Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK      24. maj 2005 KOMITÉSAG Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat samt grundnotat vedrørende Kommissionens forslag til Kommissionsbeslutning, der etablerer en ny arbejdsplan for EU’s miljømærke, Blomsten (Eco-label working plan). Kommissionens forslag behandles i en forskriftskomitéprocedure den 25. maj 2005. Kommissionens forslag vurderes at være neutralt i forhold til beskyttelsesniveauet i Danmark.

2 N O T A T MINISTEREN Ledelsessekretariatet, EU-Koordinationen J.nr. D 017-0047 Ref. EHT Den   Notat til Folketingets Europaudvalg forslag til Kommissionsbeslutning om en ny arbejdsplan for EU’s miljømærke, Blomsten. Kommissionen  har  fremsendt  forslag  til  Kommissionens  beslutning  om  en  ny arbejdsplan for EU's miljømærke, Blomsten. Det eksisterende arbejdsprogram udløb den 31. december 2004. Arbejdsplanen lægger op til, at der skal ske en stigning i antallet af produktgrupper, der skal miljømærkes (fra 23 til 30-35). Ar- bejdsplanen indeholder forslag til en ikke-udtømmende liste over produktgrupper, der skal mil- jømærkes. Planen har som sigtelinie, at volumen af miljømærkede produkter eller omsætningen af produkterne skal stiges med 50%. Den lægger desuden op til, at gebyrstrukturen i blomsten skal analyseres med henblik på at opnå en højere grad af selvfinansiering af de deltagende virk- somheder, der søger og opnår licens.   Forslaget  har  ikke  konsekvenser  for  erhvervslivet  eller  det  offentliges  økonomi,  lovgivningen eller miljøbeskyttelsesniveauet.   Forslagene forventes til afstemning den 25. maj 2005. Regeringen  agter  at  stemme  for  Kommissionens  forslag,  da  Regeringen  mener,  at  den  er  en ambitiøs, men realistisk plan, at øge udviklingen af miljømærkekriterier til 30-35 produktgrupper samt  forøge  volumenet  med  50  %  af  enten  miljømærkede  varer  eller  omsætning.  Regeringen støtter også generelt Kommissionens ikke-udtømmende liste over produktgrupper, dog vil rege- ringen arbejde for, at især de forbrugernære produkter miljømærkes.

3 MILJØstyrelsen 24. maj 2005 Stab & Strategi Jr. nr. D 017-0047 san- mst/eht-euk GRUNDNOTAT   Kommissionens forslag til Kommissionsbeslutning, der etablerer en ny arbejdsplan for EU’s miljømærke, Blomsten (Eco-label working plan). Resume Kommissionens forslag forlænger den hidtidigt gældende arbejdsplan vedrørte perioden 2001-2004. Arbejdspla- nen fastsætter mål for miljøforbedring og markedsudbredelse, og den indeholder en liste over hvilke produktgrup- per, der skal prioriteres, når der skal udarbejdes miljømærkekriterier, og endelig indeholder den planer for koor- dination og samarbejde mellem Blomsten og de nationale og regionale miljømærkeordninger i medlemslandene. Arbejdsplanen omhandler konkret bud på antallet af produktgrupper Blomsten skal omfatte indenfor de næste år (antallet skal stige fra 23 til 30-35), og at volumenet af miljømærkede produkter eller omsætningen af disse skal stige med 50%. Endelig omhandler arbejdsplanen konkret forslag om, at gebyrstrukturen i Blomsten skal analyseres med henblik på at opnå en højere grad af selvfinansiering for de deltagende virksomheder, der ansøger og opnår licens. Blomstforordningen angiver, at Blomsten på lang sigt bør være selvfinansierende. Forslaget  forventes  ikke  at  have  hverken  økonomiske  eller  lovgivningsmæssige  konsekvenser,  ligesom  forslaget ikke påvirker beskyttelsesniveauet. 1.   Status Kommissionen har den 28. april 2005 fremsendt ovennævnte forslag til Blomstens arbejdsplan. Forslaget har hjemmel i art. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1980/2000 af 17.   jul   2000   om   en   revideret   ordning   for   tildeling   af   et   EF-miljømærke   (herefter Blomstforordningen).   Kommissionens forslag behandles i en forskriftskomitéprocedure den 25. maj 2005 i overens- stemmelse med forordningens art. 17, jf. art. 5 i afgørelse 1999/468/EF. Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, udsteder Kommissionen en beslutning. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forlægger Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig mod det. Hvis der er kvali- ficeret  flertal  imod  forslaget,  skal  Kommissionen  behandle  sagen  på  ny.  