Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK      4. juli 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Socialministeriets evaluering af den åbne koordinationsmetode på det sociale område samt NAPincl 2005, implemen- teringsrapport.

2 IMPLEMENTERINGSRAPPORT NAP/INCLUSION 2003-2005 DANMARK JUNI 2005

3 Indhold: Indledning ................................ ...............4 Kapitel 1 –  Tendenser og udfordringer siden 2003    ................................ .............5 Kapitel 2 –  Overordnet vurdering af mål, ind ikatorer og prioriteringer .........................................6 Kapitel 3 –  Implementering af initiativer ............................................................ 9 Mål 1: Fremme af deltagelse i beskæftigelse og adgang f   or alle til ressourcer, rettigheder, goder og tjenesteydelser................................ ................................ ......9 Mål 2: Forebygge risici for social udelukkelse ................................ .................. 15 Mål 3: At hjæl   pe de mest sårbare grupper ................................ ......................... 16 Mål 4: At mobilisere alle relevante aktører ................................ ........................ 18 Kapitel 4 –  God praksis ....................................................... 20 Kapitel 5 –  Opdatering vedrørende 2005 -2006 ................................ .................21 Mål 1: Fremme deltagelse i beskæftigelse og adgang for alle til ressourcer, rettigheder, goder og tjenesteydelser................................ ................................ ....21 Mål 2: Forebygge risici for social udelukkelse ................................ .................. 25 Mål 3: At hjælpe de mest sårbare grupper ................................ ......................... 26 Mål 4: At mobilisere alle relevante aktører ................................ ........................ 27 Bilag 1. Målene for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse .................................................28 Bilag 2. Aktiviteter som led i handlingsplanen til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005 -2008 og handel med kvinder    ................................ ............29 Bilag 3. Regeringens integrationsplan –  ”En ny chance til alle”    ..................................................... 31 Bilag 4. Regeringens integrationsplan ”En ny chance for alle”   –  boligområdet  ............................32 Bilag 5. Initiativer i beskæftigelsesstrategien for mennesker med handicap  ..................................33

4 Indledning Som led i EU´s åbne koordinationsmetode har EU´s medlemsstater siden 2001 udarbejdet nati- onale handlingsplaner for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (NAPincl).   Handlingsplanerne  udarbejdes  på  baggrund  af  en  række  fælles  vedtagne  overordnede  mål  og delmål (se også bilag 1):   1.   At fremme af deltagelse i beskæftigelse og adgang for alle til ressourcer, rettigheder, goder og tjenesteydelser. 2.   At forebygge risici for social udelukkelse. 3.   At hjælpe de mest sårbare grupper. 4.   At mobilisere alle relevante aktører. Den danske handlingsplan for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse 2003-2005 beskrev de overordnede visioner og mål for indsatsen for de mest udsatte grupper samt bekæmpelse af negativ social arv.   Desuden skulle medlemsstaterne i 2003 beskrive mål for nedbringelse af antallet af mennesker i risiko for fattigdom og social udstødelse, den særlige risiko for fattigdom og social udstødelse, som flygtninge og indvandrere er udsat for samt tage kønsaspektet i betragtningen i beskrivel- sen.   I foråret 2005 skal medlemsstaterne udarbejde en rapport om implementeringen af de nationale handlingsplaner for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (NAPincl), som blev udar- bejdet for 2003-2005. Det forventes, at medlemslandene skal udarbejde nye integrerede hand- lingsplaner i 2006.   I  nærværende  implementeringsrapport  skal  vi  således  vurdere  implementeringen  af  tiltagene  i den  danske  handlingsplan,  herunder  den  effekt  de  har  haft  på  bekæmpelsen  af  fattigdom  og social udstødelse set i forhold til de fælles mål. Samtidig skal medlemslandene i kort form opda- tere planen, så den dækker perioden 2005-2006. Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem relevante ministerier og øvrige involverede aktø- rer har været hørt undervejs i processen.  

5 Kapitel 1 – Tendenser og udfordringer siden 2003 Danmark har de mindste indkomstforskelle i OECD, jf. Förster (2005)¹. Indkomstforskellene i Danmark er steget lidt siden midten af 1990’erne, men er stort set uændret over de seneste år, jf. tabel 1.   Tabel 1. Indikatorer for udviklingen i ”risiko for fattigdom”, 2000-2003 2000 2001 2002 2003 Ginikoefficient .....................................................................    22,3 22,1 22,4 22,4 -------- Procent -------- Andel af befolkningen med ”risiko for fattigdom”: I alt.........................................................................................    8,3 8,5 8,8 8,8 Mænd.....................................................................................    8,1 8,4 8,7 8,8 Kvinder .................................................................................    8,4 8,7 8,9 8,8 Andel af befolkningen med langvarig ”risiko for fattig- dom”: I alt.........................................................................................    3,4 3,7 3,9 4,0 Mænd.....................................................................................    3,4 3,6 3,9 4,0 Kvinder .................................................................................    3,4 3,7 3,9 3,9 Anm.: Gini-koefficienten er et summarisk mål for indkomstforskellene i befolkningen. Jo lavere koefficient,  jo  mere  lige  indkomstfordeling.  Langvarig  risiko  for  fattigdom  er  defineret som at have tilhørt risikogruppen i observationsåret og mindst 2 af de foregående 3 år. Familieafgrænsningen  og antagelsen  om  graden af stordriftsfordele  i  familier  med  mere end 1 person afviger fra den anvendte i beregningerne af de sammenlignelige indikatorer. 2003 er seneste år med tilgængelige indkomstoplysninger. Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen Afgrænset ved andelen af befolkningen med disponibel indkomst unde  r 60 pct. af median- indkomsten er ”risikoen for fattigdom” i Danmark ligeledes blandt de laveste i E  U. Andelen af befolkningen med en  disponibel indkomst under 60 pct. af medianindkomsten er vokset en smule siden midten af 1990’erne. Andelen er stort set den samme for mænd og kvinder. Andelen af befolkningen med langvarig risiko for fattigdom udgør i 2 003 4,0 pct. af befolk- ningen. Det er næsten uændret sammenlignet med 2002 men en mindre stigning sammenli g- net med 2000. Udviklingen er ens for mænd og kvi  nder. ¹Income Distribution and Poverty in OECD-Countries in the second half of the 1990's. OECD Social, Em- ployment and Migration Working Papers no. 22, 2005.

6 Kapitel 2 – Overordnet vurdering af  mål, indikatorer og prioriteringer Danmark lagde i sin handlingsplan for 2003-2005 et overordnet fokus på indsatsen for de mest udsatte og marginaliserede grupper. Et andet særligt indsatsområde var bekæmpelse af negativ social arv. Der skulle ydes en særlig indsats, der skulle forebygge, at problemerne blev forværret, styrke  den  enkeltes  muligheder  for  personlig  udvikling,  aktivering  og  social  integration  samt skabe mere sammenhængende og helhedsorienterede tilbud.   Indsatsen byggede desuden på nogle overordnede målsætninger om blandt andet i højere grad at sætte borgeren i centrum, indføre frit valg, styrke retssikkerheden, styrke den frivillige indsats og forbedre samspillet mellem de offentlige systemer. Dette blev suppleret med en beskæftigel- sesindsats, der skulle øge arbejdsmarkedsintegrationen, forebygge langtidsledighed og sikre ud- bredelsen af et mere rummeligt arbejdsmarked.   Mål og indsatsområder Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse anses også i Danmark for at være et multifacete- ret.  Danmark  valgte  således  i  handlingsplanen  for  2003-2005  hovedsageligt  at  bruge  mål  for omfanget af indsatsen og viften af tilbud i forhold til grupperne.   Målene vedrørte hovedsageligt de udsatte grupper defineret som mennesker med stofmisbrug, børn og voksne fra familier med alkoholmisbrug, mennesker med en sindslidelse, hjemløse og prostituerede. Om opfyldelse af mål og initiativer henvises også til kapitel 3. Det var et mål at øge antallet af behandlingstilbud til stofmisbrugere og at sikre en bred vifte af tilbud, således at der kunne findes relevante behandlingstilbud, der passede til den enkeltes behov. Den 1. januar 2003 blev der for stofmisbrugere over 18 år indført en garanti for social behandling for stofmisbrug. De seneste oplysninger viser, at efter at behandlingsgarantien trådte i kraft, er antallet af stofmisbrugere i behandling i 2003 steget med 12,6 pct. i forhold til året før. Til sammenligning steg antallet med 6,9 pct. i 2002. Et andet mål vedrørte nedbringelse af alkoholmisbrug. På alkoholområdet omfatter indsat- sen såvel behandling og forebyggelse som sociale tilbud som rådgivning, omsorg, støtte samt efterbehandling og revalidering. Indsatsen for børn og voksne fra familier med alkoholmisbrug skulle styrkes. Det skulle ske ved at øge antallet af behandlingspladser, der skulle muliggøre en tidlig indsats. Pr. 1. juli 2005 indførtes en garanti på 14 dage på alkoholbehandling.   I 1999 modtog knap 16.000 personer behandling for deres alkoholmisbrug. Dette tal var i år 2000 steget til ca. 18.000 og til ca. 20.000 i år 2003. Amterne samt København og Frederiksberg kommuners udgifter til alkoholbehandling var i 2003 ca. 133 mio. kr.. Udgiften dækker såvel døgn-, som dag- og ambulant behandling.   Der  skulle  ske  en  udbygning  og  kvalitetssikring  af  den  sociale  indsats  for  mennesker med sindslidelser. Hvad angår den socialpsykiatriske indsats for mennesker med en sindslidel- se har fokus været på en udbygning og kvalitetssikring af den samlede indsats for denne gruppe samt på at skabe større sammenhæng mellem den social og sundhedsmæssige indsats på områ- det. For årene 2003-2006 afsatte regeringen samlet 1 milliard kr. til at støtte forankringen og udviklingen af tilbuddene i behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien.

