PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2632 - miljø
Offentligt

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

15962/04 (Presse 357)

(OR. en)

PRESSEMEDDELELSE

2632. samling i Rådet

Miljø

Bruxelles, den 20. december 2004

Formand

Pieter VAN GEEL

Nederlandenes boligminister, minister for fysisk planlægning

og miljøminister

PRESSE

Rue de la Loi 175

B – 1048 BRUXELLES

Tlf.: +32 (0)2 285 8716 / 6319

Fax: +32 (0)2 285 8026

[email protected] http://ue.eu.int/Newsroom

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

Vigtigste resultater af Rådets samling

Rådet vedtog en afgørelse om EU's finansielle bidrag for 2005 til Den Europæiske Udviklingsfond

(EUF) med henblik på at finansiere hjælpeprojekter i Afrika, Vestindien og Stillehavet og medlems-

staternes oversøiske lande og territorier samt en afgørelse om at forlænge et EU-program vedrøren-

de naturkatastrofer til udgangen af 2006.

Rådet vedtog endvidere en fælles holdning vedrørende et udkast til direktiv om badevandskvalite-

ten.

Rådet nåede også til politisk enighed om:

- et udkast til direktiv om batterier og akkumulatorer og brugte batterier og akkumulatorer;

- et udkast til forordning om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til op-

lysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på

miljøområdet på Det Europæiske Fællesskabs institutioner og organer;

- et udkast til afgørelse om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af Århus-konventionen.

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

INDHOLD

DELTAGERE ............................................................................................................................... 5

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

ÅRHUS-KONVENTIONEN........................................................................................................... 7

BATTERIER OG AKKUMULATORER........................................................................................ 9

KEMIKALIER (REACH) ............................................................................................................. 11

GENETISK MODIFICERET RAPSPRODUKT ........................................................................... 13

KLIMAÆNDRINGER ................................................................................................................. 14

LISSABON-STRATEGIEN.......................................................................................................... 18

STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING ......................................................................... 19

FINANSIELT INSTRUMENT FOR MILJØET (LIFE +) ............................................................. 20

UNEP's STYRELSESRÅD ........................................................................................................... 21

HAVMILJØ.................................................................................................................................. 22

EVENTUELT ............................................................................................................................... 25

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

MILJØ

–

Badevand* ......................................................................................................................................................26

EUROPÆISK SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

–

Krisestyringsoperationer - aftale med Bulgarien ...............................................................................................26

Krisestyringsoperationer - aftale med Schweiz .................................................................................................26

Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for

det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int.

Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets

mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til

Pressetjenesten.

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

HANDELSPOLITIK

–

Stålprodukter - Kasakhstan, Rusland og Ukraine..............................................................................................27

UDVIKLINGSPOLITIK

–

Den Europæiske Udviklingsfond – finansielle bidrag for 2005 .........................................................................27

UDVIDELSEN

–

Kroatien - førtiltrædelsesstrategien - finansiel og teknisk bistand......................................................................27

SIKKERHEDSFORSKRIFTER

–

Sikkerhedsinspektionsplan for 2005.................................................................................................................28

CIVILBESKYTTELSE

–

Naturkatastrofer - forlængelse af EU-handlingsprogrammet .............................................................................28

FISKERI

–

Dybhavsarter - nye medlemsstater*..................................................................................................................29

Konventionen om fiskeri i Østersøen og Bælterne - EU-udvidelsen ..................................................................29

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Evelyne HUYTEBROECK

Bruno TOBBACK

Den Tjekkiske Republik:

Libor AMBROZEK

Danmark:

Connie HEDEGAARD

Tyskland:

Jürgen TRITTIN

Estland:

Olavi TAMMEMÄE

Grækenland:

Stavros KALOGIANNIS

Spanien:

Cristina NARBONA RUIZ

Frankrig:

Serge LEPELTIER

Irland:

Dick ROCHE

Italien:

Roberto TORTOLI

Cypern:

Efthymios EFTHYMIOU

Letland:

Raimonds VEJONIS

Litauen:

Arūnas KUNDROTAS

Luxembourg:

Lucien LUX

Ungarn:

Miklós PERSÁNYI

Malta:

George PULLICINO

Nederlandene:

Pieter VAN GEEL

Østrig:

Josef PRÖLL

Polen:

Krysztof SZAMALEK

Minister i regeringen for hovedstadsregionen Bruxelles,

med ansvar for miljø-, energi- og vandressourcepolitik

Minister for miljø og pensioner

Miljøminister

Forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse og reaktor-

sikkerhed

Vicemiljøminister

Statssekretær for miljø, fysisk planlægning og offentlige

arbejder

Miljøminister

Minister for økologi og bæredygtig udvikling

Miljøminister og minister for kultur- og naturarv samt

lokalstyre

Statssekretær for miljø og naturbevaring

Minister for landbrug, naturressourcer og miljø

Miljøminister

Miljøminister og trafikminister

Miljøminister og minister for vandressourcer

Minister for miljø og landdistriktspørgsmål

Statssekretær for boligspørgsmål, fysisk planlægning og

miljøpolitik

Forbundsminister for landbrug og skovbrug, miljø og

vandforvaltning

Statssekretær, Miljøministeriet

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

Portugal:

Luís NOBRE GUEDES

Slovenien:

Janez PODOBNIK

Slovakiet:

Peter STANKO

Finland:

Jan-Erik ENESTAM

Sverige:

Lena SOMMESTAD

Det Forenede Kongerige:

Elliot MORLEY

Miljøminister og minister for fysisk planlægning

Minister for miljø og fysisk planlægning

Statssekretær, Miljøministeriet

Miljøminister

Vicemiljøminister

Kommissionen

Stavros DIMAS

Medlem

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

ÅRHUS-KONVENTIONEN

Rådet nåede til politisk enighed om et udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om an-

vendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i

beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Det Europæ-

iske Fællesskabs institutioner og organer, idet den belgiske og den tyske delegation dog oplyste, at

de henholdsvis ville stemme imod og undlade at stemme.

Rådet nåede endvidere med enstemmighed til politisk enighed om et udkast til afgørelse om indgå-

else, på Den Europæiske Unions vegne, af Århus-konventionen.

Begge tekster vil efter endelig udformning på samtlige fællesskabssprog blive formelt vedtaget på

en kommende samling i Rådet, den første som Rådets fælles holdning og den anden som den ende-

lige tekst.

