Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. juli 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Socialministeriets nationale strategirapport om det danske pensionssystem, der den 8. juli 2005 blev sendt Kommissionen i engelsk udgave. Materialet er ligeledes sendt til Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Er- hvervsudvalget.  

2 National strategirapport om det danske pensionssystem   Juli 2005

3 07/07/2005 National strategirapport om det danske pensionssystem - 2005 1.   Indledende bemærkninger Udarbejdelsen af strategirapporten er sket i et samarbejde mellem Finansministeriet, Økonomi-  og  Erhvervsministeriet,  Beskæftigelsesministeriet  og  Socialministeriet, hvor sidstnævnte også har koordineret arbejdet. Som led i udarbejdelsen af strategi- rapporten har der den 17. marts 2005 været afholdt et seminar, hvor interessenter på området var inviteret. Det drejer sig om parterne på arbejdsmarkedet, ældreorganisa- tioner  mv.  De  pågældende  fik  her  lejlighed  til  at  gøre  deres  synspunkter  gældende vedr. erfaringerne med den foregående rapport og indholdet af den kommende rap- port. De har tillige med andre organisationer senere været hørt over et udkast til den- ne rapport. Herudover har rapporten været sendt til høring i EU-Specialudvalget om arbejdsmarkedet og sociale forhold (omfatter en række ministerier og interesseorga- nisationer), og EU-Specialudvalget om den finansielle sektor (omfatter en række mi- nisterier og interesseorganisationer).   Den  foregående  strategirapport  fra  2002,  er  offentliggjort  på  Socialministeriets hjemmeside. Der er blandt organisationer mv. konstateret en bred tilslutning til og anerkendelse af betydningen af den åbne koordinationsmetode. Det har efter rege- ringens opfattelse haft positiv betydning, at der ikke af EU er fastsat kvantitative mål på pensionsområdet, som ville kunne skævvride debatten.   Siden den første strategirapport blev afleveret i september 2002 er der gennemført en udbygning af pensionssystemet, som bl.a. har bidraget til at gøre dette mere fleksi- belt. Pensionerne er endvidere sat op for pensionister med de laveste indkomster. De vigtigste ændringer er følgende:   Ved  overenskomsterne  i  2004  på  dele  af  det  private  arbejdsmarked  er  det aftalt,  at  pensionsbidraget  til  de  private  arbejdsmarkedspensioner  gradvist  skal hæves fra omkring 9 pct. til 10,8 pct. i 2006. Ved  overenskomsterne  i  2004  på  det  private  arbejdsmarked  blev  det  også aftalt, at bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspensions (ATP), der består i et fast kronebeløb, forhøjes med 9 pct. i 2006. Bidraget har ikke været reguleret siden 1996. På det kommunale og amtskommunale område samt i staten er aftalt en ræk- ke udvidelser af pensionsordningerne ved overenskomstforhandlingerne i 2005: 1) Indbetaling af pensionsbidrag i de perioder ved barselsorlov, hvor der ikke ud- betales  løn;  2)  Forhøjelse  af  ATP-bidraget  som  på  det  private  arbejdsmarkedet for hovedparten af overenskomstområderne, samt yderligere ekstraordinære for- højelser for en række af de grupper, der har betalt en lavere sats end den normale A-sats; den gennemsnitlige stigning i ATP-bidraget for offentligt ansatte andrager 17,1 pct. fra 2006; 3) Forhøjelse af pensionsbidrag til arbejdsmarkedspension for mange overenskomstområder (fx skolelærere fra 17,1 til 17,3 pct.) og ændring af karensbetingelserne; 4) Forhøjelse af pensionsbidrag til arbejdsmarkedspension til 12,5 pct. for visse personer, der ikke omfattes af en kollektiv pensionsordning fx pga. karensbestemmelser. Bidraget på 1 pct. af erhvervsindkomster til Særlig Pensionsopsparing (SP) er suspenderet i 2004 og 2005. Det skete som led i Forårspakken for at stimulere ef- terspørgsel og beskæftigelse. Der er i juni 2005 indgået politisk aftale om at for-

4 længe  suspensionen  af  indbetalingerne  til  SP  frem  til  udgangen  af  2007.  SP- ordningen  er  en  opsparingsbaseret  pensionsordning,  som  i  1998  blev  indført (under navnet Den Midlertidige Pensionsordning) for at dæmpe efterspørgslen.   Der  blev  med  virkning  fra  1.  januar  2005  indført  øget  valgfrihed  i  SP- ordningen,  således at  kontohaverne  selv  kan  vælge  hvilke  investeringspuljer,  de ønsker, at deres opsparing skal indgå i. Det er endvidere muligt at flytte sin SP- konto  til  en  anden  pensionsudbyder.  Regeringen har  overvejet  spørgsmålet  om øget valgfrihed i ATP og arbejdsmarkedspensionerne. Nærmere overvejelser vil ske i dialog med arbejdsmarkedets parter.   Med  virkning  fra  1.  juli  2005  er  indført  øget  valgfrihed  i  Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD). Den enkelte kontohaver i LD-ordningen kan herefter vælge at flytte hele sit indestående til et andet pensionsinstitut. Fra 1. juli 2004 er tilgangsalderen til folkepension 65 år. Før 1. juli 2004 skete overgangen til folkepension ved det 67. år. Nedsættelsen af den formelle pensi- onsalder var et led i en reform af efterlønsordningen i 1999. Nedsættelsen af den formelle  pensionsalder  vurderes  ikke  at  have  nævneværdig  betydning  for  den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Der  er  indført  regler  om  opsat  pension  fra  1.  juli  2004.  Personer,  som  har nået folkepensionsalderen, og som deltager aktivt på arbejdsmarkedet i væsentligt omfang (mindst 1500 timer årligt), kan vælge at udskyde folkepensionen mod se- nere  at  få  forhøjet  den  løbende  folkepension  med  et  tillæg  for  opsat  pension. Dermed  er  folkepensionsalderen  blevet  mere  fleksibel.  Den  implicitte  skat  ved fortsat erhvervsarbejde i et år efter folkepensionsalderen er derved reduceret med ca. 15 pct.point for en gennemsnitlig lønindtægt (jf. OECD, Economic Surveys: Denmark, February 2005). Folkepensionen er forhøjet ved indførelse af et nyt tillæg fra 2003 - Den sup- plerende  pensionsydelse.  Den  supplerende  pensionsydelse  er  målrettet  de  øko- nomisk  dårligst  stillede  pensionister.  Ydelsen  udmåles  efter  faste  regler  under hensyntagen til pensionistens øvrige indkomster og likvide formue. Tillægget blev forhøjet i 2004. Der er med virkning fra 2004 sket en forbedring af fradragsreglerne for selv- stændige ved indbetalinger til pensionsordninger. Der kan nu indbetales et beløb svarende til op til 30 pct. af virksomhedens overskud på en pensionsordning – uden som tidligere at være bundet til en bestemt indbetaling i de efterfølgende år. Den  nye  ordning  tager  højde  for,  at  overskuddet  kan  variere  fra  år  til  år.  Den selvstændige kan således spare op til pension, når det er muligt. Der  er  i  de  senere  år  sket  en  stadig  større  udbredelse  af  de  såkaldte  nedspa- ringslån, som bl.a. giver pensionister bedre mulighed for at få frigjort midler, som er investeret i den private bolig. De fleste banker og kreditinstitutioner tilbyder i dag  sådanne  lån.  De  fleste  banker  og  kreditinstitutioner  tilbyder  endvidere  af- dragsfrie lån med lang løbetid, som også har gjort det nemmere for pensionister at få frigjort kapital investeret i den private bolig.  

5 2.    Det  danske  pensionssysem  i  hovedtræk:  målsætninger  og  ud- fordringer   2.1   Indledning Strategirapporten  om  det  danske  pensionssystem  er  Danmarks  bidrag  til  EU’s åbne  koordinationsmetode  på  pensionsområdet.  Den  åbne  koordinat    ionsmetode har til formål at sammenligne nationale fremskridt vedrørende de 11 fælles mål til sikring af pensionssystemernes tilstrækkelighed, bæredygtighed og funktionsdu e- lighed,  som  blev  vedtaget  på  det  Europæiske  Råds  møde  i  Laeken  i  2001  og  til generel indbyrdes erfaringsdeling. De  11  målsætninger  for  pensionssystemet,  som  falder  i  tre  hove   dkategorier,  er kort beskrevet fø lgende (se også bilag 4):    Tilstrækkelige pensioner Sikre ældre en rimelig levestandard og andel i samfundets velstand Sikre alle adgang til pensioner, så hidtidig levestandard kan opretho ldes Fremme solidaritet indenfor og mellem generationer    Finansiel bæredygtighed Opnå høj beskæftigelse Sikre  at  pensionssystemet  fremmer  senere  tilbagetrækning  fra  arbejdsma  r- kedet Sikre at pensionssystemet understøtter en holdbar finansp olitik Sikre balance mellem bidrag fra erhvervsaktive og ydelse til pensionister Sikre høj sikkerhed og udbytte af opsparede pensionsmidler    Modernisering Sikre at pensionssystemet er tilpasset et fleksibelt arbejdsmarked Sikre ligestilling Øge gennemskuelighed af pensionssystemer Det  danske  pensionssystem  vurderes  som  velafbalanceret  og  i  stand  til  at  sikre nulevende pensionister en rimelig levestandard. Fremtidige pensionister kan med gældende regler se frem til at få del    i den almindelige indkomstfremgang, da of- fentlige  pensioner  reguleres  med  udgangspunkt  i  lønstigningerne  i  den  private sektor. Herudover vil den større udbredelse og udbygning af de su pplerende pen- sionsordninger medføre højere indkomster som pensi  onist¹. Med gældende regler vil den forventede stigning i levealderen indebære, at skatt e- finansierede  offentlige  overførsler/pensioner  udbetales  i  en  stø  rre  del  af  livet. Dermed  er  der  i  praksis  tale  om  en  udvidelse  af  ordningernes  dækning  speriode, som svækker d  e offentlige finanser, fordi den effektive tilbagetræ  kningsalder ikke automatisk kan ventes at stige i takt med den stigende levealder. Det centrale mål for finanspolitikken er finanspolitisk holdbarhed. Nye in itiativer på a rbejdsmarkedet og fortsat nedbringelse af den offentlige gæld skal bl.a. sikre at indretningen af pensionssystemet overordnet er afstemt med en bæredygtig u  d- vikling ift. aldringen af befolkningen. 1 Opbygningen af de obligatoriske opsparingsbaserede ordninger må imidlertid formodes delvist at fortrænge anden opsparing.