7 I evalueringen af psykiatriaftalen for 2003-2006 beskrives bl.a. fordelingen af de 400 mio. kr. som er afsat til forbedringer på det sociale område. Puljen blev fordelt via 4 delpuljer: Puljen til fortsat støtte til drift af bo-, bostøtte- og værestedstilbud; Puljen til psykisk syge børn og unge; Puljen til voksne med en sindslidelse og et misbrug eller anden tillægsdiagnose og Puljen til cen- trale midler.         Endvidere kan det nævnes, at der er iværksat et udvalgsarbejde med henblik på udarbejdelsen af oplæg til et bedre samspil på psykiatriområdet. En udløber heraf er udarbejdelsen af et fælles værdigrundlag i samspillet mellem sundheds- og socialsektoren og i forhold til lydhørhed over for  patienter  og  pårørende.  Endelig  arbejdes  der  videre  på  at  udbygge  og  styrke  samarbejdet med pårørende. Bl.a. arbejdes der på en dialog med kommunerne om disses arbejde med pårø- rendeområdet og politikker på området. Regeringen havde desuden vedtaget at tilvejebringe 300 midlertidige kommunale tilbud til hjemløse samt 75 alternative plejehjemspladser. For regeringen er det en vigtig målsætning, at  der  bliver  skabt  et  markant  løft  i  tilbuddene  til  stofmisbrugere,  sindslidende,  alkoholikere, hjemløse og prostituerede. En stor del af Udsattepuljen er derfor anvendt til projekter, der vil give flere nye botilbud og akuttilbud. Derudover er der sat et stort antal projekter i gang, som vil  kunne  give  et  kvalitetsløft  i  de  udsatte  gruppers  dagligdag.  Projekterne  drejer  sig  fx  om bostøtte og aktivitetstilbud for hjemløse, stofmisbrugere m.fl.   Det er vanskeligt helt præcis at opgøre antallet af brugere og hvor mange nye pladser og tilbud, der vil blive skabt. Skemaet her nedenunder giver dog et billede af, hvilke initiativer der er givet støtte til. Anslået antal nye pladser/brugere/tilbud i alt ² – støttet via den generelle ansøgningspulje og puljen til de største byer Botilbud 185 Akuttilbud 18 Alternative plejehjemspladser 83 Bostøtte 197 Væresteder/varmestuer 18 Omsorgs- og aktivitetstilbud 306 Behandling/Efterværn 118 Støtte- og kontaktpersonsordninger Kvindekrisecentre 13 I 2002 igangsatte regeringen en handlingsplan til bekæmpelse af handel med kvinder. Hand- lingsplanen  løber  frem  til  2006.  Alle  initiativerne  i  handlingsplanen  er  under  implementering. Der har i april været afholdt et midtvejsevalueringsseminar, som på basis af en større midtvejs- rapport, hvor både myndigheder og NGO’er gjorde status for indsatsen. Man fandt generelt at målsætninger i regeringens handlingsplan på langt de fleste områder er blevet opfyldt, og strate- gien for den kommende indsats blev drøftet. 2 Væresteder/varmestuer er opgjort som antal steder – der vil være en gennemsnitskapacitet på 25- 30 personer hvert sted. SKP-ordningerne er opgjort som tilbud, hvor et tilbud kan omfatte et antal brugere.

8 Der er gennemført en ekstern evaluering, der viser, at indsatsen til støtte til kvinder udsat for vold har formået at bidrage til en proces, hvor tavsheden om vold mod kvinder er blevet brudt. Se også kapitel 3.   Indsatsen for at bekæmpe negativ social arv er blevet sat i centrum. De fleste af initiativerne til bekæmpelse af negativ social arv, som fremgik af regeringens publikation ’En god start til alle børn’ fra 2003 er nu godt i gang. Den primære opfølgning var gennemførelsen af anbringelses- reformen, som er vedtaget og træder i kraft den 1. januar 2006. Reformen er gennemført med en  lang  implementeringsfase,  hvor  der  gennemføres  en  massiv  efteruddannelsesindsats,  fordi der tidligere har været store implementeringsproblemer på området. Der vil blive udarbejdet en evaluering og statistisk opfølgning i perioden 2006-2009, når anbringelsesreformen er gennem- ført.   Det var regeringens mål, at personer med anden etnisk baggrund end dansk skulle integreres, så de kunne deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige befolkning. Der var særligt fokus på at fremme integration på arbejdsmarkedet for personer med anden etnisk baggrund. Regeringen har videreført de målsætninger og igangsatte initiativer på integrations- området,  som  er  beskrevet  i  NAP  2003-2005.  Blandt  indvandrere  og  efterkommere  fra  ikke- vestlige lande er ledigheden imidlertid fortsat markant højere end blandt danskere, og en meget stor del af gruppen står uden for arbejdsmarkedet. Det skal dog understreges, at flygtninge og indvandrere ikke nødvendigvis har svage forudsætninger på arbejdsmarkedet.   Der er sat en række initiativer i gang med henblik på at begrænse tvangsægteskaber, tvangs- lignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber. Regeringen har desuden gennemført 24- års reglen, der skal sikre, at muligheden for at vælge sin ægtefælle frit også eksisterer for unge indvandrere og efterkommere. Udviklingen i den hyppigste alder ved indgåelse af ægteskab med en person bosat i udlandet er en tydelig indikator for effekterne af at indføre 24-års-reglen. Den hyppigste alder for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, ved indgåelse af ægte- skab med en person bosat i udlandet var i 2001 20 år. I 2003 var den tilsvarende alder steget til 25 år. Regeringen  fremlagde  i  2003  en  handicaphandlingsplan,  der  skulle  skabe  bedre rammer for mennesker med handicap. Den indeholdt følgende 5 indsatsområder:   1.   Boliger 2.   Beskæftigelse og uddannelse,   3.   Tilgængelighed til de fysiske omgivelser,   4.   Offentlig forvaltning 5.   Fritid og livskvalitet.   Alle handlingsplanens 25 initiativer er igangsat. Mange af initiativerne er flerårige og markerer starten på en mere langsigtet indsats for f.eks. at få flere handicappede i arbejde eller for at få bygget flere boliger, som er tilpasset handicappedes boligbehov. Samlet set er det regeringens opfattelse, at handlingsplanens initiativer har bidraget til, at mennesker med handicap får bedre mulighed for at vælge deres egen tilværelse. Se også kapitel 3.  