Det udkast til forordning, der i dag er opnået enighed om, har til formål at gennemføre de forpligtel-

ser, der i henhold til Århus-konventionen påhviler Det Europæiske Fællesskabs institutioner og or-

ganer, navnlig ved:

– at sikre retten til offentlig adgang til miljøoplysninger, som er i fællesskabsinstitutioners eller

-organers besiddelse;

– at sikre, at miljøoplysninger gradvis stilles til rådighed ved hjælp af elektroniske databaser, som

er let tilgængelige for offentligheden;

– at give mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med planer og programmer, der vedrører

miljøet;

– at give adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på fællesskabsplan på visse betin-

gelser.

Rådet blev også orienteret om status i drøftelserne af et forslag til direktiv om adgang til klage og

domstolsprøvelse på miljøområdet.

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

Århus-konventionen, der blev undertegnet af Det Europæiske Fællesskab og et flertal af medlems-

staterne i 1998, består af tre søjler:

– offentlig adgang til miljøoplysninger;

– offentlig deltagelse i beslutningsprocesserne;

– offentlig adgang til klage og domstolsprøvelse.

Det Europæiske Fællesskab har siden 1998 arbejdet på at bringe fællesskabslovgivningen i overens-

stemmelse med kravene i konventionen.

Direktivet om adgang til oplysninger

og direktivet om offentlig deltagelse i forbindelse med visse

planer og programmer

dækker henholdsvis første og anden søjle i konventionen.

Direktiv 2003/4/EF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).

Direktiv 2003/35/EF (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17).

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

BATTERIER OG AKKUMULATORER

Rådet nåede til politisk enighed om et udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om batteri-

er og akkumulatorer og brugte batterier og akkumulatorer

. Den belgiske, græske og irske delega-

tion oplyste, at de ville undlade at stemme, og den italienske delegation tilkendegav, at den ikke var

i stand til at stemme for.

Teksten vil efter endelig udformning på samtlige fællesskabssprog blive vedtaget uden yderligere

debat i form af en fælles holdning på en kommende samling i Rådet.

For så vidt angår de hovedpunkter, der blev behandlet på Rådets samling (nikkel-cadmium-batterier

og indsamlingsmål), er Rådet nået til enighed om:

– et delvist forbud mod bærbare nikkel-cadmium-batterier, som dog ikke omfatter batterier, der

anvendes i: a) medicinsk udstyr; b) nødbelysning og alarmsystemer samt c) batteridrevet hånd-

værktøj. Kommissionen skal imidlertid tage undtagelsen for batteridrevet håndværktøj op til

snarlig revision (senest fire år efter direktivets ikrafttræden). Som følge af forbuddet stilles der

ikke krav til medlemsstaterne om overvågning af affaldsstrømmen;

– indsamlingsmål for bærbare batterier i to trin: 25% af det gennemsnitlige årlige salg, hvilket skal

nås senest fire år efter datoen for direktivets gennemførelse i national ret, stigende til 45% 8 år

efter gennemførelsesdatoen;

– en gennemførelsesperiode på 2 år for medlemsstaterne, således at de nødvendige love og admini-

strative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv kan sættes i kraft.

De miljøhensyn, der skal tages i forbindelse med batterier og akkumulatorer, er navnlig begrundet i

de materialer, de indeholder. De største miljøpåvirkninger opstår i forbindelse med produktion og

affaldshåndtering. Et af Fællesskabets miljømål er at nedbringe mængden af farlige stoffer i affald.

Formålet med direktivet er på den baggrund at nå et højt sundheds- og miljøbeskyttelsesniveau ved

– forbyde markedsføring af visse batterier og akkumulatorer,

– pålægge særskilt indsamling af udtjente batterier og akkumulatorer og således markant nedbringe

den mængde brugte batterier, der sendes til bortskaffelse, og føre mest muligt metalaffald tilbage

til det økonomiske kredsløb.

Kommissionen forelagde sit forslag i november 2003 (15494/03). Europa-Parlamentet afgav sin førstebehand-

lingsudtalelse i april 2004 (8504/04).

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

Med dette direktivudkast undgås forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning, det sikrer endvide-

re et velfungerende indre marked og fjerner hindringer for de frie varebevægelser og konkurrencen i

Fællesskabet.

For at forhindre, at batterier og akkumulatorer ender i miljøet, og for at undgå at skabe forvirring

hos forbrugerne over de forskellige affaldshåndteringskrav, der gælder for forskellige batterier,

gælder direktivudkastet for alle batterier og akkumulatorer, der markedsføres i Fællesskabet.

Direktiv 91/157/EØF, 91/101/EF og 93/86/EØF ophæves ved det foreslåede direktiv og erstattes af

en enkelt retsakt.

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

KEMIKALIER (REACH)

Rådet havde en orienterende debat om et udkast til en forordning og et udkast til et direktiv om re-

gistrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) og om opret-

telse af et europæisk kemikalieagentur.

Debatten tog sigte på at opstille generelle retningslinjer for det videre arbejde. Ved debattens afslut-

ning sammenfattede formandskabet den således:

Med hensyn til den workshop om REACH-konsekvensanalyse, der blev afholdt i Haag den

25.-27. oktober 2004, udtrykte Rådet tilfredshed med konklusionerne og anbefalingerne og

pålagde sine forberedende organer i samarbejde med Kommissionen at tage hensyn hertil

under det fremtidige arbejde. Rådet fremhævede betydningen af at undgå unødvendige dy-

reforsøg og understregede nødvendigheden af at forbedre beskyttelsen af menneskers

sundhed og miljøet, samtidig med at den europæiske kemiske industris, især SMV'ernes,

konkurrenceevne sikres.

Med hensyn til prioritering i registreringen fremhævede Rådet betydningen af at undersøge

yderligere valgmuligheder på dette område, især ved på et tidligt tidspunkt at tage hånd om

særligt problematiske stoffer. Det blev understreget, at det er nødvendigt at undersøge an-

vendelige, omkostningseffektive løsninger med tilstrækkelig fleksibilitet, samtidig med at

registreringsfasen ikke overbelastes, og erhvervslivet får en grad af sikkerhed. På denne

baggrund fandt delegationerne, at det vil være hensigtsmæssigt at undersøge mulighederne

for en eventuel yderligere prioritering i registreringsfasen, der indebærer medtagelse af po-

tentielle PBT'er og vPvB'er.

