar 1973 om tilnærm else af m ed lem sstaternes

lovgivning om elektrisk m ateriel bestem t til anvend else ind en for visse sp æ nd ing s-

grænser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vil have ensartede regler for så vidt angår forstyrrelser i forhold til

radiofrekvensspektret. Det er opfattelsen, at der ikke skal være forskel på systemerne

hvad enten støjkilden i det enkelte tilfælde er radioanvendelse eller andre apparater,

der frembringer elektromagnetiske forstyrrelser (EMC).



At sikre, at reglerne og terminologien i direktivet også kommer til at passe til

faste elektroniske kommunikationsnetværk.

R&TTE-direktivet er indrettet på telekommunikation (trådløs kommunikation), me-

dens kommunikationen i faste elektroniske netværk foregår gennem faste net, uden at

der anvendes radiosendere og –modtagere.

Disse netværk har ikke hidtil været omfattet af R&TTE-direktivet, da der ikke i sådan-

ne netværk er tale om radiokommunikation, men kommunikation gennem faste net.



Det bør overvejes at bruge reglen om specifikke væsentlige krav til også at

kunne stille krav om bedre adgangsmuligheder til offentlige netværk for be-

stemte typer af terminaler, særligt nødudstyr, hvor sådan adgang bør være ga-

ranteret.

Efter direktivet kan Kommissionen ved hjælp af reglerne om indførelse af specifikke

væsentlige krav for særlige typer af udstyr fastsætte yderligere tekniske krav, altså

krav der går ud over de i direktivet nævnte almindelige væsentlige krav. Denne hjem-

mel har Kommissionen indtil nu udnyttet til at fastsætte sådanne specifikke væsentlige

krav til nogle få typer af radioudstyr (sendere), der alle er fabrikeret til at skulle funge-

re i nød- og sikkerhedstjenester.

Forslaget går ud på, at Kommissionen vil have mulighed for som specifikke væsentlige

krav under direktivet at stille tekniske krav til ”adgangsvejene” til net-operatørers ac-

cesspunkter (de tekniske specifikationer for hvorledes teleterminaler kan opnå adgang

til (blive koblet på) det pågældende net), således at især nød- og sikkerhedstjenester i

højere grad garanteres adgang til disse offentlige net.



At udvide samarbejdet mellem bemyndigede organer og de nationale fre-

kvensmyndigheder (i Danmark IT- og Telestyrelsen), så det sikres at vejled-

ning i forhold til nye produkter bliver ensartet.

Det er Kommissionens opfattelse, at da der er harmoniserede standarder på det meste

udstyr, vil de bemyndigede organer hovedsagelig blive involveret i rådgivning om

overensstemmelsen af nyt udstyr. Der vil derfor være et behov for, at der sker en har-

monisering af den måde, hvorpå de bemyndigede organer giver deres rådgivning. Et

samarbejde mellem de bemyndigede organer og de nationale frekvensmyndigheder (i

Danmark IT- og Telestyrelsen) vil efter Kommissionens opfattelse sikre, at denne råd-

givning bliver ensartet.



At Kommissionen skal undersøge i hvilket omfang, der er overensstemmelsen

mellem de tekniske krav og regler, der gælder i de forskellige nationale regel-

sæt for planlægningen og placeringen af mobilmaster og basisstationer og de

tilsvarende krav m.v. i direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er endnu ingen harmoniseret standard for basisstationer. Efter direktivet kan med-

lemsstaterne fastsætte strengere regler for ibrugtagning af basisstationer af helbreds-

og sundhedsmæssige årsager, hvilket har bevirket, at flere medlemsstater har indført

deres egne særregler i forbindelse med placering af master og basisstationer. Harmoni-

sering af standarder til helbredsbeskyttelse vil efter Kommissionens opfattelse løse de

nedenfor anførte problemer i fremtiden.



At mere udstyr flyttes fra klasse 2 (udstyr der anvender frekvensbånd, for hvil-

ke der ikke er sket en harmonisering af anvendelsen indenfor Fællesskabet) til

klasse 1 (der anvender frekvensbånd, hvor anvendelsen er harmoniseret).

Frekvenspolitikbeslutningen

bør bruges til at nå frem til et mere harmonise-

ret frekvensspektrum især for forbrugerprodukter og kortrækkende radioudstyr

f.eks. elektroniske bildørlåse.

At der åbnes en diskussion med medlemsstaterne i sammenhæng med Fre-

kvenspolitikbeslutningen om at strømline beslutningsprocessen med hensyn til

frekvensallokeringer til kommende anvendelser. Der skabes derved muligheder

for eksperimenter i EU og for at opnå et mere åbent klima, som kan skabe bed-

re konkurrenceevne for EU’s fabrikanter og industri.

At der åbnes diskussioner med medlemsstaterne om de politiske fordele ved at

sænke adgangsbarrierer til frekvensspektret og om mulighederne for udvikling

af ny teknologi ved at reducere behovet for individuelle tilladelser og ved at

opbløde den strenge opdeling af spektret.



På baggrund af rapporten har det nederlandske formandskab fremlagt et udkast til

rådskonklusioner med henblik på vedtagelse på rådsmøde (transport, telekommunika-

tion og energi) 9.-10. december 2004.

Udkast til Rådets konklusioner

Det foreliggende udkast til rådskonklusioner angiver følgende anbefalinger til med-

lemsstaterne:



At understøtte bestræbelserne på at rette administrationen af frekvensspektret

mod en øget konkurrence og at søge at fremme salget af radioudstyr og dets

anvendelse over hele Europa.

Stadig at yde støtte til aktiviteterne i TCAM (Telecommunication Conformity

Assessment and Market Surveillance Committee – Udvalget for Overens-

stemmelsesvurdering og Markedstilsyn på Teleområdet).

At styrke samarbejdet om markedskontrol i forhold til trådløst udstyr.



Udkastet til rådskonklusioner anbefaler tillige Kommissionen:



At undersøge nødvendigheden af at revidere reglerne i R&TTE direktivet

navnlig i relation til den tekniske udvikling, reglernes anvendelse i praksis,

tilvejebringelsen af effektive redskaber til markedskontrol og, hvis nødven-

digt, at fremsætte passende forslag.

Eu rop a-Parlam entets og Råd ets beslu tning 676/ 2002/ EF af 7. m arts 2002 om et fr e-

kvensp olitisk regelsæt i Det Eu rop æiske Fællesskab (frekvensp olitikbeslu tni ngen)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Fortsat at sikre en sammenhængende implementering af Frekvenspolitikbe-

slutningen og R&TTE direktivet for at opnå en mere formålstjenlig udnyttel-

se af spektret særligt for forbrugerprodukter og kortrækkende radioudstyr

f.eks. elektroniske bildørlåse.

Fortsætte dialogen med Fællesskabets vigtigste samhandelspartnere for at få

løst problemerne med markedsadgang for EU’s industri og for at skabe mu-

lighed for globale løsninger.



Europa Parlamentets udtalelse

Europa Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens rapport.

Nærhed og proportionalitet

Det vurderes, at rapportens konklusioner og udkastet til rådskonklusioner vil være i

overensstemmelse med princippet om nærhed og princippet om proportionalitet,

da anbefalingerne er af fælles interesse i EU og ikke kan gennemføres af medlems-

staterne hver for sig.

Dansk høring

Sagen har været forelagt EU-Specialudvalget for it og telekommunikation på udval-

gets møde den 23. november 2004.

Gældende dansk ret

R&TTE direktivet er implementeret i dansk ret ved lov om radio- og teleterminal-

udstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 5. november

2002 og bekendtgørelse nr. 132 af 4. marts 2003 om radio- og teleterminaludstyr og

elektromagnetiske forhold.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens rapport og formandskabets udkast til rådskonklusioner har ikke i

sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad dagsordenens punkt 3

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusioner om frekvenspolitikken på baggrund af meddelelse fra Kom-

missionen til Europa-Parlamentet og Rådet om første årlige beretning om fre-

kvenspolitikken i den Europæiske Union – Status over gennemførelse og per-

spektiver

- KOM(2004) 507

- vedtagelse af rådskonklusioner

Resumé: Kommissionen orienterer i sin meddelelse om de foranstaltninger, der er iværksat i hen-

hold til frekvenspolitikbeslutningen. Meddelelsen beskriver iværksatte og fremtidige foranstaltnin-

ger og udfordringer i relation til en vellykket fællesskabspolitik på området. Den overordnede

konklusion i meddelelsen er, at gennemførelsen af frekvenspolitikbeslutningen indtil nu har været

vellykket, men at opfyldelsen af frekvenspolitikbeslutningens mål vil afhænge af et aktivt samar-

bejde blandt alle berørte aktører. Kommissionen anmoder om støtte til de politiske perspektiver for

fremtidige foranstaltninger på frekvenspolitikområdet.

Rådskonklusionerne støtter generelt op om Kommissionens meddelelse, og medlemsstaterne opfor-

dres til at støtte en række bestræbelser med henblik på at skabe en fremadrettet frekvensadmini-

stration.

Baggrund

I henhold til frekvenspolitikbeslutningen

skal Kommissionen hvert år aflægge beret-

ning til Europa-Parlamentet og Rådet om udførte aktiviteter og vedtagne foranstalt-

ninger samt om planlagte fremtidige tiltag i henhold til denne beslutning.

Frekvenspolitikbeslutningen etablerer de politiske og retlige rammer for en koordine-

ring af de politiske strategier i medlemsstaterne, og, hvor dette er hensigtsmæssigt, en

harmonisering af vilkårene. Hensigten er at sikre adgang til og effektiv anvendelse af

radiofrekvensressourcerne med henblik på at etablere et velfungerende indre marked.

Kommissionen vedtog den 20. juli 2004 en meddelelse

, som informerer om de for-

anstaltninger, der er iværksat i henhold til frekvenspolitikbeslutningen

Eu rop a-Parlam entets og Råd ets beslu tning nr. 676/ 2002/ EF af 7. m arts 2002 om et

frekvensp olitisk regelsæt i Det Eu rop æ iske Fæ llesskab, EFT L 108 af 24.4.2002, s.1.

Kom m issionens m ed d elelse KOM(2004) 507 af 22. ju li 2004 om første årlige beretning

om frekvensp olitikken i d en Eu rop æiske Union -- Statu s over gennem førelsen og p er-

sp ektiver

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af Kommissionens meddelelse har det nederlandske formandskab fore-

lagt et udkast til rådskonklusioner om denne sag.