9 Kapitel 3 – Implementering af  initiativer Mål 1: Fremme af deltagelse i beskæftigelse og adgang for alle til ressourcer, ret- tigheder, goder og tjenesteydelser Beskæftigelse, herunder for flygtninge og indvandrere Regeringen  har  med  reformer  på  integrations-  og  arbejdsmarkedsområdet  skabt  forbedrede rammer for integrationsindsatsen. De seneste ændringer, herunder blandt andet forenklede akti- veringstilbud med vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud trådte i kraft i 2004.   I 2004 har der været fokus på at sikre, at der følges effektivt op på initiativerne fra de foregåen- de år, og at de forbedrede rammer i lovgivningen udnyttes fuldt ud af kommunerne, Arbejds- formidlingen  og  virksomhederne.  Integrationsministeriet  har  bl.a.  udsendt  tre  vejledninger  og forskellige informationspjecer om reglerne på integrationsområdet. Ministeriet udsender hvert kvartal bladet I-job-nu, som informerer om best-pratice.   Arbejdsmarkedsreformen ”Flere i arbejde” har været med til at styrke især  den virksomheds- vendte integration og formidlingsindsatsen gennem den individuelle kontrakt/det styrkede kon- taktforløb, den nye redskabsvifte, fokus på jobsøgning og beskæftigelsesvendt aktivering.   Der foretages for ledige indvandrere, både nyankomne og indvandrere, som har været i landet i længere tid, løbende en vurdering af, hvornår den  enkelte er arbejdsmarkedsparat og dermed klar til en aktiv formidlingsindsats, og hvilken arbejdsmarkedsvendt aktivering udlændingen skal tilbydes.   Minimum  hver  3.  måned  foretages  en  opfølgning  på  den  indgåede  kontrakt/jobplan.  Der  er udviklet en visitationsmodel, som blev gjort obligatorisk for AF³ og kommunerne fra 1. decem- ber  2004.  De  nye  visitationsværktøjer  understøtter  den  løbende  vurdering  af  lediges  aktuelle beskæftigelsespotentiale,  og  er  med  til  at  sikre  mere  ensartede  vurderingskriterier  på  tværs  af organisationerne.   Udover redskaberne er der mulighed for, at virksomheden kan få støtte til frikøb af en medar- bejder, som kan fungere som mentor for den nye medarbejder. Den arbejdsmarkedsrelevante del af danskundervisningen er styrket. Som en del af regeringens integrationsudspil fra foråret 2002⁴ kan de respektive overenskomst- parter anvise løn- og ansættelsesvilkår, der sikrer, at integrationen af flygtninge og indvandrere kan foregå efter den såkaldte trappemodel, der er en trinvis model for introduktion til arbejds- markedet, således at der på den enkelte arbejdsplads kan indgås en lokalaftale om de konkrete vilkår.   3 Arbejdsformidlingen 4 Aftalen er indgået som led i det samlede forlig mellem finansministeren og CFU.

10 Ansættelse af flygtninge og indvandrere på særlige løn- og ansættelsesvilkår via særlige afsnit i overenskomsterne  og  via  de  sociale  kapitler  foregår  dog  indtil  videre  kun  i  meget  begrænset omfang. Der er etableret 5 regionale videnscentre for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere. Videnscentrene er igangsat i august 2004 og skal bl.a. fungere som vidensbank for kommuner og AF ved at indsamle viden og skabe overblik over kompetenceafklaringsforløb for flygtninge og indvandrere. Redskaberne, som er kompetencekort og skabelon, har været forsinkede, hvor- ved implementeringen også er blevet forsinket.   Overordnet  kan  det  siges,  at  arbejdsmarkedsreformen  ”Flere  i Arbejde”  indeholder  en  række elementer, der bidrager positivt til løsningen af problemerne. Blandt andet betyder det nye kon- taktforløb og den nye visitationsmodel for kompetenceafklaring, at kontakten til og kendskabet til de ledige med anden etnisk baggrund end dansk bliver intensiveret, hvilket giver bedre mu- ligheder for at identificere normbestemte barrierer og dermed løse nogle af problemerne.   Reformens muligheder for at anvende viften af beskæftigelsesfremmende redskaber mere flek- sibelt  betyder  blandt  andet,  at  etniske  minoriteter  gennem  løntilskud  og  virksomhedspraktik meget tidligt i ledighedsforløbet kan få fodfæste i en virksomhed. Det øger mulighederne for at erhverve sig de særlige arbejdspladskompetencer og -normer, som præger danske virksomheder.   Evalueringen af den erhvervsrettede del af integrationsaftalen iværksættes ultimo 2005. Samlet set vurderes det dog, at indsatsen kan styrkes yderligere, hvorfor regeringen har inviteret til for- handlinger til aftale om øvrige initiativer. Rambøll Management har for Integrationsministeriet foretaget en ny evaluering af kommuner- nes  implementering  af  integrationsloven,  som  blev  offentliggjort  i  marts  2005.  Evalueringen viser, at kommunerne siden den sidste evaluering i 2000 er blevet bedre til at overholde integra- tionslovens  bestemmelser  og  til  at  anvende  de  redskaber,  der  ligger  i  integrationsloven  med hensyn til at få udlændinge i beskæftigelse.   Effektmåling af integrationsindsatsen I overensstemmelse med ”Regeringens vision og strategier for bedre integration” er der siden 2004 gennemført årlige effektmålinger af kommunernes integrationsindsats. Formålet er over- ordnet,  at  kommunerne  på  baggrund  af  effektmålingerne  kan  lære  af  hinanden  således  at  de mindre effektive kommuner lærer af de effektive kommuner. Således bliver de gode kommuner bedt  om  at  lægge  deres  erfaringer  ind  i  Integrationsministeriets  erfaringsdatabase,  som  alle kommuner har adgang til.   Effektmåling af den nedsatte introduktionsydelse, målt på selvforsørgelsesgraden.   Der er i 2005 gennemført og offentliggjort en effektmåling af kommunernes integrationsindsats for udlændinge på introduktionsydelse. Det fremgår heraf, at introduktionsydelsen har en højere selvforsørgelseseffekt end den tidligere introduktionsydelse, der var på kontanthjælpsniveau. 36 pct. af dem, der har fået introduktionsydelse på starthjælpsniveau, er blevet selvforsørgende – dvs. kommet i uddannelse eller beskæftigelse - i løbet af 2 år. Blandt dem, der har fået introduk- tionsydelse på det højere kontanthjælpsniveau, er det kun 27 pct., der er blevet selvforsørgende inden for samme periode.   Projekt virksomhedsrettet integration

11 LO, DA og KL⁵ har i  fællesskab iværksat ”Projekt virksomhedsrettet integrat ion” med det formål at sikre en hurtig implem entering af fire-partsaftalen og de efterfølgende lovændri   n- ger. Det støttes af Integrationsministeriet med 4,5 mio. kr. i en treårig periode frem til april 2006.  Projektet  involverer  14  kommuner,  der  i  tre  regioner  – Roskilde Amt og Ringkøbing Amt  - sammen med en række arbejdspladser skal sikre, at fl  e- re flygtninge og indvandrere kommer i arbejde. Adgang til uddannelse og beskæftigelse for unge indvandrere og efterkommere Kampagnen Brug for alle unge har igangsat en række initiativer, der skal medvirke til at unge ind- vandrere og efterkommere får uddannelse og beskæftigelse på lige fod med andre jævnaldrende. Der er bl.a. oprettet et team af ca. 20 rollemodeller bestående af unge mænd og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, der har klaret sig godt i uddannelsessystemet. Fra kampag- nens start i 2003 og frem til januar 2005 har der været 200 rollemodelbesøg på skoler m.v. rundt om i landet, og der har endvidere været afholdt foreløbig tre store uddannelsesmesser, der hver har været besøgt af omkring 400 unge med anden etnisk baggrund end dansk. Det anslås, at i alt 6000 unge har mødt rollemodellerne. Et andet Brug for alle unge- initiativ har været to store, landsdækkende kampagner for at rekruttere unge indvandrere og efterkommere til henholdsvis social-  og  sundhedsuddannelserne  og  de  uniformerede  erhverv  inden  for  politi,  forsvar,  sik- rings-og redningstjenesten. Rekrutteringskampagnerne har – bl.a. på grund af reklamefilm i alle landets biografer og på landsdækkende TV – haft en dokumenteret stor offentlig bevågenhed.     Unge piger fra etniske minoriteter - Nedbrydelse af kønsbarrierer og handlingsplan I  oktober  2004  rettede  ligestillingsministeren  opmærksomheden  særligt  på  de  unge  piger  fra etniske minoriteter, og her handlede det om deres mulighed for at vælge uddannelse og job. Der blev  holdt  en  konference  med  titlen  ”De  har  gjort  det,  vil  du?”.  Konferencen  præsenterede kvindelige rollemodeller, der alle havde skabt sig en plads på arbejdsmarkedet, de var glade for. De mange unge piger på konferencen lagde især vægt på, at det ikke er nok at gå i dialog med dem, der er i høj grad også brug for dialog med deres forældre. Der er derfor fået udarbejdet en undersøgelse af, hvilke kønsbarrierer, der er for unge etniske minoriteters adgang til uddannelse, arbejde og foreningslivet. Der er f.eks. forskel på, i hvilket omfang pigerne og drengene søger ind på og gennemfører en uddannelse efter folkeskolen. Der er iværksat en dialogrække med etniske minoriteter om forskellige temaer, der har indfly- delse på unges valg af uddannelse og arbejde. Det er vigtigt, at både børn og forældre inddrages aktivt i dialogen. Det er hensigten, at der i løbet af 2005/2006 på baggrund af dette arbejde skal udarbejdes en handlingsplan for at nedbryde kønsbarrierer for etniske minoriteter. Se også kapi- tel 5.   Adgang til rimelige og sunde boliger Velfungerende og attraktive by- og boligområder er afgørende for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Der er som led i den eksisterende strategi på by- og boligområdet igangsat følgende initiativer: Regeringens strategi mod ghettoisering Regeringen  fremlagde  i  maj  2004  sin  strategi  mod  ghettoisering.    Strategien  indeholdt  tre typer af instrumenter: 5 Danish Confederation of Trade Unions, The Confederation of Danish Employers and Local Gov- ernment Denmark

