PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 47
Offentligt

merne af Folketingets Europaudvalg

stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

8. marts 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets grundnotat vedrø-

rende forslag til Rådets rammeafgørelse om den europæiske straffedom og overførelse af dom-

fældte mellem EU-medlemsstaterne.

Materialet er ligeledes oversendt til Folketingets Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kære udenrigsminister

Vedlagt sender jeg et grundnotat vedrørende forslag til Rådets rammeafgørelse om den europæiske

straffedom og overførelse af domfældte mellem EU-medlemsstaterne, idet jeg skal anmode om, at ma-

terialet oversendes til Folketingets Europaudvalg.

Materialet vil ligeledes blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Med venlig hilsen

Lene Espersen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GRUNDNOTAT

vedrørende forslag til Rådets rammeafgørelse om den europæiske straffedom

og overførelse af domfældte mellem EU-medlemsstaterne

Resumé

Forslaget har til formål at sikre, at der mellem EU-medlemsstaterne sker en gensidig anerkendelse

og fuldbyrdelse af endelige domme i straffesager, hvorved der er idømt frihedsstraf eller andre fri-

hedsberøvende foranstaltninger. Forslaget indebærer en grundlæggende forpligtelse for fuldbyrdelses-

staten til at overtage egne statsborgere og personer med fast lovligt ophold på dens område uaf-

hængigt af de pågældendes samtykke, medmindre der foreligger bestemte grunde til at afslå dette.

Sigtet med forslaget er at styrke resocialiseringen af de domfældte. Forslaget vurderes ikke at rejse

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, og

det vil muligvis også have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er fremsat af Østrig, Finland og

Sverige. Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til forslaget. Fra dansk side er man overordnet set positiv over for udviklingen af et

EU-instrument på området for gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af frihedsstraffe mv.

1. Baggrund

Det Europæiske Råd godkendte på sit møde i Tammerfors den 15.-16. oktober

1999 princippet om gensidig anerkendelse, der bør være hjørnestenen i det retlige

samarbejde inden for EU på både det civilretlige og det strafferetlige område.

Den 29. november 2000 vedtog Rådet i overensstemmelse med konklusionerne fra

Tammerfors et program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af

princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager, og det gik i den

forbindelse ind for at vurdere behovet for moderne mekanismer med henblik på

gensidig anerkendelse af endelige straffedomme, der indebærer frihedsberøvelse

(foranstaltning 14), samt for at udvide anvendelsesområdet for princippet om over-

førelse af domfældte, så det også finder anvendelse på personer med bopæl i en

medlemsstat (foranstaltning 16).

Kommissionen fremlagde den 30. april 2004 en grønbog om tilnærmelse, gensidig

anerkendelse og fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner i EU. I grønbogen fokuse-

res der navnlig på spørgsmålet om behovet for tiltag inden for området for gensidig

anerkendelse af og fuld-byrdelse af frihedsstraffe. Den danske regering har afgivet

høringssvar vedrørende grønbogen, og dette høringssvar er sendt til Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg den 30. september 2004.

I Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU (punkt

3.3.1.), som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 5. november 2004, er der lagt

op til, at det samlede program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af

princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager, der som nævnt bl.a.

omfatter fuldbyrdelse af endelige domme, der indebærer frihedsberøvelse, bør sup-

pleres, og at man nærmere bør overveje yderligere forslag i den forbindelse.

Med henvisning hertil har Østrig, Finland og Sverige fremlagt et forslag til en ram-

meafgørelse om den europæiske straffedom og overførelse af domfældte mellem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-medlemsstaterne (fremover benævnt rammeafgørelse om den europæiske fuld-

byrdelsesordre). Forslaget er modtaget i Rådet i dansk sprogversion den 28. januar

2005.

2. Indhold

2.1. Overordnet beskrivelse af forslaget

Forslaget til rammeafgørelse om den europæiske fuldbyrdelsesordre er fremlagt

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 1,

litra a, hvoraf det fremgår, at fælles handling vedrørende retligt samarbejde i krimi-

nalsager bl.a. omfatter fremme og fremskyndelse af samarbejdet om fuldbyrdelse af

afgørelser mellem kompetente ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i

medlemsstaterne, og artikel 34, stk. 2, litra b, hvoraf det fremgår, at Rådet med

henblik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en med-

lemsstat eller Kommissionen kan vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnær-

melse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Som begrundelse for forslaget er der bl.a. peget på, at man i forholdet mellem med-

lemsstaterne, der er præget af en særlig gensidig tillid til de øvrige medlemsstaters

retssystemer, bør gå ud over Europarådets eksisterende instrumenter vedrørende

overførelse af fuldbyrdelse af straffedomme. Ifølge forslagsstillerne bør det fastsæt-

tes, at fuldbyrdelsesstaten principielt er forpligtet til at overtage egne statsborgere

og personer med fast lovligt ophold på dens område, som ved en endelig dom i en

anden medlemsstat er idømt en frihedsstraf eller en frihedsberøvende foranstaltning

uafhængigt af de pågældendes samtykke, medmindre der foreligger bestemte grunde

til at afslå dette. Det anføres i den forbindelse, at overførelse af domfældte til deres

hjemland eller det land, som den domfældte har andre tætte forbindelser med, vil

kunne sikre en bedre resocialisering af disse personer.

Hovedelementerne i det fremlagte forslag er:

–

en grundlæggende forpligtelse for fuldbyrdelsesstaten til at acceptere dom-

fældte statsborgere, personer med fast bopæl og personer med andre tætte

forbindelser, når der ikke er særlige grunde til at afvise dem.

ingen undersøgelse af kravet om dobbelt strafbarhed med hensyn til visse

anførte forbrydelser svarende til dem, der er indeholdt i rammeafgørelsen om

den europæiske arrestordre.

der kræves ikke samtykke fra den domfældte, medmindre den europæiske

fuldbyrdelsesordre sendes til fuldbyrdelsesstaten på grund af den domfældtes

tætte forbindelser med denne stat. Den domfældte skal dog af retfærdig-

hedshensyn underrettes om konsekvenserne af overførelsen og skal, såfremt

han befinder sig i udstedelsesstaten, have mulighed for at tilkendegive sin

mening.

anerkendelse af den endelige udenlandske fængselsdom eller anden frihedsbe-

røvende foranstaltning på grundlag af en formular (den såkaldte europæiske

fuldbyrdelsesordre).