6 Pensionssystemets  holdbarhed  kan  ikke  vurderes  uafhængigt  af  andre  o  ffentlige udgifter  og  den  samlede  finanspolitiks  holdbarhed.  Den  levestandard  og  dæ  k- ningsgrad,  som  sikres  af  pensionssystemet,  skal  ses  i  sammenhæng  med,  at  en række kontante typisk indkomstafhængige tilskud (boligydelse, varmehjælp, he l- bredstillæg, reduceret beskatning af ej  erboliger mv.) og en stor del af det samlede offentlige forbrug (sundhedsudgifter og ældrepleje) er målrettet pens   ionister. Til- svarende skal de langsigtede krav til finanspolitikken bl.a. ses i lyset af, at de of- fentlige  pensioner  finansieres  via  lø eskatning,  og  at  der  er  opbygget  of- fentlige  aktiver  i  form  af  udskudte  indkomstskattebetalinger  i  de  opsparings- baserede pensionsordninger. Det operationelle mål for finanspolitikken er fortsat offentlige (strukturelle) ove r- skud² på gennemsnitligt 1½-2½pct. af BNP frem til 2010. Målet opfy lder Stabili- tets- og Vækstpagtens krav om ”tæt på balance eller i overskud” på me llemfristet sigt.  For  at  understøtte  pensionssystemets  og  finanspolitikkens  lan gsigtede  øk o- nomiske holdbarhed og skabe plads til en vis fremgang i det offentlige forbrug pr. bruger og lavere skat, skal beskæft  igelsen varigt løftes i et omfang, der modsvarer en forbedring af de offentlige finanser med 1 pct. af BNP, svarende til ca. 60.000 personer (2¼ pct. af beskæftigelsen) frem til 2010. M ål sætningen er ambitiøs, idet beskæftigelsen i Danmark allerede er høj i intern   ational sammenhæng, og højere end de fælles mål, som blev opstillet i Li   ssabon. Regeringen  agter  at  fremlægge  en  beskæftigelsesplan  for  at  få  flere  menn esker  i arbejde.  Initiativerne  sigter  bl.a.  på  bedre  int egration  af  indvandrere,  hurtigere gennemstrømning  i  uddannelse ssystemet,  mindre  sygefravær,  flere  ældre  på  a r- bejdsmarkedet  og  et  serviceeftersyn  af  beskæftigelsespolitikken.  Første  udspil  er regeringens  integrationsplan  En  ny  chance  til  alle  fra  maj  2005.  Et  flertal  af  de politiske partier har i juni 2005 indgået aftale om at sikre integrationsplanens ge n- nemførelse. Regeringen har nedsat en Velfærdskommission, som inden u  dgangen af 2005 skal fremlægge  konkrete  forslag  til  r  eformer  af  det  danske  velfærdss  ystem,  bl.a.  med sigte på at øge beskæftigelsen og sikre en socialt afbalanceret og må lrettet indsats for  at  hjælpe  de  grupper,  som  har  mest  behov  for  hjælp. Forslagene  skal  under- stø tte målsætningen om en holdbar finanspol   itik, således at finansieringen af ve l- færdsydelserne kan ske uden at beska  tningen forøges. Med henblik på at fastholde det lange sigt i den økon omiske politik vil regeringen i foråret 2006 fremlægge en ny øk onomisk flerårsplan for Danmark, som vil række frem    til mindst 2015. Pla- nen vil bl.a. blive udarbejdet i lyset af analyserne fra Velfærdskommi  ssionen. 2.2   Det danske pensionssystem Det  danske  pensionssystem  er  bygget  op  omkring  3  søjler  med  hvert  sit  hove d- formål og finansi eringsform, svarende til, hvad  Verdensbanken foreslog  i 1994 i publikationen ”Averting the old age crisis”. Det første hovedformål   er at sikre alle en rimelig mindste levestandard. Den funk- tion varetages af folkepensionen, den supplerende pensionsydelse samt også i en vis udstræ  kning af ATP. 2 Det operationelle mål vedrører overskud på grundlag af nationalregnskabet (omfatter fx Arbejdsmarkeds Tillægspension, ATP).

7 Folkepensionen  er  en  grundlæggende,  (skattefinansieret)  offentlig  pension,  der skal  sikre  alle  en  rimelig  indkomst  i  pensionsalderen  uanset  tidligere  tilknytning til arbejdsmarkedet. Pensionen ydes fra det fyldte 65. år. Pensionisten kan få u  d- betalt  folkepensionens  grundbeløb  uafhængigt  af  supplere   nde  indtægter  (bortset fra arbejdsindtægter), herunder indtægter fra private pensionsordni nger. Finansie- ringen sker over de løbende skatter. Folkepensionen er i dag den væsentligste indkomstkilde for pe  nsionister og udgør i 2002 over halvdelen af pensionisternes bruttoindkomster (jf. tabel 3.2). Et stort flertal af de politiske partier har i 2000 indgået en politisk aft ale om, at folkepen- sionen er det sikre grundlag for nuværende og kommende pension  ister. Det andet hovedformål  er at sikre en rimelig dækningsgrad ved overgang til pe  n- sion. Denne funktion varetages af arbejdsmarkedspensionsordningerne, som i dag omfatter omkring 90 pct. af alle fuldtidsansatte lønmodtagere. Arbejdsmarkedspensionerne er langt overvejende kollektive, bidragsdefinerede og opsparingsbaserede  ordninger,  der  enten  er  overenskomstbaserede  eller  aftalt  på virksomheden. Arbejdsmarkedspensionerne er typisk obligatoriske for den enkel- te, men den enkelte kan i stigende omfang træffe besl  utning om ydelsessammen- sætningen.  Arbejdsmarkedspensionerne  er  robuste  over  for  den  st  igende  levetid, da de finansielle konsekvenser bæres og kan påvirkes af den enkelte pensionso   p- sparer.  I  løbet  af  de  seneste  årtier  er  a  rbejdsmarkedspensionsordningerne  blevet væsentligt  udbygget.  Der  har  v  æ  ret  generel  politisk  enighed  om  at  overlade  ud- bygningen til lønmodtagere og arbejdsgivere frem for at lade denne del af pens i- onssystemet opbygge i offentligt regi. Det tredje hovedformål er at sikre fleksibilitet, dvs. at kunne tage hensyn til indivi- duelle ønsker. Den opgave løftes især af individuelle pensionsordninger. Der er i dag et rigt udbud af forskellige tilbud i forsikringsselskaber mv. Omkring 1 mio. danskere indbetaler til individuelle pensionsordninger. Hertil kommer en række supplerende, lovbestemte pensioner    som Arbejdsmarke- dets Tillægspension (ATP), Den Særlige Pension sopsparing (SP) og Den Supple- rende  Arbejdsmarkedspension  for  Førtidspensionister  (SAP),  som  ikke  entydigt kan placeres i en af de 3 søjler.  ATP, SP og SAP er bidragsdefinerede og opspa- ringsbaserede ordninger, som også omfatter visse personer på overførselsindko   m- ster. ATP-ordningen opfattes som en del af den grundlæggende forsørgelse og har på dette område karakter af en søjle 1 pe   nsion. Næs  ten  alle  i  den  erhvervsaktive  alder  betaler  bidrag  til  ATP  og  SP  (indbetalin- gerne  til  SP-ordningen  er  dog  som  nævnt  midlert  idigt  suspenderet).  Endvidere indbetales bidrag fra en række pe  rsongrupper, der midlertidigt eller permanent er uden  for  arbejdsmarkedet.  Det  er  således  ordninger,  der  sikrer  næsten  alle  ko   m- mende pensionister en supplerende pension ud over folkepensionen. Endelig sigtes efter at  gøre pensionssystemet mere  gennemskueligt og fle ksibelt, samt  at  sikre,  at  den  enkeltes  valgfrihed  i  forhold  til  pensionssystemet  ikke  hin- dres unødvendigt. Regeringen ønsker at give den enkelte større m   ulighed for ind- flydelse på placeringen og forvaltningen af sin pensionsopsp aring.