Rådets noterede sig, at en risikobaseret tilgang, selv om den er vanskelig at anvende på re-

gistrering, måske vil være hensigtsmæssig for de efterfølgende faser af REACH, og at det-

te burde analyseres nærmere. Der var generel enighed om, at der er behov for fleksibilitet,

som skal sikre, at netop identificerede eller nye problemer prioriteres i passende grad i

fremtiden.

Nogle delegationer erkendte behovet for at regulere stoffer i færdigvarer, men der blev ud-

trykt tvivl om anvendeligheden og indvirkningen på konkurrenceevnen af Kommissionens

forslag med hensyn til dette spørgsmål.

Der blev givet udtryk for nogen betænkelighed med hensyn til registreringen af farlige

stoffer, der er beregnet til at blive og/eller sandsynligvis vil blive frigivet fra varer. Det

blev overvejet, om der skulle sættes fokus på varer, der indeholder særligt problematiske

stoffer i de tidlige faser af REACH.

Der blev også givet udtryk for bekymring for varer fremstillet i EU, som vil kunne blive

stillet ringere i konkurrencemæssig henseende end varer, der indføres til EU. Rådet notere-

de sig idéen om professionelle kunders "ret til indsigt" for så vidt angår farlige stoffer i va-

rer, samt en eventuel rolle for agenturet, som kan stille relevant information til rådighed.

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

Rådet pålagde sine forberedende organer at undersøge disse spørgsmål nærmere, og i den forbindel-

se se på både omkostningseffektiviteten og fordelene ved REACH for så vidt angår folkesundheden

og miljøet.

Rådet (miljø) havde allerede en orienterende drøftelse den 28. juni 2004 om nøglespørgsmål med

hensyn til: a) godkendelser og begrænsninger, b) erstatninger og c) sikring af kvaliteten af oplys-

ningerne

I mellemtiden havde Ad hoc-gruppen vedrørende Kemikalier gjort betydelige fremskridt med gen-

nemgangen af forordningsudkastets afsnit I (Generelle spørgsmål), II (Registrering af stoffer) og III

(Datadeling og undgåelse af unødvendige forsøg). Gruppen har hidtil identificeret følgende centrale

punkter, som Rådet skal tage stilling til:

– Konklusioner og anbefalinger fra workshoppen om REACH-konsekvensanalyse

– Obligatorisk deling af andre data end data fra dyreforsøg, aftale om et sæt nøgledata og omkost-

ningsdeling

– Informationskrav for lavvolumenstoffer

– Prioritering i registreringen

– Registrering eller anmeldelse af stoffer i varer

Rådet (konkurrenceevne) drøftede på samlingen den 25.-26. november 2004 først og fremmest de

tre første punkter

Fællesskabets kemikaliepolitik tager sigte på at undgå kemisk forurening af luft, vand, jord og byg-

ninger for at bevare den biologiske mangfoldighed samt forbedre arbejdstagernes og befolkningens

sundhed og sikkerhed. En forbedret kontrol af persistente, bioakkumulerende giftstoffer er af særlig

betydning i den henseende.

Den sigter mod at ramme en følsom balance mellem sundhed og miljøfordele og tage hensyn til be-

hovet for at bevare en konkurrencedygtig, innovativ og jobskabende europæisk industri og et vel-

fungerende indre marked.

For yderligere oplysninger henvises til Kommissionens forslag dok. 15409/03.

Se pressemeddelelse

10746/04.

Se dok.

14226/1/04 REV 1

og pressemeddelelse

14687/04.

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

GENETISK MODIFICERET RAPSPRODUKT

Rådet noterede sig, at der ikke havde kunnet opnås kvalificeret flertal, således at der kunne træffes

afgørelse om Kommissionens forslag om markedsføring af et rapsprodukt (Brassica

napus

L., linje

GT73), der er genetisk modificeret med henblik på tolerance over for herbicidet glyphosat

(12343/04).

Hvis Rådet ikke træffer afgørelse, kan Kommissionen vedtage sit forslag.

Monsanto S.A. har forelagt de nederlandske myndigheder en anmeldelse om markedsføring af et

rapsprodukt (Brassica

napus

L., linje GT73), der er genetisk modificeret med henblik på tolerance

over for herbicidet glyphosat.

I februar 2004 afgav Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet en udtalelse, hvori det konklude-

res, at

Brassica napus

L., linje GT73 er sikker for mennesker og dyr og, i forbindelse med den på-

tænkte anvendelse, for miljøet. Den fandt endvidere, at tilladelsesindehaverens overvågningsplan

var fyldestgørende for de påtænkte anvendelser af GT73-raps.

I juni 2004 forelagde Kommissionen forskriftsudvalget

et udkast til beslutning om tilladelse til

markedsføring af produktet i Fællesskabet. Udvalget var dog ude af stand til at afgive udtalelse, da

der ikke kunne opnås kvalificeret flertal.

Kommissionen forelagde derfor i overensstemmelse med udvalgsproceduren

et forslag til Rådets

beslutning, hvorefter Rådet havde tre måneder til at træffe afgørelse

. Der kræves kvalificeret flertal

i Rådet for at vedtage eller forkaste Kommissionens forslag. Hvis Rådet ikke træffer afgørelse, skal

retsakten vedtages af Kommissionen.

Se http://www.efsa.eu.int

Nedsat i henhold til artikel 30 i direktiv 2001/18/EF.

Se artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23).

Forslaget var dateret den 9. september 2004, men samtlige sprogudgaver forelå først den 26. oktober 2004.

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

KLIMAÆNDRINGER

Rådet vedtog følgende konklusioner vedrørende

Klimaændringer: Mellem- og langsigtede strategi-

er:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

SER MED TILFREDSHED på udfaldet af tiende partskonference under De Forenede Na-

tioners rammekonvention om klimaændringer (i det følgende benævnt "konventionen") i

Buenos Aires, herunder arbejdsprogrammet fra Buenos Aires om tilpasning og modforan-

staltninger samt den vigtige beslutning om at indlede en dialog mellem alle parterne næste

år om den nuværende og fremtidige indsats med hensyn til tilpasning og afbødende foran-

staltninger i forbindelse med klimaændringer; SER FREM TIL at gå ind i denne dialog

sammen med alle parter i konventionen og bekræfter på ny sin støtte til den fortsatte be-

kæmpelse af klimaændringer i henhold til konventionen og Kyoto-protokollen for at nå

konventionens endelige mål.