–

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

fastsættelse af tidsfrister for afgørelsen om den europæiske fuldbyrdelsesordre

og for overførelsen af den domfældte til fuldbyrdelsesstaten.

fuldbyrdelse af den endelige fængselsdom eller anden frihedsberøvende for-

anstaltning uden omsætning af retsfølgen. Hvis sanktionen på grund af sin

varighed ikke er forenelig med grundlæggende retsprincipper i fuldbyrdelses-

staten, kan den kompetente myndighed i denne stat dog træffe beslutning om

at tilpasse sanktionen til det maksimale niveau for en strafbar handling efter

denne stats nationale lovgivning. Hvis selve sanktionen på grund af sin art ik-

ke er forenelig med fuldbyrdelsesstatens lovgivning, kan den kompetente

myndighed i denne stat ved en retlig eller administrativ afgørelse tilpasse

sanktionen til den straf eller den foranstaltning, der efter denne stats lovgiv-

ning gælder for en strafbar handling af samme art. Denne straf eller foran-

staltning skal ligge så tæt som muligt på den sanktion, udstedelsesstaten har

idømt, dvs. at sanktionen ikke kan konverteres til en bøde. Den må ikke

skærpe udstedelsesstatens sanktion.

Herudover kan det nævnes, at visse dele af den foreslåede rammeafgørelse også skal

finde anvendelse på håndhævelsen af sanktioner, der er pålagt statsborgere i fuld-

byrdelsesstaten eller personer bosat heri, hvis fuldbyrdelsesstaten gør deres overgi-

velse til udstedelsesstaten (i henhold til artikel 5, stk. 3, i rammeafgørelsen om den

europæiske arrestordre) betinget af, at den domfældte sendes tilbage til fuldbyrdel-

sesstaten for at afsone straffen. Det samme gælder, hvis fuldbyrdelsesstaten (i hen-

hold til artikel 4, stk. 6 i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre) forpligter

sig til selv at fuldbyrde den straf, som den europæiske arrestordre var baseret på.

2.2. Forslagets enkelte bestemmelser

I overensstemmelse med, hvad der er anført ovenfor under pkt. 2.1., indeholder

forslaget følgende bestemmelser:

Definitioner, kompetente myndigheder og formål

I artikel 1 fastsættes der en række definitioner.

Ved "europæisk fuldbyrdelsesordre" forstås en afgørelse truffet af en kompetent

myndighed i udstedelsesstaten med det formål at fuldbyrde en retskraftig sanktion,

som en domstol i denne stat har idømt en fysisk person.

Udtrykket "sanktion" omfatter en tidsbegrænset eller tidsubegrænset frihedsstraf

eller frihedsberøvende foranstaltning, som er idømt af en domstol i en straffesag på

grund af en strafbar handling.

Ved "udstedelsesstat" forstås den medlemsstat, i hvilken der er udstedt en europæ-

isk fuldbyrdelsesordre, og ved "fuldbyrdelsesstat" forstås den medlemsstat, til hvil-

ken en europæisk fuldbyrdelsesordre er fremsendt med henblik på fuldbyrdelse.

Efter artikel 2 meddeler hver medlemsstat Generalsekretariatet for Rådet, hvilken

eller hvilke myndigheder der i henhold til dens nationale lovgivning har kompeten-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ce i henhold til rammeafgørelsen, når medlemsstaten er henholdsvis udstedelsesstat

eller fuldbyrdelsesstat.

Artikel 3 fastsætter formålet med rammeafgørelsen, som er at fastsætte reglerne for,

hvordan en medlemsstat på sit område anerkender og fuldbyrder en sanktion, som

er idømt i en anden medlemsstat, uanset om fuldbyrdelsen allerede er indledt.

Rammeafgørelsen finder anvendelse, hvis domfældte befinder sig i udstedelsessta-

ten eller i fuldbyrdelsesstaten.

Visse dele af den foreslåede rammeafgørelse finder – som nævnt ovenfor under

punkt 2.1. – også anvendelse på håndhævelsen af sanktioner, der er pålagt statsbor-

gere i fuldbyrdelsesstaten eller personer bosat heri, hvis fuldbyrdelsesstaten gør

deres overgivelse til udstedelsesstaten (i henhold til artikel 5, stk. 3, i rammeafgørel-

sen om den europæiske arrestordre) betinget af, at den domfældte sendes tilbage til

fuldbyrdelsesstaten for at afsone straffen. Det samme gælder, hvis fuldbyrdelsessta-

ten (i henhold til artikel 4, stk. 6 i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre)

forpligter sig til selv at fuldbyrde den straf, som den europæiske arrestordre var

baseret på.

Rammeafgørelsen indebærer ikke nogen ændring af pligten til at respektere de

grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, således som de er de-

fineret i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union.

Fremsendelse af den europæiske fuldbyrdelsesordre

Efter artikel 4 kan en europæisk fuldbyrdelsesordre sendes til en kompetent myn-

dighed i en medlemsstat, hvor den fysiske person, der er idømt sanktionen, er stats-

borger, hvor vedkommende har fast lovligt opholdssted, eller som vedkommende

har anden tæt tilknytning til. I sidstnævnte tilfælde fremsendes den europæiske fuld-

byrdelsesordre kun, hvis domfældte har givet sit samtykke. Fuldbyrdelsesstaten kan

også på eget initiativ anmode udstedelsesstaten om at fremsende en europæisk

fuldbyrdelsesordre. Den domfældte kan anmode de kompetente myndigheder i

udstedelsesstaten eller fuldbyrdelsesstaten om at indlede en procedure i medfør af

denne rammeafgørelse.