8 For søjle 2 og 3 pensioner sikres en høj sikkerhed, fordi disse er opsparingsb  ase- rede og omfattet af placerings- og spredningsregler, samt af det finansielle tilsyn med pensionsi nstitutter. I tabel 2.1 er de enkelte ordninger i pensionssystemet placeret i forhold til tre søjler. Tabel 2.1 Søjlerne i pensionssystemet og danske pensionsordninger   Søjle 1 Søjle 2 Søjle 3 Offentligt   administre- ret,  universel  (bopæls- krav) Privat administreret med krav om medlemskab Privat administreret med  frivillige  indbeta- linger Målsætning  og  me- tode Undgå  fattigdom  som pensionist via ens ydelse    til    alle,    ind- komstafhængig   ydelse eller   garanteret   mini- mumspension Sikre   dækningsgrad   via obligatorisk   opsparings- ordning    i    relation    til beskæftigelse Fleksibilitet gennem individuel pensionsop- sparing eller anden   opsparing   til   pensio- nisttilværelsen Finansiering Skattefinansieret Opsparingsbaseret Opsparingsbaseret Folkepension   Arbejdsmarkedspension Danske   Ordninger ATP        SAP          SP                                    Individuelle   pensions- ordninger Anm.:   ATP, SAP og SP kan ikke entydigt placeres som enten søjle 1 eller søjle 2 pensioner. De er her placeret under begge pensionssøjler og forskudt mod den søjle, som de skønnes at have flest træk fælles med. Der er ikke egentlige bo- pælskrav i ATP, SP og SAP. Enhver der betaler bidrag opnår en pensionsret. De enkelte pensionsordninger er nær- mere beskrevet i bilag 1.   I  figur  2.1  er  illustreret,  hvor  stor  en  betydning  de  enkelte  indkomstkilder  har  for pensionisternes samlede indkomst. Social pension (dvs. folkepension og evt. person- lige  tillæg  til  folkepensionen)  er  den  vigtigste  indkomstkilde  for  hovedparten  af  de ældre. For de 70 procent af de ældre med lavest indkomst, udgør den sociale pension således både for enlige og par 50 procent eller mere af bruttoindkomsten. Kun for de ældre med højest indkomst udgør private pensioner (arbejdsmarkedspension m.v.) en større andel af den samlede indkomst end social pension. Figur  2.1.  Indkomstsammensætning  for  67+  årige  fordelt  efter  indkomstn   iveau¹⁾, 2002 a. Bruttoindkomst, enlige over 67 år b. Bruttoindkomst, par, begge over 67 år -50 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Social pension Boligydelse mv. ATP Privat pension Erhvervsindkomst Anden privat indkomst 1.000 kr. 1.000 euro Indkomstdecil 60,6 53,8 47,1 40,4 33,6 26,9 20,2 13,5 6,7 0,0 -6,7 -100 0 100 200 300 400 500 600 700 800 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Social pension Boligydelse mv. ATP Privat pension Erhvervsindkomst Anden privat indkomst 1.000 kr. 1.000 euro Indkomstdecil 107,7 94,2 80,8 67,3 53,8 40,4 26,9 13,5 0,0 -13,5 1) I figurerne er de ældre rangordnet efter bruttoindkomstens større   lse, således at søjle 1 angiver den tiendedel af de ældre, som har den lave  ste bruttoindtægt, og søjle 10 den tiendedel, som har den højeste bruttoin dtægt. Anm.: Anden privat indkomst: Herunder nettokapitalindkomst og ”imputed rents”. Folk  epensionsalderen var 67 år i 2002. Pensionssystemet er midt i en udviklingsproces, der indebærer, at de opsparingsbase- rede ordninger vil komme til at udgøre en større andel af indkomsten for fremtidige pensionister. Det skyldes særligt arbejdsmarkedspensionsordningernes udbygning og

9 udbredelse, hvor andelen af omfattede lønmodtagere er steget fra omkring 30 pct. i begyndelsen af 1980’erne til omkring 90 pct. i dag. Den større udbredelse og udbygningen  af arbejdsmarkedspensionerne bet yder, at søjle  2  pensioner  fremover  vil  få  større  vægt  i  det  samlede  pension ssystem.  Det indebærer sa  mtidig, at færre pensionister fremover vil få en væsentlig indkoms t- nedgang ved overgang til pension. 3.  Opfyldelse af  de fælles mål 3.1   Tilstrækkelige pensioner - Politisk fastlagte mål Grundlæggende forsørgelse Folkepensionens  formål  er  at  sikre  alle  ældre  en  grundlæggende  forsørgelse  på  et rimeligt niveau. Folkepensionen reguleres løbende på grundlag af udviklingen i løn- ningerne  på  arbejdsmarkedet.  Folkepensionisterne  får  derved  del  i  den  almindelige velstandsudvikling i samfundet.    Folkepensionisternes grundlæggende forsørgelse er senest blevet forøget via indførel- sen af den supplerende pensionsydelse fra 2003, der ydes i tilknytning til folkepensi- onen som del af den sociale pension. Den supplerende pensionsydelse blev forhøjet i 2004. Folkepensionens størrelse skal ses i sammenhæng med, at folkepensionister er beret- tiget  til  en  række  supplerende  tilskud  (særlig  gunstig  boligstøtte,  varmehjælp,  hel- bredstillæg,  reduceret  beskatning  af  ejerboliger),  som  for  de  flestes  vedkommende udmåles efter objektive kriterier (indkomst- og formueforhold mv.). Særligt vanske- ligt stillede pensionister kan herudover få et personligt tillæg efter en konkret indivi- duel vurdering af deres behov.   Folkepensionens størrelse skal også ses i sammenhæng med, at pensionister og andre er berettiget til en række gratis serviceydelser, fx hjemmehjælp og sygehusbehandling. Det kan nævnes, at omkring 50 pct. af alle 80+ årige modtager gratis hjemmehjælp. ATP, der i dag stort set omfatter hele befolkningen, kan også ses som en del af den grundlæggende  forsørgelse.  Den  gennemsnitlige  ATP-pension  for  nye  årgange  af folkepensionister svarer i dag til ca. 10 pct. af folkepensionen. Andelen og dækningen er stigende. Andelen af 65+ årige med en indtægt i 2002 under 60 pct. af medianindkomsten for hele befolkningen er 8 pct. En del af disse personer kan have betydelig forbrugsmu- lighed via formue i form af finansielle aktiver eller friværdi i ejerboligen. Rimelig dækningsgrad Folkepension, inkl. supplerende ydelser, der ydes uafhængig af modtagerens forudgå- ende tilknytning til arbejdsmarkedet, giver en relativ høj dækningsgrad for personer med lave indtægter før pensioneringen. Bidraget til ATP-ordningen og den optjente ATP-pension afhænger af beskæftigel- sesomfanget, men er uafhængig af indkomstens størrelse. ATP bidrager derved også til at sikre personer med beskedne indtægter før pensionering en høj dækningsgrad.   Udbygningen af de private arbejdsmarkedspensioner vil på længere sigt sikre, at de fleste lønmodtagere med højere indkomster vil opnå væsentlig større dækningsgrad.     En person, der trækker sig tilbage som 65-årig, vil i 2005 have en brutto dæknings- grad fra alene folkepension og ATP, der andrager 45 pct. af en gennemsnitlig løn for en fuldtidsbeskæftiget mandlig arbejder. Den samlede dækningsgrad andrager 50 pct. og netto efter skat 60 pct., jf. figur 3.1. På længere sigt vil den samlede dækningsgrad inkl. arbejdsmarkedspension m.v. blive væsentligt højere.  

10 Endelig  er  der  en  række  skattebegunstigede  muligheder  for  at  foretage  individuel pensionsopsparing, som bidrager til fleksibilitet med hensyn til at imødekomme indi- viduelle ønsker til dækningsgrad mv.   3.1.2 - Status  med  hensyn  til  opfyldelsen  af  Laeken  mål  for  ti lstrækk  elighed  af pensioner Det  samlede  pensionssystem  er  beskrevet  i  bilag  1.  Grundlæggende  søges  målene med hensyn til sikring af (i) den basale forsørgelse, (ii) en rimelig dækningsgrad, og (iii) solidaritet mellem generationerne opnået ved at fastholde og udbygge det nuvæ- rende 3-søjlede pensionssystem, således at der opretholdes en rimelig balance mellem de forskellige søjler, og hver søjle fortsat har sin særlige funktion, finansieringsform, organisering mv.   Det  samlede  pensionssystem  vurderes  at  være  tilstrækkelig  fle ksibelt  til,  at  de forskellige mål ve drørende tilstrækkelige    pensioner kan opnås. Folkepension Et  stort  flertal  af  de  politiske  partier  har  i  2000  indgået  en  politisk  aftale  om,  at folkepensionen er det sikre grundlag for nuværende og kommende pension  ister. Folkepensionen reguleres med udgangspunkt i lønudviklingen, optjenes via bopælstid og ydes med ensartede beløb til alle (dog med modregning for supplerende indtægter i folkepensionens indkomstafhængige tillægsbeløb). Folkepensionen er uafhængig af forudgående  tilknytning  til  arbejdsmarkedet,  og  folkepensionens  grundbeløb  ydes uafhængig af supplerende pensionsindtægter. Den enkelte kan dermed forvente til sin tid at få folkepension, som sikrer den basale forsørgelse. Da folkepensionen samtidig udmåles efter enkle regler, har den enkelte et gennemskueligt og sikkert grundlag for at planlægge sin tilværelse og levefod som pensionist. Med  indførelse  af  den  supplerende  pensionsydelse  i  tilknytning  til  folkepension  er den sociale pension til de økonomisk dårligst stillede pensionister blevet øget. Den supplerende pensionsydelse optjenes via bopælstid og reguleres med baggrund i løn- udviklingen på samme måde som folkepensionen.   Nedsættelsen  af  folkepensionsalderen  til  65  år,  der  fik  virkning  fra  1.  juli  2004, påvirker  ikke  størrelsen  af  den  enkelte  pensionists  løbende  f   olkepension.  I  den udstrækning nedsættelsen af folkepensionsalderen leder til tidl igere udbetaling af private pensionsordninger vil de løbende udbet alinger herfra blive reduceret. ATP ATP-ordningen er gennem årene blevet udvidet til også at omfatte en række person- grupper,  som  midlertidig  eller  permanent  er  uden  for  arbejdsmarkedet.  De  pågæl- dende er som hovedregel obligatorisk omfattet af ordningen. ATP-ordningen blev i 1993 udvidet til også at omfatte grupper af overførselsmodta- gere. Fra 1997 betales dobbelt bidrag for modtagere af arbejdsløsheds-, syge- og bar- selsdagpenge for derved at sikre dem en vis kompensation for manglende optjening af  arbejdsmarkedspension  i  en  periode,  hvor  de  midlertidig  er  uden  beskæftigelse. Med  virkning  fra  1997  blev  ATP-ordningen  yderligere  udvidet  til  også  at  omfatte modtagere af bl.a. kontanthjælp og revalideringsydelse, ligesom der er åbnet adgang til frivillig bidragsbetaling for modtagere af førtidspension og efterløn. Personer, der får tilkendt førtidspension efter førtidspensionsreformen 1. januar 2003, er obligato- risk omfattet af ordningen. Næsten hele befolkningen optjener således pension i ATP-ordningen. Personer, der midlertidigt  er  uden  for  arbejdsmarkedet,  vil  typisk  fortsat  optjene  ATP-pension.

