PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling), Finansudvalget 2004-05 (1. samling)
2628 - økofin Bilag 1, FIU Alm.del Bilag 50
Offentligt

emmerne af Folketingets Europaudvalg

res stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

30. november 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. december 2004

– dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 7. de-

cember 2004 – vedlægges Finansministeriets notat om de punkter, der

forventes optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29. november 2004

12 CHM

Samlet aktuelt notat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. december 2004

(Evt.) Stabilitets- og Vækstpagten -

Statistik for offentlige finanser i Grækenland

Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter for 2004

KOM(2004) 690, SEC(2004)1268

De finansielle perspektiver for 2007-2013

KOM(2004) 101, KOM(2004) 487 og KOM(2004) 498

Finansielle tjenesteydelser

side 7

side 11

side 3

pitalkrav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (Basel II)

KOM(2004) 486

Direktiv om ka-

side 15

Direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og koncernregnskaber

side 28

KOM(2004) 177

(Evt.) Finansiel regulering, tilsyn og stabilitet

side 37

Bekæmpelse af terrorisme/hvidvaskning

EU’s Strategi

side 39

side 41

side 46

b) Direktiv om hvidvaskning af penge

KOM(2004) 448

Kommissionens rapport vedrørende alkoholafgifter

KOM(2004) 223

Moms

Direktiv om grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til

erhvervskunder

KOM(2003) 822

Direktiv om nedsat moms

KOM(2003) 397

(Evt.) Generalisering af visse momsundtagelser

side 79

side 83

Rapport fra adfærdskodeksgruppen

(a-punkt)

Direktiv om fusionsskat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM(2003) 613

10.

Bedre regulering – opfølgning på fælles initiativ

om reform af reguleringen

side 97

side 92

11. Forlængelse af mandat for EU Joint Transfer Pricing

Forum

(a-punkt)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Baggrund

Stabilitets- og Vækstpagten –

Statistik for offentlige finanser i Grækenland

Grækenlands offentlige budgetunderskud for 2003 blev i Kommissionens økonomi-

ske prognose fra april 2004 opgjort til 3,0 pct. af BNP, men blev efter konsultationer

mellem de græske myndigheder og Eurostat i maj 2004 revideret til 3,2 pct. af BNP,

hvilket er over Traktatens referenceværdi for budgetunderskuddet på 3 pct. af BNP.

Kommissionens prognose skønnede endvidere, at underskuddet ville overskride 3-

procentsgrænsen i 2004.

ECOFIN vedtog derfor på rådsmødet den 5. juli 2004 på grundlag af henstillinger

fra Kommissionen

en Rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland, jf.

Traktatens artikel 104.6

en Rådshenstilling til Grækenland om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort un-

derskud til ophør, jf. Traktatens artikel 104.7.

Rådshenstillingen til Grækenland anbefaler flg.:

de græske myndigheder bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud

til ophør hurtigst muligt og senest i 2005 (d.v.s. året efter Rådets konstatering af det ufor-

holdsmæssigt store underskud i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten). Rådet

fastlægger en frist til den 5. november 2004 (4 måneder efter henstillingen) for den græske re-

gerings iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger;

med henblik på at sikre, at det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres senest i 2005, bør

de græske myndigheder iværksætte budgetkorrigerende foranstaltninger, hovedsageligt af struk-

turel karakter, der svarer til 1 pct. af BNP akkumuleret i 2004 og 2005, helst ligeligt fordelt mel-

lem de to år;

de græske myndigheder bør endvidere sikre, at den offentlige bruttogæld mindskes tilstrække-

ligt og nærmer sig referenceværdien på 60 pct. af BNP med tilfredsstillende hastighed, og være

særlig opmærksom på faktorer udover nettolåntagningen, som bidrager til ændringer i gældens

niveau;

de græske myndigheder bør snarest forbedre indsamlingen og behandlingen af data vedr. of-

fentlige finanser med henblik på at udbedre de alvorlige mangler, som har vist sig på dette om-

råde.

Rådet opfordrer endvidere de græske myndigheder til at sikre at konsolideringen i retning af et

mellemfristet budget tæt på balance eller i overskud fortsætter gennem en reduktion af det kon-

junkturrensede underskud med mindst 0,5 pct. af BNP per år, efter korrektionen af det ufor-

holdsmæssigt store underskud.

Rådshenstillingen blev offentliggjort efter aftale med den græske regering.

I forbindelse med EU-landenes indberetninger om offentlige finanser til Kommissionen og Euro-

stats verificering og offentliggørelse af landenes budgetstatistik for 2000-2003 den 23. september

2004, blev det græske underskud for 2003 revideret til 4,6 pct. af BNP, mens underskuddene for

2000, 2001 og 2002 ligeledes blev revideret, til hhv. 4,1, 3,7 og 3,7 pct. af BNP, jf. tabel 1.

Tabel 1: Grækenlands budgetsaldo og gæld, 2000-2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pct. af BNP

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

Notifikationer

Budgetsaldo

Gæld

Opgørelse/skøn nu

Opgørelse/skøn før

Opgørelse/skøn nu

Opgørelse/skøn før

Kommissionens prognose

-3,7

-1,4

-4,1

-2,0

-3,7

-1,4

-4,6

-3,0/-3,2*

-5,5

-3,2

-3,6

-2,8

-3,0

110,2

114,0

106,2

114,7

106,9

112,5

104,7

109,9

103,0

112,2

102,8

111,9

101,7

1: Tal for 2000-2003 stammer fra notifikationerne af 1. september 2004. Skøn for 2004-2006 stammer fra Kommissio-

nens prognose af 26. oktober 2004.

2: Tal for 1997-2003 stammer fra tidligere opgørelser til og med notifikationerne af 1. marts 2004 (*:2003-

underskuddet blev revideret fra 3,0 til 3,2 pct. af BNP den 7. maj 2004). Skøn for 2004-2006 stammer fra Kommissio-

nens prognose af 7. april 2004.

I opfølgning på ECOFIN den 21. oktober blev der i samarbejde mellem Eurostat og de græske

myndigheder gennemført en revision af budgettallene for 1997-1999. I forbindelse med ECOFIN

den 16. november blev det annonceret, at revisionen viser, at Grækenland i alle årene 1997-1999

havde underskud på over 3 pct. af BNP og gældskvoter, der ligeledes var højere end hidtil opgjort

(der foreligger endnu ikke offentliggjorte endelige tal).

ECOFIN vedtog rådskonklusioner om Grækenland, der anfører, at beslutningen om Grækenlands

optagelse i euroen i juni 2000 blandt andet var baseret på statistiske data fra de græske myndighe-

der, som var blevet valideret af Eurostat. Ministrene anerkendte, at en del af revisionerne reflekte-

rer usikkerhederne knyttet til overgangen til det nye nationalregnskabssystem

ESA

95, der blev im-

plementeret i forbindelse med indberetningerne af marts 2000.

ECOFIN annoncerede, at man snarest og på grundlag af en henstilling fra Kommissionen vil vur-

dere situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland, og opfordrede de græske

myndigheder til at leve op til deres forpligtelser i relation til proceduren. ECOFIN annoncerede

endelig, at man vil vende tilbage til spørgsmålet om årsager til statistikrevisionen og mulige tiltag

for at forhindre fremtidige gentagelser af sagen.

Indhold

ECOFIN ventes på rådsmødet den 7. december 2004 at have en drøftelse på grundlag af en orien-

tering fra Kommissionen om årsagerne til revisionen af statistikken for offentlige finanser i Græ-

kenland. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om Kommissionens undersøgel-

ser af spørgsmålet om årsager til statistikrevisionen. ECOFIN vil eventuelt efter en foreløbig drøf-

telse vende tilbage til spørgsmålet med henblik på endelige konklusioner ved et kommende råds-

møde.

På et kommende rådsmøde – efter afslutningen af spørgsmålet om årsager til statistikrevisionen –

ventes ECOFIN at behandle spørgsmålet om den videre håndtering af proceduren vedrørende

uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland, herunder det forhold, at det faktiske underskud

for 2003 på 4,6 pct. af BNP er større end det skønnede underskud på 3,2 pct. af BNP, som lå til

grund for Rådets henstilling af 5. juli 2004, samt Grækenlands opfølgning på henstillingen i form af

budgettiltag med henblik på at sikre et underskud på under 3 pct. af BNP senest i 2005.

Kommissionen har oplyst, at man overvejer mulighederne for en traktatkrænkelsesproce-

dure over for Grækenland som følge af manglende overholdelse af EU-reguleringen vedrø-

rende budgetstatistik (forordning 3605/93 om indberetninger angående offentlige finanser

og nationalregnskabssystemet ESA95).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Finanspolitik er det enkelte medlemslands eget ansvar inden for rammerne af Traktaten samt Stabi-

litets- og Vækstpagten, hvorefter medlemslandene er forpligtet til at undgå uforholdsmæssigt store

budgetunderskud. Drøftelser vedrørende gennemførelsen af de fælles reger for finanspolitik må

nødvendigvis gennemføres på fællesskabsniveau. Regeringen skønner på den baggrund, at sagen er

i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Spørgsmålet om årsager til revisionen af statistikken for offentlige finanser i Grækenland har ikke

tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Iværksættelse af proceduren vedrørende ufor-

holdsmæssigt store underskud for Grækenland i form af Rådets henstilling under artikel 104.7 blev

forud for ECOFIN den 5. juli 2004 forelagt Folketingets Europaudvalg m.h.p. forhandlingsoplæg.

Dagsordenspunktet om EU-landenes notifikationer vedrørende offentlige finanser, herunder revi-

sioner af Grækenlands budgettal for 2000-2003, blev forud for ECOFIN den 21. oktober 2004

forelagt Folketingets Europaudvalg m.h.p. orientering. Dagsordenspunktet om statistik for offent-

lige finanser i Grækenland, herunder i perioden 1997-1999, blev forud for ECOFIN den 16. no-

vember 2004 forelagt Folketingets Europaudvalg m.h.p. orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter for 2004

Baggrund

I henhold til Traktaten, art. 122.2, skal Den Europæiske Centralbank (ECB) og Kommissionen

rapportere til Rådet om de fremskridt lande med en dispensation overfor ØMU’ens tredje fase har

gjort med hensyn til den nationale lovgivnings overensstemmelse med Traktaten og statutten for

Den Europæiske Centralbank og Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) samt den op-

nåede grad af holdbar konvergens. På den baggrund udarbejder Den Europæiske Centralbank og

Kommissionen hver en konvergensrapport, som vurderer, hvorledes status for EU-

medlemsstaterne med en dispensation er i forhold til ovennævnte kriterier. Disse konvergensrap-

porter udarbejdes minimum med to års mellemrum eller på anmodning fra en medlemsstat.

Lande med en dispensation udgøres af de ti nye medlemslande samt Danmark, Storbritannien og

Sverige. Danmark og Storbritannien har en særlig status, som følge af forbeholdene overfor

ØMU’ens tredje fase. På grund af disse forbehold er Danmark og Storbritannien således ikke gen-

stand for en evaluering af ECB og Kommissionen i deres respektive konvergensrapporter.

Indhold

I forbindelse med, at der skulle udarbejdes konvergensrapport for Sverige, er lejligheden ligeledes

anvendt til at udarbejde konvergensrapporter for de ti nye medlemslande. De 11 lande, som vurde-

res i ECB’s og Kommissionens konvergensrapporter er Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta,

Polen, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn.

De 11 lande skal på baggrund af Traktaten, art. 121.1, vurderes på fem kriterier, hhv. (1) den natio-

nale lovgivnings overensstemmelse med Traktaten og statutten for Den Europæiske Centralbank

og Det Europæiske System af Centralbanker, (2) prisstabilitet, (3) den offentlige budgetposition

(inkluderer både vurdering af budgetsaldoen og den offentlige gæld), (4) valutakursstabilitet og (5)

det langsigtede renteniveau.

Graden af de 11 landes konvergens i forhold til de ovennævnte fem kriterier varierer en del, jf.

tabel 1.

Tabel 1: Graden af konvergens i medlemslande

med en undtagelse

Cypern

Estland

Retlig

kom- Inflation, sep. Off. budget- Off. gæld, pct. Rentekon-

Valutakurssta-

patibilitet sep. 2004

saldo, pct. af af BNP, 2003

vergens, lang bilitet, ERM2 i

2004

BNP, 2003

rente,

sep. min. to år

2004

nej

2,1

-6,4

70,9

5,2

nej

2,0

3,1

5,3

4,6

nej

***

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Letland

nej

4,9

-1,5

14,4

5,0

Litauen

nej

-0,2

-1,9

21,4

4,7

Malta

nej

2,6

-9,7

71,1

4,7

Polen

nej

2,5

-3,9

45,4

6,9

Slovakiet

nej

8,4

-3,7

42,6

5,1

Slovenien

nej

4,1

-2,0

29,4

5,2

Sverige

nej

1,3

0,3

52,0

4,7

Tjekkiet

nej

1,8

-12,6

37,8

4,7

Ungarn

nej

6,5

-6,2

59,1

8,1

Anm.: Tal mærket med fed skrift indikerer, at det pågældende land opfylder konvergenskravet.

Retlig kompatibilitet i forhold til Traktatens art. 108 og 109.

Bankers udlånsrente er anvendt. Der eksisterer ikke en lang rente i Estland.

***

Estland, Litauen og Slovenien har deltaget i ERM II siden 28. juni 2004.

Kilde: Kommissionens konvergensrapport, 2004.

nej

***

nej

***

nej

Kravet om retlig kompatibilitet indebærer at landenes centralbanklovgivning skal være i overens-

stemmelse med art. 108 (vedrører ECB’s og nationale centralbankers uafhængighed) og 109 (ved-

rører tilpasning af national lovgivning om centralbanker) i Traktaten samt statutten for ECB og

ESCB. Lovgivningen i Slovakiet og Sverige er ikke fuldt ud i overensstemmelse hverken med art.

108 og 109 i Traktaten eller statutten for ECB og ESCB. I de resterende ni lande er lovgivningen

ikke fuldt ud i overensstemmelse med Traktatens art. 109 samt statutten for ECB og ESCB. Ingen

af de elleve lande opfylder således kravet om retlig kompatibilitet.

Kriteriet om prisstabilitet indebærer, at landenes gennemsnitlige inflationstakt, betragtet i en perio-

de på et år før undersøgelsen, ikke må overstige inflationstakten i de højst tre medlemsstater, der

har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end 1,5 procentpoint. Inflati-

onskriteriet i august 2004, der ligger til grund for rapporten, er således på 2,4 pct., beregnet udfra

inflationen i Danmark (1,0 pct.), Finland (0,4 pct.) og Sverige (1,3 pct.) plus 1,5 procentpoint. Af

de elleve lande opfylder Cypern, Estland, Sverige og Tjekkiet kriteriet om prisstabilitet. Litauen der

har deflation på 0,2 pct. opfylder ikke kriteriet om prisstabilitet, da dette implicit forudsætter, at der

skal være tale om positive prisændringer.

Kriteriet om den offentlige budgetposition inkluderer to elementer, hhv. den offentlige budgetsal-

do og den offentlige gæld.

Konvergenskriteriet for den offentlige budgetsaldo indebærer, at medlemsstaterne ikke må have et

budgetunderskud, der overstiger 3 pct. af BNP. I 2003 opfyldte fem lande dette kriterium, hhv.

Estland, Letland, Litauen, Slovenien og Sverige, jf. tabel 1. De resterende seks lande overskred

referenceværdien på 3 pct. af BNP, hvorfor proceduren om uforholdsmæssigt store underskud er

indledt overfor de resterende lande. Disse lande har pga. særlige omstændigheder fået dispensation

fra de almindelige frister for korrektion af uforholdsmæssige underskud. Cypern skal således korri-

gere sit underskud i 2005, Malta i 2006, Polen og Slovakiet i 2007 og Tjekkiet og Ungarn i 2008.

Med hensyn til den offentlige gæld i pct. af BNP er det kun Cypern og Malta, der overskrider refe-

renceværdien på 60 pct. af BNP, hhv. med en gæld i pct. af BNP på 70,9 og 71,1, jf. tabel 1. Med

en offentlig gæld i 2003 på 59,1 pct. af BNP holder Ungarn sig akkurat indenfor referenceværdien

mens de syv resterende lande har en sikkerhedsmargin på mellem 8 og knap 55 pct.point i forhold

til referenceværdien på 60 pct. af BNP.

Rentekonvergenskriteriet indebærer, at en medlemsstat over en periode på et år før undersøgelsen

har haft en gennemsnitlig langfristet nominel rentesats, som ikke overstiger den tilsvarende rente-

sats i de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mere end to procentpoint. Rentekriteriet i august 2004 er således bestemt udfra renteniveauet i

Danmark, Finland og Sverige og ligger på 6,4 pct. Med et renteniveau på hhv. 6,9 pct. og 8,1 pct.

opfylder Polen og Ungarn ikke rentekriteriet. Estland udgør et særligt tilfælde, da der ikke udstedes

langfristede statsobligationer i landet, hvorfor der i stedet er beregnet en rente udfra bankernes

udlånsrente. Det gennemsnitlige renteniveau i Estland er på basis heraf beregnet til 4,6 pct. På bag-

grund af renteudviklingen og landets lave gæld vurderer Kommissionen, at Estland opfylder det

langsigtede rentekriterium. De resterende otte lande opfylder alle rentekriteriet.

Kriteriet om valutakursstabilitet indebærer, at landene skal være medlem af ERM II i mindst to år,

indenfor hvilke valutakursen i henhold til Traktaten skal have befundet sig indenfor udsvingsgræn-

serne. Særligt må valutakursen ikke depreciere overfor euroen indenfor to år før optagelse i euro-

samarbejdet. Estland, Litauen og Slovenien har deltaget i ERM II siden 28. juni 2004, og har i pe-

rioden siden haft stabile valutakurser i forhold til euroen. De resterende otte lande deltager endnu

ikke i ERM II. Da kravet om valutakursstabilitet betinger deltagelse i ERM II i mindst to år, opfyl-

der ingen af medlemslandene dette kriterium.

Kommissionen konkluderer, at ingen af de 11 medlemsstater opfylder kriterierne for at ophæve

deres status som ’medlemsstat med en dispensation’.

Den Europæiske Centralbank vurderer derudover, at den finanspolitiske konsolidering generelt har

været for langsom, og at flere af landene endnu ikke har opnået en økonomisk situation, der er

holdbar på mellemfristet sigt. Særligt i forhold til kriteriet om den budgetmæssige position har flere

af landene behov for yderligere finanspolitisk konsolidering for at opfylde Stabilitets- og vækstpag-

tens krav om en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud på mellemfristet sigt, og ikke blot sigte

mod at opfylde referenceværdien for budgetunderskuddet på 3 pct. af BNP.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Finanspolitik er det enkelte medlemslands eget ansvar inden for rammerne af de overord-

nede økonomisk-politiske retningslinier, traktatens bestemmelser om finanspolitik samt

Stabilitets- og Vækstpagten. Medlemslandene skal på grund af den gensidige påvirkning

mellem landenes økonomier betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af

fælles interesse og samordne dem i ECOFIN. Kommissionen og ECB fremlægger konver-

gensrapporter i henhold til Traktaten mhp. at vurdere, hvilke fremskridt medlemsstater

med en dispensation har gjort både mht. at få bragt national lovgivning i overensstemmelse

med Traktaten og opnå en høj grad af holdbar konvergens. Regeringen skønner på den

baggrund, at sagen er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

De finansielle perspektiver for 2007-2013

Baggrund

KOM(2004) 101 final, KOM(2004) 487 final og KOM(2004)498 final

Flerårige finansielle rammer - også kaldet finansielle perspektiver - er EU’s flerårige

budgetlofter. De startede med Delors I og II-pakkerne for hhv. 1988-1992 og 1994-1999,

og de nuværende lofter fra Berlin-aftalen gælder for 2000-2006. De flerårige rammer er et

instrument til at kombinere planlægningssikkerhed med budgetdisciplin og politiske

reformer. De finansielle perspektiver vedtages som en samlet pakke med enighed i

DER. Efterfølgende forhandles med Europa-Parlamentet om de nødvendige indrøm-

melser for dets accept heraf.

Kommissionens udsendte en meddelelse af 10. februar 2004 som siden er blevet fulgt op

af en uddybende meddelelse i juli samt et konkret forslag til ny interinstitutionel aftale

om de finansielle perspektiver. Endvidere vedtog Kommissionen den 14. juli og 29. sep-

tember en række forslag til retsakter vedrørende nye flerårige finansielle perspektiver for

2007-2013, der supplerer og uddyber indholdet af forslaget. Retsakter vedrørende bl.a.

retlige og indre anliggender, forskning & udvikling samt innovation er endnu ikke

fremlagt, men forventes fremlagt i starten af 2005.

Under det nederlandske formandskab har sagen været drøftet regelmæssigt i GAERC,

der er ansvarlig for dagsorden 2007-processen, og i ECOFIN, som har en særlig interes-

se for sagen. Der er fortsat tale om indledende drøftelser og afklaring af indholdet af de

omfattende forslag. Realitetsforhandlinger er ikke påbegyndt. Rådets flerårige arbejds-

plan forudsætter afslutning af forhandlingerne i juni 2005, men det er usikkert, om der

vil være reel politisk vilje hertil.

På mødet den 7. december forventes en præsentation fra formandskabet af status for

drøftelserne. Dette forventes at tage udgangspunkt i en kommende formandskabsrap-

port som er under udarbejdelse til Det Europæiske Råd den 17. december sammen med

udkast til principper og retningslinier som efter planen skal vedtages på det Europæiske

Råd.

Indhold

Kommissionens kernepunkter for dagsorden 2007 er en udvikling af EU baseret på tre grundpiller:



EU skal skabe flere og bedre job gennem større og bæredygtig vækst.

EU skal sikre borgerne et område præget af frihed, retfærdighed og sikkerhed.

EU skal have en stærk global rolle, der afspejler Europas politiske og økonomiske tyngde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår de samlede udgifter væsentligt forøget med en gennemsnitlig årlig realvækst i

forpligtelser

i perioden 2006-2013 i størrelsesordenen 4 pct. og ca. 3 pct. i betalinger, jf. tabel 1 og bilag

1. Det betyder, at udgifterne som andel af den samlede økonomi (BNI) forventes at være voksende for

både forpligtelser og betalinger.

Tabel 1: Faktiske udgifter, gældende (2006) og foreslåede lofter (2007 og 2013)

Mia. euro 2004-priser

Faktiske udgifter i 2003

Årlig realvækst i BNI = 2,3%

Loft for EU’s budget. Forpligtelser

Loft for EU’s budget. Betalinger

91 mia. euro / 0,98 % af BNI

2006

2007

Mia.

% af BNI Mia.

% af BNI

121

1,13

134

1,23

115

1,07

125

1,15

2013

Mia.

158

143

% af BNI

1,27

1,15

1. Tallene for 2006 er justeret for at sikre sammenligneligheden, bl.a. som følge af forslag om at indbudgettere Den Europæiske

Udviklingsfond og Solidaritetsfonden.

Det er de faktiske udgifter, der er bestemmende for EU-landenes bidrag til det fælles

budget. Disse ligger traditionelt betydeligt under udgiftslofterne. Alle udgiftslofter lig-

ger desuden traditionelt betydeligt under det samlede årlige loft på 1,24 pct. af BNI for

betalinger som EU maksimalt kan opkræve i finansiering (egne indtægter). Dette loft

har derfor historisk ikke haft praktisk relevans for fastlæggelsen af EU’s udgifter og

skatteopkrævningen til finansiering heraf.

Ifølge Kommissionens forslag vil de største enkelte udgiftsområder fortsat være den fælles landbrugspo-

litik og samhørighed (strukturfonde mv.), om end den fælles landbrugspolitiks andel vil være faldende,

særligt som andel af BNI. Udgifterne til den fælles landbrugspolitik (søjle I) forventes således at falde fra

i 2006 0,42 pct. af BNI til 0,34 pct. af BNI i 2013, inklusiv udgifter som følge af optagelse af Rumænien

og Bulgarien. Samhørighedspolitikken derimod foreslås at stige med godt 30 pct. fra 2006-2013 fra at

udgøre ca. 0,35 pct. af BNI til ca. 0,46 pct. af BNI. Kommissionens foreslåede finansielle rammer frem-

går mere detaljeret af bilag 1, idet der for nærmere beskrivelse henvises til aktuelt notat forud for mødet

i Rådet for generelle anliggender den 22. november.

På indtægtssiden foreslår Kommissionen en fastholdelse af de nuværende egne indtægter i form af tradi-

tionelle egne indtægter fra told- og landbrugsafgifter, momsbidrag samt bidrag som andel af medlems-

landenes BNI. BNI-bidraget udgør ca. ¾ af de samlede indtægter. Den eksisterende UK-rabat foreslås

erstattet af en generel rabat-mekanisme. Denne indebærer refusion af 2/3 af nettounderskud (dvs. for-

skellen på det enkelte lands indbetalinger og anslåede udbetalinger fra EU) som overstiger en fastsat

tærskelværdi på 0,35 pct. af BNI. Hertil kommer en overgangsordning for UK. Der foreslås et loft på

maksimalt 7,5 mia. euro samlet rabat om året. Alle lande skal betale til rabatterne. Der henvises til frem-

sendt grundnotat til folketinget den 2. september.

Formandskabet har oplyst, at man på ECOFIN den 7. december ønsker en statusdrøf-

telse på baggrund af en kommende formandskabsrapport og udkast til principper og

retningslinier som oplæg til Det Europæiske Råd den 17. december. Der forventes ikke

vedtaget konklusioner på mødet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forpligtelser vil sige de tilsagn om bevillinger, EU kan afgive et givet budgetår, mens betalingsbevillinger vil sige de konkrete

udbetalinger, EU kan foretage et givet budgetår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau, og det er

derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

De statsfinansielle konsekvenser skønnes potentielt meget betydelige, men på det foreliggende grundlag

kan der dog ikke gives et præcist skøn over de samlede konsekvenser. Mere konkrete skøn må afvente

større klarhed over forhandlingernes mulige udfald.