ANERKENDER, at klimaændringer er en af menneskehedens største udfordringer, der

sandsynligvis vil få betydelige negative, globale miljømæssige, økonomiske og sociale

konsekvenser og ventes at få en negativ indvirkning på bæredygtig udvikling og millioner

af menneskers levebrød over hele verden; BEKRÆFTER PÅ NY, at for at nå det endelige

mål, som er at forhindre farlig antropogen indvirkning på klimasystemet, må den globale

gennemsnitlige overfladetemperatur årligt højst stige til 2 ºC over det førindustrielle ni-

veau; PÅPEGER, at Kyoto-protokollen er et vigtigt første skridt i forbindelse med den

globale kamp mod klimaændringer; FREMHÆVER resultaterne i tredje vurderingsrapport

fra IPCC om, at det er nødvendigt at tage flere betydelige skridt for at mindske drivhusgas-

emissioner og begrænse de negative virkninger af klimaændringer.

NOTERER sig, at der eksisterer videnskabelig usikkerhed med hensyn til at omsætte en

temperaturstigning på 2 ºC til koncentrationer af drivhusgasser og udledninger; ERKEN-

DER imidlertid, at ny videnskabelig forskning og det arbejde, der er gennemført i IPCC,

viser, at det er usandsynligt, at en stabilisering af koncentrationerne af drivhusgasser på

over 550 ppmv CO2-ækvivalenter ville være i overensstemmelse med opfyldelsen af det

langsigtede mål på 2 ºC, og at der for at have en rimelig mulighed for at begrænse den glo-

bale opvarmning til højst 2 ºC kan være behov for en stabilisering af koncentrationerne på

langt under 550 ppmv CO2-ækvivalenter; NOTERER SIG, at hvis det skal være muligt at

opfylde dette langsigtede mål vedrørende temperatur, skal de globale drivhusgasemissioner

toppe inden for de næste to årtier, efterfulgt af betydelige reduktioner på mindst 15% og

måske helt op til 50% inden 2050 i forhold til 1990-niveauerne.

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

UNDERSTREGER, at klimaændringer er en global udfordring, der kræver et omfattende

og globalt svar; BEKRÆFTER PÅ NY, at der som led i FN's klimaændringsproces hurtigt

skal indledes overvejelser om rammerne efter 2012; SER FREM TIL at gå ind i en fælles

og åben dialog om yderligere tiltag i 2005 med alle parter i UNFCCC; FREMHÆVER, at

det inden for rammerne af en samlet aftale er rede til at forpligte sig til at yde sin del af den

nødvendige globale begrænsningsindsats.

ERKENDER, at vort samfunds, og ikke mindst erhvervslivets, beslutningstagning kræver

et langsigtet, globalt politisk perspektiv, der kan vejlede investorerne, give retningslinjer

for udviklingen af passende lovgivningsmæssige bestemmelser samt stimulere investerin-

gerne i teknologisk udvikling og udbredelse; NOTERER SIG, at det med henblik på den

påkrævede globale emissionsbegrænsning, og hvis der tages højde for en stigning i de sam-

lede emissioner af drivhusgasser fra udviklingslande, der arbejder hen imod opfyldelsen af

målene om bæredygtig udvikling, er nødvendigt, at alle de udviklede lande, i overensstem-

melse med princippet om fælles men differentierede ansvarsområder og respektive kapaci-

teter, styrker reduktionsindsatsen væsentligt på mellemlang sigt for at være i stand til at ta-

ge en sådan langsigtet udfordring vedrørende emissionsreduktion op; FREMHÆVER, at

der er behov for at foreslå mellem- og langsigtede strategier, herunder mål, på samlingen i

Rådet (miljø) i marts 2005 som et bidrag til Det Europæiske Råds overvejelser på forårs-

mødet i 2005 vedrørende dette spørgsmål under hensyntagen til Kommissionens cost-

benefit-rapport.

ERKENDER, at en global tilgang bør indebære en bred deltagelse af lande for således at

nå frem til en ordning efter 2012, der er miljøeffektiv, økonomisk effektiv og socialt ret-

færdig, og som tager hensyn til fælles men differentierede ansvarsområder og respektive

kapaciteter; FREMHÆVER, at industrilandene fortsat bør tage føringen med hensyn til at

begrænse drivhusgasemissioner; UNDERSTREGER, at EU allerede er ved at implemente-

re Kyoto-protokollen, og OPFORDRER INDTRÆNGENDE de udviklede lande, der ikke

agter at ratificere Kyoto-protokollen, til at gøre en tilsvarende indsats i den første forplig-

telsesperiode og tage konstruktivt del i de fælles overvejelser om de næste skridt efter

2012.

ERKENDER, at udviklingslandene allerede har truffet foranstaltninger til at begrænse

drivhusgasemissioner; NOTERER SIG, at der for at stabilisere globale drivhusgasemissio-

ner inden to årtier og derefter reducere dem også kræves øgede foranstaltninger fra udvik-

lingslandenes side for at begrænse deres emissioner, herunder politikker til forbedring af

energieffektiviteten; ERKENDER, at disse foranstaltninger bør være forenelige med bære-

dygtig økonomisk og social udvikling samt fattigdomsudryddelse, der er udviklingslande-

nes nøgleprioriteter, og at der skal tages fuldt hensyn til specifikke behov og særlige for-

hold i udviklingslandene, navnlig i de mindst udviklede lande (LDC); UNDERSTREGER

betydningen af at indarbejde klimaændringshensyn i fattigdomsreduktionsstrategier og na-

tionale strategier for bæredygtig udvikling.

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

OPFORDRER PARTERNE til at udforske nye tilgange til differentiering mellem parterne

inden for retfærdige og fleksible rammer, der giver mulighed for at udvide og uddybe par-

ternes bidrag til begrænsning af klimaændringerne, i overensstemmelse med princippet om

fælles men differentierede ansvarsområder og respektive kapaciteter; FREMHÆVER, at en

sådan global tilgang kunne understøtte opfyldelsen af andre politiske mål på området bæ-

redygtig udvikling og føre til en udvidelse af samarbejdet til at omfatte andre områder, så-

som teknologioverførsel, energiforsyningssikkerhed samt reduktion af lokal luftforurening.