Handler  Rådet  ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede kommissionsbeslutningen om en arbejdsplan. 2.   Formål og indhold Kommissionens forslag til en arbejdsplan har til formål at fastsætte mål og midler for arbejdet med EU's miljømærke (i det følgende kaldet ”Blomsten”) i de kommende 3 år i overensstem- melse med selve Blomstforordningens formål og principper. Forslaget er en opfølgning på den arbejdsplan, der udløb med udgangen af 2004. Der er ikke tale om en dramatisk ændret arbejds- plan, men mere om en tilpasning og opdatering af mål og midler.   Afsnit 1. Politikker og strategier Det fastsættes, at Blomsten skal udvikle og tilpasse sig EU’s politikker indenfor miljøområdet. Hidtidig har Blomsten arbejdet indenfor EU's integreret produktpolitik (IPP), EU’s sjette mil- jøhandlingsprogram og EU's strategi for en bæredygtig udvikling. Naturligt følger også at Blom-

4 sten skal følge med og integreres i nye EU initiativer, såsom et forslået direktiv om miljøvenligt design   af   energi   forbrugende   produkter   (EuP),   det   Miljøteknologiske   handlingsprogram (ETAP), og ikke mindst indenfor offentlige grønne indkøb. Med henblik på den fortsatte udvik- ling og tilpasning af de langsigtede politikker og strategier har der i Blomsten været nedsat en permanent ”policy-gruppe” bestående af medlemmerne af EU's miljømærkenævn, herefter kal- det  EUEB.  Nævnet  består  af  medlemsstaterne  og  tilknyttede  NGO’er  (industri-,  forbruger-, detailhandels- og miljøorganisationer). Kommissionens forslag lægger op til at de diskussioner, der har været ført i ”policy-gruppen” i stedet overføres til EUEB’s halvårlige formandskabsmø- der  (Presidential  Meetings,  der  følger  formandskabsrækkefølgen  i  EU).  Ligesom  ”policy- gruppen” er en uformel arbejdsgruppe, er formandskabsmøderne det. Kompetencen til at træffe afgørelser for Blomsten ligger i Foreskriftsudvalget, hvori medlemslandene sidder. Afsnit 2. Markedsudbredelse, forbrugerkendskab og miljøforbedringer Efter  forordningen  skal  arbejdsplanen  indeholde  mål  for  den  markedsudbredelse,  for- brugerkendskab og de miljøforbedringer, der ønskes med ordningen. Arbejdsplanens mål med markedsudbredelse er at øge de p.t. 23 produktgrupper til 30-35 produktgrupper indenfor de næste 5 år, med to nye produktgrupper pr år. Forslaget læg- ger også op til en 50% årlig forøgelse af miljømærkede varer i butikkerne eller en 50% forøgelse af omsætningen af miljømærkede varer på EU-plan. Arbejdsplanen foreslår, at EUEB, medlemsstaterne og Kommissionen sammen bør markedsføre Blomsten, hvilket også  skal  ses  i  lyset  Blomstkampagnen  i  efteråret  2004.  Arbejdsplanen  foreskriver,  at medlemslandene skal indrapportere forbruget af ressourcer til markedsføring, og at ni- veauet bør ligge på 50% af de ressourcer der bruges til udvikling og revision af produkt- grupper indenfor ordningen. Kommissionens forslag angiver ikke, om ressourceforbru- get   er   pr.   medlemslands   og   i   forhold   til   selvsamme   lands   ressourcer   til   udvik- ling/revision, eller om det er på EU-plan, inkl. Kommissionens bidrag til markedsføring og  produktgruppearbejdet.  I  samme  forbindelse  skal  medlemslandene  udarbejde  en marketingsstrategi. De seneste undersøgelser af forbrugerkendskab, der er lavet på EU plan (januar 2005) viser,  at  kendskabet  til  Blomsten  generelt  ligger  under  5%.  I  Kommissionens  forslag angives der ikke et eksakt niveau, der skal nås indenfor arbejdsplanen periode, men net- op  5%  var  målet  med  Blomstkampagnen  i  efteråret  2004  i  de  medvirkende  lande. Kommissionen  foreslår,  at  hvert  medlemsland  udvikler  en  marketingstrategi,  der  kan understøtte arbejdet med at udbrede Blomsten. Kommissionen peger i forslaget på det offentliges og det private erhvervslivs indkøbere som en del af målgruppen, da disse kan have hjælp af Blomstens miljømærkekriterier i forbindelse med indkøb. Da offentlige indkøb udgør 16% af EU-landenes (EU-15) brut- tonationalprodukt, udgør det offentliges indkøb en betydelig indkøbsmængde. Endelig foreslår Kommissionen opbygningen af alliancer og partnerskaber (med indu- stri, detailhandel, forbruger og grønne NGO’er) for at udbygge kendskabet til Blomsten i disse organisationer, der efterfølgende kan udbrede kendskab til Blomsten gennem net- værk.

