PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2003-04
Rådsmøde 2585
Offentligt

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

9283/04 (Presse 155)

(OR. en)

PRESSEMEDDELELSE

2585. samling i Rådet

Uddannelse, ungdom og kultur

den 27.-28. maj i Bruxelles

Formand

John O'Donoghue, TD,

Irlands minister for kunst, sport og turisme

Dermot Ahern, TD,

Irlands minister for kommunikation, marine ressourcer

og naturressourcer

Noel Dempsey, TD,

Irlands minister for uddannelse og videnskab

Síle de Valera,

TD,

Viceminister, Ministeriet for Uddannelse og

Videnskab, Irland

PRESSE

Rue de la Loi 175

B – 1048 BRUXELLES

Tlf.: +32 (0)2 285 87 16 / 6319

Fax: +32 (0)2 285 8026

[email protected] http://ue.eu.int/Newsroom

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

Vigtigste resultater af Rådets samling

Rådet udpegede Luxembourg og Sibiu (Rumænien) til

europæiske kulturhovedstæder

i 2007

samt Liverpool (UK) og Stavanger (Norge) i 2008. Det nåede endvidere til politisk enighed om et

udkast til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse, der giver de nye medlemsstater mulighed for at

deltage i begivenheden fra 2009.

Rådet nåede til politisk enighed om et udkast til rådsbeslutning om

"europass",

en samlet porteføl-

je bestående af et standardiseret europæisk CV og andre dokumenter, der viser personlige kompe-

tencer og kvalifikationer, med henblik på at fremme mobiliteten for arbejdstagere og personer under

uddannelse i Europa.

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

INDHOLD

DELTAGERE ............................................................................................................................... 4

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

KULTUR........................................................................................................................................ 6

Europæisk Kulturhovedstad ............................................................................................................ 6

Fremtidige audiovisuelle programmer og kulturprogrammer ........................................................... 9

Den europæiske politik på det audiovisuelle område - Revision af direktivet om "fjernsyn

uden grænser" ...................................................................................................................... 10

UDDANNELSE............................................................................................................................ 11

Resolution om livslang vejledning i Europa .................................................................................. 11

"Europass" - Samlet portefølje for kvalifikationer og kompetencer*.............................................. 17

Kvalitetssikring af erhvervsuddannelse - Rådets konklusioner....................................................... 18

Identifikation og validering af ikke-formel og uformel læring - Konklusioner ............................... 21

Europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse* ................................................................ 25

Fremtidige uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer - Rådets konklusioner .................... 26

UNGDOM .................................................................................................................................... 28

Social integration af unge - Resolution.......................................................................................... 28

Racisme og intolerance i relation til unge - Erklæring ................................................................... 33

Fremtidigt ungdomsprogram/fælles målsætninger for volontøraktiviteter/ungdomsforskning ........ 37

EVENTUELT ............................................................................................................................... 39

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

EKSTERNE FORBINDELSER

–

Stabiliserings- og Associeringsrådet EF-Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien................................ I

Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for

det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int.

Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets

mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til

Pressetjenesten.

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Bernd GENTGES

Marleen VANDERPOORTEN

Paul VAN GREMBERGEN

Den Tjekkiske Republik:

Pavel DOSTÁL

Petra BUZKOVÁ

Danmark:

Ulla TØRNÆS

Tyskland:

Thomas GOPPEL

Wolf-Michael CATENHUSEN

Peter RUHENSTROTH-BAUER

Estland:

Toivo MAIMETS

Grækenland:

Marietta GIANNAKOU

Theodoros ROUSOPOULOS

Vasso KOLlIA

Spanien:

Carmen CALVO POYATO

María Jesús SAN SEGUNDO

Amparo VALCARCE GARCÍA

Frankrig:

Renaud DONNEDIEU de VABRES

François FILLON

Irland:

John O'DONOGHUE

Dermot AHERN

John BROWNE

Noel DEMPSEY

Síle de VALERA

Minister for uddannelse og erhvervsuddannelse, kultur og

turisme (det tysksprogede fællesskab)

Flamsk minister for uddannelse og erhvervsuddannelse

Flamsk minister for indre anliggender, kultur, ungdom og

offentligt ansatte

Kulturminister

Minister for uddannelse, ungdom og sport

Undervisningsminister

Viceminister

Statssekretær

Minister for uddannelse og videnskab

Minister for uddannelse og trossamfund

Minister uden portefølje

Generalsekretær for ungdomsanliggender

Kulturminister

Minister for uddannelse og videnskab

Statssekretær for social-, familie- og handicapspørgsmål

Minister for kultur og kommunikation

Minister for uddannelse, videregående uddannelse og

forskning

Minister for kunst, sport og turisme

Minister for kommunikation, marine ressourcer og natur-

ressourcer

Viceminister, Ministeriet for Kommunikation, Marine

Ressourcer og Naturressourcer

Minister for uddannelse og videnskab

Viceminister, Ministeriet for Uddannelse og Videnskab,

med særligt ansvar for voksenuddannelse, ungdoms-

spørgsmål og de uddannelsesmæssigt dårligst stillede

Minister for kulturværdier og kulturelle foranstaltninger

Statssekretær for kommunikation

Statssekretær for uddannelse, universiteter og forskning

Stedfortrædende fast repræsentant

Italien:

Giuliano URBANI

Giancarlo INNOCENZI

Maria Grazia SILIQUINI

Cypern:

Kornelios KORNELIOU

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

Letland:

Helēna DEMAKOVA

Litauen:

Roma �½AKAITIENĖ

Rimantas ŠAD�½IUS

Luxembourg:

Erna HENNICOT-SCHOEPGES

Anne BRASSEUR

Ungarn:

István HILLER

Bálint MAGYAR

Attila MESTERHÁZY

Malta:

Louis GALEA

Nederlandene:

Maria van der HOEVEN

Medy van der LAAN

Clémence ROSS-van DORP

Østrig:

Franz MORAK

Karl SCHWEITZER

Polen:

Mirosław SAVICKI

Maciej KLIMCZAK

Portugal:

David JUSTINO

Slovenien:

Andreja RIHTER

Lučka LORBER

Slovakiet:

Rudolf CHMEL

Martin FRONC

Finland:

Tuula HAATAINEN

Sverige:

Marita ULVSKOG

Carl LINDBERG

Det Forenede Kongerige:

Lord McINTOSH of HARINGEY

Alan JOHNSON

Kulturminister

Vicesocial- og arbejdsminister

Minister for kultur, videregående uddannelse og forskning,

minister for offentlige arbejder

Minister for uddannelse, erhvervsuddannelse og sport

Minister for den nationale kulturarv

Undervisningsminister

Politisk statssekretær, Ministeriet for Børn, Ungdom og

Sport

Minister for uddannelse, ungdom og beskæftigelse

Minister for uddannelse, kultur og videnskab

Statssekretær for uddannelse, kultur og videnskab

Statssekretær for sundhed, velfærd og sport

Statssekretær, forbundskanslerens kontor

Minister for uddannelse og sport

Vicestatssekretær, Kulturministeriet

Undervisningsminister

Kulturminister

Statssekretær for videregående erhvervsuddannelse og

højere uddannelse

Kulturminister

Undervisningsminister

Kulturminister

Statssekretær

Minister for turisme, film samt radio og tv

Viceminister for livslang læring samt videregående og

højere uddannelse

Kommissionen:

Viviane REDING

Dalia GRYBAUSKAITÉ

Medlem

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

KULTUR

Europæisk Kulturhovedstad

Rådet traf en række afgørelser om initiativet vedrørende Den Europæiske Kulturhovedstad:

Kulturhovedstad i 2007 og 2008

Rådet udpegede Luxembourg og Sibiu til europæiske kulturhovedstæder i 2007 og Liverpool (Det

Forenede Kongerige) og Stavanger (Norge) i 2008.

Medlemmer af juryen

Rådet noterede sig navnene på de højtstående personer, der er indstillet af den irske og den neder-

landske delegation med henblik på udpegelse af to medlemmer til den jury, der skal udpege Den

Europæiske Kulturhovedstad for næste år. Rådet vil officielt udnævne de to medlemmer i anden

halvdel af indeværende år.

De to kandidater er: Charlie Hennessy (irsk forslag) og Bert van Meggelen (nederlandsk forslag).

Opmærksomheden henledes på, at i henhold til afgørelse 1419/1999/EF

om en fællesskabsaktion

vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2005-2019 indkalder Kommissionen hvert år en

jury, som udarbejder en rapport om udpegelsen af byerne til kulturhovedstæder.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1419/1999/EF af 25. maj 1999 (EFT L 166 af 1.7.1999, s. 1).

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

Juryen består af syv uafhængige højtstående personer, som er eksperter med baggrund inden for den

kulturelle sektor, hvoraf to udpeges af Europa-Parlamentet, to af Rådet, to af Kommissionen og en

af Regionsudvalget.

I henhold til afgørelse 2000/C9/01

om Rådets udpegelse af to medlemmer til juryen udpeger de to

medlemsstater, der varetager formandskabet i løbet af året, hver en højtstående person, således at

Rådet med simpelt flertal kan udpege de to personer, der det følgende år skal deltage i juryen.

Udvidelse til de nye medlemsstater

Rådet nåede til politisk enighed om et udkast til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om til-

pasning af afgørelse 1419/1999/EF

vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" for at give

EU's ti nye medlemsstater mulighed for at deltage.

Afgørelse 1419/1999/EF indeholder en kronologisk liste, der for hvert år fra 2005 til 2019 fastlæg-

ger, hvilken medlemsstat der er berettiget til at udpege en by, der skal være europæisk kulturhoved-

stad. På grund af begivenhedens symbolske betydning og den interesse, de nye medlemsstater har

vist for at deltage, får de ifølge udkastet til afgørelse mulighed for at deltage inden 2020. Da forbe-

redelserne til begivenheden kan tage flere år, foretages der ingen ændringer af den eksisterende

rækkefølge, og de nye bestemmelser gælder først fra 2009.