BEKRÆFTER PÅ NY sin støtte til den fortsatte bekæmpelse af klimaændringer i henhold

til konventionen og Kyoto-protokollen; FREMHÆVER sit ønske om snarlige drøftelser

med alle parter vedrørende en fremtidig klimaændringsordning, der bør udarbejdes på en

sammenhængende måde, idet der tages hensyn til alle vigtige drivhusgasser, sektorer og

begrænsningsmuligheder, herunder emissioner fra international luftfart og søtransport;

NOTERER sig, at der bør tages hensyn til den rolle, som aktiviteterne i forbindelse med

arealudnyttelse, ændringer i arealudnyttelsen og skovbrug spiller; UNDERSTREGER den

afgørende rolle, som de metodologiske regler i henhold til konventionen og protokollen

spiller; UNDERSTREGER betydningen af at anvende værktøjer, såsom handel med emis-

sionsrettigheder og projektbaserede mekanismer efter 2012 inden for globale rammer, som

et middel til at opnå omkostningseffektive emissionsreduktioner og for at støtte bæredygtig

udvikling i udviklingslandene, idet kontinuiteten i de projekter, der er gennemført i løbet af

den første Kyoto-forpligtelsesperiode, sikres.

ERKENDER, at der er behov for supplerende politikker, der tager sigte på at nå frem til en

økonomi med lav drivhusgasemission, og derved forbedre konkurrenceevnen, f.eks. ved

opbygning af konkurrencefordele i forbindelse med nye teknologier; ANERKENDER be-

hovet for en yderligere forbedring af energieffektiviteten, hvor det er relevant ved at for-

bedre standarderne; UNDERSTREGER behovet for væsentligt at styrke investeringerne i

forskning og udvikling for så vidt angår energiteknologier med lav kulstofemission, bl.a. i

forbindelse med energieffektivitet samt vedvarende energi og udbredelse af eksisterende

og nye teknologier; UNDERSTREGER også den rolle, som det fremtidige EU-ramme-

program for teknologisk forskning 2007-2013 spiller i den forbindelse; SER MED TIL-

FREDSHED på den proces, der tager sigte på at udvikle en strategi for, hvordan tidsplanen

for vedvarende energi på mellemlang og lang sigt skal gribes an efter 2010, jf. konklusio-

nerne fra Rådet (energi) fra november 2004; ANERKENDER, at Cardiff-processen skal

følges yderligere op, navnlig med hensyn til integreringen af klimahensyn på andre poli-

tikområder, da der derved ofte opnås tilknyttede fordele; UNDERSTREGER sine bekym-

ringer med hensyn til stigningen i emissionerne fra transportsektoren; VÆRDSÆTTER bi-

dragene fra andre rådssammensætninger til integreringen af klimahensyn på andre politik-

områder; FREMHÆVER, at det har til hensigt yderligere at udvikle Den Europæiske

Unions ordning for handel med emissioner (EYETS), og SER i den forbindelse FREM TIL

den første revision af ordningen i 2006; MINDER OM, at det har til hensigt at overveje at

etablere forbindelser med andre ordninger for handel med emissioner med henblik på at

udvikle et effektivt globalt emissionshandelsmarked; ANMODER Europa-Kommissionen

om at udvikle strategiske rammer for klimapolitiske foranstaltninger og teknologier (fjer-

nelse af barrierer) inden for rammerne af ECCP, bl.a. med udgangspunkt i Kommissionens

cost-benefit-rapport, som Det Europæiske Råd anmodede om på sit forårsmøde i 2004, for

at give mulighed for beslutningstagning om midlerne til at nå et fremtidigt EU-mål.

10.

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

11.

GENTAGER, at begrænsning af klimaændringer er en hjørnesten i de nuværende og frem-

tidige politikker vedrørende klimaændringer, og at tilpasning til klimaændringer er et nød-

vendigt supplement til disse politikker, da klimaændringer allerede forekommer; GEN-

TAGER, at selv med betydelige emissionsreduktioner i de kommende årtier må samfunde-

ne i udviklingslandene og de udviklede lande forberede sig på og tilpasse sig til følgerne af

nogle uundgåelige klimaændringer; NOTERER SIG, at en udskydelse af begrænsningen

vil øge behovet for tilpasning eller endda kan gøre den umulig, f.eks. i tilfælde af hurtige,

ikke-lineære forandringer; UNDERSTREGER, at gennemførligheden af tilpasningsstrate-

gierne i vidt omfang afhænger af niveauet for begrænsningen; GENTAGER, at indarbejd-

ning af hensynet til klimarisici i fattigdomsreduktionsstrategier og nationale strategier for

bæredygtig udvikling er nøglen til en minimering af udviklingslandenes sårbarhed over for

klimaændringer; UNDERSTREGER, at virkningerne af klimaændringer skal begrænses

for at støtte de nationale og internationale bestræbelser på at nå årtusindudviklingsmålene

og målene i Johannesburg-gennemførelsesplanen; UNDERSTREGER den betydning, som

EU's handlingsplan vedrørende klimaændring og udviklingssamarbejde, som Rådet vedtog

i november 2004, har for at nå disse mål; UNDERSTREGER, at der er behov for yderlige-

re at udvikle synergier mellem Rio-konventionerne og de øvrige multilaterale miljøaftaler.

UNDERSTREGER, at imødegåelsen af klimaændringer medfører omkostninger, men også

giver mulighed for og incitamenter til innovation, der understøtter Lissabon-dagsordenens

mål for økonomisk vækst, fuld beskæftigelse og bæredygtig udvikling; NOTERER SIG, at

en bredere deltagelse i bestræbelserne på at reducere drivhusgasemissioner er nødvendig

for at nå miljømålet og vil bidrage til at begrænse de omkostninger, der er forbundet med

den økonomiske tilpasning, og undgå konkurrenceforvridning; FREMHÆVER, at når om-

kostninger og fordele i forbindelse med de fremtidige politikker vedrørende klimaændrin-

ger skal evalueres, er det af afgørende betydning, at de monetære, ikke-monetære og ikke-

materielle aspekter af politikkerne vedrørende klimaændringer medtages i både omkost-

ningerne ved handling (idet der tages hensyn til aspekter såsom teknologisk udvikling, re-

duktionspotentiale samt forbrugsmønstre) og omkostningerne ved manglende handling (så-

som skader forårsaget ved hyppigere forekommende ekstreme vejrforhold, risiko for plud-

selige klimaændringer, tab af biodiversitet, irreversible følger, sociale og sikkerhedsmæs-

sige aspekter samt konsekvenser for andre regioner, og positive følger, såsom tilknyttede

fordele og bidrag fra teknologisk innovation til konkurrenceevne og økonomisk vækst);

SER FREM TIL Kommissionens cost-benefit-rapport med henblik på overvejelserne om

mellem- og langsigtede strategier for emissionsreduktion, herunder mål, på Det Europæi-

ske Råds forårsmøde i 2005."

