Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. september  2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Er- hvervsministeriets notat vedrørende revision af retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte 2007-2013, Kommissionen 15. juli 2005.  

2 Revision af retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte 2007-2013, Kommissionen 15. juli 2005   Resumé Kommissionen har fremsendt et nyt forslag til revision af retningslinjer for stats- støtte med regionalt sigte for perioden 2007 - 2013. 13. september 2005 /ebst-gn

3 Tidligere  forslag  har  været  i  høring  i  EU-specialudvalget  for  Konkurrenceevne  og Vækst medio 2004 og i februar 2005. Høring har ligeledes fundet sted vedrørende det aktuelle forslag.   Det aktuelle oplæg indebærer flere ændringer, som ses at imødekomme betydelige indvendinger fra øvrige medlemsstater. Dette medfører, at op mod 43 % af EU25- befolkningen vil kunne omfattes af statsstøtteområder.   Det  foreslås  at  introducere  et  sikkerhedsnet,  så  medlemsstaterne  maksimalt  kan miste, hvad der svarer til 50 % af de nuværende statsstøtteområder målt på befolk- ningstal. Områder svarende til 8,6 % af den danske befolkning vil som følge heraf som hovedregel have mulighed for at modtage investeringsstøtte til store virksom- heder. Kommissionen har indbudt medlemsstaterne til en afsluttende diskussion af regel- sættet medio september og har intentioner om, at det endelige regelsæt skal forelig- ge i 2005. Danmark støttede i det væsentlige Kommissionens hidtidige udspil, som var udtryk for en restriktiv holdning til regional statsstøtte. Det er uheldigt, at Kommissionens aktuelle forslag åbner for investeringsstøtte til store virksomheder i velstående regi- oner og dermed direkte virksomhedsstøtte, i stedet for at fokusere på forbedring af virksomhedernes rammebetingelser.   1.   Baggrund og indhold Retningslinjerne for regional støtte udgør i en dansk sammenhæng i perioden 2000- 2006  et  væsentligt  grundlag  på  statsstøtteområdet  for  at  yde  investeringsstøtte  til virksomheder i de områder, som har status som art. 87, stk. 3 litra c-områder. Disse områder  er  stort  set  sammenfaldende  med  mål  2-områderne,  indenfor  hvilke  der kan ydes regionalfondsstøtte. Retningslinjerne for regional statsstøtte gælder ifølge forslaget i princippet alle sek- torer,  dog  ikke  fiskeriet  og  kulindustrien.  Desuden  gælder  særlige  regler  for  land- brug, transport, skibsværfter, stål og syntetiske fibre. Der kan gives støtte til investeringer i forbindelse med etablering af en virksomhed, udvidelse af en virksomhed, ændrede produktionsmetoder samt investeringer, som åbner op for nye markeder. Grundlaget for udmåling af støtten kan være udgifter til investeringer i materielle og immaterielle aktiver eller udgifter til lønninger i forhold til antal skabte arbejdsplad- ser i forbindelse med investeringsprojektet. De  støttede  investeringer  eller  de  skabte  jobs  skal  fastholdes  i  støtteområdet  i mindst 5 år.    Støtte kan have forskellige former, som tilskud, rentelettede lån, garantier, fordelag- tige aktiekøb eller anden alternativ fordelagtig kapitalfremskaffelse, skattenedsættel-