5 Mht. miljøforbedringer er ønsket at arbejde videre med udviklingen af miljømærkekrite- rier  for  nye  produktgrupper,  udvikle  eksisterende  produktgrupper,  samt  fortsætte  de studier,  der  har  vist,  at  Blomstens  potentiale  som  instrument  for  miljøforbedringer  er tilstede. Konkret har et engelsk studie vist, at der er muligheder for effektive og prisbilli- ge CO2 besparelser, selv hvis Blomstens markedsudbredelse bare er i omegnen af 5%. Arbejdet med at integrere og udvikle Blomsten i forhold til andre strategier og værktøjer skal fortsætte, f.eks. i forbindelse med EU's bæredygtighedsstrategi, det sjette miljøhand- lingsprogram, EU's integrerede produktpolitik og EMAS forordningen om miljøledelse. I   overensstemmelse   med   forordningens   krav   indeholder   arbejdsplanen   en   ikke- udtømmende liste over nye produktgrupper. I den gamle arbejdsplans periode er der i Kommissionsregi  færdiggjort  (maj  2004)  et  metodeprojekt  (Produktgruppe  priorite- ringsprojekt),  der  skal  hjælpe  med  at  prioritere,  hvilke  produktgrupper  Blomsten  skal udarbejde miljømærkekriterier.   Proriteringsstudiet (Prioritisation of New Ecolabel Product Groups, A Report for the European Commission, DG Environment) er udført af AEAT in Confindence, Oxford, Storbritannien. Prioriteringen er et resultat af studiets arbejde, og afspejler ikke nødvendigvis den rækkefølge nye pro- duktgrupper vil blive taget op i. Produktgrupperne er valgt i forbindelse med den først vedtagne arbejds- plan, og er derefter prioriteret udfra bl.a. miljøhensyn og markedspotentialer (stort omsætningsvolumen prioriteres højere end lavt, forbrugerorienteret, og konkurrencefordele for licenshaveren. Produktgruppe definitionen vil, i tilfælde af at der udarbejdes miljømærkekriterier, kunne indsnævres eller udvides afhængig af et indledende studie. Følgende  produktgrupper  er  medtaget  på  den  ikke-udtømmende  liste  over  produkt- grupper, der skal udarbejdes miljømærker for:   Passagertransport* Legetøj   Opvarmningssystemer for rum/bygninger Butikker* (detailhandel) Indkøbsposer Kosmetik/personlig hygiejne Affaldsposer/sække Klæbemidler (lime, cement …) Opvarmningssystemer for rum/bygninger med varmt vand Byggematerialer, inkl. Isoleringsmaterialer Dæk til køretøjer Små elektriske artikler til husholdningen (køkkenudstyr, el-kedler, hårtørrer) Hygiejneprodukter (bleer, bind, bandager …) Bilvaskehaller* Læderprodukter (jakker, tasker, handsker …) Tøjrens* (Renserier) Entreprenørvirksomhed*  (håndværksvirksomheder  i  byggebranchen,  inklusiv  vedligeholdelse og reparation) Kopimaskiner (inkl. printer og faxmaskiner) Bæredygtig investeringsvirksomhed*

6 Autoværksteder og mekanikervirksomhed* (køretøjer, havemaskiner …) Køkkenservice (tallerkner, krus/glas, bestik, køkkenknive …) Varetransport* Air konditionering * = Produktgruppe, som rettelig er at betragte som en tjenesteydelse, der kan forstås som en- hver selvstændig erhvervsvirksomhed, der består i at udføre en yde lse, for hvilken der beta- les en øk onomisk modydelse. I forbindelse med produktgruppearbejdet foreslår Kommissionen, at der nedsættes en arbejds- gruppe  blandt  EUEB-medlemmerne,  der  hvert  år  mødes  og  diskuterer  nye  produktgrupper  i Blomsten (på baggrund af Produktgruppe prioriteringsprojektet), og inddrage erfaringer og ny viden  i  udvikling  af  metoden  til  at  prioritere  nye  produktgrupper.  