Rådets afgørelse af 17. december 1999 (EFT C 9 af 13.1.2000, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1419/1999/EF af 25. maj 1999 (EFT L 166 af 1.7.1999, s. 1).

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

Den nugældende kronologiske rækkefølge suppleres, således at der for hvert år fra 2009 til 2019

tilføjes en af de nye medlemsstater efter et nyt system med to berettigede medlemsstater pr. år. Fra

2009 vil der kunne udpeges én by i hver af de medlemsstater, der er anført på listen.

Da Europa-Parlamentet afgav sin førstebehandlingsudtalelse den 22. april 2004, vil den godkendte

tekst efter endelig udformning på fællesskabssprogene uden yderligere drøftelse blive vedtaget i

form af en fælles holdning på en kommende samling i Rådet og derefter sendt til Europa-

Parlamentet med henblik på andenbehandling.

Den europæiske kulturhovedstad blev på initiativ af den græske minister Melina Mercouri lanceret

af Rådet i 1985 med det formål at bringe de europæiske folk nærmere til hinanden. Fællesskabets

støtte til initiativet samt udvælgelsesproceduren for årene 2005 til 2019 er fastlagt i afgørelse

1419/1999/EF.

Med henblik på yderligere oplysninger henvises til følgende dokument på Rådets websted:

9132/1/04 (2007), 9137/1/04 (2008), 15314/03 og 8708/04 (forslag til afgørelse om ændring af af-

gørelse 1419/1999/EF).

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

Fremtidige audiovisuelle programmer og kulturprogrammer

Kommissionen orienterede Rådet om sine planer om en ny generation af programmer for perioden

2007-2013, jf. dens meddelelse med titlen: "At give borgerskabsbegrebet reelt indhold: fremme af

europæisk kultur og mangfoldighed gennem ungdoms- og kulturprogrammer, audiovisuelle pro-

grammer og programmer for borgernes deltagelse".

Rådet drøftede endvidere forslagene til de kommende programmers målsætninger, udformning og

indhold med det sigte at bistå Kommissionen i dens fremtidige overvejelser.

Under drøftelserne bifaldt delegationerne generelt hovedsigtet med forslagene til nye programmer,

hvor der lægges vægt på forenkling og strømlining. Betydningen af klare prioriteter og udvælgel-

seskriterier samt af kvantitative og kvalitative mål blev også fremhævet, og en række delegationer

gik endvidere ind for at støtte mindre projekter navnlig i små eller nye medlemsstater.

Det blev endvidere bemærket, at drøftelser om programmernes indhold ikke må foregribe fremtidi-

ge drøftelser om de finansielle overslag.

Der erindres om, at Kommissionen senere på året agter at forelægge forslag til lovgivning, hvor

Media-Plus og Media-Uddannelse samt Kultur 2000-programmet, der udløber i 2006, afløses af et

enkelt audiovisuelt program og af et kulturprogram, der omfatter mobilitet for ansatte i kultursekto-

ren, udbredelse af kunstværker og interkulturel dialog.

Med henblik på yderligere oplysninger henvises til følgende dokument på Rådets websted: 7352/04.

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

Den europæiske politik på det audiovisuelle område - Revision af direktivet om "fjernsyn uden

grænser"

Rådet drøftede på grundlag af en meddelelse fra Kommissionen og et oplæg fra formandskabet den

fremtidige europæiske politik på det audiovisuelle område og navnlig revisionen af direktivet om

"fjernsyn uden grænser"

De forskellige delegationer kom navnlig ind på følgende hovedpunkter:

•

anvendelsesområdet for et revideret direktiv på baggrund af den stadig mere uklare sond-

ring mellem tv-radiospredningsvirksomhed og informationssamfundstjenester

•

den rolle, som tv-radiospredningsvirksomhed spiller for den kulturelle og sproglige mang-

foldighed

•

muligheden for fortsat at have en meningsfuld lovgivning på nationalt plan

de udfordringer, som de nye reklameteknikker skaber

handicappedes adgang til tv-radiospredningstjenester og

fortsat sam- og selvregulering inden for de fremtidige lovgivningsmæssige rammer.

I den forbindelse fokuseredes der i indlæggene endvidere på forslaget om at medtage radio- og tv-

spredningsvirksomhed i udkastet til direktiv om tjenesteydelser i det indre marked samt på proble-

mer i forbindelse med grænseoverskridende spredningsvirksomhed og beskyttelse af mindreårige.

Formålet med drøftelserne var at bistå Kommissionen i dens fremtidige overvejelser på dette områ-

de.

Med henblik på yderligere oplysninger henvises til følgende dokumenter på Rådets websted:

16206/03 (Kommissionens meddelelse) og 8977/04 (formandskabets oplæg).

Direktiv 89/552/EØF (EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23-30), senest ændret ved direktivet 97/36/EF (EFT L 202

af 30.7.1997, s. 60-70).

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

UDDANNELSE

Resolution om livslang vejledning i Europa

Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer vedtog følgende resolution:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR

MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

DER TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

I forbindelse med livslang læring dækker vejledning over en række aktiviteter

, som sætter borgere

i alle aldre i stand til på et hvilket som helst tidspunkt i deres liv at gøre sig deres evner, kompeten-

cer og interesser bevidst, at træffe beslutninger vedrørende uddannelse, erhvervsuddannelse og be-

skæftigelse og at tilrettelægge deres individuelle livsforløb med hensyn til læring, arbejde og andre

omstændigheder, hvor man tilegner sig og/eller bruger disse evner og kompetencer.

Adgang til vejledning inden for uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemet og navnlig på skoler

eller på skoleniveau bidrager væsentligt til at sikre, at den enkelte træffer sine uddannelses- og kar-

rieremæssige beslutninger på et solidt grundlag og bliver god til selv effektivt at tilrettelægge sit

lærings- og karriereforløb. Vejledning spiller desuden en afgørende rolle for uddannelses- og er-

hvervsuddannelsesinstitutionernes bestræbelser på at forbedre læringens kvalitet og adgangen til

læring.

Livslang vejledning bidrager til at opfylde Den Europæiske Unions mål om økonomisk udvikling,

et effektivt arbejdsmarked og erhvervsmæssig og geografisk mobilitet ved at øge effektiviteten af

investeringerne i uddannelse og erhvervsuddannelse, livslang læring og humankapital og arbejds-

kraftudvikling.

Effektiv vejledning spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at fremme social rummelighed, social

retfærdighed, ligestilling mellem kønnene og aktivt medborgerskab ved at tilskynde til og støtte, at

den enkelte deltager i uddannelse og erhvervsuddannelse og træffer realistiske og meningsfulde

karrierevalg.

I Den Europæiske Unions medlemsstater ydes der vejledning via mange forskellige strukturer,

formidlingssystemer og praksis inden for uddannelse, erhvervsuddannelse, arbejdsformidling og

arbejdsløshed såvel private som samfundsbaserede. En sådan spredning giver et rigt grundlag for

samarbejde og gensidig læring.

Sådanne aktiviteter omfatter bl.a. oplysning og rådgivning, konsulentarbejde, kompetencevurdering, mentor-

ordninger, advocacy samt undervisning i beslutningstagning og karriereplanlægning. Da der i medlemsstaterne

anvendes mange forskellige udtryk for tilbud om aktiviteter af denne art, bl.a. på uddannelses-, erhvervsuddan-

nelses- og karrierevejlednings-, vejlednings- og rådgivnings- samt jobvejledningsområdet osv., anvendes ud-

trykket "vejledning" i denne tekst om et hvilket som helst tilbud af denne art eller dem alle, og medlemsstater-

ne bør opfatte udtrykket som en betegnelse for det eller de pågældende tilbud i deres eget land.

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

Vejledning kan være en stor hjælp for personer, der skifter niveau og sektor i uddannelses- eller

erhvervsuddannelsessystemerne, eller som forlader skolen for at påbegynde voksen- og arbejdsli-

vet, for unge, der efter at have forladt skolen tidligt vender tilbage til uddannelses-systemet eller

påbegynder en erhvervsuddannelse, for personer, der vender tilbage til arbejdsmarkedet efter peri-

oder med frivillig eller ufrivillig ledighed eller arbejde i hjemmet, for arbejdstagere der på grund af

beskæftigelse i sektorer under omstrukturering er tvunget til at påtage sig nyt arbejde, og for ældre

arbejdstagere og vandrende arbejdstagere.

Kvalitetspræget livslang vejledning er en nøglekomponent i strategier for uddannelse, erhvervsud-

dannelse og beskæftigelsesegnethed med henblik på indfrielse af målet om, at Europa skal blive

den mest dynamiske videnbaserede økonomi i verden senest i 2010.

ERINDRER OM FØLGENDE:

Der peges i

rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål,

der blev godkendt af

Det Europæiske Råd i 2001 i Stockholm, på adgang til vejledningstjenester, kvalitetssikring af tje-

nester, vejledningens rolle i forbindelse med udvikling af menneskelige ressourcer og vejledning

for at fremme mobilitet med henblik på læring og beskæftigelse i Europa som prioriterede udvik-

lingsområder som led i gennemførelsen af uddannelse 2010-arbejdsprogrammet.

Kommissionens meddelelse om livslang uddannelse (november 2001) med titlen

Realiseringen af

et europæisk område for livslang læring

fremhævede vejledning som et tværgående emne for ud-

viklingen og gennemførelsen af strategierne for livslang læring på nationalt plan og som et priorite-

ret område for indsatsen på europæisk og nationalt plan.

