Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 47
Offentligt
148580_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 23. februar 2005 (24.02)
(OR. fr)
6584/05
COPEN 36
FØLGESKRIVELSE
fra:
modtaget den:
til:
Vedr.:
Patricia BUGNOT, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Europa-Kommissionen
26. januar 2005
Javier SOLANA, generalsekretær/højtstående repræsentant
HVIDBOG om udveksling af oplysninger om straffedomme og om
virkningen heraf i Den Europæiske Union
Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - KOM(2005)10 endelig.
Bilag: KOM(2005)10 endelig
6584/05
DG H III
iam
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
148580_0002.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 25.01.2005
KOM(2005)10 endelig
HVIDBOG
om udveksling af oplysninger om straffedomme og om virkningen heraf i Den
Europæiske Union
{SEC(2005)63}
(forelagt af Kommissionen)
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
148580_0003.png
HVIDBOG
om udveksling af oplysninger om straffedomme og om virkningen heraf i Den
Europæiske Union
1.
1.
I
NDLEDNING
Indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed kræver en effektiv
udveksling af oplysninger mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne
vedrørende straffedomme og rettighedsfrakendelser, som rammer personer – uanset
om de er EU-borgere eller ej – der opholder sig på medlemsstaternes område, og
mulighed for at disse straffedomme og rettighedsfrakendelser får konsekvenser uden
for den medlemsstat, der har idømt dem.
Denne problematik er dukket op flere gange i forbindelse med arbejdet i EU, både
hvad angår udvekslingen af oplysninger om straffedomme og følgerne af disse.
Foranstaltning 2, 3, 4, 14, 20, 22 og 23 i programmet for foranstaltninger med
henblik på gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i
straffesager
1
omhandler disse spørgsmål. Det Europæiske Råd den 25. og 26. marts
2004 fastslog i en erklæring om bekæmpelse af terrorisme, som Rådet (retlige og
indre anliggender) tilsluttede sig den 19. juli 2004, at en bedre udveksling af
oplysninger om straffedomme bør have prioritet. I Haag-programmet opfordres
Kommissionen til at forelægge sine forslag "om forbedring af udvekslingen af
oplysninger fra nationale registre over straffedomme og rettighedsfrakendelser, især
seksualforbrydere, inden december 2005". Denne hvidbog er et svar på denne
anmodning.
Formålet er for det første at gøre status over betingelserne for udveksling af
oplysninger om straffedomme og rettighedsfrakendelser i EU og foreslå et ambitiøst
handlingsprogram, der tager sigte på at etablere et edb-baseret system til udveksling
af oplysninger om straffedomme mellem medlemsstaterne. Formålet er for det andet
at fremme debatten om de forskellige faktorer, der spiller ind, når medlemsstaterne
skal tage højde for domfældelser i andre medlemsstater. Dette aspekt bør undersøges
nærmere i de kommende år, og denne hvidbog er i den henseende kun en første
tilgang til problematikken om følgerne af straffedomme i EU.
D
EN NUVÆRENDE SITUATION
Meget forskellige nationale systemer til registrering af straffedomme
Tabellerne i bilaget viser, hvordan de nationale strafferegistre er organiseret, således
som det fremgår af svarene på de spørgeskemaer, som Kommissionen har sendt til
medlemsstaterne. De viser, at de nationale systemer til registrering af straffedomme
er meget forskellige (bilag 1).
2.
3.
2.
2.1.
4.
1
EFT C 12 af 15.01.2001, s. 10.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
148580_0004.png
5.
Centralisering og en udbredt edb-baseret registrering:
de nationale registre er
centraliserede i næsten alle medlemsstaterne. Det er forskelligt, hvilken myndighed
der centraliserer oplysningerne (justitsministeriet, indenrigsministeriet, politiet). De
fleste registre er edb-baserede, eller også er der planer i den henseende.