Høring

Kommissionens meddelelse af 10. februar 2004 har været i ekstern høring. De enkelte programmer vil i

nødvendigt omfang blive sendt i høring af de ressortansvarlige ministerier.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet

for økonomi- og finansministre den 16. november 2004, rådsmødet for almindelige anliggender og eks-

terne forbindelser den 22. november 2004 samt rådsmødet for landbrug og fiskeri den 19. juli 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1. Kommissionens forslag til udgiftsrammer for EU’s budget

Mio. euro, 2004-priser

1. Bæredygtig vækst

- 1a. Konkurrenceevne

vækst og beskæftigelse

- Uddannelse

- Forskning

- Transeuropæiske net

- Vækstfonden

- Andet, inkl. Administration

- 1b. Samhørighed for vækst og

beskæftigelse

- Støtte til mindre udviklede regioner

(mål 1)

- Regional udvikling (mål 2)

- Støtte til europæisk territorialt

samarbejde (mål 3)

- Andet, inkl. administration

2. Forvaltning af naturressour-

cer

- Fælles landbrugspol. (søjle I)

- Landdistriktsudvikling

- Fiskeri

- Miljø

- Andet, inklusiv adm.

0,02%

0,35%

0,27%

0,07%

0,02%

0,00%

0,52%

0,41%

0,10%

0,01%

0,00%

0,01%

1.711

37.830

28.608

6.989

1.975

259

56.015

43.735

10.544

909

228

599

2.342

479

901

961

11.232

4.010

4.244

984

442

1.552

3.436

1.041

120.688

114.740

1,07%

1.956

46.630

34.723

9.818

1.791

295

57.180

43.500

11.759

1.025

237

659

2.570

701

927

942

11.280

2.750

5.096

1.260

442

1.732

3.675

120

133.560

124.600

1,13%

2.384

47.485

36.039

9.241

1.888

314

57.900

43.673

12.235

1.050

254

688

2.935

961

1.050

924

12.115

3.020

5.708

1.300

442

1.645

3.815

138.700

136.500

1,21%

2.740

48.215

37.249

8.641

1.989

335

58.115

43.354

12.700

1.075

271

715

3.235

1.221

1.108

906

12.885

3.336

5.975

1.376

442

1.756

3.950

143.140

127.700

1,11%

3.115

48.385

37.947

8.027

2.050

357

57.980

43.034

12.825

1.100

284

737

3.530

1.481

1.161

888

13.720

3.678

6.279

1.516

442

1.805

4.090

146.670

126.000

1,07%

3.406

48.545

38.657

7.396

2.111

376

57.850

42.714

12.952

1.100

297

787

3.835

1.741

1.223

871

14.495

4.101

6.428

1.594

442

1.930

4.225

150.200

132.400

1,10%

3.752

49.325

39.355

7.391

2.177

399

57.825

42.506

13.077

1.125

311

806

4.145

2.001

1.291

853

15.115

4.425

6.531

1.667

442

2.050

4.365

154.315

138.400

1,12%

4.035

50.125

40.074

7.385

2.245

419

57.805

42.293

13.205

1.125

325

857

4.455

2.261

1.357

837

15.740

4.748

6.645

1.728

442

2.177

4.500

158.450

143.100

1,14%

2006

Andel / 2006

BNI

0,44%

46.621

8.791

650

5.256

1.175

2007

58.735

12.105

1.149

6.325

1.675

1.000

2008

61.875

14.390

1.281

7.525

2.200

1.000

2009

64.895

16.680

1.465

8.750

2.725

1.000

2010

67.350

18.965

1.650

9.950

3.250

1.000

2011

69.795

21.250

1.894

11.175

3.775

1.000

2012

72.865

23.540

2.138

12.375

4.275

1.000

2013

75.950

25.825

2.390

13.600

4.800

1.000

2013

Vækst

andel / 2006-

BNI

2013

0,60%

63%

0,21%

0,02%

0,11%

0,04%

0,01%

0,03%

0,40%

0,32%

0,06%

0,02%

0,00%

0,46%

0,34%

0,10%

0,01%

0,00%

0,01%

0,04%

0,02%

0,01%

0,12%

0,04%

0,05%

0,01%

0,00%

0,02%

0,04%

1,26%

1,14%

194%

268%

159%

309%

136%

33%

40%

14%

62%

-3%

25%

24%

43%

90%

372%

51%

-13%

40%

18%

57%

76%

40%

31%

31,3%

24,7%

6,5%

for 0,08%

0,01%

0,05%

0,01%

3. Borgerskab, frihed, sikker- 0,02%

hed og retfærdighed

- Frihed, sikkerhed og retfærdighed

0,00%

- Borgerskab, sundhed, forbrugerbe- 0,01%

skyt., kultur, adm. mv.

- Europæiske Solidaritetsfond

4. EU som global partner

- EU og dets naboer

0,01%

0,11%

0,04%

- EU som udviklingspartner (inkl. 0,04%

EUF)

- EU som en global aktør

0,01%

- Lånegarantier og nødreserver

- Andet, inkl. Administration

5. Administration

Kompensationer

Forpligtelser i alt

Betalinger i alt

Betalinger (andel af

BNI)

0,00%

0,01%

0,03%

1,13%

1,07%

Underopdelingen i hver udgiftskategori er indikative beløb, som Kommissionen har oplyst i foråret. Kommissionen har ikke udarbejdet en opdateret fordeling efter fremlæggelse

af de seneste retsakter, hvorfor der enkelte steder er tale om skøn.

Loftet for maksimale forpligtelser i 2006.

Den Europæiske Uviklingsfond (EUF) inkluderes fra 2008. For sammenlignelighed indgår beløb også i 2006-2007.

Eksklusiv Kommissionens adm. udgifter (udgør i dag 60 pct.), som er indregnet under de øvrige kategorier.

Mindre afvigelse fra de nuværende finansielle perspektiver skyldes en række tekniske justeringer for at sikre sammenligneligheden.

De seneste BNI-tal fra Eurostat er benyttet, hvorfor procentsatserne er ændret lidt i forhold til Kommissionens oprindelige tal.

Dagsordenspunkt 4 a):

Finansielle tjenesteydelser –

Direktiv om kapitalkrav til kreditinstitutter og investeringssel-

skaber (Basel II)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Basel II – Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2000/12/EF (Kreditinstitutdirektivet) og direktiv 93/6/EF om kapitalkrav til kredit-

institutter og investeringsselskaber, KOM(2004) 486

Baggrund

Forslaget, der er fremsat 14. juli 2004, ændrer de nuværende direktiver om nødvendigt kapital-

grundlag for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber.

Direktivforslaget indgår som en del af den finansielle handlingsplan fra 1998. Direktivet foreslås

gennemført i national lovgivning inden udgangen af 2006 dog med ikrafttrædelse den 1. januar

2008 for så vidt angår anvendelse af de mest avancerede metoder til opgørelse af kreditrisiko og

operationel risiko.

Baggrunden for forslaget er at fastlægge størrelsen af den kapital, pengeinstitutter, realkreditinsti-

tutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal afsætte for at dække deres

risici, således at kapitalkravene i højere grad end i dag afspejler de faktiske risici, som institutterne

påtager sig.

Siden 1999 har Finanstilsynet i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriets departement

og Nationalbanken gennemført en indgående behandling af udkast til reglerne fra henholdsvis Ba-

sel Komitéen og Kommissionen. Det har bl.a. indebåret fire høringsrunder, hvor også andre inte-

ressenter har haft mulighed for at afgive bemærkninger. Ligeledes er arbejdet med forslaget flere

gange blevet drøftet i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor.

Endvidere har danske banker, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber i samarbejde med til-

synet deltaget i prøveberegninger foranlediget af henholdsvis Basel Komitéen og Kommissionen.

Retsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktatens artikel 47(2) og skal vedtages efter

proceduren om fælles beslutningstagning i artikel 251.

Indhold

Nedenfor gennemgås af overskuelighedshensyn kun de væsentligste indholdsmæssige ændringer.

Nedenstående figur illustrerer den overordnede struktur i forslaget, som består af tre såkaldte søj-

ler.

Søjle 1 - Minimumskapital

Krav til kreditrisiko

Standardmetoden

- Grundlæggende intern

rating metode

- Avanceret intern rating

metode

Krav til markedsrisiko

Standardmetode

- Intern model

Søjle 2 - Tilsynsproces

Krav til tilsynets vurdering

af instituttets egen opgørel-

se af kapitalbehov og mulig-

hed for at fastsætte supple-

rende kapitalkrav.

Søjle 3 - Markedsdisciplin

Krav til institutternes offent-

liggørelse af deres risikopro-

fil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Krav til operationel risiko

Basis indikator

- Standardiseret metode

- Avanceret målemetode

Direktiv 2000/12/EF

Direktivet indeholder i art. 4 en række nye definitioner. Hovedparten er af mere teknisk karakter,

mens en enkelt definerer en ny risikokategori, som kreditinstitutterne skal tage højde for:

Definition nr. 22 definerer begrebet operationel risiko, som risikoen for tab, der følger af utilstræk-

kelige eller fejlagtige interne processer, menneskelige, eller systemmæssige fejl eller eksterne begi-

venheder.

Artikel 68-74: Anvendelsesområdet

Kreditinstitutter skal løbende holde tilstrækkelig kapital samt regelmæssigt informere om kapital-

grundlaget. Artiklerne specificerer, hvordan krav fastsættes, hvis kreditinstituttet er en del af en

koncern.

Artikel 75: Minimumskravene til solvens

Minimumskravene er opbygget af krav til kreditrisiko (dvs. risikoen for at lide tab som følge af at

modparten misligholder sine betalingsforpligtigelser), krav til markedsrisiko (dvs. risikoen for at

lide tab som følge af bevægelser i markedspriserne fx. renter, valuta- eller aktiemarkedskurser) samt

krav til operationel risiko,

jf. ovenfor.

Artikler 76-101: Minimumskrav for kreditrisiko

Der foreslås indført to forskellige metoder til opgørelse af kapitalkrav til kreditrisiko. Standardme-

toden og Intern rating-metoden.

Artikel 78-83: Standardmetoden

Standardmetoden bygger på de eksisterende regler og er samtidig den simpleste metode til opgørel-

se af kreditrisiko. Der foretages en opdeling af instituttets aktiver og ikke-balanceførte poster i et

afgrænset antal risikoklasser med tilhørende risikovægte, og kapitalkravet beregnes på baggrund af

risikovægtningen af disse. I forhold til de nuværende regler er antallet af risikoklasser udvidet, og

definitionen af visse risikoklasser er ændret eller præciseret.

Artikel 84-89: Intern rating-metoden

Institutterne får mulighed for at søge om tilladelse til selv at opgøre forskellige risikofaktorer, som

indgår i beregningen af kapitalkravet, hvorved de i højere grad kan tilnærme deres kapitalkrav til

den faktiske risiko, de udsætter sig for. Der er opstillet to forskellige intern rating-metoder. I den

mest simple af disse skal instituttet selv opgøre sandsynligheden for at låntager misligholder lånet

(probability of default, PD), mens de øvrige risikofaktorer er bestemt i direktivet. I den mere avan-

cerede metode skal institutterne også opgøre en række andre faktorer, såsom tabet hvis låntager

misligholder (loss given default, LGD), hvor stort et udestående, der vil være tale om på tidspunk-

tet for misligholdelse (exposure at default, EAD) samt løbetiden (maturity, M).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 90-93: Risikoreduktion

I direktivet er lagt til grund, at i visse tilfælde kan det være rimeligt at justere ovenstående bereg-

ninger af kapitalkrav for at tage højde for, hvis kreditinstituttet har foretaget risikoreducerende

tiltag. Risikoreducerende tiltag kan være sikkerhedsstillelse, garantier og kreditderivater. Der findes

forskellige metoder af varierende kompleksitet til at opgøre effekten af sikkerheder.

Artikel 102-105: Minimumskrav for operationel risiko

Der fastsættes tre metoder til opgørelse af krav for operationel risiko.

Artikel 102: Kapitalkrav fra operationel risiko

Kreditinstitutter skal holde egenkapital til dækning af operationelle risici. Der eksisterer forskellige

metoder til opgørelse af kapitalkravet, og tilsynsmyndighederne kan tillade kombinationer af meto-

derne.

Artikel 103: Basisindikatormetoden

Artiklen fastsætter hvorledes kapitalkravet for operationel risiko opgøres efter den mest basale

metode, basisindikatormetoden. Kapitalkravet er en procentdel af en indikator, som er defineret i

anneks X, del 1.

Artikel 104: Standardmetoden

Artiklen fastsætter kapitalkrav for operationel risiko efter standardmetoden, som er lidt mere kræ-

vende end basisindikatormetoden. Kreditinstitutter kan anvende standardmetoden, hvis de opfyl-

der bestemte kriterier, som er fastlagt i anneks X, del 2. Under standardmetoden inddeles de for-

retningsmæssige aktiviteter i et antal forretningsområder.

Artikel 105: Den avancerede målemetode

Artiklen indeholder regler om opgørelse af kapitalkrav for operationel risiko efter den avancerede

målemetode, som er baseret på interne systemer for opgørelse af risikoen, forudsat tilsynsmyndig-

hedernes skriftlige godkendelse af modellen. Kreditinstitutter kan kvalificere sig til den avancerede

målemetode, hvis de opfylder bestemte kriterier.

Artikel 123: Solvensbehovproces

Artiklen indeholder krav om, at kreditinstitutter skal have en solvensbehovproces. Det betyder, at

kreditinstitutterne skal foretage en løbende vurdering af behovet for nødvendig kapital til dækning

af deres risikoprofil.

Artikel 124: Tilsynsevalueringsproces

Artiklen indeholder krav om, at tilsynsmyndigheder skal gennemgå og evaluere kreditinstitutternes

risikostyring, solvensbehovproces og risikoprofil. Resultatet af gennemgangen skal føre til en be-

dømmelse af, om kreditinstitutters kapitalgrundlag står mål med risikoprofilen.

Den tilsynsmæssige gennemgang og evaluering skal omfatte en række tekniske kriterier, der er

nærmere anført i anneks XI.

Artikler 125-134: Tilsyn på et konsolideret grundlag

Artiklerne 125-134 fastslår, hvilket land der skal føre tilsyn, og fordelingen af opgaver hermed. Der

er en stigende grad af grænseoverskridende aktiviteter indenfor EU, og der er en stigende centrali-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sering af risikostyringen i koncernerne. Det stiller krav til koordination, kommunikation og samar-

bejde mellem tilsynsmyndigheder over landegrænserne. Opgaverne for tilsynsmyndigheden med

ansvar for tilsynet på et konsolideret grundlag udvides.

Artikel 125: Ansvarlig tilsynsmyndighed

Artiklen er en delvis omarbejdning af en eksisterende artikel. Det konsoliderede tilsyn udøves af

myndigheden, der har givet tilladelsen til et moderkreditinstitut i et medlemsland eller i EU.

Artikel 129: Opgaver for tilsynsmyndigheden med ansvar for tilsyn på et konsolideret grundlag

Den ansvarlige myndighed for det konsoliderede tilsyn skal udføre følgende opgaver:

Påse overholdelse af kravene i artiklerne 71 [henviser til minimumskrav for

kredit, markeds og operationelle risici; til institutternes solvensbehovproces; til

krav om store engagementer], 72(1) og 72(2) [krav til offentliggørelse], 73(3) [or-

ganisatoriske krav].

Koordination af indsamling og udbredelse af information. Det skal ske både

løbende og i krise-situationer.

Planlægning og koordination af tilsynsaktiviteter. Det skal ske både løbende

og i krise-situationer. Opgaven indeholder aktiviteter i relation til artikel 124 [til-

synsevaluering] i samarbejde med involverede tilsynsmyndigheder og i relation

til artiklerne 43 [fillialkontrol af værtslandet] og 141 [udveksling af oplysninger

over grænserne i forbindelse med kontrol].

Artikel 129(2): Godkendelse af modeller

Når ansøgning om at modtage godkendelse til at benytte avancerede modeller for opgørelse af

kreditrisici [art 84(1) og 87(9)] og operationelle risici (art.105) er indsendt for en koncern, skal be-

rørte tilsynsmyndigheder samarbejde og under fuld konsultation bestemme om, der kan gives de

fornødne godkendelser. Hertil kommer, at tilsynsmyndighederne skal bestemme nærmere vilkår og

betingelser, som en godkendelse er undergivet.

Ansøgningen sendes til tilsynsmyndigheden med ansvar for det konsoliderede tilsyn. Som ud-

gangspunkt meddeler tilsynsmyndighederne en fælles beslutning. I fravær af en fælles beslutning

inden for 6 måneder skal den tilsynsmyndighed, der har ansvaret for det konsoliderede tilsyn, træf-

fe en beslutning. Finanstilsynet i Danmark er forpligtet til at respektere en eventuel beslutning truf-

fet af en tilsynsmyndighed i en anden medlemsstat, der i givet fald vil vedrøre både koncernen og

de enkelte virksomheder i koncernen. Artiklen betoner dog samtidig vigtigheden af, at de involve-

rede tilsynsmyndigheder som udgangspunkt når til enighed om en fælles beslutning.

Baggrunden for bestemmelsen er et ønske fra en række finansielle virksomheder (danske såvel som

udenlandske) om at kunne være sikker på, at denne type beslutninger er ens for den koncern, der

ønsker godkendelsen, uanset hvor og hvordan virksomhederne er etableret i EU/EØS.

Artikel 136: Minimumsliste for tilsynsmæssige indgreb

Artiklen fastsætter, at tilsynsmyndigheden skal gribe ind, når kravene i direktivet ikke er opfyldt.

Artiklen vil harmonisere tilsynsmyndighedernes indgrebsbeføjelser, således at utilstrækkeligheder i

kreditinstitutter kan behandles med samme midler.

Indgrebsmulighederne består som minimum af:

krav om øget kapital ud over minimumskravene,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

krav om styrkelse af administration og kontroller samt solvensbehovproces,

krav om anvendelse af specifik hensættelsespolitik eller risikovægtning af

aktiver i kapitaldækningsøjemed,

krav om restriktioner i forretningsaktivitet mm.,

krav om reduktion af risici.

Vedtagelse af disse tilsynsindgreb skal være undergivet tjenstlig tavshedspligt og begrænsninger i

udveksling af oplysninger, jf. den tidligere artikel 30 i direktiv 2000/12.

Et krav om øget kapital ud over minimumskravene skal pålægges kreditinstitutter, som har util-

strækkelige kapitalgrundlag i relation til risikostyring og risikoprofil, og hvor det er usandsynligt, at

anvendelsen af andre indgreb kan genoprette kapitalgrundlaget inden for et passende tidsrum.

Artikel 145-149: Markedsdisciplin

Bestemmelserne i artiklerne 145-149 afspejler den tredje søjle i Basel II aftalen om markedsdisci-

plin. Bestemmelserne skal øge interessenters indsigt i institutters kapitalgrundlag og risikoprofil,

således at interessenter kan foretage en vurdering af institutters kapitaltilstrækkelighed.

Bestemmelserne fastlægger, at kreditinstitutter skal tilvejebringe informationen til offentligheden. I

videst mulige omfang skal informationen tilgå offentligheden, forudsat informationen er væsentlig,

ikke-fortrolig og ikke-konkurrenceskadende, jf. kriterierne i artikel 146 med tilhørende bilag.

Mindst en gang årligt skal der tilgå information til offentligheden forudsat, at tilsynsmyndighederne

ikke fastsætter skærpede krav, jf. artikel 149.

Artikel 150: Komitologi-procedure

Markedsudviklingen kan medføre behov for hurtige ændringer af direktivet. Med henblik på at

sikre et fleksibelt direktiv skelner man mellem kerneregler og tekniske regler. De tekniske regler er

omfattet af gennemførselsbestemmelser, der er underlagt komitologiprocedure. De tekniske regler

fremgår hovedsagligt i annekserne til direktivet.

Artikel 152-160: Overgangsordninger og ikrafttræden

Direktivet indeholder overgangsordninger på en række detailområder. Nedenfor beskrives alene de

overgangsordninger, som vurderes at have overordnet betydning.

Artikel 152:

I henhold til artikel 152 vil der i de første tre år efter implementeringen af de nye kapitaldæknings-

regler være en nedre grænse for, hvor meget basiskapitalen kan reduceres for institutter, der anven-

der den interne rating-metode til opgørelse af kreditrisiko eller den avancerede målemetode til op-

gørelse af operationelle risici. I denne periode skal institutterne både opgøre kapitalkravet efter de

nuværende regler og efter de nye regler.

Artikel 157:

Medlemslandene skal indføre direktivets nye bestemmelser i national lovgivning senest 31. decem-

ber 2006 og med virkning fra denne dato. Bestemmelserne vedrørende den avancerede intern ra-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ting-metode (kreditrisiko) og den avancerede målemetode (operationel risiko) skal dog først træde i

kraft fra 1. januar 2008.

Direktiv 93/ 6/ EØ F

Ændringer til direktivet relaterer sig hovedsagligt til at ensrette behandlingen af investeringsselska-

ber til behandlingen af kreditinstitutter.

Artikel 20: Kapitalkrav til dækning af risici for investeringsselskaber

Artiklen fastsætter som udgangspunkt, at investeringsselskaber er underlagt samme krav til bl.a.

minimumskapital som kreditinstitutter. Der er dog indført to undtagelser, som forudsætter myn-

dighedernes godkendelse. Baggrunden er, at det har vist sig, at visse typer investeringsselskaber vil

kunne få betydelige stigninger i kapitalkravet. Undtagelserne gælder for selskaber, som kun udfører

bestemte nærmere afgrænsede ydelser.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.

N ærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at skabelsen af det indre marked, hvor indskyderne nyder beskyttelse, og

hvor beslægtede institutter kan konkurrere på rimelige, ensartede vilkår, er mål, som kræver, at der

indføres mindste fælles reguleringsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, uanset

hvor i Fællesskabet disse har fået tilladelse.

Eftersom målene bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet i overensstemmelse

med subsidiaritetsprincippet i henhold til Traktatens artikel 5 vedtage bestemmelser herom. I over-

ensstemmelse med proportionalitetsprincippet i henhold til samme artikel, er regeringen enig i, at

dette direktiv ikke går længere end nødvendigt for at nå disse mål.

Gældende dansk ret

Direktivforslagets område er reguleret i lov om finansiel virksomhed med tilhørende bekendtgørel-

ser og vejledninger.

Høring

Direktivforslaget er sendt i offentlig høring på Finanstilsynets hjemmeside.

I forbindelse med Kommissionens fremlæggelse af den engelske udgave af direktivforslaget den 14.

juli 2004 blev forslaget sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Finansrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og

Service, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Landbrug, Finansforbundet, For-

brugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns

Fondsbørs A/S, Landbrugsrådet, Værdipapircentralen A/S, Investeringsforeningsrådet, Realkredit-

rådet, Danmarks Rederiforening, Dansk Industri, Dansk Aktionærforening, Advokatsamfundet og

Skibskreditfonden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Følgende myndigheder og organisationer har meddelt, at man ikke har bemærkninger til forslaget:

Advokatrådet, Forsikring og Pension, samt InvesteringsForeningsRådet.

Følgende myndigheder og organisationer har fremsendt bemærkninger til forslaget: Dansk Indu-

stri, Realkreditrådet og Finansrådet.

Generelle bemærkninger

Dansk Industri (DI) finder det afgørende, at der skabes klarhed over, hvilke følger forslaget vil

have for finansieringsmulighederne for dansk erhvervsliv, og DI opfordrer til, at den parlamentari-

ske behandling i Danmark kommer til at finde sted på et så oplyst grundlag som muligt. DI er op-

mærksom på, at der på Kommissionens initiativ er gennemført en undersøgelse heraf særligt med

henblik på mindre og mellemstore virksomheder. DI anfører, at det gennemførte studie efter DI's

opfattelse ikke fuldt ud giver mulighed for at danne sig et billede af konsekvenserne, som forslaget

vil få for danske forhold.

Bemærkninger til artikel 68 i direktiv 2000/12

Finansrådet (FR) finder, at anvendelsesområdet for søjle 2 bør være på øverste niveau i koncernen.

Anvendelsen på det enkelte institut kan således medvirke til dobbeltdækning af de risici, der findes

på koncernniveau. Det forhold, at et kreditinstitut har organiseret sig i flere datterselskaber, for

eksempel for at opfylde legale krav (f.eks. realkreditselskab) bør ikke medføre at det samlede kapi-

talkrav bliver større, end hvis det var organiseret i én juridisk enhed. Særlige risici i enkelselskaber

bør derfor under hensyn til fx en diversifikations betragtning kunne være med til at begrænse andre

risici enten i moderselskabet eller andre datterselskaber, for eksempel vil koncentrationsrisiko kun-

ne være meget forskellig på institut og koncernniveau. Ved anvendelsen på koncernniveau opnås

således størst mulig overensstemmelse med de faktiske risici samt fokus på forretningsområder i

stedet for den specifikke legale enhed. Endeligt vil det naturligvis være en administrativ byrde at

skulle udføre en søjle 2 proces med tilsynsmyndigheden, og eventuelt revision, i det enkelte institut.

FR finder, at en løsning, hvor der stilles søjle 2 krav til virksomheden på øverste konsolideret ni-

veau i den enkelte medlemsstat, vil sikre en passende balance mellem tilsynsmyndighedernes an-

svarsområde og styringen af koncernen. En tilstrækkelig fordeling af kapitalen for koncernen må i

sådanne tilfælde kunne sikres på andre og bedre måder end ved at stille krav om en separat søjle 2

proces til det enkelte institut.

Bemærkninger til artikel 123 i direktiv 2000/12

Finansrådet har bemærkninger til artikel 123 angående anvendelsesområdet. Der henvises til be-

mærkningerne til artikel 68.

Bemærkninger til artikel 129 i direktiv 2000/12

Realkreditrådet har forståelse for Finanstilsynets synspunkt om, at ansvar og beføjelser skal følges

ad, men finder at direktivets artikel 129 har en passende udformning.

Finansrådet har en vis forståelse for, at Finanstilsynet mener, at ansvar og beføjelser må følges ad.

Samtidig mener Finansrådet dog, at det vil være overordentligt byrdefuldt for internationale finan-

sielle koncerner, såfremt de skal gennem flere separate godkendelsesprocesser af IRB/AMA mo-

deller og dermed risikerer at stå over for forskellige krav fra forskellige myndigheder til ratingsy-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stem mv. I koncerner organiseres risikostyringen typisk for koncernen som en enhed, og stilles der

forskellige nationale krav, risikerer disse at påvirke risikostyringsprocessen negativt.