12 En ny model for udlejning af almene boliger, kombineret udlejning. Kombineret udlej- ning  kan  som  hovedregel  anvendes  i  almene  boligområder,  hvor  en  høj  andel  af  de voksne beboere er uden for arbejdsmarkedet. De kommuner, hvori disse områder er be- liggende, kan beslutte, at boligorganisationer skal afvise boligsøgende modtagere af kon- tanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse til en bolig i dette boligområde. I stedet skal kommunen anvise disse boligsøgende en anden passende bolig. Etablering af en programbestyrelse, der skal følge udviklingen og strategiens gennemfø- relse i de mest udsatte boligområder. En  række  integrationsinitiativer  for  personer  med  anden  etnisk  baggrund  end  dansk, bl.a. vedrørende en særlig indsats for kriminalitetsforebyggelse, lektiehjælp, frivilligheds- arbejde m.m. i de mest udsatte boligområder. Strategien er primo maj 2005 næsten fuldt udmøntet. Kvarterløft Som  forsøg  med  helhedsorienteret  byfornyelse  er  der  igangsat  i  alt  12  kvarterløftprojekter, hvoraf nogle endnu ikke er afsluttet. Formålet med kvarterløftprojekterne er at skabe en positiv udvikling i by- og boligområder præget af sociale problemer, fysisk forfald, dårligt fungerende byrum, manglende kulturelle tilbud m.v. Kvarterløft er en helhedsorienteret indsats med både fysiske, kulturelle og sociale foranstaltninger, og en vigtig del af projektet består i at skabe et bedre samarbejde på tværs af forvaltningsgrene samt i inddragelse af en bred vifte af lokale inte- resser – f.eks. borgere foreninger, virksomheder, kirkelige netværk m.v. Der lægges endvidere op til indgåelse af forpligtende partnerskaber mellem den offentlige og private sektor. Der er 5 igangværende kvarterløftprojekter, som løber frem til udgangen af 2007. Projekterne indeholder en gennemgribende indsats, hvor der via en lang række projekter fokuseres på at vende udvik- lingen og gøre områderne så attraktive som muligt. En evaluering af indsatsen i de første 7 kvar- terløft har vist, at det generelt er lykkedes at gøre områderne mere attraktive. Samtidig har de 7 første kvarterløft medvirket til at mindske hærværk i områderne. Byer for alle Regeringen igangsatte i 2002 et program ”Byer for Alle” med 5 projekter, der løber over 4 år. ”Byer for Alle ” fokuserer på, at flygtninge og indvandrere kommer hurtigt i beskæftige l- se. De afsatte midler til ”Byer for Alle” skal anve  ndes til en helhedsorienteret og tværsekt  o- riel  indsats  med  det  formål  at  forbedre  den  lokale  beskæftigelse  og  integration  i  b   elastede byområder. Der er etableret forpligtende lokale partnerskaber i de 5 udvalgte bel astede by- områder, og en stor variation af proj ekter er igangsat. Projekterne har til formål at sikre, at ledige  med  anden  etnisk  baggrund  end  dansk  kommer  hurtigt  i  arbejde  og  bygger  blandt andet på en stor deltagelse af frivillige lokale kræfter. Et stort antal af projekterne er særligt målrettet ung e med anden etnisk baggrund end dansk. Bolig, beskæftigelse, uddannelse og tilgængelighed for mennesker med handicap I  februar  2003  fremlagde  regeringen  en  handlingsplan  på  handicapområdet,  der  skulle  skabe bedre rammer for mennesker med handicap. I forbindelse med udarbejdelsen af handlingspla- nen havde regeringen en tæt dialog med handicaporganisationerne om, at indsatsen skulle ske på de rigtige områder. Regeringen valgte derfor følgende fem indsatsområder: 1.   Boliger 2.   Beskæftigelse og uddannelse 3.   Tilgængelighed til de fysiske omgivelser 4.   Offentlig forvaltning 5.   Fritid og livskvalitet  

13 Alle handlingsplanens 25 initiativer er igangsat. Mange af initiativerne er flerårige og markerer starten på en mere langsigtet indsats f.eks. for at få flere handicappede i arbejde eller for at få bygget flere boliger, som er tilpasset handicappedes boligbehov.   Samlet set er det regeringens opfattelse, at handlingsplanens initiativer har bidraget til, at men- nesker med handicap får bedre mulighed for at vælge deres egen tilværelse. Boliger   Regeringen indgik i 2003 en aftale om at nyopføre eller renovere mellem 700 og 1200 boliger til personer med handicap. Der er i 2004-2005 givet tilsagn til renovering/etablering af 600 boliger, og det forventes dermed, at målsætningen på minimum 700 renoverede eller nyopførte boliger kan nås. Hertil kommer, at der er afsat endnu en låneramme/ramme til deponeringsfritagelse på i alt 350 mio. kr. til samme formål. Her lå forbruget ved udgangen af 2004 på 121 mio. kr.   For at imødegå social isolation for mennesker med udviklingshæmning og fysiske handicap blev der afsat i alt 96 mio. kr. til renovering af boliger og botilbud til denne persongruppe. Midlerne skulle samtidig anvendes til udvikling og opkvalificering af indholdet og aktiviteterne i botilbud- dene i overensstemmelse med beboernes ønsker og behov. Der er ydet støtte til 43 projekter til i alt 46 mio. kr. Den resterende del af puljen blev i 2004 samlet med øvrige projektmidler til boliger og botilbud på  handicapområdet  i  en  ny  pulje  til  renovering,  etablering  og  opkvalificering  af  botilbud  og boliger for personer med handicap. Der er afsat yderligere 150 mio. kr. årligt hertil i perioden 2004-2006, så der nu samlet kan anvendes i alt 546 mio. kr. til formålet. Endeligt er der afsat en særlig pulje til boliger til yngre fysisk handicappede. Puljen skal medvir- ke til at udvikle boligtilbuddene til denne gruppe af handicappede, så de ikke skal bo på pleje- hjem blandt ældre mennesker. I 2003 fik puljen tilført yderligere midler, så der nu er afsat mere end 37 mio. kr. til boliger til yngre fysisk handicappede.   Beskæftigelse for personer med handicap Der er gennemført en række initiativer for at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer med handicap, ligesom ny viden er taget i anvendelse for at øge beskæftigelsen:   For nyuddannede personer med handicap er reglerne for løntilskudsjob blevet forbedrede. I dag kan man som nyuddannet være i et løntilskudsjob i et helt år mod tidligere 6 måneder.   Oprettelse af et nyt Beskæftigelsesråd, hvor De Samvirkende Invalideorganisationer (heref- ter DSI) er repræsenteret, ligesom DSI er repræsenteret i de regionale arbejdsmarkedsråd. Fremover kan både arbejdsformidlingen og kommunerne bevillige hjælpemidler og mindre arbejdspladsindretninger til personer med handicap i erhverv.   I 2003 blev der ligeledes iværksat et forsøgsprojekt, hvor mulighederne for at øge beskæftigel- sesmulighederne for personer med psykisk handicap blev undersøgt. Forsøget bestod i at bevil- lige en støtteperson/personlig assistent til personer med et psykisk handicap. På baggrund af projektet har der været gode erfaringer med at bringe personer med psykisk handicap i job med en personlig assistent.   Der er afsat 18 mio. kr. over fire år til initiativer vedrørende job med løntilskud til førtidspensi- onister. Heraf er der givet støtte til ”målrettet jobsøgnings- og rekrutteringsportal for handicap- pede og førtidspensionister” og til en særlig avis om førtidspensionisters jobmuligheder. Avisen