Indhold: de oplysninger, der opføres i de nationale registre, er ikke identiske. Nogle
indeholder alle domfældelser, mens andre kun indeholder de alvorligste
overtrædelser. Nogle medlemsstater registrerer straffedomme, juridiske personer er
idømt, andre ikke. Nogle registrerer kun retskraftige afgørelser ("res judicata"), andre
registrerer – i hvert fald midlertidigt – afgørelser, der kan appelleres. Nogle registre
indeholder ligeledes oplysninger om igangværende retsforfølgninger samt visse
afgørelser om frifindelse eller tiltalefrafald, bl.a. på grund af manglende evne til at
handle fornuftsmæssigt. Nogle medlemsstater registrerer kun afgørelser fra
domstolene. Andre registrerer også afgørelser fra administrative myndigheder eller
handelsretter, der f.eks. pålægger disciplinære sanktioner eller erklærer personer
inhabile til at udøve visse erhverv. Oplysninger om fuldbyrdelsen af straffene
varierer ligeledes.
Adgang til de nationale registre: de nationale lovgivninger er forskellige i forhold til,
hvilke myndigheder der har adgang til strafferegistrene. I nogle tilfælde er adgangen
til alle oplysningerne forbeholdt de retlige myndigheder eller politimyndighederne.
Denne adgang kan være direkte eller indirekte. Andre steder er der ligeledes adgang
for de administrative myndigheder, hvis det er nødvendigt for udførelsen af deres
opgaver. Denne adgang kan være ubegrænset eller delvis. I ganske få medlemsstater
har tredjemand adgang til strafferegistret (faglige sammenslutninger, private
arbejdsgivere, private undersøgelser, osv.). Endelig giver de fleste lovgivninger de
berørte personer adgang til de oplysninger, der er registreret i deres navn. En sådan
adgang kan imidlertid være begrænset til mundtlige oplysninger eller et udskrift, der
ikke indeholder alle oplysninger.
Fristen for
sletning
af oplysninger i registret
er meget forskellig. Nogle
medlemsstater har ingen regler for sletning, i andre kan sletning være automatisk
eller ske efter anmodning.
Udveksling af oplysninger om straffedomme
Oplysninger om straffedomme afsagt i andre medlemsstater reguleres i øjeblikket af
artikel 13 og 22 i den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager fra
1959
2
(herefter kaldet "konventionen fra 1959") suppleret af artikel 4 i
tillægsprotokollen til denne konvention af 17. marts 1978.
Disse bestemmelser regulerer betingelserne for udlevering af udskrifter fra
strafferegistret mellem de kontraherende parter og indfører samtidig en forpligtelse
til mindst én gang om året at oplyse om, hvilke straffedomme deres egne statsborgere
er idømt.
Konventionen fra 1959 udgør den nuværende ramme for udveksling af oplysninger,
men de foreskrevne mekanismer har begrænset rækkevidde. Det fremgår af de
6.
7.
8.
2.2.
9.
10.
11.
2
Europarådet, europæiske traktater nr. 30
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
148580_0005.png
forskellige gennemførte undersøgelser
3
og af de oplysninger, som Kommissionen
råder over, at informationsudvekslingen er problematisk. Det skyldes tre forhold:
– vanskeligheder med hurtigt at identificere de medlemsstater, i hvilke en person
allerede er idømt en straffedom
– vanskeligheder med hurtigt at indhente oplysninger efter en enkel procedure
– vanskeligheder med at forstå de eventuelt fremsendte oplysninger.
12.
Vanskeligheder med hurtigt at identificere de medlemsstater, i hvilke en person
allerede er idømt en
straffedom: i praksis er det vanskeligt for en medlemsstat at få
hurtige, udtømmende og troværdige oplysninger om, hvorvidt en person allerede er
idømt en straffedom i en anden medlemsstat. Der bør sondres mellem tre forskellige
situationer:
– for statsborgere i stater, der ikke har tiltrådt konventionen fra 1959, finder
mekanismen til centralisering af oplysninger i det land, hvor de pågældende er
statsborgere, jf. konventionens artikel 22, ikke anvendelse. I det tilfælde er det
kun muligt at få kendskab til en eventuel tidligere domfældelse i EU, hvis alle
medlemsstaterne adspørges.