Indhold

Kommissionens meddelelse

Kommissionens meddelelse er den første beretning om de foranstaltninger, der gen-

nemføres i henhold til frekvenspolitikbeslutningen. I meddelelsen redegør Kommissi-

onen for, at den første implementeringsfase for frekvenspolitikbeslutningen har været

vellykket. De nødvendige mekanismer er etableret, og der er igangsat foranstaltninger

inden for de fire vigtige indsatsområder, som blev udpeget i frekvenspolitikbeslutnin-

gens, artikel 1, stk. 2, nemlig udformning af politik, gennemførelsesforanstaltninger,

tilvejebringelse af information om frekvensanvendelse og internationale forhandlin-

ger.

Til dette formål blev der først oprettet de nødvendige institutionelle mekanismer. Føl-

gende to fora er etableret til gennemførelse af ovennævnte foranstaltninger:



Frekvensudvalget (Tekniske gennemførelsesforanstaltninger).

Udvalget, som har Kommissionen som formand og består af medlemsstaternes

repræsentanter, er underlagt udvalgsprocedurerne

. Udvalget bistår Kommis-

sionen ved gennemførelsen af frekvenspolitikbeslutningens specifikke be-

stemmelser.

Frekvenspolitikgruppen (Politikudformning).

Frekvenspolitikgruppen

er et rådgivende organ, som bistår og rådgiver

Kommissionen i forbindelse med spørgsmål, der har bredere politisk relevans

end de tekniske foranstaltninger, som typisk behandles af Frekvensudvalget.

Medlemmerne tæller Kommissionen og højtstående repræsentanter fra med-

lemsstaterne, som også stiller gruppens formand.



Nedsættelsen af to forskellige grupper til at behandle frekvensspørgsmål i Fællesska-

bet afspejler de forskellige kompetencer og fremgangsmåder på området, dvs. udvik-

lingen af fællesskabsregulering (tekniske gennemførelsesforanstaltninger) og tilnær-

melsen af medlemsstaternes holdninger i politiske spørgsmål.

Iværksatte foranstaltninger

Frekvenspolitikbeslutningen blev vedtaget for at styrke Fællesskabets medvirken på

området. I beslutningen videreudvikles de politiske aspekter ved frekvensforvaltning,

og der skabes retssikkerhed for den harmonisering af frekvensressourcer, der er nød-

vendig for at understøtte Fællesskabets politikker.

Kommissionen har iværksat en række harmoniseringstiltag under anvendelse af den

tekniske ekspertise i CEPT

. Der er udstedt mandater til CEPT i henhold til frekvens-

beslutningens artikel 4, stk. 2, til at udarbejde harmoniserede tekniske løsninger for

Råd ets afgørelse 1999/ 468/ EF af 28. ju ni 1999 om fastsættelse af d e nærm ere vilkår for

u d øvelsen af d e gennem førelsesbeføjelser, d er tillægges Kom m issionen

Kommissionens afgørelse 2002/622/EF af 26. juli 2002 om nedsættelse af en frekvenspolitikgrup-

Den Eu rop æ iske Konference af Post- og Telead m inistrationer (CEPT), en m ellem stats-

lig organisation m ed 46 eu rop æiske land e som m ed lem m er.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

specifikke problemer i overensstemmelse med Fællesskabets mål og politikker for

følgende områder:



Mobilkommunikation af 3. generation (IMT-2000).

Genanvendelse af frekvenser til et europæisk radiomeddelelsessystem (ER-

MES).

Trådløs bredbåndsadgang (RLAN).

Kortdistanceradar til køretøjer (SRR).

Ultrabredbåndsteknologi (UWB).

Kortdistanceudstyr (SRD).

Jordbaseret flytelefonsystem (TFTS).

Regulering, som harmoniseres i EU ved hjælp af denne type mandater, har til formål

at stimulere indførelsen af nye applikationer, samtidig med at der sikres en tilstrække-

lig beskyttelse af de nuværende brugere.

Kommissionen påpeger endvidere i meddelelsen, at der foruden harmonisering også er

behov for en koordinering af bredere frekvenspolitiske problemstillinger, som påvir-

ker Fællesskabets politikker, og som ikke er omfattet af definitionen af frekvensfor-

valtning på det tekniske niveau.

Denne koordinering af bredere frekvenspolitiske problemstillinger foregår i Frekvens-

politikgruppen.

Frekvenspolitikgruppen har i sit første arbejdsår arbejdet på specifikke ”udtalelser”

vedrørende:



Sekundær handel med brugsrettigheder til frekvensressourcer.

Frekvenspolitiske konsekvenser af overgangen til digital radio/tv-spredning.

Forberedelser til den kommende verdensomspændende radiokonference,

WRC-07.

Endvidere redegøres der for, at Kommissionen har iværksat tiltag med henblik på at

sikre en koordineret og rettidig adgang til oplysninger om tildeling, tilgængelighed og

frekvensressourcer i EU samt overvåget og fremmet EU’s interesser i de internationa-

le forhandlinger på området.

For så vidt angår de iværksatte tiltag konkluderer Kommissionen, at gennemførelsen

af frekvensbeslutningen indtil nu har været vellykket. Generelt set forløber aktivite-

terne i Frekvensudvalget, Frekvenspolitikgruppen og CEPT’s tekniske grupper til-

fredsstillende. Kommissionen anfører dog, at opfyldelse af frekvenspolitikkens sam-

lede mål afhænger af et aktivt samarbejde blandt alle berørte aktører samt af følgende

punkter:



CEPT bør fortsat støtte gennemførelsen af frekvenspolitikbeslutningen.

Mekanismerne, som anvendes til at udarbejde og vedtage Kommissionens be-

slutninger bør være tilstrækkelig fleksible og reaktive i forhold til de hurtigt

evolerende samfundsbehov og trådløse teknologier.

Den politiske vilje til at forberede koordineringen af frekvenspolitikken blandt

medlemsstaterne skal være tilstrækkelig stærk til at føre til operationelle anbe-

falinger vedrørende denne politik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Der må sørges for en reel synergi og koordinering af tidsplaner mellem alle

fællesskabstiltag.

Fremtidige foranstaltninger

Kommissionen redegør i meddelelsen for, at de nu har lanceret et betydeligt antal

initiativer vedrørende harmonisering af anvendelsesvilkårene for nye teknologier men

også vedrørende mere almene politiske temaer. En effektiv gennemførelse af alle dis-

se initiativer har højeste prioritet i det kommende år.

Kommissionen agter i løbet af den næste rapporteringsperiode at vedtage de første

gennemførelsesbeslutninger i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er fast-

sat i frekvensbeslutningens artikel 4.

Kommissionen vil i medfør heraf forelægge forslag til relevante tekniske gennemfø-

relsesforanstaltninger for frekvensudvalget med henblik på at sikre harmonisering

af betingelserne for adgang til og effektiv udnyttelse af radiofrekvenserne. CEPT vil

på baggrund af et mandat fra Kommissionen udarbejde udkast til tekniske gennem-

førelsesforanstaltninger. Kommissionen afgør herefter om resultaterne af det arbej-

de, der er udført under mandatet, skal anvendes i Fællesskabet, og fastsætter tidsfri-

sten for gennemførelsen heraf i medlemsstaterne. Kommissionen følger her en i

frekvensbeslutningen fastsat procedure, der indebærer, at Kommissionen skal have

støtte fra et kvalificeret flertal af medlemsstaterne i frekvensudvalget, inden en tek-

nisk gennemførelsesforanstaltning kan få retsvirkning.

De beslutninger der forventes vedtaget omhandler harmonisering af frekvensanven-

delsen for radarer til biler, trådløs bredbåndsadgang og 3. generationsmobilkommuni-

kationssystemer.

For så vidt angår lovgivningen agter Kommissionen at anmode Rådet og Europa-

Parlamentet om at ophæve ERMES direktivet

og sørge for nye harmoniserede

anvendelser for disse frekvenser ved hjælp af en teknisk gennemførelsesforanstalt-

ning jf. frekvenspolitikbeslutningens artikel 4, stk. 3. Kommissionen vil også over-

våge den fremtidige situation for andre af Rådets gældende direktiver om GSM

(mobiltelefoni) og DECT (trådløse telefoner).

I relation til de frekvenspolitiske spørgsmål anfører Kommissionen, at det ved

hjælp af Frekvenspolitikgruppen vil blive vurderet, om der er behov for fællesskabs-

foranstaltninger vedrørende:



Handel med brugsrettigheder til frekvenser.

Koordinering af EU’s holdninger i forbindelse med den kommende verdens-

omspændende radiokonference, WRC-07 samt den regionale radiokonference

for digital radio/tv-spredning (RRC-06).

Trådløse platforme, herunder nuværende og kommende teknologiers fre-

kvensbehov, samt

forskellige frekvensforvaltningsmodeller, herunder traditionelle centralisere-

de administrative beslutninger, markedsorienterede løsninger og fri eller ”til-

ladelsesfri” anvendelse af frekvensressourcer.

Råd ets d irektiv 90/ 544/ EØ F.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Styrkelse af en integreret radiofrekvenspolitik i EU

Kommissionen påpeger i meddelelsen, at radiofrekvenspolitikken skal ses i en almen

EU-politisk sammenhæng. Frekvensregulering har indvirkning på specifikke fælles-

skabspolitikker som f.eks. informationssamfundet og søfartssikkerhed samt politik-

kerne vedrørende en fælles europæisk luftfarts- og rumfartspolitik, men at der også er

en sammenhæng med bredere mere generelle politikker og principper.

Harmoniseringen af frekvensanvendelsen skal ske i overensstemmelse med de nuvæ-

rende rammebestemmelser for elektronisk kommunikation

, der henviser til frekvens-

ressourcer som en væsentlig ressource for radiobaserede elektroniske kommunikati-

onstjenester.

Regulering af frekvensallokering og –tildeling påvirker også konkurrencen på speci-

fikke markeder, idet antallet af konkurrenter begrænses. Derfor kan visse aspekter af

en sådan regulering være omfattet af den øvrige fællesskabslovgivning. Kommissio-

nen anfører, at der er behov for enighed om, hvordan foranstaltninger i forbindelse

med frekvensforvaltning bringes i overensstemmelse med Fællesskabets konkurrence-

regler.

Oprettelsen af det indre marked for trådløst udstyr forudsætter en tæt vekselvirkning

mellem Fællesskabets forskellige lovgivningsmæssige værktøjer.

Endvidere påpeges det, at der er behov for at overveje, hvordan der kan opmuntres til

innovation i Fællesskabet ved hjælp af en mere fleksibel regulering af rettigheder til

frekvensanvendelse på forsøgsbasis.

I meddelelsen konkluderer Kommissionen, at radiobaserede teknologier er en væsent-

lig støtte for vigtige EU-politikområder og for hurtigt voksende industrisektorer. Re-

guleringen skal give markedsaktørerne mulighed for at undersøge, hvordan nye inno-

vative teknologier bedst kan udnyttes, samtidig med at eksisterende tjenester beskyttes

mod skadelig interferens (støj).

