STATSMINISTERIET
Dato: 3. maj 2005
Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 vedrørende aktstykke
111 stillet af Finansudvalget den 20. april 2005:
Spørgsmål:
Der ønskes en beregning af de realistiske omkostninger ved at husstandsomdele for-
fatningstraktaten, hvis dette forudsættes at ske på den billigst mulige måde og heru n-
der bl.a. a) under anvendelse af den billigst mulige distributionsform. I beregningen
ønskes angivet prisen ved anvendelse af henholdsvis Post Danmark og den billigste
private distributør, og der ønskes oplyst omkostningerne henholdsvis ved særskilt ud-
sendelse samt ekstraomkostningerne, hvis forfatningstraktaten udsendes sammen med
en husstandsomdelt avis eller anden publikation, der under alle omstændigheder distri-
bueres, b) med den mindst omkostningskrævende måde at mangfoldiggøre/trykke tra k-
taten. Omkostningerne ønskes specificeret på henholdsvis trykke - og distributionsom-
kostningerne.
Svar:
Aktstykke 111 handler om fordeling af midler til partier, bevægelser og lokale-
regionale enkeltinitiativer til oplysning og debat om EU op til folkeafstemningen 27.
september 2005. For partier og bevægelser med parlamentarisk repræsentation indebæ-
rer aktstykket en ligelig fordeling af midler mellem tilhængere og modstandere af for-
fatningstraktaten. Midlerne til partier og bevægelser med parlamentarisk repræsentati-
on fordeles på grundlag af ja -sidens og nej-sidens egne ønsker.
Det er vigtigt for regeringen, at der informeres bedst muligt om den nye EU-traktat.
Befolkningen skal have et godt, oplyst og solidt grundlag for deres stillingtagen ved en
folkeafstemning om forfatningstraktaten. Alle, der ønsker det, skal naturligvis have
mulighed for at sætte sig ind i teksterne uden omkostninger for den enkelte.
Allerede nu kan forfatningstraktaten fås med posten ved henve ndelse til Folketingets
EU-Oplysning eller ved henvendelse til Udenrigsministeriet. Den kan også hentes ned
fra Internettet for dem, der har mulighed for det.
Spørgsmålet om en eventuel husstandsomdeling af traktaten indgår ikke i aktstykke
111. Der henvises til besvarelserne på spørgsmål herom stillet i henhold til § 20 i Fo l-
ketingets forretningsorden (S 736 af 13. april, S 451 af 29. marts, S 204 af 9. marts og
S 501 af 31. marts 2005 alle fra 2005). Det fremgik i øvrigt af mødet mellem alle
Folketingets partier den 3. marts, at der ikke var støtte til en husstandsomdeling af
traktaten, og at et flertal fandt, at EU-oplysningsmidlerne var bedre brugt på anden vis.
Det vil derfor ikke være korrekt at bede private virksomheder om at afgive konkrete
tilbud.