11 Både folkepensionen og ATP-pensionen bidrager således til at sikre en grundlæggen- de forsørgelse og en høj dækningsgrad for personer med lavere indtægter. Arbejdsmarkedspensioner Den  større  udbredelse  af  arbejdsmarkedspensionsordninger  og  den  igangværende udbygning af disse (kombination af større bidrag og at flere indbetaler et helt arbejds- liv) betyder, at hovedparten af fremtidens pensionister vil modtage en arbejdsmar- kedspension ved siden af folkepensionen. Der har været udbredt enighed om det ønskelige i opbygningen af arbejdsmarkeds- pensionsordningerne. Ordningerne ses som et supplement til folkepensionen, ikke en erstatning, hvilket også understøttes af ovennævnte politiske aftale om folkepensio- nen.   Pensionssystemet skønnes i sin helhed at sikre alle pensionister mod fattigdom samt en dækningsgrad ved overgang til pension, der sikrer en rimelig grad af kontinuitet i deres levevilkår. Hertil kommer de supplerende tilskudsmuligheder, der er målrettet pensionister, og som bidrager til at undgå fattigdom i alderdommen. Særl  igt vedr. personer uden pensionsopsparing og med lav dækningsgrad Der er forholdsvis få personer, der i dag ikke foretager pensionsopsparing, og som ved overgang til alderspension kan opleve markante ændringer i de materielle levevil- kår. Det er bl.a. en følge af de senere års udbygning af ATP-ordningen, som har styr- ket den grundlæggende pensionsdækning i Danmark. Omkring  15  pct.  af  alle  50-årige  har  ikke  foretaget  supplerende  pensionsopsparing udover opsparing til ATP inden for de foregående 10 år. En væsentlig del af disse består af personer ude af beskæftigelse, fx ledige, førtidspensionister mv., som typisk vil have en høj dækningsgrad ved overgang til folkepension, bl.a. som følge af at per- soner på overførselsindkomst også er omfattet af ATP-ordningen. I den forbindelse kan nævnes SAP-ordningen, der trådte i kraft 1. januar 2003, som giver førtidspensionister, dvs. personer som er permanent uden for arbejdsmarkedet, mulighed for at optjene et arbejdsmarkedspensions-lignende supplement til folkepen- sionen (udover ATP-pension som de også fortsat er omfattet af). Skønsmæssigt 2 pct. af de 40-49-årige foretager en så beskeden pensionsopsparing, at deres  dækningsgrad  ved uændret  adfærd  ved  overgang  til  alderspension  skønnes  at ville blive under 50 pct. Heraf er ¼ selvstændige, der ikke nødvendigvis har et pensi- onsmæssigt problem, da de muligvis sparer op i deres virksomhed. Fra 2004 er der indført  forbedrede  muligheder  for  selvstændige  for  at  opspare  til  pension.  For  de øvrige kan der også være tale om, at de evt. sparer op på anden måde, fx i eget hus³. - Fremtidige pensionisters indkomstforhold Hvis produktiviteten fortsætter med at stige nogenlunde i det hidtidige tempo, kan forbrugsmulighederne pr. indbygger være mere end dobbelt så høje i 2050 som i dag, selv om der bliver færre erhvervsaktive. Med gældende regler vil velstandsfremgan- gen blive fordelt nogenlunde ligeligt på pensionister og erhvervsaktive. Tabel 3.1. BNP pr. indbygger og folkepension pr. modtager, 2005-2050 2005 2010 2020 2030 2040 2050 ---------------------------- 1.000 kr. (1.000 euro), 2005-priser ------------------- BNP pr. indbygger 280  (38) 306  (41) 356  (48) 404   (54) 465   (63) 567   (76) BNP pr. beskæftiget 552  (74) 596  (80) 702  (94) 837 (113) 991 (133)   1.189 (160) Folkepension   pr.   modta- 97  (13) 101  (14) 121  (16) 142   (19) 167  (22) 198   (27) Anm.: Indkomsterne over tid er deflateret med prisudviklingen og illustrerer således køb  ekraftstigningen. 1) Det er forudsat, at midlerne, der overføres til satspulje n, forholdsmæssigt tilbageføres til pensionisterne i form af en forøgelse af pensionen, jf. boks 3.1.  Den angivne stigning i folkepensionen kan i 2050 ekskl. modregning for 3 ’Et bæredygtigt pensionssystem’, Regeringen 2000.

12 ca. 85 pct.’s vedkommende tilskrives egentlige satsforhøjelser i henhold til sat   sreguleringsloven, mens resten er et indregnet bidrag som afspejler en forudsætning om at satspuljemi   dler tilbageføres, jf. boks 3.1. Kilde:   Finansministeriet. Det skyldes, at de fleste overførsler, herunder folkepensionen, reguleres med u   d- gangspunkt i løn stigningerne i den private sektor, jf. boks 3.1. Reguleringsregle r- ne  indebærer  dermed,  at  produktivitetsfremgang  giver  en  generel  velstandsfre    m- gang  for  såvel  erhvervsaktive  som  pensionister.  Herudover  vil  u  dbygningen  af arbejdsmarkedspensionerne medføre st  ørre indkomst som pensi  onist. Boks 3.1. Regulering af pensionsoverførsler Satserne for forskellige typer af overførselsindkomst (samt progressionsgrænser mv. i skattesystemet) regul e- res automatisk en gang om året på baggrund af lønudviklingen i den privat e sektor (DA-området). Reguleri n- gen af overførsels  indkomsterne sker med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregul eringsprocent. Satsreguleringsprocenten for et givet finansår fastsættes på baggrund af lønudviklingen i lønåret, som er året to år  forud for finansåret. Satsreguleringsprocenten for 2005 er således fastsat ud fra lønudvi klingen fra 2002 til 2003. Lø nudviklingen opgøres på baggrund af DA’s Struktur Statistik. Årslønnen for henholdsvis arbejd e- re og funktionæ  rer opgøres ekskl. genebetali  nger, løn under sygefravær mv. og pensionsbidrag i det pågæ l- dende år. Tillige fratræ    kkes AM-bidraget med samtidighed i forhold til finansåret, idet modtagere af overfø    r- selsindkomst  ikke  betaler  AM -bidrag.  Årslønnen  for  arbejdere  og  funktionærer  sammenvejes med  primo vægte, og der anvendes kun lønoplysninger fra virksomheder, som har indberettet til statistikken i begge år (identiske virksomheder). Hvis  stigningen  i  årslønnen  er  over  2,0  pct.  anvendes  et  beløb  svarende  til  stigningen  minus  2,0  pct.point, men højst 0,3 pct., til et puljebeløb. Satsreguleringsprocenten svarer til stigningen i årslø nnen minus procent- satsen afsat til puljebeløbet. Puljebeløbet a   nvendes til foranstaltninger på social  -, sundheds-, og arbejdsmar- kedsområdet med henblik på forbedring    af vilkårene for overførselsindkomstmodtag   ere og svage grupper. Folkepensionen er i dag den væsentligste indkomstkilde for pensionister. Suppl    e- rende pensionsudbetalinger og formueafkast b idrager dog til at øge den samlede gennemsnitsindkomst for pens ionister. 1/3 af de nuværende pensionister har udb e- talinger fra supplerende pensionsordni nger på over 20.000 kr. om året (2.700 e   u- ro)⁴. Folkepensionisternes  gennemsnitlige  disponible  indkomst  kan  med  de  o pstillede forudsætninger stige fra omkring 130.000 kr   . til godt 140.000 kr. (2000 -niveau) i perioden 2000 til 2050 for enl ige og fra 110.000 kr. til 140.000 kr. for par, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2. Gennemsnitlig disponibel indkomst for pensionister, 2000 og 2050 4 Desuden er det kun 43 pct. af pensionisterne, der har udbetalinger fra supplerende pensionsordninger over 10.000 kr. (1.350 euro).

