Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 209
Offentligt
merne af Folketingets Europaudvalg
stedfortrædere
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
30. juni 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets notat vedrørende
udkast til mellemstatslige aftaler (parallelaftaler) mellem Det Europæiske Fællesskab og Dan-
mark om udvidelse af bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen (Rådets forordning (EF) nr.
44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det
civil- og handelsretlige område) og forkyndelsesforordningen (Rådets forordning (EF) nr.
1348/2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og
kommercielle sager) til også at omfatte Danmark.
Materialet er ligeledes oversendt til Folketingets Retsudvalg.
+2 pdf-filer
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
NOTAT
til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg om udkast til mellemstatslige
aftaler (parallelaftaler) mellem Det Europæiske Fællesskab og Danmark om
udvidelse af bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen (Rådets forordning
(EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyr-
delse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område) og forkyndel-
sesforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 om forkyndelse i
medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommer-
cielle sager) til også at omfatte Danmark.
1. Baggrund
I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det
europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i traktatens afsnit IV om bl.a. det
civilretlige samarbejde. Fællesskabsinstrumenter, som vedtages på dette område er
derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.
Blandt sådanne fællesskabsinstrumenter er Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om
retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det
civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen) og Rådets forordning
(EF) nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige
dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelsesforordningen). Disse for-
ordninger er vedtaget med hjemmel i artikel 61, litra c) (foranstaltninger vedrørende
civilretligt samarbejde i henhold til artikel 65).
Med Bruxelles I-forordningen blev der foretaget en revision og modernisering af
reglerne i Bruxelles-konventionen af 1968 om retternes kompetence og om fuld-
byrdelse af retsafgørelser (EF-domskonventionen).
Forkyndelsesforordningen indeholder regler, der forbedrer og fremskynder frem-
sendelsen af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager mel-
lem medlemsstaterne i forhold til hidtil gældende regler i Haagerkonventionen af
15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumen-
ter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål (Haagerforkyndelseskonventio-
nen).
Der er en vis sammenhæng mellem de to instrumenter, da Bruxelles I-forordningen
henviser til forkyndelsesforordningens bestemmelser i forbindelse med forkyndelse
af processkrifter og dokumenter. De to forordninger medvirker overordnet til, at
det inden for Den Europæiske Union bliver lettere og hurtigere at gennemføre civi-
le retssager med et internationalt aspekt.
Forordningerne gælder i dag mellem alle medlemsstater med undtagelse af Dan-
mark, da Storbritannien og Irland har benyttet sig af deres ”opt in”-ret. I forholdet
mellem Danmark og de øvrige medlemslande gælder henholdsvis EF-
domskonventionen og Haager-forkyndelseskonventionen fortsat. Ikke alle de nye
medlemslande har dog tiltrådt disse eller konventioner svarende hertil.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
En dansk tilknytning til forordningerne vil alene kunne ske ved konkret mellemstat-
lig aftale mellem Danmark og Fællesskabet. En sådan parallelaftale vil kunne indgås
med fuld respekt af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender, idet for-
beholdene i Edinburgh-afgørelsen fastlagde, at Danmark deltager fuldt ud i det
mellemstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender. Forbeholdet retter sig
således alene mod, at en del af samarbejdet ved Amsterdam-traktaten blev over-
statsligt. En parallelaftale vil i givet fald skulle indgås og gennemføres i dansk ret på
samme måde som andre mellemstatslige aftaler (traktater).
Den danske regering har efter forudgående drøftelser i Folketingets Europaudvalg
anmodet om, at Danmark bliver tilknyttet Bruxelles I-forordningen og forkyndel-
sesforordningen på mellemstatsligt grundlag. Regeringen har på det civilretlige om-
råde tilsvarende anmodet om tilknytning til konkursforordningen (Rådets forord-
ning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs) og Bruxelles II-forordningen
(Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000 af 29. maj 2000 om kompetence og om
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager samt i sager vedrø-
rende forældremyndighed over ægtefællernes fælles børn, nu erstattet af Rådets
forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 (Bruxelles II bis)).