Hvidbogen

Et nyt afsæt for europæisk ungdom

(2001) henviste til unges behov for et fleksibelt

vejlednings- og rådgivningssystem til støtte for løbende adgang til livslang og livsbred læring.

Rådets resolution om livslang læring

af 27. juni 2002 anbefalede, at medlemsstaterne og Kommis-

sionen prioriterer tilbud om og adgang til kvalitetspræget vejledning og rådgivning om mulighe-

derne for uddannelse og erhvervsuddannelse idet en sådan indsats skal være rettet mod forskellige

målgrupper.

I Kommissionens meddelelse om en

handlingsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet

(2002)

hedder det, at erhvervsmæssig og geografisk mobilitet i Europa og udvikling af kvalifikationer kan

forbedres gennem bedre adgang for arbejdstagere og arbejdsgivere til information, vejledning og

rådgivning.

Efter

direktiv 2002/73/EF om ændring af direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse,

forfremmelse samt arbejdsvilkår

skal der være adgang til alle typer af og niveauer for erhvervsvej-

ledning.

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

Rådets resolution om fremme af styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse

af 19. de-

cember 2002 erkendte, at man bør prioritere styrkelse af politikker, systemer og praksis vedrørende

information, vejledning og rådgivning i medlemsstaterne, med henblik på at støtte de europæiske

borgeres beskæftigelsesmæssige og geografiske mobilitet.

I Kommissionens meddelelse

Effektiv investering i uddannelse og erhvervsuddannelse: en absolut

nødvendighed for Europa

(2003) blev det bemærket, at investering i vejlednings- og rådgivnings-

tjenester skal betragtes som tidlige forebyggelsesstrategier, der i væsentligt omfang er i stand til i

højere grad at tilpasse uddannelse og erhvervsuddannelse til arbejdsmarkedets behov, at øge ande-

len af dem, der har færdiggjort en uddannelse på gymnasieniveau eller en videregående uddannel-

se, samt gøre det lettere at træde ind i arbejdslivet og vende tilbage til studierne.

de europæiske beskæftigelsesretningslinjer

(2003) anbefales det, at man prioriteter tidlig rådgiv-

ning og vejledning for at forebygge ledighed og navnlig langtidsledighed.

Rådets konklusioner af 25. november 2003 om udvikling af humankapitalen med henblik på social

samhørighed og konkurrenceevne

understreges betydningen af sammenhæng og komplementaritet

mellem uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikken og sociale og økonomiske strategier.

Rådets resolution af 25. november 2003 om skolen som et åbent læringsmiljø, der kan forebygge

og imødegå skolefrafald og manglende tilpasning hos de unge

erkendes det, at der er behov for at

støtte forbindelsen og synergien mellem skolen og arbejdslivet og for at fremme den sociale inte-

gration med deltagelse af familien samt ungdomsorganisationer og frivillige organer.

Sluttelig peges der i den fælles interimsrapport (2004) fra Rådet og Kommissionen om gennemfø-

relsen af Lissabon-strategien,

Uddannelse 2010: Lissabon-strategiens succes afhænger af gennem-

førelsen af hastende reformer,

på vejledning som en af de fire nøgleaktioner, der skaber lærings-

miljøer, der er åbne, attraktive og tilgængelige for alle, med henblik på at "... støtte læring i alle al-

dre og inden for forskellige rammer, sætte borgerne i stand til at få læring og arbejde til at fungere

sammen og navnlig gøre det lettere for dem at få adgang til læring og gøre fremskridt gennem for-

skellige læringsmuligheder og karriereforløb".

10.

11.

12.

NOTERER SIG FØLGENDE:

•

Overgangen til en vidensøkonomi og et vidensamfund skaber nye udfordringer for beslutningsta-

gerne inden for udvikling af menneskelige ressourcer og vejledningspolitikker, -systemer og -

praksis.

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

•

Skabelsen af et videnssamfund og behovet for livslang læring kræver, at der fokuseres kraftigt på

vejledningspolitikken på nationalt, regionalt og lokalt plan samt på sektorplan. Der skal være tilbud

til rådighed på tidspunkter og i former, som tilskynder alle borgere til fortsat at udvikle deres fær-

digheder og kompetencer hele livet igennem afhængigt af de skiftende behov på arbejdsmarkedet.

Sådanne tjenester skal betragtes som et aktivt redskab, og den enkelte bør tilskyndes til at benytte

dem.

Man bør tilstræbe et øget samarbejde om vejledning på alle niveauer i et livslangt læringsperspek-

tiv for fuldt ud at udnytte den mangfoldighed af systemer, som i øjeblikket findes i Den Europæi-

ske Unions medlemsstater, og for at overvinde fragmentering mellem forskellige former for tilbud.

De relevante aktiviteter, der allerede er i gang i Europa, navnlig arbejdet i de grupper, der har til

opgave at følge op på Lissabon-målene, vedrørende udvikling af fælles koncepter og principper for

livslang vejledning i Europa; aktiviteter, som støttes af EU-programmer for uddannelse, erhvervs-

uddannelse og beskæftigelse og Den Europæiske Socialfond (ESF), samt behovet for koordination

og komplementaritet mellem alle disse aktiviteter.

Resultaterne af revisionen af vejledningspolitikkerne i de europæiske lande, som Europa-

Kommissionen (via Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) har

gennemført sammen med Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)) og OECD i samar-

bejde med Verdensbanken, viser, at politikkerne, systemerne og praksis vedrørende vejledning i

Europa i mange lande ikke opfylder vidensøkonomiernes og vidensamfundenes behov, og opfor-

drer til, at politikkerne reformeres, og at praksis på dette området tages op til fornyet overvejelse.

Aktionsrammen livslang udvikling af kompetence og kvalifikationer,

som er aftalt mellem de euro-

pæiske arbejdsmarkedsparter som led i den europæiske sociale dialog, understreger nødvendighe-

den af, at arbejdstagerne og virksomhederne har adgang til information, vejledning og rådgivning,

så de kan følge en strategi for udvikling af de enkelte arbejdstageres kompetencer.

•

UNDERSTREGER FØLGENDE:

•

Alle europæiske borgere bør, hvor det er relevant og under hensyn til de lokale forhold, have ad-

gang til vejledning på alle stadier af livet, idet opmærksomheden især skal rettes mod enkeltperso-

ner og grupper, der er særligt udsatte.

Vejledning skal spille en forebyggende rolle ved at tilskynde til, at den enkelte fuldfører sit skole-

forløb, og bidrage til den enkeltes empowerment, med henblik på tilrettelæggelse af egen læring og

karriere, og til, at personer, der har forladt skolesystemet i en ung alder, genoptager læringsaktivite-

ter inden for relevante uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer.

•

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

•

Karrierevejledning har stor betydning for fremme af borgernes sociale og økonomiske integration

ved at støtte alle borgeres adgang til uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse, forbedre

gennemførelsesprocenterne på alle niveauer i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne,

herunder videregående og højere uddannelse samt voksen- og erhvervsuddannelse, og fremme læ-

rendes og arbejdstageres beskæftigelsesmæssige og geografiske mobilitet i Europa.

Der er behov for fleksibilitet og diversitet i vejledningen, bl.a. benyttelse af innovative metoder og

teknologier, opsøgende arbejde og lignende fremgangsmåder for at øge adgangen til sådanne til-

bud, navnlig for unge og voksne, som er vanskelige at nå, og med henblik på at afhjælpe økonomi-

ske og geografiske skævheder.

Modtagerne af vejledning skal stå i centrum, både med hensyn til udformningen og evalueringen af

vejledningstilbud til både unge og voksne.

Alle relevante aktører, herunder også arbejdsmarkedets parter, skal inddrages i vejledningsproces-

sen i overensstemmelse med den nationale praksis, både i forbindelse med sikring af arbejdstager-

nes adgang til vejledningstilbud og støtte til uddannelses- og erhvervsuddannelsesudbyderne samt

vejledningstilbud, bl.a. ved at give borgerne mulighed for at få arbejdserfaring og finde praktik-

pladser, fremme iværksætterånd og iværksætterkultur og lette ansattes adgang til vejledning.

•

BEKRÆFTER FØLGENDE SOM OMRÅDER FOR EN PRIORITERET INDSATS

•

Udvikling af kvalitetspræget vejledning for alle europæiske borgere er stærkt ønskelig; denne vej-

ledning skal være til rådighed på alle stadier af livet og skal sætte borgerne i stand til at tilrettelæg-

ge deres læringsforløb og arbejdsliv og overgangene mellem disse.

Behovet for yderligere samarbejde på dette område af vejledningen gennem aktioner og politikker,

der hovedsagelig er udviklet som led i opfølgningen af Lissabon-strategien for så vidt angår uddan-

nelse og erhvervsuddannelse,

uddannelse 2010,

og under hensyn til den europæiske beskæftigel-

sesstrategi, rammestrategien for ligestilling mellem mænd og kvinder og de europæiske politikker

for social inddragelse, mobilitet og tjenesteydelser af almen interesse.

Vigtigheden af, hvor det er relevant, at sætte ny fokus på vejledningstilbud for at udvikle livslang

og livsbred læring og for borgerne samt deres evne til at tilrettelægge, eventuelt som en integreren-

de del af uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer.

Behovet for på nationalt, regionalt og lokalt plan, hvor det er relevant, at udvikle bedre kvalitetssik-

ringsordninger for vejledningstilbud samt information og produkter i forbindelse hermed (herunder

online-tjenester), navnlig set ud fra et borger/forbrugerperspektiv.