Den europæiske fuldbyrdelsesordre fremsendes ikke, hvis den person, der er idømt

sanktionen, har fast lovligt opholdssted i udstedelsesstaten, medmindre den dom-

fældte giver sit samtykke til at blive overført, eller medmindre afgørelsen eller en

administrativ afgørelse truffet i henhold til denne afgørelse indeholder en udvis-

nings- eller udsendelsesforanstaltning eller anden foranstaltning, som ikke tillader

personen at blive på udstedelsesstatens område, efter at sanktionen er fuldbyrdet.

Det er ingen hindring for at fremsende en europæisk fuldbyrdelsesordre, at der

foruden den idømte sanktion for den handling, som ligger til grund for den europæ-

iske fuldbyrdelsesordre, også blev idømt en bøde, som den domfældte endnu ikke

har betalt. Fuldbyrdelse af bøden i en anden medlemsstat sker i henhold til de rele-

vante bestemmelser på området, som gælder mellem medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten fremsender den europæiske fuld-

byrdelsesordre direkte til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten ved

hjælp af ethvert middel, som efterlader et skriftligt spor, og på en sådan måde, at

fuldbyrdelsesstaten kan fastslå ægtheden. Alle officielle meddelelser fremsendes

ligeledes direkte mellem de nævnte kompetente myndigheder.

Udstedelsesstaten sender kun den europæiske fuldbyrdelsesordre vedrørende en

person til én fuldbyrdelsesstat ad gangen.

Hvis den kompetente myndighed i udstedelsesstaten ikke har kendskab til den

kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten, foretager den de nødvendige under-

søgelser, navnlig gennem det europæiske retlige netværks kontaktpunkter, for at

indhente oplysning herom fra fuldbyrdelsesstaten.

Hvis en myndighed i fuldbyrdelsesstaten, som modtager en europæisk fuldbyrdel-

sesordre, ikke har kompetence til at anerkende den og træffe de nødvendige foran-

staltninger til at fuldbyrde den, sender den på embeds vegne den europæiske fuld-

byrdelsesordre videre til den kompetente myndighed og underretter den kompeten-

te myndighed i udstedelsesstaten herom.

Høring og underretning af den domfældte

Det følger af artikel 5, at når den domfældte befinder sig i udstedelsesstaten, skal

vedkommende, hvis det er muligt, have lejlighed til at give sin holdning til kende

mundtligt eller skriftligt, før der udstedes en europæisk fuldbyrdelsesordre. Samtyk-

ke fra den pågældende er – medmindre der er tale om en situation, hvor den pågæl-

dende har anden tæt tilknytning til medlemsstaten (end statsborgerskab eller fast

lovligt opholdssted) – ikke påkrævet for at fremsende den europæiske fuldbyrdel-

sesordre. Domfældtes holdning skal dog indgå i overvejelserne, når der træffes af-

gørelse om, hvorvidt den europæiske fuldbyrdelsesordre skal udstedes, og i givet

fald til hvilken fuldbyrdelsesstat den skal sendes.

Når den domfældte befinder sig i udstedelsesstaten, underretter denne stats kompe-

tente myndighed den pågældende om konsekvenserne af at blive overført til fuld-

byrdelsesstaten. Når den domfældte befinder sig i fuldbyrdelsesstaten, er det denne

stats kompetente myndighed, der giver denne underretning, når dette kræves i ret-

færdighedens interesse.

Den europæiske fuldbyrdelsesordres form og indhold

Efter artikel 6 skal den europæiske fuldbyrdelsesordre indeholde de oplysninger, der

er nævnt i formularen i bilaget. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten

bekræfter oplysningernes rigtighed og undertegner fuldbyrdelsesordren.

Den europæiske fuldbyrdelsesordre oversættes til det officielle sprog eller et af de

officielle sprog i fuldbyrdelsesstaten. En medlemsstat kan i forbindelse med vedta-

gelsen af ramme-afgørelsen eller senere, ved indgivelse af en erklæring til General-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sekretariatet for Rådet, meddele, at den accepterer en oversættelse til et eller flere

andre af EU-institutionernes officielle sprog.

Anvendelsesområde – dobbelt strafbarhed

Efter artikel 7 skal en række lovovertrædelser som defineret i udstedelsesstatens

lovgivning medføre anerkendelse og fuldbyrdelse af en europæisk fuldbyrdelsesor-

dre på de betingelser, der er fastsat i denne rammeafgørelse, og uden kontrol af

dobbelt strafbarhed, hvis de i udstedelsesstaten kan straffes med frihedsstraf eller

en frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tre år. Den

pågældende positiv-liste svarer til den liste, som fremgår af rammeafgørelsen om

den europæiske arrestordre.

Rådet kan til enhver tid, med enstemmighed – og efter høring af Europa-

Parlamentet – beslutte at tilføje andre kategorier af overtrædelser til positiv-listen.

Rådet overvejer i lyset af den rapport, som Rådet får forelagt i medfør af forslagets

artikel 21, stk. 4, om listen skal udvides eller ændres.

For andre end de former for lovovertrædelser, som er omfattet af positiv-listen, kan

fuldbyrdelsesstaten lade anerkendelse og fuldbyrdelse af en europæisk fuldbyrdel-

sesordre være betinget af, at den vedrører handlinger, som udgør en overtrædelse

efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning, uanset gerningsindholdet eller den retlige be-

skrivelse af det.

Anerkendelse og fuldbyrdelse af en europæisk fuldbyrdelsesordre

Efter artikel 8 anerkender de kompetente myndigheder i fuldbyrdelsesstaten uden

yderligere formaliteter en europæisk fuldbyrdelsesordre, der er fremsendt i henhold

til artikel 4, og træffer omgående alle nødvendige foranstaltninger til fuldbyrdelse af

denne, medmindre den kompetente myndighed beslutter at påberåbe sig en af de i

artikel 9 nævnte grunde til at undlade anerkendelse eller fuldbyrdelse.

