Beretning nr. 0 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Beretning afgivet af Europaudvalget den 0. maj 2005 3. udkast Beretning om softwarepatenter 1. Politiske bemærkninger Et <>tal i  udvalget  (...)  opfordrer  ministeren  til  umiddelbart  at  sende  følgende  brev  til  det  luxe m- bourgske  formandskab  samt  til  Kommissær  Charlie  McCreevy  og  Rapporteur,  MEP,  Michel  R  o- card: Kære Jeannot Krecké Som jeg har meddelt i mit brev af 19. maj 2005 har direktivforslaget om patentering af computer- implementerede opfindelser stor bevågenhed i Danmark. Set i lyset af de forhandling er, der i øj e- blikket foregår i Europa -Parlamentet, vil jeg gerne præcisere den erklæring, som vi fra dansk side afgav på rådsmødet den 7. marts 2005. I erklæringen blev det fremhævet, at Danmark i de kommende forhandlinger vil lægge særlig vægt på, at det  sikres, at kun tekniske opfindelser kan patenteres, at rene softwareprogrammer og forret- ningsmetoder ikke kan patenteres, og at der er sikret adgang til at opnå interoperabilitet. Fra dansk side har vi med stor interesse fulgt debatten i Parlamentet, og særligt Parlamentets ra  p- porteur Michel Rocards arbejde. Generelt kan vi bakke op om intentionerne bag rapporteur Rocards rapport, der er i overensstemmelse med de forhold, som også er fremført fra dansk side. Det er vi  g- tigt, at vi nu finder de rigtige løsn inger på de rejste problemer. Der  et  behov  for  at  få  klarere  definitioner  af,  hvad  der  skal  til  for  at  opnå  et  patent,  således  at  vi undgår,  at  praksis  u dvikler  sig  på  en  uhensigtsmæssig  måde,  hvilket  der  desværre  har  været  flere eksempler på i regi af E PO. Reglerne skal sikre, at vi ikke får am erikanske tilstande i Europa. Reglerne om patentering af computerimplementerede opfindelser skal gøres ensartede og genne m- sigtige. Det skal ikke være muligt at patentere rene softwareprogrammer, hvor det eneste ”   tekniske” bidrag er, at programmet afvikles på en computer. Det skal ligel edes ikke være muligt at patentere forretningsmetoder. I rapporteur Rocards positive afgrænsning af, hvad der skal til for at opnå et patent, henviser han til, at det kun er opfindelser, der anvender naturkræfter, som kan betegnes som tekniske, og derfor kan opnå patentbeskyttelse. Selvom begrebet "naturkræfter" er nyt inden for patentretten og derfor efte   r- lader  en  vis  fortolkningstvivl,  indebærer  rapporteur  Rocards  afgrænsning,  at  r ene  softwarepro- grammer  (fx  rene  algoritmer/matematiske  metoder)  og  forretningsmetoder  undtages  fra  det  paten-

2 terbare område, hvilket er i fuld overensstemmelse med det, vi ønsker fra dansk side. Fra dansk side kan vi derfor tilslutte os intentionerne bag rapporteur Rocards forslag til en positiv afgrænsning. Med hensyn til en negativ afgrænsning af, hvad der kan patenteres mener vi fra dansk side at dat  a- behandling i sig selv ikke bør kunne udgøre en patenterbar opfindelse. Men i flere tilfælde, hvor der ydes  et  teknisk  bidrag  (ny  viden  om  brug  af  naturkræfter),  skal  man  kunne  opnå  et  patent.  Dette gælder hvis databehandlingen udgør en vigtig bestanddel af et fysisk produkt. Der skal foreligge en høj grad af opfindelseshøjde, før der kan gives patent. Dette    bør defineres ud fra, hvad selv en ekspert på området vil finde overraskende. Det skal således fortsat være muligt at patentere fx styresystemer i vindmøller og programmer, som forbedrer lydkvaliteten i en højttaler og i høreapparater. Patentbeskyttelse   er vigtig af hensyn til den fremtidige udvikling og forskning inden for bl.a. disse områder. Det er vigtigt, at reglerne ikke udformes statisk, men på en sådan måde, at der tages højde for fre m- tidens teknologier og udviklingsmuligheder. Rapporteur  Rocard  fremhæver  vigtigheden  af  interoperabilitet.  