14 viser gode eksempler på forskellige typer arbejdspladser med medarbejdere, som trods nedsat arbejdsevne har fået et skånejob. Herudover blev der i 2003 bestilt en undersøgelse af beskæftigelsesmuligheder for mennesker med handicap. Undersøgelsen blev offentliggjort i marts 2004 og sætter fokus på, hvorfor rela- tivt få personer med handicap kommer i beskæftigelse, selvom der eksisterer kompensations- ordninger. Undersøgelsen om beskæftigelsesmulighederne for personer med handicap anvendes i det videre arbejde. I  december  2004  fremlagde  beskæftigelsesministeren  regeringen  en  beskæftigelsesstrategi  for mennesker  med  handicap.  Denne er  en  opfølgning  på  regeringens  handlingsplan  fra  2003  på beskæftigelsesområdet, og heri tages de næste skridt til at øge beskæftigelsen for personer med handicap.   Tilgængelighed Der er iværksat en række initiativer vedrørende tilgængelighed. Folketinget har i maj 2004 ved- taget en lov om ændring af byggeloven, som blandt andet medfører, at der ved ombygninger i eksisterende byggeri skal foretages tilgængelighedsforbedringer. Der er desuden vedtaget en lov om at øge tilgængeligheden i det almene byggeri. I den forbindelse blev det aftalt, at Boligsel- skabernes Landsbyggefond skulle afsætte 300 mio. kr. i perioden 2003-2008 hertil. Der er i 2003 – 2004 anvendt i alt 138 mio. kr. til formålet – og tendensen er svagt stigende.    Regeringen  også  igangsat  arbejde  med  at  forbedre  de  handicappedes  muligheder  for  at  finde oplysninger om offentligt tilgængelige bygninger. Der er afsat 2 mio. kr. til at udvide den eksi- sterende mærkningsordning på turismeområdet, så ordningen også omfatter offentligt tilgænge- lige bygninger. Livskvalitet og mulighed for en aktiv fritid Handicappedes livskvalitet og muligheder for en aktiv fritid er søgt forbedret gennem en æn- dring af ledsagerordningen, som nu også omfatter de 16-18 årige. Desuden kan der nu udbetales et tilskud til den handicappede til dækning af udgifter til befordring og entrebilletter til ledsage- ren, og der er åbnet for frit valg af ledsagere. Samtidig er ’projekt socialtolkning’ for døve og svært hørehæmmede blevet forlænget til 2007, og der arbejdes fortsat på at gøre ordningen per- manent.     Garanti for alkoholbehandling For at styrke indsatsen på alkoholområdet indføres der pr. 1. juli 2005 en garanti på 14 dage til alkoholbehandling. Det vil sige, at en alkoholmisbruger har krav på, at behandlingen påbegyn- des senest 14 dage efter, at vedkommende har henvendt sig til amtet med ønske om at komme i behandling.   Behandlingsgaranti for stofmisbrugere Den 1. januar 2003 blev der for stofmisbrugere over 18 år indført en garanti for social behand- ling for stofmisbrug. Efter garantien har en stofmisbruger krav på, at der skal iværksættes tilbud om behandling senest 14 dage efter henvendelsen til misbrugscentret om at komme i behand- ling. Samtidig blev der indført en form for frit valg på området, hvorefter stofmisbrugeren kan vælge mellem offentlige og private godkendte behandlingstilbud. Kvalitetsstandarder på stofmisbrugsbehandlingsområdet

15 Som opfølgning på behandlingsgarantien blev der udsendt såvel en bekendtgørelse som en vej- ledning om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug. Alle amtsråd og kommu- nalbestyrelserne  i  delegationskommunerne  har  inden  udgangen  af  2004  udarbejdet  kvalitets- standarder for den behandling for stofmisbrug, der tilbydes i amtskommunen. DANRIS DANRIS, som er et dokumentations- og monitoreringssystem, er udviklet over de seneste 3 år med henblik på at skabe større overblik og mere gennemskuelighed i behandlingen på døgnbe- handlingsområdet. DANRIS udbygges nu til at omfatte såvel døgn- som ambulant behandling.   Frit valg på hjemmehjælp Alle  hjemmehjælpsmodtagere  har  ret  til  at  vælge  mellem  forskellige  leverandører  af  hjemme- hjælp, jf. servicelovens §  71 om personlig og praktisk hjælp, herunder madservice. Som regel kan  hjemmehjælpsmodtageren  vælge  mellem  den  kommunale  hjemmehjælp  og  et  eller  flere private hjemmehjælpsfirmaer. De nyeste tal fra Ankestyrelsen viser, at 2/3 af kommunerne nu kan tilbyde frit valg på en eller flere af hjemmehjælpsydelserne, og 85 % af hjemmehjælpsmod- tagerne har således valgfrihed i dag. Ca. hver femte ældre med adgang til frit valg har i dag en privat leverandør til hele eller dele af deres hjemmehjælp – praktisk hjælp,  personlig pleje og madservice. Uddannelse - vejledningsreformen Loven trådte i kraft d. 1. august 2004 og er fuldt implementeret. Det er endnu for tidligt at sige noget om effekter af reformen. Indarbejdning  af  fleksibilitet  og  individualisering  i  erhvervsuddannelserne,  social-  og sundhedsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne Det gælder for alle tre uddannelsesretninger, at implementeringen af de nye regler og tiltag pri- mært er sket i løbet af 2004 og 2005 og derfor endnu ikke er evalueret. Det er derfor for tidligt at sige noget om effekter af tiltagene. Mål 2: Forebygge risici for social udelukkelse Bekæmpelse af negativ social arv De fleste af initiativerne til bekæmpelse af negativ social arv, som fremgik af regeringens publi- kation ’En god start til alle børn’ fra 2003, er godt i gang. Den primære opfølgning var gennem- førelsen af anbringelsesreformen, som nu er vedtaget og træder i kraft 1. januar 2006.   Herudover er der pr. 1. august 2004 indført krav om, at alle dagtilbud nu skal udarbejde en pæ- dagogisk læreplan, som skal behandle seks centralt fastlagte temaer. De pædagogiske læreplaner skal medvirke til at styrke alle børns kompetencer, ligesom de skal sætte fokus på de udsatte børn, så også de børn får de kompetencer, som er nødvendige for at begå sig i det videre liv. Anbringelsesområdet – tidlig indsats   Der  arbejdes  i  øjeblikket med  opfølgningen  på anbringelsesreformen.  Opfølgningen  omfatter bl.a.  ny  vejledning  og  efteruddannelse  af  kommunale  sagsbehandlere  m.fl.  Anbringelsesrefor- men  lægger  bl.a.  vægt  på,  at  kommunerne  skal  udarbejde  en  sammenhængende  børnepolitik, som skal øge fokus på den tidlige indsats og sikre sammenhængen mellem normalsystemet og den  særlige  indsats  overfor  udsatte  børn  og  unge.  I  reformen  lægges  der  desuden  vægt  på  at