Behovet for at styrke strukturer for politik- og systemudvikling på nationalt og regionalt plan ved at

inddrage de relevante nøgleaktører (f.eks. ministerier, arbejdsmarkedets parter, arbejdsformid-

lingsmyndigheder, tjenesteudbydere, vejledere, uddannelses- og erhvervsuddannelses-institutioner,

forbrugere, forældre og unge).

•

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

•

Behovet for at følge op på spørgsmål vedrørende vejledningspolitik inden for rammerne af uddan-

nelse 2010-arbejdsprogrammet.

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL

•

at forbedre det internationale samarbejde med de relevante organisationer, f.eks. OECD, ILO og

UNESCO, om udvikling af politikker og konkrete aktioner vedrørende livslang vejledning

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL

•

hvor det er relevant, at undersøge eksisterende national vejledningstilbud inden for uddannelses- og

erhvervsuddannelses- samt beskæftigelsessektoren i lyset af resultaterne af Kommissionens,

OECD's og Verdensbankens undersøgelse af vejledningspolitikker

at bestræbe sig på at sikre et effektivt samarbejde og en effektiv koordination mellem udbydere af

vejledning på nationalt, regionalt og lokalt plan for at øge adgangen og sikre sammenhæng i ydel-

serne, navnlig i forhold til svage grupper

at tilskynde skoler, institutioner for videregående og højere uddannelse, og udbydere af erhvervs-

uddannelse til at fremme anvendelse af reflekterende læring og selvstændig læring, så unge og

voksne selv effektivt kan tilrettelægge deres læring og karriereforløb

•

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE

KOMPETENCER

•

at videreudvikle og tilpasse de eksisterende europæiske strukturer og aktiviteter (netværk, arbejds-

grupper og programmer) i forbindelse med gennemførelsen af ovennævnte prioriteter

sammen med alle relevante aktører, bl.a. arbejdsmarkedets parter, at indkredse områder, hvor sam-

arbejde og støtte på europæisk plan kan forbedre den nationale udvikling på vejledningsområdet

at sikre størst muligt udbytte i form af indvirkningen på politikker, systemer og praksis på fælles-

skabsplan og nationalt plan af samarbejdsaktiviteter med medlemsstaterne inden for livslang vej-

ledning, der finansieres af eksisterende og fremtidige uddannelses- og erhvervs-

uddannelsesinstrumenter samt Den Europæiske Socialfond

at sikre, at kønsperspektivet indarbejdes i alle politikker og al praksis vedrørende vejledning

at tilskynde til og støtte, at udbydere af grund- og videreuddannelse for vejledere anvender den

bedste praksis på EU-plan i deres uddannelsesprogrammer

at samarbejde om at forbedre kvaliteten af de oplysninger vedrørende den bedste internationale og

nationale praksis, beslutningstagerne har adgang til

hvor det er relevant, at lade vejledningspolitikker indgå i kommende rapporter om opfølgning af

uddannelse 2010-programmet."

•

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

"Europass" - Samlet portefølje for kvalifikationer og kompetencer*

Rådet nåede til politisk enighed om et udkast til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om "eu-

ropass", en samlet dokumentportefølje, der viser kvalifikationerne og kompetencerne hos de borge-

re, der søger job eller adgang til livslang læring i Europa.

Det er meningen med udkastet til beslutning, at der skal oprettes en samlet individuel, samordnet

portefølje, der forbedrer gennemsigtigheden og den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser og

kvalifikationer og bidrager til øget mobilitet på det europæiske arbejdsmarked.

Europass skal indeholde et sæt dokumenter med et fælles mærkenavn og logo, der skal knyttes

sammen med det europæiske cv. Beslutningen omhandler europass-mobilitetsbevis (for læringsfor-

løb i andre lande), europass-tillæg til eksamensbeviser ( for videregående uddannelse), europass-

sprogportefølje (for sproglige kompetencer) og europass-tillæg til erhvervsuddannelsesbeviser (for

erhvervsuddannelse). Porteføljen kan også indeholde andre dokumenter, der har sammenhæng med

dens formål. Borgerne kan frit anvende enten enkeltdokumenter eller hele porteføljen.

Den nye portefølje skal afløse eksisterende dokumenter som f.eks. det europæiske cv

, europass-

uddannelsesdokumentet

, Europarådets "Certificate Supplement" (tillæg til erhvervsuddannelsesbe-

vis) og "European Language Portfolio" (sprogpas).

Udkastet til beslutning tager hensyn til udtalelsen fra Europa-Parlamentets førstebehandling fra

21. april 2004. Efter endelig udformning på fællesskabssprogene vil teksten uden yderligere drøftel-

se blive vedtaget i form af en fælles holdning på en kommende samling i Rådet og derefter sendt til

Europa-Parlamentet med henblik på andenbehandling.

Med henblik på yderligere oplysninger henvises til følgende dokumenter på Rådets websted:

5032/04 (Kommissionens forslag) og 8709/04 (Europa-Parlamentets ændringer).

Kommissionens henstilling 2002/236/EF af 11. marts 2002 (EFT L 79 af 22.3.2002, s.66).

Rådets beslutning 1999/51/EF af 21. december 1998 (EFT L 17 af 22.1.1999, s. 45).

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

Kvalitetssikring af erhvervsuddannelse - Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

DER ER SIG BEVIDST,

•

at det er Den Europæiske Unions opgave at bidrage til udvikling af kvalitetsuddannelse

under fuld hensyntagen til medlemsstaternes beføjelser og i samarbejde med medlemssta-

terne at skabe en videnbaseret, konkurrencedygtig økonomi

at erhvervsuddannelse er en afgørende komponent i den strategi, der blev fastsat på Det

Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000, og som går ud på, at Europa inden 2010 skal bli-

ve den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en øko-

nomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst og større social samhørighed

at meddelelsen fra Kommissionen om "Realiseringen af et europæisk område for livslang

læring" (november 2001) og Rådets (uddannelse) resolution om livslang læring (juni 2002)

understreger, at kvalitet er et princip i livslang læring

at Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002 vedtog, at de konkrete mål for uddannel-

ses- og erhvervsuddannelsessystemerne skal være kvalitet, adgang og åbning over for re-

sten af verden. Barcelona fastsatte desuden det mål, at Europas uddannelses- og erhvervs-

uddannelsessystemer skal være en kvalitetsreference på verdensplan inden 2010. Konklu-

sionerne fra Barcelona lagde også op til yderligere europæisk samarbejde om erhvervsud-

dannelse

at den europæiske beskæftigelsesstrategi opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre stra-

tegier for livslang læring, idet den understreger behovet for at forbedre uddannelses- og er-

hvervsuddannelsessystemernes kvalitet og effektivitet, og til at forbedre den offentlige og

private investering i menneskelige ressourcer. De mål, der er opstillet for uddannelses- og

erhvervsuddannelsespolitikken, bør i stigende grad supplere de mål, der er opstillet for den

økonomiske politik og arbejdsmarkedspolitikken, for at kombinere social samhørighed og

konkurrenceevne

at København-erklæringen (november 2002), der inddrager arbejdsmarkedets parter, EØS-

EFTA-landene og kandidatlandene, og Rådets resolution (december 2002) om styrket sam-

arbejde om erhvervsuddannelse, prioriterer

"fremme af samarbejde om at sikre kvaliteten med særlig opmærksomhed på udveksling af

modeller og metoder samt fremme af fælles kriterier og principper for kvalitet i erhvervs-

uddannelserne"

•

at såvel København-erklæringen som Rådets resolution om fremme af styrket europæisk

samarbejde om erhvervsuddannelse identificerer visse konkrete resultater, der skal opnås

med hensyn til kvalitetssikring, gennemsigtighed og anerkendelse for at forbedre erhvervs-

uddannelsens samlede kvalitet og tiltrækningskraft og fremme mobiliteten. Resolutionen

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage de nødvendige skridt til at gen-

nemføre disse prioriteter, idet de bygger videre på og tilpasser de relevante strukturer og

instrumenter

•

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

•

at der, som opfølgning af resolutionen og som et resultat af det efterfølgende samarbejde mellem

Kommissionen, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter, EØS-EFTA-landene og kandidatlande-

ne om kvalitetssikring er blevet udformet en fælles ramme for kvalitetssikring. Den blev udviklet

ved at gøre status over de foreliggende erfaringer i de deltagende lande. En sådan ramme bør give

medlemsstaterne et grundlag, de kan bygge videre på og støtte sig til i forbindelse med udviklingen

og forbedringen af deres nuværende nationale og regionale systemer og tiltag vedrørende kvalitets-

sikring. Den bør desuden tage sigte på at hjælpe medlemsstaterne med at overvåge og evaluere de-

res egne systemer og praksis

at den fælles interimsrapport betragter definitionen af en fælles ramme for kvalitetssikring i forbin-

delse med gennemførelsen af København-erklæringen som et prioriteret spørgsmål

at en sådan ramme skal omfatte følgende integrerede elementer:

•

–

en passende model, der skal lette planlægning, evaluering og revision af systemerne

på de relevante niveauer i medlemsstaterne

en passende metode til revision af systemer, f.eks. selvevaluering, der skal sætte medlems-

staterne i stand til på det relevante niveau at udøve selvkritik og stræbe efter fortsatte forbed-

ringer

overvågning, når det er relevant, på nationalt eller regionalt plan, eventuelt kombineret med

frivillige peer review-ordninger

måleinstrumenter, der udvikles nationalt eller regionalt for at lette medlemsstaternes over-

vågning og evaluering af deres egne systemer

–

UNDERSTREGER,

•

at en fælles ramme for kvalitetssikring kan bidrage til at øge gennemsigtigheden i og sammenhæn-

gen mellem medlemsstaternes politiske initiativer, idet deres ansvar for udviklingen af deres egne

systemer fuldt ud respekteres

at de mål, der er opstillet for erhvervsuddannelsespolitikken, bør fokusere på forbedring og evalue-

ring af "resultaterne" af erhvervsuddannelsen for så vidt angår øget beskæftigelsesegnethed, en for-

bedring af balancen mellem udbud og efterspørgsel og bedre adgang til livslang læring, især for

dårligt stillede

at medlemsstaterne har behov for at analysere deres erhvervsuddannelsessystemers effektivitet og

tiltrækningskraft og for at styrke forbindelserne mellem deres uddannelses- og erhvervsuddannel-

sessystemer og arbejdslivet

at en fælles ramme for kvalitetssikring udgør en passende fælles europæisk ramme og systematisk

tilgang til kvalitetssikring med henblik på at opfylde ovennævnte mål og behov. Den kan hjælpe de

politiske beslutningstagere og aktører med at få bedre indsigt i, hvordan de eksisterende modeller

fungerer, for at udveksle bedste praksis og forbedre kvalitetsordningerne på grundlag af fælles for-

ståelse

at rammens potentiale for politisk beslutningstagning vedrørende kvalitetssikring af erhvervsud-

dannelse kan være særlig relevant i lande, hvor der ikke er udviklet egentlige kvalitetssystemer

•

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

OPFORDRER

medlemsstaterne og Kommissionen til inden for deres respektive beføjelser

•

at fremme en fælles ramme for kvalitetssikring på et frivilligt grundlag, idet de gør bedst

mulig brug af eksisterende og fremtidige nationale og EU-instrumenter

sammen med de relevante interesserede parter at udvikle praktiske initiativer med henblik

på at vurdere fordelene ved at forbedre de national eller regionale systemer

koordinere aktiviteterne på nationalt og regionalt plan mellem de vigtigste aktører med

ansvar for erhvervsuddannelse, for at fremme overensstemmelsen med København-

erklæringen og den fælles interimsrapport

at fremme oprettelsen af kooperative og frivillige netværk på forsøgsbasis. Dette vil åbne

mulighed for tværnational udveksling af bedste praksis baseret på nuværende og fremtidige

generationer af uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer

om nødvendigt at udforske anvendelsen af fælles måleinstrumenter for at hjælpe medlems-

staterne med at overvåge og evaluere deres egne systemer."

•

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

Identifikation og validering af ikke-formel og uformel læring -

Konklusioner

Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer vedtog følgende konklusioner:

"RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER,

FORSAMLET I RÅDET,

som er sig bevidst,

at i forbindelse med princippet om livslang læring tager identifikation og validering af ikke-formel

og uformel læring sigte på at synliggøre og valorisere en persons samlede viden og kompetencer,

uanset hvor eller hvordan disse er blevet erhvervet. Identifikation og validering af ikke-formel og

uformel læring finder sted inden for og uden for formel uddannelse og erhvervsuddannelse, på ar-

bejdspladsen og i det civile samfund;

at identifikation og validering er nøgleinstrumenter med hensyn til at muliggøre overførsel og god-

kendelse af alle læringsresultater på tværs af forskellige miljøer. Ved identifikation bliver den en-

keltes læringsresultater registreret og synliggjort. Dette fører ikke til et formelt certifikat eller eksa-

mensbevis, men kan danne grundlag for en sådan formel anerkendelse. Validering er baseret på en

vurdering af den enkeltes læringsresultater og kan føre til et certifikat eller eksamensbevis

;

at Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 erkendte, at uddannelse, erhvervsuddannelse og

beskæftigelsesegnethed er en integrerende del af den økonomiske politik og den social- og arbejds-

markedspolitik, der er nødvendig for at nå det strategiske mål om, at Europa skal blive den mest

dynamiske videnbaserede økonomi i verden senest i 2010;

at der til opfølgning af rapporten om uddannelsessystemernes fremtidige konkrete mål i Europa

(marts 2001) i det detaljerede arbejdsprogram, som Rådet vedtog den 14. juni 2002, opfordres til at

udvikle metoder til officiel validering af kompetence erhvervet gennem ikke-formel læring;

at Kommissionens hvidbog "Et

nyt afsæt for europæisk ungdom"

(21. november 2001), som opstil-

ler en ny ramme for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, understregede betydningen af

ikke-formel uddannelse og læring;

at Rådets resolution om livslang læring (27. juni 2002) opfordrer medlemsstaterne til at fremme

samarbejde og effektive foranstaltninger til validering af læringsresultater;

at de europæiske arbejdsmarkedsparter i "Aktionsrammen

for livslang udvikling af kompetence og

kvalifikationer"

(14. marts 2002) understreger, at anerkendelse og validering af kompetencer og

kvalifikationer både er et fælles mål og en hovedprioritet i indsatsen på europæisk plan;

Udtrykket validering er anvendt i en meget specifik betydning i denne tekst, men anvendes forskelligt i de

enkelte medlemsstater. Nogle medlemsstater anvender udtrykket i en bred betydning, hvor det omfatter såvel

identifikation som vurdering og anerkendelse af ikke-formel og uformel læring.

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

at København-erklæringen (30. november 2002) og Rådets resolution (den 19. december 2002) om

fremme af styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse anerkender, at det bør prioriteres

højt, at der udvikles et sæt af fælles principper for validering af ikke-formel og uformel læring med

henblik på at sikre bedre overensstemmelse mellem modeller i forskellige lande og på forskellige

niveauer;

at Rådets og Kommissionens fælles midtvejsrapport (26. februar 2004)

"Uddannelse og erhvervs-

uddannelse 2010"

til forårsmødet i Det Europæiske Råd fastsætter, at udviklingen af fælles europæ-

iske referencer og principper kan være en god støtte for nationale politikker. Selv om sådanne fælles

principper ikke forpligter medlemsstaterne, medvirker de til at udvikle den gensidige tillid mellem

nøgleaktørerne og bidrager således til at fremme reformer. I den fælles midtvejsrapport opfordres

der specifikt til, at der udvikles fælles europæiske principper for validering af ikke-formel og ufor-

mel læring;

anerkender,

at medlemsstaterne, Kommissionen, EØS-EFTA-landene og tiltrædelseslandene samt arbejdsmar-

kedsparterne på europæisk plan i forbindelse med opfølgningen af København-erklæringen, Rådets

resolution og arbejdsprogrammet om fremtidige mål har gjort fremskridt med hensyn til udviklin-

gen af fælles europæiske principper for validering af ikke-formel og uformel læring;

at identifikation og validering af ikke-formel og uformel læring er til fordel for den enkelte lærende.

Det fremmer social integration, beskæftigelsesegnethed og udviklingen og anvendelsen af menne-

skelige ressourcer i civil, social og økonomisk sammenhæng. Det tilgodeser også specifikke behov

hos de enkeltpersoner, som søger at blive integreret eller genintegreret på uddannelsesområdet, på

arbejdsmarkedet og i samfundet;

at der findes mange og stadig kommer nye metoder og praksisser med hensyn til identifikation og

validering på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan;

at der også er mange forskellige interessenter involveret. Det drejer sig bl.a. om udbydere og kom-

petente myndigheder inden for formel uddannelse og erhvervsuddannelse, arbejdsmarkedsparter på

arbejdspladsen og ikke-statslige organisationer i det civile samfund. Hvor identifikation er et anlig-

gende for alle interessenter og for den enkelte, er validering i et vist antal medlemsstater kun et an-

liggende for de kompetente myndigheder i henhold til den nationale lovgivning;

understreger,

at der er behov for fælles europæiske principper, der kan tilskynde til og være retningsgivende for

udviklingen af pålidelige metoder og ordninger af høj kvalitet til identifikation og validering af

ikke-formel og uformel læring;

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

at fælles europæiske principper er nødvendige for at sikre sammenligneligheden og en bred accept

af forskellige metoder og ordninger i medlemsstaterne. De gør det også muligt at overføre og god-

kende alle læringsresultater på tværs af forskellige miljøer. De tilgodeser navnlig den enkeltes be-

hov og rettigheder;

at nedenstående fælles europæiske principper henvender sig til medlemsstaterne, Kommissionen og

interessenter, der beskæftiger sig med identifikation og validering af ikke-formel og uformel læring.

De skal anvendes på et frivilligt grundlag. De overholder fuldt ud medlemsstaternes og interessen-

ternes rettigheder, ansvarsområder og kompetencer. De skal virke som inspirationskilde for udvik-

lingen af ordninger og metoder til identifikation og validering uden at foreskrive én bestemt metode

eller ordning;

at de fælles europæiske principper afspejler samarbejdet på europæisk plan med hensyn til opfølg-

ningen af København-erklæringen, Rådets resolution af 19. december 2002, arbejdsprogrammet om

de fremtidige mål og navnlig den fælles midtvejsrapport "Uddannelse

og erhvervsuddannelse 2010"

fra februar 2004. Principperne er grupperet under følgende hovedoverskrifter:

•

Individuelle rettigheder

Identifikation og validering af ikke-formel og uformel læring bør principielt være frivillig

for den enkelte. Alle bør sikres lige adgang dertil og lige og retfærdig behandling. Den en-

keltes privatliv og rettigheder skal respekteres.

•

Interessenters forpligtelser

Interessenter bør i overensstemmelse med deres rettigheder, ansvarsområder og kompeten-

cer udvikle ordninger og metoder til identifikation og validering af ikke-formel og uformel

læring. Disse bør omfatte relevante kvalitetssikringsordninger. Interessenterne bør stille

vejledning, rådgivning og oplysninger om disse ordninger og metoder til rådighed for en-

keltpersoner.

•

Tillid

Processerne, procedurerne og kriterierne vedrørende identifikation og validering af ikke-

formel og uformel læring skal være retfærdige og gennemsigtige og skal være baseret på

kvalitetssikringsordninger.