12.

Rådets konklusioner er tænkt som et bidrag til Det Europæiske Råds møde i marts 2005.

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

LISSABON-STRATEGIEN

Rådet havde en indgående drøftelse om forberedelserne til midtvejsrevisionen af Lissabon-

strategien, især med hensyn til miljøaspekterne, på grundlag rapporten fra gruppen på højt plan

("Kok-rapporten"). Det erkendte, at der er behov for at fortsætte drøftelserne om dette emne under

det næste formandskab.

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Rådets vedtog følgende konklusioner om revisionen af EU's strategi for bæredygtig udvikling:

"RÅDET

MINDER OM, at EU's strategi for bæredygtig udvikling (EU-SDS) blev vedtaget på Det Europæi-

ske Råds møde i Göteborg i 2001, GENTAGER sin ambition om at opnå en bedre livskvalitet for

alle, nu og for de kommende generationer, ved at sikre, at økonomisk vækst, miljøkvalitet og social

samhørighed går hånd i hånd, og UNDERSTREGER, at EU-SDS står ved magt og indeholder vej-

ledende principper for alle EU-politikkerne; FINDER, at EU-SDS dels bør ajourføres og revideres

især under hensyn til den seneste udvikling på EU- og globalt plan i forbindelse med bæredygtig

udvikling og dels bør udsende en stærk og attraktiv vision for samfundet som helhed ved, at de for-

skellige aspekter af EU-SDS bliver samlet;

MINDER OM konklusionerne fra samlingen i marts 2004 i Rådet (miljø), UNDERSTREGER, at en

revideret EU-SDS bl.a. bør omfatte passende mål, behandle generationsaspektet, indeholde den eks-

terne dimension bæredygtig udvikling, styrke synergien mellem de tre søjler i bæredygtig udvikling,

i højere grad integrere miljøet i de andre politikområder (Cardiff) og styrke synergien mellem

Lissabon-processen og EU-SDS, således at disse strategier kommer til at støtte hinanden mere, og

UNDERSTREGER, at en revideret EU-SDS skal opfylde de skitserede forventninger;

MINDER OM konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Göteborg om, at Det Europæiske

Råd vil gøre status over udviklingen og gennemførelsen af strategien på sine årlige forårsmøder og

om nødvendigt udstikke retningslinjer for politikker til fremme af bæredygtig udvikling;

OPFORDRER Kommissionen til i god tid før Det Europæiske Råds forårsmøde i 2005 at fremlæg-

en omfattende status over fremskridtene med gennemførelsen af EU-SDS siden Göteborg, her-

under den eksterne dimension

en analyse af de vigtigste resultater af den offentlige høring

valgmuligheder med hensyn til politikker for en revideret EU-SDS;

OPFORDRER Det Europæiske Råd til på forårsmødet i 2005 at udstikke politiske retningslinjer for

revisionen af EU-SDS med henblik på allerede at vedtage en revideret strategi på et senere møde i

Det Europæiske Råd i 2005."

Rådets konklusioner er tænkt som et bidrag til Det Europæiske Råd.

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

FINANSIELT INSTRUMENT FOR MILJØET (LIFE +)

Rådet havde en foreløbig udveksling af synspunkter om det nyligt fremsatte forslag til forordning

om det finansielle instrument for miljøet (Life+) på grundlag af formandskabets diskussionsoplæg

(15554/04).

Drøftelserne satte især fokus på følgende spørgsmål:

– Den nye Life+ ordning som et politisk støtte-instrument

– Den foreslåede programmeringstilgang

– Emner og aktioner, der vil kunne opnå støtte i henhold til den foreslåede Life+-forordning

– Budgettet for Life+.

Udvekslingen af synspunkter vil danne grundlag for den fortsatte gennemgang af spørgsmålet. Den

viste, at der, selv om der er enighed om behovet for et specifikt finansielt instrument for miljøet

som supplement til finansieringen af de miljøforanstaltninger, der er til rådighed under andre finan-

sielle instrumenter inden for Fællesskabet, er forskellige meninger om prioriteterne for Life+-

instrumentet, og om, hvordan det bør fungere.

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

UNEP's STYRELSESRÅD

Rådet drøftede forberedelsen af mødet i Styrelsesrådet for De Forenede Nationers Miljøprogram

(UNEP), der afholdes i februar 2005 med deltagelse af UNEP's eksekutivdirektør Klaus Töpfer.

Hensigten med denne udveksling af synspunkter var at nå frem til politiske retningslinjer for yderli-

gere drøftelser i EU med henblik på det kommende møde UNEP's Styrelsesråd og topmødet til gen-

nemgang af årtusindudviklingsmålene næste år.

Drøftelserne satte især fokus på følgende spørgsmål:

– synergi mellem Johannesburg-målene og gennemførelsen af årtusindmålene (jf.

nedenfor);

– styrkelse af miljødimensionen i alle årtusindudviklingsmålene i politikformuleringen og gennem-

førelsen inden for FN-systemet, for således at styrke sammenhængen mellem miljø og udvikling;

– mere effektiv bevarelse af de fælles naturrigdomme (f.eks. luft og vandreserver) også med hen-

blik på at bidrage til fred og sikkerhed;

– forbedring af forvaltningen af miljøet på globalt plan, bl.a. gennem en styrkelse af UNEP.

De fremskridt, der er gjort med hensyn til opfylde årtusindudviklingsmålene, vil blive gennemgået

på topmødet til gennemgang af årtusindudviklingsmålene, der er et plenarmøde på højt plan som

start på FN's Generalforsamling i 2005. UNEP bør komme med miljøbidrag til gennemgangen i

2005. I den forbindelse opfordrede EU UNEP's eksekutivdirektør til at forelægge en rapport for

UNEP's Styrelsesråd.

Formandskabet for Rådet understregede i sin sammenfatning af drøftelserne, at det er nødvendigt

med en fælles indsats for at støtte og fremme opfyldelsen af forpligtelserne fra verdenstopmødet i

Johannesburg om bæredygtig udvikling (f.eks. med hensyn til bæredygtigt forbrug og bæredygtig

produktion, biodiversitet, vand og sanitet, vedvarende energi og kemikalier) og af de tilsagn, der

følger af årtusinderklæringen fra 2000.