– for udenlandske statsborgere fra stater, der har tiltrådt konventionen fra 1959,
skulle mekanismen til centralisering af oplysninger i det land, hvor de pågældende
er statsborgere, i princippet fungere. Konventionen pålægger dog de
medlemsstater, der har tiltrådt konventionen, at oplyse om domfældelser af
udenlandske statsborgere, men den pålægger ikke de stater, i hvilke de
pågældende personer er statsborgere, at opføre disse domfældelser i de nationale
registre. Flere af de stater, der har tiltrådt konventionen, foretager faktisk ikke en
sådan registrering eller kun i begrænset omfang. Andre registrerer kun
domfældelser og straffe, der svarer til situationer, som er kendte i deres system.
Det betyder, at strafferegistret i den stat, hvor de pågældende personer er
statsborgere, ofte er ufuldstændigt. Hvis en anden stat henvender sig til den stat,
hvori personen er statsborger, for at få oplysninger om personens tidligere
straffedomme, får den ikke alle oplysninger. Endvidere vil den stat, hvori
personen er statsborger, uden tvivl underkaste de domme, der er afsagt af andre
stater, de nationale retsregler for registrering og sletning. Det vil sige, at én og
samme dom eventuelt underkastes to forskellige retssystemer, enten systemet i
den stat, der har afsagt dommen, eller systemet i den stat, hvori personen er
statsborger, hvilket skaber en vis forvirring.
– hvad angår egne statsborgere, bør kendskabet til domme afsagt i andre stater, der
har tiltrådt konventionen, være bedre som følge af forpligtelsen til at fremsende
oplysninger ifølge konventionen fra 1959. Af juridiske og praktiske grunde er
dette kendskab imidlertid ikke fuldstændigt. Fra en juridisk synsvinkel er
oversendelsen af oplysninger ofte begrænset på grund af forbeholdene i
3
Se undersøgelsen fra 2000 udført af Institute of Advanced Legal Studies (ISLA) inden for rammerne af
Falcone-programmet (2000/FAL/168).
Undersøgelse fra 2001 udført af Institute for International Research on Criminal Policy (IRCP) inden
for rammerne af Grotius-programmet (2001/GRP/024).
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
148580_0006.png
konventionen. Endvidere er nogle situationer ikke reguleret på tilfredsstillende vis
(f.eks. personer med dobbelt statsborgerskab). Det er ligeledes konstateret, at
nogle medlemsstater ikke opfører domme afsagt af andre stater i deres nationale
registre. Endelig er oplysningerne nu og da mangelfulde (f.eks. når de nationale
registre ikke nævner de domfældtes nationalitet), eller også oversendes de slet
ikke.
13.
Vanskeligheder med hurtigt at indhente oplysninger efter en enkel procedure:
Når
de nationale myndigheder ønsker oplysninger om udlændinges tidligere straffe, kan
det ske inden for rammerne af en begæring om gensidig retshjælp (artikel 13 i
konventionen fra 1959). I praksis fungerer denne mekanisme dårligt, og de nationale
domstole finder tit, at proceduren til fremskaffelse af oplysninger om tidligere
straffedomme i en anden medlemsstat er for tung, indviklet og uforenelig med den
nationale procedures forløb. De afsiger ofte domme mod andre medlemsstaters
statsborgere udelukkende på baggrund af de domfældelser, der er opført i deres
nationale register og uden noget kendskab overhovedet til domme, der måtte være
afsagt i andre medlemsstater, herunder i den medlemsstat, hvor den pågældende er
statsborger eller har bopæl.
Vanskeligheder med at forstå de modtagne oplysninger:
oplysninger fra andre
medlemsstater, der oversendes til de retlige myndigheder, er ikke altid forståelige.
Oversættelsesproblemer kan i nogen grad forklare disse vanskeligheder, men de
juridiske vanskeligheder er endnu større. Der er faktisk meget stor forskel på, hvilke
oplysninger der medtages i medlemsstaternes strafferegistre. Oplysningerne afspejler
de nationale systemer, og navnlig oplysninger om domfældelser kan være
vildledende for de myndigheder, der modtager dem.