På asyl- og indvandringsområdet har Danmark anmodet om at blive tilknyttet Eu-
rodac-forordningen (Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11. december 2000
om oprettelse af ”Eurodac” til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en
effektiv anvendelse af Dublin-konventionen) og Dublinregelsættet (Rådets forord-
ning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedu-
rer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asyl-
ansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne og
aftale herom med Norge og Island). Parallelaftalen på asyl- og indvandringsområdet
er undertegnet, og afgørelsen om Fællesskabets indgåelse af aftalen vil nu skulle
forelægges Europa-Parlamentet til udtalelse.
På det civilretlige område bemyndigede Rådet i 2003 Kommissionen til at føre for-
handlinger om aftaler med Danmark med henblik på at udvide bestemmelserne i
Bruxelles I-forordningen og forkyndelsesforordningen til også at omfatte Danmark.
Danmark meddelte efter en nærmere gennemgang af forslag fra Kommissionen til
parallelaftale vedrørende henholdsvis Bruxelles I-forordningen og forkyndelsesfor-
ordningen, at man fra dansk side med forbehold for Folketingets senere godkendel-
se af aftalen i henhold til grundlovens § 19 kunne tilslutte sig forslagene, der heref-
ter blev paraferet på embedsmandsniveau den 17. januar 2005.
Kommissionen har nu oversendt parallelaftaleudkastene til Rådet med henblik på
Rådets afgørelse om dels Fællesskabets undertegnelse, dels Fællesskabets indgåelse
af parallelaftalerne med Danmark. Retsgrundlaget er EF-traktatens artikel 61 og
artikel 300, stk. 2, første afsnit og stk. 3, første afsnit. Europa-Parlamentet skal hø-
res forud for vedtagelsen af afgørelserne om indgåelse af parallelaftalerne over afta-
leudkastet.
Efter rådets vedtagelse af afgørelserne om undertegnelse af parallelaftalerne, agter
regeringen at undertegne aftalerne med forbehold for Folketingets senere godken-
delse af aftalen i henhold til grundlovens § 19.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
190839_0004.png
4
2. Indholdet af udkastene til parallelaftaler
2.1. Generelt
Målet med forhandlingerne om parallelaftaler om Bruxelles I-forordningen og for-
kyndelsesforordningen har været at opnå et resultat, hvorved Danmarks rettigheder
og forpligtelser i henhold til aftalen svarer til de øvrige medlemsstaters rettigheder
og forpligtelser.
Udkastene til parallelaftaler indeholder på den baggrund følgende bestemmelser:
regler om Domstolens rolle for at sikre en ensartet fortolkning af den rets-
akt, som finder anvendelse som følge af parallelaftalen mellem Danmark og
de øvrige medlemsstater.
en ordning, der gør det muligt for Danmark at acceptere fremtidige ændrin-
ger, som Rådet foretager i forordningerne, og de fremtidige gennemførel-
sesforanstaltninger, som skal vedtages efter EF-traktatens artikel 202.
en bestemmelse om, at aftalen anses for at være ophørt, hvis Danmark næg-
ter at acceptere sådanne fremtidige ændringer og gennemførelsesbestem-
melser.
regler, der præciserer Danmarks forpligtelser under forhandlinger med tred-
jelande om aftaler vedrørende spørgsmål, som er omfattet af parallelaftalen.
muligheden for såvel Danmark som Fællesskabet for at bringe parallelafta-
len til ophør ved at indgive opsigelse til den anden part.
2.2. Udkast til parallelaftaler vedrørende henholdsvis Bruxelles I-
forordningen og forkyndelsesforordningen
I henhold til artikel 1 er formålet med aftalen at anvende bestemmelserne i hen-
holdsvis Bruxelles I-forordningen og forkyndelsesforordningen samt gennemførel-
sesforanstaltningerne hertil på forbindelserne mellem Fællesskabet og Danmark.
Målet for de kontraherende parter er at nå frem til en ensartet anvendelse og for-
tolkning af bestemmelserne i de to forordninger og gennemførelsesforanstaltnin-
gerne hertil i alle medlemsstaterne.