Hvis sanktionen på grund af sin varighed ikke er forenelig med grundlæggende

retsprincipper i fuldbyrdelsesstaten, kan den kompetente myndighed i denne stat

træffe beslutning om at tilpasse sanktionen til det maksimale niveau for en strafbar

handling efter denne stats nationale lovgivning.

Hvis sanktionen på grund af sin art ikke er forenelig med fuldbyrdelsesstatens lov-

givning, kan den kompetente myndighed i denne stat ved en retlig eller administra-

tiv afgørelse tilpasse sanktionen til den straf eller den foranstaltning, der efter denne

stats lovgivning gælder for en strafbar handling af samme art. Denne straf eller for-

anstaltning skal ligge så tæt som muligt på den sanktion, udstedelsesstaten har

idømt, dvs. at sanktionen ikke kan konverteres til en bødestraf. Den må ikke skærpe

udstedelsesstatens sanktion.

Hvis den europæiske fuldbyrdelsesordre også er udstedt for handlinger, som ikke er

omfattet af positiv-listen, og fuldbyrdelsesstaten nægter at anerkende og fuldbyrde

den europæiske fuldbyrdelsesordre som følge af, at der ikke foreligger dobbelt

strafbarhed, skal den anmode udstedelsesstaten om at få oplyst, hvilken del af sank-

tionen der vedrører de pågældende handlinger. Når fuldbyrdelsesstaten har modta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

get disse oplysninger, kan den nedsætte sanktionen med den del, som udstedelses-

staten giver oplysning om.

Grunde til at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse

Artikel 9 omhandler grundene til at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse. Efter be-

stemmelsen kan den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten afslå at anerken-

de og fuldbyrde den europæiske fuldbyrdelsesordre, hvis

–

der allerede er truffet afgørelse vedrørende den pågældende person for de

samme handlinger i fuldbyrdelsesstaten eller i en anden stat end udstedelsessta-

ten og fuldbyrdelsesstaten, forudsat at denne afgørelse i sidstnævnte tilfælde er

fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fundbyrdes i hen-

hold til udstedelsesstatens lovgivning.

–

der er tale om en lovovertrædelse, der falder uden for positiv-listen, og de på-

gældende handlinger ikke udgør en lovovertrædelse efter fuldbyrdelsesstatens

lovgivning; for så vidt angår skatter, afgifter, told og valutahandel kan fuldbyr-

delse af en europæisk fuldbyrdelsesordre dog ikke afslås med den begrundelse,

at fuldbyrdelsesstatens lovgivning ikke foreskriver opkrævning af samme type

skatter og afgifter eller ikke indeholder samme typer regler om skatter, afgifter,

told og valutahandel som udstedelsesstatens lovgivning.

–

afgørelsen ikke kan fuldbyrdes på grund af forældelse i henhold til fuldbyrdel-

sesstatens lovgivning, såfremt den europæiske fuldbyrdelsesordre vedrører

handlinger, der falder ind under fuldbyrdelsesstatens kompetence i henhold til

denne stats egen lovgivning.

–

den europæiske fuldbyrdelsesordre vedrører en fysisk person, som i henhold til

fuldbyrdelsesstatens lovgivning på grund af sin alder ikke kan gøres strafferetligt

ansvarlig for de handlinger, der ligger til grund for den europæiske fuldbyrdel-

sesordre.

–

der på det tidspunkt, hvor den kompetente myndighed modtog den europæiske

fuldbyrdelsesordre mangler at blive fuldbyrdet mindre end fire måneder af

sanktionen.

–

personen ikke indvilger i fremsendelsen af den europæiske fuldbyrdelsesordre,

og denne er blevet udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en sanktion, der er

blevet idømt ved en afgørelse truffet in absentia, såfremt den pågældende ikke

er blevet indstævnt personligt eller ikke er blevet underrettet på anden måde om

tid og sted for retssagen, som førte til afgørelsen in absentia, eller hvis personen

ikke over for en kompetent myndighed har tilkendegivet, at vedkommende ikke

anfægter sagen.

–

den fysiske person, over for hvem den europæiske fuldbyrdelsesordre er blevet

udstedt, hverken er statsborger i eller har fast lovligt ophold i fuldbyrdelsessta-

ten eller har tæt tilknytning til denne stat.

I det førstnævnte og de to sidstnævnte tilfælde hører den kompetente myndighed i

fuldbyrdelsesstaten den kompetente myndighed i udstedelsesstaten på en hvilken

som helst relevant måde, inden den beslutter ikke at anerkende og fuldbyrde en

europæisk fuldbyrdelsesordre, og anmoder den i givet fald om straks at meddele de

nødvendige supplerende oplysninger.

Afgørelse om den europæiske fuldbyrdelsesordre og frister

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter artikel 10 beslutter den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten snarest

muligt og under alle omstændigheder inden tre uger efter modtagelsen af den euro-

pæiske fuldbyrdelsesordre, hvorvidt denne vil blive fuldbyrdet. Hvis det undtagel-

sesvis viser sig umuligt at træffe afgørelse om fuldbyrdelse af den europæiske fuld-

byrdelsesordre inden for denne frist, underretter den kompetente myndighed i

fuldbyrdelsesstaten straks den kompetente myndighed i udstedelsesstaten herom og

om grundene hertil. I så fald træffes afgørelsen snarest muligt.

Overførelse af personer

Af artikel 11 følger, at hvis en person, over for hvem der er udstedt en europæisk

fuldbyrdelsesordre, befinder sig i udstedelsesstaten, overføres den pågældende til

fuldbyrdelsesstaten så hurtigt som muligt på et tidspunkt, der aftales mellem de

kompetente myndigheder i udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten.

Personen overføres senest to uger efter, at den endelige afgørelse om at fuldbyrde

den europæiske fuldbyrdelsesordre er truffet.