Arbejdsgruppen  skal  tillige diskutere behovet for at revidere eksisterende produktgrupper og nødvendigheden heraf taget den teknologiske udvikling i betragtning. Afsnit 3. Blomsten og andre miljømærker Det er Kommissionens ønske at fortsætte det koordinationsarbejde, der har været med andre nationale og regionale miljømærkeordninger. Dertil har der været nedsat en koordinerende ar- bejdsgruppe, der har koncentreret sig om at indsamle oplysninger om de forskellige miljømær- keordninger  og  disses  miljømærkekriterier  med  henblik  på  harmonisering  og  synergieffekter mellem Blomsten og disse ordninger. Kommissionen peger på, at der er mulighed for at spare en del ressourcer med fælles udvikling af miljømærkekriterier for hhv. Blomsten og disse andre ordninger. EU-udvidelsen fra EU15 til EU25 gør, at dette koordinationsarbejdet stadig er vig- tigt, og endelig peger Kommissionen på at fælles markedsføringstiltag mellem Blomsten og de nationale miljømærkeordninger vil være til gavn for alle ordninger. Afsnit 4. Fælles markedsføringstiltag I forbindelse med marketing foreslår Kommissionen, at EUEB, Kommissionen og de enkelte medlemslande i passende grad koordinerer tiltag og udvikler og gennemfører fælles aktioner. Til dette blev der under den første arbejdsplan nedsat en permanent marketinggruppe, der bl.a. har arbejdet med Blomstkampagnen i efteråret 2004. Kommissionen foreslår at marketingsgruppen fortsætter arbejdet med markedsføringstiltag. Særligt peger Kommissionens forslag på en fortsat fokus på små- og mellemstore virksomheder (SMV’er), som er blandt de virksomheder der i høj grad benytter sig af Blomsten som værktøj til udvikling af miljøvenlige produkter.   Afsnit 5. Finansiering af Blomstens miljømærkeordning Arbejdsplanen  skal  indeholde  forslag  til  finansiering  af  ordningen.  Udgifterne  vil  især  skulle dække to hovedkomponenter, nemlig vedligeholdelse af eksisterende og udvikling af nye kriteri- er  for  produktgrupperne  og  til  markedsføring  af  ordningen.  Kommissionen  har  opgjort  res- sourceforbruget i 2003 for Kommissionen og medlemsstaterne til i alt € 3,2 mio. (minus lønud- gifter). Det bør i parentes bemærkes, at marketingsudgifterne (€ 3,2 mio) til Blomstkampagnen i efteråret 2004 ikke er med i opgørelsen. Kommissionen anfører, at det øgede antal produktgrupper giver øgede udgifter til kriterieudvik- ling, kriterierevision og markedsføring. Med gebyrindtægter på omkring € 370.000 i 2003, vil det – som situationen er nu – kræve en forøgelse af Kommissionens eget budget til Blomstens mil- jømærkeordning. Det anføres i øvrigt af Kommissionen, at der i Blomstens forordning fra 2000

7 er et mål om, at miljømærkeordningen på lang sigt skal være selvfinansierende (forordningens indledende betragtninger). På kort sigt – uden tidsangivelse – anfører Kommissionen, at der bør være en selvfinansieringsgrad på 25% af de udgifter der er i relation til virksomhedernes licens- behandling. Kommissionen anfører til slut, at med de opgjorte gebyrindtægter og udgifter i 2003 er selvfi- nansieringsgraden på godt 10%, og at der derfor er behov for en analyse af finansieringen af ordningen, for at klarlægge en realistisk strategi, der sigter mod en selvfinansiering. 3.  Nærhedsprincippet Da formålet med forslaget er at udmønte EU reguleringsbeføjelser i en allerede gældende fælles- skabregulering, finder Regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. 4. Konsekvenser for Danmark Lovgivningsmæssige konsekvenser Forslaget medfører ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.   Reglerne om gebyrer for virksomheder for behandling af deres ansøgning om miljømærkning af deres produkter  samt anvendelse  af  miljømærker  fremgår af  bekendtgørelse nr.  700  af  26.  juni 2001.  