•

Troværdighed og legitimitet

Ordninger og metoder til identifikation og validering af ikke-formel og uformel læring bør

respektere legitime interesser og sikre en afbalanceret deltagelse af alle relevante interes-

senter.

Vurderingsprocessen bør være uvildig, og der bør udvikles mekanismer, der forebygger eventuelle

interessekonflikter. Det bør ligeledes sikres, at de, der foretager vurderingen, har den nødvendige

faglige kompetence.

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

OPFORDRER I FORBINDELSE MED IDENTIFIKATION OG VALIDERING AF IKKE-

FORMEL OG UFORMEL LÆRING MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN

FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER

at udbrede og fremme anvendelsen af de fælles europæiske principper;

at tilskynde de europæiske arbejdsmarkedsparter til i forbindelse med den sociale dialog at anvende

og tilpasse de fælles europæiske principper, så de tilgodeser arbejdspladsens specifikke behov;

at tilskynde ikke-statslige organisationer, der beskæftiger sig med at tilvejebringe muligheder for

livslang læring, til at anvende og om fornødent tilpasse de fælles europæiske principper;

at støtte udveksling af erfaring og gensidig læring, herunder udvikling af en europæisk fortegnelse

over identifikation og validering af ikke-formel og uformel læring;

at styrke samarbejdet med internationale organisationer med henblik på at opnå synergivirkninger

på dette område;

at udvikle og støtte konsekvente og sammenlignelige måder, hvorpå resultaterne af identifikationen

og valideringen af ikke-formel og uformel læring kan forelægges på europæisk plan, og overveje,

hvorledes de eksisterende instrumenter inden for Europass-rammen for større gennemsigtighed i

kvalifikationer og kompetencer kan bidrage til dette;

at overveje, hvorledes de fælles europæiske principper kan støtte det videre arbejde med meritover-

førsel og -sammenlægning, kvalitetssikring og vejledning og generelt bidrage til udviklingen af en

europæisk referenceramme for kvalifikationer, som blev efterlyst i den fælles midtvejsrapport fra

Rådet og Kommissionen fra februar 2004;

at støtte udviklingen af kvalitetssikringsmekanismer og navnlig overveje, hvorledes man kan frem-

me den faglige udvikling hos dem, der foretager vurderingen, f.eks. ved hjælp af støttenet, der har

til formål at udvikle og udbrede god praksis."

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

Europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse*

Rådet nåede til politisk enighed om et udkast til Rådets forordning med henblik på rationalisering af

driften og effektivisering af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse

(CEDEFOP)

Udkastet til forordningen omhandler bl.a. en ændring i sammensætningen af bestyrelsen for

CEDEFOP for at tage hensyn til de ti nye medlemsstaters tiltrædelse af EU.

Da Europa-Parlamentet har givet sin tilslutning til Kommissionens forslag af 31. marts 2004, vil

udkastet til forordning blive vedtaget uden yderligere behandling på en kommende samling i Rådet

efter endelig udformning på fællesskabssprogene.

Med henblik på yderligere oplysninger henvises til følgende dokument på Rådets websted: 6030/04

(Kommissionens forslag).

Rådets forordning 337/75 (EFT L 39 af 13.02.1975, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1655/2003

(EUT L 245 af 29.9.2003, s. 41).

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

Fremtidige uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer -

Rådets konklusioner

Efter kommissær Redings præsentation af Kommissionens meddelelse om de fremtidige uddannel-

ses- og erhvervsuddannelsesprogrammer havde Rådet en drøftelse herom på grundlag af følgende

tre vejledende spørgsmål fra formandskabet:

–

Hvordan giver de foreslåede nye programmer en merværdi på nationalt plan og på fælles-

skabsplan?

–

Hvordan kan det foreslåede integrerede program vedrørende livslang læring hjælpe mit

land med at klare de udfordringer, landet står over for?

–

Er det foreslåede Tempus Plus-program den bedste måde at udmønte EU's nye naboskabs-

politik inden for livslang læring?

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"Disse konklusioner foregriber ikke Rådets stilling til Kommissionens meddelelse: "Fremtiden ska-

ber vi i fællesskab: Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013" og tilknyt-

tede lovgivningsforslag.

Rådet noterer sig Kommissionens interimsrapporter om gennemførelsen af de eksisterende pro-

grammer Socrates, Leonardo da Vinci og Tempus, og det ser positivt på Kommissionens meddelel-

se af 9. marts 2004 om en ny generation af EF-uddannelsesprogrammer, hvortil det bemærker føl-

gende:

Det går ind for anvendelsen af en integreret tilgang, der omfatter uddannelse og erhvervs-

uddannelse. Det finder, at denne tilgang passer bedre end den nuværende struktur til sekto-

rernes forskellige behov, idet den, hvor det er relevant, styrker komplementariteten mellem

politikkerne på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet og de sociale og økonomiske

strategier som et redskab til støtte for både social sammenhængskraft og konkurrenceevne .

Det understreger, at det er vigtigt at sørge for, at programmerne bedre støtter den politiske

udvikling på europæisk plan på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet, navnlig i re-

lation til Lissabon-strategien og til de strategiske målsætninger i rapporten om uddannel-

sessystemernes konkrete fremtidige mål. Det bekræfter også, at programmerne bør koncen-

treres om aktiviteter med en merværdi i forbindelse med de prioriteter og mål, der allerede

deles.

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

Det noterer sig Kommissionens forslag til kvantitative målsætninger og noterer sig, at de-

res endelige udformning og niveau i vid udstrækning vil afhænge af resultatet af forhand-

lingerne om de finansielle overslag for 2007-2013.

Det understreger kraftigt, at det er vigtigt at gennemføre en administrativ og finansiel for-

enkling i forbindelse med den nye generation af programmer, og opfordrer Kommissionen

til at foreslå de nødvendige bestemmelser som led i udkastene til programafgørelser og

som ændringer til henholdsvis finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne. Det

ser med tilfredshed på, at Kommissionen agter at uddelegere en større del af budgettet for

det integrerede program til de nationale kontorer.

Det noterer sig forslaget om at udvide Tempus-programmet, så det foruden videregående

uddannelser også kommer til at omfatte det bredere spektrum, som udgøres af livslang læ-

ring.

Det noterer sig tidsplanen, hvorefter programmerne skal være vedtaget inden udgangen af

2005, som for det integrerede programs vedkommende blev bekræftet af Det Europæiske

Råd i marts 2004 i Bruxelles, og understreger, at det derfor er vigtigt at modtage Kommis-

sionens lovgivningsforslag snarest muligt."

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

UNGDOM

Social integration af unge -

Resolution

Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer vedtog følgende resolution:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR

MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

som erindrer om følgende:

I Europa-Kommissionens hvidbog "Et nyt afsæt for europæisk ungdom", der blev forelagt den 21.

november 2001, foreslås der en ny ramme for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet.

Rådet (uddannelse og ungdom) anerkendte på samlingen den 14. februar 2002, at hvidbogen er et

udgangspunkt for fastlæggelsen af en ramme for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet.

Rådet (uddannelse og ungdom) og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i

Rådet, anerkendte i deres resolution af 27. juni 2002 om fastsættelse af en ny ramme for samarbej-

de på ungdomsområdet, at Kommissionens hvidbog om ungdom inden for denne nye ramme har

indkredset en række horisontale områder, hvor der skal tages større hensyn til ungdomsdimensio-

nen i andre politikker. Der er tale om følgende områder

•

Uddannelse, livslang læring

Mobilitet

Beskæftigelse

Social integration

Bekæmpelse af racisme og fremmedhad

Selvforsørgelse.

Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 indførte "en åben koordinationsmetode", som blandt

andet skulle danne grundlaget for politikker til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, så

der kunne gøres en markant indsats for at få udryddet fattigdommen inden 2010.

I rapporten fra den beskæftigelses-taskforce, der har Wim Kok som formand

, blev det i beskrivel-

sen af de grundlæggende udfordringer i forbindelse med opfyldelsen af Lissabon-målene under-

streget, at det er vigtigt at investere mere og bedre i menneskelige ressourcer, herunder navnlig at

reducere antallet af unge, der forlader skolesystemet tidligt, og at fremme unges adgang til videre-

gående uddannelser.

"Beskæftigelsen i Europa". Rapport fra beskæftigelses-taskforcen, Wim Kok, november 2003.

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

I Rådets konklusioner af 25. november 2003 om udvikling af humankapitalen med henblik

på social samhørighed og konkurrenceevne i vidensamfundet blev det ligeledes understre-

get, at det er vigtigt at investere i humankapital, og der blev mindet om nødvendigheden af

at forene social samhørighed og konkurrenceevne.

I Rådets resolution af 25. november 2003 om skolen som et åbent læringsmiljø, der kan

forebygge og imødegå skolefrafald og manglende tilpasning hos de unge og fremme deres

sociale inddragelse, blev det erkendt, at man bør støtte samarbejdet og øge komplementari-

teten mellem de forskellige fællesskabsinstrumenter, herunder programmerne Socrates,

Leonardo da Vinci og Ungdom for Europa, Den Europæiske Socialfond og retningslinjerne

for social inddragelse for at effektivisere integrationen af foranstaltningerne.

Det Europæiske Råd i Nice i december 2000 vedtog en europæisk strategi mod social ud-

stødelse og alle former for forskelsbehandling. Denne strategi havde fire mål for bekæm-

pelse af fattigdom og social udstødelse, nemlig fremme af arbejdsmarkedsdeltagelsen og af

alle borgeres adgang til ressourcer, rettigheder, goder og tjenesteydelser, forebyggelse af

risikoen for udstødelse, indsats til fordel for de mest sårbare og mobilisering af alle rele-

vante interessenter.