Finansrådet mener, at en model, hvor de enkelte medlemsstaters tilsynsmyndigheder i fællesskab

træffer en afgørelse om godkendelse, og hvor ansvaret for godkendelsen overgår til myndigheden

med ansvaret for det konsoliderede tilsyn, hvis der ikke opnås enighed, er en fornuftig afvejning af

de hensyn, der nødvendigvis må tages til såvel nationale tilsynsmyndigheder som de internationale

koncerner.

Derudover mener Finansrådet, at det ville være positivt for tilsynskonvergensen, at nationale til-

synsmyndigheder i højere grad bliver forpligtet til at arbejde sammen om godkendelse af modeller

mv.

Bemærkning til artikel 136 i direktiv 2000/12

Realkreditrådet (RR) har bemærket, at i direktivforslaget er der givet tilsynet mulighed for at stille

krav til instituttets hensættelsespolitik. RR ser dette som en ny bestemmelse, der vanskeligt synes at

kunne være foreneligt med IAS-regnskabsreglerne, hvori de nærmere hensættelsesregler i regn-

skabsmæssig sammenhæng er fastsat.

Finansrådet finder, at det bør sikres, at kapitalkravet til enhver tid følger de aktiver, som tilsynet

mener er grundlaget for det øgede kapitalkrav, og at kravet bør begrundes af konkrete værdiopgø-

relser i beløb eller procent. Samtidigt bør tilsynsmyndighedens reaktion på sølje 2 processen ikke

automatisk være et ekstra kapitalkrav. Der eksisterer således mange andre reaktionsmuligheder

herunder for eksempel et krav om handling inden for et bestemt tidsrum.

Bemærkninger til anneks VI i direktiv 2000/12

Paragraf 65-68 i anneksets del 1 indeholder en definition af den særlige risikokategori ”covered

bonds”, som er obligationer med pant i særligt sikre aktiver.

Lån med pant i ejendomme til beboelse kan anvendes til sikkerhed, hvis lånet sammen med foran-

stillede lån højst udgør 80 pct. af ejendommens værdi (dvs. loan-to-value, LTV, udgør højst 80

pct.).

Lån med pant i erhvervsejendomme kan anvendes til sikkerhed, hvis LTV højst udgør 60 pct. Dog

kan lån med en LTV på op til 70 pct. anvendes, hvis der er en sikkerhedsmæssig overdækning,

således at den samlede værdi af sikkerhederne overstiger obligationernes nominelle værdi med

mindst 10 pct.

Realkreditrådet finder, at det er meget væsentligt, at kravene til lånegrænser kun skal være opfyldt

på belåningstidspunktet, og at dette bør fremgå af direktivet. Realkreditrådet henviser til tidligere

danske høringssvar. Heri er der argumenteret for, at det vil gøre obligationsmarkedet unødigt

kompliceret, hvis obligationerne kan skifte status ved prisfald på ejendomsmarkedet. Desuden er

der argumenteret for, at det grundlæggende princip bag fastsættelse af lånegrænser netop er at be-

skytte mod fald i ejendomspriserne.

Realkreditrådet finder også, at ovenstående krav til sikkerhedsmæssig overdækning (når LTV for

erhvervsejendomme er mellem 60 pct. og 70 pct.) alene skal gælde for den del af lånet, der ligger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udover den fastsatte lånegrænse. Dette bør ligeledes fremgå af direktivet. Realkreditrådet henviser

til tidligere danske høringssvar. Heri er der argumenteret for, at det er meget restriktivt, hvis der

gælder et krav om 10 pct. sikkerhedsmæssig overdækning, hvis LTV marginalt overstiger 60 pct.

Der vil desuden være tale om en meget stor forskel i kapitalkravet afhængigt af, om LTV er lige

under eller lige over 60 pct.

Realkreditrådet finder videre, at kapitalkravet skal fastlægges på basis af ratingen af udstedelsen og

ikke af udstederen.

Bemærkninger til anneks VII i direktiv 2000/12

Under den interne rating-metode er der tre kategorier af privatkunder, hvoraf kategorien

"Qualifying revolving retail exposures" (QRRE) får en særligt lempelig kapitalmæssig behandling.

QRRE er bl.a. defineret som kreditter, hvor kunden frit kan forøge eller nedbringe sit udestående

op til en fastsat grænse. Denne definition passer umiddelbart på traditionelle danske kassekreditter.

Det er imidlertid også et krav, at kreditterne skal være usikrede. Ofte vil en dansk kunde dog stille

sikkerhed for hele sit mellemværende. Et andet vigtigt krav for behandling som QRRE er, at tabe-

ne på disse kreditter skal have lav volatilitet i forhold til de gennemsnitlige tab på kreditterne.

Finansrådet finder, at Danmark skal arbejde for, at typiske danske kassekreditter kommer til at

falde ind under den særlige kategori af privatkundeengagementer, der benævnes "Qualifying revol-

ving retail exposures", QRRE. Finansrådet finder, at det ikke er i overensstemmelse med risikobe-

tragtninger, hvis kassekreditter, såfremt der er etableret en eller anden form for sikkerhed, skal

have en større vægt, når kapitalkravet skal beregnes.

Bemærkninger til anneks VIII i direktiv 2000/12

Det fremgår af anneksets del 2, paragraf 6, at værdipapirer udstedt af låntageren selv ikke kan aner-

kendes som sikkerhed.

Realkreditrådet finder, at et kreditinstituts egne udstedte ”covered bonds” som sikkerhed for repo-

er skal kunne betragtes som risikoreducerende. Realkreditrådet henviser til tidligere danske hø-

ringssvar. Heri er der argumenteret for, at et kreditinstituts egne udstedte ”covered bonds” skal

kunne betragtes som risikoreducerende, fordi obligationsejerne har krav på de aktiver, der er stillet

til sikkerhed for obligationerne. Realkreditrådet har også peget på, at den kapitaldækningsmæssige

behandling af egne udstedte ”covered bonds” kan have betydning for pengemarkedets likviditet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Gennemførelsen af forslaget vil medføre betydelige ændringer i kapitel 10 og 12 i lov om finansiel

virksomhed og kapitaldækningsbekendtgørelsen.

Finanstilsynet er blevet bevilliget ekstra ressourcer til arbejdet med Basel II. Det drejer sig om 2,3

mio. kr. i 2004 (svarende til 3,5 årsværk) og fra 2005 3,6 mio. kr. (svarende til 5,5 årsværk).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Der er på foranledning af EU-Kommisionen foretaget forskellige analyser af effekterne af direktiv-

forslaget, herunder en rapport fra PricewaterhouseCoopers (PWC). Disse studier er tilgængelige på

internetadressen:

http://europa.eu.int/comm/internal_market/regcapital/index_en.htm

Minimumskapitalkrav:

Beregninger foretaget på foranledning af EU-Kommissionen i 2002 indikerer, at direktivforslaget

vil bevirke et gennemsnitligt fald i minimumskapitalkravene til penge- og realkreditinstitutter i EU

på ca. 7 pct.

De institutter, der formentligt først og fremmest vil få væsentlige fald i minimumskapitalkravene,

er de institutter, der vil anvende intern rating-metoden, og som har en stor andel af udlån til små

og mellemstore virksomheder og privatkunder, herunder udlån med pant i beboelsesejendomme.

Danske penge- og realkreditinstitutter, der vil anvende intern rating-metoden, vil sandsynligvis

gennemsnitligt få væsentlige fald i minimumskaptialkravene. Det skyldes først og fremmest, at re-

alkreditbelåning, udlån til små og mellemstore virksomheder og udlån til privatkunder som helhed

udgør en forholdsvis stor andel af udlånsmassen i den danske penge- og realkreditinstitutsektor.

Det er usikkert, om danske penge- og realkreditinstitutter, der vil anvende standardmetoden, sam-

let set vil få en reduktion eller en stigning i minimumskapitalkravene i forhold til de gældende reg-

ler. Det skyldes, at et formentlig for disse institutter mindre fald i minimumskapitalkravene til at

dække kreditrisici skal sammenholdes med en forøgelse i minimumskapitalkravene til at dække

operationelle risici.

Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder og finansieringsomkostninger:

Ifølge rapporten fra PWC vil direktivforslaget generelt ikke have den store effekt på små og mel-

lemstore virksomheders finansieringsmuligheder og finansieringsomkostninger. Usikkerheden

overfor direktivforslaget fra små og mellemstore virksomheder skyldes ifølge rapporten bl.a. mang-

lende information om institutternes ratingsystemer, og hvorledes de vil blive anvendt.

Konkurrenceforhold:

I rapporten fra PWC vurderes direktivforslaget ikke at være til særlig gavn for store europæiske

penge og realkreditinstitutter i forhold til mindre institutter.

For så vidt angår danske forhold vurderes det ikke, at direktivforslaget vil have væsentlige konkur-

rencemæssige effekter på penge- og realkreditinstitutter i Danmark. De institutter, der anvender

intern rating-metoden, som sandsynligvis vil være de større institutter, vil formentlig få et lavere

minimumskapitalkrav end de institutter, der anvender standardmetoden. Dette er en af hensigterne

med direktivforslaget, at tilskynde til, at institutterne anvender avancerede metoder, der mere præ-

cist kan fastlægge, om institutterne har tilstrækkelig kapital til at dække deres risici. Men kapitalfor-

hold er kun en af mange faktorer, der har betydning for konkurrenceforhold imellem finansielle

institutioner. Ydermere har de fleste mindre institutter i dag en solvensprocent, der ligger betyde-

ligt over minimumskravet, hvilket betyder, at disse institutter i praksis ikke vil blive påvirket af en

eventuel mindre stigning i solvenskravet.

Makroøkonomiske forhold:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapporten fra PWC argumenterer for, at direktivforslaget generelt vil bevirke en forbedret risiko-

styring i penge- og realkreditinstitutter og derved vil forøge den finansielle stabilitet. Rapportens

konklusioner skal ses ud fra en gennemsnitsbetragtning for EU.

Med hensyn til effekten af direktivforslaget på makroøkonomiske variable kan lavere kapitalkrav

bevirke lavere låneomkostninger for virksomheder, uden at den finansielle stabilitet forringes, hvil-

ket på kan medvirke til højere økonomisk vækst.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotatet 25. november 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4 b):

Finansielle tjenesteydelser –

Direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og koncernregn-

skaber

Forslag til Europa-Paralamentets og Rådets direktiv om lovpligtig revision af års-

regnskaber og koncernregnskaber og om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF

og 83/349/EØF - KOM(2004) 177 endelig

Resumé

Forslagets formål er at styrke den lovpligtige revision i EU samt at forebygge regnskabsskandaler

og dermed medvirke til at styrke troværdigheden og tilliden til selskabers regnskaber.

Revision styrkes ved indførelse af bestemmelser om etik og tavshedspligt, uafhængighed, anvendel-

se af de internationale revisionsstandarder, kvalitetskontrol, regler om undersøgelse og sanktione-

ring af revisorer og revisionsvirksomheder samt indførelse af et offentligt tilsyn med revisorer og

revisionsvirksomheder. En række af disse regler er en implementering af Kommissionens henstil-

linger om henholdsvis kvalitetskontrol og revisors uafhængighed. Herudover foreslås regler om

samarbejde mellem medlemsstaterne ved tilsynet med revisorerne og revisionsvirksomhederne,

samt for samarbejde med myndigheder udenfor EU.

Danmark vedtog i 2003 en ny revisorlov, der bl.a. implementerede henstillingerne om kvalitetskon-

trol og revisors uafhængighed. Der er således allerede taget højde for en række af forslagets regler i

dansk lovgivning. Forslaget vil dog kræve ændringer i dansk lovgivning. Det gælder bl.a. i ejer- og

ledelsesreglerne, anvendelse af internationale revisionsstandarder, krav om revisions-komitéer i

virksomheder af særlig offentlig interesse, kvalitetskontrol og tilsyn samt for samarbejde med myn-

digheder i og udenfor EU.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 16. marts 2004 et forslag til direktiv om lovpligtig revision af års-

regnskaber og koncernregnskaber (modernisering af 8. dir.) samt ændring af Rådets direktiver

78/660/EØF og 83/349/EØF – KOM(2004) 177 endelig udgave. Forslaget fremsættes med

hjemmel i artikel 44, stk. 2, litra g) i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Forsla-

get – der skal behandles i henhold til Traktatens artikel 251 om Rådets og Europa-Parlamentets

fælles beslutningstagen – kræver for vedtagelse tilslutning fra et kvalificeret flertal af Rådets med-

lemmer.

Forslaget skal bl.a. ses på baggrund af de regnskabsskandaler, der har fundet sted i både USA og

indenfor EU, og som har understreget, at den lovpligtige revision er et vigtigt element til at sikre

troværdighed og pålidelighed om selskabers årsregnskaber. Forslaget er et af initiativerne i Kom-

missionens meddelelse fra maj 2003 om ”Styrkelse af den lovpligtige revision i EU”. Forslaget skal

også ses i sammenhæng med forordningen om anvendelse af internationale regnskabsstandarder og

styrket regnskabskontrol for børsnoterede virksomheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Formålet er at styrke den lovpligtige revision i EU samt forebygge regnskabsskandaler og dermed

medvirke til at styrke tilliden til selskabers regnskaber. Forslaget omfatter:

Godkendelse, efteruddannelse og gensidig anerkendelse

Gældende regler om godkendelse af revisorer videreføres i hovedtræk. Ejer- og ledelseskravene i

revisionsvirksomheder liberaliseres, så revisorer eller revisionsvirksomheder kan eje eller sidde i

ledelsen for revisionsvirksomheder i andre medlemsstater. Som noget nyt indføres tvungen efter-

uddannelse af revisorer, og en godkendt revisor skal bestå en egnethedsprøve for at blive godkendt

i en anden medlemsstat.

Registrering

Der skal føres et elektronisk register over revisorer og revisionsvirksomheder.

Etik og tavshedspligt

Der skal indføres etiske regler om bl.a. det overordnede ansvar overfor offentligheden, integritet,

objektivitet, kompetence og god skik. Udgangspunktet for reglerne vil være IFAC-godkendte (In-

ternational Federation of Accountants) etiske regler. Herudover kan Kommissionen fastsætte

nærmere bestemmelser om etik. Revisorer og revisionsvirksomheder skal omfattes af regler om

fortrolighed og tavshedspligt. Bestemmelserne må dog ikke være til hinder for udveksling af rele-

vante oplysninger mellem revisorer og kompetente myndigheder i andre medlemsstater.

Uafhængighed

Der indføres grundlæggende principper om revisors uafhængighed.

Revisionsstandarder og revisionspåtegning

Den lovpligtige revision skal udføres i overensstemmelse med godkendte internationale revisions-

standarder (ISA). Kommissionen godkender (efter Komitologi-proceduren) en ISA, hvis den op-

fylder nærmere fastsatte betingelser, herunder at den er internationalt anerkendt og tilfører regn-

skabet en høj grad af troværdighed. I henhold til forslaget kan den enkelte medlemsstat kun i gan-

ske få tilfælde kræve revisionshandlinger, udover hvad der følger af ISA. Det kan f.eks. være i for-

bindelse med revision af specifikke oplysninger i årsregnskabet, som er krævet i den nationale lov-

givning. Formandsskabet har fremsat kompromisforslag, der bl.a. åbner op for delvis godkendelse

af en ISA, ligesom medlemsstaterne under visse betingelser kan indføre regler, der erstatter en

godkendt ISA.

Det præciseres, at koncernrevisor har det fulde ansvar for revisionen af koncernregnskabet, og

dermed skal gennemgå og dokumentere det udførte revisionsarbejde i koncernvirksomheder, hvor

denne ikke er revisor.

Kvalitetssikring

Der indføres regler om tvungen kvalitetskontrol af alle godkendte revisorer og revisionsvirksom-

heder.

Undersøgelse og sanktioner

For at harmonisere reglerne inden for EU indføres regler om undersøgelse og sanktionering. Sank-

tioneringen skal give mulighed for at godkendelsen fratages en revisor eller revisionsvirksomhed.

Offentligt tilsyn (public oversight) og samarbejde mellem medlemsstater

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der indføres et offentligt tilsyn, da et effektivt tilsyn anses for afgørende for tilliden til revisorfunk-

tionen. Der indføres en række minimumsprincipper, men medlemsstaterne kan selv vælge det sy-

stem, der vurderes mest hensigtsmæssigt. Samtidig indføres regler, der skal sikre et effektivt samar-

bejde mellem medlemsstaterne ved udførelsen af tilsynet.

Valg, afsættelse og kommunikation

Der indfører regler om valg og afsættelse/fratrædelse af revisorer, hvorefter revisor som udgangs-

punkt vælges af generalforsamlingen, men kan vælges på andre måder. Som udgangspunkt skal

revisor fortsætte hele valgperioden, og hvis revisor træder tilbage eller afskediges, skal både selska-

bet og revisor begrunde dette overfor den ansvarlige myndighed.

Særlige regler i virksomheder af særlig offentlig interesse

Der indføres yderligere regler for revisorer i virksomheder af særlig offentlig interesse samt for

virksomheder af særlig offentlig interesse. Disse virksomheder defineres som virksomheder, der

har særlig offentlig interesse på grund deres aktivitet, størrelse eller antal ansatte, herunder især

børsnoterede virksomheder, banker og andre finansielle institutter samt forsikringsvirksomheder.

Revisionsvirksomheden skal på sin hjemmeside offentliggøre en række oplysninger om virksomhe-

den, herunder bl.a. juridisk struktur og ejerskab, deltagelse i netværk, virksomhedens interne kvali-

tetskontrolsystem, skatterådgivning og andre ikke-revisionsydelser.

Efter Kommissionens oprindelige forslag skal alle virksomheder af særlig offentlig interesse have

en revisionskomité. Der er fastsat nærmere krav til medlemmerne og til dens opgaver. Bl.a. skal

valg af revisor ske på grundlag af indstilling fra revisionskomitéen.

Kravene til revisors uafhængighed skærpes, hvorved revisor bl.a. hvert år skal drøfte sin uaf-

hængighed med og skriftligt bekræfte sin uafhængighed overfor revisionskomitéen. Derudover

indføres krav om tvungen rotation af revisorer, enten ved intern rotation eller ekstern rotation.

Kvalitetskontrollen i revisionsvirksomhederne skal ske minimum hvert 3. år. og endeligt bestem-

mes, at det offentlige tilsyn for disse revisionsvirksomheder ikke må have deltagelse af praktiseren-

de revisorer.

Formandsskabet har fremsat et kompromisforslag, hvorefter medlemsstaterne kan undtage visse

virksomheder og deres revisorer fra de særlige bestemmelser, ligesom andre ændringer yderligere

indskrænker antallet af virksomheder, der skal have en revisionskomité.

Internationale aspekter

Der indføres regler om godkendelse og registrering af revisorer fra lande uden for EU, samt regler

om samarbejde med lande uden for EU, herunder hvornår og hvordan revisors arbejdspapirer eller

andre dokumenter kan videregives til kompetente myndigheder i disse lande.

Ændringer i 4. direktiv og 7. direktiv (regnskabsdirektiverne)

Selskaber skal i års- og koncernregnskabet specificere revisionshonoraret på lovpligtig revision

samt andre erklæringer, skatterådgivning og andre ikke-revisions ydelser. Små selskaber kan frita-

ges. Formandskabet har fremsat et forslag, der lemper kravet for mellemstore virksomheder.

Gennemførelsesbestemmelser

I henhold til det fremsatte forslag skal det være implementeret i medlemsstaterne senest den 1.

januar 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandsskabets kompromisforslag foreslår, at forslaget skal være implementeret senest 24 mdr.

efter ikrafttrædelsesdagen.

Europa-Parlamentets holdning

Forslaget har endnu ikke været drøftet i Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet vedtog 12. februar 2004 en resolution om virksomhedsledelse og overvågning

af finansielle tjenester (Parmalat-sagen). Kommissionen anmodes bl.a. om at forberede en lovgiv-

ning, der tvinger virksomhederne til regelmæssigt at udskifte de revisionsfirmaer eller revisorer,

som er ansvarlige for deres regnskaber, samt til at overveje et forbud mod, at revisorer leverer an-

dre tjenesteydelser end revision til deres revisionskunder.

N ærheds- og proportionalitetsprincippet

Efter Kommissionens opfattelse er forslagets regler nødvendige for at styrke og harmonisere den

lovpligtige revision og for at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og med tredje lande og

dermed styrke tilliden til den lovpligtige revision. Kommissionen finder derfor, at forslaget er i

overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Regeringen skønner, at EU-regulering på området for lovpligtig revision, herunder de internationa-

le aspekter, er nødvendig og hensigtsmæssig, og at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (LBR) trådte i kraft 1. september 2003.

Godkendelse, efteruddannelse og gensidig anerkendelse

LBR regulerer beskikkelse af statsautoriserede og registrerede revisor samt krav til revisionsvirk-

somheder. Loven begrænser udenlandske revisorer og revisionsvirksomheders deltagelse i ejer-

kredsen og ledelsen i danske revisionsvirksomhed. Der er ikke regler om efteruddannelse.

Registrering

Der skal føres et offentligt og elektronisk register over statsautoriserede og registrerede revisorer

og revisionsvirksomheder. De gældende oplysningskrav er mindre omfattende end forslagets.

Etik og tavshedspligt

Ifølge LBR er revisor offentlighedens tillidsrepræsentant under udførelse af revisions- og erklæ-

ringsopgaver, og revisor skal udføre sine opgaver med den omhu, nøjagtighed og hurtighed, som

deres beskaffenhed tillader, samt i overensstemmelse med god revisorskik. Loven henviser til straf-

felovens bestemmelser om tavshedspligt.

Uafhængighed

LBR har implementeret Kommissionens henstilling om revisorers uafhængighed.

Revisionsstandarder og revisionspåtegning

Revisorlovgivningen kræver ikke anvendelse af de internationale revisionsstandarder, som dog kan

anvendes i den udstrækning, de ikke er i strid med lovgivningen. Der er ikke særlige krav til kon-

cernrevisor, men da koncernregnskabet er en del af årsrapporten, som skal revideres og påtegnes af

revisor, har denne ansvaret for hele koncernregnskabet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kvalitetssikring

Der er nedsat et Revisortilsyn, som forestår en lovpligtig kvalitetskontrol af alle statsautoriserede

og registrerede revisorer. Tilsynet består af en formand, der er udpeget af Erhvervs- og Selskabs-

styrelsen, 4 repræsentanter for regnskabsbrugerne samt 2 statsautoriserede revisorer og 2 registre-

rede revisorer.

Undersøgelse og sanktioner

I henhold til LBR er der oprettet et disciplinærnævn for statsautoriserede og registrerede revisorer,

der behandler klager over revisorer. Nævnet kan frakende en revisor retten til at udføre lovpligtig

revision. Herudover er overtrædelse af loven bødesanktioneret. Der er ikke i lovgivningen fore-

skrevet særlige regler om undersøgelser af revisionsvirksomheder.

Offentligt tilsyn (public oversight) og samarbejde mellem medlemsstater

Det offentlige tilsyn varetages i Danmark af en række forskellige myndigheder, særligt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, der administrerer revisorlovgivningen, nedsætter Revisortilsynet samt udnævner

medlemmerne af Disciplinærnævnet. LBR indeholder ikke selvstændige bestemmelser om samar-

bejde med andre medlemsstater.

Valg, afsættelse og kommunikation

Valg og afsættelse af revisor er reguleret i selskabslovene, hvorefter dette er et generalforsamlings-

anliggende. Revisor skal give meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis han fratræder in-

den udløbet af valgperioden. Efter LBR kan revisor til enhver tid fratræde og revisor har pligt til at

oplyse grundene til fratrædelsen til en tiltrædende revisor. Der er ikke krav om, at der overfor Er-

hvervs- og Selskabsstyrelsen skal redegøres for årsagen til revisors afsættelse eller fratrædelse. Til-

trædende revisor har pligt til at rette henvendelse til aftrædende revisor, der har pligt til at oplyse

om grundene til sin fratræden.

Der er i Danmark krav om, at revisor skal føre en revisionsprotokol om revisionens udførelse. I

aktieselskaber skal revisionsprotokollen udarbejdes til bestyrelsen.

Særlige regler i virksomheder af særlig offentlig interesse

Implementeringen af henstillingerne om uafhængighed og kvalitetskontrol i LBR omfatter også

særlige forhold vedrørende virksomheder af særlig offentlig interesse. LBR kræver ikke, at revisi-

onsvirksomheder skal have en hjemmeside. Forslaget skærper endvidere kravene til rotation i for-

hold til den nuværende danske lovgivning. Efter formandsskabets kompromisforslag skal rotation

dog først ske efter 7 år, hvilket er i overensstemmelse med de danske regler.

Forslaget kræver, at virksomheder af særlig offentlig interesse skal have en revisionskomité, hvilket

ikke kræves efter dansk lovgivning.

Internationale aspekter

LBR giver mulighed for at godkende revisorer fra andre lande – også uden for EU. Godkendelsen

sker på grundlag af en vurdering af, om pågældendes uddannelse kan ligestilles med den danske

uddannelse. Herudover kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i særlige tilfælde tillade, at udenlandske

revisorer varetager konkrete hverv.

Ændringer i 4. direktiv og 7. direktiv (regnskabsdirektiverne)

Efter årsregnskabslovens skal store virksomheder, børsnoterede virksomheder samt statslige aktie-

selskaber angive, hvor stor en del af honoraret til revisor, der vedrører andre ydelser end revision.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos medlemmerne af EU-specialudvalget for etablering og tjene-

steydelser, og er blevet behandlet på et møde med specialudvalgets medlemmer.

Specialudvalget var overvejende positivt overfor forslaget, men fandt samtidig at der var behov for

afklaring af forskellige forhold, ligesom forslaget også indeholdt visse knaster. Særligt Dansk Indu-

stri og Danmarks Rederiforening fandt, at der skulle arbejdes for, at kravet om revisionskomitéer

kom ud af forslaget eller blev gjort valgfri.