4 ser,  rabat  på  sociale  ydelser  eller  køb  af  jord  og  aktiver  eller  ydelser  til  favorable priser. Artikel 87, stk. 3 litra a I  henhold  til  EF-traktatens  artikel  87,  stk.  3,  litra  a  kan  støtte  til  fremme  af  den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der  hersker  en  alvorlig  underbeskæftigelse,  betragtes  som  værende  forenelig  med fællesmarkedet. Kommissionen  foreslår,  at  definitionen  af  områder,  som  falder  ind  under  denne undtagelsesbestemmelse    fastholdes    dvs.    områder    på    niveau    II    i    NUTS- klassifikationen med et BNP pr. indbygger på under 75 % af EU-gennemsnittet. De fleste regioner i de nye medlemsstater vil have et BNP pr. indbygger, der ligger et godt stykke under EU25-gennemsnittet og vil derfor være omfattet af undtagelses- bestemmelsen. Bruttostøtteintensiteterne for store virksomheder varierer fra 30 – 50 %, fra 40 – 60 % for mellemstore virksomheder og fra 50 – 70 % for små virksomheder. Artikel 87, stk. 3 litra c Traktatens artikel 87, stk. 3, litra c vedrører støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Litra c-regionerne/-befolkningen afgrænses ud fra fire kategorier: - nuværende litra a-regioner med mere end 75 % af EU15-gennemsnittet,   - NUTS-III regioner med en population på mindre end 12,5 pr. km², - 6,7 % af EU25-befolkningen, fordelt på medlemsstaterne af Kommissionen ud fra en fordelingsnøgle, som tager udgangspunkt i variationen i BNP pr. capita og arbejdsløshed mellem regionerne både efter nationale forhold og EU-forhold og - 1,1  %  af  EU25-befolkningen,  som  udgør  et  yderligere  tillæg,  fordi  hver medlemsstat  maksimal  skal  miste  50  %  af  støtteområderne  i  forhold  til 2000-2006 målt på befolkningsandel (har betydning for 6 medlemsstater).   Bruttostøtteintensiteterne varierer fra 10 – 15 % for store virksomheder, fra 20 – 25 % for mellemstore virksomheder og fra 30 – 35 % for små virksomheder.   Andre litra c-områder, jf. ovenfor Kommissionen har defineret, hvilke områder medlemslandene kan udpege som litra c-områder udover økonomiske udviklingsregioner og tyndt befolkede områder: - regioner, som udgør en gruppe på minimum 100.000 indbyggere og som er beliggende  i  enten  NUTS  II-  eller  NUTS  III-regioner,  som  har  enten  et BNP pr. indbygger på mindre end EU25-gennemsnittet eller som har en ar- bejdsløshedsrate, som er højere end 115 % af det nationale gennemsnit, - NUTS III-regioner med mindre end 100.000 indbyggere, som har enten et BNP pr. indbygger på mindre end EU25-gennemsnittet eller som har en ar- bejdsløshedsrate, som er højere end 115 % af det nationale gennemsnit,   - øer eller andre regioner karakteriseret ved lignende geografisk isolation, som har et BNP pr. indbygger på mindre end EU25-gennemsnittet eller som har

5 en arbejdsløshedsrate, som er højere end 115 % af det nationale gennemsnit og - NUTS III-regioner eller dele heraf, som støder op til regioner, som er støt- teberettigede under litra a og NUTS III-regioner eller dele heraf, som deler grænse med en ikke-EU- eller EFTA-stat. I tillæg hertil har medlemsstaterne adgang til udpege områder under NUTS III- niveau, som ikke opfylder ovennævnte kriterier under forudsætning af, at områ- derne har minimum 20.000 indbyggere. Medlemsstaterne skal bevise ud fra ob- jektive  kriterier,  som  BNP  og  arbejdsløshedsrater  m.v.,  at  området  har  mere brug for økonomisk udvikling end den øvrige del af regionen. Kommissionen vil alene godkende støtte til SMV-ere i disse områder og projekter med støtte- berettigede udgifter på op til 25 mio. euro.   Litra c-områder i Danmark Ifølge forslaget vil Danmark få adgang til at udpege områder svarende til 8,6 % af befolkningen  som  litra  c  områder  efter  nærmere  angivne  kriterier,  som  tager  ud- gangspunkt i NUTS III-områder. Inddelingen i amter udgør for nuværende de dan- ske  NUTS  III-områder,  hvilket  sandsynligvis  også  vil  være  tilfældet  for  en  evt. kommende udpegning af støtteområder.   Danmark  vil  med  forslaget  få  adgang  til  at  udpege  områder  med  mindst  100.000 indbyggere i amterne; Storstrøm, Fyn, Århus og Nordjylland, idet disse amter ser ud til at opfylde et af kriterierne for udpegning. Bornholms Regionskommune opfylder et andet kriterium vedrørende øers støtteberettigelse. De nævnte fem områder be- bos tilsammen af godt 35 % af befolkningen i Danmark. Endvidere vil de 27 små- øer efter al sandsynlighed opfylde udpegningskriterierne.   Derimod er det ikke umiddelbart muligt at se, hvilke områder med omkring 20.000 indbyggere, Kommissionen vil godkende som støtteområder. Der må foretages et valg, så grænsen på 8,6 % (= ca. 460.000 indbyggere) overhol- des. Driftsstøtte Midlertidig  og  degressiv  driftsstøtte  er  fortsat  tilladt  i  litra  a-regioner,  forudsat  at denne er tiltænkt klart definerede flaskehalse i den regionale udvikling, hvilket med- lemsstaten vil skulle påvise.   Driftsstøtte  i  tyndt  befolkede  regioner  under  affolkning  vil  undtagelsesvist  kunne tillades, også når denne ikke er midlertidig og degressiv, dog maksimalt til 2013. Kommissionen kan tillade en 2-årig overgangsfase for regioner, som mister litra a- status og dermed adgang til driftsstøtte. Støtte til iværksættere i støtteområder For at fremme iværksætteraktiviteter i de støtteberettigede regioner, foreslår Kom- missionen - som en nyskabelse - at der ydes støtte efter særlige regler til iværksætte- re. Støtten kan gives til udgifter i forbindelse med etableringen i de første 5 år.