Ansøgningsgebyret  udgør  kr.  3.500  og  anvendelsesgebyret  udgør  0,15%  af  licenshaverens årlige  omsætning  inden  for  Fællesskabet  af  det  produkt,  som  har  fået  tildelt  miljømærket,  dog mindst 500 EURO og maks. 25.000 EURO om året for hver produktgruppe (med mulighed for reduktion). Det vurderes, at selvfinansieringsgraden i Danmark er 25 %. Økonomiske og administrative konsekvenser Forslaget har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for offentlige myndigheder, er- hvervsliv og forbrugere.   Evt.  økonomiske  og  administrative  konsekvenser  af  fremtidige  forslag  om  enten  gebyrstruktur eller miljømærkekriter af nye produktgrupper vil blive vurderet i forbindelse med fremlæggelse af konkrete forslag. Beskyttelsesniveau Forslaget vurderes at være neutralt i forhold til beskyttelsesniveauet i Danmark. 5. Høring Kommissionens forslag er sendt i høring den 2. maj 2005 til det danske miljømærkenævn.   Rammenotat  om  forslaget  har  den  12.  maj  2005  været  forelagt  miljøspecialudvalget i  skriftlig høring.   Forbrugerrådet, HTS og FDB støttede generelt forslaget.   Fagligt Fælles Forbund mener, at kravene til miljømærkning også skal indeholde arbejdsmiljø- krav, idet der efter forbundets opfattelse er en tæt sammenhæng mellem ydre miljø og arbejds- miljø.  Forbundet  anbefaler  således,  at  Danmark  arbejder  for,  at  fremtidige  krav  til  Blomsten

8 omfatter  en  beskrivelse  af,  hvilke  konsekvenser  produktet  har  for  fremstilling,  håndtering  og bortskaffelse. FDB mener, at der er brug for at udarbejde en decideret aktionsplan for Blomsten på lignende vilkår, som man har gjort det på området vedrørende økologi. FDB mener, at målene for arbejdsplanen bør suppleres med konkrete handlingsorienterede og ambitiøse mål om kommunikation og synliggørelse af mærket. FDB finder at arbejdet i ”policy-gruppen” har været vigtigt og støtter fortsættelse af denne type arbejde. Det er vigtigt, at drøftelser på halvårlige formandskabsmøder prioriterer dette. Desuden mener FDB, det er vigtigt også at inddrage stakeholders i ”policy” drøftelserne med passende mellemrum. FDB mener, at kravene om at produktgrupper skal vælges ud fra relevans, potentiale og styr- barhed  bør  suppleres  med  overvejelser  om,  hvilke  produktgrupper  der  vil  give  synlighed  til mærket. Der bør tænkes i produktgrupper der kan være med til at trække hele området frem – ”front runner” produktgrupper. Produktgrupper bør ikke alene være passende for mærket, men for forbrugerne (”end users”). Forventningerne i forbrugergruppen bør derfor også inddrages, når produktgrupper skal prioriteres. Mht. miljømærkning af nye serviceydelser, herunder detailhandel, understregede FDB vigtighe- den af, at de danske drøftelser i forbindelse med Svanen og dagligvarebutikker, bliver båret ind i et eventuelt arbejde med Blomsten.   FDB mener at følgende produktgrupper bør prioriteres højere: Legetøj, indkøbsposer, personlig pleje, byggematerialer (”gør det selv” markedet), små elektriske artikler og hygiejneprodukter. Derudover  mener  FDB,  at  Kommissionen  bør  være  mere  tydelig  omkring  vigtigheden  af integrerede  marketing  strategier.  Koordination  af  kommunikation  og  markedsføring  er  et afgørende værktøj i forhold til yderligere udbredelse af Blomsten. Det er langt fra nok at udvikle foldere  og  hjemmesider.  Medlemsstaterne  bør  undersøge  mulige  ”mega-events”,  gerne  i samarbejde med centrale interessenter (fx FDB). FDB støtter en holdning om at sætte et mål på hvilket kendskabsniveau, der ønskes i medlemsstaterne, f.eks. 5%. FDB mener ligeledes, at de konkrete resultater af at benytte miljømærket bør kvantificeres. Det- te kan bl.a. benyttes i forbindelse med rapporteringer. Derudover støtter FDB en holdning om, at den offentlige sektor skal spille en central rolle i forhold til at løfte udviklingen for miljømærket videre. FDB mener, at der i den forbindelse bør sættes tal på, hvor