Fælles bestræbelser bør bidrage til at nå FN's årtusindudviklingsmål nr. 7 om miljøbæredygtighed

og til at fremme miljødimensionen i andre miljøudviklingsmål som f.eks. udryddelse af fattigdom

og ekstrem sult.

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

HAVMILJØ

Rådet vedtog følgende konklusioner om

beskyttelse og bevarelse af havmiljøet:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

NOTERER SIG Rådets konklusioner af 4. marts 2003 og gennemførelsesplanen fra Ver-

denstopmødet i 2002 om bæredygtig udvikling for så vidt angår beskyttelse og bevarelse af

havmiljøet samt arbejdsprogrammet om havområders og kystfarvandes biologiske mang-

foldighed under FN-konventionen om biologisk mangfoldighed,

UNDERSTREGER vigtigheden af at nå frem til en balance mellem bæredygtig udnyttelse,

beskyttelse og bevarelse af havmiljøet,

NOTERER SIG, at Kommissionen agter at forelægge en grønbog om havpolitikken, og

FREMHÆVER derfor dels behovet for synergi mellem en sådan grønbog og temastrategi-

en for beskyttelse og bevarelse af havmiljøet dels behovet for at tage mere hensyn til vig-

tigheden af en højere grad af integration af og sammenhæng mellem de enkelte politikker

af relevans for havmiljøet, hvilket er en nødvendighed på alle forvaltningsniveauer og i

forbindelse med alle programmer og aktiviteter, der har indflydelse på havmiljøet,

NOTERER SIG MED TILFREDSHED resultaterne af anden stakeholder-konference, som

det nederlandske formandskab og Kommissionen afholdt i dagene 10.-12. november 2004 i

Rotterdam for at fremme og sikre en bred stakeholder-involvering i processen med færdig-

gørelse af strategien og for at give input til yderligere udvikling af strategien på regionalt

plan, og NOTERER SIG, at konferencen generelt støtter processen og den linje, der er lagt,

og at resultaterne vil være et godt grundlag for færdiggørelsen af strategien,

OPFORDRER Kommissionen til at bygge på resultaterne af konferencen, når den færdig-

gør strategien, og fremhæver vigtigheden af (nye) aspekter såsom:

– at forståelsen af klimaændring er i stadig udvikling, og at dette aspekt godt kan gå hen

og blive dominerende,

– at det er nødvendigt at være mere opmærksom på bl.a. følgerne af forurening fra land-

baserede kilder, navnlig med hensyn til forsuring og eutrofiering, fritid og turisme samt

undervandsstøj,

– at det er vigtigt at støtte videnskabelig forskning og have fuld adgang til videnskabelige

data,

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

– at der er en miljøpåvirkning fra skibsfarten, og at den fortsatte udvikling vedrører en

række aspekter samtidig (f.eks. på grund af ballastvand, affald fra skibe samt luftforure-

ning),

– at ophugning af skibe ikke bør være forurenende,

– at det er nødvendigt at indføre en økosystemtilgang i forvaltningen af menneskelige

aktiviteter i havmiljøet,

– at det er nødvendigt at integrere de nuværende og fremtidige sociale og økonomiske

dimensioner af gennemførelsen af den marine strategi,

ERKENDER, at de regionale søfarts- og fiskeriorganisationer og andre relevante aktører

har en vigtig rolle at spille i forbindelse med yderligere udvikling af strategien på regionalt

plan, og at en regional tilgang til gennemførelsen af strategien er afgørende af hensyn til de

regionale forskelle, og NOTEREDE SIG MED TILFREDSHED rammerne for udvikling

af regionale gennemførelsesplaner for strategien, herunder processen for udpegelse af øko-

regioner som det geografiske grundlag for disse planer,

UNDERSTREGER, at det med henblik på yderligere udvikling og gennemførelse af stra-

tegien bliver afgørende,

– at tredjelande, der grænser op til regionale europæiske farvande deler den fælles opfat-

telse af strategien, herunder dens principper og mål og målsætninger i relation hertil, og

aktivt deltager i strategiens udvikling og deler ansvaret for dens gennemførelse,

– at man så vidt muligt udnytter det arbejde, der er gjort, og resultaterne af gennemførel-

sen af gældende EU-ret, herunder bl.a. rammedirektivet om vand og naturtypedirektivet,

– at den rette vej frem med hensyn til udvikling og gennemførelse af strategien er den

gennemsigtighed og åbenhed, der har karakteriseret processen hidtil,

– at man erkender og udnytter befolkningens opmærksomhed samt kommunikation og

undervisning som vigtige elementer for udvikling og gennemførelse af strategien,

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

– at man når frem til ejerskab og langsigtet politisk engagement for at nå strategiens mål

og målsætninger,

– at man prioriterer rigtigt i forhold til de nødvendige midler,

NOTERER SIG MED TILFREDSHED, at Kommissionen agter at fremme

temastrategien

for beskyttelse og bevarelse af det europæiske havmiljø

inden for tidsrammen i sjette mil-

jøhandlingsprogram og OPFORDRER Kommissionen til - som en del af strategien - at

sørge for en fleksibel mekanisme, der gør det muligt at tage hensyn til fremtidig viden og

udvikling på området beskyttelse, bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havmiljøet."

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

EVENTUELT

Rådet blev endvidere orienteret om følgende punkter:

– En strategi for kviksølv

– Konferencer tilrettelagt af det nederlandske formandskab (16048/04).

Legionella i Europa

Exploring New Approaches in regulating industrial installations (ENAP)

Møde på højt plan vedrørende "Energy in motion"

25 år med direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle

Konference om "Strategy for Earth"

Konference om "Handlingsplanen for miljø og sundhed" (Budapest)

– Kommende temastrategier

– Drivhusgasemissioner fra luftfart

(15986/04)

– Møde på højt plan for miljø- og undervisningsministerierne, tilrettelagt af EØF-FN og UNESCO

(den 17.-18. marts 2005 i Vilnius)

(16005/04)

– Forvaltning af bioaffald

(16127/04).

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

MILJØ

Badevand*

Rådet vedtog en fælles holdning om et udkast til direktiv om badevandskvalitet (12884/04). Den

fælles holdning vil blive forelagt Europa-Parlamentet til andenbehandling som led i fælles beslut-

ningsprocedure.

Direktivudkastet har til formål at øge beskyttelsen af folkesundheden gennem en skærpelse af stan-

darderne for badevandskvaliteten og sikre omfattende informering af offentligheden herom samt

omfattende og moderne forvaltningsforanstaltninger. Det træder i stedet for direktiv 76/160/EØF

afspejler den videnskabelige viden, der er opnået siden 1976, og supplerer direktiv 2000/60/EF

, det

såkaldte rammedirektiv for vand.