16 udnytte ressourcerne i barnets familie og netværk. Endelig vil reformen styrke kommunernes sagsbehandling og sikre bedre kontrol med indsatsen for de udsatte børn.   Børn og unge med særlige behov – Børn med minoritetsbaggrund Uledsagede mindreårige asylansøgere skal have udpeget en repræsentant. Pr. 1. april 2003 blev der indført en pligt for Udlændingestyrelsen til – med samtykke fra barnet eller repræsentanten – at iværksætte en eftersøgning af barnets forældre. Uledsagede mindreårige asylansøgere ind- kvarteres under asylsagsbehandlingen på et særligt børnecenter (Center Gribskov). En del af de uledsagede flytter senere ind privat (forskellige privatpersoner/familier eller slægtninge). Børn fra familier med misbrugsproblemer og børn af psykisk syge forældre   Der er bevilget i alt 80 mio. kr. i perioden 2004-2007 til indsatsen for børn af misbrugere og sindslidende. Hovedparten af midlerne er udmøntet i en ansøgningspulje til lokale projekter, der støtter det tværfaglige samarbejde på området. Derudover iværksættes en central metodeudvik- lings- og vidensindsamlingsproces.   Folkeskoleområdet Særlig indsats overfor udsatte børn Der er afsat 23,5 mio. kr. til et projekt, der skal øge kvaliteten af udsatte børns undervisning. Projektet løber frem til sommeren 2006, og der kan derfor endnu ikke siges noget om effekten. Der har kunnet  søges tilskud under 3 temaer: lektiehjælp, undervisning og tidlig indsats. Der henvises til hjemmesiden www.udsatteboern.net . Mål 3: At hjælpe de mest sårbare grupper Handel med kvinder Ifølge politiet er der ca. 2000 udenlandske prostituerede i Danmark. En del af dem er handlede. I December 2002 lancerede regeringen en national handlingsplan til bekæmpelse af handel med kvinder. Planen er to-strenget og indeholder både forebyggende og støttende aktiviteter. Desu- den lægges der op til en øget fokusering på bekæmpelse af de kriminelle netværk, der står bag handlen. (Se bilag 2 vedrørende aktiviteter). Handlingsplanen har alene fokus på kvinder. Dette skyldes, at det i en dansk kontekst kun er kvinder der handles til Danmark med henblik på pri- mært prostitution.   Vold mod kvinder Regeringen lancerede i 2002 en handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder, som satte fokus på fire indsatsområder: 1) Støtte til ofrene, 2) Aktiviteter rettet mod voldsudøvere, 3) Ak- tiviteter rettet mod fagfolk, 4) Viden og information.   Der er igangsat en lang række meget omfattende initiativer som led i implementeringen af hand- lingsplanen, herunder udbygning af støtten til ofre, behandling af voldsudøvere, træning af fag- folk samt en komplet kortlægning (statistisk oversigt) af omfanget af vold mod kvinder i Dan- mark, herunder også med en profil af både ofre for vold og voldsudøvere. Der  er  blevet  gennemført  en  ekstern  evaluering  af  initiativerne  under  handlingsplanen  2002- 2004, som viser, at indsatsen under handlingsplanen bidraget til en proces, hvor tavsheden om- kring vold mod kvinder er blevet brudt. Evalueringen anbefaler bl.a., at man i den kommende indsats fokuserer mere på forankring, og at man i højere grad får inddraget og ansvarliggjort ledelsen især i kommunerne. Evalueringen peger også på, at der er sket et betragteligt vidensløft

17 blandt fagfolk, men at det fortsat er en udfordring at få denne viden integreret på arbejdsplad- sen. Endelig peger evalueringen på et behov for at styrke indsatserne for børn i voldsramte fa- milier og etniske minoritetskvinder, ligesom det anbefales, at man får etableret en landsdækken- de manderådgivning.   Anbefalingerne fra evaluator spiller fint sammen med det fokus, som lægges med den nye hand- lingsplan. Handicappede voldsramte kvinder Voldsramte handicappede kvinder var et fokusområde under regeringens handlingsplan til be- kæmpelse af vold mod kvinder (2002-2004). Der blev bl.a. iværksat en undersøgelse af de særli- ge problemer, som voldsramte kvinder med handicap har. På den baggrund blev der afsat en pulje til kapacitets- og kvalitetsforbedringer på krisecentrene, som 5 krisecentre rundt om i lan- det har søgt.   Med den nye handlingsplan igangsættes et metodeudviklingsprojekt, der skal pege på god prak- sis, når det gælder støtte til voldsramte kvinder med nedsat fysisk funktionsevne på et krisecen- ter. Projektet løber over tre år.   Der skal også udarbejdes et kursustilbud til de kvindekrisecent- re, der har skabt mulighed for ophold for fysisk handicappede kvinder, således at det sikres, at personalet er uddannet til at håndtere handicappede kvinders særlige behov. Indsatsen  i  forbindelse  med  vold  har  alene  fokuseret  på  mænds  vold  mod  kvinder  og  børn. Mange mænd udsættes også for vold, men primært fra andre mænd. Handlingsplanerne tager udgangspunkt i den skjulte vold i private relationer og derfor på mænd som voldsudøvere og kvinder som ofre. Midlerne i handlingsplanen går dog både til ofre og voldsudøvere – det vil sige både kvinder og mænd. Udsatte grupper af handicappede Der arbejdes fortsat generelt med metodeudvikling på handicapområdet. Der er desuden fokus på social isolation blandt mennesker med handicap. Der er igangsat et projekt, der skal indsamle viden om metoder og erfaringer i arbejdet med sociale netværk. Projektet løber over perioden 2003-2006 og er i første omgang rettet mod botilbud for yngre fysisk handicappede. Udviklingsarbejdet om misbrugsproblemer blandt udviklingshæmmede fortsætter til udgangen af 2005. Der arbejdes på at udvikle lokale netværk, øget forebyggelse samt med modelprojekter på området. Udviklingshæmmede med sindslidelser er en særlig udsat gruppe, idet de ofte opholder sig på botilbud,  der  ikke  i  særlig  grad  er  beregnet  på  personer  med  sindslidelser.  Arbejdet  med  vi- densnetværk og konsulentteams søges nu forankret i amterne. Børn af psykisk udviklingshæmmede forældre har været i fokus, idet børnene ofte er udsat for store belastninger. Socialministeriet har støttet en opfølgningsundersøgelse af denne gruppe, og de endelige resultater er blevet formidlet på en konference i 2003. Generelt har det vist sig, at disse børn med den rette støtte fra fagpersoner på området, klarer sig godt. Tvangsægteskaber Som et led i implementeringen af ”Handlingsplan for regeringens indsats i perioden 2003-2005 mod tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber” blev der sat en række initiativer i gang, der især rettede sig mod unge piger af etnisk herkomst. Med handlings-

18 planen er der givet støtte til pige-lektieklubber, støtte til lokal netværksdannelse, debat- og in- formationsvirksomhed samt støtte til bosteder for unge udsat for trussel om tvangsægteskab. For perioden frem til 2007 prioriteres særlig oprettelsen af et bosted til piger i alderen 16-25 år, der er truet af tvangsægteskab. 24-års reglen Som led i regeringens øgede indsats mod tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, vedtog folketinget i sommeren 2002 at indføre 24-års-reglen, der er en forhøjelse af alderskravet i for- bindelse med ægtefællesammenføring fra 18 år til 24 år. Baggrunden for indførelsen af 24-års- reglen er, at jo ældre man er, desto bedre kan man højst sandsynligt modstå et pres fra familien eller andre til at indgå et ægteskab mod sin vilje. Den hyppigste alder ved indgåelse af ægteskab med en person bosat i udlandet er som nævnt i kapitel 2 steget betragteligt.   Fremme af mangfoldighed og tolerance I november 2003 offentliggjorde regeringen sin handlingsplan til fremme af ligebehandling og mangfoldighed  og  til  bekæmpelse  af  racisme.  Handlingsplanen  indeholder  14  initiativer  til fremme af ligebehandling og mangfoldighed. De 14 initiativer vedrører indsatsen for mere vi- den om racisme og forskelsbehandling samt mangfoldighed og tolerance gennem dialog og de- bat. Stof- og narkomisbrug, særligt om regeringens handlingsplan "Kampen mod narko" fra oktober 2003 Implementeringen  af  handlingsplanens  mange  initiativer skrider  planmæssigt  frem.  I  den  for- bindelse kan som eksempel fremhæves det 3-årige modelkommuneprojekt "Narkoen ud af by- en". Der er tale om et forebyggelsesprojekt, hvor staten med i alt 15 mio. kr. støtter en kommu- ne i hvert amt med det formål markant at nedbringe udbredelse af narkotika i lokalsamfundet - ikke mindst blandt de unge. Grundtanken i projektet er, at man for at lave en effektiv forebyg- gelse er nødt til at se på alle de lokale miljøer, hvor børn og unge færdes, dvs. se på helheden og inddrage hele civilsamfundet - skolerne, de unge selv, forældrene, ungdomsuddannelserne, for- eningslivet, nattelivet og politiet - i arbejdet.   Indsatsen over for de unge misbrugere - Handleplaner for unge under 18 år med et be- handlingskrævende misbrug For at målrette og styrke indsatsen for de unge misbrugere fik kommunerne med virkning fra 1. januar 2005 pligt til at udarbejde handleplaner for unge under 18 år med et behandlingskræven- de misbrug. Kommunerne skal involvere såvel amtets misbrugscenter som den unge og dennes familie i dette arbejde.   Mål 4: At mobilisere alle relevante aktører Særligt i løbet af 2. NAP periode har der været en stadig styrket dialog med andre aktører. Der har således været afholdt en større midtvejkonference, hvor et meget stort andre frivillige orga- nisationer,   herunder   også   brugerorganisationer,   deltog   og   debatterede,   hvordan   NAP- fungerede, og hvor der er behov for forbedringer.   Rådets for Socialt Udsatte har spillet en væsentlig rolle i forbindelse med de af Socialministeriet arrangerede konferencer.