Kommissionen påpeger endvidere, at gennemførelsen af frekvensbeslutningen indtil

videre har været vellykket. Radiofrekvenspolitikken i Fællesskabet vil fortsat fremme

harmonisering af frekvensanvendelsen, hvor det er påkrævet med henblik på at lette

innovation og støtte Fællesskabets politikker, samtidig med at brugerne ikke pålægges

unødige begrænsninger.

Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at anerkende gennemførel-

sen af frekvenspolitikbeslutningen til dato og til at støtte de politiske perspektiver, der

er beskrevet i beretningen.

Medlemsstaterne opfordres desuden til:



Fortsat at støtte arbejdet i Frekvenspolitikgruppen og Frekvensudvalget

fuldt ud.

At fremme fællesskabsmål, som udspringer af Fællesskabets politikker i

internationale forhandlinger.

At opmuntre CEPT til at støtte gennemførelsen af frekvenspolitikbeslut-

ningen ved at levere tilfredsstillende resultater fra mandataktiviteterne.

N avnlig Råd ets og Eu rop a-Parlam entets d irektiv2002/ 20/ EF og 2002/ 21/ EF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



At sikre en effektiv og rettidig gennemførelse af Kommissionens beslut-

ninger, samt

At samarbejde fuldt ud med henblik på at skabe åbenhed omkring fre-

kvensanvendelsen.

Udkast til Rådets konklusioner

I formandskabets udkast til rådskonklusioner bemærkes den succesfulde gennemførel-

se af frekvenspolitikken, jf. frekvenspolitikbeslutningen. Endvidere anerkendes arbej-

det i Frekvensudvalget og Frekvenspolitikgruppen samt de vigtige bidrag fra CEPT i

forbindelse med gennemførelsen af frekvenspolitikken i EU.

Hovedindholdet i rådskonklusionerne er en opfordring til medlemsstaterne om:



At støtte bestræbelser på at indrette frekvensadministrationen med et sigte

på at fremme konkurrencen og et miljø, der fremmer udbredelsen og an-

vendelsen af radioudstyr i Europa.

At fremme transparens i forbindelse med frekvensanvendelse.

At undersøge muligheder for at accelerere gennemførelsen af fremtidige

anvendelser, samtidig med at andre beslutninger på frekvensområdet tages

i betragtning.

At fortsætte med at støtte aktiviteterne i Frekvenspolitikgruppen og Fre-

kvensudvalget.

At bidrage til arbejdet i CEPT for at sikre svar på de påkrævede mandater

rettidigt i overensstemmelse med fællesskabets politiske mål.

at fremme fællesskabsmål, som udspringer af Fællesskabets politikker i

internationale forhandlinger.

at sikre en effektiv og rettidig gennemførelse af Kommissions beslutnin-

ger godkendt i medfør af Frekvenspolitikbeslutningen.

Kommissionen opfordres til:



at fortsætte med at udvikle en samstemmende og sammenhængende tilgang til

frekvenspolitikken på EU-niveau.

På systematisk vis at undersøge balancen mellem fordele ved harmonisering,

”economies of scale”, roaming, konkurrence, pan-europæiske tjenester og fær-

re forstyrrelser i grænseområder sammenholdt med potentielle negative effek-

ter ved en minde fleksibel tilpasning til lokale markedsforhold.

At opretholde en stærk dialog med CEPT for at styrke sammenhængen og op-

nå synergieffekter imellem arbejdet i Frekvensudvalget og CEPT.

At fortsætte dialogen med EU’s hovedhandelspartnere for at adressere pro-

blemer med markedsadgang for EU industri samt for at fremme globale løs-

ninger.

At søge at klarlægge de betingelser, hvorefter undtagelser fra princippet om

teknologineutralitet på frekvensområdet kan være berettigede.

At fortsætte med at sikre koordination vedrørende overordnede frekvensfor-

hold gennem Frekvenspolitikgruppen.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



At sikre en sammenhængende gennemførelse af forskellige regulatoriske

værktøjer, specielt frekvenspolitikbeslutningen og R&TTE

-direktivet, for at

opnå en mere effektiv frekvensanvendelse.

Endelig opfordres Medlemsstaterne og Kommissionen til:



At undersøge nye politiske indfaldsvinkler for at forbedre fleksibiliteten og

lydhørheden i frekvensadministrationen,

At fortsætte med at diskutere politiske tiltag på frekvensområdet, der kan for-

bedre innovation og stimulere vækst.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

Nærhed og proportionalitet

Kommissionen har vurderet, at radiofrekvenspolitikken i Fællesskabet fortsat vil

fremme harmonisering af frekvensanvendelsen, hvor det er påkrævet med henblik på

at lette innovation og støtte Fællesskabets politikker, samtidig med at brugerne ikke

pålægges unødige begrænsninger. Principperne om forholdsmæssighed, ikke-

diskrimination, loyal konkurrence og transparens samt nærhedsprincippet, som er

nedfældet i fællesskabslovgivningen, vil blive anvendt på frekvensområdet.

Det vurderes på denne baggrund, at de politiske perspektiver, der er beskrevet i

Kommissionens meddelelse er i overensstemmelse med både nærhedsprincippet og

proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Frekvensområdet er reguleret i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680

af 23. juni 2004.

Dansk høring

Sagen har været forelagt EU-Specialudvalget for it og telekommunikation på udval-

gets møde den 23. november 2004.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle og/eller lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Tidligere forelæggelser

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens meddelelse ved grund-

notat fremsendt via Udenrigsministeriet den 19. august 2004

Eu rop a-Parlam entets og Råd ets d irektiv 99/ 5/ EF af 9. m arts 1999 om rad io - og tele-

term inalu d styr sam t gensid ig anerkend else af u d styrets overensstem m else

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad dagsordenens punkt 4

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et fler-

årigt EF-program til fremme af en sikrere brug af internettet og nye on-line-

teknologier – ”Mere sikkert Internet

plus”

- KOM(2004) 91 endelig

- politisk enighed

Resumé: Forslaget til et nyt flerårigt europæisk støtteprogram ”Mere sikkert Internet

plus” (2005-2008) skal efterfølge den nuværende handlingsplan ”Mere sikkert Inter-

net”, som udløber den 31. december 2004. Baggrunden for det nye program er et

ønske om at udvide og forbedre indsatsen for bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet

i lyset af nye teknologier, nye typer ulovligt indhold på nettet og den konstaterede

stigning i omfanget af ulovligt indhold. Som eksempler kan nævnes børnepornografisk

materiale. Forslaget er baseret på Traktatens artikel 153, stk. 2 om forbrugerbeskyt-

telse, og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251

om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet. Retsgrundlaget er identisk med

den nuværende handlingsplans.

Baggrund

Det foreslåede program ”Mere sikkert Internet

plus”

(2005-2008) skal efterfølge

handlingsplanen ”Mere sikkert Internet”, der løber over en seksårig periode fra 1.

januar 1999 – 31. december 2004. Der har siden midten af 90’erne været en række

initiativer på fællesskabsplan vedrørende ulovligt og skadeligt materiale på internet-

tet.

Rådet vedtog den 25. januar 1999 beslutning nr. 276/1999/EF om vedtagelse af en

flerårig EF-handlingsplan til fremme af en mere sikker anvendelse af internettet ved

bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold på globale net.

Beslutning nr. 276/1999/EF blev vedtaget for en periode på fire år og udløb pr. 31.

december 2002.

Den 16. juni 2003 vedtog Rådet beslutning 1151/2003/EF ændring til beslutning

nr. 276/1999/EF, som forlængede handlingsplanen med to år. Handlingsplanens

forlængelse betragtes som anden fase, der bygger videre på første fases resultater,

samtidig med at der sker de nødvendige tilpasninger til erfaringer og virkninger af

ny teknologi. Handlingsplanens samlede løbetid blev med forlængelsen seks år med

et budget fastsat til 38,3 mio. EURO.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den nuværende handlingsplans hovedformål er støtte og indirekte bidrag til en

bedre regulering på området. Handlingsplanen er koncentreret om fire aktionslinier:



støtte til initiativer i medlemsstaterne (eksempelvis hotlinier til anmeldelse af

børnepornografi på nettet, hvor der er etableret netværk mellem 17 lande)

mærkning af indhold og brug af filtre

opmærksomhedskampagner

selvregulering.

Kommissionen har evalueret ”Mere sikkert Internet-handlingsplanen” (Kommissi-

onens meddelelse - KOM(2003) 653 den 3. november 2003). Kommissionen frem-

hævede, at resultatet af evalueringen peger på:



at også 3G skal omfattes

at man skal bibeholde målsætningen om etablering af hotlinier som supple-

ment til de muligheder, der er for at anmelde en sag til politiet



at der bør være fokus på det internationale aspekt (internettets grænseover-

skridende karakter), samt

at finansieringsreglerne bør være mere simple.

Indhold

Kommissionen offentliggjorde den 12. marts 2004 ”forslag om et flerårigt EF-

program til fremme af sikrere brug af internettet og nye on-line-teknologier”, også

kaldet ”Mere sikkert Internet

plus”.

Forslaget er baseret på Traktatens artikel 153, stk. 2 om forbrugerbeskyttelse, og

vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles

beslutningstagen med Europa-Parlamentet. Retsgrundlaget er identisk med den

nuværende handlingsplans.

Brugen af internet og de nye teknologier herunder on-line teknologier f.eks. mobil-

telefoni med internetadgang vokser støt. Internetadgang i hjemmene tegner sig for

en voksende andel af markedet, og børn, der ikke har internetforbindelse hjemme,

kan i stedet få adgang i skolen.

Den stigende brug af internettet blandt børn vil medføre øgede fordele for denne

gruppe, men også øget risiko for negative følger.

Fire ud af ti børn, der har chattet på internettet, siger, at personer, som de har mødt

på nettet, foreslår et personligt møde. En række af børnene modtager pornografisk

materiale via nettet, og på mange websteder kan børnene se voldeligt indhold.

Samtidig vokser mængden af uønskede reklamehenvendelser – ”spam”. En betyde-

lig del af spam-henvendelserne er reklamer for pornografi og materiale, der kan

vurderes som skadeligt for visse grupper. Det skønnes, at over 50% af den samlede

e-mailtrafik er spam.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Programforslaget sikrer mulighed for inddragelse af alle relevante aktører, og styr-

ker internationalt samarbejde. Med programmet foreslås det at skabe mulighed for

finansiering af bl.a. udvikling af filtre og andre tekniske foranstaltninger mod spam,

ligesom de nye medlemsstater skal etablere hotlinie-ordninger som dem, der allere-

de eksisterer i de ”gamle” medlemsstater.