Som opfølgning heraf vedtog Rådet (uddannelse og ungdom) på samlingen den 14. de-

cember 2000 en resolution om social inddragelse af unge.

En resolution om "fra at være udenfor til selv at kunne bestemme - fremme af unges initia-

tiv, iværksætterånd og kreativitet" blev desuden vedtaget af Rådet (uddannelse og ungdom)

den 28. maj 2001.

I Rådets resolution af 27. juni 2002 om livslang læring blev der taget hensyn til ungdoms-

aspekterne, og der henvises specielt til de horisontale spørgsmål i Europa-Kommissionens

hvidbog om ungdom.

Afgørelsen af 13. april 2000 om oprettelse af EF-handlingsprogrammet for unge har som et

af sine mål at tilskynde de unge til at deltage aktivt i samfundslivet.

Det Europæiske Råd den 25. og 26. marts 2004 fremhævede behovet for øget investering i

menneskelig kapital med henblik på vækst og produktivitet samt udvikling af integration

og social inddragelse.

10.

11.

12.

13.

OPFORDRER medlemsstaterne til under arbejdet med de horisontale spørgsmål vedrørende social

integration, der er indeholdt i hvidbogen om ungdom, at udarbejde strategier og forslag, der sikrer,

at der udarbejdes hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på social inddragelse i forbindelse

med politikker med relation til unge, idet der tages hensyn til følgende:

De unges sociale vilkår står i direkte relation til, om de sociale inddragelsespolitikker eller

-foranstaltninger lykkes eller ej. Det offentlige bør derfor søge at tilbyde de unge lejlighe-

der og muligheder og tage de nødvendige skridt til at reducere de risici, de unge er udsat

for, og gøre de unge mindre sårbare.

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

ii)

iii)

Fattigdom og social udstødelse antager komplekse og mangeartede former, som kræver

mobilisering af en lang række relevante politikker og kompetente aktører.

I 2001 blev 19% af de unge mellem 16 og 24 år kategoriseret som en gruppe med risiko for

fattigdom. Det er 4% mere end gennemsnittet for samtlige aldersgrupper og det samme

som for grupperne 0-15 år og over 65

Når unge er udsat for social udstødelse, forringes mulighederne for at inddrage dem kon-

struktivt i civilsamfundet betydeligt.

De tanker, der ligger til grund for planer og beslutninger, skal bygge på et kønsperspektiv.

Med andre ord skal de koncentrere sig om forskellene mellem pigers og drenges behov og

unge kvinders og unge mænds behov.

iv)

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:

At tage særligt hensyn til foranstaltninger, der er hensigtsmæssige for social integration af unge. I

den sammenhæng vil større kohærens, mere koordinering og samarbejde ved udformningen af soci-

ale politikker være ønskeligt, navnlig når det gælder ungdomssektoren.

Disse foranstaltninger kan vedtages på ethvert passende niveau (nationalt, regionalt eller lokalt) for

at sikre, at aktiviteten er nøje knyttet til de unge.

At overveje følgende ikke udtømmende liste over foranstaltninger i forbindelse med udviklingen af

deres politikker for social integration:

ii)

iii)

iv)

der tages hensyn til de unges specifikke behov i forbindelse med gennemførelsen af mål-

sætningerne for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

der tages yderligere skridt til at forøge antallet af unge, især fra dårligt stillede og margina-

liserede samfund, der deltager i det formelle skolesystem.

støtten til unges overgang fra skole til arbejde øges, navnlig til unge fra et dårligt stillet

miljø.

der ydes støtte til programmer og aktioner, der letter unges adgang til beskæftigelse og

forbedrer deres beskæftigelsesegnethed, navnlig gennem rådgivning og erhvervsuddannel-

sestiltag, der indebærer udvikling af sociale færdigheder og personlig vejledning.

der skabes muligheder for, at unge kan genoptage en uddannelse eller erhvervsuddannelse,

der svarer til deres behov, ønsker og evner, idet arbejdsmarkedets behov tages med i be-

tragtning, og de unge hjælpes til at deltage i aktiviteter, der fører til personlig og social ud-

vikling.

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Udkast til fælles rapport om social integration - Statistisk

bilag. SEK(2003) 1425 (16241/03 ADD 1).

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

vi)

erkendelse af, at ikke-formel og uformel uddannelse/læring som et supplement til formel

uddannelse har stor betydning for bekæmpelsen af social udstødelse af unge, og at der bør

tages behørigt hensyn hertil, navnlig gennem anerkendelse af de kundskaber og kompeten-

cer de unge opnår i denne forbindelse.

der tilskyndes til programmer og tjenester inden for ungdomsarbejdet, der kan orientere

unge om "den demokratiske proces", og om hvor vigtigt det er, at unge deltager i civilsam-

fundet og i frivilligt socialt arbejde.

der sørges for, at alle unge har adgang til relevante oplysninger om spørgsmål af interesse

for dem, f.eks. uddannelse, sundhed, beskæftigelsesmuligheder samt kultur sports- og fri-

tidsaktiviteter, og for, at unge anspores til at udnytte disse tilbud.

bestræbelserne på at bekæmpe forskelsbehandling af unge på grundlag af samfunds- og

erhvervsmæssig status eller køn, social eller etnisk baggrund, religion eller tro, handicap,

alder eller seksuel orientering fortsættes.

der sørges for, at der, hvis det er relevant, tages rimeligt hensyn til unge, der kommer fra et

dårligt stillet miljø, i forbindelse med boligpolitik.

der udvikles og ydes støtte til sundhedsundervisning inden for både formel og ikke-formel

uddannelse.

der tages hensyn til betydningen af kriminalitets- og voldsforebyggende foranstaltninger og

rehabiliteringsprogrammer i forbindelse med social inddragelse; disse foranstaltninger

kunne indgå efter behov i programmer og tjenester inden for ungdomsarbejdet.

vii)

viii)

ix)

xi)

xii)

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES

RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDE:

ii)

at sikre, at programmer og tjenester inden for ungdomsarbejdet er fleksible for at tage hen-

syn til særlige behov hos unge fra dårligt stillede områder.

at bestræbe sig på at øge og fremme unges mere aktive læring, en læring der i højere grad

er fokuseret på civilsamfundets behov, ved at lette deres engagement i frivilligt arbejde og

i kultur-, sports- og fritidsaktiviteter og anerkende deres indsats, idet arbejdsmarkedets be-

hov tages i betragtning.

at give høj prioritet til unge, der risikerer fattigdom og social udstødelse, i gennemførelsen

af den åbne koordinationsmetode i forbindelse med fattigdom og social udstødelse og i ud-

viklingen af initiativer under EF-handlingsprogrammet om social udstødelse, og sikre, at

nøgle-aktører på ungdomsområdet, herunder unge og ungdomsorganisationer, inddrages

aktivt i konsultationsprocessen vedrørende udviklingen af den åbne koordinationsmetode

og i udviklingen, gennemførelsen og overvågningen af de nationale handlingsplaner for

social inddragelse.

at styrke forbindelserne mellem de unge og deres familie, skole, ungdomsorganisationer og

lokalsamfund, idet der tages særligt hensyn til de unges specifikke evner og behov.

iii)

iv)

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

at anerkende den vigtige opgave, som ungdomsorganisationer, fagfolk på området, volon-

tører og andre voksne spiller ved at hjælpe de unge med at udvide deres kundskaber,

ambitioner og verdenshorisont generelt.

at sikre større synergi og forbindelse mellem de forskellige EF-instrumenter for unge, så-

som Socrates, Leonardo da Vinci, Ungdom for Europa og, hvor det er relevant, Den Euro-

pæiske Unions strukturfonde.

Endelig bør der være en bedre koordinering mellem ungdomspolitik og andre væsentlige

sektorer såsom uddannelse, sociale anliggender, beskæftigelse."

vi)

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

Racisme og intolerance i relation til unge -

Erklæring

Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer vedtog følgende erklæring:

"Den Europæiske Union bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskeret-

tigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper,

som medlemsstaterne har til fælles

Unge "mener også, at der bør gøres en stor indsats for at sikre individets grundlæggende rettigheder

- for ikke at tale om mindretallenes - og for at bekæmpe enhver form for diskrimination eller racis-

me - og det på alle offentlige indsatsniveauer"

Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet,

som erindrer om følgende:

I sin hvidbog "Et nyt afsæt for europæisk ungdom", der blev forelagt den 21. novem-

ber 2001, foreslår Europa-Kommissionen en ny ramme for det europæiske samarbejde på

ungdomsområdet. Rådet (uddannelse og ungdom) anerkendte den 14. februar 2002 hvid-

bogen som udgangspunkt for fastlæggelsen af en ramme for det europæiske samarbejde på

ungdomsområdet.

Rådet (uddannelse og ungdom) og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, for-

samlet i Rådet, anerkendte i deres resolution af 27. juni 2002 om fastsættelse af en ny

ramme for samarbejde på ungdomsområdet, at Kommissionens hvidbog om ungdom i den-

ne nye ramme har medtaget bekæmpelse af racisme og fremmedhad som et af de horison-

tale områder, hvor der skal tages større hensyn til ungdomsdimensionen i andre politikker.

På samlingen den 28. juni 2001 vedtog Rådet en erklæring fra Rådet og repræsentanterne

for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om bekæmpelse af racisme og frem-

medhad på internettet gennem intensivering af arbejdet med de unge

Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.

EU-traktaten, præambel.

Europa-Kommissionens hvidbog: "Et nyt afsæt for europæisk ungdom", 2001, s. 19.

EFT C 196 af 12.7.2001, s. 1.

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om

ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.