Spørgsmålet  om  interoperabilitet hænger nøje sammen med, hvilke kriterier der opstilles for at kunne opnå et patent. De to spørgsmål skal derfor ses i tæt sammenhæng. Fra  dansk  side  er  vi  enige  i,  at  der  er  behov  for  at  få  en  bestemmelse  ind  i  direktivforslaget,  som sikrer ikke begrænset, let adgang til interoperabilitet. Det må ikke være muligt at blokere for inter o- perabilitet. Samfundet har en interesse i, at adgangen til at kommunikere med hinanden ikke hindres unødigt. Udfordringen  er  derfor  at  formulere  en  bestemmelse  med  den  rette  balance.  I  dag  må  virksomh e- derne anvende konkurrencerettens regler om misbrug af dominerende stilling eller det eksisterende tvangslicenssystem,  hvorefter  patenthaver  i  særlig  e  tilfælde  kan  pålægges  at  acceptere  3.  mands udnyttelse af patentet. Mit indtryk er imidlertid, at disse systemer sjældent benyttes, og ikke mindst de mindre virksomheder finder dem alt for ressource- og tidskrævende. Det er uhe  ldigt, navnlig på et  område   som  informations-  og  kommunikationsteknologien,  hvor  udviklingen  går  meget  stærkt. Ingen  af  disse  systemer  vil  derfor  efter  min  opfattelse  være  tilstrækkelige  til  at  sikre  adgangen  til interoperabilitet. Fra dansk side vil vi derfor opfordre til, at man overvejer mulighederne for at lave et særligt set  -up, der kan være med til at sikre en hurtig   adgang til interoperabilitet. Adgangen til interoperabilitet skal være fri og patenter på interoperabilitet må ikke økonomisk kunne blokere udviklingen af sof t- ware. Der vil ikke være tale om at skabe et system, der ligner det eksisterende tvangslicens  -system. Krite- rierne er og bør være væsentligt forskellige herfra. Samtidig bør der sikres en procedure, som giver virksomhederne adgang  til en hurtig og nem bedømme lse af, hvornår det er muligt at  anvende en patenteret teknologi til at opnå interoperabilitet. Det bør dog overlades til medlemsstaterne selv at vurdere, hvordan de bedst etablerer en administrativ procedure, der sikrer dette. Handlinger, som frit kan foretage i medfør af Copyright direktivet (91/250/EØF) om retlig besky   t- telse af EDB-programmer, skal fortsat frit kunne foretages uden tilladelse fra patenthaveren. Som nævnt er det min opfattelse, at der på grund af den uklare formulering af de gældende r egler på området har været eksempler på patenter, som ikke burde være meddelt. Fra dansk side er der derfor igangsat en proces, hvor vi sammen med andre lande, der er medlem af EPO, har rejst spørgsmålet

3 om kvaliteten af de meddelte patenter. Hertil knytter sig spørgsmålet om opfindelseshøjde. Det da   n- ske  Teknologiråd  anbefaler  også  i  en  nylig  offentliggjort  rapport  om  ”Anb   efalinger  til  fremtidens patentsystem”,  at  der  udvikles  klarere  kriterier  for  at  bedømme  opfindelseshøjden  for  computer   - implementerede opfindelser. Hermed søges undgået, at der udstedes trivielle og for brede patenter. Denne anbefaling bakker man fra dansk side op om. Jeg håber, at ovennævnte kan bidrage positivt til de fortsatte forhandlinger, og jeg vil samtidig igen understrege  vigtigheden  af,  at  medlemslandene  og  Konkurrenceevnerådet  bliver  inddraget  i  de fremtidige forhandlinger. Med venlig hilsen Bendt Bendtsen P.u.v. ELISABETH ARNOLD formand