I forslaget til ”Mere sikkert Internet

plus”

programmet foreslås fire aktionslinier:



bekæmpelse af ulovligt indhold (hotlinier, hvor der kan anmeldes ulovligt ind-

hold)

bekæmpelse af uønsket og skadeligt indhold (information om mærkningsord-

ninger og filtre)

udvikling af sikrere rammer og (selvregulering)

oplysning (uddannelse og teknisk bistand).

Internationalt samarbejde skal være et integreret element i samtlige aktionslinier.

Det foreslås, at der ydes støtte til koordinering af det eksisterende net af hotlinier og til

de enkelte hotlinier. Det foreslås, at det undersøges, hvordan industrien kan bidrage med

sin tekniske ekspertise til kampen mod ulovligt indhold. Og det foreslås, at det eksiste-

rende net af hotlinier udvides til at omfatte de nye medlemsstater og kandidatlandene

samt tredielande, særligt hvor der fremstilles eller oplagres ulovligt indhold.

For at opnå størst mulig virkning og gennemslagskraft med de disponible midler skal

hotlinie-nettet drives så effektivt som muligt. Dette kan bedst opnås ved at udpege et

koordineringsknudepunkt for nettet, der skal være med til at skabe enighed mellem de

forskellige hotlinier, så der kan udvikles retningslinier, arbejdsmetoder og fremgangs-

måder på europæisk plan, som respekterer de begrænsninger, som nationale love pålæg-

ger de enkelte hotlinier. Koordineringsknudepunktet skal overvåge, hvor stor virkning

nettet af hotlinier har og indsamle nøjagtige og meningsfulde statistikker om driften.

Programforslaget vil yde støtte til teknologiorienterede foranstaltninger, der sætter bru-

gerne i stand til at begrænse den mængde af uønsket og skadeligt indhold de modtager,

og til at håndtere uønsket indhold, som de alligevel modtager.

Programforslaget støtter en selvreguleringsstrategi, som rummer fleksibilitet og forstå-

else for mediets behov og karakter på et område, der kombinerer højteknologi, hastige

forandringer og grænseoverskridende aktivitet. Programforslaget støtter også det forum

for sikker internet brug, som blev oprettet i det eksisterende program, og som fungerer

som et diskussionsforum, der omfatter repræsentanter fra industrien, de retshåndhæven-

de myndigheder, børnevelfærdsorganisationer og politiske beslutningstagere.

Vedrørende oplysning lægges der i programforslaget op til at koncentrere indsatsen om

initiativfremmende støtte og at søge at opnå multiplikatorvirkninger samt fremme ud-

veksling af bedste praksis via netværk.

Oplysningsindsatsen foreslås knyttet sammen med andre EU-foranstaltninger vedrøren-

de uddannelse i brugen af internettet og andre medier.

Forslaget ”Mere sikkert Internet

plus”

strækker sig over en fireårig periode (2005-2008)

med et forslag til budget på 50 mio. EURO. Den nuværende ” Mere sikkert Internet-

handlingsplan” har en seksårig budgetramme på 38,3 mio. EURO.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet (Committee on Civil Liberties, Justice and Home Affairs), har

den 11. oktober 2004 afgivet udkast til rapport (provisional 2004/0023(COD).

Europa-Parlamentet havde 71 ændringsforslag.

Europa-Parlamentet ønsker, at programmet ikke bare eksplicit nævner børneporno,

men også eksplicit nævner racisme som ulovligt indhold. Desuden ønsker Europa-

Parlamentet at ændre programmets mulighed for at finansiere udviklingen af filtertek-

nologier og andre teknologier til bekæmpelse af uønsket indhold til at finansiere un-

dersøgelser af effektiviteten af eksisterende filterteknologier og andre teknologier til

bekæmpelse af uønsket indhold. Endelig ønsker Europa-Parlamentet at understrege, at

hotlinier skal etableres i alle medlemsstater og kandidatlande.

Der var afstemning i LIBE-udvalget den 16. november 2004.

Formandskabet vil forsøge at løse eventuelle udestående mellem Europa-Parlamentet

og Rådet inden afstemningen den 1. eller 2. december 2004 i Europa-Parlamentets

plenarforsamling.

Nærhed og proportionalitet

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet

og proportionalitetsprincippet. Kommissionen finder, at programmet bedre kan gennem-

føres på fællesskabsplan, da målene for de påtænkte handlinger ikke i tilstrækkelig grad

kan opfyldes af medlemsstaterne hver især på grund af indsatsområdets grænseoverskri-

dende karakter. Kommissionen finder desuden, at forslaget er i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet, og at forslaget ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for

at nå målene i forslaget.

Det vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med princippet om nærhed og prin-

cippet om proportionalitet.

Gældende dansk ret

Straffelovgivningen beskytter generelt borgerne mod blufærdighedskrænkelser og

andre seksuelle overgreb mv.

Dansk høring

Sagen har været forelagt EU-Specialudvalget for it og telekommunikation den 23.

november 2004.

Desuden har forslaget været sendt i skriftlig procedure i EU-Specialudvalget for it

og telekommunikation den 31. marts 2004 samt været drøftet i EU-Specialudvalget

for it og telekommunikation på udvalgets møde den 25. maj 2004.

Ved den skriftlige procedure blev der modtaget høringssvar fra Dansk Handel & Ser-

vice og ITEK.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Handel & Service støtter forslaget om en udvidet indsats med henblik på at

bekæmpe ulovligt indhold på nettet, herunder spam. Med henblik på at sikre en så

effektiv og samtidig ensartet politik som muligt, er det vigtigt, at der anlægges et

internationalt perspektiv på problemstillingen, herunder en koordinering af med-

lemslandenes politikker på området. Ud fra samme tankegang er det væsentligt, at

initiativet knyttes sammen med andre relevante foranstaltninger vedr. brugen af

nettet, bl.a. uddannelsesinitiativer.

Dansk Handel & Service mener, at en udvidet indsats mod ulovligt indhold på net-

tet, må tilrettelægges i forståelse for den hastige udvikling af mediet, herunder græn-

seoverskridende aktiviteter, mediekonvergens og højere hastighed. Det må sikres, at

en udvidet indsats mod spam kan tilrettelægges på en måde, der ikke begrænser

virksomhedernes forretningsmæssige udnyttelse af mediet. Derfor er det afgørende,

at der i videst muligt omfang fokuseres på selvregulering og andre ’best practice’

redskaber som midler til en udvidet indsats, samt at alle relevante parter inddrages i

den fortsatte dialog, herunder internetudbydere, indholdsudbydere, e-handelen,

m.v.

ITEK anser det generelt for særdeles positivt, at der fra EU's side er fokus på de

problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med brugen af internettet. Fra ITEKs

side kan vi derfor også som udgangspunkt støtte en fortsættelse af "Mere sikkert

Internet" programmet.

Der er i programmet særlig fokus på spam samt muligheden for at begrænse børns

muligheder for at se porno og vold. ITEK kan tilslutte sig disse hensigter, men øn-

sker samtidig at gøre opmærksom på, at bekæmpelse af de nævnte forhold ikke er et

sikkerhedsissue. Porno og vold drejer sig ikke som sådan om it-sikkerhed, men der-

imod om uønsket/ulovligt indhold. Ligeledes er spam ikke nødvendigvis en sikker-

hedsbrist (men den afledte sommetider medfølgende ondsindede kode kan være

det). Reelt er det således en indholdsregulering, der ønskes tilgodeset med pro-

grammet snarere end sikkerhed som sådan. ITEK har meget stor sympati for en

ekstraordinær indsats på det it-sikkerhedsmæssige område. I den anledning kunne

det derfor overvejes at kanalisere nogle af programmidlerne over i en øget bevilling

til ENISA.

Spam og børneporno er allerede ulovligt og i forhold hertil er hotlinie-ordninger

absolut en mulighed. Hvem der i givet fald skal have ansvaret for et dansk koordi-

neringsknudepunkt bør overvejes nøjere.

Med hensyn til uønsket indhold (at børn ser vold og porno på nettet) er der allerede

taget EU-initiativer på dette område, jf. note 21 til oplægget. Yderligere direkte re-

gulering er næppe vejen frem. Opmærksomhedskampagner m.m. kan dog utvivl-

somt være nyttige, hvorfor ITEK fuldt ud kan støtte denne del af programmet.

Ligeledes kan ITEK tilslutte sig, at selvreguleringen på området søges fremmet og

at koordinering/diskussion mellem de implicerede parter søges faciliteret. ITEK

kan følgelig også tilslutte sig, at der etableres et forum for "sikker" internetbrug, der

giver mulighed for udveksling af erfaringer m.m.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvikling af filtre m.m. anser ITEK imidlertid grundlæggende for en kommerciel

opgave. Støtte til særlige projekter kan således i værste fald hæmme branchens egen

udvikling på området, hvilket næppe er i nogens interesse.

Generelt vil ITEK tillade sig at betvivle værdien af klassificeringssystemer og kvali-

tetsmærker. Dels vil det ofte være umådeligt svært (tidskrævende) at opnå enighed

omkring sådanne forhold og introduktion af flere systemer vil blot forvirre bruger-

ne. Dels vil der - hvis ordningen skal være effektiv - skulle opbygges en eller anden

form for regulering/kontrolfunktion på området, hvilket i sig selv vil være ganske

udgiftskrævende uden at der automatisk dermed fås garanti for "mere sikre" tilstan-

de. Endelig er ITEK bekymret for, at der meget hurtigt vil vise sig mulighed for at

omgå sådanne systemer, hvorefter de reelt vil miste den vejledende værdi.

På baggrund af ovenstående er det ITEKs vurdering, at programmets aktionslinier

og målsætning skal overvejes nøjere.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Vedrørende de statsfinansielle konsekvenser skal det nævnes, at det fremgår af So-

cialministeriets oversigt over udmøntning af satspuljen på det sociale område for

2005-2008, at Red Barnet i 2005, 2006 og 2007 vil modtage 1,5 mio. kr. til organisa-

tionens indsats mod pornografi med børn på internettet m.m. 2008 er p.t. ufinan-

sieret.

Red Barnet har siden starten af handlingsplanen om ”Mere sikkert Internet” indgået

i det europæiske samarbejde om driften af nationale hotlinier. Red Barnet deltager

desuden i det internationale netværk af hotlinier INHOPE, som blev dannet i 1999

med økonomisk støtte fra EU. Red Barnet er tildelt midler via satspuljen i 01-07,

men som nævnt ovenfor ikke pt. finansieret i 2008. Såfremt der ikke indgås aftale

om tildeling af midler fra satspuljen i 2008 vil en videreførelse af den del af Red

Barnets hotlinie som relaterer sig til programmet forudsætte alternativ finansiering

af det eksisterende statstilskud i størrelsesordenen 408.000 kr.