Danmarks Rederiforening fandt endvidere, at der fra dansk side skulle arbejdes for, at kravet til

intern rotation af revisorer blev fastsat til 7 år og ikke som foreslået 5 år. Danmarks Rederiforening

fandt endvidere, at der var behov for at få afklaret, hvad der nærmere lå i begrebet ”uafhængigt

medlem” i revisions-komitéer. Dansk Handel & Service fandt det også problematisk, at forslaget

stillede krav til intern rotation efter 5 år og kunne i øvrigt tilslutte sig Danmarks Rederiforenings

bemærkninger vedrørende revisions-komitéer.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) fandt behov for en præcisering af specifikationen

af revisionsvirksomhedernes omsætning. Foreningen stillede endvidere spørgsmål til, hvorvidt for-

slagets krav til efteruddannelse svarede til IFACs regler. FSR havde endelig spørgsmål til forståel-

sen af forslagets art. 41, herunder hvorvidt dette indebærer, at det er den enkelte revisor, der bliver

omfattet af kvalitetskontrollen, eller om det er revisionsvirksomheden som sådan.

DI var bekymret over definitionen af virksomheder af interesse for offentligheden, herunder at

bestemmelsen efter forslaget tilsyneladende er underlagt forslagets art. 48 om komitologi. DI ser

gerne en positiv opremsning af de omfattede virksomheder eller i det mindste en form for præcise-

ring. Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR) fandt det vanskeligt at erstatte begrebet ”virk-

somhed af offentlig interesse”, da begrebet er udbredt og anvendt i flere sammenhænge.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Den nye revisorlov (LBR), som har implementeret Kommissionens henstilling om henholdsvis

kvalitetskontrol og revisors uafhængighed, indeholder allerede en række af de bestemmelser, der er

indeholdt i forslaget.

En vedtagelse af forslaget i den foreliggende form, vil imidlertid have lovgivningsmæssige konse-

kvenser i LBR og selskabslovene. Ændringerne omfatter bl.a. en liberalisering af ejer- og ledelses-

bestemmelserne i danske revisionsvirksomheder, krav om anvendelse af de internationale revisi-

onsstandarder, reglerne om revisors afsættelse og fratræden og ændring af reglerne om godkendelse

af revisorer fra tredje lande. Ændringer vil også vedrøre virksomheder af særlig offentlig interesse,

som skal have en revisionskomité, ligesom der skal fastsættes bestemmelser om dennes opgaver og

ansvar. Endvidere skal det danske system med kvalitetskontrol vurderes for disse virksomheder.

For revisionsvirksomheder, der udfører lovpligtig revision i virksomheder af særlig offentlig inte-

resse skal der indføres pligt til at have en hjemmeside. Herudover skal kravene til uafhængighed,

kvalitetskontrol, og offentligt tilsyn skærpes for disse revisionsvirksomheder (og revisorer), hvilket

bl.a. betyder, at det danske krav om rotation skal ændres fra 7 år til 5 år. Hvis formandskabets

kompromisforslag vedtages, skal rotationsbestemmelsen dog ikke ændres.

Bestemmelserne om samarbejde mellem myndighederne i medlemsstater samt med myndigheder

uden for EU, herunder udveksling af oplysninger og revisors arbejdspapirer mv., kræver en nær-

mere undersøgelser af den danske lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Årsregnskabslovens specifikationskrav til honoraret til revisor skal udvides til også at omfatte mel-

lemstore selskaber.

Det er ikke på nuværende tidspunkt afklaret, om det danske system for offentligt tilsyn kan fast-

holdes uændret, eller i hvilket omgang det eventuelt skal ændres. Forslaget kan afhængig heraf have

begrænsede statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil indebære en harmonisering af den lovpligtige revision inden for EU og vil være et

vigtigt element til at styrke tilliden til selskabernes års- og koncernregnskaber. Tilliden til selskaber-

nes års- og koncernregnskaber er af afgørende betydning for selskaberne, herunder deres mulighe-

der for at få tilført kapital på de internationale kapitalmarkeder og reducere deres kapitalomkost-

ninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 19. april 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4 c):

Baggrund og indhold

Finansielle tjenesteydelser –

Finansiel regulering, tilsyn og stabilitet

I. Lamfalussy proceduren

Lamfalussy proceduren er en udbygning af Traktatens almindelige beslutningsprocedure. Den er

ikke beskrevet i en retsakt, men bygger på en række aftaler og erklæringer mellem Rådet, Europa-

Parlamentet og Kommissionen. Formålet med proceduren er:

at skabe en hurtigere og smidigere beslutningsprocedure for reguleringen af den finansielle

sektor, idet der kan arbejdes med de tekniske spørgsmål parallelt med behandlingen i Rådet

og i EP,

at der bliver større fokus på de overordnede principper i forslagene.

at de politiske og de tekniske drøftelser som udgangspunkt sker i adskilte fora,

at der er en større åbenhed i forhold til de finansielle brancher og brugere af finansielle tje-

nesteydelser,

at der bliver tale om en mere ensartet gennemførelse i de enkelte lande af reglerne i de en-

kelte direktiver,

at der opnås en større sammenhæng mellem reglerne i de enkelte dele af den finansielle

sektor.

Udkastet til rådskonklusioner opfordrer til, at arbejdet med implementeringen af Lamfalussy pro-

ceduren fortsættes.

II. FSC – Udvalget for finansielle tjenesteydelser

Udkastet til rådskonklusioner lægger op til, at arbejdet i udvalget koncentreres om

håndteringen af finansielle kriser,

fortsat udbygning af rammerne for EU´s regeludstedelse og rammerne for tilsynsarbejdet,

strategien for fortsat integration af de finansielle markeder.

III. Financial Stability Table

Udkastet til rådskonklusioner lægger op til, at

arbejdet koncentreres om emner om grænseoverskridende virksomhed og emner, der berø-

rer flere sektorer og at,

der aflægges rapport til de halvårlige uformelle ECOFIN-møder.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet afgiver ikke udtalelse om rådskonklusioner.

N ærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er tale om rådskonklusioner, der har til formål at understøtte det videre arbejde for et bedre euro-

pæisk finansielt marked ved at effektivisere den ”europæiske beslutningsprocedure”. Regeringen me-

ner, at konklusionerne er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er tale om rådskonklusioner, der ikke i sig selv berører gældende ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Der er ikke foretaget høring om rådskonklusionerne.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Der er ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser af fremlæggelsen af rådskonklu-

sionerne.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Øget finansiel integration må formodes at give samfundsøkonomiske gevinster gennem mere vel-

fungerende finansielle markeder i EU.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5 a):

Bekæmpelse af terrorisme/hvidvaskning:

EU’s strategi

Baggrund

Siden terrorangrebene 11. september 2001 har EU’s indsats i kampen mod terrorisme pri-

mært været baseret på Rådets (RIA) konklusioner af 20. september 2001 og den handlings-

plan DER vedtog 21. september 2001 og den dertil knyttede køreplan, som løbende er ble-

vet opdateret.

På mødet i DER den 17.-18. juni 2004 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en sam-

menhængende overordnet strategi for EU’s indsats mod terrorisme. Herunder blev det

vedtaget, at der skulle udarbejdes forslag til en sammenhængende overordnet strategi mhp.

bekæmpelse af terrorfinansiering, som Rådet skal vedtage senest i december 2004.

Indhold

Der foreligger nu et forslag til strategi for forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af

terrorisme, hvori der gøres status over hidtidige tiltag samt fremsættes en række anbefalin-

ger til, hvorledes bekæmpelsen af terrorfinansiering kan styrkes yderligere. EU har allerede

foretaget omfattende tiltag rettet imod terrorfinansiering, både på eget initiativ såvel som

led i implementeringen af FN-konventioner og -resolutioner samt henstillinger fra ’Finan-

cial Action Task Force’ (FATF).

Identifikation og opløsning af de kanaler, hvorigennem terrorisme finansieres, er blandt

nøgleelementerne i de overordnede tiltag mod bekæmpelse af terrorisme. Udover at gøre

det lettere at følge de finansielle transaktioner, der mistænkes for at finansiere terrorisme,

kan tiltag rettet mod terrorfinansiering ligeledes tilvejebringe værdifuld information om

terroristerne og de netværk de opererer i. Dermed forbedres mulighederne for succesfuld

efterforskning af terrorisme.

Som følge af stigende international fokus på terroristernes brug af banksektoren til kanalisering af

finansielle midler til terrorbrug og heraf øget regulering, synes metoderne til finansiering af terro-

risme at have ændret sig siden 11. september 2001. Efterretninger indikerer således, at der i mindre

omfang end tidligere gøres brug af banksektoren, til fordel for blandt andet anvendelse af kurérer i

stedet.

På baggrund af de vedvarende nye ufordringer indenfor bekæmpelse af terrorisme, og på trods af

de fremskridt der allerede er opnået indenfor bekæmpelsen af terrorfinansiering, er det nødvendigt

at indsatsen på området løbende revideres for at sikre, at den tager højde for nye tendenser i terror-

finansieringen. Forslaget fremsætter på den baggrund følgende fem anbefalinger til, hvordan be-

kæmpelsen af terrorfinansiering kan styrkes:

1. Der er behov for tiltag, der bedre målretter indsatsen mod terrorfinansiering, baseret på en

forbedret informationsdeling indenfor og mellem den statslige og den private sektor.

2. Mekanismer til at identificere terrorister og indefrysning af aktiver skal være under løbende

vurdering med det formål at forbedre effektiviteten af mekanismerne.

3. Der skal udvikles redskaber, der forbedre eftersporingen af og gennemsigtigheden i kapi-

talbevægelser foretaget af terrorister, terrororganisationer og de, der finansierer terrorisme,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

særligt med hensyn til transaktioner gennem den uformelle banksektor og via non-profit

organisationer.

4. Aktuelle tendenser i terrorfinansiering skal løbende analyseres, herunder forbindelsen til

kriminel aktivitet med henblik på passende modforanstaltninger.

5. EU skal styrke den internationale dimension i kampen mod terrorfinansiering i tæt samar-

bejde med FN og andre internationale institutioner, særligt gennem forstærket dialog og

øget teknisk assistance.

Derudover vurderes det, at der er behov for at overvåge effektiviteten af de eksisterende midler til

bekæmpelse af finansiering af terrorisme. Desuden mangler nogle EU-lande at implementere de

juridiske rammer for terrorbekæmpelse, der er truffet beslutning om i EU. Endvidere har flere

medlemsstater endnu ikke ratificeret FN-Konventionen om at standse terrorfinansiering.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Implementering af

de enkelte dele af handlingsplanen for EU’s indsats mod terrorisme kan have statsfinansielle

og/eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Bekæmpelse af terrorisme kan kun ske gennem et effektivt samarbejde på internationalt plan. Den

foreslåede strategi skønner regeringen at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionali-

tetsprincippet.

Forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om EU’s strategi for bekæmpelse af

terrorisme, forud for rådsmødet RIA den 2.-3. december. Et aktuelt notat om bekæmpelse af fi-

nansiering af terrorisme blev oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 5.

juli 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5 b):

Direktiv om hvidvaskning af penge

Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte den 30. juni 2004 et forslag til direktiv om forebyggende foranstaltninger

mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og terrorfinansiering (3. hvidvaskdi-

rektiv).

Hjemmelsgrundlaget for direktivet er Traktatens artikel 47, stk. 2 og artikel 95. Direktivet skal ved-

tages med kvalificeret flertal efter fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. Traktatens

artikel 251.

Hvidvask og terrorfinansiering er et internationalt problem. For at sikre et effektivt system mod

hvidvask og terrorfinansiering lægger direktivforslaget op til en samordning af bekæmpelsen på

EU-plan og på internationalt plan.

Ved hvidvaskning af penge forstås konvertering, overførsel, erhvervelse, besiddelse eller anvendel-

se af formuegoder eller fortielse eller tilsløring af deres art, oprindelse, lokalisering, bevægelser og

ejerforhold samt forsøg herpå eller medvirken hertil med viden eller formodning om, at formuego-

derne stammer fra overtrædelse af straffeloven.

Den internationale organisation til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering FATF, med delta-

gelse af Danmark, har vedtaget en række anbefalinger: De 40 anbefalinger til bekæmpelse af hvid-

vask (og fra juni 2003 også terrorfinansiering) samt 8 særlige anbefalinger til bekæmpelse af terror-

finansiering.

Ved udarbejdelsen af både 1. og 2. hvidvaskdirektiv har det været målet, at direktiverne skulle har-

monere med de internationale standarder på området, herunder særligt FATFs anbefalinger. Som

følge af revideringen af FATFs 40 anbefalinger i juni 2003 besluttede Kommissionen at fremsætte

et forslag til et 3. hvidvaskdirektiv. Revideringen af de 40 anbefalinger har navnlig betydet en mere

detaljeret beskrivelse af ”kend din kunde”-princippet samt en udvidelse af disse anbefalinger til

også at omfatte terrorfinansiering.

Forslaget til det 3. hvidvaskdirektiv indarbejder store dele af FATFs 40 reviderede anbefalinger,

således at disse internationale standarder bliver ensartet gennemført i EU. For at skabe større klar-

hed er direktivforslaget udformet således, at der samtidig sker en sammenskrivning af forslaget og

de to gældende hvidvaskdirektiver.

Ud over at videreføre de grundlæggende regler fra de to foregående hvidvaskdirektiver, behandler

Kommissionens direktivforslag hovedsageligt følgende forhold:



En udvidelse af direktivet til ikke kun at bekæmpe hvidvask af penge, men

også terrorfinansiering.



En udvidelse af direktivets anvendelsesområde til også at omfatte personer,

der udbyder tjenesteydelser til en værdi af 15.000 EUR eller derover, forsik-

ringsmæglere samt de såkaldte ”trust and company service providers”.

Sidstnævnte omfatter blandt andet personer, der ejer aktier på andres vegne

(nominee ordning), personer, der deltager i stiftelsen af eller som bestyrel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sesmedlem i et selskab samt personer, der udbyder hjemsted eller adresse for

selskaber, (kontorhoteller mv.)



Anvendelsesområdet udvides endvidere, i overensstemmelse med FATFs anbefalinger, til

at omfatte de virksomheder, der udøver aktiviteter på bilagslisten til Kreditinstitutdirektivet

(2000/12/EF), uanset om der er tale om en hovedaktivitet. Dette er en udvidelse i forhold

til tidligere, hvor direktivet kun omfattede virksomheder, der udøver en af aktiviteterne fra

bilagslisten i Kreditinstitutdirektivet som hovedaktivitet. Ændringen betyder først og

fremmest, at såfremt en virksomhed erhvervsmæssigt yder kredit uden at dette er en ho-

vedaktivitet, vil virksomheden være omfattet af direktivet.

Forbud mod anonyme konti samt en mere detaljeret regulering af kravene til kundekend-

skab, herunder særligt krav om kendskab til selskabers fysiske ejerkreds, ”beneficial owners”.

Såfremt en fysisk person direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer mere end 10 pct. af sel-

skabskapitalen eller stemmerettighederne i et selskab, skal disse personer identificeres mv. in-

den der kan etableres et kundeforhold med selskabet.

Endvidere stilles der krav til en øget opmærksomhed på – samt kendskab til – visse typer af

kunderelationer, for eksempel kunder, bosiddende i udlandet som indtager højere offentli-

ge embeder mv. – såkaldte ”politically exposed persons”.

Med henblik på at lette byrden om krav til kundekendskab for de virksomheder, der er om-

fattet af direktivet, indeholder forslaget dog mulighed for, at de omfattede virksomheder, i

et vist omfang og under særlige betingelser, kan basere deres kundekendskab på oplysnin-

ger fra andre, der har indhentet de i direktivforslaget krævede oplysninger. Det er dog op til

det enkelte medlemsland at beslutte.

Endvidere åbnes der mulighed for, at visse typer af virksomhed, herunder udstedelse af

elektroniske penge, under et vist beløb, vil kunne undtages fra direktivets krav til kunde-

kendskab.

Et krav om at virksomheder, der er omfattet af direktivet, sørger for at deres datterselska-

ber eller filialer, beliggende udenfor EU, pålægges krav til kundekendskab og opbevaring af

oplysninger herom i samme omfang som direktivforslaget.

En understregning af, at medlemslandene skal sørge for, at de af direktivet omfattede virk-

somheder hurtigt skal kunne videregive samtlige krævede kundeoplysninger til brug for po-

litiets efterforskning. Det fastslås endvidere, at politiet, om muligt, skal give en tilbagemel-

ding om en sags udfald mv. til de virksomheder, der har underrettet politiet om en hvid-

vask- eller terrorfinansieringsmistanke.

Der stilles krav til enten tilladelse til eller registrering af vekselkontorer, pengeoverførsels-

virksomheder samt de såkaldte ”trust and company service providers”. Der stilles derud-

over krav om tilladelse til spillekasinoer. Derudover skal ledelsen og den fysiske ejerkreds i

sådanne virksomheder undergives en ”fit and proper” vurdering.

Endvidere skal det påses, at samtlige personer og virksomheder, der er omfattet af direkti-

vet, overholder kravene i direktivet.

Endeligt understreges det i direktivforslaget, at landene skal sikre sig, at ansatte i de af di-

rektivet omfattede virksomheder, der underretter politiet om en mistænkelig transaktion,

beskyttes bedst muligt mod trusler og lignende.



Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets udtalelse vil først kunne forventes i slutningen af 2004 eller starten af 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

N ærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen tilkendegiver i direktivforslaget, at økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask,

samt terrorfinansiering kun kan bekæmpes effektivt på internationalt plan.

Regeringen er enig i, at bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering bedst opnås gennem indfø-

relse af fælles regler på området – både på EU plan og internationalt plan. Regeringen skønner

således, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Dansk lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terro-

risme, jf. lovbekendtgørelse nr. 129 af 23. februar 2004 (hvidvaskloven), 1. og 2. hvidvaskdirektiv

er gennemført. På baggrund af FATFs 8 særlige anbefalinger om terrorfinansiering har den danske

hvidvasklov, siden 2002, endvidere omfattet terrorfinansiering.

Den danske hvidvasklov har på nuværende tidspunkt ikke gennemført FATFs 40 anbefalinger i

den reviderede udgave fra juni 2003.

Høring

I forbindelse med en høring af specialudvalgets medlemmer har Finanstilsynet modtaget svar fra

Forsikring & Pension, Advokatrådet, Finansrådet og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Forsikring & Pension har særligt gjort opmærksom på, at direktivets krav om identifikation af et

selskabs fysiske ejerkreds er udtryk for betydeligt skærpede legitimationsforanstaltninger i forhold

til det nugældende direktiv. Forsikring & Pension foreslår på denne baggrund, at identificering af

og indhentelse af dokumentation for et selskabs fysiske ejerkreds overlades til en central offentlig

myndighed. Dette vil således lette byrden for de af direktivet omfattede virksomheder samt deres

kunder.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer anfører, at forslaget vil medføre, at revisorer bliver på-

lagt nye undersøgelsespligter, og at dette vil være omkostningskrævende for revisorer og dermed

for kunderne. Foreningen støtter endvidere, at definitionen af ”beneficial owner” bliver så tæt på

FATF´s definition som muligt.

Finansrådet gør opmærksom på, at definitionen af alvorlige forbrydelser i direktivet, som bygger på

definitionen i Joint Action 98/733/JHA, kan give problemer i Danmark, idet det kan medføre, at

uforholdsmæssigt mange lovovertrædelse skal indberettes, idet strafferammerne er bredt formule-

ret i den danske lovgivning. Finansrådet tager afstand fra en så vidtgående anmeldelsespligt.

Med hensyn til ”benificial owners” foretrækker Finansrådet en grænse højere end 10 pct. Definiti-

onen af ”political exposed persons” skal være præcis, således at bestemmelsen er operationel i fili-

alledet.

Advokatrådet anfører også betænkeligheder ved definitionen af alvorlige forbrydelser og har end-

videre anført en del detailbemærkninger, særligt om afgrænsningen af advokaters forpligtelser til at

foretage indberetninger.

Finansforbundet har endvidere understreget vigtigheden af direktivforslagets bestemmelse om

tilstrækkelig beskyttelse af ansatte, der underretter politiet om en mistænkelig transaktion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelse af forslaget til 3. hvidvaskdirektiv vil kræve en ændring af den danske hvidvasklov.

Endvidere kan forslaget få betydning for udformningen af anden lovgivning, herunder særligt i

selskabslovgivningen.

Den danske hvidvasklov omfatter navnlig ikke så detaljerede regler til kundekendskab som foreslå-

et i direktivet. Dette drejer sig særligt om kravene til kendskab til virksomhedens kunder, f.eks. et

selskabs fysiske ejerkreds (”beneficial owners”) samt krav om øget opmærksomhed overfor kun-

der, der indtager højere offentlige embeder m.v. (”politically exposed persons”).

Derudover er de såkaldte ”trust and company service providers” ikke omfattet af lovens anvendel-

sesområde. Krav om registrering af ”trust and company service providers” samt vekselkontoer skal

ligeledes gennemføres i loven.

Endelig er det nødvendigt at indføre regler om, at det skal påses af de relevante myndigheder, at

samtlige personer og virksomheder, som er omfattet af lovens anvendelsesområde, overholder

kravene i loven.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Direktivforslaget vil betyde væsentlige ændringer i de nugældende regler for de virksomheder og

personer, som er eller vil blive omfattet af direktivet. Både virksomheder og offentlige myndighe-

der vil blive pålagt omkostninger i forbindelse med indførelse af de forøgede registrerings- og til-

synsopgaver samt det øgede krav til kundekendskab.

De væsentlige ændringer vil særligt berøre kravene til kundekendskab samt det forhold, at virk-

somheder og personer, der ikke på nuværende tidspunkt er underlagt et tilsyn med overholdelsen

af hvidvaskreguleringen, vil blive underlagt et sådant tilsyn.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt faktuelt grundnotat den 20. juli 2004, alm. Del bilag 1113.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

Kommissionens rapport vedrørende

alkoholafgifter

Baggrund

EU Kommissionen har fremsat rapport om afgiftssatser pålagt alkohol og alkoholholdige drikkeva-

rer (COM(2004)223 af 26. maj 2004).

Rapporten er udarbejdet på baggrund af artikel 8 i direktiv 92/84/EEC af 19. oktober 1992 om

indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer. I artiklen

er præciseret, at Rådet på baggrund af rapporten skal træffe beslutning om eventuelle foranstalt-

ninger.

I overvejelserne om en tilnærmelse af afgifterne skal følgende inddrages eller overvejes:



hensynet til, at det indre marked fungerer tilfredsstillende



konkurrencen mellem de forskellige former for alkoholholdige drikkevarer



punktafgiftssatsernes realværdi



traktatens bredere målsætning

Derudover har Kommissionen valgt også at behandle spørgsmålet om afgiftsstrukturen på alkohol

og alkoholholdige drikkevarer i rapporten.

De eksisterende minimumsafgifter i EU blev vedtaget i 1992 og er ikke blevet justeret siden. Ifølge

Kommissionens beregninger er priserne steget ca. 24 % i perioden fra 1. januar 1993 til 31. decem-

ber 2002. Kommissionen vurderer derfor, at minimumsafgifterne bør forøges med samme rate.

De danske afgifter på øl, vin og spiritus overholder EU’s minimumssatser og vil fortsat gøre det

efter en eventuel forhøjelse med den angivne sats.

Kommissionen har ikke udarbejdet et forslag til ændringer i direktiverne, hvilket er nødvendigt,

hvis minimumssatserne skal forhøjes. Med rapporten ønsker Kommissionen at understøtte en de-

bat i Rådet, Europa Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. På baggrund

af disse drøftelser vil Kommissionen afgøre, om der skal fremsættes et ændringsforslag.

Gældende regler

De gældende regler på området findes i direktiv 92/84/EEC af 19. oktober 1992 om indbyrdes

tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, direktiv 92/83/EEC

af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige

drikkevarer, i spiritusafgiftsloven samt vin- og ølafgiftsloven.

I direktiv 92/84 er der fastsat minimumsafgiftssatser for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.

Satserne er opdelt i fire kategorier: Spiritus, vin, mellemklasseprodukter (hedvin) og øl.

De nuværende

minimumssatser

præsenteres under punkt 3C). En detaljeret gennemgang af de gæl-

dende danske regler er vedlagt i bilag 1.

Rapportens indhold

Kommissionen behandler 4 hovedemner i rapporten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hensynet til det indre markeds funktion

Konkurrencen mellem de forskellige former for alkoholholdige drikkevarer

Punktafgiftssatsernes realværdi

Traktatens bredere målsætning

Ad A) Hensynet til det indre markeds funktion

Kommissionen konkluderer i sin rapport, at afskaffelsen af de skatte - og handelsmæssige

hindringer i EU i 1993 sammenholdt med den fortsatte optagelse af medlemsstater med

meget forskellige afgiftsniveauer på spiritus er årsag til forvridninger af det indre marked

Problemerne stammer fra den relativt høje afgiftsbyrde i forhold til den underliggende

værdi af varen samt det forhold, at der er betydelige forskelle i afgiftsniveauer mellem

medlemslandene

Som følge af disse forhold opstår der dels en legal grænsehandel, hvor der købes varer i

EU-lande med lavere afgift på eksempelvis spiritus, og dels illegal handel, hvor varer ind-

smugles og afsættes uden betaling af afgifter og moms. Resultatet er konkurrenceforvrid-

ning og uregelmæssig handel

Kommissionen fastslår på den baggrund, at en forstærket tilnæ rmelse af afgiftsniveauerne

vil være et skridt på vejen til at forbedre det indre markeds funkt ionsmåde

Ad B) Konkurrencen mellem forskellige former for alkoholholdige drikkevarer

Kommissionen har set på omfanget af konkurrence mellem fo rskellige typer af alkohol

(eksempelvis øl og vin) og på, hvorvidt afgifterne for konkurrere nde kategorier skal har-

moniseres

Kommissionen konkluderer i rapporten, at det generelt ser ud til, at konkurrencen mellem

forskellige typer af alkohol ikke er afgørende for fastsætte lsen af afgiftsniveauet på natio-

nalt plan. Af rapporten fremgår også, at det er meget vanskeligt at finde entydige result a-

ter for hvordan efterspørgslen efter en bestemt type alkohol påvirkes af ændringer i pr o-

duktets egen pris og af ændringer i priser på konkurrerende typer alk ohol. En analyse,

som er refereret i rapporten, indikerer, at efterspørgslen efter en bestemt type a lkohol er

relativt ufølsom overfor både prisændringer på produktet og prisændringer på konkurr e-

rende alkohol

Ad C) Punktafgiftssatsernes realværdi

De nuværende minimumsafgifter blev vedtaget i 1992 og er ikke blevet justeret siden. Kommissio-

nen har beregnet, at priserne i EU generelt er steget med ca. 24 % i perioden fra 1. januar 1993 til

31. december 2002.