Rådets afgørelse af 27. november 2000 om Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af

forskelsbehandling (2001-2006).

Rådets forordning (EF) nr. 1035/97 af 2. juni 1997 om oprettelse af et europæisk observatori-

um for racisme og fremmedhad.

På samlingen den 24. november 1997 vedtog Rådet en erklæring om bekæmpelse af racisme,

fremmedhad og antisemitisme på alle områder, der vedrører de unge

EF-handlingsprogrammet for unge har som et af sine mål "... at skabe forståelse for den kultu-

relle mangfoldighed og de fælles grundlæggende værdier i Europa og således bidrage til at

fremme overholdelsen af menneskerettighederne og bekæmpe racisme, antisemitisme og frem-

medhad ..."

og som anerkender følgende:

Regeringerne for Europarådets medlemsstater vedtog fredag den 13. oktober 2000 på det af-

sluttende møde under den europæiske konference mod racisme der blev afholdt den 11.-13. ok-

tober 2000 i Strasbourg, en politisk erklæring med overskriften "VI ER ALLE LIGE - MEN

IKKE ENS: FRA PRINCIP TIL PRAKSIS" (det europæiske bidrag til De Forenede Nationers

verdenskonference mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intole-

rance).

På De Forenede Nationers verdenskonference mod racisme, racediskrimination, fremmedhad

og hermed beslægtet intolerance (august-september 2001 i Durban, Sydafrika) blev der vedta-

get en erklæring og et handlingsprogram, der indeholder foranstaltninger til bekæmpelse af ra-

cisme og racediskrimination på internationalt, regionalt og nationalt plan.

Ved afslutningen af 6. konference af Europarådets ministre med ansvar for unge om "Youth

constructing Europe", i november 2002 i Thessaloniki i Grækenland, blev det besluttet, at in-

terkulturel dialog, demokratisk deltagelse og medborgerskab samt forebyggelse af vold skal

prioriteres i Europarådets ungdomsaktiviteter.

understreger følgende:

I henhold til traktatens artikel 13 skal der træffes "hensigtsmæssige foranstaltninger til at be-

kæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, han-

dicap, alder eller seksuel orientering." Racisme, diskrimination og ulighed påvirker unge på en

særlig måde, og unge kan både være ofre for og selv begå racistiske og voldelige handlinger og

spiller derfor en central rolle med hensyn til at udvirke en positiv ændring på dette område.

EFT C 1 af 3.1.1998, s. 1.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1031/2000/EF af 13. april 2000 om oprettelse af EF-

handlingsprogrammet for unge, stk. 1, litra a), i artikel 2 (Programmets mål).

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

Racisme foregår både åbenlyst og skjult, og den kan være både subtil og rå, men den er i alle sine afskygnin-

ger et forkvaklet fænomen og udgør en krænkelse af grundlæggende menneskerettigheder. Den kan udmønte

sig i racisme på forskellige niveauer i samfundet, der ofte kan være utilsigtet eller skyldes uvidenhed eller

mangel på omtanke. Racisme kan udmønte sig i eksempelvis:

•

overgreb, skældsord og chikane

udbredelse af falske rygter og omdeling af fornærmende materiale

eller i diskrimination i relation til eksempelvis:

•

jobmuligheder

bolig

sundhed

uddannelsessystem

adgang til varer og tjenesteydelser

I relation til racisme er der stigende bekymring over, at antallet af voldelige overfald tilsyneladende er stigende.

erklærer følgende:

Unge spiller en væsentlig rolle i bekæmpelsen af racisme, fremmedhad og antisemitisme samt intolerance og

alle former for diskrimination i relation hertil og i bestræbelserne på at fremme kulturel mangfoldighed, gen-

sidig respekt, tolerance og solidaritet.

Unge bør støttes lokalt, regionalt, nationalt, så de bliver klar over farerne ved racisme og intolerance.

Kommissionen og medlemsstaterne bør iværksætte konkrete foranstaltninger, der giver unge mulighed for at

spille en effektiv rolle i bekæmpelsen af racisme, fremmedhad og antisemitisme samt intolerance og alle

former for diskrimination i relation hertil, idet der navnlig bør satses på:

–

at styrke samarbejdet på alle niveauer og mellem alle aktører, der beskæftiger sig med denne bekæm-

pelse, og gøre det til en af prioriteterne i EF-handlingsprogrammet for unge i 2005

at fremhæve ungdomsspørgsmål i forbindelse med den EU-dækkende bevidstgørelseskampagne ved-

rørende mangfoldighed og bekæmpelse af diskrimination under mottoet "For diversitet mod diskrimi-

nation" angående unge i 2005

at indarbejde konkrete aktioner rettet mod unge i programmer og aktiviteter, der vedrører disse

spørgsmål

i relevant omfang at udvikle internetplatforme for unge på baggrund af erfaringer med eksisterende

platforme på dette område

at afholde en konference i 2005 til opfølgning af konferencen "Youth for Tolerance and Democracy -

European Perspective" i Berlin i 2001

–

at opnå en større forståelse af og et større kendskab til, hvilke faktorer der fører til

disse fænomener blandt unge, og hvilke strategier der er effektive til bekæmpelse

heraf.

Unge bør i videst muligt omfang deltage i udarbejdelsen og gennemførelsen af disse foran-

staltninger.

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

Medlemsstaterne bør iværksætte konkrete foranstaltninger med samme formål i deres

handlingsprogrammer for unge på nationalt, regionalt og lokalt plan.

Der bør etableres et samarbejde med relevante europæiske og internationale institutioner

for at styrke foranstaltningerne på dette område.

Der bør inden udgangen af 2005 foretages en passende evaluering af de aktioner og foran-

staltninger, der er nævnt i punkt 3, og af de fremskridt, der er gjort."

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

Fremtidigt ungdomsprogram/fælles målsætninger for volontøraktiviteter/ungdomsforskning

Kommissionen forelagde sin meddelelse med titlen "At give borgerskabsbegrebet reelt indhold:

fremme af europæisk kultur og mangfoldighed gennem ungdoms- og kulturprogrammer, audiovisu-

elle programmer og programmer for borgernes deltagelse", der skitserer Kommissionens planer om

et program for perioden 2007-2013 under den ny generation af programmer, samt to meddelelser

vedrørende fælles målsætninger for "volontøraktiviteter" og " større forståelse af og viden om un-

ge", som er en del af opfølgningen af Rådets resolution fra juni 2002 om rammerne for det europæi-

ske samarbejde på ungdomsområdet. I forbindelse med dette nævntes lanceringen af en ny portal

for ungdomsoplysning.

Rådet havde en udveksling af synspunkter om det nye ungdomsprograms påtænkte form og indhold

samt om de foreslåede fælles målsætninger på grundlag af følgende spørgsmål foreslået af formand-

skabet:

–

Er der behov for at bevare og udbygge de eksisterende fællesskabsinstrumenter, der speci-

fikt er rettet mod unge, og er det nye program som skitseret i Kommissionens meddelelse i

store træk i overensstemmelse med de holdninger, ministrene gav udtryk for i Rådets kon-

klusioner af 6. maj 2003?

–

Tilgodeser de foreslåede fælles målsætninger for volontøraktiviteter de krav, som knytter

sig til dette emne - set specifikt i forhold til Deres land?

–

Tilgodeser de foreslåede fælles målsætninger for større forståelse af og viden om unge de

krav, som knytter sig til dette emne - set specifikt i forhold til Deres land?

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

Under drøftelsen, der havde til formål at bistå Kommissionen i dens videre overvejelser, bifaldt

delegationerne generelt forslaget om større administrativ forenkling i det nye videreførte specifikke

ungdomsprogram. Der blev endvidere peget på nødvendigheden af at etablere flere forbindelser

med tredjelande og lægge større vægt på handicappede unges behov.

Det blev endvidere bemærket, at drøftelsen af programmets indhold ikke må foregribe fremtidige

drøftelser om de finansielle overslag. Der erindres om, at det nuværende ungdomsprogram udløber i

2006, og at Kommissionen senere i år agter at forelægge et forslag til lovgivning om et nyt program

for perioden 2007-2013 med fokus på foranstaltningerne "ungdom for Europa", "den europæiske

volontørtjeneste", "verdens ungdom", "ungdomsledere og støtteordninger" og "støtte til politisk

samarbejde".

Med dette in mente understregede delegationerne yderligere nødvendigheden af, at der forelægges

et formelt forslag hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger kan findes i følgende dokumenter på Rådets websted: 7352/04 (Kommissio-

nens meddelelse), 9636/04 og 9637/04 (Kommissionens arbejdsdokumenter), 9290/04 (formandska-

bets spørgsmål).

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

EVENTUELT

Rådet blev under dette punkt orienteret om følgende:

–

europæisk kulturelt samarbejde (den franske delegation)

resultatet af en europæisk ungdomskonference om volontørindsatsen i et udvidet Europa

(den franske og den tyske delegation)

en konference afholdt i Göteborg om uddannelse i bæredygtig udvikling ("Learning to

change our world") (den svenske delegation)

forberedelsen af De Olympiske Lege og anvendelsen af de olympiske faciliteter efter OL

(den græske delegation).

Yderligere oplysninger kan findes i følgende dokumenter på Rådets websted: 9340/04 og 9657/04,

9341/04, 9446/04.

9283/04 (Presse 155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.VI.2004

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

EKSTERNE FORBINDELSER

Stabiliserings- og Associeringsrådet EF-Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

Rådet vedtog en afgørelse om Fællesskabets holdning til en afgørelse truffet af Stabiliserings- og

Associeringsrådet EF-Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om vedtagelse af dets for-

retningsorden samt forretningsordenen for Stabiliserings- og Associeringsudvalget

(9639/04).

9283/04 (Presse 155)