Det er ikke afklaret, om Red Barnet fortsætter den private drift af hotlinien efter

2007. Hvis Red Barnet beslutter at stoppe driften skal en alternativ hotlinie etable-

res. Dette vil kunne ske i såvel privat som offentligt regi evt. som en udvidelse af en

allerede eksisterende hotlinie. Den nuværende statsfinansiering er 408.000 årligt.

Der er ikke med denne bevilling stillet spørgsmålstegn ved eller krav til Red Barnets

serviceniveau forbundet med den nuværende drift af hotlinien.

På den baggrund er det vanskeligt at vurdere, om driften af en alternativ hotlinie

fortsat vil forudsætte en bevilling på 408.000 kr. Det forventes ikke, at finansiering

af en alternativ privat hotlinie vil forudsætte en bevilling, der overstiger 408.000 kr.

Red Barnet har desuden modtaget 378.309 kr. fra EU i en toårig periode fra 1. april

2001 til 31. marts 2003. Red Barnet oplyser i bilag til ansøgning til Socialministeriet

om støtte i 2003 og 2004, at det forventes, at EU vil bevillige 300.000 kr. årligt i

2003 og 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Programmet lægger op til, at hotlinierne skal være økonomisk levedygtige, så de kan

fortsætte efter programmets udløb i 2008. Der ydes ikke støtte til hotlinier, der dri-

ves af myndighederne.

Den samlede omkostning til drift af den del af den danske hotlinie der er afledt af

programmets bestemmelser udgør ifølge Red Barnet i alt 816.000 kr.

Omkostninger til fremtidige nationale aktiviteter afledt af programmet forventes

dækket inden for de eksisterende rammer.

Forslagets finansieringsramme for gennemførelsen af programmet foreslås at være

50 mio. EURO for den fireårige periode 2005-2008. Ved vedtagelse af forslaget vil

de danske merudgifter til EU-budgettet udgøre i alt ca. 1,1 mio. EURO i den fire-

årige programperiode.

Tidligere forelæggelser

Den nuværende ”Mere sikkert Internet-handlingsplan” har været forelagt Folketin-

gets Europaudvalg den 15. maj 1998 og den 14. juni 2002. Det foreliggende forslag

om ”Mere sikkert Internet

plus”

blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 16.

april 2004 med henblik på forhandlingsoplæg. Endelig har sagen været forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg den 4. juni ved samlenotat forud for rådsmøde (transport,

telekommunikation og energi) den 10.-11. juni 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad dagsordenens punkt 5

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Uanmodede elektroniske henvendelser - Spam

- vedtagelse af rådskonklusioner

Resumé: Formandskabet vil orientere om status på arbejdet vedrørende bekæmpelse

af spam og har lagt op til vedtagelse af et sæt rådskonklusioner om større internatio-

nalt samarbejde på EU-niveau, større fokus på tekniske løsninger, videndeling mellem

medlemsstaterne om oplysningskampagner samt en tidlig revision af EU-direktivet

indeholdende relevante regler om spam.

Baggrund

I EU-regi er der iværksat en del arbejde med at bekæmpe uanmodede elektroniske

henvendelser – også benævnt spam.

Området er navnlig reguleret i direktiv 2002/58/EF om behandling af personop-

lysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssek-

tor, som indeholder et generelt forbud mod uanmodede kommercielle henvendel-

ser.

Herudover vedtog Kommissionen den 22. januar 2004 ”Meddelelsen om uønskede

reklamehenvendelser, også kaldet spam.”

Meddelelsen dannede baggrund for, at

Rådet vedtog konklusioner vedrørende spam på rådsmødet (transport, telekommu-

nikation og energi) den 8.-9. marts 2004.

Kommissionen har netop gennemført en spørgeskemaundersøgelse i medlemssta-

terne om håndhævelsen af de nationale regler mod spam samt om medlemsstater-

nes ønsker til, hvilke initiativer, der på EU-niveau skal foretages i forhold til inter-

nationale samarbejdsparter.

Herudover er der i et uformelt ad-hoc-forum for nationale myndigheder i EU, der

er involveret i spam-relaterede spørgsmål, lagt et arbejde i at udarbejde en procedu-

re for myndighedernes samarbejde om at håndtere grænseoverskridende spamkla-

ger.

Formandskabet vil på rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 9.-

10. december 2004 give en status for det iværksatte arbejde med spam.

Formandskabet har i den forbindelse udsendt et papir om spam.

COM(2004) 28 final

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derudover lægger formandskabet op til vedtagelse af et nyt sæt rådskonklusioner

om spam.

Indhold

Formandskabets papir

Formandskabet karakteriserer bekæmpelsen af spam som en hovedprioritet i arbejdet

for internetsikkerhed.

I formandskabets papir anføres det, at der efter Kommissionens meddelelse og Råds-

konklusionerne om spam, synes at være enighed om den generelle linje for bekæmpel-

sen af spam både på det multilaterale plan og på EU plan. Dette konkluderes bl.a. på

baggrund af ovennævnte spørgeskema fra Kommissionen.

Formandskabets papir fremhæver følgende punkter:

Behovet for større grad af harmonisering i forhold til medlemsstaternes implemente-

ring af direktiv 2002/58/EF. Der er for store forskelle i de enkelte medlemsstaters

implementering af direktivet.

Behovet for en større grad af internationalt samarbejde – både inden for EU og med

lande uden for EU, herunder i form af udviklingen af en strategi og styrkelse af hånd-

hævelsen.

Behovet for større fokus på oplysning i forhold til befolkningen.

Behovet for fokus på den hurtige udvikling af forskellige former for tekniske modfor-

anstaltninger når spam udvikles og muterer.

Formandskabet anbefaler, at Kommissionen fremrykker tidsplanen for revurdering af

direktiv 2002/58/EF til primo 2005.

Det anbefales derudover, at Kommissionen arbejder for, at samarbejdet på EU-niveau

styrkes, og at der i højere grad fokuseres på det multilaterale samarbejde om håndhæ-

velse på EU-niveau.

Formandskabet anbefaler endvidere, at Kommissionen arbejder for at sikre en bedre

videndeling mellem medlemsstaterne om oplysningskampagner i forbindelse med

spam. Navnlig i relation til forslaget til programmet ”Mere sikkert Internet plus”.

Endelig anbefaler formandskabet, at Kommissionen arbejder for at styrke forskningen

i og udviklingen af nye teknologier, der kan begrænse spam.

Udkast til rådskonklusioner

Udkastet til rådskonklusioner er udformet i overensstemmelse med formandskabets

rekommandationer.

Rådskonklusionerne opfordrer Kommissionen til at undersøge, om forskellighederne i

den nationale implementering af direktiv 2002/58/EF forhindrer effektiv grænseover-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skridende håndhævelse af spamklager, og om det vil være en fordel at fremrykke revi-

sionen af direktivet.

Kommissionen opfordres desuden til at arbejde for videndeling medlemsstaterne imel-

lem i forhold til oplysningstiltag om spam til befolkningen og til at overveje mulighe-

den for aktiviteter i forhold til tekniske løsninger på spam under det næste rammepro-

gram for forskning og teknologisk udvikling.

Rådskonklusionerne opfordrer endvidere Kommissionen til at tage aktiv del i samar-

bejdet medlemsstaterne imellem i forhold til at adressere samarbejdet med 3. lande på

EU-niveau.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Nærhed og proportionalitet

Rådets konklusioner vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og

proportionalitetsprincippet, da en bekæmpelse af spam er af både EU og international

interesse og ikke alene kan gennemføres af medlemsstaterne hver for sig.

Gældende dansk ret

Direktivet om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i

den elektroniske kommunikationssektor 2002/58/EF er implementeret i dansk ret ved

lov nr. 450 af 10. juni 2003 om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet med

flere love, jf. §4.

Dansk høring

Sagen har været forelagt EU-Specialudvalget for it og telekommunikation på udval-

gets møde den 23. november 2004.

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad dagsordenens punkt 6

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om udfordringer

for det europæiske informationssamfund efter 2005

- KOM(2004) 757

- vedtagelse af rådsresolution

Resumé: Formålet med Kommissionens meddelelse og formandskabets forslag til en

rådsresolution om dette emne er et ønske om få en strategisk politisk drøftelse og en

tilkendegivelse fra Rådet om, hvad der skal til på IKT-området for at opfylde Lissa-

bon-målsætningen om, at Europa i 2010 skal være den mest konkurrencedygtige og

dynamiske videnbaserede økonomi i Verden. Samtidig ønsker det nederlandske for-

mandskab at bidrage til rammerne for den kommende eEurope-handlingsplan, som

skal behandles under det luxembourgske formandskab i første halvdel af 2005.

Baggrund

På mødet i Det Europæiske Råd den 23.-24. marts 2000 i Lissabon vedtog EU’s stats-

og regeringschefer en ambitiøs og fremadrettet strategi for at møde de nye udfordrin-

ger, som følger af den stigende globalisering og skiftet til en videnbaseret økonomi

Formålet med Lissabon-strategien er således gennem delmål på en række indsatsom-

råder at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede

økonomi i verden i 2010.

Stats- og regeringscheferne konkluderede blandt andet, at skiftet til en digital, viden-

baseret økonomi, som drives frem af nye varer og tjenesteydelser, er en effektiv driv-

kraft for vækst, konkurrenceevne og job. Samtidig ville dette skift gøre det muligt at

forbedre borgernes livskvalitet og miljøet. Derfor er en af Lissabon-strategiens delmål

at sikre de nødvendige politikker og strategier for udvikling af informationssamfun-

det.

Dette delmål er først og fremmest operationaliseret gennem vedtagelse af flerårige

handlingsplaner for IKT-området –

eEurope-handlingsplanerne.

Den første handlings-

plan,

eEurope

2002

, løb fra 2000 til 2002, og den nuværende,

eEurope

2005

, trådte

i kraft primo 2003 og løber indtil udgangen af 2005.

Form and skabets kon klu sioner - Det Eu rop æiske Råd i Lissabon d en 23.-24. m arts 2000

H and lingsp lanen ’’eEu rop e 2002 -- Et inform ationssam fu nd for alle’’ - KOM(2000)330

H and lingsp lanen ’’eEu rop e 2005: Et inform ationssam fu nd for alle’’ -- KOM(2002) 263

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har den 19. november 2004 vedtaget en meddelelse

om den fremtidi-

ge europæiske IKT-politik, ”Udfordringer for det Europæiske Informationssamfund

efter 2005”. Meddelelsen indeholder Kommissionens bud på, hvad der skal prioriteres

i den næste

eEurope-handlingsplan.