13 Enlige Par 2000 2050 2000 2050 ----------------------------- 1.000 kr. (1.000 euro), 2000-niveau ----------------- Folkepension og 101 (14) 86 (12) 69 (9) 53 (7) Pensionsudbetalinger 37 (5) 78 (10) 42 (6) 98 (13) ATP- og SP-indtægt 6 (1) 23 (3) 6 (1) 26 (3) Formueafkast 34 (5) 18 (2) 35 (5) 25 (3) Skat 45 (6) 63 (8) 43 (6) 65 (9) Disponibel indkomst 134 (18) 143 (19) 109 (15) 137 (18) Anm.: 65-69-årige i 2050, 68 -72 - årige i 2000.  I begge år  er der set bort fra  erhvervsindkomst mv., og folkepens  ion, skat og boligstøtte  er beregnet i overensstemmelse hermed. I par indgår kun gifte/samlevende, hvor partneren er i samme aldersgruppe. Det er forudsat en årlig produktivitetsvækst på 2 pct., en inflation på 1,8 pct. og en rea l- rente på 4,6 pct. på sigt. Indkomsterne i 2050 er   deflateret med lønudviklingen og ikke blot med prisudvikli n- gen. Det skal således ikke forveksles med køb  ekraftstigningen, som blev angivet i tabel 3.1. Kilde: Finansministeriet. I takt med modningen og udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne kan udbetalin- gerne fra private pensioner stige til omtrent det dobbelte i år 2050. Tilsvarende be- regnes en stigning i de gennemsnitlige årlige udbetalinger fra ATP og SP fra omkring 5.000 til 25.000 kr. (dvs. fra 670 til 3.360 euro). Omvendt fører de højere private pen- sionsudbetalinger  til  modregning  i  folkepensionens  pensionstillæg,  således  at  folke- pensionen  –  inklusiv  boligstøtte  –  kan  falde  fra  et  gennemsnit  på  ca.  100.000  kr. (13.500 euro) i 2000 til ca. 90.000 kr. (12.000 euro) i 2050 for enlige og fra ca. 70.000 kr.  (9.500 euro)  til  omkring  50.000  kr.  (6.700  euro)  for  par.  Forbrugsmulighederne afhænger af evt. fortrængning af fri opsparing. Arbejdsmarkedspensionerne og udbetalingerne fra ATP og SP vil udgøre en stigende andel af pensionisternes samlede indkomster. Det skyldes, at disse udbetalinger vok- ser hurtigere end lønningerne og dermed reguleringen af folkepensionen, samt reg- lerne for modregning i folkepensionens pensionstillæg. De forskellige opsparingsba- serede ordninger vil således i 2050 samlet set være mere betydningsfulde for pensio- nisternes forsørgelse end folkepensionen.   Figur 3.1 viser et eksempel på udviklingen i dækningsgraden for en enlig, privat ansat  lønmodtager  med  en  gennemsnitsløn.  Bidraget  til  dækningsgr aden  fra  ar- bejdsmarkedspension og SP vokser i eksemplet fra 4 pct. i 2005 til 30 pct. i 2030 og 38 pct. i 2050. Det afspejler udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne og SP gennem  de  seneste  10-15  år.  I  takt  med  stigningen  i  udbetalingen  fra  SP -  og  ar- bejdsmarkedspensioner  aftrappes  den  indkomstafhængige  del  af  folkepensionen, således at bidraget herfra til dækningsgraden i eksemplet fa   lder fra 45 pct. i 2005 til 42 pct. i 2030 og 36 pct. i 2050, jf. figur 3.1a⁵. Figur 3.1. Eksempler på dækningsgrader for en enlig industria   rbejder med gennem- snitsindkomst, 2005-2050 a. Bruttodækningsgrad b. Nettodækningsgrad   ⁵SP-bidraget er suspenderet i 2004 og 2005, og der er indgået en politisk aftale om at for- længe suspensionen frem til udgange af 2007. Det er i de aktuelle beregninger forudsat, at SP-bidraget genindføres fra og med 2008.

14 0 20 40 60 80 100 2005 2030 2050 0 20 40 60 80 100 Søjle 1-pension Søjle 2-pension Pct. Pct. 0 20 40 60 80 100 2005 2030 2050 0 20 40 60 80 100 Pension i alt Boligstøtte Pct. Pct. Anm.: 30,5  pct.  af  det  årlige  indbetalte  beløb  til  arbejdsmarkedspension  er  fratrukket  til  inval    idedækning  og  andre omkostninger, indbetalingsperiode: 40 år. Ingen ægtefællepension eller privat pensionsopsparing. ATP indgår i søjle 1 -pensionen. Der er forudsat en realrente efter skat på 3,7 pct. og huslejestigninger svarende til lønudvi k- lingen. I de tilsvarende beregninger fra EU-kommissionen er forudsat en realrente efter skat på 2,3 pct. og husl  e- jestigninger svarende til infl ationen. Kilde: Finansministeriet. Nettodækningsgraden uden boligstøtte vokser i eksemplet fra 60 pct. i 2005 til 87 pct. i 2050. Såfremt der  modtages  boligstøtte, bidrager denne betydeligt  til dæ   k- ningsgraden.  Bidraget  fra  boligstøtten  falder  med  årene  i  takt  med  stigningen  i bruttodækningsgraden.  I  eksemplet  vokser  nettodækningsgraden  som  følge  he raf lidt mindre fra 72 pct. i 2005 til 93 pct. i 2050, jf. figur 3.1b. Stigningen i pensionsudbetalingerne er størst for kortuddannede og faglærte, fordi disse  grupper  i  2000  kun  havde  opbygget  en  ubetydelig  pensionsformue,  og  der forventes  en  kraftig  udbygning  af  arbejdsmarkedspensionen  for  disse  uddannel- sesgrupper i årene frem mod 2050. Således vurderes den gennemsnitlige individ  u- elle dækningsgrad for kortu  ddannede pensionister at stige fra godt 80 pct. i 2000 til omkring 100 pct. i 2050, jf. figur 3.2a. Indkomstfordelingen  for  pensionister  skønnes  at  blive   mere  jævn  i  2050  end  i 2000,  da  pensionen  stiger  mest  for  grupperne  med  de  laveste  og  mellemste  ind- komster  (kort  uddannede  og  faglærte),  hvor  udbygningen  af  arbejdsmarkedspe  n- sionerne først er sket inden for de s eneste årtier. Figur  3.2a.  Individuelle  dækningsgrader  for pensionister, 2000 og 2050 Figur  3.2b.  Forventede  disponible  indkom- ster for erhvervsaktive og pensionister, 2050 0 20 40 60 80 100 0 20 40 60 80 100 Offentlig Privat Pct. Pct. Kortudd.       Faglærte    Videreg. udd. 2000     2050      2000      2050     2000      2050 60 80 100 120 140 160 180 200 Erhvervsaktive Pensionister 1.000 kr. (2000-niveau) 1.000 euro (2000-niveau) Kortudd.             Faglærte     Videreg udd. 26,9 24,2 21,5 18,8 16,2 13,5 10,8 8,1 Kilde: Finansministeriet Udviklingen i retning af en mere lige indkomstfordeling vil formentlig ikke være jævn,  bl.a.  fordi  pensionsudbetalingerne  til  højtlønnede  (videregående  uddanne l- ser), som følge af ordninge rnes tidligere påbegyndelsestidspunkt, i en periode (10 -

15 20 år) må ventes at stige mere end for lavtlønned e. Det skyldes, at ordningerne for den højtlønnede del af befolkningen blev påbegyndt på et tidligere tidspunkt. De t- te understøttes af beregninger på DREAM   -modellen, der viser, at ginikoefficie n- ten for gruppen af personer over 66 år kan vokse frem til 2020   og derefter aftage til et niveau, der i 2040 er væsentlig l   avere end nu, jf. tabel 3.3. Tabel 3.3. Ginikoefficient for personer over 66 år, 2001  -2040 2001 2010 2020 2030 2040 -------------------------------------------- Pct. -------------------------------------- Ginikoefficient 26,7 29,1 31,7 26,2 21,4 Anm.: Ginikoefficientens niveau i 2001 er ikke n- ter’, F inansministeriet 2004, hvor ginikoefficienten opgøres 2001. DREAM’s beregninger sig på fordelingen af den personlige - før skat og - o p- gjort på rent personniveau, dvs. uden Kilde: Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarh ed og indkomstfordeling ister, DREAM 2003. Udsigten til længere levetid indebærer, at pensionister i gennemsnit modtager folke- pension i flere år og dermed i en større del af livet. Det indebærer større pensionsud- gifter pr. pensionist over livsforløbet og en stigning i de fremtidige pensionsforplig- telser for den offentlige sektor, som skærper kravet til finanspolitikken.   I den anvendte befolkningsprognose er det forudsat, at restlevetiden for en 65-årig øges med knap 3 år for mænd og 4½ år for kvinder frem til 2080. Det vil indebære en forventet gennemsnitlig forlængelse af den periode, hvor personer er berettiget til folkepension til i alt 18 år for mænd og i alt 23 år for kvinder mod henholdsvis for- ventet ca. 15 og 18½ år i dag. Med gældende 2005-regler og -satser forventes en enlig folkepensionist over livsfor- løbet dermed modtage et beløb, som stiger fra ca. 2,1 til 2,6 mio. kr. før skat (dvs. med 500.000 kr. eller 70.000 euro i 2005-niveau) for kvinder og fra 1,7 til 2,0 mio. kr. (dvs. med 300.000 kr. eller 40.000 euro) for mænd, jf. figur 3.3. Figur 3.3. Restlevetid for en 65-årig og samlet pension over livet, enlig folkepensi o- nist 1 4 1 6 1 8 2 0 2 2 2 4 2 0 0 5 2 0 2 0 2 0 4 0 2 0 6 0 2 0 8 0 1 , 6 1 , 8 2 , 0 2 , 2 2 , 4 2 , 6 K v i n d e r M  æ n d Å r M  i o . k r .  ( 2 0 0 5 - n i v e a u ) Kilde: DREAM’s befolkningsprognose 2004 og Finansministeriet.