Kommissionen konkluderer på den baggrund, at i bestræbelserne på at opretholde realværdien af

afgifterne skal medlemsstaterne overveje en forhøjelse af EU’s minimumssatser på 24 % for at

afspejle den inflation, der har været i perioden.

De nuværende og de prisindekserede minimumssatser fremgår af tabellen nedenfor:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1. Kommissionens forslag til ændring af eksisterende minimumsafgifter

Produkt

Øl

Nuværende

mini-

mumsafgift

13,91 kr.

pr. hl/alkoholpct.

0 kr.

3,35 kr./l

Forslag til ny mi- Danske afgifter pr. 1. oktober 2004



)

nimumsafgift

58,40 kr.

pr. liter 100 pct. ren alkoholindhold sva-

17,25 kr.

rende til 58,40 kr. pr. hl/alkoholpct.

pr. hl/alkoholpct.

0 kr.

4,16 kr./l

Øl med et ethanolindhold under 2,8 % vol. er dog

fritaget for afgift.

1) For varer med et etanolindhold på 1,2 % vol.,

men ikke over 6 % vol.

4,50 kr./l

2) For varer med et etanolindhol på 6 % vol., men

ikke over 15 % vol.

7,05 kr./l

3) For varer med et etanolindhold på over 15 % vol.,

men ikke over 22 % vol.

10,55 kr./l

For varer, der har et overtryk på mindst 3 bar ved

20° C opkræves en tillægs-afgift på 3,50 kr. pr. liter.

Vin

Mellem-

klassepro-

dukter

Spiritus

7.436,20 kr.

150 kr. pr. liter 100 % ætanolstyrke. Det svarer

pr. hl ren alkohol

til

15.000 kr.

pr. hl ren alkohol.

eller tidligere nati-

onal grænse forøget

med 24 pct.

Note: Der er benyttet en valutakurs på 7,4362 kr./€ til omregning fra Euro til kr.

Der er den 17. november 2004 fremsat lovforslag i Danmark L 125, hvori blandt andet foreslås en ændring af øl- og

vinafgiften og en særafgift på alcopops (alkoholholdige sodavand), se bilag 1.

Eksempel: For en 33 cl’s øl med 4,6 % alkohol vil afgiften være 88,65 øre, idet 0,33 l * 4,6% * 58,40 kr. pr. 100 %

alkohol = 0,8865 kr. pr. 100 % alkohol.

7.436,20 kr.

pr. hl ren alkohol

eller national grænse

Ifølge alkoholdirektivet (92/84) kan medlemsstater, der anvender en punktafgiftssats på mindre end 1000 Euro pr.

hl ren alkohol (svarer til 7436,20 kr. pr. hl ren alkohol) ikke nedsætte deres nationale sats. Medlemsstater, der anven-

der en punktafgiftssats på over 1000 Euro pr. hl ren alkohol kan ikke nedsætte deres nationale sats til under 1000

Euro. Danmark kan således ikke nedsætte afgiften til et beløb under 7436,20 kr. pr. hl ren alkohol.

Ad D) Traktatens bredere målsætning

Sundheds- og socialpolitik

Af artikel 152 i Traktaten fremgår, at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fast-

læggelsen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktiviteter. Kommissionen konkluderer

i rapporten, at majoriteten af medlemslande ikke tager sundhedshensyn i betragtning ved fastsæt-

telsen af deres afgifter, selv om den nuværende EU-lovgivning giver gode muligheder for, at så-

danne overvejelser tages i betragtning.

Kommissionen tilføjer dog, at flere medlemslande har givet udtryk for, at minimumssatserne skal

stige i takt med inflationen, såfremt afgifterne fortsat skal bidrage til at reducere det samlede spiri-

tusforbrug og til at reducere de eksternaliteter, der følger af alkoholmisbrug i form af sociale- og

sundhedsmæssige omkostninger

Landbrugspolitik

Minimumsafgifter på vin er – som hidtil - et meget kontroversielt og politisk følsomt em-

ne, konkluderer Kommissionen. Nogle af de ikke vin-producerende medlemslande kræver,

at enhver ændring i minimumssatserne for spiritus er betinget af en indførelse af en posi-

tiv minimumssats på vin, hvilket de vin-producerende lande er modstandere af

Forsendelsessystemet og de hermed forbundne omkostninger for virksomheder og myndigheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Øl, vin og spiritus forsendes i dag mellem EU-landene ved hjælp af et forsendelsessystem,

der indebærer, at varerne flyttes mellem autoriserede skatte-varehuse, at der skal udarbej-

des ledsagedokumenter, garantier mv. Systemet medfører administrative omkos tninger for

virksomheder og myndigheder. Da afgiften på øl og vin er mindre end mo msen i mindst

10 ud af 15 lande og nu 20 ud af 25 medlemsstater, sætter Kommissionen spø rgsmålstegn

ved det hensigtsmæssig i at opretholde dette system, hvis der ikke er udsigt til, at afgifte r-

ne generelt bliver højere

Udvidelsen af EU

De nye medlemslande, der blev optaget i EU den 1. maj 2004, har alle afgi fter som er på

eller over minimumssatserne. Ansøgerlandene Rumænien og Bulgarien har ikke anmodet

om en overgangsperiode for at kunne øge niveauet til min imumssatserne

Ændring af hyppigheden for udarbejdelse af rapporten

I henhold til art. 8 i direktiv 92/84/EEC skal Kommissionen udarbejde en rapport om afgifterne

på alkohol og alkoholholdige drikkevarer hvert andet år. Kommissionen vurderer, at det er for kort

en periode i forhold til ændringer på området og foreslår derfor at rapporten udarbejdes hvert fjer-

de år. Denne ændring foreslås indarbejdet ved næste ændring af direktivet.

Kn-koderne opdateres

Alkoholholdige produkter kategoriseres efter EU’s kombinerede Nomenkl atur (KN-koder

i toldnomenklaturen). Systemets oprindelig formål er en ensartet anvendelse af toldsatser i

EU. For at finde en ensartet måde at katagorisere alkoholprodukter har man i direktiv

92/83 henvist til disse kn-koder i toldnomenklaturen. Efter art. 26 i direktiv 92/83 an-

vendes den udgave af toldnomenklaturen som gælder på tidspunktet for direktivets vedta-

gelse – der henvises således til en udgave fra 1992. Kommissionen foreslår, at der sker en

ændring af art. 26 således, at henvisningen hele tiden sker til den nyeste version. Samtidig

vurderer Kommissionen, at beslutninger vedrørende opdateringen af kn-koderne med

fordel kan træffes af Punktafgiftsudvalget efter proceduren i art. 24 i d irektiv 92/12

Herudover opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at overveje, om det kunne være

hensigtsmæssigt at gøre klassifikationen af spiritusprodukter mindre afhængig af en hen-

visning til kn-koderne. Det vil betyde, at der skal fastsættes et andet system til klassifikat i-

on af spiritusprodukter, idet det er afgørende for samhandlen mellem EU-landene, at de

enkelte spiritusprodukter klassificeres ens. Ved at fastsætte et klassifikationssystem uaf-

hængig af toldnomenklaturen vil man blandt andet kunne fastsætte en bredere klassifikat i-

on til brug for indplacering af de meget forskellige produkter, der er kommet på markedet

de senere år

Retsgrundlag

Rapporten er udarbejdet på baggrund af artikel 8 i direktiv 92/84/EEC af 19. oktober

1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for a lkohol og alkoholholdige

drikkevarer, hvorefter Rådet på grundlag af Kommissionens rapport træffer beslutning om

nærmere foranstaltninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Rapporten indeholder ingen forslag til ny lovgivning eller ændring af eks isterende, hvorfor

rapporten ikke sendes i høring på nuværende tidspunkt. Skatteministeriet vil dog drøfte

rapportens indhold med de relevante organisationer m.v

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Som o pfølgning på rap-

porten fremsætter Kommissionen eventuelt konkrete forslag til fællesskabsforanstaltnin-

ger, hvis omfang og konsekvenser afhænger af den nærmere udformning

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle ko nsekvenser.

Som opfølgning på rapporten fremsætter Kommissionen eventuelt konkrete forslag til

fællesskabsforanstaltninger, hvis omfang og konsekvenser afhænger af den nærmere ud-

formning

Administrative konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv administrative konsekvenser. Som opføl gning på rapporten

fremsætter Kommissionen eventuelt konkrete forslag til fællesskabsforanstaltninger, hvis

omfang og konsekvenser afhænger af den nærmere udformning

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Rapporten indeholder ikke konkrete forslag til regulering, hvorfor næ rheds- og proportio-

nalitetsprincippet ikke berøres

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat af 21. september 2004 er oversendt til Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1. Gældende danske regler

Spiritus

Der betales afgift af spiritus efter spiritusafgiftsloven. Det fremgår af lovens § 2, at afgiften udgør

150 kr. pr. liter 100% ætanolstyrke.

Spiritusafgiften dækker følgende varer:



Spiritus, herunder ethanol (alkohol) i ren stand eller blandet med vand

(sprit), med et ethanolindhold på over 1,2 pct. vol., fx akvavit, cognac, wh i-

sky, vodka, rom, gin, likør og finsprit. Der er tale om alle produkter med et

virkeligt alkoholindhold på over 1,2 pct. vol.

Undtaget er enkelte varer som

ikke uden tilsætning af spiritus eller vin kan bruges til fremstilling af drikk e-

lige varer med et ikke uvæsentligt ethanolindhold, fx visse ethanolholdige es-

senser til brug ved fremstilling af limonade o.l



Hedvin, vermouth, frugtvin o.l. (vin og andre gærede drikkevarer end øl eller

vin) med et ethanolindhold over 22 pct. vol

Andre varer med et ethanolindhold på mere end 1,2 pct. vol., hvis varerne er

drikkelige, fx whisky-soda og cocktails

Ethanolholdige ekstrakter, essenser o.l., der ikke er afgiftspligt ige efter § 1,

men som virksomheden vil anvende til fremstilling af afgift spligtige varer

Indført vin og ethanolholdige ekstrakter, essenser o.l., som ikke i sig selv er

spiritusafgiftspligtige, inddrages under afgiftspligten, når de tilføres en regi-

streret virksomhed med henblik på brug ved fremstilling af spiritusafgift s-

pligtige varer

Øl omfattes ikke af spiritusafgiftspligten. Det samme gælder vin og frugtvin med et ethanolindhold

på 22 pct. vol. og derunder.

Der er den 17. november 2004 fremsat lovforslag L 125 om en særafgift på alkoholholdige soda-

vand – de såkaldte alkopops. Den samlede afgift på en 27,5 cl’s alkoholsodavand med 5,5 pct. vol.

vil være ca. 3,85 kr. pr. flaske (inkl. moms), inkl. enten øl, vin- eller spiritusafgift samt tillægsafgift.

Tillægsafgifterne udgør mellem ca. 1 kr. og ca. 2,85 kr. inkl. moms pr. flaske

Vin og frugtvin

Der betales afgift af vin og frugtvin m.m. efter øl- og vinafgiftsloven – afgif-ten på vin og frugtvin

m.m. fremgår af lovens kapitel 2.

Vin og frugtvin, der henhører under toldtariffens pos. 2204, 2205 og 2206, og som har et ethano-

lindhold over 1,2 pct. vol., men ikke over 22 pct. vol. er omfattet af afgiftspligten og omfatter bl.a.

følgende varer - også mousserende:

Det er afgørend e for et p rod u kts ind p lacering, om p rod u ktet er m alt/ vin -baseret eller alkoholbaseret.

Såled es er f.eks. alcop op s, d er har en lavere alkoholp rocent end m ange øl og vin p rod u kter, om fattet af

sp iritu safgiften .

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



vin, fx rødvin, rosévin og hvidvin

hedvin, fx madeira, portvin og sherry

aperitifvine, fx vermouth og sangria

frugtvin o.l., fx kirsebærvin, æblecider og mjød

Afgiften pr. liter for varer med følgende etanolindhold er:

1) med et etanolindhold på 1,2 % vol., men ikke over 6 % vol.

4,50 kr.

2) med et etanolindhol på 6 % vol., men ikke over 15 % vol.

7,05 kr.

3) med et etanolindhold på over 15 % vol., men ikke over 22 % vol. 10,55 kr.

For varer, der har et overtryk på mindst 3 bar ved 20° C opkræves en tillægs-afgift på 3,50 kr. pr.

liter.

Varer med et ethanolindhold på over 22 pct. vol. beskattes som spiritus.

Der er den 17. november 2004 fremsat lovforslag L 125 om nedsættelse af vin-afgiften,

således, at afgiften pr. liter for varer med følgende etanolindhold vil blive :

1) med et etanolindhold på 1,2 % vol., men ikke over 6 % vol.

2) med et etanolindhol på 6 % vol., men ikke over 15 % vol.

3,90 kr.

6,14 kr.

3) med et etanolindhold på over 15 % vol., men ikke over 22 % vol. 9,20 kr.

Øl

Den 1. oktober 2004 er øl-afgiften omlagt til en glidende afgiftsskala efter det faktiske alkoholind-

hold i øllet, jf. lov nr. 1217 af 27. december 2003 (L86).Afgiften er 58,40 kr. pr. liter 100 pct. ren

alkoholindhold.

Øl med et ethanolindhold under 2,8 % vol. er dog fritaget for afgift.

Der er den 17. november 2004 fremsat lovforslag L 125 om nedsættelse af øl-afgiften til 50,90 kr.

pr. liter 100 pct. ren alkoholindhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7 a):

Moms – Direktiv om nedsat moms

Der ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 7. december 2004 på fransk foranledning endnu en drøf-

telse af forslag til ændret direktiv om nedsat moms [KOM(2003) 397]. Sagen er senest drøftet på

ECOFIN-mødet den 16. november 2004.

Baggrund

Kommissionen har fremsat forslag til ændret direktiv om nedsat moms [KOM(2003) 397] med

henblik på at forenkle, rationalisere og reducere området for nedsat moms i EU samt sikre en ens-

artet behandling af medlemsstaterne, herunder også de nye tiltrædende lande.

Rådet (ECOFIN) udskød på mødet den 25. november 2003 beslutningen vedrørende forslaget til

ændret direktiv om nedsat moms, herunder ændring af bilag H, der lister de varer og ydelser, hvor

medlemslandene har mulighed for at anvende nedsatte momssatser på minimum 5 pct. i modsæt-

ning til den ordinære momssats på minimum 15 pct. I stedet enedes Rådet om at opfordre Kom-

missionen til at fremsætte forslag om at forlænge forsøgsordningen vedrørende arbejdskraftinten-

sive tjenesteydelser (bilag K), der ellers udløb den 31. december 2003, i yderligere to år. Ordningen

angår 9 af de 15 ”gamle” medlemslande. Kommissionens forslag herom blev vedtaget på rådsmø-

det (ECOFIN) den 10. februar 2004 som a-punkt.

Kommissionen har endvidere i april 2004 fremsat forslag om, at de ”nye” medlemslande, der øn-

sker det – det er Polen og Tjekkiet – får mulighed for også at anvende den omtalte forsøgsord-

ning, så længe den løber [KOM (2004) 295 og 296].

For så vidt angår selve forslaget til ændret direktiv om nedsat moms, herunder bilag H, var der i

forbindelse med Det Europæiske Råd den 12.-13. december 2003 en uformel drøftelse herom

blandt ECOFIN-ministrene. Drøftelserne fortsatte på rådsmøderne (ECOFIN) den 20. januar, 10.

februar og 9. marts 2004, hvor der ikke blev truffet konklusioner.

Frankrig har under drøftelserne fremført ønske om, at der gives mulighed for nedsat moms på

restaurantydelser. I forbindelse med det tysk-fransk-britiske topmøde den 18. februar 2004 i Berlin

gav den tyske kansler Schröder angiveligt den franske præsident Chirac tilsagn om, at Tyskland

ikke vil modsætte sig, at Frankrig fra den 1. januar 2006 kan indføre nedsat moms på restaurant-

ydelser.

På rådsmødet (ECOFIN) den 16. november 2004 bad Frankrig om, at der snarest udarbejdes et

arbejdsprogram og en tidsplan for det videre arbejde, der har ligget stille i længere tid. Formand-

skabet tilkendegav, at dette ville blive taget op på mødet 7. december 2004.

Indhold

Kom m issionens forslag

Det gældende regelsæt for nedsat moms har grundlag i dels det nuværende bilag H til 6. momsdi-

rektiv, dels en række særordninger, der giver visse medlemslande mulighed for at anvende nedsatte

satser – i enkelte tilfælde 0-sats – på visse varer eller ydelser og dels bilag K.

Kommissionen foreslår, at medlemslandenes mulighed for at anvende nedsatte momssatser på

visse varer og tjenesteydelser fremover alene har grundlag i et ændret bilag H, og at såvel de natio-

nale særordninger som bilag K således ophører, idet dog visse af de heri indeholdte varer og ydel-

ser overføres til dette ændrede bilag H.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Visse medlemslande mister således ifølge Kommissionens forslag retten til nedsatte momssatser på

varer og ydelser, som ikke fremgår af den nye liste H.

Det følger endvidere af Kommissionens forslag, at visse medlemsstater kan opretholde særligt lave

satser i visse områder (øer, fjernt liggende områder – f.eks. Portugal for så vidt angår Madeira og

Azorerne), men ordningen begrænses til varer og ydelser, der forbruges i disse områder. Ordningen

kan således ikke længere anvendes på salg til forbrug uden for områderne.

Endelig foreslår Kommissionen at præcisere reglerne om anvendelse af bilag H i overensstemmelse

med EF-Domstolens praksis. Det betyder, at et medlemsland ikke behøver at anvende nedsat

moms for en hel kategori i bilag H, men kan begrænse det til dele heraf i det omfang, dette ikke

medfører konkurrenceforvridning.

Der foreslås følgende indholdsmæssige ændringer i kategorierne i bilag H:



I kategori 4 (medicinsk udstyr m.v.) indsættes også ”hjælpemidler til handicappede”.



I kategori 9 (boliger) ophæves betingelsen om, at leverancerne sker som led i en s o-

cialpolitik, idet betingelsen har vist sig vanskelig at anvende. Den gældende kategori

omfatter ”levering, opførelse, renovering og ombygning” af boliger. Dette udvides

med ”udlejning”. Endelig videreføres i denne kategori – fra forsøgsordningen ved-

rørende arbejdskraftintensive tjenester – ”reparation og vedligeholdelse samt rengø-

ring” af boliger.



Som ny kategori indsættes ”levende planter, blomstervarer (herunder løg, afskårne

blomster og pyntegrønt) og træ til brændsel. Som led i en særordning anvender 11

medlemslande i øjeblikket i varierende udstrækning nedsat moms på disse vareomr å-

der.



Som ny kategori indsættes endvidere ”restaurationsydelser”. 8 af de nuværende 15

medlemslande har i dag ifølge særordninger ret til at anvende nedsat moms for r e-

staurationsydelser.



Kategori 17 (renholdelse af gader, renovation og behandling af a ffald) udvides med

kloakarbejde og genbrug af affald.



Som ny kategori indsættes også ”levering af el, gas og varme”. Efter gældende reg-

ler har alle lande ret til at anvende nedsat moms for el og gas, men kun efter foru d-

gående godkendelse fra Kommissionen. Denne praksis bortfalder således. ”Varme”

tilføjes, fordi ydelsen - leveringen af varme - er meget sammenlignelig med el- og

gasleverancer.



Endelig videreføres fra forsøgsordningen vedrørende arbejdskrafti ntensive tjenester

som ny kategori ”pleje i hjemmet”.

Overordnet er det Kommissionens opfattelse, at bilag H i den foreslåede udformning ikke vil medføre

konkurrenceforvridning mellem medlemslandene. Derimod mener Kommissionen, at de sæ rregler om nedsat

moms, som bortfalder ved forslaget, har givet anledning til konkurrenc eforvridning

Vedhæftede bilag indeholder en oversigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsgrundlag

Kommissionens forslag har hjemmel i Traktatens artikel 93, som kræver vedtagelse med enstemmighed.

Dog har Kommissionen foreslået Tiltrædelsesaktens art. 57 (vedtagelse med kvalificeret flertal) som ret s-

grundlag for forslaget vedrørende Polen og Tjekkiet

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelse af Kommissionens forslag vil ikke kræve ændring af momsloven, idet Da nmark ifølge det fore-

liggende forslag kan opretholde 0-satsen for aviser. Muligheden for at anvende nedsat moms vil fortsat

være frivillig

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag betyder, at det stadig er valgfrit for medlemsla ndene at anvende nedsat moms.

Endvidere vil Danmark ifølge forslaget kunne opretholde 0-satsen for aviser. Den del af forslaget har

derfor som udgangspunkt ingen samfundsøkonomiske, administrative eller statsfinansielle kons ekvenser

Ophævelsen af muligheden for at sælge teleydelser med særlig lav moms fra visse territorier i visse

medlemslande til forbrugere bl.a. her i landet, ventes at ville modvirke risikoen for provenutab,

som følge af et eventuelt stigende grænseoverskridende salg.

Forslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser eller økonomiske omkostni nger for erhvervsli-

vet

Generelt vil en reduktion af afgiftsmæssig forvridning og differentiering i andre lande styrke det indre

marked og samhandlen

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionens forslag skønnes ikke at påvirke medlemslandenes afgiftskompetence ud over,

hvad der er nødvendigt for det indre markeds funktion. Regeringen skønner derfor, at forslaget er i

overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Høring

Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri,

Håndværksrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer,

Center for Ligebehandling af Handicappede, Kommunernes Landsforening, Dansk Energi, Dan-

ske Fjernvarmeværkers Forening, Horesta og Danske Dagblades Forening.

Det nævnes i flere af de indkomne høringssvar, at man generelt er positiv over for direktivforsla-

get. Enkelte er kommet med forslag til varer og ydelser, der bør omfattes af listen. Det kan bl.a.

nævnes, at Håndværksrådet ønsker forslaget udvidet med anlægsgartnerarbejde og flere andre

håndværksfag. Håndværksrådet skriver, at nedsat moms kan bruges som et middel til at bekæmpe

sort arbejde. Under alle omstændigheder støtter Håndværksrådet direktivforslaget, uanset om

Danmark ønsker at anvende nedsatte satser.

Omvendt anfører Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i deres høringssvar, at forsøgsordningen ved-

rørende nedsat moms på arbejdskraftintensive ydelser kun i begrænset omfang har resulteret i lave-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re priser, og at forsøgsordningen heller ikke har givet nogen signifikant beskæftigelsesvirkning.

Derfor mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at beskæftigelses-, sociale og andre formål bør

fremmes med andre virkemidler end momsen.

Advokatrådet, Danske Fjernvarmeværkers Forening og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

har ikke bemærkninger til forslaget vedrørende Polens og Tjekkiets deltagelse i forsøgsordningen.

Dansk Industri udtaler, at organisationen ikke har tekniske bemærkninger mens Foreningen af re-

gistrerede revisorer støtter dette forslag.

Tidligere forelæggelser

Grundnotat af 3. september 2003 er oversendt til Folketingets Europaudvalg. Sagen blev endvidere

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2003, forud

for rådsmødet (ECOFIN) den 25. november 2003 (til forhandlingsoplæg), og forud for rådsmø-

derne (ECOFIN) den 20. januar, 10. februar, 9. marts og 16. november 2004. Grundnotat og sup-

plerende grundnotat om forslaget vedrørende Polen og Tjekkiet er oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg henholdsvis den 30. april og den 28. juni 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

OVERSIGTER

1. Bilag K - særordninger for “gamle” medlemslande med udløbsdato den 31. december

2005. Denne kategori omfatter forsøgsordninger med nedsat moms - ned til 5 % - på ar-

bejdskraftintensive ydelser.

KATEGORI - YDELSE

MEDLEMSLAND

1. Småreparationer

- Cykler

Belgien, Holland og Luxembourg

- Sko og lædervarer

Belgien, Holland og Luxembourg

- Beklædningsgenstande og linned

Belgien, Grækenland, Holland og Lu-

xembourg

2. Reparation og renovering af private Belgien, Frankrig, Italien, Holland,

boliger

Portugal, Spanien og UK (kun Isle of

Man)

3. Vinduespudsning

Frankrig, Luxembourg

4. Pleje i hjemmet

Grækenland, Frankrig, Italien og Por-

tugal

5. Frisørvirksomhed

Luxembourg, Holland og Spanien

2. Overgangsordninger for „nye“ medlemslande. Disse ordninger har alle udløbsdato.

MEDLEMS-

UDLØBS-

VARE/TJENESTE/SATS

LAND

DATO

Letland

31.12.2004

Varme til husholdninger (0-sats)

Estland

30.6.2007

Varme og brændsel til private og visse

organisationer m.v. (ned til 5%)

Tjekkiet

31.12.2007

Varme og brændsel til private og små

ikke-momsregistrerede

virksomheder

(ned til 5%)

Boligbyggeri (ikke materialer) uden for

det sociale område (ned til

5%)

Medicin og fødevarer undtagen is, snacks

o.lign (0-sats)

Cypern

31.12.2007

Restaurantydelser (ned til 5%)

Ungarn

31.12.2007

Kul, brænde, lokal fjernvarme, restau-

rantydelser (ned til 12%)

Polen

31.12.2007

Visse bøger og tidsskrifter (0-sats)

Restaurantydelser, boligbyggeri og –

renovering, reparation m.v. (ikke mate-

rialer) uden for det sociale område samt

levering af hele eller dele af nye bygnin-

ger til boligformål (ned til 5%)

Slovenien

31.12.2007

Restaurantydelser, boligbyggeri og –

renovering, reparation m.v. (ikke mate-

rialer) uden for det sociale område (ned

til 5%)

Slovakiet

31.12.2007

Boligbyggeri (ikke materialer) uden for

det sociale område (ned til 5%)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fødevarer og varer til landbruget (Bilag

H, punkt 1 og 11) (ned til 3%)

Slovakiet

31.12.2008

Energi til varme til private og små ikke-

momsregistrerede virksomheder (ned til

5%)

Malta

1.1.2010

Fødevarer og medicin (0-sats)

Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig.