Det nederlandske formandskab ønsker, at Kommissionens meddelelse skal danne

grundlag for en drøftelse på rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den

9.-10. december 2004. Formålet med drøftelsen er at få en grundig politisk drøftelse

på rådsniveau om IKT’s bidrag til den økonomiske vækst og til opfyldelse af Lissa-

bon-strategiens overordnede målsætning om, at Europa skal have den mest konkur-

rencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden i 2010.

Formandskabet lægger på denne baggrund op til, at man på rådsmødet skal vedtage en

resolution om den fremtidige IKT-politik.

Som forarbejde til den politiske drøftelse på rådsmødet og vedtagelse af resolutio-

nen holdt formandskabet en højniveau konference den 29.-30. september 2004 om

den fremtidige IKT-strategi i Europa, herunder strategien for

eEurope

efter 2005.

Forud for konferencen havde formandskabet hos konsulentfirmaet PriceWaterhouse-

Coopers bestilt en rapport vedrørende nye tendenser på IKT-området i Europa samt en

kortlægning af udviklingen i USA og Asien for at afdække disse regioners konkurren-

cedygtighed versus Europas. Denne rapport

udpeger 10 tiltag på IKT-området, der

skal til for at nå Lissabon-målsætningerne.

Indhold

Meddelelsen

I Kommissionens meddelelse ”Udfordringer for det Europæiske Informationssam-

fund efter 2005” argumenteres der for en forbedret brug af IKT samt et forøget

politisk fokus på IKT’s samfundspåvirkning, nye offentlig-private samarbejdsfor-

mer og behovet for at integrere IKT i alle dele af samfundet. Endvidere identifice-

rer Kommissionen en række væsentlige konkrete IKT-politiske udfordringer, som

EU står over for i den sidste periode af Lissabon-agendaen.

IKT er af væsentlig betydning for at nå Lissabon-målsætningerne, blandt andet for-

di IKT-sektoren i sig selv er en vigtig sektor for den europæiske økonomi. I år 2000

beskæftigede sektoren ca. 6 procent af den europæiske arbejdsstyrke. Og historisk

set har sektoren været innovativ og produktiv.

IKT er også en særdeles vigtig faktor for at opnå større produktivitet og konkur-

renceevne i andre sektorer. Det er kalkuleret, at IKT i perioden 1995-2000 bidrog

med ca. 40 procent af EU’s produktivitetsvækst gennem integration af IKT i både

vare- og serviceproduktionen.

Kom m issionens m ed d elelse om u d ford ringer for d et eu rop æiske inform ationssa m -

fu nd efter 2005 KOM(2004) 757

Rethinking the Eu rop ean ICT Agend a -- Ten ICT-breakthrou ghs for reaching Lisbon

goals, The H agu e, Au gu st 2004

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig er IKT vigtig, fordi den bidrager til en forbedret livskvalitet for Europas

borgere, da den muliggør en forbedret service til en større del af befolkningen samt

en øget gennemsigtighed og større åbenhed i den offentlige forvaltning.

Kommissionen har identificeret 8 områder, hvor EU bør fokusere for at kunne

udforme en sammenhængende og fremadrettet IKT politik:

1. Indhold og service

er et område som bør ydes større opmærksomhed. Infrastruktu-

relt er EU langt fremme, hvilket skaber et stort potentiale for indholds- og tje-

nesteudbydere. Kommissionen ønsker i denne sammenhæng, at EU skal spille

en proaktiv rolle ved at forbedre mulighederne for udvikling af både indhold og

innovative tjenester. Både regulerings- og markedsbarrierer forhindrer i dag det-

te og fjernelse af disse er essentiel for vækst i markedet for indhold og tjenester.

2. eInclusion(inddragelse) og medborgerskab

er områder, som dækker befolkningens til-

gang til IKT samt deltagelse af alle i samfundet. Kommissionen peger på, at

dette er et vigtigt fokusområde for blandt andet at undgå digital analfabetisme,

som er en forudsætning for en fuld udnyttelse af IKT.

3. Offentlige tjenester

bør prioriteres for at kunne bidrage til en forbedret kvalitet og

en højere gennemsigtighed i den offentlige forvaltning. Kommissionen mener

blandt andet, at de administrative regler og rutiner mellem lande bør udjævnes,

specielt af hensyn til små og mellemstore virksomheder, og rutiner bør gøres

mulige at gennemføre on-line. Endvidere bør grænseoverskridende aspekter

som virksomhedsregistrering og mobilitet være initiativer, der i fremtiden skal

fokuseres på.

4. IKT færdigheder

er en afgørende forudsætning for, at IKT-investeringer og reor-

ganisering gennemføres med succes. Kommissionen mener, at der bør satses på

at gøre IKT til en integreret del af al uddannelse og oplæring samt på efterud-

dannelse i IKT-færdigheder. Samtidig bør IKT-færdigheder gøres tilgængelige

for hele befolkningen.

5. IKT-industrien, der defineres bredt (it, elektronisk kommunikation og den audio-visuelle

produkter og services),

er en væsentlig økonomisk sektor, som gennem sin egen

produktivitet og vækst bidrager til væksten i andre sektorer. Dette er en vigtig

faktor for, at Europa i fremtiden kan bevare og forbedre sin konkurrencepositi-

on. Der bør ifølge Kommissionen satses på at gøre EU til et attraktivt investe-

ringsområde og at skabe et enkelt og gennemsigtigt konkurrencemiljø samt at

stimulere til en øget F&U indsats.

6. Interoperabilitet

er et vigtigt satsningsområde for at kunne sikre en fuld udnyttelse

af IKT. Interoperabilitet vil gavne både netværksoperatørerne, indholds- og

serviceudbyderne og forbrugerne. Kommissionen anfører, at udformningen og

valget af fælles løsninger bør have regeringernes bevågenhed. Standardisering

fastlægges i dag i vid udstrækning af markedet, med støtte fra de europæiske

standardiseringsorganisationer. På en række områder kan øget regeringsstøtte til

valg af fælles løsninger være nødvendig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Tillid og pålidelighed

er vigtige aspekter, efterhånden som IKT i stadig større grad

bliver en integreret del af befolkningens hverdag. Kommissionen påpeger, at

områder som sikkerhed, databeskyttelse, ejendomsbeskyttelse samt ”internet

governance” er vigtige elementer for at sikre befolkningens tillid til informati-

onssamfundet.

8. Erhvervslivets udnyttelse af IKT

er et område, der bør satses på, fordi bred integra-

tion af IKT er et succeskriterium for europæisk konkurrenceevne. Kommissio-

nen finder, at det i særdeleshed er vigtigt at fokusere på de mange små og mel-

lemstore virksomheder, som er bagud i forhold til de store virksomheder, i bru-

gen af IKT som en integreret del af driften.

Rådets resolution

Det foreliggende forslag til rådsresolution indeholder blandt andet henvisninger til



IKT’s tværgående rolle i forhold til Lissabon-strategien, hvor der er behov

for en gennemgribende og holistisk strategi for IKT-anvendelse i alle sekto-

rer med henblik på at bidrage til økonomisk vækst, højere produktivitet, ra-

tionalisering af arbejdsgange, serviceforbedringer, innovation og bedre jobs,

IKT som et værdifuldt værktøj til at stimulere det sociale og demokratiske

fællesskab i Europa – kulturel identiteter, social integration og sproglig

mangfoldighed.



Der henvises til en række tidligere formandskabs- og rådskonklusioner, som har

fokus på IKT, og hvor nøglefaktoren er den overordnede ramme for vækst og kon-

kurrence.

Betragtningerne er opdelt i seks afsnit under følgende overskrifter:



IKT for borgerne og IKT-kompetencer

IKT i relation til offentlige tjenester

IKT i forbindelse med innovativ business

Indhold og udvikling af tjenester

Udvikling af netværk

Tillid og sikkerhed.

Under disse overskrifter konkluderes det blandt andet, at alle bør have adgang til

IKT-tjenester til overkommelige priser, og at alle bør have muligheden for at opnå

de nødvendige kompetencer til at kunne anvende de indholdstjenester, der er ad-

gang til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der bør til stadighed ske en udvikling af såvel tjenester, som de organisatoriske

tilpasninger, som bliver nødvendige i tilknytning til udviklingen af nye tjenester, så

man kan få det fulde udbytte af en effektiv offentlig sektor ved anvendelse af on-

line-tjenester.

Nye forretningsprocesser og modeller bør fremmes for at kunne udnytte potentialet

af IKT. Forskning og udvikling bør fremmes i både den private og offentlige sektor

for

forstærke

europæiske

fortrin

inden

for

innovation

IKT-sektoren og samtidig styrke industriel konkurrenceevne.

Europæiske virksomheder bør opmuntres til at yde en forskningsindsats inden for

IKT-området ved at skabe gunstige videnskabelige, finansielle og innovative miljø-

er.

Videreanvendelse af offentlig information bør udvikles og nyt og kreativt indhold

skal spredes. Barrierer, der hindrer muligheden for nyt indhold på forskellige plat-

forme, bør nedbrydes. Endelig bør der søges praktiske løsninger på området for

forvaltning af digitale rettigheder (Digital Rights Management).

I forbindelse med nye tjenester i et udvidet indre marked bør ny lovgivning tage

højde for ny udvikling inden for den tekniske innovation. Ligesom der inden for

applikationer og paneuropæiske løsninger bør sikres den nødvendige interoperabili-

tet, f.eks. i elektroniske betalingssystemer, autentifikation, identifikation i forvalt-

ningen ”identity management” samt inden for sikkerhed.

Udviklingen af netværk bør bidrage til at øge konkurrenceevnen og sammenhæng i

forhold til standardisering og udvikling af åbne standarder. Konvergensen mellem

fastnet og mobile netværk bør støttes i en videre anvendelse og tilgængelighed af

bredbånd. Hertil kommer, at der for at kunne udnytte forskellige og nye frekvens-

forvaltningsmodeller bør ske en mere fælleseuropæisk, fleksibel og effektiv udnyt-

telse af frekvensspektret.

I samarbejde mellem alle relevante aktører, bør der arbejdes løbende for at skabe

tillid og sikkerhed såvel på europæisk som internationalt plan særligt inden for be-

kæmpelse af ulovligt, skadeligt og uanmodet indhold og inden for nye tjenester.

Medlemsstaterne inviteres til aktivt at revurdere deres nationale IKT-strategier frem

til 2010 og Kommissionen inviteres til at overvåge den regulatoriske ramme i lyset

af udviklingen på IKT-området og bidrage med forslag, når dette findes passende,

for at sikre et tidssvarende og passende regulatorisk regime.