16 3.1.4 - Strategier for sikring af tilstrækkelige pensioner fre   mover Pensionssystemets  indretning  sikrer  allerede  i  dag  i  rimelig  grad  pensione rnes tilstrækkelighed overfor ændringer i (i) beskæftigelsesmønstrene, (ii) familiestru k- turer, og (iii) levetiden:    Ændrede beskæftigelsesmønstre Folkepensionen berøres ikke af midlertidige fravær fra arbejdsmarkedet og er ua f- hængig af eventuel forudgående deltidsbeskæ ftigelse. ATP-bidraget og pensionen afhænger  af  beskæftigelse somfanget,  men  der  betales  dog  typisk  fortsat  bidrag under  midlertidigt  fravær  fra  arbejdsmarkedet.     Folkepensionen  og  ATP  bidr ager derved til at sikre pensionernes tilstrækkelighed i fre   mtiden. Ændrede familiestrukturer Det offentlige pensionssystem og arbejdsmarkedspensioner skelner ikke med   hen- syn til køn. Kvinderne har endvidere en høj arbejdsmarkedsdeltagelse og vil de    r- for typisk have optjent deres egen supplerende arbejdsma rkedspension. Kvinderne får  dog  i  ge nnemsnit  en  lidt  lavere  pension  end  mænd  (efter  skat  ca.  5   -15  pct.) pga.  af  lidt  lavere  erhvervsdeltagelse,  lavere  timeløn  og  ofte  lavere  timetal  i  b  e- skæftigelse. Til gengæld er deres dækningsgrad typisk 10 -15 pct. højere. Det da  n- ske pensionssystem synes således vel rustet til at møde udfordringer fra fx event    u- elt løsere familiestruktur  er og større individualisering. Et nedsat udvalg, Ægtefæ l- lepensionsudvalget, overvejer behovet for en særlig lovmæssig regulering af pe n- sioners og forsikringsrettigheders behan dling ved skilsmisse. Længere levealder mv. Folkepensionen  reguleres  med  udgang spunkt  i  lønudviklingen.  Tilsvarende  gæ l- der  for  en  række  supplerende  ydelser,  fx  boli   gydelse,  varmetillæg  mv.  Hertil kommer, at en række serviceydelser som hjemmehjælp og sygebehandling er gr a- tis. Merudgifterne ved en stigning i den forventede levealder bæ   res for folkepen- sionens og serviceydelsernes vedkommende de rfor af det offentlige og ikke af den enkelte pensionist. Ydelserne er således i denne henseende gunstige for den enke   l- te.   Stigende   levetid   indebærer   imidlertid   en   væsentlig   udfordring   for   den finansielle bæredygti  ghed, jf. afsnit 3.2. For  så  vidt  angår  pensionssystemets  øvrige  ordninger  (fx  ATP,  arbejdsmarked s- pension  og  individuelle  pensionsordninger)  gæ   lder,  at  disse  er  private  og  fuldt opsparingsbaserede. I relation til disse ordninger bæres de     finansielle konsekven- ser  af  en  længere  levealder  af  den  private  ordning  eller  af  pe   nsionisten  selv  og ikke af det offentlige. 3.2   Finansiel bæredygtighed 3.2.1 - Finanspolitiske mål og pensionssystemet For at forberede dansk økonomi på den demografiske   udfordring er det operatio- nelle mål for finanspolitikken at fastholde et stru kturelt overskud på de offentlige

17 finanser  (inkl.  ATP)  på  i   gennemsnit  1½-2½  pct.  af  BNP  frem  mod  2010.  Efter 2010 er der ikke er taget konkret stilling til den finanspolitiske pr ioritering⁶. Det  operationelle  mål  er  afstemt  med  finanspolitisk  holdbarhed.  Finanspol  itisk holdbarhed er defineret ved, at sigtepunkterne for beskatning, regulering af ove  r- førsler   – nder folkepension  – opstillede langsigtede forudsætninger om rente, levetid m.v. vil kunne fastholdes i årene efter 2010, uden senere behov for opstramninger for at forhindre ukontroll   e- rede stigninger i den offentlige gæld. Den økonomiske politik sigter overordnet på at sik   re høj og stabil beskæft    igelse, holdbar finanspolitik og gode rammevilkår for vækst. F    astholdelse af en holdbar finanspolitik, herunder fortsat offentlige overskud og nedbringelse af den offentl i- ge gæld i overen  sstemmelse med 2010-fremskrivningen, skønnes   at forudsætte et vedvarende  løft  i  beskæftigelsen  og  en  afdæmpet  vækst  i  de  samlede  o ffentlige udgifter. De mellemfristede mål for de offentlige finanser er i overensstemmelse med St   a- bilitets- og Vækstpagtens regler og mere amb   itiøse end pagtens krav om ”   tæt på balance  eller  i  overskud”  på  mellemfristet  sigt,  netop  for  at  tage  hø jde  for  det fremtidige udgiftspres forbundet med befol kningsaldringen. I  Danmark  bliver  pensionsopsparingen  først  indkomstbeskattet  på  udbetaling    s- tidspunktet, mens indbetalinger t il pensionsordninger kan trækkes fra i den almi   n- delige indkomstskat på indbetalingstidspunktet. Der er således opbygget offentl    i- ge aktiver i form af udskudte indkomstskattebetalinger, som vil styrke de offentl  i- ge  finanser i takt med at pensionerne kommer t il udbetaling og  arbejdsmarked s- pensionerne modnes. Modstykket hertil er imidlertid højere offentlig nettogæld i dag. De langsigtede krav til finansp olitikken skal derfor bl.a. ses i lyset af, at de offentlige  pensioner  finansieres  via  løbende  beska  tning,  og  at  der  er  opbygget store offentlige aktiver i form af udskudte indkomstskatteb etalinger i de bidrags- og opsparingsbaserede pensionsordninger. Det bidrags- og opsparingsbaserede pensionssystem (søjle 2 og 3) er isol  eret set robust i forhold til aldring en. 3.2.2 - 3.2.3 Udfordringer for finanspolitikken 3.2.3.1 Befolkningsudvikling Frem  mod  midten  af  dette  århundrede  vil  den  demografiske  udvikling  skifte  k   a- rakter. Kombinationen  af stigende middellevetid, det historiske  fald i børn   etallet og  at  de  store  efterkrigsårgange  går  på  pension  vil  medføre  en  kraftig  stigning  i den  demografiske  ældrekvote  (a   ntallet  af  personer  ældre  end  64  år  i  forhold  til antallet i den arbejdsdygtige alder 15-64  år).  Ligeledes ses  en stigning i  den d  e- mografiske forsørgerkvote  (antallet af personer yngre end 15 år eller ældre end 64 år i forhold til antallet i den arbejd  sdygtige alder), jf. figur 3.4a-b. Det vil sætte de offentlige finanser under pres. 6 Jf. bl.a. Økonomisk Redegørelse, maj 2005 og Konvergensprogram for Danmark, no- vember 2004.

18 Figur 3.4a. Befolkningsudvikling Figur 3.4b. Demografisk ældre- og forsørger- kvote 60 80 100 120 140 160 180 60 80 00 20 40 60 80 60 80 100 120 140 160 180 Under 15 år 15-64 år 65+ år Indeks 2004=100 Indeks 2004=100 60 80 100 120 140 160 180 60 80 00 20 40 60 80 60 80 100 120 140 160 180 Ældrekvote Forsøgerkvote Indeks 2004=100 Indeks 2004=100 Kilde: DREAM’s befolkningsprognose 2004 samt Finansministeriets beregninger. 3.2.3.2 Langsigtet offentligt udgiftspres Overordnet  er  de  langsigtede  fremskrivninger  baseret  på  et  politik-forløb  frem  til  og med 2010 og et økonomisk-politisk neutralt forløb i årene efter. Der er ikke er taget kon- kret stilling til prioriteringen efter 2010, og de opstillede regneregler for denne perio- de er derfor ikke udtryk for finanspolitiske mål. Beregningsprincipperne repræsente- rer en overordnet videreførelse af finanspolitikken, som den ser ud i 2010, således at udgifter og indtægter i pct. af BNP hovedsageligt påvirkes af demografiske forskyd- ninger og stigende skatteprovenu fra private pensionsordninger. Efter 2010 anvendes følgende overordnede beregningsprincipper: Udgifter til nominelt offentligt forbrug følger lønudviklingen og det skø   n- nede demografiske træk på de offentlige yde   lser. Offentlige overførsler reguleres med lønstigningen i den private se  ktor. Erhvervsfrekvenser  og  befolkningsandele  på  diverse  overførselsordni  nger opdelt  på  alder,  køn  og  herkomst  antages  konstante.  Den  samlede  ledi  g- hedsprocent antages også at være konstant. Offentlige  investeringer,  subsidier  og  nettooverførsler  til  udland et  udgør en konstant andel af BNP. Skattesatser  fastholdes  og  punktafgifter  mv.  reguleres  med  prisudviklin- gen. Fremskrivningen  indebærer,  at  statens  og  kommunernes  strukturelle  primære  saldo (dvs. den faktiske saldo renset for bidrag fra konjunkturer og ekskl. nettorentebeta- linger og offentlige fonde) svækkes med 4 pct. af BNP frem til 2070, jf. figur 3.5a. Svækkelsen af saldoen frem mod 2070 bliver dæmpet med ca. 3 pct. af BNP primært som følge af forudsætningerne frem mod 2010 om stram udgiftsstyring og et varigt løft i beskæftigelsen på ca. 60.000 personer som følge af nye strukturpolitiske initiati- ver. Lavere skat på arbejdsindkomst med fuld virkning fra og med 2004 og skatte- stoppet frem mod 2010 trækker i modsat retning.   Svækkelsen af den primære saldo for stat og kommuner afspejler samlet set udviklin- gen i den demografiske forsørgerkvote, jf. figur 3.5b. Figur   3.5a.   Indtægts-   og   udgiftstryk   samt svækkelse  af  strukturel  primær  saldo,  æn- dring ift. 2004 Figur  3.5b.  Svækkelse  af  strukturel  primær saldo  fra  2004  og  den  demografiske  forsør- gerkvote

19 -4 -2 0 2 4 6 00 10 20 30 40 50 60 70 80 -4 -2 0 2 4 6 Indtægtstryk Udgiftstryk Svækkelse af primær saldo Pct. af BNP Pct. af BNP -4 -2 0 2 4 6 00 10 20 30 40 50 60 70 80 70 80 90 100 110 120 130 140 Svækkelse af  primær saldo Forsøgerkvote (h.akse) Pct. af BNP Indeks 2004=100 Kilde:     Finansministeriets beregninger.