Den 13. oktober 2004 vedtog Kommissionen et forslag til Rådets afgørelse om
udveksling af oplysninger fra strafferegistre
4
. Formålet med dette forslag er på kort
sigt at forbedre de nuværende mekanismer til udveksling af oplysninger mellem
medlemsstaterne. Det ændrer dem ikke grundlæggende og giver kun i nogen grad
svar på ovennævnte problemer, som en fremtidig forbedring af systemet skulle kunne
afhjælpe.
Rettighedsfrakendelser
Rettighedsfrakendelser udgør en særlig kategori af sanktioner, der giver anledning til
særlige problemer, hvad angår adgang til og udveksling af oplysninger og følgerne
deraf. Her ses udelukkende på de rettighedsfrakendelser, der kan knyttes til en
straffedom. De kan idømmes udtrykkeligt i en straffesag eller følge automatisk af en
dom. De kan ligeledes idømmes i civile, administrative og disciplinære sager, der
følger af en straffedom. På grund af disse forskelligheder er der ikke altid
oplysninger om rettighedsfrakendelser i de nationale strafferegistre, og der oplyses
kun meget tilfældigt derom. Når der foreligger sådanne oplysninger, er de ikke altid
brugelige, da den manglende harmonisering er en reel hindring for gensidig
anerkendelse. Kommissionen vil i 2005 udarbejde en meddelelse om dette emne. En
tilgang baseret på den strafferetlige overtrædelses art vil være hensigtsmæssig.
Belgien fremlagde allerede i 2004 et initiativ om gensidig anerkendelse af
14.
15.
2.3.
16.
4
KOM (2004) 664 endelig.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
148580_0007.png
rettighedsfrakendelser vedrørende retten til at arbejde med børn gældende for
personer, der er idømt straffedomme for pædofili, hvilket er et første skridt på dette
område.
3.
17.
FORBEDRING AF INFORMATIONSUDVEKSLINGEN GENNEM INDFØRELSE AF ET EDB
-
BASERET SYSTEM
Formål:
Alle systemer til udveksling af oplysninger om straffedomme skal tage sigte
på at give slutbrugeren mulighed for via det nationale strafferegister hurtigst muligt,
elektronisk og sikkert at få adgang til udtømmende og let forståelige oplysninger om
de straffedomme, som en person er idømt i EU.
Mulige løsninger
Programmet om gensidig anerkendelse foreslog (i foranstaltning 4) tre muligheder,
der kunne forbedre udvekslingen af oplysninger om straffedomme mellem
medlemsstaterne: (i) lettelse af den bilaterale udveksling af oplysninger, (ii)
oprettelse af et netværk af nationale registre og (iii) oprettelse af et egentligt centralt
europæisk strafferegister.
De to første løsningsmodeller har den fordel, at de holder oplysningerne på nationalt
niveau, overholder den nationale lovgivnings regler for forvaltning af og adgang til
sådanne følsomme oplysninger og undgår dobbeltregistrering. De har derimod tre
store ulemper:
– for at få udtømmende oplysninger om de idømte straffedomme er det nødvendigt
systematisk at slå op i alle nationale registre, hvilket vil medføre en betydelig
stigning i antallet af opslag i de nationale systemer
– de forudsætter 25 x 24 = 600 muligheder for udveksling eller oprettelse af en
sådan adgangskapacitet fra forskellige arkitekturer
– de giver ikke mulighed for at give de anmodende myndigheder forståelige og
umiddelbart anvendelige oplysninger.
3.1.
18.
19.
20.
Den tredje løsning kan afhjælpe disse vanskeligheder og er baseret på oprettelse af et
standardformat for udveksling, hvor oplysninger lagres på centralt niveau. Denne
løsning er imidlertid ude af proportioner i forhold til de opstillede mål. Den ville
indebære, at oplysningerne i de nationale registre også blev registreret på europæisk
niveau. Den ville ligeledes kræve, at der blev oprettet et ad hoc-system til
vedligeholdelse og adgang, og at der blev fastsat retsregler for disse oplysninger.
Den foreslåede løsning
For inden for en rimelig frist at sikre indførelse af en effektiv mekanisme til
udveksling af oplysninger om straffedomme bør man overveje en "blandet" løsning,
dvs. en kombination af et europæisk centralt strafferegister og et netværk af nationale
registre. Løsningen skal afhjælpe de tre største problemer, der er nævnt ovenfor.