Kommissionen inviteres tillige til at påbegynde det forberedende arbejde for en

eEurope

handlingsplan efter 2005, samt sikre, at IKT indgår på en fremtrædende

plads i det næste forslag til forskningsrammeprogrammet.

Industrien inviteres til at fortsætte med at skabe nye IKT applikationer og indhold.

Alle interessenter inviteres til fortsat at integrere IKT i alle lag af samfundet for at

højne viden og produktivitet og skabelsen af bedre jobs.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig foreslås det, at resolutionen forelægges Det Europæiske Råd på forårstop-

mødet i 2005 i tilknytning til drøftelserne om midtvejsevalueringen af Lissabon-

strategien.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Nærhed og proportionalitet

Kommissionens meddelelse og udkast til Rådets resolution vurderes at være i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, da en videreførelse af

eEurope handlingsplanen efter 2005 og en fremtidig IKT-strategi er af fælles interesse i

EU og ikke kan gennemføres af medlemsstaterne hver for sig.

Gældende dansk ret

I rådsresolutionen henvises til den eksisterende regulatoriske ramme, hvilket bl.a. er

teledirektivpakken, som blev implementeret rettidigt i dansk ret med lov nr. 450 af

10. juni 2003 om konkurrence- og forbrugerhold på telemarkedet med flere love og

trådte i kraft den 25. juli 2003.

Dansk høring

Sagen har været forelagt EU-specialudvalget for it og telekommunikation på udval-

gets møde den 23. november 2004.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Resolutionen indebærer i sig selv ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige kon-

sekvenser. Efterfølgende beslutning om implementering af enkelte af de konkrete

forslag i resolutionen vil kunne have både statsfinansielle og lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad dagsordenens punkt 7

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse af 13. juli 2004 til Rådet, Europa-Parlamentet, Det

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget vedrørende Verdenstopmødet

om Informationssamfundet (WSIS)

- KOM(2004)480

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Resumé: Som led i forberedelserne til anden del af Verdenstopmødet om

Informationssamfundet, der skal holdes i Tunis 16.-18. november 2005, præ-

senterer Kommissionen i denne meddelelse en række konkrete forslag, der

kan arbejdes hen imod i løbet af forberedelsesfasen.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner støtter op om Kommissionens forslag og lægger op

til, EU skal optræde samlet og på baggrund af en fælles forståelse af problemstillingerne i de fora,

hvor man forbereder de poliske tiltag, der lægges op til på topmødets anden del i november 2005.

Baggrund

Første del af Verdenstopmødet om Informationssamfundet blev holdt i Geneve 10.-12.

december 2003. Der var omkring 11.000 deltagere fra 176 stater samt fra internationa-

le organisationer, det civile samfund og den private sektor. Anden del af Verdenstop-

mødet holdes i Tunis 16.-18. november 2005.

På topmødets første del blev der vedtaget en principerklæring og en handlingsplan.

Disse dokumenter udgør nu et fælles grundlag for FN’s medlemsstater for forståel-

se af informationssamfundet og visionerne for den videre udvikling heraf.

Det blev også besluttet at nedsætte to særlige FN-arbejdsgrupper, henholdsvis om

udviklingslandenes behov for finansiering af udviklingen af informationssamfundet

og om den internationale forvaltning af internettet.

Der udestår stadig et stort arbejde med at realisere handlingsplanen.

Som led i forberedelserne til topmødets anden del blev der holdt en første forberedel-

seskonference, PrepCom 1, i Hammamet (Tunesien) 24.-26. juni 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har den 13. juli 2004 vedtaget en meddelelse om anden del af Ver-

denstopmødet om Informationssamfundet.

Denne meddelelse følger op på Kommis-

sionens meddelelse af 17. februar 2004 om samme sag.

På baggrund af Kommissionens meddelelse har det nederlandske EU-formandskab

fremlagt et udkast til rådskonklusioner med henblik på vedtagelse på rådsmødet

(transport, telekommunikation og energi) 9.-10. december 2004.

Indhold

Kommissionen redegør i meddelelsen for, at EU har bidraget betydeligt til det forbe-

redende arbejde frem til topmødets første del og vil fortsætte den multilaterale tilgang,

der er en grundsten i fællesskabets eksterne politik.

For EU har opfølgningen på WSIS to dimensioner, en intern og en ekstern.

EU’s interne informationssamfundspolitik er baseret på flere handlingsplaner (eEuro-

pe, EU-forskningspolitik m.fl.). Det er Kommissionens hensigt at fremlægge situati-

onsrapporter om de enkelte områder.

Den eksterne politik vedrørende informationssamfundet er baseret på politisk dialog

og samarbejde med tredjelande, med fokus på lovgivningsmæssige rammer, fremme

af menneskerettigheder og imødegåelse af de risici, som følger med den stigende an-

vendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT).

I sin meddelelse fokuserer Kommissionen på forslag vedrørende EU’s eksterne poli-

tikker. Specifikt præsenterer Kommissionen forslag vedrørende:

1) Implementering af WSIS handlingsplanen.

2) Etablering af arbejdsgrupper for finansiering og internet for-

valtning.

3) Horisontale temaer for informationssamfundet.

Implementering af WSIS handlingsplanen

Der ligger en stor udfordring i at få nedbrudt den digitale kløft ved at gøre IKT til-

gængeligt og økonomisk overkommeligt for alle, samt at understøtte tjenester der gør

det muligt at anvende tilgængelige applikationer. Kommissionen foreslår, at hand-

lingsplanen implementeres ved at understøtte følgende områder.

A. Fremme af et IKT-venligt miljø:

’’Tow ard s a Global Partnership in the Inform ation Society: Trans lating the Geneva

p rincip les into actions’’. Com m ission p rop osals for the second p hase of the World

Su m m it on Inform ation Society -- KOM(2004)480 end elig.

’’Tow ard s a Global Partnership in the Inform ation Society: Follow -u p of the Geneva

Su m m it of the World Su m m it on the Inform ation Society’’ -- KOM(2004)111 end elig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen fremhæver, at en vigtig forudsætning for handlingsplanen er, at der

skabes et miljø, der kan tiltrække investeringer og skabe bæredygtig vækst og udvik-

ling på en sammenhængende måde. Dette omfatter forskellige komponenter både na-

tionalt og regionalt, herunder digitale strategier, lovgivningsmæssige rammer, best

practice og benchmarking.

B. IKT anvendelighed:

Kommissionen redegør for udfordringerne med at sikre adgang til og tilgængelig-

hed af informationssamfundets tjenester til alle til overkommelige priser. Det er

derfor vigtigt at styrke udviklingen af IKT-produkter og -tjenester i informations-

samfundet.

Kommissionen foreslår, at EU arbejder for følgende fokusområder: Digital forvalt-

ning, e-Læring, e-Sundhed og e-Business. Kommissionen foreslår endvidere, at EU

skal sikre, at kønsperspektivet og arbejdsforhold inddrages ved behandlingen af de

pågældende emner.

C. Forskning og Udvikling:

Forskning og udvikling er et vigtigt område i forhold til WSIS-målsætningen om at

få forbundet universiteter og andre uddannelsesinstitutioner inden 2015. Området

er tillige meget vigtig i forhold til at få bedre forskningsinfrastrukturer og -

teknologier.

I europæisk sammenhæng er Rammeprogrammerne for Forskning og Teknologisk

Udvikling drivkraften i opbygningen af forskningskapacitet via menneskelig mobili-

tet og uddannelse. Kommissionen forventer, at tredjelandes deltagelse vil blive pri-

oriteret i det kommende 7. Rammeprogram.

Kommissionen foreslår, at der i WSIS-sammenhæng bør være fokus på innovati-

onsudvikling, global uddannelse og forskningsarbejde.

D. EU's tilgang til implementering af handlingsplanen:

Kommissionen foreslår, at implementeringen af handlingsplanen baseres på eksiste-

rende instrumenter og gennem samarbejde med EU's partnere. Omfanget af dette

vil afhænge af de enkelte landes udviklingsniveau:



Harmonisering af de lovgivningsmæssige rammer med EU’s nye naboer.

Udvikling af digitale strategier, åbne og konkurrencedygtige markeder og

industrielt samarbejde med udviklingslande som Brasilien, Kina, Indien

m.fl.

Sikring af adgang til infrastruktur og tjenester i de mindst udviklede lande

(Least Developed Countries – LDC).

Kommissionen og EU-medlemsstaterne råder over følgende værktøjer til imple-

mentering af handlingsplanen:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Udviklingshjælp.

Økonomisk samarbejde.

Internationalt forskningssamarbejde.

Finansieringsinstitutter, eksempelvis Den Europæiske Investeringsbank.

Kommissionen peger på følgende kategorier af samarbejdspartnere, som bør

prioriteres:



Tredjelande eller områder med eksisterende samarbejdsaftaler.

Interessentnetværk og private/offentlige samarbejder.

Samarbejde med FN og andre internationale organisationer.

Etablering af arbejdsgrupper for finansiering og internet forvaltning

På Geneve-topmødet blev det besluttet at lade FN’s generalsekretær nedsætte to

særlige arbejdsgrupper vedrørende de mest kontroversielle emner under første fase

af topmødet:

A. FN arbejdsgruppe om den internationale forvaltning af internettet:

Kommissionen anser det for en væsentlig politisk målsætning at sikre den fortsatte

stabilitet og vækst af internettet og de muligheder, som internettet giver. For at dette

kan opnås, er det nødvendigt, at emner som sikkerhed, spam, skadeligt indhold, data-

beskyttelse, forbrugerbeskyttelse og ejendomsrettigheder adresseres i et internationalt

forum. Kommissionen fremfører, at alle interessenter, herunder udviklingslandene,

bør involveres i den politiske proces.

Kommissionen indikerer en interesse i at deltage aktivt i arbejdsgruppen.

B. FN-arbejdsgruppe om finansiering:

Kommissionen redegør for, at nedbringelsen af den digitale kløft fortsat er et vigtigt

punkt på dagsordenen. IKT bør indgå som del af en overordnet udviklingsstrategi og i

den politiske dialog med de lande, der modtager udviklingsbistand. Det internationale

samfund kan i denne sammenhæng hjælpe med at designe og iværksætte politiske

processer, der stemmer overens med de enkelte landes forhold og prioriteringer.

Finansiering af IKT til udviklingslandene bør efter Kommissionens vurdering foreta-

ges inden for rammerne af Monterrey-konsensusen. Kommissionen taler for større

EU-koordinering inden for udviklingssamarbejde. Desuden foreslås det, at medlems-

staterne og Kommissionen udarbejder en liste over EU’s samlede IKT-relaterede ud-

viklingshjælp.