20 Folkepension Det er bl.a. udviklingen i udgifterne til folkepension, der isoleret set bidrager til sti- gende  udgifter  til  offentlige  overførsler  på  længere  sigt⁷.  De  offentlige  udgifter  til folkepension er aktuelt 4,5 pct. af BNP og øges gradvist med 2,3 pct.point frem til 2050 (før skat), jf. tabel 3.4.   Stigningen  i  pensionsudgifterne  skal  ses  i  lyset  af, at  de  store  efterkrigsårgange  når pensionsalderen og den stigende middellevetid. Der er indregnet en vis aftrapning af folkepensionens  indkomstafhængige  tillæg  i  takt  med  stigende  udbetalinger  fra  op- sparingsbaserede pensionsordninger, hvilket isoleret set medfører en reduktion i ud- giftsstigningen. I dag gives godt 1/3 af folkepensionen i form af indkomstafhængige tillæg.   Endvidere afhænger udgifterne målt som andel af BNP også af udviklingen i beskæf- tigelsen. Demografien trækker isoleret set i retning af færre i den arbejdsdygtige alder og derved lavere BNP, mens indregningen af yderligere initiativer på arbejdsmarke- det, som varigt kan øge beskæftigelsen med ca. 60.000 personer frem mod 2010 iso- leret set trækker i retning af øget BNP. Tabel 3.4. Offentlige overførsler og heraf folkepension, pct. af BNP 2004 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 Niveau   ----------------------- Ændring i forhold til 2004 ------------ Offentlige overførsler¹⁾ 17,7 -1,4 -0,4 0,5 0,4 -0,6 0,1 0,5 Heraf folkepension 4,5 0,7 1,7 2,4 2,9 2,3 2,5 3,1 Anm.: I beregningerne reguleres folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg med lønudvi klingen. Det forudsættes, at midlerne, der overføres til satspuljen, forholdsmæssigt tilb   ageføres til pensionisterne i form af en forøgelse af pensionen. De udbetalte pensionsbeløb stiger imidlertid langsommere end lø  nnen, hvilket skyldes reglerne for modregning af indkomstafhængige tillæg, når de bidrags - og opsparingsbaserede pensioner udbetales. Nedsæ  t- telsen af folkepensionsalderen fra 67 år til  65 år er indre gnet. 1) Før skat. Overførsler fra sociale kasser og fonde (ATP mv.) er ikke medt  aget. Kilde: Finansministeriets beregninger. Ældrepleje og sundhedsvæsen Udover overførsler til ældre, bl.a. i form af folkepension, står det offentlige også for ældrepleje og sundhedsvæsen, som i dag udgør 8,3 pct. af BNP. Den demogr a- fiske  udvikling  bidrager  gradvist  til  en  stigning  i  disse  offentlige  udgifter,  som med de anvendte beregningsforudsætninger stiger med 2,7 pct.point af BNP frem til 2050, jf. tabel 3.5 . Fremadrettet korrigeres de aldersbetingede udgifter for at tage højde for virkningen af bedre sundhedstilstand. En række danske og internationale analyser finder, at en stor del af udgifterne til sundhedsvæsen og plejehjem er koncentreret i årene op til den  enkeltes  dødstidspunkt.  For  visse  pleje-  og  sundhedsydelser  kan  en  forbedret aldersbetinget sundhedstilstand derfor isoleret set mindske det demografisk betinge- de pres på de offentlige udgifter. I fremskrivningen er det antaget, at de ældrerelate- rede  udgifter  delvist  afhænger  af  restlevetiden  (som  et  mål  for  den  gennemsnitlige sundhedstilstand) og ikke kun af alderen. 7 Foruden folkepension omfatter overførslerne indkomsterstattende ydelser som fx dag- penge, efterløn, førtidspension, overgangsydelse, kontanthjælp mv.

21 Tabel 3.5. Offentligt forbrug og heraf ældrepleje og sundhed, pct. af BNP 2004 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 Niveau    ------------------- Ændring i forhold til 2004 ------------------ Offentligt forbrug 26,7 -1,0 -0,5 1,2 2,4 2,3 2,9 3,6 Heraf ældrepleje og sundhed 8,3 -0,2 0,6 2,0 2,7 2,7 2,8 2,8 Anm.: Angivet er de samlede udgifter til sundhedsvæsnet   –  ikke blot udgifter, der kan tilskrives pensionisterne. Uden korrektionen for bedre sundhedstilstand vil ældrepleje  - og sundhedsudgifterne stige med yderligere ca. 1 pct. af BNP på sigt. Kilde:   Finansministeriets beregninger. Bidrags- og opsparingsbaseret pensionssystem Udbygningen  af  det  bidrags-  og  opsparingsbaserede  pensionssystem,  især  a  r- bejdsmarkedspensionsordningerne,  har  medført  en  kraftig  stigning  i  pensionsfo r- muerne gennem de seneste 10-20 år. Samlet udgjorde pensionsformue rne således godt ca. 120 pct. af BNP i 2004. Ved langsigtede fremskrivninger af de offentlige finanser er det afgørende at in d- drage  ind-  og  udbetalinger  fra  pensionssektoren.  Det  skyldes  bl.a.  det  store  om- fang af privat pensionsopsparing, men også at pensionsopsparing først beskattes, når  pensionerne  udbetales,  mens  indbetalinger  til  pensionsordninger  kan  trækkes fra  i  det  almindelige  indkomstskattegrundlag  på  indbetalingstidspunktet.  For  den enkelte  pensionsopsparer  er  det  ikke  afgøre nde,  om  beskatningen  foretages  på ind- eller udbetalingstidspunktet, såfremt indkomstskatten er den samme på de to tidspunkter. Men den fremtidige provenustigning som følge af stigende pension s- udbetalinger vil isoleret set forbedre de offentlige finanser. Da der er tale om ud- skudte skattebetalinger, er modstykket en højere offen tlig nettogæld i dag. På  langt  sigt  kan  det  skattemæssige  merprovenu  fra  nettoudbetalingerne     –  sa  m- menlignet med i dag – skøns   mæssigt opgøres til omkring 2½ pct. af BNP,   jf. figur 3.6a.  Det  afspejler,  at  pensionsindbetalingerne  fra  2004  og  frem  vil  udgøre  o m- kring 7 pct. af BNP, mens udbetalingerne stiger fra knap 5 pct. af BNP til 12 pct. af BNP på langt sigt (begge opgjort før skat), jf. figur 3.6b. Forl  ø - og udbetalinger i pensionssektoren og  forudsætningerne om  rente og væk    st  indebæ- rer,  at  den  samlede  pensionsformue  efter  2040  vil  udgøre  mere  end  2½  gange BNP, hvilket er mere end en fordobling ift. i dag. Figur 3.6a.  Provenu fra beskatning af netto- pensionsudbetalinger Figur  3.6b.    Pensionsformue  samt  ind-  og udbetalinger fra pensionssektoren -2 -1 0 1 2 00 10 20 30 40 50 60 70 80 -2 -1 0 1 2 Pct. af BNP Pct. af BNP 3 5 7 9 11 13 15 00 10 20 30 40 50 60 70 80 100 150 200 250 300 Indbetalinger Udbetalinger Pensionsformue (h.akse) Pct. af BNP Pct. af BNP Kilde:   Finansministeriets beregninger.