19 I forbindelse med afholdelse af et EU-peer-review om hjemløshedspolitik deltog bl.a. brugeror- ganisationen SAND, som er en organisering af hjemløse. Nye brugerorganisationer er opstået bl.a. organisationen SVID som organiserer brugere af væresteder.  

20 Kapitel 4 – God praksis Særlig indsats mod kvindehandel Politiet har sat ekstra fokus på kvindehandel og har i den forbindelse udpeget en ansvarlig for kvindehandel i hver politikreds.   Under regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel, blev det besluttet at finansiere ansættelsen af en træningskoordinator i Rigspolitiet, der også skal være politiets kontaktperson til NGO’erne.   Rigspolitiet afholdt i marts 2005 det første seminar for kontaktpersonerne i politiet, hvor for- skelligt  baggrundsmateriale  blev  gennemgået,  blandt  andet  relevante  love,  der  kunne  bruges  i retsforfølgelsen af bagmænd for kvindehandel. Det blev understreget, at med regeringens hand- lingsplan til bekæmpelse af kvindehandel i hånden, havde man nu en opfordring og et konkret redskab i forfølgelsen af bagmænd. Der blev opfordret til at forfølge flere sager om kvindehan- del. Politiet forventer at den øgede fokus vil være medvirkende til flere sager om menneskehan- del i fremtiden. Skæve Huse til hjemløse I 1999 blev en 5-årig forsøgsordning med tilskud til anderledes boliger - Skæve Huse - til hjem- løse og udsatte grupper etableret. Ordningen blev etableret med henblik på at yde økonomisk støtte til permanente boliger til personer, der uanset sociale støttetilbud har vanskeligt ved at finde sig til rette i det traditionelle boligbyggeri eller eksisterende boformer. Ved satspuljeforli- get i 2004 blev forsøgsordningen forlænget yderligere i 4 år fra 2004-07. Der blev til formålet afsat 10 mio. kr. om året. Ved udgangen af 2004 var der givet tilsagn om økonomisk støtte til 360 boliger fordelt på 49 projekter. På baggrund af en evaluering af forsøgsordningen foretaget i 2004, besluttede regeringen at afsætte yderligere 10 mio. om året på finansloven for årene 2005- 08.  

21 Kapitel 5 – Opdatering vedrørende 2005-2006 Mål 1: Fremme deltagelse i beskæftigelse og adgang for alle til ressourcer, rettig- heder, goder og tjenesteydelser Den fremtidige organisering Som en del af en ny kommunalreform, der blandt andet vil betyde, at antallet af kommuner vil blive  markant  reduceret,  vil  den  fremtidige  indsats  blive  varetaget  i  et  sammentænkt  arbejds- markedssystem med fokus på en sammenhængende indsats på tværs af målgrupper og tæt på brugerne: Virksomheder, uddannelsessøgende, beskæftigede og ledige. Kommunalreformen indebærer, at der pr. 1.1.2007 skal etableres jobcentre ove  ralt i landet ved, at arbejdsformidlingen og kommunerne flytter sammen og er fælles om at fokusere på beskæftigelsesindsatsen for borgere og vir  ksomheder. Der bliver skabt ét beskæftigelsess  y- stem med én indgang– kke to, som man har i dag, hvor arbejdsformidlingen tager sig af nogle borgere, mens kommunerne tager sig af andre. Med én indgang til beskæftigelsessystemet vil personer på kanten af arbejd  smarkedet få b e- handlet deres beskæftigelsessituation samme sted og på lige fod med alle andre, som har brug for hjælp til at finde job. Beskæftige lsessigtet vil blive opretholdt, også i de situationer, hvor en person har behov for service fra socialforvaltningen, idet jobcentret har en tovhol- derfunktion i forhold til at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet. Indsatsen synliggøres Indsatsen bliver i fremtiden meget mere synlig via et nyt landsdækkende mål   esystem –    o- bindsats.dk – dsatsen. Der vil her blive mulighed for at få oplysning, ikke blot om den samlede  indsats i et jobcenter, men også om indsatsen for forskellige målgrupper, herunder for personer på kanten af arbejdsma  rkedet. Regeringens integrationsplan ”En ny chance til alle” Med regeringsgrundlaget ”Nye Mål” fra februar 2005 er der sat yderligere fokus på integration af  indvandrere  og  efterkommere.  Det  er  regeringens  mål  at  øge  beskæftigelsen  med  op  til 60.000 personer frem mod 2010, hvoraf op til 25.000 personer skal være indvandrere og efter- kommere. Som en del af regeringsgrundlaget blev der nedsat et ministerudvalg med henblik på at udarbej- de en National handlingsplan for flere indvandrere i arbejde. Den nationale handlingsplan for at få flere indvandrere i beskæftigelse er et centralt led i regeringens overordnede beskæftigelsesplan for at få flere mennesker i arbejde. Arbejdet i ministerudvalget har medført, at regeringen i maj 2005 fremlagde en integrationsplan, der skal styrke integrationsindsatsen yderligere. Hovedparten af initiativerne omfatter alle borge- re, men de sigter først og fremmest på at øge antallet af indvandrere og efterkommere i beskæf- tigelse eller uddannelse. Planen omfatter nye konkrete initiativer og bygger videre på de refor- mer på integrationsområdet, som regeringen fik indført i perioden 2001-2005.  I planen indgår endvidere en del boliginitiativer. Se bilag 3 vedrørende konkrete initiativer.  