Oprettelsen skal ske i to faser:
3.2.
21.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
– i den første fase indføres der et system til identifikation af de medlemsstater, i
hvilke en person har tidligere straffedomme, og af den tekniske og elektroniske
infrastruktur, der giver mulighed for en hurtig og sikker udveksling af oplysninger
om straffedomme
– i den anden fase udarbejdes "et standardiseret europæisk format" til udveksling,
der giver slutbrugeren mulighed for at få forståelige og brugelige oplysninger.
22.
Den første fase
skal give mulighed for hurtigt at identificere den eller de
medlemsstater, i hvilke den pågældende person allerede er blevet dømt. Når man i
dag ønsker oplysninger om en persons tidligere straffedomme, sker det ved at udbede
sig oplysninger fra strafferegistret i den stat, hvor personen har sit statsborgerskab,
men som nævnt er resultaterne ikke særlig troværdige.
Der oprettes et
europæisk register over domfældte personer.
Dette register vil
udelukkende indeholde oplysninger, der giver mulighed for at identificere personen
(efternavn, fornavn, fødselssted og –dato, nationalitet osv.) og den medlemsstat, i
hvilken personen er dømt, bortset fra oplysninger om dommens indhold og form,
samtidig med at den nationale lovgivning og de europæiske regler om beskyttelse af
privatlivets fred overholdes. Ved opslag i registret vil en medlemsstat straks få
oplysninger om, i hvilken anden medlemsstat den pågældende person allerede er
dømt, og der vil kunne fås oplysninger ved at henvende sig direkte til denne stat (se
skema i bilag 2).
Oprettelsen af et sådant register betyder også, at der på EU-niveau skal vedtages en
fælles definition af begrebet straffedom. Afhængig af hvilken medlemsstat der er tale
om, kan strafferegistrene omfatte en række afgørelser, herunder af proceduremæssig
art, der er truffet i den fase, der går forud for processen (se punkt 6 ovenfor). Af
hensyn til kvaliteten af de udvekslede oplysninger og troværdigheden af det register,
der foreslås oprettet, skal der nås enighed om, hvilke afgørelser der skal medføre, at
en person opføres i registret. I forbindelse med forslaget til afgørelse om udveksling
af oplysninger fra strafferegistre foreslog Kommissionen en definition af begrebet
straffedom. Denne definition, der er restriktiv og kun dækker domstolenes endelige
afgørelser
om
skyldsspørgsmål
og
visse
blandede
afgørelser
(administrative/strafferetlige), der normalt er omfattet af det retlige samarbejde,
kunne anvendes.
Systemet
skal fungere mellem de nationale centrale myndigheder.
Disse skal hver
især i overensstemmelse med national lovgivning sikre, at myndigheden eller den
anmodende person kan få adgang til de ønskede oplysninger og efterfølgende give et
fuldstændigt svar, der bl.a. – ud over de oplysninger der findes på nationalt niveau –
omfatter alle de oplysninger, der findes på europæisk niveau.
Teknisk set svarer denne løsning til de kendte og afprøvede mekanismer i andre
europæiske informationssystemer, som f.eks. SIS eller Eurodac. Den eksisterende
infrastruktur inden for rammerne af disse to systemer kunne i øvrigt genbruges,
hvilket ville give betydelige stordriftsfordele, samtidig med at systemerne forbliver
fuldstændig autonome, da anvendelsen af infrastrukturen ikke medfører deling af
data.
23.
24.
25.
26.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
27.
Dette forslag omfatter også indførelse af den tekniske infrastruktur, der er nødvendig
for en sikker og hurtig udveksling mellem nationale registre. Allerede fra den første
fase skal anmodninger og svar udveksles hurtigt og sikkert mellem de nationale
myndigheder ad elektronisk vej (elektronisk oversendelse af scannede dokumenter).
Indførelse af ovennævnte system vil gøre det muligt at løse en del af de nuværende
vanskeligheder, men ikke at få umiddelbart forståelige og brugelige oplysninger, da
de udvekslede oplysninger ikke er standardiserede.