stor en del af det offentlige forbrug, der forventes at kunne dækkes af miljø- mærkede varer, inden for arbejdsplanens periode. FDB understreger desuden vigtigheden af at inddrage ”stakeholders” undervejs i arbejdet med at udbrede Blomsten. Det er ikke nok at informere. FDB støtter generelt, at der i højere grad arbejdes mod harmonisering og et fælles EU mærke, med det mål at forenkle valget for forbrugerne. FDB mener, at det er afgørende, at den øko- nomiske struktur koblet til mærket forenkles. Endelig påpegede FDB, at en blomstrende fremtid for miljømærket i EU kræver en stor indsats fra medlemsstaterne og EU samlet. Forbrugerrådet mener,  at  indtil  der  er  mange  flere  miljømærkede  produkter  på  markedet  at vælge imellem, bør Danmark arbejde på at få mærket flere "hverdags"-produkter og ikke satse så meget på tjenesteydelser. Forbrugerrådet foreslår, at Danmark arbejder hårdt på at få udviklet kriterier for miljømærkning af legetøj og spil. Denne bør endda udvides med hobbyprodukter til børn. Derudover mener Forbrugerrådet, at Danmark bør arbejde for at få mærket på flere produkter, der henvender sig til børn og babyer, f.eks. sutteflasker, tandpasta, tandbørster, bleer og andre plejeprodukter, da forældre er den målgruppe, der er mest relevant for miljømærkningen.

9 Efter  Forbrugerrådets  opfattelse  bør  følgende  produktgrupper  kraftigt  overvejes:  batterier, "Gør-det-selv"-produkter,  mobiltelefoner  og  andet  elektronisk  udstyr  (playstation,  gameboy mm.). Forbrugerrådet støttede derudover op om følgende produktgrupper nævnt af Kommissionen: indkøbsposer, skraldeposer, små elektroniske husholdningsapparater, kosmetik og hygiejnepro- dukter. Derudover kan Forbrugerrådet støtte en holdning om, at forbruger- og miljøorganisationer bli- ver inddraget i arbejdet med Blomsten. Endelig støtter Forbrugerrådet, at forbrugerkendskabet til Blomsten skal øges. Forbrugerrådet mener,  at  nogle  lande  skal  have  en  endnu  højere  kendskabsgrad  til  Blomsten  end  5%,  da kendskabet i Danmark er meget højere. Handel, Transport og Serviceerhvervene  (HTS)  støttede  generelt  forslaget  og  den  danske holdning.   HTS så dog gerne, at der i arbejdsplanen blev lagt mere vægt på arbejdet med en kvantificering af miljønytten ved anvendelse af miljømærkede produkter, da en viden om hvilken miljøbespa- relse anvendelsen af et konkret miljømærket produkt kan give anledning til, vil være en væsent- lig parameter i en succesfuld markedsføring af miljømærket som koncept. Mens HTS anerkender, at der kan være et behov for at anvende ressourcer på miljømærkning af tjenesteydelser, mener organisationen, at ofte solgte forbrugerprodukter bør være øverst i priori- teringen af, hvilke nye produktgrupper der bør etableres. Konkret foreslår HTS, at grupperne hygiejneprodukter, kosmetik/personlig hygiejne, små elek- triske husholdningsartikler, legetøj og indkøbsposer bør prioriteres meget højt. Omvendt mener vi,  at  grupperne  butikker  og  bæredygtiginvesteringsvirksomhed  bør  ligge  helt  i  bunden  af  en prioriteringsskala. Det er i den forbindelse påpegede HTS, at det er væsentligt, at de nordiske erfaringer, specielt omkring miljømærkning af butikker, inddrages i det europæiske arbejde. Dansk  Industri  (DI)  tilkendegav,  at  de  finder,  at  det  er  uklart,  hvem  der  skal  betale  for igangsættelse  af  flere  nye  produktgrupper  om  året,  samt  hvilke  omkostninger  dette  vil  få  for erhvervslivet. DI anmoder Miljøministeriet om at få omkostningerne for erhvervslivet nærmere belyst. DI anser i øvrigt selvfinansiering for urealistisk.   