Hvis det af uforudsigelige grunde ikke er muligt at overføre personen inden for

denne frist, kontakter de kompetente myndigheder i udstedelsesstaten og fuldbyr-

delsesstaten straks hin-anden og aftaler en ny dato for overførelsen.

Overførelsen kan undtagelsesvis udsættes midlertidigt af tungtvejende humanitære

grunde, f.eks. hvis der er vægtige grunde til at antage, at den klart ville bringe den

eftersøgtes liv eller helbred i fare. Overførelsen skal finde sted, så snart disse grunde

ikke længere foreligger. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underretter

straks den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten herom, og de aftaler en ny

dato for overførelsen.

Transit

Af artikel 12 følger, at hver medlemsstat tillader transit gennem sit territorium af en

domfældt, der skal overføres til fuldbyrdelsesstaten, forudsat at den har modtaget

oplysning om identiteten og nationaliteten på den person, der er omfattet af en

europæisk fuldbyrdelsesordre, hvorvidt der foreligger en europæisk fuldbyrdelses-

ordre, arten og en retlig beskrivelse af den lovovertrædelse, der ligger til grund for

den europæiske fuldbyrdelsesordre samt omstændighederne ved lovovertrædelsen,

herunder tid og sted.

Transitanmodningen og de ovennævnte oplysninger kan meddeles på en hvilken

som helst måde, der kan efterlade et skriftligt spor. Transitmedlemsstatens afgørel-

se, der skal træffes som et prioriteret anliggende og senest én uge efter, at den har

modtaget anmodningen, meddeles på samme måde.

Der kræves ikke nogen transitanmodning i forbindelse med flyrejser uden planlagt

mellemlanding. Finder der imidlertid en uforudset landing sted, giver udstedelses-

staten de ovennævnte oplysninger.

Den lovgivning, der finder anvendelse på fuldbyrdelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter artikel 13 finder fuldbyrdelsesstatens lovgivning anvendelse på fuldbyrdelsen

af en europæisk fuldbyrdelsesordre på samme måde som på en sanktion idømt i

fuldbyrdelsesstaten. Det tilkommer fuldbyrdelsesstatens myndigheder at træffe af-

gørelse om fuldbyrdelsesprocedurerne og fastlægge alle foranstaltninger i forbindel-

se hermed, herunder grundene til prøveløsladelse.

Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten fradrager enhver periode med

frihedsberøvelse afsonet i udstedelsesstaten eller i en anden stat i forbindelse med

den sanktion, for hvilken den europæiske fuldbyrdelsesordre er udstedt, i den sam-

lede varighed af den periode, der skal afsones i fuldbyrdelsesstaten.

Medmindre andet er aftalt mellem udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten, kan den

domfældte person løslades på prøve, når sammenlagt mindst halvdelen af sanktio-

nen er fuldbyrdet i udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten.

Ved alle afgørelser om prøveløsladelse skal der også tages hensyn til de bestemmel-

ser i udstedelsesstatens nationale lovgivning, som denne har angivet, og hvorefter

personen har ret til at blive prøveløsladt på et bestemt tidspunkt.

Specialitetsregel

Artikel 14 fastsætter, at en person, der er overført til fuldbyrdelsesstaten i medfør af

ramme-afgørelsen, ikke kan retsforfølges, idømmes straf eller på anden måde tilba-

geholdes for andre inden overførelsen begåede lovovertrædelser end den, for hvil-

ken den pågældende er overført.

Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende efter at have haft mulighed for at for-

lade fuldbyrdelsesstatens område har undladt dette inden for 45 dage efter den en-

delige løsladelse eller er vendt tilbage til denne medlemsstats område efter at have

forladt det, hvis lovovertrædelsen ikke kan straffes med frihedsberøvelse, hvis rets-

forfølgningen ikke medfører anvendelse af en foranstaltning, der begrænser den

pågældendes personlige frihed,

hvis den pågældende vil bli-ve pålagt en

straf eller en foranstaltning, der ikke indebærer frihedsberøvelse, herunder bødes-

traf eller en anden foranstaltning, der måtte træde i stedet for bøde, også selv om

denne straf eller foranstaltning begrænser den pågældendes personlige frihed, hvis

den pågældende har givet sit samtykke til at blive overført eller hvis den pågældende

efter overførelsen udtrykkeligt giver afkald på anvendelse af specialitetsreglen for

specifikke lovovertrædelser, der er begået inden overførelsen. I så fald skal afkaldet

afgives til de kompetente judicielle myndigheder i fuldbyrdelsesstaten og føres til

protokols i overensstemmelse med denne stats nationale lovgivning. Afkaldet skal

indhentes på en sådan måde, at det fremgår, at den pågældende frivilligt har givet

det med fuldt kendskab til følgerne. Med henblik herpå har han ret til juridisk bi-

stand.

Endelig gælder specialitetsreglen ikke, hvis udstedelsesstaten giver sit samtykke.

Anmodningen om samtykke skal indgives til den kompetente myndighed i udste-

delsesstaten med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, i rammeafgø-

relsen om den europæiske arrestordre og ledsaget af en oversættelse som anført i

denne rammeafgørelses artikel 8, stk. 2. Samtykke skal gives, når den lovovertræ-

delse, for hvilken der er anmodet om samtykke, i sig selv giver anledning til overgi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

velse i henhold til den nævnte rammeafgørelse. Afgørelsen skal træffes senest 30

dage efter modtagelse af anmodningen. Fuldbyrdelsesstaten skal i de tilfælde, der er

omhandlet i artikel 5 i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, give de

deri fastsatte garantier.

Amnesti, benådning og fornyet prøvelse

Efter artikel 15 kan amnesti og benådning indrømmes af både udstedelsesstaten og

fuldbyrdelsesstaten. Kun udstedelsesstaten kan tage stilling til en anmodning om

fornyet prøvelse af afgørelsen om idømmelse af den sanktion, der skal fuldbyrdes i

henhold til rammeafgørelsen.