3. Forslag fra Kommissionen

3.A Tidsubegrænsede særordninger for ”gamle” medlemslande, som Kommissionen har

foreslået ophævet. Det drejer sig om varer og tjenester uden for 6. momsdirektivs bilag H.

3.A.1 ”Parkeringssatser”

MEDLEMS- SATS

LAND

Belgien

12%

Irland

13,5%

VARE/YDELSE

Kul, koks og dæk

Polen

30.4.2008

Energi til belysning og opvarmning, maskiner og

udstyr til anvendelse ved opførelse og vedlige-

holdelse af fast ejendom, reparation og vedlige-

holdelse af visse former for maskiner og udstyr,

ydelser vedrørende pleje af det menneskelige

legeme, visse ydelser til turister, fotografers ydel-

ser, jockey-ydelser samt kunstværker og antikvi-

teter

Luxembourg 12%

Visse brændselsprodukter, herunder olie træ og

blyfri benzin, reklamer, kataloger samt turistbro-

churer, rejsebureauvirksomhed, reklamebureau-

virksomhed o. lign., liberale erhverv, finans- og

opsparingsforvaltning, varer til vask og rengø-

ring, tobak og visse vine

Østrig

12%

Vin leveret i produktionsleddet

Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig

3.A.2. ”Super nedsatte satser”

MEDLEMS- SATS

VARE/YDELSE

LAND

Luxembourg 3%

Sodavand, børnetøj og –sko.

Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig

3.A.3 ”0-satser”

MEDLEMSLAND

Irland

Italien

VARE/YDELSE

Børnetøj og –sko, vokslys og visse ydelser leveret

af ’Commissioners of Irish Lights’

Levering af guldbarrer, af arealer, der ikke kan

anvendes til byggeformål og metalskrot

Børnetøj og –sko, visse campingvogne og hus-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

både, støvler og hjelme til anvendelse i industrien

samt motorcykel- og cykelhjelme

Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig.

3.B Særordninger for "gamle" medlemslande, som er tidsubegrænsede

. I Kommissionens

forslag vil lande med 0-satser og supernedsatte satser kunne videreføre disse satser for va-

rer og tjenesteydelser, der er nævnt i 6. momsdirektivs bilag H. Det gælder eksempelvis for

aviser.

3.B.1 ”0-satser”. Nedenstående er kun eksempler på 0-satser.

MEDLEMSLAND

VARE/YDELSE

Danmark

Aviser

Belgien

Aviser

Fødevarer, såsæd m.v., dyrefoder, hygiejnebeskyttelsesmidler

Irland

kvinder samt medicinsk udstyr

til

Finland

Sverige

Aviser og tidsskrifter solgt i abonnement af

mindst én måneds varighed

Receptpligtig medicin samt medicin til sygehuse

Bøger, aviser, tidsskrifter, kort m.v., fødevarer,

såsæd m.v., vand, receptpligtig medicin, medi-

cinsk udstyr, boligbyggeri uden for det sociale

område, velgørende organisationers salg af varer

modtaget gratis, båndoptagere og bånd til Blin-

deinstituttet, kloakrensning, passagertransport

samt transport af gods og passagerer til og fra en

destination uden for UK

Medicin og fødevarer

Cypern

Polen

3.B.2 ”Supernedsatte satser”

MEDLEMS- SATS

LAND

Grækenland 4%

Frankrig

Irland

Italien

2,1%

4,3%

Visse bøger og tidsskrifter

VARE/YDELSE

Bøger, aviser, tidsskrifter og entre til kulturelle

tjenester og shows (biograf, teater, sport m.v.)

Medicin, aviser og tidsskrifter samt radio- og

TV-licens

Fødevarer, levering af nye bygninger, arbejds-

ydelser vedrørende nybyggeri samt renovering

og vedligeholdelse af bygninger

Fødevarer, medicin, bøger, aviser, tidsskrifter,

radio- og TV-licens, levering af nye bygninger,

arbejdsydelser vedrørende nybyggeri samt reno-

vering og vedligeholdelse af bygninger, medi-

cinsk udstyr, visse tjenester på det sociale områ-

de samt visse kunstgødningsprodukter

Fødevarer, medicin, bøger, aviser, tidsskrifter,

hoteller, spildevandsrensning, persontransport,

Luxembourg

Und er foru d sætning af at d en nu værend e m om sord ning ikke bliver æ nd ret til d en ’’end elige EU-

m om sord ning’’. Mange m ed lem sland e har forbehold overfor d en ’’end elige EU-m om sord ning’’.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

levering af nye bygninger til boligformål, ar-

bejdsydelser vedrørende nybyggeri til boligfor-

mål samt renovering og vedligeholdelse af boli-

ger, og rå uld

Spanien

Levering af nye bygninger, arbejdsydelser vedrø-

rende nybyggeri samt renovering og reparation

af bygninger

Note: Der tages forbehold for, at oversigten ikke er fuldstændig.

3.C Kommissionens forslag til 6. momsdirektivs bilag H, der omfatter varer og tjenester,

hvor alle medlemslande må have nedsatte momssatser. Landene kan maksimalt vælge to

forskellige niveauer af nedsatte momssatser og den laveste må ikke være mindre end 5%.

KATEGORI BILAG H I DAG

ÆNDRINGER FO-

NR.

RESLÅET

KOMMISSIONEN

Levnedsmidler og foder (herunder drik- Uændret

kevarer bortset fra alkoholholdige drik-

kevarer); levende dyr, frø, planter og

ingredienser, der normalt er bestemt til

anvendelse ved tilberedning af levneds-

midler eller foder; produkter, der nor-

malt er bestemt til at anvendes som sup-

plement til eller i stedet for levnedsmid-

ler og foder

Vandforsyning

Uændret

Farmaceutiske produkter, som normalt Uændret

anvendes til sundhedspleje, sygdomsfo-

rebyggelse og medicinsk og veterinær-

medicinsk behandling, herunder svan-

gerskabsforebyggende produkter og hy-

giejnebeskyttelsesmidler til kvinder

Medicinsk udstyr, hjælpemidler og andre ”Hjælpemidler

til

apparater, der normalt anvendes til at handicappede” ind-

mindske eller behandle handicaps, ude- sættes

lukkende til handicappedes personlige

brug, herunder også reparation af sådan-

ne varer samt børnesæder til biler

Befordring af personer og disses bagage Uændret

Levering af bøger, herunder udlån på Uændret

biblioteker (herunder brochurer, foldere

og lignende tryksager, billedbøger, tegne-

eller malebøger til børn, trykt eller hånd-

skreven musik, geografiske og hydrogra-

fiske kort eller tilsvarende), aviser og

tidsskrifter, bortset fra materiale, der

udelukkende eller hovedsagelig er rekla-

Entré til forestillinger, teatre, cirkus, Uændret

messer, forlystelsesparker, koncerter,

museer, zoologiske haver, biografer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udstillinger og lignende kulturelle begi-

venheder og etablissementer samt radio-

og TV-modtagelse

Tjenester ydet af eller honorarer til for-

fattere, komponister og udøvende

kunstnere

Levering, opførelse, renovering og om-

bygning af boliger som led i en socialpo-

litik

Uændret

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

Betingelsen

vedr.

”socialpolitik” udgår.

Udvides i øvrigt med

udlejning, reparation,

vedligeholdelse

rengøring”

Levering af varer og ydelser, der normalt Uændret

er bestemt til anvendelse i landbrugspro-

duktionen, bortset fra kapitalgoder så-

som maskiner og bygninger

Ophold på hoteller og lignende etablis- Uændret

sementer, herunder ferieophold og ud-

lejning af pladser på campingpladser og

pladser til beboelsesvogne

Entré til sportsbegivenheder

Uændret

Adgang til brug af sportsfaciliteter

Uændret

Levering af varer og ydelser fra velgø- Uændret

rende organisationer, der af medlemssta-

terne er anerkendt som sådanne, og som

arbejder med sigte på velfærd og social

sikring, medmindre disse leveringer er

fritaget i henhold til artikel 13

Begravelsesvirksomhed og ligbrænding Uændret

samt levering af goder i forbindelse her-

med

Lægebehandling, tandlægebehandling og Uændret

termoterapi, medmindre disse tjeneste-

ydelser er fritaget i henhold til artikel 13

Ydelser i forbindelse med renholdelse af Udvides med ”kloak-

gader og renovation samt behandling af arbejde og genbrug af

affald, som ikke ydes af organer, der er affald”

omhandlet i artikel 4, stk. 5

Ny kategori: ”Leven-

de planter, blomster-

varer og træ til

brændsel”

Ny kategori: ”Restau-

rantydelser”

katego-

ri:”Levering af el, gas

og varme”

Ny kategori: ”Pleje i

hjemmet”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.D Kommissionens forslag vedrørende ophør af nedsat normalmomssats ved salg ud af

visse territorier

MEDLEMSLAND

Frankrig: Korsika

Grækenland: Lesbos, Chios, Samos,

Mulighed for lavere normalmomssats Dodekaneserne, Kykladerne, Thassos,

ophæves for fjernsalg til andre lande

De nordlige Sporader, Samothrake og

Skyros

Portugal: Azorerne og Madeira

Østrig: Kleines Wassertal

3.E Kommissionens forslag om Tjekkiets og Polens ’optagelse’ i forsøgsordningen vedrø-

rende arbejdskraftintensive ydelser. Ordningen udløber 31.12.2005.

KATEGORI - YDELSE

MEDLEMSLAND

1. Småreparationer

Polen

Cykler

Sko og lædervarer

Beklædningsgenstande og lin-

ned

2. Vinduespudsning

Tjekkiet

3. Pleje i hjemmet

Tjekkiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7 b):

Moms –

Direktiv om grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til er-

hvervskunder

Baggrund

Under de nuværende regler for grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til afgiftspligtige perso-

ner (primært virksomheder) skal en ydelse som hovedregel momses i oprindelseslandet. Øget sam-

handel og den teknologiske udvikling har imidlertid ændret omfanget af og mønsteret for handel

med ydelser, således at de eksisterende regler medfører grænsehandelsproblemer, tolkningsproble-

mer - der til tider løses ved domstolene - og væsentlige administrative byrder.

De væsentligste problemer vedrører:



Fradragsret

Hovedreglen om at momsen skal indbetales af leverandøren i oprindelseslandet betyder, at afgifts-

pligtige købere fra andre lande ikke kan fratrække momsen i deres regnskab med egne myndighe-

der, men må anmode om tilbagebetaling af momsen fra myndighederne i oprindelseslandet gen-

nem 8. eller 13. momsdirektiv. Disse regler for godtgørelse af købsmoms er så administrativt om-

fattende, at mange virksomheder enten ikke anmoder om godtgørelsen eller sammen med leveran-

døren bliver enige om (imod gældende regler) at bruge omvendt betalingspligt således, at køber

indbetaler og fradrager momsen i eget land.



Udlejning af motorkøretøjer

Gældende regler er således, at beskatningsstedet for udlejning af ”transportmidler” er oprindelses-

landet. Forskellige regler for fradragsret for biler i medlemslandene giver anledning til spekulation

hos afgiftspligtige personer i nogle medlemslande (herunder Østrig og Danmark) med ingen eller

lille fradragsret, idet de lejer (ofte som langtidsleje) køretøjer i lande med høj fradragsret. Herefter

kan de via 8. momsdirektiv få momsen tilbagebetalt efter de favorable regler i udlejers land.



Momsregistrering i andre medlemslande

I visse tilfælde, f.eks. arbejde på løsøregenstande, skal momsen betales der, hvor arbejdet udføres,

uden at der er obligatorisk brug af reglerne om omvendt betalingspligt. Det kan betyde, at virk-

somheder der udfører arbejde på løsøregenstande, skal momsregistreres i alle de lande, hvor de

udfører arbejde, hvilket er en betydelig administrativ belastning for virksomhederne.



Fortolkning af undtagelser i art. 9, stk. 2, litra e

I denne bestemmelse er listet en række ydelser, hvor beskatningsstedet er kundens land, og hvor

der er obligatorisk brug af omvendt betalingspligt. I praksis har definitionen af disse specifikke

ydelser været uklar og det er derfor blevet stadig vanskeligere for såvel myndigheder som virksom-

heder at administrere reglerne. Således afgøres spørgsmål om beskatningssted for ydelser ofte af

domstolene. De komplekse regler kan føre til, at en ydelse utilsigtet momses to gange eller slet ikke

pålignes moms.



Sammensatte leverancer

Delydelser, der ved leveringen er samlet til én ydelse, kan være omfattet af forskellige regler. I

praksis søger de afgiftspligtige personer – til tider uretmæssigt - at anvende regler (f.eks. art. 9, stk.

2, litra e), hvor leveringsstedet er kundens land og hvor der kan bruges omvendt betalingspligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets indhold

For at løse de førnævnte problemer foreslås en grundlæggende ændring af reglerne om beskat-

ningssted ved grænseoverskridende salg af ydelser mellem afgiftspligtige personer. Kommissionen

anfører, at enhver ændring i reglerne om beskatning af ydelser i videst muligt omfang bør resultere

i, at ydelserne momses i det land, hvor forbruget reelt finder sted. Det er desuden vigtigt, at der er

balance mellem administrationernes behov for kontrol og de erhvervsdrivendes administrative

forpligtelser.

Leveringsstedsregler

Ændringerne i forslaget vedrører alene leverancer mellem afgiftspligtige personer (B2B-leverancer).

Nedenfor er de enkelte dele af den nye artikel 9, som omfatter hovedreglerne for leveringssted og

dermed beskatningssted, og de foreslåede undtagelser m.v. i art. 9a – 9k uddybet:

Art 9

Stk. 1

Det foreslås, at

hovedreglen

for salg mellem afgiftspligtige personer (B2B-salg) bliver, at leveringsste-

det fastlægges ud fra, hvor kunden er etableret. Reglen kombineres med brug af omvendt beta-

lingspligt, således at kunden er betalingspligtig for momsen og leverandøren ikke skal momsregi-

streres i kundens land. (Jf. forslaget til ændring af artikel 21, stk. 1, litra b).

Stk. 2

Hovedreglen for leveringssted ved leverancer til ikke–afgiftspligtige personer (overvejende private,

B2C-salg) er uændret der, hvor leverandøren er etableret.

Stk. 3

Til brug for afgrænsningen mellem stk. 1 og stk. 2 defineres en ”afgiftspligtig person”, som en en-

hed, der udfører aktiviteter omfattet af momsloven. Af hensyn til administrativ forenkling foreslås,

at en ”afgiftspligtig person” er underlagt stk. 1 for alle dennes aktiviteter (både momspligtige og

momsfri), undtagen når ydelserne er beregnet til eget (privat) brug eller til virksomhedens persona-

le.

Art. 9a

Reglen i gældende art. 9, stk. 2, litra a opretholdes, således at leveringsstedet for ydelser vedrørende

fast ejendom er det sted, hvor ejendommen er beliggende. Det vurderes, at det generelt fører til

beskatning der, hvor ydelsen forbruges.

Art. 9b

Reglen i gældende art. 9, stk. 2, litra b opretholdes, således at leveringsstedet for passagerbefordring

er det sted, hvor befordringen finder sted opgjort udfra de tilbagelagte strækninger. Kommissionen

er opmærksom på vanskelighederne ved administrationen af denne bestemmelse. Kommissionen

vurderer, at en eventuel ændring af leveringsstedsreglerne skal ske samtidig for både B2B og B2C,

Kommissionen påtænker at fremsætte forslag om ændring af beskatningsregler for B2C og vil i den

forbindelse også genoverveje denne bestemmelse.

Art. 9c

Reglen i art. 9, stk. 2, litra c opretholdes, således at leveringsstedet for ydelser i forbindelse med

kulturelle aktiviteter, sport, kunst, underholdning mv. er det sted, hvor ydelsen reelt udføres. Be-

stemmelsen fører generelt til beskatning der, hvor ydelsen forbruges. Dog ændres leveringsstedet

til virksomheder (B2B) for ydelser inden for videnskab og undervisning således, at disse fremover

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskattes i købers land med mulighed for omvendt betalingspligt. For så vidt angår ydelser til ikke-

afgiftspligtige personer (B2C) bliver beskatningen fortsat dér, hvor ydelsen reelt udføres, jf. ny art.

9f.

Art. 9d

Som en væsentlig undtagelse fra hovedreglen for B2B-leveringer om beskatning i købers hjemland

foreslås, at leveringsstedet for ”materielle ydelser” til afgiftspligtige personer er oprindelseslandet.

Ved ”materielle ydelser” forstås ydelser:



som præsteres i det land, hvor leverandøren er etableret, og



hvor kunden og leverandøren er fysisk til stede, og



hvor ydelsen leveres direkte til forbrug.

Det gælder f.eks. måltider på en restaurant og hårklipning. Reglen vil bevirke, at disse ydelser be-

skattes, hvor de reelt forbruges.

Langtidsudlejning eller –leasing af løsøregenstande er udtrykkeligt ikke omfattet af denne bestem-

melse, og vil i stedet være omfattet af de generelle bestemmelse i art. 9, stk. 1 eller 2. Langtidsud-

lejning eller -leasing er defineret som udleje/leasing i en periode på over 30 dage.

Art. 9e – 9j

Hovedreglen for B2C-leveringer (leveringer til ikke-afgiftspligtige personer) er fortsat, at leverings-

stedet er der, hvor leverandøren er etableret. Artikel 9e til 9j indeholder de eksisterende undtagelser

fra denne hovedregel og de ændres ikke ved dette forslag. Undtagelserne omfatter ydelser af trans-

port af varer og tilknyttede ydelser såsom lastning og losning m.v., ydelser vedrørende vurdering af

og arbejde udført på løsøregenstande, ydelser vedrørende kulturelle, sportslige, videnskabelige akti-

viteter m.v., elektronisk leverede ydelser, tele- radio- og tv-spredningsydelser, formidleres ydelser

samt visse ydelser til private forbrugere uden for EU.

Art. 9k

Medlemslandene har efter gældende regler visse muligheder for – ved handel med lande uden for

EU - at flytte beskatningsstedet til det faktiske forbrugsland, hvis reglerne om oprindelseslandsbe-

skatning medfører en risiko for dobbelt påligning eller ikke-påligning af moms eller hvis reglerne

medfører konkurrenceforvridning. I dag gælder disse regler kun for visse leveringer til ikke-

afgiftspligtige personer (B2C), men det foreslås, at de kommer til at gælde for leveringer til både

afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige personer.

Udvidelse af momsinformationssystemet VIES

VIES-systemet indeholder i dag oplysninger om leveringer af varer til afgiftspligtige personer i EU,

hvor køber indbetaler moms. Afgiftspligtige personer, der foretager leveringer af varer inden for

Fællesskabet, skal hvert kvartal indberette om leveringerne til deres nationale skattemyndigheder.

Oplysningerne sendes herefter til skatteadministrationen i købers land, som derefter kan kontrolle-

re om køber anvender reglerne for omvendt betalingspligt korrekt og om køber har momsangivet

varerne.

VIES omfatter ikke ydelser. At udvide VIES med ydelser kan give et kontrolredskab for de B2B-

leveringer, der skal momses ved omvendt betalingspligt i købers land. Det vil dog medføre mere

administrativt arbejde for både myndigheder og købervirksomheder. Dertil kommer, at det eksiste-

rende system ikke fungerer optimalt, da det er langsomt og til tider upræcist.

Kommissionen foreslår, at VIES udvides til også at omfatte salg af ydelser fra 1. januar 2008, (jf.

artikel 22, stk. 6, litra b (art. 28h)). Kommissionen vil i den mellemliggende tid undersøge hvordan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VIES teknisk set kan forbedres samt fremsætte forslag til nødvendige ændringer af forordningen

om administrativt samarbejde.

Virksomhedsinterne ydelser

Kommissionen foreslår artikel 6, stk. 6 præciseret, således at det tydeliggøres, at ydelser mellem

forskellige filialer af en virksomhed eller mellem en filial og hovedsæde normalt falder uden for

momsens anvendelsesområde, forudsat at de pågældende filialer m.v. er en del af samme retlige

enhed. Det er tilfældet uanset om forretningsstederne er beliggende i samme medlemsstat eller i

flere medlemslande.

Retsgrundlag

Forslaget er baseret på traktatens art. 93, som kræver vedtagelse med enstemmighed efter høring af

Europa-Parlamentet.

Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring hos de væsentligste erhvervsorganisationer.

Af de organisationer der har afgivet høringssvar har Dansk Industri, Finansrådet og Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer (FSR) givet udtryk for en positiv holdning til principperne i forslagets

ændring af leveringsstedsreglerne og anført, at forslaget vil lette mange virksomheders hverdag,

blandt andet ved øget anvendelse af omvendt betalingspligt og færre undtagelser fra hovedreglen.

Både Finansrådet og FSR er desuden meget positive over for den foreslåede præcisering omkring

virksomhedsinterne ydelser i tilfælde, hvor forretningssteder ligger i mere end et land. De anfører,

at det ligeledes bør præciseres, at der også er tale om virksomhedsinterne ydelser hvis et af forret-

ningsstederne samtidig indgår i en fælles moms-registrering med en anden virksomhed.

Advokatrådet og Registrerede Revisorer har ingen bemærkninger.

Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) er samlet imod Kommissionens forslag.

HTS, Amtsrådsforeningen, Danske Busvognmænd, Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik og

HUR finder det problematisk, at leveringsstedet for langtidsleasing af køretøjer ændres fra at være

leasingfirmaets land til at være kundens land, idet momsfordelen ved finansiel og operationel lea-

sing i andre EU lande bortfalder. Det anføres, at de fleste busser til rutekørsel i dag leases i andre

EU-lande med lavere moms og mere fordelagtige fradragsretsregler end Danmark. Forslaget vil

betyde, at leasingydelsen skal momses i forbrugslandet og forbrugslandets fradragsretsregler bru-

ges. Dansk Kollektiv Trafik har skønnet meromkostningerne for denne del af forslaget at ligge på

ca. 300 mio. kr. Omkostninger vil blive væltet over på amter, kommuner og HUR, idet buserhver-

vet vil være afhængig af fuld kompensation. Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening

anfører, at man vil kræve økonomisk kompensation (DUT) og HUR anfører, at meromkostninger-

ne vil betyde nye ekstraordinære takststigninger og/eller yderligere nedskæringer i busdriften.

Amtsrådsforeningen anfører desuden, at ændring af leveringssted for leasingydelser vil betyde ad-

ministrative merudgifter i forbindelse med genforhandling af kontrakter – disse udgifter kan und-

gås, hvis der laves en lang (6 år) overgangsordning.

Dansk Industri anfører, at virksomheder der har leaset hvidpladebiler i et andet EU-land også vil få

øgede omkostninger, idet der skal beregnes dansk moms og bruges de ufordelagtige danske fra-

dragsretsregler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Industri, Finansrådet, FSR og HTS anfører, at en udvidelse af VIES til at omfatte ydelser,

vil påføre virksomhederne administrative byrder. I høringssvarerne stilles spørgsmålstegn ved kon-

trolnytten af VIES. Finansrådet understreger, at ændringen i hvert fald ikke bør gælde momsfri

ydelser og foreslår i øvrigt at der laves en bagatelgrænse på f.eks. 10.000 euro for, hvornår VIES

skal bruges (hvis overhovedet).

Herudover anfører Dansk Industri, at definitionen af ”materielle ydelser” er uklar og at forslaget

ikke løser problemet med salg af ”pakke-løsninger”, hvor de enkelte dele i pakken har forskelligt

leveringssted.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) mener, at ydelser vedr. messer og udstillinger bør

omfattes af hovedreglen for leveringssted og ikke den nye art. 9c.

Både Dansk Industri og FSR anfører, at teleoperatører m.fl. selv efter forslaget fortsat vil have et

problem med, at begrebet tjenester vedr. fast ejendom kan fortolkes forskelligt.

Kommissionen sendte den 7. maj 2003 et oplæg til ændringer i høring. Der indkom 57 høringsbi-

drag. Af disse bidrag kom 33 fra nationale og europæiske foreninger og sammenslutninger, 22 kom

fra erhvervslivet, og 2 fra enkeltpersoner.

Hovedparten af bidragene støttede den foreslåede ramme for reglerne, som indebærer en ændring

fra oprindelsesprincip til bestemmelsesprincip hvad angår beskatningsstedet for B2B leverancer af

ydelser. Der var dog en række forbehold over for de foreslåede undtagelser fra den generelle regel.

Enkelte mente oprindelsesprincippet skal bevares kombineret med et system til omfordeling af

momsen, så den overføres til den medlemsstat, hvor kunden er etableret.

Af dem, der forholdt sig til udvidelsen af VIES, var langt hovedparten imod denne idé, idet syste-

met ikke blev anset for et effektivt værktøj til bekæmpelse af svig.

Formandskabets kompromisforslag

Forhandlingerne i EU om forslaget startede i januar 2004. På arbejdsgruppeniveau har forslaget

været behandlet flere gange.

I det forslag, der fremlægges til Rådsmødet, er foretaget en række tekniske ændringer, hvoraf de

vigtigste er:



Artikel 9, stk. 1.

Kommissionens forslag er udvidet således, at også alle leverancer til en ikke-afgiftspligtig juridisk

person (f.eks. en kommune), som i forvejen er momsregistreret for en eller flere momspligtige ak-

tiviteter, skal anses for B2B-leverancer. Disse ”personer” er dermed omfattet af hovedreglen om at

leveringssted er forbrugslandet og anvendelsen af omvendt betalingspligt.



Artikel 9c

Kommissionens forslag er ændret så omfanget af artiklen begrænses således, at det ikke er alle

ydelser vedrørende f.eks. kulturelle, kunstneriske, sportslige og videnskabelige arrangementer, der

omfattes af bestemmelsen om forbrugslandsbeskatning, men kun moms af adgangsbetaling og

dertil knyttede ydelser (som garderobe- og toiletbetaling) til arrangementerne. Bestemmelsen bety-

der at disse adgangsydelser m.v. momses samme sted uanset om køber er en afgiftspligtig eller en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke-afgiftspligtig person. Øvrige B2B-leverancer i forbindelse med arrangementerne momses i

købers land efter hovedreglen i artikel 9, stk. 1 (med brug af omvendt betalingspligt).