22 National handlingsplan for flere indvandrere i arbejde I regeringsgrundlaget ”Nye Mål” fra februar 2005 er der sat yderligere fokus på integration af flygtninge  og  indvandrere.  Det  er  således  regeringens  mål  at  øge  beskæftigelsen  med  op  til 60.000 personer frem mod 2010, hvoraf 25.000 personer skal være indvandrere og efterkomme- re.  Den  nationale  handlingsplan  for  at  få  flere  indvandrere  i  beskæftigelse  er  et  centralt  led  i regeringens overordnede beskæftigelsesplan for at få flere mennesker i arbejde.     Nyt konsulentteam i Integrationsministeriet Der er oprettet en ny integrationsservice, der skal udbrede gode integrationseksempler og gøre den lokale integrationsindsats mere effektiv, således at flere udlændinge opnår varig tilknytning til  arbejdsmarkedet.  Konsulenterne  formidler  gode  praktiske  erfaringer  fra  kommuner,  virk- somheder,  uddannelsesinstitutioner  m.v.,  giver  inspiration  til  hvorledes  integrationsindsatsen kan tilrettelægges bedst muligt, forestår vejledning og efteruddannelse af kommunale medarbej- dere og sikrer, at gode erfaringer beskrives i Integrationsministeriets erfaringsdatabase. Ændring af lov om danskuddannelse Et lovforslag er fremsat om ændring af lov om danskuddan  nelse til voksne udlændinge m.fl. Forslaget  skal  bidrage  til  at  fremme,  at  alle  familiesammenførte  udlændinge  de   ltager  i  - danskuddannelse eller tilegner sig sproget på anden måde, og at alle fuldfører uddannelsen med aflæggelse af en afsluttende prøve. Lovforslaget indeholder endvidere et tilbud om obligatorisk, styrket og fremrykket danskud- dannelse, der skal fremskynde og intensivere danskindlæringen for flygtni  nge, der opholder sig  på  asylcentre,  og  som  har  fået  meddelt  opholdstilladelse.  Ligel  edes  vil  kommunens danskuddannelsestilbud for denne gruppe udlændinge blive fremrykket, således at dansku   d- dannelsen på asylcentret kan videreføres uden vent  etid efter kommunens overtagelse af inte- grationsansvaret. Nedbrydelse af kønsbarrierer og handlingsplan Det er hensigten, at der i løbet af 2005/2006 skal udarbejdes en handlingsplan for at nedbryde kønsbarrierer for etniske minoriteter. Det er ikke fastsat, hvad planen skal indeholde, men det kunne fx være oplysning, rådgivning, uddannelse af fagfolk, oprettelse eller styrkelse af mentor- ordninger, lektieklubber, særlige jobordninger og projekter om kønsneutral jobanvisning i AF. Uddannelse og beskæftigelse til kvinder fra etniske minoriteter En pulje skal medvirke til en forstærket beskæftigelsesindsats over for familiesammenførte, der ikke  modtager  introduktionsydelse,  samt  flygtninge-  og  indvandrerkvinder.  Aktiviteterne  skal være  direkte  arbejdsmarkeds-  eller  uddannelsesrettede.  Der  er  afsat  satspuljemidler  med  14,4 mill. kr. i 2005, 12,4 mill. kr. i 2006 samt 2 mill. kr. i hvert af årerne 2007 og 2008. Midlerne kan søges af kommuner, amter, AF, uddannelsesinstitutioner, virksomheder samt organisationer og foreninger. Som  led  i  regeringens  voldshandlingsplan  har  Landsorganisationen  for  Kvindekrisecentre  ud- dannet ressourcepersoner på syv krisecentre. Uddannelsen vedrører de særlige problemstillinger, der relaterer sig til vold mod kvinder fra etniske minoriteter. Ressourcepersonerne yder bistand til de øvrige krisecentre. Regeringens integrationsplan ”En ny chance for alle” - boligområdet Regeringen fremlagde i maj 2005 sin integrationsplan, ”En ny chance for alle”. Heri indgår en lang række initiativer vedrørende udsatte boligområder. (se bilag 4 vedrørende initiativer).

23 Nye initiativer på handicapområdet Der er iværksat udviklingsprojekter dels med henblik på at intensivere optræningsindsatsen for børn med hjerneskade, så kommunernes og amternes optræningstilbud til denne gruppe bliver udviklet og forbedret og dels med henblik på at etablere aktiviteter og særlige beskæftigelsestil- bud for senhjerneskadede. Reglerne for støtte til køb af bil for handicappede er blevet revideret og forbedret, så reglerne for reparation, udskiftning og særlig indretning ligestilles med reglerne for hjælpemidler i hjem- met.   Som led i regeringens strategi for beskæftigelse af personer med handicap – Handicap og Job – vil der blive sat fokus på vurdering og udvikling af beskæftigelses- og aktivitetstilbuddene til de grupper af mennesker med handicap, der ikke kan gøre brug af ordningerne. Beskæftigelse for mennesker med handicap Beskæftigelsesstrategien, som regeringen offentliggjorde i december 2004, er en flerårig strategi, der skal bringe flere personer med handicap i job.   Strategien har tre mål:   Antallet af beskæftigede personer med en nedsat funktionsevne skal stige med 2.000 perso- ner per år. Andelen af virksomheder, der har medarbejdere med handicap ansat, skal stige med 1 pro- centpoint per år. Virksomheder  samt  personer  med  nedsat  funktionsevne  skal  have  bedre kendskab  til  be- skæftigelsesmuligheder og muligheder for at få støtte eller hjælpemidler, der kan kompen- sere for handicappet. For at opnå de tre ovenstående mål koncentreres strategien om tre indsatsområder.   Vi skal vide mere om handicap og job Vi skal ændre holdning til handicap og job   Vi skal gøre det nemmere at kombinere handicap og job I strategien sætter regeringen nogle rammer op for indsatsen de kommende år, men samtidig indeholder  beskæftigelsesstrategien  12  selvstændige  initiativer,  der  skal  medvirke  til,  at  de  tre opstillede mål nås. (Se bilag 5 vedrørende initiativer).   Status her i 2005 er, at syv af de 12 initiativer er implementerede, mens der er igangsat udvik- lingsarbejder for tre initiativer i Beskæftigelsesministeriets regi. Det drejer sig om   Udvidelse af forsøgsprojekt med personlig assistance til personer med et psykisk handicap,   Udviklingen af et særligt bevis til personer med handicap, som kan medbringes ved jobsam- taler og   Udviklingen af et frivilligt tilgængelighedsmærke til virksomheder (ved lanceringen blev DSI opfordret til at arbejde videre med ideen).   Mens socialministeriet har iværksat udviklingsarbejder for to områder: Beskyttet beskæftigelse – på vej mod rigtig beskæftigelse og Beskyttet beskæftigelse – metodeudvikling i kommunalt regi  

24 Disse initiativer er således første skridt på vejen til at bringe flere personer med handicap i job, men der skal iværksættes andre initiativer fremover. Der er tale om en dynamisk proces, hvor viden og erfaringer fra alle initiativerne vil blive brugt til at forbedre beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap. Ud fra viden og erfaringer fra de første initiativer vil der løbende sættes nye initiativer i søen. Derfor vil der også hen ad vejen komme nye tiltag, der skal hjælpe perso- ner med handicap i arbejde. I 2005 gøres dette ved, at der er afsat 35 mio. kroner til nye tiltag, der skal bringe personer med handicap i job eller tættere på arbejdsmarkedet. I 2005 fokuseres indsatsen om fem målgrupper. Det drejer sig om blinde, hørehæmmede, ordblinde, eller personer, der har en sindslidelse eller apopleksi. Prioriteringen af disse fem grupper i 2005 skal være med til at målrette indsatsen for at bringe flere personer med handicap i job.   Strategien skal første gang evalueres i starten af 2007.   Mærkeordning Regeringen  har  igangsat  arbejdet  med  at  forbedre  de  handicappedes  muligheder  for  at  finde oplysninger  om  offentligt  tilgængelige  bygninger. Der  er  afsat  2  mio.  kr.  til  at  udvide  mærk- ningsordningen på turismeområdet, så ordningen også omfatter offentligt tilgængelige bygnin- ger.  Udvidelsen  af  ordningen  forventes lanceret  i  juni  2005.  Ordningens  vigtigste  værktøj  er www.godadgang.dk, hvor man også kan se, hvor mange virksomheder, der er registreret i ord- ningen, da dette tal fortsat stiger.    Byggeloven Folketinget har i maj 2004 vedtaget en lov om ændring af byggeloven, som blandt andet medfø- rer, at der ved ombygninger i eksisterende byggeri skal foretages tilgængelighedsforbedringer.   Staten har afsat i alt 140 mio. kr. i perioden 2005-2007 til forbedret tilgængelighed af det offent- liges bygninger. Herudover vurderes det, at den private sektor samlet vil anvende 90 mio. kr. årligt i samme periode. Lovændringen gælder for ombygninger i offentligt tilgængeligt byggeri og erhvervsbyggeri til service og administration.   Rådgivning og vejledning til børn og voksne med handicap Et  meget  væsentligt  indsatsområde  overfor  børn  og  voksne  med  handicap  er  en  kvalificeret rådgivning og vejledning. Arbejdet med at kvalificere og effektivisere både specialrådgivningen og vidensindsamling og -formidling indgår fra 2007 i en national videns- og rådgivningsorgani- sation (VISO), som etableres som led i kommunalreformen. Behandlingstilbud til alkoholmisbrugere For at sikre, at der også fremover vil være et behandlingstilbud til de svageste alkoholmisbruge- re, er der i satspuljeaftalen for 2005-2008 afsat yderligere i årene 2005-2008 til indførelse af en alkoholbehandlingsgaranti  og  forøgelse  af  antallet  døgnbehandlingspladser.  Herudover  er  der afsat midler til etablering af et alkoholbehandlingsregister, ligesom at der er afsat midler til den sociale indsats. Behandlingsgaranti for unge under 18 år på vej I forbindelse med satspuljeforliget for 2005 blev det aftalt, at behandlingsgarantien for  social behandling for stofmisbrug skal udstrækkes, således at den også gælder for under 18-årige med massive stofmisbrugsproblemer. Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og forventes at træde i kraft den 1. oktober i år.