Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 292
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
20. september 2005
Hermed fremsendes til orientering erklæringstekst vedr. Ankara Protokollen
om udvidelse af EU - Tyrkiet associeringsaftalen til at omfatte de ti nye med-
lemslande. Erklæringen ventes vedtaget snarest. Som udenrigsministeren re-
degjorde for i Europaudvalget den 1. september, er erklæringen en moder-
klæring til den erklæring som Tyrkiet fremsatte i forbindelse med underteg-
nelsen af Protokollen i juli. Udvalget modtog den 6. september skriftlig refe-
rat fra det uformelle udenrigsministermøde den 1. - 2. september. Tyrkiet
anførte bl.a. i sin erklæring, at undertegnelse af Protokollen ikke indebar an-
erkendelse af Cypern. Undertegnelse af Protokollen var et af flere krav til
Tyrkiet for at påbegynde tiltrædelsesforhandlinger.
Erklæringen indeholder de hovedelementer, som fremgik af referatet fra det
uformelle udenrigsministermøde. Med teksten erklærer EU landene at Tyrki-
et fuldt ud skal gennemføre Ankara Protokollen på en ikke diskriminerende
måde - d.v.s. ikke diskriminere Cypern. Det vil blive overvåget nøje at Tyrkiet
lever op til disse forpligtelser og manglende efterlevelse vil forsinke forhand-
lingerne. Det slås fast, at anerkendelse af alle medlemsstater er en nødvendig
del af tiltrædelsesprocessen, og at normalisering af forbindelserne mellem
Tyrkiet og alle EU medlemslande så hurtigt som muligt er vigtig. Rådet vil
sikre opfølgning vedr. alle emner i erklæringen i 2006. Endelig erklæres, at
EU landene i denne sammenhæng støtter FN generalsekretærens bestræbel-
ser på at nå til en samlet løsning på Cypern problemet, og at en løsning vil
bidrage til fred, stabilitet og harmoniske forbindelser i regionen.
Som nævnt af udenrigsministeren i Europaudvalget den 1. september vil for-
handlingsrammen blive forelagt m.h.p. forhandlingsoplæg i Europaudvalget
den 30. september forud for udenrigsministerrådsmødet den 3. oktober.