Artikel 9d

Kommissionens forslag er under forhandlingerne blevet begrænset sål edes, at bestemmel-

sen kun omfatter følgende tilfælde:

Korttidsudlejning momses i det land, hvor køretøjet stilles til rådighed (oftest

udlejers land)

Restaurant- og cateringydelser momses i det land, hvor ydelserne fysisk udfø-

res.

Herudover er forslaget om ændring af 6. momsdirektivs artikel 6 om en regel for momsbehandlin-

gen af virksomhedsinterne ydelser udgået. Kommissionens forslag til denne ændring er ikke blevet

anset for en væsentlig del af selve forslaget og drøftelserne heraf skal føres videre i anden sam-

menhæng.

I kompromisforslaget foreslås desuden, at ydelser indgår i VIES fra den 1. januar 2007

samt, at der skal ske en udveksling af oplysninger mellem medlemslandene fra denne dato.

Endelig foreslås en delt ikrafttræden for forslaget, således at bestemmelsen om langtidsleasing træ-

der i kraft den 1. januar 2006 og resten af forslaget den 1. januar 2007.

Proportionalitets- og nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at der er behov for de foreslåede EU-regler, idet de



vil sikre at ydelser i større omfang beskattes i forbrugslandet



vil mindske mulighederne for dobbelt påligning af moms eller utilsigtet ikke-påligning

af moms ved grænseoverskridende handel med ydelser



løser en række sammenhængende spørgsmål, f.eks. i forbindelse med materielle og

immaterielle ydelser.

Regeringen vurderer i forlængelse af Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstem-

melse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Samfundsøkonomiske, administrative og statsfinansielle konsekvenser

Da Danmark har begrænset fradragsret for biler samt momsfritaget personbefordring og dermed

ingen fradragsret på transportmidler er der i dag en stor mængde biler, busser og tog der langtids-

leases i andre EU-lande med mere favorable fradragsregler. Forslaget vil betyde, at danske virk-

somheders langtidsleasing af transportmidler skal momses i Danmark og virksomhederne vil der-

med kun få fradragsret efter danske regler.

Samlet set skønnes statens varige momsprovenu – med stor usikkerhed - at stige med ca. 282 mio.

kr. om året før skat. Heraf vil ca. 279 mio. kr. komme fra ekstra momsbetalinger fra operatører

inden for momsfritaget kollektiv trafik og anden offentlig finansieret persontransport.

Det forventes, at DSB´s udgifter til dansk moms øges med 28 mio. kr. før skat. Desuden må eks-

traudgifterne til moms for andre operatører, der udfører momsfritaget kollektiv trafik forventes at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medføre et udgiftspres på den samlede offentlige sektor. Især skal det nævnes, at busvognmændene

har genforhandlingsklausuler i deres kontrakter.

Provenukonsekvenserne for operatørerne inden for momsfritaget kollektiv trafik er før-skat-

beregninger. Det vil sige, at det er operatørernes direkte udgifter. Disse udgifter vil altid være større

end operatørernes nettobelastning. Forskellen er afhængig af, om de øgede omkostninger kan

overvæltes i operatørernes priser. Ved fuld overvæltning (og uændret adfærd) vil operatørernes

nettobelastning være 0 kr. Uden overvæltning vil operatørernes nettobelastning også være mindre

end før-skat-beregningerne, da de øgede udgifter vil give større skattemæssige fradrag. Forskellen

på før-skat- og efter-skat-provenuet kan maksimalt blive 30 pct. af før-skat-provenuet – svarende

til 84 mio. kr. for momsfritaget kollektiv trafik. Dermed vil den skønnede efter-skat belastning ved

fuldt fradrag og uden overvæltning i priserne være knap 200 mio.kr.

Tabel 1. Skøn for momsbetalinger som følge af forslaget, varige konsekvenser

Mio. kr.

Ekstra momsudgifter personbiler, før skat ...........................................................................

Ekstra momsudgifter tog, før skat..........................................................................................

Busser, før skat ..........................................................................................................................

233

Statens direkte momsprovenu i alt ........................................................................................

282

Statens provenu i alt (efter fuldt fradrag på 30 pct.) ............................................................

198

Regeringen har besluttet at kompensere for de forøgede momsudgifter i forbindelse med rutekør-

sel med bus. Regeringen har indtil videre ikke lagt sig fast på den nærmere udformning af kompen-

sationen.

Endelig vil ændringerne ikke få betydning for afgiftspligtige virksomheder med normal fuld fra-

dragsret, idet de vil have fradragsret for den moms, der betales her i landet, og dermed vil ændrin-

gerne heller ikke have statsfinansielle konsekvenser i forhold til momsindbetaling fra disse virk-

somheder.

En udvidet brug af omvendt betalingspligt skønnes at give en administrativ besparelse for told- og

skattemyndighederne, idet der undgås nogle af de relativt ressourcekrævende anmodninger om

tilbagebetalinger efter 8. og 13. momsdirektiv. Endvidere undgås administrative omkostninger for-

bundet med momsregistrering af en række virksomheder fra andre EU-lande.

Udvidelsen af VIES med ydelser vil isoleret set betyde en lille administrativ byrde for ToldSkat,

idet flere oplysninger skal udveksles med de øvrige EU-lande. Anvendelsen af VIES derimod giver

myndighederne mulighed for at foretage en kontrol af leveringerne, som er væsentlig mindre res-

sourcekrævende end den kontrol, der udføres under reglerne for administrativt samarbejde. Kon-

krete skøn er endnu ikke foretaget, da den endelige udformning af VIES II ikke kendes.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Virksomheder der i dag langtidsleaser transportmidler i andre EU-lande med fordelagtige fradrags-

regler vil få en økonomisk meromkostning på størrelse med statens merprovenu ca. 282 mio. kr.

mio. om året før skat, jf. tidligere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hertil kan komme administrative udgifter til eventuelle genforhandling af leasingkontrakter. Kon-

trakterne løber typisk 4 – 6 år og Amtsrådsforeningen skønner, at der alene på deres område skal

genforhandles ca. 200 kontrakter ved en umiddelbar gennemførelse af forslaget.

En test foretaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på 419 virksomheder viser, at 31 - ca. 7% -

forventes at blive berørt af forslaget. Blandt disse forventer 25 virksomheder (ca. 81%) at forslaget

vil give administrative konsekvenser.

Tabellen nedenfor viser de væsentligste administrative konsekvenser for de berørte virksomheder –

samlet tal for byrder og lettelser:

Tabel 2. Testpanel

Antal Pct.

Gennemsnit

Intern administration, omstillingsbyrder ....................................... timer

Intern administration, løbende byrder årligt ................................. timer

Ekstern bistand, omstillingsbyrder ................................................

9.500 kr.

Ekstern bistand, løbende byrder årligt ..........................................

7.500 kr.

Uddannelse, omstillingsbyrder......................................................

6.300 kr.

Kilde: Erhvervs- og selskabsstyrelsen.

De fleste af de 8 virksomheder, der har anført kategorien ”omstillingsbyrder”, og de 15 virksom-

heder, der har anført ”løbende administrative byrder”, oplyser at byrderne er forbundet med de

forventede indberetninger til VIES-systemet.

Forslaget vil betyde, at nogle virksomheder, der leverer ydelser til afgiftspligtige personer i andre

EU-lande, vil undgå at skulle søge om tilbagebetalinger af moms i andre lande. I testen har en en-

kelt virksomhed angivet at den samlet set forventer en løbende administrativ lettelse, idet den ikke

længere skal søge momsrefusion i udlandet. Herudover vil nogle virksomheder på grund af udvidet

anvendelse af omvendt betalingspligt undgå omkostninger, som de i dag har til momsregistreringer

i andre lande – i testen oplyste 4 virksomheder, at de i dag er momsregistreret i et andet EU-land.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Momsloven skal ændres i overensstemmelse med de foreslåede ændringer i 6. momsdirektiv.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2004 og supplerende

grundnotat den 14. april 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7 c):

Moms – Generalisering af momsundtagelser

Formandskabet har sat ”generaliseringer af momsundtagelser” på dagsordenen til det kommende

ECOFIN-møde som led i bestræbelserne på at indføre forenklinger i momslovgivningen. Der fo-

religger endnu ikke et forslag fra Kommissionen.

Baggrund

I henhold til 6. momsdirektivs artikel 27 kan et medlemsland anmode om tilladelse til at

indføre særlige bestemmelser vedrørende momsbetalinger internt i landet med henblik på

at forenkle momsopkrævningen,

at modvirke misbrug af momsreglerne eller

at bekæmpe svig.

Med hjemmel i artikel 27 har medlemslandene med tiden opnået mange undtagelser. For at

få overblik over undtagelserne, har Kommissionen igangsat et udredningsarbejde, der skal

lede til en udtømmende liste med eksisterende undtagelser. Desuden har Kommission be-

budet, at den vil stille forslag om at generalisere visse undtagelser og indarbejde dem i 6.

momsdirektiv.

Indhold

Der foreligger – jf. tidligere - intet forslag fra Kommissionen, men ud fra Skatteministeriets

oplysninger forventes følgende to elementer i forslaget.

A. Beregnet markedspris som momsgrundlag

Da moms påregnes som en procent af varens pris vil varer, der handles til en kunstig lav

pris medføre en kunstig lav momsindbetaling. To handlende kan til tider have interesse i at

handle til en kunstig lav pris, hvis de er juridisk eller familiemæssigt forbundne.

Da flere lande har oplevet misbrug af momsreglerne ved handel til kunstigt lave priser, vil

Kommissionen formentlig foreslå en generel og obligatorisk undtagelse fra de almindelige

momsregler, der indebærer, at en beregnet markedspris skal udgøre momsgrundlaget i så-

danne tilfælde. I dag har Det Forenede Kongerige denne undtagelse.

B. Omvendt betalingspligt inden for byggebranchen og ved handel af skrot og affald

Skrotbranchen er karakteriseret ved mange mindre virksomheder, som har haft vanske-

ligheder med at afregne moms af deres salg. Nogle medlemslande har i dag en undtagelse

fra de almindelige momsregler, som gør det muligt at anvende omvendt betalingspligt in-

den for visse sektorer, f.eks. skrothandel. Ved omvendt betalingspligt skal skrothandlernes

købere indbetale momsen. En sådan undtagelse skønnes at sikre mod provenutab.

Det forventes, at Kommissionen fremsætter forslag om en generel og frivillig undtagelse -

dvs. at medlemslandene kan anvende undtagelsen, hvis de skønner det hensigtsmæssigt -

om omvendt betalingspligt indenfor byggesektoren og ved handel af skrot/affald.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såfremt et medlemsland har problemer med unddragelse på et område, der ikke bliver

dækket af en kommende generel regel, vil der fortsat være mulighed for at anmode om en

undtagelse efter artikel 27.

Retsgrundlag

Forslaget forventes fremsat i henhold til Traktatens artikel 93. Det indebærer, at forslaget

skal vedtages med enstemmighed.

Høring

Når kommissionen fremsætter forslag vil det blive sendt i høring til relevante erhvervsor-

ganisationer mv.

Proportionalitets- og nærhedsprincippet

En vurdering af om forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitets-

princippet afventer det konkrete forslag.

Samfundsøkonomiske, administrative og statsfinansielle konsekvenser

En vurdering af de samfundsøkonomiske, administrative og statsfinansielle konsekvenser

afventer det konkrete forslag.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

En vurdering af de administrative og økonomisk konsekvenser for erhvervslivet afventer

det konkrete forslag.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil kræve en ændring af momsloven. En vurdering af omfanget

af ændringer i lovgivningen afventer det konkrete forslag.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8:

Rapport fra adfærdskodeksgruppen

(a-punkt)

Baggrund

Som del af EU’s skattepakke har EU-landene indgået en politisk aftale om, at et land ikke må have

særordninger med nedsat beskatning på selskabsområdet, med henblik på at tiltrække udenlandske

investeringer.

I adfærdskodeksen er der fastlagt kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig. Ho-

vedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den for det første medfører et betydeligt lavere

effektivt beskatningsniveau, f.eks. nulbeskatning, i forhold til de skatteregler, der normalt gælder i

det pågældende land, og hvis den for det andet er isoleret fra landets egen økonomi. Den sidste

betingelse er f.eks. opfyldt, hvis ordningen kun medfører fordele for udenlandske virksomheder.

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”stand-still”), og de skal ophæve

deres nuværende skadelige ordninger eller ændre dem, så de skadelige elementer fjernes (”roll-

back”). ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdskodeks-gruppe til at overvåge, at EU-landene

overholder kodeksen.

Adfærdskodeksgruppen undersøgte omkring 270 skatteordninger og identificerede (ved flertalsbe-

slutninger) 66 ordninger, der var i strid med kodeksen, heraf 40 ordninger i EU-lande og 26 i EU-

landenes tilknyttede områder. Resultatet blev præsenteret i november 1999 til ECOFIN. ECOFIN

aftalte i november 2000 at de skadelige skatteordninger som hovedregel skal afvikles inden udløbet

af 2005. Alternativt skal ordningen forlænges efter godkendelse af Rådet.

Som led i gennemførelsen af skattepakken den 3. juni 2003 godkendte ECOFIN en rapport fra

adfærdskodeksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling af de skadelige ordninger. Rådet

godkendte, at ændringerne - som beskrevet i rapporten - var tilstrækkelige til, at ordningerne ikke

længere var i strid med kodeksen. Rådet gav endvidere tilladelser til tidsbegrænsede forlængelser af

visse ordninger efter 2005.

ECOFIN pålagde gruppen at fortsætte arbejdet med at overvåge, at EU-landene gennemfører af-

viklinger og ikke indfører nye skadelige ordninger. Adfærdskodeksgruppen skal rapportere til Rå-

det, hvilket sker på det kommende ECOFIN-møde den 7. december 2004.

Rapportens indhold

Adfærdskodeks-gruppen skal aflægge rapport til ECOFIN om dens arbejde i 2004 med at overvåge

afviklingen af skadelige skatteordninger (roll back) og overholdelsen af forpligtelsen til ikke at ind-

føre nye skadelige ordninger (standstill). Herudover modtager adfærdskodeksgruppen anmodnin-

ger fra EU-lande, der ønsker at opretholde skadelige skatteordninger i en kort periode for de fore-

tagender, der allerede er omfattet af ordningen. Gruppen kan stille uddybende spørgsmål til de

pågældende lande og derved forberede sagen til ECOFIN, som efterfølgende træffer beslutning

om imødekommelse eller afvisning af anmodningen.

a. Afvikling af skadelige skatteordninger - roll back

I rapporten præsenteres afviklinger af skadelige skatteordninger, som har fundet sted siden

den seneste rapport fra november 2003. Italien har ophævet en ordning for ”Trieste Finan-

cial Services and Insurance Center”, Luxembourg har afviklet en ordning for ”Finance

Branches” og Malta har afviklet ordningen for ”Investment Services Companies”, således

at nye virksomheder ikke kan anvende ordningen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

To ordninger i de Hollandske Antiller (”Holding Companies” og ”Exempt Companies”) er

blevet ændret, så de nu er i overensstemmelse med kodeksen.

Rapporten henviser desuden til Kommissionens mundtlige redegørelse på adfærdskodeksgruppe-

mødet den 11. oktober 2004, hvorefter der er udestående spørgsmål om nye EU-landes roll back af

tre skatteordninger, som er i strid med kodeksen: Tjekkiet (”Investment Incentives”) samt Malta

(”International Trading Companies” og ”Dividends from (other) Maltese companies with foreign

income”).Tjekkiet og Malta har redegjort for, hvorledes de vil afvikle disse ordninger og gruppen

vil arbejde videre med beskrivelsen og vurderingen af disse forslag.

Adfærdskodeksgruppen har tidligere vurderet, at tre ordninger i Gibraltar var i strid med kodeksen.

Gruppen har fået oplyst, at ordningen ”Qualifying (offshore) Companies and Captive Insurance”

er ophævet, mens ordningen ”Qualifying (offshore) Companies and Captive Insurance” i praksis

ikke længere anvendes, selv om den ikke er ophævet.

UK har oplyst, at Gibraltar havde foreslået at ophæve ordningen ”Exempt (offshore) Companies

and Captive Insurance” som led i en generel reform af selskabsbeskatningen, men Kommissionen

vurderede, at denne reform var i strid med statsstøtte-forbudet. Gibraltar har efterfølgende ikke

gennemført skattereformen og heller ikke ophævet ordningen. Adfærdskodeksgruppen fremhæver,

at efter kodeksens betingelser kunne og skulle Gibraltar have afviklet ordningen, uafhængigt af

Kommissionens statsstøtteprocedure, og Gibraltar skulle undlade at udvide ordningen til nye sel-

skaber.

b. Indførelse af nye skadelige ordninger - standstill

Gruppen har undersøgt nye ordninger i Italien (”Holding Regime” og ”International Tax

Ruling Practice”) og Sverige (”Holding Regime”) og vurderet, at disse ordninger var i over-

ensstemmelse med kodeksen

Grækenland indførte en ordning (”Tax Incentives for Investment”), der muligvis var i

modstrid med kodeksen. Efterfølgende er ordningen blevet o phævet og erstattet af en ny

ordning. Adfærdskodeksgruppen har rettet henvendelse til Grækenland med henblik på en

undersøgelsen af den nye ordning

Gruppen har vurderet, at en ny ordning i Aruba (”New Fiscal Framework”) må anses at

være i strid med kodeksen. Gruppen vil arbejde videre med afviklingen af denne ordning

Gruppen har endelig undersøgt en ny ordning i de Hollandske Antiller (”New Ruling Prac-

tice”) og vurderet, at ordningen er i strid med adfærdskodeksen. Ho lland har givet gruppen

oplysninger om en ændring af denne ordning, hvorefter ordningen nu vurderes at være i

overensstemmelse med kodeks

Efter en opfordring til de nye EU-lande om at indberette oplysninger om nye skatteord-

ninger, som kan være i strid med kodeksen, har Ungarn anmeldt tre nye ordninger (”Costs

and Revenue from Stock Exchange Operations”, ”Balance of Interests Payments between

Associated Companies” samt ”Royalty Income Corrections”). Gruppen vil arbejde videre

med vurderingen af om disse ordninger overholder kodeksen

c. Forlængelse af visse ordninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gruppen har modtaget anmodninger fra Litauen, Malta og Slovakiet om midlertidige forlængelser

af visse ordninger for de selskaber, som allerede er omfattet af en skadelig ordning.

Litauen har anmodet om godkendelse af forlængelse af en ordning (”Strategic Investors”) til 31.

december 2009. Malta har anmodet om godkendelse af forlængelse af en ordning (”Investment

Services Companies”) til den 31. december 2010, og Slovakiet har anmodet om godkendelse af

forlængelse af en ordning (10 års skattefrihed for udenlandsk ejede selskaber) til udløbet af skatteår

2008.

Gruppen har indstillet anmodningerne vedrørende disse tre ordninger til ECOFIN’s afgørelse.

Herudover har Malta anmodet om godkendelse af forlængelse af to ordninger til den 31. december

2015 (”International Trading Companies” og ”Dividends from (other) Maltese companies with

foreign income”). Gruppen ønsker at undersøge anmodningerne vedrørende disse ordninger nøjere.

d. Konklusion og videre arbejde

Rapportens konklusion er, at gruppen vil fortsætte sit arbejde med overvå gning af roll back

og standstill samt med forlængelse af visse ordninger

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Regeringen vurderer, at arbejdet med at overvåge gennemførelsen af adfærdskodeksen på selskabs-

skatteområdet, herunder afviklingen af skadelige skatteordninger, bedst kan varetages på fælles-

skabsplan.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle virkninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rapporten fra Adfærdskodeksgruppen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Aktuelt notat vedrørende tidligere rapporter blev forelagt forud for ECOFIN den 25. november

2003 og forud for ECOFIN den 29. november 1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9:

Direktiv om fusionsskat

Baggrund og indhold

Kommissionen fremlagde den 17. oktober 2003 forslag til ændring af direktiv af 23. juli 1990 om

en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier ved-

rørende selskaber i forskellige medlemsstater (det såkaldte fusionsdirektiv).

Fusionsdirektivet er gennemført i dansk skattelovgivning ved lov nr. 219 af 3. april 1992. De dan-

ske regler om skattefri omstruktureringer er efterfølgende udvidet på flere områder i forhold til

direktivet.

Formålet med fusionsdirektivet er at harmonisere beskatningen af erhvervsmæssige omstrukture-

ringer. Som udgangspunkt vil en omstrukturering, hvorved der overdrages aktiver mellem to sel-

skaber, blive betragtet som et salg. Det har den konsekvens, at kapitalgevinster - såsom genvundne

afskrivninger, fortjeneste på aktier, obligationer og ejendomme - kommer til beskatning. Direktivet

giver mulighed for at udskyde denne beskatning, således at selskaber kan foretage omstrukturerin-

ger uden at udløse skat. Samtidig tilgodeser direktivet medlemsstaternes finansielle interesser gen-

nem kravet om, at medlemsstaterne skal bevare muligheden for at beskatte ved et senere salg af de

overførte aktiver.

Det gældende fusionsdirektiv

Fusionsdirektivet omhandler i dag fire typer af transaktioner, der er relevante når et selskab ønsker

at omstrukturere sine aktiviteter. Disse fire transaktioner er: fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og

ombytning af aktier.

Ved en

fusion

indskyder et selskab samtidig med dets opløsning uden likvidation samtlige aktiver og

passiver til et andet selskab. Som betaling modtager aktionærerne i det indskydende selskab aktier i

det modtagende selskab.

Ved en

spaltning

indskyder et selskab samtidig med dets opløsning uden likvidation samtlige akti-

ver og passiver i flere eksisterende eller nye selskaber. Som betaling modtager aktionærerne i det

indskydende selskab efter en pro rata-regel aktier i de modtagende selskaber.

Ved en

tilførsel af aktiver

indskyder et selskab en eller flere grene af en virksomhed i et andet selskab.

Som betaling modtager aktionærerne aktier i det modtagende selskab.

Ved

ombytning af aktier

erhverver et selskab flertallet af stemmerne i et andet selskab. Som betaling

modtager aktionærerne i dette andet selskab aktier i førstnævnte selskab.

Direktivet bygger på et successionsprincip. Det vil sige, at det indskydende selskab ikke beskattes

af fortjeneste eller tab på de aktiver og passiver, som overføres i forbindelse med omstrukturerin-

gen. Til gengæld overtager det modtagende selskab de skattemæssige værdier og anskaffelsestids-

punkter vedrørende de overtagne aktiver og passiver, som gjaldt for det indskydende selskab.

Tilsvarende bliver afskrivninger foretaget af det indskydende selskab anset som værende foretaget

af det modtagende selskab. Beskatningen udskydes således, indtil det modtagende selskab afstår

de overtagne aktiver og passiver (succession på selskabsniveau).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På tilsvarende vis udskydes beskatningen af aktionærerne i det indskydende selskab til tidspunktet

for afhændelsen af de aktier, som de har modtaget i det modtagende selskab. Ved afhændelsen vil

det således være den oprindelige anskaffelsessum af aktierne i det indskydende selskab, der lægges

til grund i skattemæssig henseende (succession på aktionærniveau).

Endvidere bygger direktivet på et princip om, at medlemsstaternes finansielle interesser ikke til-

sidesættes ved transaktionerne. Dette kræver, at medlemsstaterne ikke mister deres beskatningsret

i forbindelse med transaktionerne. Af denne grund er det ved grænseoverskridende omstrukture-

ringer alene muligt at succedere i aktiver, der tilknyttes et fast driftssted i den medlemsstat, hvor

det indskydende selskab er hjemmehørende. Hvis aktiver i et dansk selskab overdrages til et uden-

landsk selskab, kan beskatningen således kun udskydes, hvis aktiverne knyttes til det udenlandske

selskabs faste driftssted i Danmark.

Fusionsdirektivet gælder for grænseoverskridende omstruktureringer, hvor et eller flere selskaber

er hjemmehørende i forskellige medlemsstater. Danmark har dog valgt at gennemføre samme

regler for nationale omstruktureringer

Som følge af direktivets nuværende dækningsområde og den uensartede fortolkning kan grænse-

overskridende omstruktureringer stadig i mange tilfælde udløse beskatning. Beskatningsreglerne

kan derfor fortsat afholde visse selskaber fra at foretage forretningsmæssigt velbegrundede om-

struktureringer.

Endvidere blev forordningen for det europæiske selskab (SE-selskabet) vedtaget 8.

oktober 2001. SE-selskabet skal være en europæisk organisationsform for aktiesel-

skaber, der driver grænseoverskridende virksomhed. Tilsvarende blev forordningen

for det europæiske andelsselskab (SCE-selskabet) vedtaget 22. juli 2003. Formålet

er at bidrage til færdiggørelsen af det indre marked ved, at selskaber, hvis aktivitet

ikke er begrænset til at dække rent nationale behov, sættes i stand til at planlægge

og gennemføre en erhvervsmæssig reorganisering af deres aktiviteter på EU-plan.

De to forordninger indeholder ingen skattemæssige bestemmelser, men henviser til

national ret på området for skat. Det er imidlertid vigtigt, at de med direktivet for-

bundne fordele også finder anvendelse for SE- og SCE-selskaber i betragtning af, at

disse selskaber kan flytte deres vedtægtsmæssige hjemsted fra medlemsstat til med-

lemsstat, hvilket ikke tidligere har været muligt. Hvis der udløses skat i disse tilfæl-

de, ville det ikke være attraktivt, at anvende disse særlige europæiske selskabsfor-

mer.

Forslag til ændring af fusionsskattedirektivet

Forslaget til ændring af fusionsdirektivet indeholder målrettede foranstaltninger, der tager sigte på

at løse særlige problemer. Det tilstræbes ikke at finde en overordnet løsning, der kan overvinde

alle eksisterende grænseoverskridende hindringer. Sigtet med forlaget er at udvide direktivets an-

vendelsesområde og at forbedre metoderne til sikring af skattemæssig neutralitet, samtidig med at

medlemsstaternes finansielle interesser tilgodeses.

De konkrete forslag til ændringer af fusionsdirektivet er:



At direktivet skal finde anvendelse på et større antal juridiske personer og virksomheder, herunder det

europæiske selskab (SE) og det europæiske andelsselskab (SCE).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De selskabstyper, der er omfattet af direktivet, er opregnet i et bilag til direktivet. I forhold til det

gældende bilag er indføjet de omfattede selskabstyper i de lande, som kom ind i EU ved udvidel-

sen pr. 1. maj 2004. Der er også foretaget justeringer vedrørende en række andre medlemslande.

