Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. maj 2005 KOMITÉSAG Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat samt grundnotat om forslag til Kommissions beslutning om tildeling af kvoter af methylbromid til brug for såkaldte ”kritiske anvendelser”. Forslaget forventes sat til afstemning i Forvaltningskomitéen for ozonlags- nedbrydende stoffer onsdag den 4. maj 2005. Beskyttelsesniveauet i Danmark påvirkes ikke, da der er tale om en konkret afgørelse i henhold til gældende EU-regler. Materialet er ligeledes sendt til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
2 MILJØministeriet 29. april 2005 EUK J. nr. D 017-0046 MAS/Mst/OLK/Euk NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Kommissions beslutning om tildeling af kvoter af methylbromid til brug for såkaldte ”kritiske anvendelser”. Kommissionen  sendte  den  12.  marts  2005  ovennævnte  forslag  til  forvalt- ningskomiteen i medfør af artikel 18 under Forordning 2037/2000 om stof- fer, der nedbryder ozonlaget. Udkastet foreligger kun på engelsk.   Forslaget skal behandles på mødet i forvaltningskomiteen for ozonlagsned- brydende stoffer onsdag den 4. maj 2005.   Ifølge EU forordning nr. 2037/2000 om stoffer der nedbryder ozonlaget, er det fra 31. december 2004 forbudt at anvende methylbromid som bekæmpel- sesmiddel  i  landbruget  og  til  desinfektion  af  bygninger  bortset  fra  såkaldte ”kritiske anvendelser” i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2 (ii), i EU for- ordning  2037/2000  og  beslutning  nr.  IX/6  under  Montreal  Protokollen  til beskyttelse af ozonlaget.   Beslutning nr. IX/6 indebærer at anvendelsen af methylbromid kun kan be- tragtes som værende ”kritisk” hvis ansøger kan dokumentere at en eventuel manglende anvendelse af methylbromid vil medføre en alvorlig forstyrrelse af markedet,  og  at  der  ikke  eksisterer  tilgængelige  alternativer.  Endvidere  skal ansøger  demonstrere,  at  der  gøres  en  passende  anstrengelse  for  at  fremme brugen og tilgængeligheden af alternativer. Kommissionen har modtaget i alt 84 ansøgninger omfattende 4.472.343 kg methylbromid  fra  Belgien,  Frankrig,  Tyskland,  Grækenland,  Italien,  Polen, Portugal, Spanien, Holland og Storbritannien. Efter at have gennemgået an- søgningerne  og anvendt kriterierne fra beslutning  XI/6  har  Kommissionen vurderet   at   der   i   alt   bør   gives   tilladelse   til   at   anvende   2.777.333   kg methylbromid til ”kritiske anvendelser” i 2005. Der  er  205.926  kg  methylbromid  på  lager,  som  er  tilgængelig  for  ”kritiske anvendelser”. Denne mængde skal fratrækkes den ovenfor anførte mængde, før kvokvotebehovet for import eller produktion af methylbromid til ”kritisk anvendelse” kan fastsættes.   Regeringen agter at støtte forslaget.
3 MILJØministeriet 29. april 2005 EUK J. n r. D 017 -0046 MAS/Mst/OLK/Euk GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Kommissions beslutning om tildeling af kvoter af methylbromid til brug for såkaldte ”kritiske anvendelser”. 1. Status Kommissionen sendte den 12. marts 2005 ovennævnt  e forslag til forvalt- ningskomiteen  i  medfør  af  artikel  18  under  Forordning  2037/2000  om stoffer, der nedbryder ozonlaget. Udkastet foreligger kun på e ngelsk. Kommissionen kan vedtage forslaget hvis der er kvalificeret flertal herfor. Forslaget  skal  behandles  på  mødet  i  forvaltningskomiteen  for  ozonlag  s- nedbrydende stoffer onsdag den 4. maj 2005. 2. Formål og indhold Ifølge EU forordning nr. 2037/2000 om stoffer der nedbryder ozonlaget, er det fra 31. december 2004 forbudt at anvende methylbromid som bekæmpel- sesmiddel  i  landbruget  og  til  desinfektion  af  bygninger  bortset  fra  såkaldte ”kritiske anvendelser” i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2 (ii), i EU for- ordning  2037/2000  og  beslutning  nr.  IX/6  under  Montreal  Protokollen  til beskyttelse af ozonlaget.   Beslutning nr. IX/6 indebærer at anvendelsen af methylbromid kun kan be- tragtes som værende ”kritisk” hvis ansøger kan dokumentere at en eventuel manglende anvendelse af methylbromid vil medføre en alvorlig forstyrrelse af markedet,  og  at  der  ikke  eksisterer  tilgængelige  alternativer.  Endvidere  skal ansøger  demonstrere,  at  der  gøres  en  passende  anstrengelse  for  at  fremme brugen og tilgængeligheden af alternativer. Kommissionen har modtaget i alt 84 ansøgninger omfattende 4.472.343 kg methylbromid  fra  Belgien,  Frankrig,  Tyskland,  Grækenland,  Italien,  Polen, Portugal, Spanien, Holland og Storbritannien. Efter at have gennemgået an- søgningerne  og anvendt kriterierne fra beslutning  XI/6  har  Kommissionen vurderet   at   der   i   alt   bør   gives   tilladelse   til   at   anvende   2.777.333   kg methylbromid til ”kritiske anvendelser” i 2005.
4 Der  er  205.926  kg  methylbromid  på  lager,  som  er  tilgængelig  for  ”kritiske anvendelser”. Denne mængde skal fratrækkes den ovenfor anførte mængde, før kvokvotebehovet for import eller produktion af methylbromid til ”kritisk anvendelse” kan fastsættes.   3. Nærhedsprincippet. Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant, da det drejer sig om en vedta- gelse  under  en  forvaltningskomite  i  overensstemmelse  med  reglerne  i  forordning 2037/2000 om ozonlagsnedbrydende stoffer. 4. Konsekvenser for Danmark Lovgivningsmæssige konsekvenser: Der er ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark, da beslutningen har umiddelbar retsvirkning. Økonomiske  og  administrative  konsekvenser:  Der  forventes  ingen  negative  øko- nomiske konsekvenser de aktuelle danske firmaer. Der  forventes  ingen  økonomiske  eller  administrative  konsekvenser  for stat, amter eller kommuner. Beskyttelsesniveau: Beskyttelsesniveauet i Danmark påvirkes ikke, da der er tale om en konkret afgørel- se i henhold til gældende EU-regler. 5. Høring Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for miljøspørgsmål.   Dansk Industri og Forbrugerrådet har ingen bemærkninger. Greenpeace kan ikke støtte den danske holdning m.h.t. forslaget. 6. Forhandlingssituationen Ansøgerne har under de indledende drøftelser kæmpet meget hårdt for at bibeholde eller endog forøge de ansøgte mængder. Det vurderes at kommissionen har gjort en stor indsats for at vurdere de enkelte ansøgninger grundigt i forhold til gældende regler, og det vil være meget vanskeligt at opnå yderligere reduktioner. 7. Dansk holdning Det er Danmarks holdning, at ozonlaget bør beskyttes mest muligt. Anvendelsen af methylbromid har været forbudt i Danmark siden 1998. Da der imidlertid er andre klimatiske  og  dyrkningsmæssige  forhold  i  ansøgerlandene,  som  vanskeliggør  en total udfasning, kan en begrænset anvendelse accepteres.