DI mener desuden, at miljømærker bedst egner sig til de produkter, som lander på supermarke- dernes hylder. Fokus bør derfor være på forbrugsprodukter. Indenfor  serviceydelser er andre værktøjer såsom miljøstyring mere velegnede. DI er derfor ikke enig i Kommissionens forslag til nye produktgruppe typer. Dansk  Industri  mener  endvidere,  at  man  i  EU  bør  sørge  for,  at  produktgrupper,  der  ikke  er efterspørgsel efter, bliver nedlagt eller gjort passive.   DI finder, at der fortsat bør arbejdes på at synliggøre, hvilke effekter et miljømærke kan have for miljøet. Endeligt  er  DI  i,  at  EU  skal  støtte  samarbejdet  og  koordineringen  med  andre  nationale miljømærker,  ligesom  DI  kan  tilslutte  sig  målet  om,  at  der  på  sigt  kun  skal  være  et  fælles europæisk miljømærke, Blomsten. 6. Forhandlingssituationen Forslaget  har  ikke  været genstand  for  forhandlinger  mellem  medlemsstaterne  og  Kommissio- nen.   Flere lande har ønsket, at afstemningen blev udskudt til næste møde i september 2005 for at forslaget kunne gennemgå en egentlig forhandlingsrunde. Særligt har Kommissionens ønske om øget selvfinansiering givet anledning til kommentarer, da ikke alle lande mener, at der er basis

10 for øget gebyrbetaling. En egentlig evaluering af Blomstens forordning er igangsat fra årsskiftet 2005 under ledelse af Bucconi Universitet, Milano, Italien. Denne evaluering skal komme med anbefalinger til Kom- missionen om revision af Blomstens forordning. Netop denne evaluering har også afstedkom- met kommentarer fra medlemslande, at der så ikke bør vedtages nogen arbejdsplan. Kommissi- onen har hertil svaret at en ny forordning for Blomsten først er realistisk at få vedtaget i 2007, med virkning fra 2008. Kommissionen har derfor fastholdt afstemningen om arbejdsplanen. Det vurderes, at forslaget vil blive vedtaget med kvalificeret flertal. 7. Foreløbig dansk holdning Danmark kan støtte Kommissionens forslag til en arbejdsplan for Blomsten. Det vurderes ikke at være i dansk interesse at udskyde afstemningen, da det vurderes, at forslaget risikerer at blive mindre ambitiøst.   Danmark støtter, at Blomsten skal øge antallet af produktgrupper til 30-35. Målet synes ambiti- øst, men ikke urealistisk med Prioriteringsprojektets forslag til nye produktgrupper.   Målet  om  at  forøge  volumenet  med  50%  af  enten  miljømærkede  varer  eller  omsætningen  er ligeledes meget ambitiøst, men set i lyset af den seneste kampagne ikke umuligt. Det vil til gen- gæld kræve, at Kommissionen fastholdes på dette mål, og tager initiativ til og prioriterer lignen- de kampagner. Blomsten koordinerer og samarbejder med nationale og regionale miljømærker med henblik på harmonisering af miljømærkekriterier for produktgrupperne. På lang sigt er det uhensigtsmæs- sigt med mange nationale miljømærkeordninger, der omfatter de samme produktgrupper. Det er dansk holdning, at der på lang sigt kun bør være et fælles miljømærke på EU-plan. Konkret arbejder Danmark for, at de produktgrupper som Blomsten og Svanen omfatter, harmoniseres mht. opstilling af kriterier. Danmark støtter Kommissionens forslag om en analyse af Blomstens gebyrstruktur, og at der tilstræbes en selvfinansiering på 25% i forhold  til  omkostninger ved licensbehandling. Det er vurderingen at Danmark lever op til dette mål, allerede nu.   