Kommissionen tilkendegiver interesse i at deltage i denne arbejdsgruppe. En ende-

lig beslutning om aktiv deltagelse vil dog først blive taget, når den endelige dagsor-

den for arbejdsgruppens arbejde foreligger.

Horisontale temaer i informationssamfundet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen bemærker, at WSIS-handlingsplanen også giver anledning til at tage

fat på horisontale problemstillinger, herunder netværks- og informationssikkerhed,

spam, valget mellem forskellige softwaremodeller samt beskyttelse af immaterielle

ejendomsrettigheder.

Da nogle af disse temaer allerede diskuteres i andre fora, bør det vurderes, hvorvidt de

også bør tages op i WSIS-sammenhæng. Kommissionen anfører, at allerede igangsatte

EU-initiativer som udgangspunkt kan bruges som forbillede for initiativer på globalt

plan.

Udkastet til rådskonklusioner

Formandskabets udkast til rådskonklusioner lægger op til, at medlemsstaterne og

Kommissionen skal arbejde for



at sikre koordinerede EU-positioner i alle relevante fora samt samtidig at sikre

størst mulig EU-indflydelse i disse fora,

et fortsat tæt samarbejde med alle interessenter og globale samarbejdspartne-

re, ikke mindst ved at trække på medlemsstaternes såvel som EU’s erfaringer

med udvikling af informationssamfundet, samt

at få et enkelt og koncist politisk dokument som udfald af anden del af WSIS,

bestående af politisk præambel, som bekræfter den principerklæring, der blev

vedtaget på topmødets første del, samt en operativ del baseret på den hand-

lingsplan, der ligeledes blev vedtaget på topmødets første del.



Der lægges tillige op til at medlemsstaterne og Kommissionen skal arbejde for



at sikre, at principerklæringen og handlingsplanen fra topmødets første del

bliver respekteret og ikke bliver gjort til genstand for nye forhandlinger,

at koncentrere indsatsen for at få implementeret beslutningerne fra topmødets

første del med særlig fokus på de rette rammebetingelser for udvikling af in-

formationssamfundet, en prioritering af indsatsen i forhold til inddragelse (A-

og B-holdsproblematikken), digital forvaltning,

eLæring, eSundhed

eBusi-

ness, samt en bred anvendelse af forsknings- og udviklingsresultater og en

udbredelse af kommunikations- og forskningsinfrastruktur til globale samar-

bejdspartnere,

at sikre, at EU’s repræsentanter i FN-arbejdsgruppen om Internet Governance

følger de retningslinier, som man er enedes om på EU-plan, samt

at bistå udviklingslande og transitionsøkonomier til at få styrket deres kapaci-

tet til at få ”mainstreamet” anvendelsen af informations- og kommunikations-

teknologi (IKT) i nationale udviklingsplaner og i strategier for bekæmpelse af

fattigdom, at få en effektiv koordinering af donorfinansieringen, samt at få

fremmet anvendelsen af offentlig-private partnerskaber i samarbejde og dialog

med samarbejdslande, donorer og IKT-sektoren.



Samtidig opfordres Kommissionen til at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



forestå en i WSIS-handlingsplanen vedtaget statusopgørelse i tæt samarbejde

med medlemsstaterne,

foreslå initiativer med henblik på implementering af handlingsplanen med ud-

gangspunkt i eksisterende EU-politikker og -mekanismer, samt

at rapportere til Rådet om fremskridtene i forberedelsesprocessen frem mod

topmødets anden del.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

Nærhed og proportionalitet

Kommissionens meddelelse og udkastet til rådskonklusioner vurderes at være i

overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ingen specifik dansk lovgivning, der berøres af Verdenstopmødet om In-

formationssamfundet.

Dansk høring

Sagen har været forelagt EU-specialudvalget for it og telekommunikation på udval-

gets møde den 23. november 2004.

Kommissionens meddelelse har herudover været i skriftlig høring hos FN-forbundet

og Institut for Menneskerettigheder.

Institut for Menneskerettigheder og FN forbundet har afgivet bemærkninger i et fæl-

les høringssvar.

Generelt ønskes en mere præcis indikation af, hvilke konkrete initiativer Kommissio-

nen påtænker at igangsætte for at sikre WSIS handlingsplanens principper overføres

til konkrete aktiviteter. Mere præcise indikationer af initiativer og aktiviteter vil

fremme muligheden for, at civilsamfundet kan følge op på disse initiativer og koordi-

nere egne aktiviteter bedst muligt. Beskrivelserne af

eStrategier

og kapacitetsopbyg-

ning fremhæves som et eksempler herpå.

Med hensyn til gunstige rammebetingelser fremhæves det, at EU internt og eksternt

bør arbejde for at fremme respekten for menneskerettigheder, bl.a. via en direkte hen-

visning til EU’s Charter om fundamentale rettigheder (2000/C364/01).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedrørende tiltag for at forbedre

eTilgængelighed

fremhæves det, at der ikke er nogen

specifik henvisning til hvordan IKT kan hjælpe og give nye muligheder for mennesker

med handicap. Ligeledes ønskes der i afsnittet om

eTilgængelighed

indsat en henvis-

ning til princippet om ikke-diskrimination.

Yderligere ønskes en henvisning til hvordan digital forvaltning kan sikre borgernes

adgang til offentlig information, og sikre principperne om åbenhed og gennemsigtig-

hed i den offentlige forvaltning.

I forhold til EU´s tilgang til gennemførelsen af handlingsplanen, bliver det foreslået at

indlede et tættere samarbejde med civilsamfundet som et yderligere instrument til at

implementere handlingsplanen.

Vedrørende de tværgående temaer i informationssamfundet henvises til, at en række

civile aktører har udtrykt bekymring om de eksisterende regimer for intellektuel ejen-

domsret (IPR-regimer), herunder den manglende brede adgang til information og vi-

den, ikke mindst i en udviklingskontekst. Derfor opfordres der til, at EU åbner op for

en dialog omkring de eksisterende IPR-regimer, og der henvises til de diskussioner

der har fundet sted i WIPO.

Der opfordres afslutningsvis til, at privatlivets fred inkluderes som et tværgående te-

ma i Kommissionens meddelelse. Ikke mindst på baggrund af de udfordringer, der er

knyttet til beskyttelse af personlige data, når en stadig større udveksling af informati-

on sker på tværs af landegrænser.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes, at Kommissionens meddelelse og udkastet til rådskonklusioner ikke i

sig selv vil have statsfinansielle og/eller lovgivningsmæssige konsekvenser for

Danmark eller for Fællesskabet.

Tidligere forelæggelser

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens meddelelse ved

grundnotat oversendt til udvalget den 26. juli 2004.

Kommissionens tidligere meddelelse af 17. februar 2004 om anden del af WSIS

blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 3. marts 2004 forud for rådsmøde

(transport, telekommunikation og energi) 8.-9. marts 2004.

Anden del af Verdenstopmødet om Informationssamfundet har tillige været fore-

lagt Folketingets Europaudvalg den 23. april 2004 forud for rådsmøde (almindelige

anliggender og eksterne forbindelser) 26-27. april 2004 og den 4. juni 2004 forud

for rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) 10.-11. juni 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad dagsordenens punkt 8

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: Europæisk elek-

tronisk kommunikationsregulering og markeder 2004 –

10. implementeringsrapport om teleregulering

- KOM(2004) xxx

Præsentation ved Kommissionen

Resumé: Kommissionen ventes på rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 9.- 10.

december 2004 at præsentere sin meddelelse om den 10. rapport om implementeringen af teleregule-

ringen. Meddelelsen forventes at have fokus på de seneste udviklinger på de europæiske elektroni-

ske kommunikationsmarkeder.

Baggrund og indhold

Siden 1997 har Kommissionen fremlagt en række rapporter om gennemførelsen af

telereguleringen i de europæiske medlemsstater for Europa-Parlamentet og Rådet.

Implementeringsrapporterne har til formål at overvåge udviklingen på de europæiske

elektroniske kommunikationsmarkeder. De foregående rapporter har omfattet data om

væsentlige markedsaspekter som for eksempel vækstrater, takster på det rå kobber og

detail- og samtrafiktjenester.

Markedsoplysninger og oplysninger om lovgivning og administration bliver som regel

indhentet fra de nationale tilsynsmyndigheder ved hjælp af spørgeskemaer.

Kommissionen er nået til den 10. rapport i rækken. Rapportener endnu ikke offentlig-

gjort.

Danmark har haft udkast til gennemsyn vedrørende det danske landeafsnit og t de

statistiske bilag, men har endnu ikke set selve Kommissionens meddelelse. På denne

baggrund kan det alene oplyses, at selve Kommissionens meddelelse forventes at være

er en kort sammenfatning på 12 sider. Rapportens bilag indeholder afsnit vedrørende

de enkelte medlemsstater samt et dataafsnit med omfattende statistiske oplysninger

om de enkelte markeder, idet nogle figurer viser tal på EU-niveau og andre viser tal

på landeniveau.

I den 10. rapport er landeafsnittene væsentlig kortere end tidligere, idet alle 25 med-

lemsstater gennemgås.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapporten fremhæver:



at Danmark har implementeret de nye EU-regler rettidigt,

at Danmark, trods landets størrelse, har et stort antal udbydere, og

at det gamle monopols (TDC) markedsandele fortsat falder.

Desuden beskriver rapporten den nationale tilsynsmyndighed IT- og Telestyrelsen

samt samarbejdet mellem Konkurrencestyrelsen og IT- og Telestyrelsen. Kommissio-

nen har bemærket, at begge nationale myndigheder er engageret i at følge udviklingen

på den danske telemarked. Afsnittet indeholder et kort resumé af IT- og Telestyrelsens

Telekonkurrenceredegørelse fra maj 2003 og Konkurrencestyrelsens Konkurrencere-

degørelse fra 2004.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse om den kommende meddelelse fra

Kommissionen.

Nærhed og proportionalitet

Kommissionens meddelelse vurderes at være i overensstemmelse med nærheds-

princippet og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Det antages, at meddelelsen drejer sig om implementering af ”tele-pakken”, der er

en række direktiver, som regulerer telemarkedet. Denne ”tele-pakke” er implemen-

teret i dansk ret ved lov nr. 450 af 10. juni 2003 om ændring af lov om konkurren-

ce- og forbrugerforhold på telemarkedet med flere love, der trådte i kraft 25. juli

2003

Den 10. implementeringsrapport vurderes ikke at have implikationer for gældende

dansk ret.

Dansk høring

Sagen har ikke været sendt i høring, men har været forelagt EU-Specialudvalget for

it og telekommunikation på udvalgets møde den 23. november 2004.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have hverken lovgivningsmæssige eller stats-

finansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.