Ifølge artikel 2 gælder bestemmelserne i forordningerne og de hidtil vedtagne gen-
nemførelsesforanstaltninger, der udgør en integreret del af parallelaftalen, herefter
med en række mere tekniske ændringer på mellemstatsligt grundlag mellem Fælles-
skabet og Danmark.
Blandt disse ændringer kan for så vidt angår parallelaftalen om Bruxelles I-
forordningen navnlig nævnes:
Litra b
overfører den særlige bestemmelse i EF-domskonventionens artikel 44, stk.
2, til forordningen. Bestemmelsen vedrører mulighed for fri proces mv. i sager om
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
190839_0005.png
5
fuldbyrdelse af en dansk administrativ afgørelse om underholdspligt, forudsat at de
økonomiske betingelser er opfyldt.
Ifølge
litra c
omfatter udtrykket ”ret” også danske administrative myndigheder i
relation til underholdsbidrag. Bestemmelsen svarer til artikel V A i protokol til EF-
domskonventionen.
Efter
litra d
udvides en særbestemmelse vedrørende søgående skibe indregistreret i
Grækenland og Portugal til også at omfatte dansk indregistrerede skibe. Bestem-
melsen, der er en revidering af artikel V B i protokol til EF-domskonventionen og
tidsbegrænset til 2008, fastslår, at tvister mellem en skibsfører og et besætningsmed-
lems om hyre mv. ikke kan afgøres, før den diplomatiske eller konsulære repræsen-
tant, skibet henhører under, er underrettet om tvisten.
Efter
litra g
kan reglen i retsplejelovens § 246, stk. 2 og 3, om retternes kompetence
(opholdsværnetinget og godsværnetinget) alene finde anvendelse over for sagsøgte,
der ikke har bopæl på en medlemsstats område. Bestemmelsen svarer til EF-
domskonventionens artikel 3.
Efter
litra h – j
skal anmodninger efter forordningen om, at en retsafgørelse erklæres
for eksigibel for Danmarks vedkommende indgives til byretten med appeladgang til
landsretten. Landsrettens afgørelse kan med tilladelse af Procesbevillingsnævnet
appelleres til Højesteret.
Efter artikel 3 og 4 deltager Danmark ikke i vedtagelsen af ændringer af forordnin-
gerne eller gennemførelsesbestemmelser hertil. Ændringer af forordningerne eller
senere gennemførelsesforanstaltninger er ikke bindende for og finder ikke anven-
delse i Danmark. Danmark kan inden for en vis frist beslutte, at man vil gennemfø-
re de pågældende ændringer og gennemførelsesbestemmelser i dansk ret. Træffer
Danmark en sådan beslutning, vil disse ændringer og gennem-
førelsesforanstaltninger ligeledes gælde som folkeretlige forpligtelser mellem Fælles-
skabet og Danmark.
Såfremt der vedtages ændringer mv. af forordningerne skal Danmark på tidspunktet
for vedtagelsen af ændringerne eller inden 30 dage herefter meddele Kommissio-
nen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet af ændringerne.
Hvis Danmark beslutter at gennemføre indholdet af ændringerne, skal det fremgå af
meddelelsen, om gennemførelsen kan ske administrativt eller om Folketingets god-
kendelse er påkrævet, jf. artikel 3, stk. 3.
Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre fremtidige ændringer og gennemførel-
sesbestemmelser, anses aftalen som udgangspunkt for at være ophørt, jf. artikel 3,
stk. 7, og artikel 4, stk. 5.
Efter artikel 5 er internationale aftaler, der indgås af Fællesskabet på de områder,
der er dækket af henholdsvis Bruxelles I-forordningen og forkyndelsesforordnin-
gen, ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark. Danmark forpligter sig
til ikke at indgå internationale aftaler, som kan påvirke eller ændre anvendelsesom-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
190839_0006.png
6
rådet for forordningerne, medmindre dette sker efter nærmere aftale med Fælles-
skabet.