6 F.eks. vil der kunne ydes op til 2 mio. euro i støtte til små virksomheder, som etab- lerer sig i litra c-områder. Støtteintensiteten vil være 25 % og 35 % i henholdsvis litra c og a områder i de første tre år og 15 % og 25 % herefter.   I de støtteberettigede udgifter kan indregnes en lang række udgifter, som ikke ude- lukkende knytter sig til investeringer. Det kan være udgifter til løn, afskrivning, ren- ter  vedrørende  eksterne  lån,  dividende af  egenkapital,  leje  og  leasing af  produkti- onsudstyr, energi, vand, varme og skatter samt administrationsgebyrer, dog undta- get moms. Støttemodtagerne bevarer i øvrigt retten til støtte til investeringer i overens- stemmelse med retningslinjerne for regional statsstøtte. Kommissionen oplyser, at der ikke er taget stilling til, hvorvidt dette støttein- strument skal være dækket af retningslinjerne for regional statsstøtte eller af horisontale statsstøtteregelsæt på et senere tidspunkt. Ikrafttrædelse Kommissionen foreslår, at retningslinjerne træder i kraft 1. januar 2007 og får virkning for tilsagn om regional støtte efter denne dato. Forslaget indebærer, at  virksomhedsstøtte  til  anlægsinvesteringer  ikke  vil  kunne  bevilges  under bl.a. det eksisterende mål 2-program i 2007 og 2008 efter de nugældende reg- ler,  idet  indholdet  er  nøje  afstemt  i  forhold  til  gældende  statsstøttebestem- melser. Medlemsstaterne  bliver  anmodet  om  at  udtale  sin  accept  af  dette  inden  1 måned fra offentliggørelsen i EF-Tidende. 2.   Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen. 3.   Nærhedsprincippet Retningslinjerne  for  regional  statsstøtte  vurderes  at  være  i  overensstemmelse  med nærhedsprincippet. 4.   Gældende dansk ret Der findes ikke dansk ret på området i form af love eller bekendtgørelser. 5.   Høring Kommissionens  forslag  har  i  den  indenlandske  proces  netop  været  i  høring  i  EU- specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst.   Overordnet støtter DI, at statsstøtten på EU-plan reduceres og målrettes. DI har tidli- gere efterlyst oplysninger om de konkrete konsekvenser for danske virksomheder og beskæftigelse i yderområderne ved revidering af rammerne for statsstøtte. Der er regi- oner  i  Danmark,  hvor  væksten  har  svære  vilkår  –  ikke  mindst  på  de  danske  øer.

7 Kommissionens forslag til retningslinjer afbøder konsekvenserne for de danske yder- områder af nedskæring i statsstøtte, da der åbnes op for fortsat støtte til de danske yderområder. DI kan derfor tilslutte sig Kommissionens forslag, som det foreligger. FTF tilkendegiver støtte til indstillingerne. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) støtter generelt ambitionen om at reducere stats- støtte til fremme af beskæftigelse og understreger endnu engang, at det er perspek- tivrigt  at  kanalisere  eventuel  støtte  til  horisontale  mål  af  fælles  interesse.  DA  gør som i høringssvar af 15. juni 2004 opmærksom på, at vurderingen af regional stats- støtte bør være rettet mod at sikre sammenhæng med andre af Fællesskabets poli- tikker. Det gælder bl.a. beskæftigelsesområdet, hvor der kan være behov for at sikre, at regionalstøtte fremmer omstilling og strukturreformer på arbejdsmarkedet frem for at udskyde og hæmme en nødvendig tilpasning. Det er også væsentligt, at regio- nalstøtte  og  anden  støtte  i  relation  til  beskæftigelsesområdet  gives  med  udgangs- punkt  i  beskæftigelsespolitiske  mål  bl.a.  fra  Lissabon-processen  og  den  måde  ar- bejdsmarkedet  fungerer  på.  DA  ser  frem  til  den  revurdering  af  gruppefritagelses- forordningerne  for  statsstøtte,  som  Kommissionen  har  lagt  op  til  i  sit  konsultati- onspapir ”State Aid Action Plan”. Danske Maritime finder det ikke acceptabelt dersom nye retningslinier for regional- støtte  fører  til  investeringsstøtte  til  virksomheder  i  europæisk  eller  international konkurrence.  Dersom  virksomheder  i  regionaludviklingsområder  er  udsat  for  en regional ulempe bør infrastrukturinvestering eller andre horisontale tiltag anvendes til at udligne sådanne regionale ulemper. Det bør altid eksplicit undersøges, om den fundne ulempe ikke kan fjernes ved et infrastrukturtiltag, så støtte til virksomheder kan undgås. På bl.a. dansk foranledning er reglerne for regional støtte til skibsbyg- ning  strammere  end  for  andre  erhverv.  Som  bekendt  gør  der  sig  særlige  faktorer gældende for skibsbygning, herunder et internationalt regelsæt, der afviger fra EU’s generelle regler. Dette er en del af baggrunden for, at der er indført særlige ramme- bestemmelser. De særlige strammere regler bør opretholdes. Kommissionen over- vejer  for  tiden  om  særlige  regler  for  skibsbygning  bør  videreføres,  og  de  særlige strammere regler for skibsbygning kunne derfor med fordel skrives ind i retningsli- nierne for regionalstøtte.  Således som det oplyses,  at de multisektorale rammebe- stemmelser  vedrørende  store  investeringsprojekter  indskrives  i  de  regionale  ret- ningslinjer. Amtsrådsforeningen og Advokatrådet har ingen bemærkninger. 6.   Andre landes holdniner Kommissionen har med forslaget forsøgt at imødekomme kommentarer om i et vist omfang at bibeholde muligheden for at yde investeringsstøtte til store virksomheder ved at sikre, at ingen medlemsstater skal mere end halvere de støtteberettigede områ- der målt på nationale befolkningsandele. Endvidere er støtteintensiteterne for de vanskeligst stillede områder hævet. Kommissionen er endvidere blevet gjort opmærksom på vigtigheden af udformningen af de horisontale statsstøtteregler, således at disse kommer til at understøtte en positiv økonomisk udvikling i ikke-statsstøtteområder.  