Blomstens  forordning angiver, at Blomsten på lang sigt bør være selvfinansierende. Hvorvidt det mål skal ændres må bl.a. analysen af Blomstens gebyrstruktur, som Kommissionen foreslår, kunne komme med anbefalinger om, samt hvor høj en selvfinansieringsgrad, der vil være reali- stisk. Som ordningen er nu betaler Kommissionen og medlemsstaterne for udviklingen og revi- sionen af nye produktgrupper. På den måde kan dette arbejde sidestilles med standardiserings- arbejde. Tilbage er de resterende udgifter til behandling af licenser og opfølgning på disse, samt udgifter til markedsføring. Som situationen er nu betaler de deltagende virksomheder på EU plan en varierende del af disse udgifter afhængig af lovgivningen i medlemsstaten. Netop de forskellige forhold i medlemssta- terne og målet om en højere selvfinansieringsgrad gør det efter det nødvendigt med en analyse af gebyrer og omkostninger. Ud fra en sådan analyse kan medlemsstaterne bedre vurdere, om der i fremtiden måtte være behov for at ændre gebyrerne.   Danmark støtter tillige Kommissionens forslag om, at nytten og effekten af EU-miljømærket skal analyseres, synliggøres og afrapporteres. Kommissionens forslag lægger i den forbindelse vægt på, den offentlige sektors indkøb, og den effekt miljøhensyn i offentlige indkøb kan have, f.eks. ved brug af miljømærkernes kriterier i offentlige udbud. Danmark støtter brugen af of-

11 fentlige indkøb til fremme af miljøvenlige produkter, herunder miljømærkede produkter, hvilket også skal ses i forlængelse af EU’s strategier indenfor miljøområdet (nævnt i Kommissionens forslag, afsnit 1). Erfaringsudveksling i marketingsgruppen mellem medlemslandene om brug af offentlige grønne indkøb, kan være en af måderne til at udbrede brugen af miljømærker i offent- lige grønne indkøb. Danmark så dog gerne, at Kommissionens forslag blev ændret på visse  punkter: Danmark støtter, at forbrugerkendskabet til Blomsten skal øges. Danmark mener, at Kommis- sions mål på 5% fra Blomstkampagnen i efteråret 2004 skrives ind i forslaget, og at dette mål skal være gældende for hele EU. Danmark støtter ligeledes oprettelsen af en arbejdsgruppe, der skal tage fat på hvilke produkt- grupper  og  områder,  Blomsten  skal  arbejde  med  at  udvikle  kriterier  for.  I  forhold  til  den  af Kommissionen udarbejdede liste med produktgrupper, er Dansk holdning, generelt, at produk- ter rettet mod forbrugerne skal prioriteres højt. Dette har også været basis for de produktgrup- per, hvor Danmark – de seneste år – har forestået revisionen (tekstiler, tøjvaskemidler, rengø- ringsmidler og håndopvaskemidler).   Danmark mener, at der er et øget behov for at medlemslandene og Kommissionen prioriterer fælles marketingaktiviteter, da netop den fælles Blomstkampagne i efteråret 2004 kan tillægges afgørende betydning for den 80% stigning i licenser i projektperioden (2002 til 2004). Kommis- sionens forslag lægger op til sådanne aktiviteter, men forslaget herom bør konkretiseres. Danmark ønsker, at Kommissionen - i endnu højere grad end forslaget foreskriver - tager initia- tiv til større inddragelse af forbruger- og miljøorganisationer, på linie med det i arbejdsplanen nævnte samarbejde med organisationerne for hhv. detailhandel og små- og mellemstore virk- somheder  (smv’er).  Det  fremgår  af  forordningen,  at  EU's  miljømærkenævn  er  åbent  for  alle relevante interesseparter. Inddragelse af alle slags interessenter (stakeholders) er vigtigt, og de fleste interessenter kan bidrage med vigtige diskussioner. Dansk holdning er tillige, at smv’erne er et vigtigt led i produktionen af miljømærkede produkter, men det er også vigtigt at der på EU-plan  skabes  endnu  større  opmærksomhed  omkring  miljømærkede  produkter.  Danmark ønsker, at få inddraget forbruger- og miljøorganisationer mere, end forslaget foreskriver. Det skyldes, at især disse organisationer kan skabe opmærksomhed og synlighed gennem deres net- værk.  Konkret  har  den  europæiske  forbrugerorganisation  –  BEUC  –  valgt  at  trække  sig  fra Blomstens miljømærkenævn på grund af manglende ressourcer. Kommissionen har ikke rede- gjort for dette forhold, og om hvad den vil gøre i den forbindelse.