Endelig er det europæiske selskab (SE-selskabet) og det europæiske andelsselskab (SCE-selskabet)

tilføjet listen.

Efter det gældende bilag finder direktivet for Danmarks vedkommende anvendelse på ”aktiesel-

skaber” og ”anpartsselskaber”. Efter forslaget skal direktivet derudover finde anvendelse på ”An-

dre selskaber, der er omfattet af selskabsskatteloven, forudsat at deres skattepligtige indkomst

beregnes og beskattes i henhold til de almindelige skatteretlige regler for ”aktieselskaber”.

SE-selskabet behandles som et aktieselskab. Det vil således allerede med det gældende bilag være

omfattet af direktivet. Derimod vil det europæiske andelsselskab (SCE-selskabet) ikke umiddel-

bart være omfattet af den gældende definition.



At direktivet fastsætter rammer for den skattemæssige behandling, når transparente selskaber del-

tager i omstruktureringer

I et transparent selskab anses selskabsdeltagerne - og ikke selskabet - i skattemæssig hen-

seende som ejere af selskabets aktiver og passiver. Et transparent selskab beskattes således

ikke som en selvstændig enhed. I stedet beskattes selskabsdeltagerne - som kan være både

personer og selskaber - løbende af indkomsten i selskabet. Eksempelvis er interessentska-

ber og kommanditselskaber efter dansk skatteret transparente.

Der vil kunne opstå situationer, hvor selskaber, der er hjemmehørende i én medlemsstat, anses for

at være selskaber i skattemæssig henseende, mens de i en anden medlemsstat anses for at være

transparente. Problematikken er ikke ny og det har tidligere været uklart, hvordan omstrukturerin-

ger med deltagelse af transparente enheder skulle behandles i henhold til direktivet.

Efter forslaget kan en medlemsstat undlade at anvende direktivets almindelige bestemmelser om

udskydelse af beskatning, når det anser et udenlandsk indskydende selskab som transparent. Der

kan således ske beskatning af kapitalgevinster i forbindelse med sådanne omstruktureringer.

Danmark har dermed eksempelvis mulighed for at beskatte en dansk deltager i et udenlandsk

transparent selskab, hvis det udenlandske selskab tilfører sin virksomhed til et andet ikke-

transparent selskab. Beskatningen vil i så fald svare til beskatningen ved et egentligt salg af virk-

somheden.

Forslaget svarer til gældende dansk ret. Dog er det i Danmark under visse omstændigheder muligt

at omdanne virksomheder uden beskatning, også når et transparent selskab – som et interessent-

skab – indskydes i et dansk ikke-transparent selskab.

Forudsætningen for at gennemføre beskatning er, at den pågældende medlemsstat modregner den

skat, som skulle have være betalt i udlandet, hvis beskatningen havde fundet sted. Hvis selskabet i

udlandet opfattes som et almindeligt selskab i skattemæssig henseende udskydes denne skat imid-

lertid som følge af direktivet. I så fald skal myndighederne i det land, der anser selskabet for

transparent ved beskatningen give nedslag for en ”fiktiv” udenlandsk skat, den udskudte skat, for

at hindre dobbeltbeskatning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det gælder eksempelvis, hvis Danmark anser et selskab i Spanien for transparent i modsætning til

de spanske myndigheder. Spanien vil være afskåret fra at beskatte omstruktureringen som følge af

direktivet, mens Danmark kan beskatte. Normalt ville den danske skat skulle nedsættes med den

betalte spanske skat som følge af omstruktureringen. Da den spanske skat vil blive udløst og betalt

på et senere tidspunkt, må de danske myndigheder tage højde for dette, for at omstruktureringen

ikke bliver beskattet to gange. Det gøres ved at beregne en ”fiktiv” skat.

De danske skatteregler indeholder ikke en sådan bestemmelse. Betydningen af forslaget vurderes

imidlertid at være meget beskedent, dels fordi det er sjældent at sådanne omstruktureringer gen-

nemføres, dels fordi nedslaget for udenlandsk skat kan opnås ved at gennemføre omstrukturerin-

gen som et egentligt salg – og betale den udenlandske skat med det samme.

Beskatning medfører normalt nye skattemæssige værdier. Beskatning med nedslag for ”fiktiv”

skat giver imidlertid ikke et selskab mulighed for at få forhøjet sine skattemæssige værdier i Dan-

mark. Hvis det modtagende selskab er dansk, skal det modtagende selskab anvende de samme

skattemæssige værdier, som gjaldt for den danske selskabsdeltager, som indskyder virksomheden.

I den omvendte situation – hvor et dansk selskab indskyder sin virksomhed i et udenlandsk inte-

ressentskab – kan Danmark efter forslaget beskatte en dansk interessent i det udenlandske inte-

ressentskab på samme måde, som hvis virksomheden var indskudt i et dansk interessentskab.

Derved sker der ingen ændringer i forhold til gældende dansk ret.



At definitionen af aktieombytning ændres, så et selskab, der allerede ejer flertallet af stemmeret-

tighederne i et andet selskab, omfattes af reglerne

Den gældende definition af aktieombytning – både i direktivet og i gældende dansk ret – omfatter

kun aktieombytninger, hvor et selskab erhverver flertallet af stemmerne i et andet selskab. Aktie-

ombytninger, hvor selskabet i forvejen er indehaver af flertallet af stemmerettighederne, er således

ikke omfattet af direktivet i dag. De gældende danske regler giver dog mulighed for at tillade at

sådanne aktieombytninger kan gennemføres skattefrit, hvis et selskab, der har stemmemajoriteten

i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab.

Forslaget indeholder således en lille lempelse i forhold til de gældende regler, idet reglerne om

aktieombytning kan anvendes, selv om selskabet i forvejen er majoritetsaktionær og selv om sel-

skabet ikke erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab.



At direktivet kommer til at omfatte en ny type transaktion, der benævnes delvis spaltning.

Ved en delvis spaltning indskyder et selskab – uden dets opløsning – en eller flere grene af dets

virksomhed til et eller flere eksisterende eller nye selskaber. Denne form for spaltning benævnes

også grenspaltning.

Med forslaget kommer direktivets regler også til at gælde grenspaltninger, hvor det indskydende

selskab bevarer en virksomhedsgren, og hvor dets aktionærer efter en pro rata-regel modtager

aktier i de modtagende selskaber og et kontant vederlag på maksimalt 10 pct. af de modtagne

aktiers nominelle værdi.

I Danmark indførtes der ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 mulighed for at gennemføre en delvis

spaltning med succession efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a. Hermed er det allerede ifølge

dansk ret muligt at gennemføre en skattefri spaltning, hvor det indskydende selskab ikke ophører i

forbindelse med spaltningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets definition af grenspaltning er snævrere end definitionen i gældende dansk ret. Da fusi-

onsdirektivet er et minimumsdirektiv, skal Danmark som minimum tillade udskydning af beskat-

ning ved grenspaltning i de tilfælde, der er omfattet af direktivet. Danmark kan – som det er til-

fældet i dag – have lempeligere regler. Det er således ikke nødvendigt at ændre gældende danske

regler.



At der ikke skal ske beskatning i forbindelse med annulleringen af det modtagende selskabs ejerandele i

det indskydende selskab, hvis det modtagende selskab ejer 10 pct. eller mere af aktiekapitalen i det indskydende

selskab.

Ved en fusion og en (fuldstændig) spaltning ophører det indskydende selskab med at eksistere.

Som følge heraf annulleres eksisterende aktier i det indskydende selskab.

Forslaget indebærer, at kravet til ejerandel - for at der ikke sker beskatning ved annullering af det

modtagende selskabs aktier i det indskydende selskab i forbindelse med en omstrukturering - ned-

sættes fra 25 pct. til 10 pct.

Ifølge dansk ret finder der ikke en kapitalgevinstbeskatning sted i dette tilfælde, uanset hvor stor

det modtagende selskabs ejerandel i det indskydende selskab er, hvorfor ændringen af bestemmel-

sen ikke vil få betydning for dansk lovgivning.



At direktivet indfører særlige bestemmelser om omstilling af grene af virksomheden til datterselskab.

Forslaget medfører, at et fast driftssted kan omdannes til et datterselskab i samme land efter di-

rektivets regler. Den medlemsstat, hvor (moder)selskabet, der ejer det faste driftssted, er belig-

gende, kan i forbindelse hermed alene beskatte (moder)selskabet af det faste driftssteds under-

skud, der tidligere har været fratrukket i (moder)selskabets overskud og som ikke er udlignet af

senere overskud fra det faste driftssted. Forslaget svarer til behandlingen af faste driftssteder be-

liggende i udlandet ved fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver.

Indkomsten fra et fast driftssted bliver normalt beskattet i det land, hvori det er beliggende. Her-

udover bliver indkomsten også medregnet i det land, hvori (moder)selskabet, der ejer det faste

driftssted, er beliggende. Til gengæld gives fradrag (credit) for den skat, der er betalt i udlandet.

Et selskab bliver i modsætning hertil alene beskattet i det land, hvor det er hjemmehørende. Iføl-

ge forslaget vil den medlemsstat, hvor (moder)selskabet er beliggende, således ikke længere kunne

beskatte og give fradrag for skat betalt i udlandet, når det faste driftssted bliver omdannet til et

selskab.

Ved forslaget kan Danmark således miste den fremtidige ret til at beskatte indkomsten af et fast

driftssted, der er beliggende i udlandet. Dog giver direktivet adgang til, at Danmark kan ophørs-

beskatte det faste driftssted, hvis Danmark tillader fradrag for skat, som kunne være pålagt i ud-

landet, hvis udlandet ikke havde været forpligtet til at undlade beskatning i henhold til direktivet.

Hvis det indskydende selskab er dansk, stilles Danmark således på samme måde, som hvis det

faste driftssted var solgt. Derved er den danske beskatningsret beskyttet.



At direktivet omfatter flytning af det europæiske selskabs (SE’s) og det europæiske andelsselskabs

(SCE’s) vedtægtsmæssige hjemsted

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En af de vigtigste forudsætninger for forordningerne om statut for det europæiske selskab (SE) og

statut for det europæiske andelsselskab (SCE) er, at et selskab kan flytte vedtægtsmæssigt hjemsted

uden, at selskabet anses for ophørt i skattemæssig henseende. Som en følge heraf foreslås det, at

direktivet også kan finde anvendelse på situationer, hvor et SE-selskab eller et SCE-selskab flytter

sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Forslaget betyder, at et SE-selskab og et SCE-selskab kan flytte hjemsted, uden at flytningen med-

fører ophørsbeskatning i det land, hvor selskabet tidligere havde hjemsted. Det er dog en forud-

sætning for udskydelse af beskatningen, at selskabets aktiver og passiver tilknyttes et fast driftssted

i den stat, hvor selskabet tidligere var hjemmehørende, således at denne stat bevarer beskatnings-

retten hertil.

Forslaget medfører, at der skal indføres regler på dette område. Hidtil har det ikke været muligt

selskabsretligt at flytte selskabers hjemsted, uden at selskabet blev anset for opløst. Der er derfor

hidtil blevet foretaget ophørsbeskatning af selskaber, der flytter hjemsted.

Subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med subsidaritets- og proportionalitets-

princippet, da forslaget vil styrke det indre markeds funktionsmåde.

Høring

Direktivforslaget har været i ekstern høring.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at et selskab fortsat bør eje 25 pct. af aktiekapita-

len, før selskabet anses som moderselskab i forbindelse med fusionsdirektivet. Herudover

mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at det er væsentligt at få belyst de praktiske kon-

sekvenser af ændringerne i fusionsdirektivet, herunder om der ad denne vej kan opstå nye

”skattehuller”.

Danmarks Rederiforening peger på en række punkter udover de foreslåede, hvor det også ville være

ønskeligt, at direktivet blev ændret. Det ønskes, at formålet med direktivet gøres bredere, og at det i

selve direktivteksten præciseres, at direktivet er et minimumsdirektiv. Det ønskes endvidere, at di-

rektivet ikke giver begrænsninger for størrelsen af en kontant udligningssum, og at direktivets pro

rata-regel for spaltninger fjernes - svarende til, hvad der gælder i Danmark i dag.

Foreningen Registrerede Revisorer går ud fra, at der foretages en gennemgribende analyse af skat-

teunddragelsesmulighederne ved flytning af SE/SCE-selskabers hjemsted fra et land til et andet.

Foreningen foreslår derudover, at Skatteministeriet kigger på mulighederne for at foretage en ob-

jektivering af tilførsel af aktiver, spaltninger og aktieombytninger ved rene danske transaktioner,

hvor både det indskydende og det modtagende selskab er hjemmehørende i Danmark.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har den 10. marts 2004 tilsluttet sig forslaget og dets målsætning med forbe-

hold for visse ændringsforslag.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Gennemførelse af forslaget kræver ændringer af en række skattelove – bl.a. fusionsskatteloven,

aktieavancebeskatningsloven og selskabsskatteloven. Forslagets bestemmelser om den skattemæs-

sige behandling af flytning af hjemsted for SE- og SCE-selskaber skal gennemføres i dansk lov-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

givning senest den 1. januar 2006. Forslagets øvrige bestemmelser skal være gennemført i dansk

lovgivning senest den 1. januar 2007.

Mange af forslagets bestemmelser er allerede gennemført i dansk ret.

Det skønnes ikke, at forslaget vil have væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Muligheden for

flytning af SE- og SCE-selskabers hjemsted uden ophørsbeskatning indebærer en udskydelse af

beskatningen i forhold til gældende regler.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Mange af ændringerne i forslaget er i overensstemmelse med gældende dansk ret og vil forbedre

danske virksomheders muligheder for at gennemføre grænseoverskridende omstruktureringer

uden beskatning.

Det væsentligste effekt af forslaget for erhvervslivet er, at det bliver muligt at flytte det vedtægts-

mæssige hjemsted for SE- og SCE-selskaber uden beskatning. Hermed støttes udbredelsen af

disse selskabsformer i EU. Den øgede fleksibilitet øger det indre markeds funktionsmåde.

Udvidelsen af listen over selskaber, der kan anvende direktivet, udvider mulighederne for at fore-

tage skattefrie grænseoverskridende omstruktureringer og forbedrer dermed de skattemæssige

rammevilkår for erhvervslivet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat vedrørende direktivforslaget blev sendt til Folketingets Europaudvalg den 12. maj

2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Bedre regulering –

Opfølgning på fælles initiativ om reform af regulering

Baggrund og indhold

Det Europæiske Råd (DER) i Lissabon i marts 2000 pålagde Kommissionen, Rådet og medlems-

staterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regulering. Strategien skal ses i sammenhæng

med Lissabon-strategien, hvis formål er at øge vækst og beskæftigelse i EU.

Kommissionen offentliggjorde i juni 2002 en samlet pakke om bedre regulering, som blev fremlagt

på DER Sevilla i juni 2002.

I januar 2004 fremlagde det nuværende samt det foregående og de to kommende EU-

formandskabslande et ”fælles initiativpapir om reform af reguleringen”. Papiret vedrører bl.a. re-

gelforenkling, konsekvensvurdering og måling af de administrative byrder. Indholdet beskrives

nærmere nedenfor.

På DER den 25.-26. marts 2004 blev følgende konkluderet vedr. udvikling af en metode til måling

af de administrative byrder:

En bedre lovgivning både på europæisk og på nationalt plan vil fremme konkurren-

ceevnen og produktiviteten. Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed det initia-

tiv, de fire formandskaber for nylig har taget med henblik på bedre lovgivning, og

opfordrer Rådet til at arbejde videre med et program med tiltag, der kan fremme

initiativet i det kommende år. Det udtrykker tilfredshed med Kommissionens til-

sagn om, i samarbejde med Rådet og Europa-parlamentet inden for rammerne af

den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, yderligere at udbygge den inte-

grerede konsekvensanalyseproces med særlig vægt på forbedring af konkurrence-

evnedimensionen, og om sammen med Rådet at udvikle en metode til måling af de

administrative byrder, der hviler på virksomhederne. Det Europæiske Råd […] ag-

ter at vende tilbage til spørgsmålet om bedre lovgivning på Det Europæiske Råds

møde i november 2004.

I maj 2004 indkaldte det daværende og det nuværende formandskab (Irland og Nederlandene) i

Konkurrenceevnerådets forslag til regelforenkling af eksisterende EU-regulering fra de øvrige med-

lemsstater. Danmark svarede i august 2004 positivt på indkaldelsen og afgav i den forbindelse en

liste med 13 initiativer til EU-forenkling, herunder bl.a. på statistikområdet.

I Konkurrenceevnerådets konklusioner fra møde den 25.-26. november bliver der

udpeget 15 konkrete områder, som Rådet opfordrer Kommissionen til at inkludere i

sit regelforenklingsprogram. Områderne er udvalgt på baggrund af 330 forslag, som

formandskabet modtog fra de øvrige medlemsstater i august-september 2004.

På mødet i ECOFIN den 21. oktober 2004 blev der vedtaget konklusioner vedrørende en metode

til måling af de administrative byrder på EU-niveau. Der blev udtrykt støtte til en metode, der

minder om, men som ikke nødvendigvis er identisk med, Standard Cost Modellen (den danske

AMVAB-metode). På mødet opfordrede man Kommissionen til at iværksætte en række pilotmå-

linger med henblik på at afprøve og tilpasse metoden, så den endelige metode kan vedtages snarest

muligt i 2005. Endelig opfordrede man Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje kvantita-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tive reduktionsmål for de administrative byrder for virksomhederne på udvalgte reguleringsområ-

der.

På DER den 4.-5. november 2004 blev bedre regulering atter drøftet, og det fremgår af konklusio-

nerne, at DER noterede sig, at der var sket gode fremskridt med hensyn til udvikling af en fælles

metode til måling af de administrative byrder og adaptionen af arbejdsmetoder i forbindelse med

regelforenklingsprogrammet i henhold til den interinstitutionelle aftale om bedre regulering. DER

hilste rådskonklusionerne fra ECOFIN den 21. oktober velkommen og noterede sig især støtten til

udviklingen af en fælles metode til at måle de administrative byrder, Kommissionen intention om

at præsentere en meddelelse herom samt iværksættelsen af samarbejde mellem Kommissionen og

medlemsstaterne om pilotprojekter med henblik på en nærmere fastlæggelse af metoden snarest

muligt i 2005. DER opfordrede Kommissionen til at implementere metoden i retningslinierne for

konsekvensvurderinger og arbejdsmetoderne for regelforenkling, når pilotprojekterne var gennem-

ført.

Endvidere hilste DER Kommissionens og Rådets arbejde med prioritering af regelforenklingsom-

råder under hensyntagen til acquis’et velkommen. Kommissionen inviteredes til at inkludere priori-

teterne i sit rullende regelforenklingsprogram.

Bedre regulering er på dagsordenen for ECOFIN’s møde den 7. december 2004. Det forventes, at

formandskabet vil gøre status over de opnåede resultater, og at der eventuelt vil være en drøftelse

af det videre arbejde med bedre regulering under de kommende formandskaber. Det fælles initia-

tivpapir om reform af reguleringen vil kunne danne baggrund for denne diskussion (jf. nedenfor).

Det fælles initiativpapir om reform af reguleringen

’Det fælles initiativpapir om reform af reguleringen’ er et fælles oplæg fra det nuværende, det tidli-

gere og de to kommende EU-formandskaber (Irland, Nederlandene, Luxembourg og Storbritanni-

en), med henblik på at iværksætte en prioriteret og langsigtet indsats om bedre regulering i EU.

Papiret indeholder initiativer, som bl.a. retter sig mod overvågning af fremskridt, regelforenkling

og konsekvensvurderinger. Initiativpapiret bygger i stor udstrækning videre på anbefalinger og ak-

tioner, som indgik i Kommissionens Handlingsplan for Bedre Regulering og Mandelkern-gruppens

rapport (2001).

Tidligere Kommissionsformand Romano Prodi har den 8 marts 2004 afgivet detaljerede kommen-

tarer til de fire ministre omkring det fælles initiativpapir (D2004 94-2114). Generelt udtrykker

Kommissionen en overordnet opbakning til det fælles initiativpapir.

I det følgende omtales de væsentligste forslag i det fælles initiativpapir.

De fire formandskaber lægger op til, at både Konkurrenceevnerådet og ECOFIN gennemgår

fremskridt i forbedringerne af reguleringen som et led i forberedelserne til forårstopmøderne. De

opfordrer Kommissionen til at foreslå indikatorer, som kan måle fremskridtene i reguleringens

kvalitet og forbedring på både Europæisk og medlemsstatsniveau i henhold til den åbne koordina-

tions metode. Der lægges op til, at indikatorerne drøftes med Konkurrenceevnerådet og ECOFIN.

Formandskabslandene opfordrer den nye Kommission til at udnævne en vicepræsident med ek-

splicit ansvar for økonomisk reform, som et led i at styrke fremskridt inden for området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Initiativpapiret opfordrer institutionerne – Rådet, Europa-parlamentet og Kommissionen – til, at

den interinstitutionelle aftale om bedre regulering (IIA) gennemføres effektivt, herunder at Rådet

og Europa-parlamentet justerer deres arbejdsmetoder ved fx at etablere ad hoc strukturer i forbin-

delse med forenkling af lovgivningen.

De fire formandskaber understreger, at styrkelse af kapaciteten til at gennemføre og evaluere vur-

deringerne, kan forbedre kvaliteten af konsekvensvurderinger. Endelig fremføres det, at en stærk

central koordinerende funktion giver de bedste muligheder for, at konsekvensvurderingerne får

den ønskede virkning i beslutningsprocessen.

I forbindelse med Kommissionens årlige udvælgelse af forslag, som skal gennemgå en udvidet

konsekvensvurdering, foreslår de fire formandskaber, at udvælgelsen aftales med Rådet. Det for-

slås, at der foretages en formel kvalitetskontrol af de udvidede konsekvensvurderinger, inden

Kommissionen offentliggør forslaget.

Konsekvensvurderinger bør endvidere danne grundlag for en ’konkurrenceevnetest’ af alle forslag

gennem Konkurrenceevnerådet. Det nærmere indhold i en sådan test er ikke specificeret.

De fire formandskaber foreslår endvidere, at institutionerne – Rådet, Kommissionen og Europa-

parlamentet – gør mere brug af outcome-orienterede reguleringsformer, såsom den ny metode og

princippet om gensidig anerkendelse.

Det anbefales endvidere, at Kommissionen udvider brugen af revisionsklausuler til en væsentlig del

af al ny EU-lovgivning. Formandskabslandene foreslår endvidere, i forlængelse af konklusionerne

fra forårstopmødet 2003, at der så vidt muligt anvendes alternativer til regulering.

De fire formandskaber opfordrer til, at Rådet og Kommissionen udarbejder en tidsplan for en mål-

rettet regelforenklingsproces i 2004-2005, som også vedrører de miljømæssige og sociale områder.

Der lægges op til, at fokus rettes mod de områder, som har størst betydning i forhold til virksom-

hedernes byrder og konkurrenceevnen. Det er formandskabernes overbevisning, at det nuværende

regelforenklingsprogram vil have en positiv betydning, men at fordelene bør maksimeres, herunder

ved at fokusere på de administrative omkostninger og effekten af regulering på konkurrenceevnen.

Med henblik på at forbedre reguleringens kvalitet i medlemsstaterne, foreslår de fire formandska-

ber endelig, at medlemsstaterne iværksætter nationale initiativer til at forbedre reguleringen baseret

på udveksling af bedste praksis, herunder konsekvensvurderingssystemer ved ny lovgivning og

regelforenkling.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det fælles initiativpapir forventes ikke at få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er hensigten at forbedre de lovgivningsmæssige rammevilkår i EU med henblik på at fremme

vækst og beskæftigelse i Europa. En reduktion af de administrative byrder, som pålægges virksom-

hederne via EU-regulering vil medføre positive afledte og strukturelle samfundsøkonomiske kon-

sekvenser for Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Regeringen finder, at sagen er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ingen påvirkning af gældende dansk ret.

Høring

Det fælles initiativ-papir har været sendt i høring i følgegruppen for bedre regulering den 2. april

2004.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. bedre lovgivning har tidligere været forelagt forud for rådsmødet (Indre Marked, For-

bruger, Turisme) den 12. marts 2001 til orientering, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbru-

ger, Turisme) den 26. november 2001 til orientering, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbru-

ger, Turisme) den 21. maj 2002 til orientering, forud for rådsmøde (Generelle anliggender) den 17.

juni 2002 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 30. september 2002 til orien-

tering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002 til orientering, forud

for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 til orientering, forud for rådsmødet (Konkur-

renceevne) den 17. - 18. maj 2004 til orientering og forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) d. 24.

september 2004 til orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) d. 21. oktober 2004 til orientering

og forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) d. 25 – 26. november 2004 til orientering. Folketingets

Europaudvalg modtog tre grundnotater om Kommissionens meddelelser (bedre regulerings-

pakken) den 8. august 2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11:

Forlængelse af mandat for EU Joint

Transfer Pricing Forum

Baggrund og indhold

På ECOFIN den 7. december 2004 ventes EU-landene at støtte Kommissionens beslutning om at

forlænge mandatet for EU Joint Transfer Pricing Forum med to år fra den 1. januar 2005.

Kommissionen foreslog i meddelelsen ”Mod et indre marked uden skattemæssige hindrin-

ger – strategi for et konsolideret selskabsskattegrundlag for virksomheders aktiviteter over-

alt i EU” fra oktober 2001 at etablere et EU Joint Transfer Pricing Forum med deltagelse

af medlemslandene og repræsentanter for virksomhederne.

På et rådsmøde den 11. marts 2002 gav medlemslandene deres støtte til etableringen af forumet.

EU Joint Transfer Pricing Forum har til formål at undersøge mulige – ikke lovgivningsbaserede –

løsninger på praktiske problemer i relation til anvendelsen af regler om transfer pricing og anven-

delsen af voldsgiftskonventionen. EU Joint Transfer Pricing Forum blev etableret i september

2002 med et toårigt mandat. Mandatet er tidligere blevet forlænget til udgangen af 2004.

Subsidiaritetsprincippet

Regeringen vurderer, at sagen er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forlængelsen vil ikke medføre statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.