Underretning fra udstedelsesstaten/fuldbyrdelsesstaten

Efter artikel 16 underretter den kompetente myndighed i udstedelsesstaten straks

den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten om enhver beslutning eller foran-

staltning, der medfører, at sanktionen med omgående virkning eller inden for en

bestemt frist ikke længere er eksigibel.

Fuldbyrdelsesstaten indstiller fuldbyrdelsen af sanktionen, så snart den kompetente

myndighed i udstedelsesstaten underretter den om en sådan beslutning eller foran-

staltning.

Artikel 17 omhandler underretning fra fuldbyrdelsesstaten. Efter bestemmelsen

underretter den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten straks den kompeten-

te myndighed i udstedelsesstaten på en hvilken som helst måde, der efterlader et

skriftligt spor,

–

om, at den europæiske fuldbyrdelsesordre er blevet fremsendt til den rette (an-

den) kompetente myndighed.

–

om enhver beslutning om at afslå at anerkende og fuldbyrde den europæiske

fuldbyrdelsesordre og om begrundelsen for beslutningen.

–

om, at sanktionen er blevet tilpasset, og om begrundelsen for beslutningen.

–

om, at ordren ikke er blevet fuldbyrdet, helt eller delvist, som følge af manglen-

de dobbelt strafbarhed vedrørende nogle af forholdene i den udstedte europæi-

ske fuldbyrdelsesordre eller som følge af fuldbyrdelsesreglerne i fuldbyrdelses-

staten – og om begrundelsen for beslutningen – samt om, at fuldbyrdelsessta-

ten, såfremt dele af ordren ikke er blevet fuldbyrdet som følge af manglende

dobbelt strafbarhed, anmoder om at få oplyst, hvilken del af sanktionen der

vedrører de pågældende handlinger.

–

om, at den pågældende person ikke har påbegyndt afsoningen uden begrundel-

se.

–

om domfældtes flugt fra fængslet, før afsoningen er afsluttet.

–

om fuldbyrdelsen af sanktionen, så snart afsoningen er afsluttet.

Øvrige bestemmelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter artikel 18 må udstedelsesstaten efter overførelse af personen ikke foretage

videre fuldbyrdelse af den sanktion, der ligger til grund for den fremsendte europæ-

iske fuldbyrdelses-ordre.

Retten til at fuldbyrde sanktionen overgår dog på ny til udstedelsesstaten, hvis fuld-

byrdelsesstaten underretter den om, at afgørelsen ikke er blevet fuldbyrdet, helt eller

delvist, af nærmere angivne grunde.

Artikel 19 fastsætter, at omkostninger i forbindelse med anvendelsen af rammeaf-

gørelsen, bortset fra omkostninger, der opstår udelukkende på udstedelsesstatens

territorium, afholdes af fuldbyrdelsesstaten.

Efter artikel 20 står det medlemsstaterne frit for fortsat at anvende de bilaterale

eller multilaterale aftaler eller ordninger, der gælder på tidspunktet for vedtagelsen

af denne rammeafgørelse, for så vidt disse er mere vidtrækkende end denne ram-

meafgørelses mål og bidrager til yderligere at forenkle eller lette procedurerne for

fuldbyrdelse af sanktioner.

Herudover indeholder forslaget bestemmelser om gennemførelse (artikel 21) og

ikrafttræden (artikel 22).

3. Gældende dansk ret

3.1. Lov om international fuldbyrdelse af straf mv.

Reglerne om fuldbyrdelse her i landet af udenlandske afgørelser om straf mv. og

om fuldbyrdelse i udlandet af danske afgørelser om straf mv. findes i lov om inter-

national fuldbyrdelse af straf mv. (lov nr. 323 af 4. juni 1986 med senere ændring).

Efter lovens kapitel 2 kan afgørelser, som er omfattet af Europarådets konvention

om overførelse af domfældte (af 21. marts 1983) og tillægsprotokollen (af 18. de-

cember 1997), fuldbyrdes efter konventionens og protokollens regler.

Loven åbner endvidere (i kapitel 3) mulighed for, at afgørelser, som er omfattet af

den europæiske konvention om straffedommes internationale retsvirkninger (af 28.

maj 1970), kan fuldbyrdes efter reglerne i konventionens afsnit I, jf. afsnit II.

Loven indeholder herudover i kapitel 4 fælles regler om behandlingen af sager om

fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser i Danmark efter bl.a. lovens kapitel 2 og 3.

For så vidt angår den europæiske konvention om straffedommes internationale

retsvirkninger er denne ikke tiltrådt af samtlige EU-medlemsstaterne, og i praksis

anvendes derfor – ved overførelse af personer, som er idømt frihedsstraf eller fri-

hedsberøvende foranstaltning – den nyere konvention fra 1983 om overførelse af

domfældte.

Sidstnævnte konvention, som alle EU-medlemsstater har ratificeret, indebærer bl.a.,

at en statsborger i et kontraherende land, som er idømt frihedsstraf i et andet kon-

traherende land, kan fremsætte anmodning om at blive overført til afsoning i sit

hjemland. En sådan overførsel forudsætter efter konventionen, at en række betin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gelser er opfyldt, herunder bl.a. at begge de involverede lande samtykker i overfø-

relsen. I den forbindelse er det fastsat i lovens § 2, stk. 2, at afgørelse om samtykke

efter konventionen træffes af Justitsministeriet.

Det følger desuden at lovens § 3, stk. 1, at begrebet ”statsborger” i konventionens

artikel 3, stk. 1, litra a, og stk. 4 (om betingelserne for overførelse), for Danmarks

vedkommende bestemmes som personer, som har dansk indfødsret eller som har

fast bopæl i riget.

Endelig fastsættes det, at fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser i Danmark sker

efter reglerne i konventionens artikel 11 om omsætning af straffen, og at dette sker

ved rettens foranstaltning. Justitsministeriet kan dog, hvis det ellers ikke vil være

muligt at få en domfældt overført hertil, bestemme, at fuldbyrdelse kan ske efter

reglerne i konventionens artikel 10 om fortsat fuldbyrdelse, jf. herved nærmere lo-

vens § 3, stk. 2 og 3.