Aftalens artikel 6 og 7 indeholder bestemmelser om EF-domstolens kompetence.
Artikel 6, stk. 1, indebærer, at danske domstole vil skulle anmode EF-domstolen
om en præjudiciel afgørelse om aftalernes gyldighed og fortolkning i samme om-
fang, som retterne i de øvrige medlemsstater har pligt til i henhold til forordninger-
ne.
Efter aftalens artikel 6, stk. 2, skal danske domstole ved fortolkningen af parallelaf-
talen i henhold til dansk ret tage passende hensyn til EF-Domstolens praksis vedrø-
rende forordningerne. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at formålet med
parallelaftalen er at opnå en ensartet anvendelse og fortolkning af bestemmelserne i
forordningerne i alle medlemsstater.
Danmark har i lighed med Rådet, Kommissionen og enhver anden medlemsstat
mulighed for at forelægge EF-Domstolen spørgsmål om den generelle fortolkning
af parallelaftalerne, jf. artikel 6, stk. 3.
Danmark har ret til at fremsætte bemærkninger i forbindelse med EF-Domstolens
behandling af præjudicielle spørgsmål vedrørende forordningerne m.v., jf. artikel 6,
stk. 4.
Ændres EF-Traktatens bestemmelser om EF-Domstolen, således at dette får be-
tydning for forordningen, kan Danmark inden 60 dage meddele, at Danmark ikke
vil anvende ændringerne. I så fald ophører aftalen, jf. artikel 6, stk. 6.
Efter artikel 7 kan Kommissionen anlægge sag mod Danmark ved EF-Domstolen
for manglende overholdelse af aftalen. Hvis en anden medlemsstat ikke overholder
aftalen, kan Danmark klage til Kommissionen, der kan reagere over for den pågæl-
dende stat.
Artikel 8 vedrører aftalens geografiske anvendelsesområde.
Artikel 9 i parallelaftalen vedrørende Bruxelles I-forordningen indeholder over-
gangsbestemmelser. Aftalen finder som udgangspunkt kun anvendelse på retssager,
der er anlagt, og på officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt efter aftalens
ikrafttræden.
Forholdet til Bruxelles I-forordningen følger af artikel 10 i aftalen vedrørende den-
ne, hvorefter aftalen mellem Fællesskabet og Danmark ikke påvirker de øvrige med-
lemsstaters anvendelse af denne.
Efter artikel 11 i parallelaftalen vedrørende Bruxelles I-forordningen og artikel 9 i
parallelaftalen vedrørende forkyndelsesforordningen ophører aftalen, hvis Danmark
meddeler, at landet ikke længere ønsker at opretholde det danske forbehold vedrø-
rende retlige og indre anliggender, eller hvis Danmark eller Fællesskabet indgiver
opsigelse til den anden kontraherende part.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
190839_0007.png
7
Artikel 12 henholdsvis artikel 10 vedrører aftalens indgåelse og ikrafttrædelse. Afta-
len træder i kraft 6 måneder efter ratifikationen.
Artikel 13 henholdsvis artikel 11 vedrørende aftalens sprog.
3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Parallelaftalerne mellem Fællesskabet og Danmark vedrørende Bruxelles I-
forordningen og forkyndelsesforordningen indgås på mellemstatsligt grundlag og
skal derfor gennemføres (implementeres) i dansk ret. Gennemførelsen kræver lov-
ændringer bl.a. vedrørende spørgsmålet om EF-Domstolens kompetence.
Forslagene til parallelaftale skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
4. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg er løbende og senest ved et statusnotat af
20. september 2004 fra Udenrigsministeriet, Integrationsministeriet og Justitsmini-
steriet blevet orienteret om sagen vedrørende indgåelse af parallelaftaler.
Endvidere har selve Bruxelles I-forordningen og forkyndelsesforordningen været
forelagt Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg forud for vedtagelsen, herunder
bl.a. med henblik på vurdering af spørgsmålet om indgåelse af parallelaftaler i rela-
tion til de pågældende retsakter.