8 Det er umiddelbart forventningen, at der med det aktuelle papir alene vil udestå min- dre justeringer, før medlemsstaterne kan tilslutte sig dette. 7.   Foreløbig dansk holdning Danmark har hidtil bakket op om Kommissionens initiativer på området. Senest er der afgivet høringssvar til Kommissionen den 8. april 2005. Fra dansk side finder man, at statsstøtten skal blive mindre og mere målrettet, at driftsstøtte generelt bør afskaffes samt at kontrollen med statsstøtten skal være så effektiv  som  mulig.  Danmark  har  givet  udtryk  for,  at  regionalstøttekortet  kun  må anvendes for de dårligst stillede regioner, mens der for øvrige regioner arbejdes for at styrke  det  regionale  vækstpotentiale  gennem  offentlige  goder  og  incitamenter.  Der skal fokuseres på forbedring af virksomhedernes rammebetingelser frem for direkte virksomhedsstøtte. Ændringerne i det foreliggende forslag er ikke i overensstemmelse med den danske holdning til statsstøtte. Fra dansk side kan man fastholde den restriktive holdning. Kommissionen er under et stort pres fra de store velstående nationer, og udkastet udgør et kompromis i forhold til de bemærkninger, som medlemsstaterne har frem- sat til tidligere udspil. Danmark  er  med  forslaget  tildelt  en  forholdsmæssig  adgang  til at  udpege art.  87, stk. 3 litra c-områder, hvilket som hovedregel etablerer mulighed for at yde investe- ringsstøtte til store virksomheder. Indførelse af muligheden for støtte til opstart af nye virksomheder i de støtteberet- tigede  områder  udgør  en  nyskabelse,  men  forslaget  er  ikke  gennemarbejdet  bl.a. vedrørende kontrol og indpasning i øvrige statsstøtteregelsæt, herunder de minimis. Endvidere går forslaget på tværs af den generelle danske holdning om, at der i de velstående regioner bør fokuseres på forbedring af virksomhedernes rammebetin- gelser frem for direkte virksomhedsstøtte. Forslaget indebærer endvidere, at virksomhedsstøtte til anlægsinvesteringer ikke vil kunne bevilges under bl.a. det eksisterende mål 2-program i 2007 og 2008 efter de nugældende  regler.  Gennemføres  Kommissionens  forslag  uændret,  vil  det  danske mål 2-program skulle omskrives, fordi indholdet er nøje afstemt i forhold til gæl- dende statsstøttebestemmelser. En ændring betyder en vanskelig administrativ pro- ces samt et langvarigt godkendelsesforløb. 8.   Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Forslagene har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser 9.   Samfundsøkonomiske konsekvenser Statsstøtte kan have store samfundsøkonomiske konsekvenser, men det vurderes, at forslaget - som det foreligger - ikke vil få væsentlige samfundsøkonomiske konsekven- ser.

9 10. Tidligere forelæggelse for Europaudvalget Europaudvalget har tidligere modtaget notat om sagen den 11. april 2005.   .