Konventionen om overførelse af domfældte indeholder herudover – i hovedtræk –

følgende elementer:

–

De kontraherende stater påtager sig i størst muligt omfang indbyrdes at samar-

bejde med hensyn til overførelse af personer i overensstemmelse med be-

stemmelserne i konventionen. En egentlig forpligtelse for fuldbyrdelsesstaten

til at acceptere domfældte stats-borgere følger ikke af konventionen, og det er

således op til den enkelte kontraherende stat – såfremt nærmere betingelser i

øvrigt er opfyldt – at træffe beslutning om, hvorvidt overførelse bør tillades.

En betingelse for, at en dømt person kan overføres, er bl.a., at den handling

eller undladelse, som har foranlediget retsfølgen, er en forbrydelse efter fuld-

byrdelsesstatens lov eller ville have været en forbrydelse, hvis den var begået

på fuldbyrdelsesstatens eget område.

Der kræves samtykke fra den domfældte eller, hvis de involverede lande af

hensyn til den pågældendes alder, fysiske eller mentale tilstand anser det for

nødvendigt, af den dømte persons retlige stedfortræder.

Der skal tilvejebringes en række dokumenter og oplysninger af såvel udstedel-

sesstaten som fuldbyrdelsesstaten. Der stilles ikke krav om anvendelse af sær-

lige formularer, og der fastsættes ikke bestemte tidsfrister for afgørelsen om

og den faktiske overførelse af en domfældt til fuldbyrdelsesstaten.

Fuldbyrdelse af den endelige fængselsdom eller anden frihedsberøvende for-

anstaltning sker som nævnt ovenfor enten i form af fortsat fuldbyrdelse (dvs.

at fuldbyrdelsesstaten som udgangspunkt – medmindre særlige omstændighe-

der foreligger – er bundet af retsfølgens retlige karakter og varighed, således

som den er bestemt af udstedelsesstaten), eller i form af omsætning af rets-

følgen (dvs. at den i fuldbyrdelsesstaten foreskrevne fremgangsmåde anven-

des). Der henvises nærmere til konventionens artikel 9-11.

–

For så vidt angår tillægsprotokollen til konventionen fra 1983 om overførsel af

domfældte, fastsætter denne, at der på bestemte betingelser kan ske overførelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uden den pågældendes samtykke. Det drejer sig om de tilfælde, hvor domfældte

enten har unddraget sig fuldbyrdelsen ved at flygte til sit hjemland (statsborgerland),

eller hvor der i udstedelsesstaten er truffet afgørelse om udvisning eller udsendelse

af den pågældende. Tillægsprotokollen er ikke ratificeret af samtlige EU-

medlemsstater. For en nærmere omtale af reglerne i tillægsprotokollen kan der i

øvrigt henvises til Justitsministeriets vejledning af 2. december 2003.

Det bemærkes, at loven om international fuldbyrdelse af straf mv. ikke gælder for

afgørelser, der er omfattet af lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og

Sverige angående fuldbyrdelse af straf mv. I forhold til disse lande vil den hidtidige

lov således fortsat skulle anvendes.

3.2. Udlevering

Rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre er gennemført i dansk ret ved lov

nr. 433 af 10. juni 2003 om ændring af bl.a. udleveringsloven.

Udleveringsloven indeholder (i §§ 10 a-10 j) en række materielle betingelser for ud-

levering til medlemsstater inden for EU.

Af bestemmelsen i lovens § 10 a følger, at en person kan udleveres fra Danmark til

en anden EU-medlemsstat med henblik på retsforfølgning eller straffuldbyrdelse,

hvis den pågældende lovovertrædelse er omfattet af den opregning af forbrydelser,

som fremgår af lovens såkaldte positiv-liste, og lovovertrædelsen efter den anmod-

ende EU-medlemsstats lovgivning kan straffes med fængsel mv. i mindst 3 år. I de

tilfælde, hvor der er tale om handlinger, som ikke er omfattet af den nævnte positiv-

liste, kan udlevering til strafforfølgning kun ske, hvis den strafbare handling i den

pågældende EU-medlemsstat kan medføre fængsel i mindst 1 år, og en tilsvarende

handling er strafbar efter dansk ret. Udlevering til straffuldbyrdelse af en dom for

handlinger, som ikke er omfattet af positiv-listen, kan kun ske, hvis den pågældende

ved dommen er idømt fængsel eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af

mindst 4 måneders varighed, og en tilsvarende handling er strafbar efter dansk ret.

Af bestemmelsen i lovens § 10 b følger det, at ved udlevering af en person, der er

dansk statsborger eller har fast bopæl her i landet, til strafforfølgning kan der stilles

vilkår om, at den pågældende overføres til Danmark med henblik på fuldbyrdelse af

en eventuel fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning (1. pkt.). Ud-

levering af en person, der er dansk statsborger eller har fast bopæl her i landet, til

straffuldbyrdelse kan afslås, hvis straffen i stedet fuldbyrdes her i landet.

Udleveringsloven indeholder en række afslagsgrunde, som dels er obligatoriske

(dvs. at der skal gives afslag), dels er fakultative (dvs. at der efter en konkret vurde-

ring kan gives afslag), jf. herom nærmere lovens §§ 10 c-10 h.

Herudover fastsættes det i lovens § 10 i, at hvis det i særlige tilfælde, navnlig under

hensyn til den pågældendes alder, helbredstilstand eller andre personlige forhold,

må antages, at udlevering ville være uforenelig med humanitære hensyn, skal udle-

vering udsættes, indtil de særlige forhold, der forhindrer udlevering ikke længere er

til stede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår spørgsmålet om gennemrejse (transit) reguleres dette i relation til

udlevering til en anden EU-medlemsstat af bestemmelsen i udleveringslovens § 21,

stk. 2.