22 3.2.3.3 Finanspolitisk holdbarhed Det operationelle mål for finanspolitikken er at fastholde et strukturel overskud på de offentlige finanser på i 1½-2½ pct. af BNP frem mod 2010⁸. I  den  såkaldte  2010-fremskrivning⁹  er  det  gennemsnitlige  (strukturelle)  overskud¹⁰, som er afstemt med finanspolitisk holdbarhed, på 2,0 pct. af BNP i perioden 2003 til 2010, hvilket ligger midt i målintervallet, givet den forudsatte finans- og strukturpoli- tik, jf. tabel 3.6. Kravet til gennemsnitlige overskud frem mod 2010 kan opdeles i 4 komponenter: Fremtidige nettoforpligtelser bl.a. som følge af aldring: Med de opstillede beregnings- forudsætninger vil befolkningsaldringen gradvist svække de offentlige finan- ser bl.a. sfa. øgede udgifter til pensioner, ældrepleje, sundhedsvæsen mv. Det skønnede udgiftspres svækker saldoen med 1,6 pct. af BNP i gennemsnit fra 2003 til 2010 givet forudsætningerne om stram udgiftsstyring og øget beskæf- tigelse til 2010. Rentebyrde af offentlig nettogæld: Rentebyrden består af den del af renteudgifterne, der ikke udhules af BNP-væksten og således kræver finansiering for at undgå, at  gælden  stiger  som  andel  af  BNP.  Ved  opgørelsen  af  finanspolitikkens holdbarhed er det centrale gældsmål den offentlige nettogæld eksklusive net- toaktiver i offentlige fonde, herunder ATP, dvs. den del af nettogælden, som vedrører  stat  og  kommuner.  Rentebyrden  svækker  saldoen  med  0,5  pct.  af BNP. Nettorenteudgifter: Det beregnede krav til stat og kommuners primære saldo kan omregnes til et krav til den samlede offentlige saldo (ekskl. fonde) ved at ind- regne renteudgifter på den offentlige gæld på 1,1 pct. af BNP. Saldo i offentlige fonde: Midlerne i offentlige pensionsfonde (primært ATP) er di- sponeret til højere pensionsudbetalinger på længere sigt og kan dermed ikke medgå  til  at  finansiere  det  fremtidige  udgiftspres.  Overskuddene  udgør  1,1 pct. af BNP. Tabel 3.6. Beregnet krav til de offentlige finanser, pct. af BNP Gnst. 2003-10 Målinterval Fremtidige nettoforpligtelser bl.a. sfa. aldring 1,6 + Rentebyrde på stat og kommuners nettogæld 0,5 =  Beregnet  krav  til  stat  og  kommuners  strukturelle  primæ  re  saldo 2,1 + Strukturelle nettorenteudgifter i stat og kommuner -1,1 8 Målsætningen gælder inkl. ATP. Den flerårige målsætning giver plads til at lade de au- tomatiske stabilisatorer virke over konjunkturcyklen, hvilket bidrager til at dæmpe kon- junkturudsving. Målsætningen tager således højde for muligheden for ugunstige kon- junkturer og andre uforudsete risici. Målsætningen for de offentlige finanser er opstillet som et målinterval på grund af den almindelige usikkerhed ved beregningen. ATP vil for Danmark blive trukket ud af den offentlige saldo i nationalregnskabet fra og med juni 2005 på baggrund af en EU-forordning. En ændret placering af ATP har ikke be- tydning for finanspolitikkens holdbarhed eller kravene til finanspolitikken. I beregnin- gen af finanspolitikkens holdbarhed er der i forvejen taget højde for, at ATP’s formue allerede er disponeret til fremtidige pensionsudbetalinger. Ændret placering af ATP medfører udelukkende en teknisk betinget nedjustering af overskuddet på den offent- lige saldo. Målintervallet for de nødvendige gennemsnitlige offentlige overskud frem til 2010 udgør omtrent ½-1½ pct. af BNP, når den offentlige saldo opgøres ekskl. ATP. 9 2010-fremskrivningen danner grundlag for Danmarks Konvergensprogram. ¹⁰Eksklusive det midlertidige bidrag som følge af lavere skattefradrag afledt af Forårs- pakkens suspension af SP-bidraget i 2004 og 2005.

23 + Strukturel saldo i offentlige fonde 1,0 = Beregnet krav til strukturel offentlig saldo (inkl. Fonde) 2,0 1½-2½ Kilde: Finansministeriets beregninger. Det beregningsmæssige krav om finanspolitisk holdbarhed, som fremskrivningen er baseret  på,  kan  ses  som  et  test  af,  om  finanspolitikken  med  besluttede  regler  m.v. overordnet hænger sammen på længere sigt, således at der med de opstillede forud- sætninger ikke optræder større stramningsbehov efter 2010 og at beskatningen der- med kan fastholdes på niveauet i 2010. Når fremskrivningen opfylder kravet om fi- nanspolitisk holdbarhed, vil overskuddet i stat og kommuner i alle år præcis kunne modsvare rentebyrden af stat og kommuners nettogæld og de beregnede fremtidige offentlige nettoforpligtigelser, der følger af aldringen mv. I  fravær  af  yderligere  initiativer,  som  varigt  kan  øge  beskæftigelsen  med  omtrent 60.000  personer  (svarende  til  2¼  pct.  af  beskæftigelsen),  udestår  en  finanspolitisk tilpasning på ca. 1 pct. af BNP (givet den forudsatte vækst i indtægter og udgifter). 3.2.4. Strategier til sikring af finanspolitisk holdbarhed Målsætninger til beskæftigelse Et væsentlig led i det mellemfristede forløb er kravet til et vedvarende løft i beskæfti- gelsen, som er beregnet til i størrelsesordnen 60.000 personer, når fremgangen reali- seres før 2010. Stigningen i beskæftigelsen indebærer isoleret set en forbedring af de offentlige finanser på ca. 1 pct. af BNP¹¹. Beskæftigelsesfrekvensen i Danmark er allerede  blandt de h  øjeste i OECD og er samtidig  noget  over  det  fælles  EU  -mål  på  70  pct.,  som  er  fastlagt  i  Lissabon  - strategien. For at indfri kravet til beskæftigelsen skal der sættes ind på flere felter, herunder  bedre  integration  af  indvandrere,  hurtigere  gennemstrømning  i   uddan- nelsessystemet,  mindre  sygefravær,  flere  ældre  på  arbejdsmarkedet  og  et  bedre fungerende arbejdsmarked, jf. nedenfor. Stigningen i beskæftigelsen frem mod 2010 skal ses i samme  nhæng med, at den demografiske  udvikling  isoleret  set  indebærer  et  fald  i    den  strukturelle  beskæft  i- gelse på 40.000 personer fra 2004 frem til 2010,  jf. tabel 3.7. Det er vurderingen, at den strukturelle beskæftigelse kan falde med 13.000 pers  o- ner  fra  2004  til  2010,  hvis  der  ikke  gennemføres  yderligere  strukturelle  tiltag. Stigningen  i  den  strukturelle  beskæftigelse  i  forhold  til  det  demograf  iske  bidrag skal ses i lyset af  virkningen af allerede vedtagne reformer på bl.a. tilgangen til førtidig  tilbagetrækning  (  herunder  overgangsydelse,  efte   rløn  og  førtids  pension) og  de  gavnlige  strukturvirkninger  af  lavere  skat  på  arbejde  og  han dlingsplanen Flere i arbejde. 11 I forhold til målsætningen om finanspolitisk holdbarhed er det centrale udviklingen på de offentlige finanser – ikke opfyldelsen af et bestemt beskæftigelsesmål frem til 2010.

24 Tabel 3.7.  Bidrag til stigning i strukturel beskæftigelse, 1.000 pe   rsoner Ændring 2004-10 1. Demografisk bidrag¹⁾ -40 2. Forudsat bidrag fra allerede gennemførte r eformer 27 - heraf afskaffelsen af overgangsydelsen 6 - heraf førtidspensionsreform og ændret tilgang m.v. 5 - heraf efterlønsreform 8 - heraf ændret tilgang til efterlønsordningen m.v. -11 - heraf flere i arbejde 5 - heraf øget uddannelse 11 - heraf andre bidrag (bl.a. lavere skat på arbejdsindkomst) 3 3. Strukturel beskæftigelse i politik-neutralt forløb -13 4. Krav til nye strukturtiltag, der øger beskæftigelsen 58 5. 2010-forløb (politik indregnet frem til 2010) 62 1) Her er forudsat uændret aggregeret ledighedsprocent og uændret erhvervsfrekvens for de enkelte køns -, alders- og herkomstgrupper fra 2004 til 2010. Kilde: Finansministeriets beregninger. Regeringen vil fremlægge en beskæftigelsesplan for at få flere i arbejde. Initiativerne går bl.a. på: Flere ældre på arbejdsmarkedet. Sigtet er at øge den gennemsnitlige tilbagetræk- ningsalder med ½ år. Den formelle pensionsalder er 65 år og den gennem- snitlige tilbagetrækningsalder 61 år. Regeringen har bl.a. vedtaget opsat pensi- on, der giver mulighed for øget folkepension for dem, som ønsker at arbejde efter den formelle pensionsalder på 65 år¹². Flere indvandrere i arbejde. Målet er at få op til 25.000 flere indvandrere og efter- kommere i arbejde i 2010. I dag er under 45 pct. af de 15-64-årige indvandre- re fra mindre udviklede lande i arbejde. Første udspil er regeringens integrati- onsplan En ny chance til alle, maj 2005 . Lavere alder ved afslutning af uddannelse. Målet er, at de unges gennemsnitlige al- der for færdiggørelse af deres uddannelse på længere sigt bringes ned med 1 år. I gennemsnit bruger en ungdomsårgang ca. 2,3 år længere i uddannelses- systemet, end hvis uddannelserne blev gennemført på kortest mulig tid. Mindre sygefravær. Målet er at reducere det gennemsnitlige antal sygedage med 1 dag. Med hensyn til sygefravær er det tabte antal arbejdsuger i Danmark på linje med EU-gennemsnittet. Folketinget har i 2005 vedtaget et lovforslag om en forbedret visitationsmodel og opfølgning for sygemeldte, som skønnes at kunne  indebære  en  reduktion  i  sygefraværet,  når  regelændringerne  er  fuldt indfaset i 200713.   Initiativerne bidrager til at sikre holdbare offentlige finanser. 12 Opsat pension medfører mere fleksibilitet i tilbagetrækningen, men ventes ikke at øge det finanspolitiske råderum, fordi ordningen også giver personer, der under de tidlige- re regler ville arbejde længere end det fyldte 65. år, ret til højere pension. Beskæftigel- sespotentialet ved opsat pension begrænses af, at mange trækker sig tilbage på efterløn, før de når den formelle pensionsalder. 13 Ca. 90 pct. af sygedagpengemodtagerne tæller allerede med i beskæftigelsen, men for- slaget vil øge råderummet, i og med der spares udgifter til sygedagpenge, og antallet af udførte arbejdstimer vil øges.