Nærmere oplysninger findes i pressemeddelelse 10746/04.

EUROPÆISK SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK

Krisestyringsoperationer - aftale med Bulgarien

Rådet vedtog en afgørelse om indgåelse af en aftale med Bulgarien om rammerne for Bulgariens

deltagelse i Den Europæiske Unions militære og civile krisestyringsoperationer

(15449/04).

Krisestyringsoperationer - aftale med Schweiz

Rådet vedtog en afgørelse om indgåelse af en aftale med Schweiz om Schweitzs deltagelse i Den

Europæiske Unions militære krisestyringsoperation i Bosnien-Hercegovina (operation Althea)

(15653/04).

EFT L 31 af 5.2.1976, s. 1.

EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

HANDELSPOLITIK

Stålprodukter - Kasakhstan, Rusland og Ukraine

Rådet vedtog forordninger om fastsættelse af kvantitative lofter for 2005 for handel med visse stål-

produkter mellem Fællesskabet og Kasakhstan, Rusland og Ukraine

(14052/04, 14148/04,

14134/04).

I forordningerne fastsættes kvantitative lofter for 2005 på samme niveau som i 2004, idet der dog

tages hensyn til udvidelsen af EU den 1. maj 2004, indtil de nye bilaterale aftaler om stålprodukter,

som for øjeblikkes forhandles med hver af de tre berørte lande, træder i kraft. Forordningerne vil

automatisk blive ophævet, når de nye aftaler træder i kraft.

UDVIKLINGSPOLITIK

Den Europæiske Udviklingsfond – finansielle bidrag for 2005

Rådet vedtog en beslutning om fastsættelse af de finansielle bidrag for 2005 til Den Europæiske

Udviklingsfond (EUF) med henblik på finansiering af bistandsprojekter i Afrika, Vestindien og

Stillehavet og medlemsstaternes oversøiske lande og territorier.

Rådet vedtog også en beslutning om fastsættelse af bidrag til første tranche (15305/04).

De samlede bidrag, der vil blive overført til Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank i

2005 som led i EUF-bistandsaktioner andrager 2,78 mia. EUR, hvoraf 1 420 mio. EUR overføres

under første tranche.

Bilaget til

15712/04

indeholder en tabel, der viser alle tre trancher for 2005, som de 15 medlems-

stater inden udvidelsen skal indbetale.

UDVIDELSEN

Kroatien - førtiltrædelsesstrategien - finansiel og teknisk bistand

Rådet vedtog en forordning om øget finansiel og teknisk bistand til Kroatien som led i førtiltrædel-

sesstrategien

(15655/04).

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

Kroatien blev et EU-kandidatland i juni 2004 på baggrund af ansøgningen fra marts 2001. For at

hjælpe Kroatien med at gennemføre de reformer, der er påkrævet for at kunne opfylde kriterierne

for tiltrædelse af Den Europæiske Union, medtages Kroatien i forordningen som modtagerland

under følgende EU-programmer:

– Phare, der hovedsagelig støtter institutionsopbygning (forordning nr. 3906/1989)

– ISPA, der er bestemt til udvikling af energi- og transportinfrastrukturer (forordning

nr. 1267/1999)

– SAPARD, der vedrører støtte til udvikling af landbrug og landdistrikter (forordning

nr. 1268/1999).

Forordningen forlænger også den bistand, der siden 2000 er ydet Kroatien som led i projekter med

en regional dimension under CARD-programmet, til 2005.

SIKKERHEDSFORSKRIFTER

Sikkerhedsinspektionsplan for 2005

Rådet vedtog den årlige EU-inspektionsplan for 2005, der er udarbejdet af Generalsekretariatet for

Rådets Sikkerhedskontor på baggrund af retningslinjer, som Rådets Sikkerhedsudvalg har fastlagt i

henhold til Rådets sikkerhedsforskrifter.

CIVILBESKYTTELSE

Naturkatastrofer - forlængelse af EU-handlingsprogrammet

Rådet vedtog en beslutning om at forlænge EU-handlingsprogrammet vedrørende naturkatastrofer

indtil udgangen af 2006

(15276/04).

Denne beslutning vil gøre det muligt at videreføre fællesskabsforanstaltninger inden for civilbeskyt-

telse, f.eks. efter oversvømmelserne i Central- og Østeuropa i sommeren 2002, Prestige-ulykken i

Spanien i november 2002 og hedebølgen og de omfattende skovbrande i Sydeuropa i sommeren

2003.

Budgettet for gennemførelse af programmet er på 4 mio. EUR for 2005 og 2006. Siden programmet

blev oprettet i 2000, er der frem til udgangen af 2004 brugt 7,5 mio. EUR.

15962/04 (Presse 357)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20.XII.2004

FISKERI

Dybhavsarter - nye medlemsstater*

Rådet vedtog en forordning om fiskerimuligheder for dybhavsarter for nye EU-medlemsstater for at

tage hensyn til deres tiltrædelse i maj 2004

(15233/04 og 15502/04 ADD1).

Forordningen, der ændrer Rådets forordning 2347/02, indebærer en forhøjelse af fangsterne af:

– sort sabelfisk med 243 tons ud af en samlet mængde på 3353 i stedet for 3219, som tildeles

Estland (32), Letland (207), Litauen (2) og Polen (2) (for område V, VI, VII og XII);

– langhaler med 230 tons ud af en samlet mængde på 5336 i stedet for 5106, som tildeles Estland

(78), Litauen (101) og Polen (51) (for område Vb, VI og VII);

– byrkelange med 9 tons ud af en samlet mængde på 5336 i stedet for 5106, som tildeles Estland

(6), Litauen (2) og Polen (1) (for område VI og VII).

Konventionen om fiskeri i Østersøen og Bælterne - EU-udvidelsen

Rådet vedtog en afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs udtrædelse af konventionen om fiskeri

og bevaring af de levende rigdomskilder i Østersøen og Bælterne

(15287/04).

Udtrædelsen skyldes de baltiske landes tiltrædelse af Den Europæiske Union, hvorved der er to par-

ter tilbage, nemlig Rusland og EU. Afgørelsen medfører, at de multilaterale bestemmelser i konven-

tionen skal erstattes med bilaterale relationer mellem EU og Rusland.

15962/04 (Presse 357)