Hvad særligt angår udlevering af lovovertrædere fra Danmark til Sverige og Finland,

vil dette som udgangspunkt skulle ske efter reglerne i den nordiske udleveringslov.

3.3. Prøveløsladelse

Reglerne om prøveløsladelse fremgår af straffelovens 6. kapitel (§§ 38-42).

Af disse regler følger bl.a., at når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2

måneder, er udstået, afgør justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil,

om den dømte skal løslades på prøve. Løsladelse på prøve kan ske tidligere,

når særlige omstændigheder taler derfor, og den dømte har udstået halvdelen

af straffetiden, dog mindst 2 måneder. Der henvises til straffelovens § 38,

som også fastsætter, i hvilke tilfælde der ikke kan blive tale om prøveløsladel-

se.

Af straffelovens § 40 a fremgår det endvidere, at når halvdelen af straffetiden, dog

mindst 4 måneder, er udstået, kan justitsministeren eller den, ministeren bemyndi-

ger dertil, ud over i de i § 38, 2. pkt., nævnte tilfælde beslutte, at den dømte skal

løslades på prøve, hvis hensynet til retshåndhævelsen skønnes ikke at tale imod det,

og hvis den dømte har ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet,

herunder ved at deltage i behandlings- eller uddannelsesforløb, eller den dømtes

forhold taler derfor.

For så vidt angår fængselsstraf på livstid afgør justitsministeren i henhold til straffe-

lovens § 41, om den dømte skal løslades på prøve, når 12 år er udstået.

Der findes i øvrigt regler om prøveløsladelse i straffuldbyrdelseslovens kapitel 14 og

i administrative forskrifter udstedt i henhold hertil.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse om den europæiske fuldbyrdelsesordre vil have lov-

givningsmæssige konsekvenser. I forhold til de nugældende regler på området er der

navnlig grund til at fremhæve følgende elementer:

Som det er fremgået ovenfor under punkt 3, indeholder ingen af de nuværende

internationale instrumenter på området nogen egentlig forpligtelse til at overtage

domfældte personer med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller anden fri-

hedsberøvende foranstaltning. En sådan forpligtelse følger imidlertid af forslaget,

som således på dette punkt principielt vil indebære en ændring af den gældende

retstilstand. Det skal dog bemærkes, at der i dag i praksis sker overførelse af dom-

fældte personer, hvis betingelserne i 1983-konventionen om overførelse af dom-

fældte, herunder kravet om dobbelt strafbarhed, er opfyldt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget om, at der ikke skal ske en undersøgelse af kravet om dobbelt strafbarhed

med hensyn til visse anførte forbrydelser svarende til dem, der er indeholdt i ram-

meafgørelsen om den europæiske arrestordre, vil betyde en ændret retstilstand.

Det samme gælder med hensyn til forslaget om, at der ikke kræves samtykke fra den

domfældte, medmindre den europæiske fuldbyrdelsesordre sendes til fuldbyrdelses-

staten på grund af den domfældtes tætte forbindelser med denne stat. Det skal dog

bemærkes, at der efter tillægsprotokollen til 1983-konventionen om overførelse af

domfældte kan ske overførelse uden samtykke, jf. herom nærmere ovenfor under

pkt. 3.1.

Også forslaget om, at anerkendelse af den endelige udenlandske fængselsdom eller

anden frihedsberøvende foranstaltning skal ske på grundlag af en formular, og om,

at der fastsættes tidsfrister for afgørelsen om den europæiske fuldbyrdelsesordre og

for overførelsen af den domfældte til fuldbyrdelsesstaten, vil betyde en ændret rets-

tilstand.

Endelig kan det nævnes, at forslaget om, at fuldbyrdelse af den endelige fængsels-

dom eller anden frihedsberøvende foranstaltning skal ske uden mulighed for om-

sætning af sanktionen, ligeledes vil ændre den gældende retstilstand.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Som beskrevet ovenfor under pkt. 2.2. vil der efter forslaget skulle ske fuldbyrdelse

af den strafferetlige sanktion uden omsætning af denne samtidig med, at der efter

forslaget er en grundlæggende forpligtelse for fuldbyrdelsesstaten til at acceptere

domfældte statsborgere, personer med fast bopæl og personer med andre tætte for-

bindelser, når der ikke er særlige grunde til at afvise dem. Forslaget vil i lyset heraf

muligvis kunne have visse statsfinansielle konsekvenser i form af indflydelse på

behovet for fængselskapacitet. Det er imidlertid ikke på nuværende tidspunkt mu-

ligt at tage nærmere stilling hertil.

5. Høring

Forslaget til rammeafgørelse om den europæiske fuldbyrdelsesordre er

sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer mv.:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præ-

sidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præ-

sidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsi-

denten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsad-

vokaten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Politidi-

rektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politi-

fuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Am-

nesty International, Dansk Told- og Skatteforbund, Institut for Men-

neskerettigheder og Landsforeningen af beskikkede advokater.

Høringsfristen er fastsat til

fredag den 11. marts 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Nærhedsprincippet

Som nævnt i det foreløbige nærhedsnotat, som er sendt til Folketingets Europaud-

valg og Retsudvalg har forslagsstillerne ikke i forslaget eller i den ledsagende note

redegjort nærmere for forholdet til nærhedsprincippet.

Regeringen finder på det foreløbige grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt, da

formålet med forslaget som nævnt er at sikre, at der vil kunne ske en gensidig aner-

kendelse og fuldbyrdelse af endelige fængselsdomme eller andre frihedsberøvende

foranstaltninger mellem EU-medlemsstaterne.

7. Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremsat af Østrig, Finland og Sverige. Der ses ikke i øvrigt at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

I overensstemmelse med den danske regerings høringssvar vedrørende Kommissi-

onens grønbog om tilnærmelse, gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af strafferet-

lige sanktioner (se ovenfor under pkt. 1) kan man generelt støtte udviklingen af et

EU-instrument på området for gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af friheds-

straffe mv.