Det vil være formålet med den
anden fase,
der skal gøre det muligt yderligere at
fremme udvekslingen af oplysninger. De oplysninger, der på nuværende tidspunkt
opføres i de nationale registre, er meget forskelligartede. Indførelse af et edb-baseret
system til udveksling af oplysninger kræver, at der fastsættes et "standardiseret
europæisk format", som alle medlemsstaterne anerkender, og som giver mulighed for
at oversende oplysninger, der nemt kan oversættes og forstås af alle parter.
Dette format skal f.eks. gøre det muligt at registrere
– oplysninger om den person, som afgørelsen vedrører (efternavn, fornavn,
fødselssted og –dato, eventuelt pseudonym, køn, nationalitet, retlig form,
hjemsted for juridiske personer …)
– oplysninger om afgørelsens form (dato og sted, navn og myndighed, der har
truffet afgørelsen, type afgørelse: endelig dom, offentlig anklagers afgørelse, som
ikke kan appelleres …)
– oplysninger om de forhold, der har givet anledning til afgørelsen (dato, sted, art,
retlig betegnelse, retsgrundlag …)
– oplysninger om afgørelsens indhold (foranstaltning, straffedom, eventuelle
accessoriske
sanktioner,
sikkerhedsforanstaltninger,
straffens
eller
foranstaltningens varighed, efterfølgende afgørelser, der påvirker fuldbyrdelsen af
dommen, eventuel rettighedsfrakendelse…).
28.
29.
30.
31.
For at lette oversendelsen af oplysninger skal alle oplysninger defineres præcist og
om muligt standardiseres for at lette oversættelsen. Når der er indført et
"standardiseret europæisk format", vil den anmodende myndighed hurtigt modtage
oplysninger på dens eget sprog. For at løse de vanskeligheder, der opstår som følge
af de forskellige juridiske betegnelser, kunne mekanismen også indeholde en
"ordbog", der forklarer de forskellige anvendte betegnelser. Selv om en sådan
mekanisme ikke løser vanskelighederne som følge af de forskellige juridiske
betegnelser, vil den i det mindste give en større åbenhed og sikre en acceptabel
gensidig forståelse for slutbrugerne.
Arbejdsprogram
Når der er foretaget en første teknisk forundersøgelse, vil Kommissionen i foråret
2005 fremlægge et forslag til afgørelse om indførelse af en europæisk edb-baseret
mekanisme til udveksling af oplysninger om straffedomme, der svarer til ovennævnte
første fase. I 2005 vil der også som forberedelse til projektets anden fase blive
foretaget en forundersøgelse af forholdene omkring et "standardiseret europæisk
3.3.
32.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
148580_0010.png
format", der både vedrører de juridiske og tekniske aspekter. Første fase vil kunne
påbegyndes fra 2006.
4.
33.
A
NVENDELSE
AF OPLYSNINGER OM STRAFFEDOMME
MEDLEMSSTATER I
D
EN
E
UROPÆISKE
U
NION
IDØMT
I
ANDRE
En bedre udveksling af oplysninger om straffedomme har kun mening, hvis
oplysningerne kan bruges. En straffedom kan indvirke på de øvrige medlemsstaters
retsorden på forskellig vis.
En af de første virkninger er et forbud mod retsforfølgning for samme
lovovertrædelse i en anden medlemsstat (non bis in idem). Dette princip bekræftes af
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og er tæt knyttet til
spørgsmålet om domstolskompetence. Dette emne vil blive behandlet i en grønbog i
første halvår af 2005. Det skal imidlertid bemærkes, at den planlagte mekanisme til
udveksling af oplysninger om straffedomme ikke er tilstrækkelig til at sikre en
effektiv informationsudveksling i relation til non bis in idem. Faktisk bliver
afgørelser, der ikke fører til domfældelse (frifindelse eller tiltalefrafald), oftest ikke
registreret i de nationale strafferegistre, men der skal tages højde for dem i
forbindelse med non bis in idem.
En domfældelse i en medlemsstat kan også få følger i en anden medlemsstat, når
sidstnævnte skal fuldbyrde den. Der er tale om en vanskelig problematik, hvor
spørgsmålet om oplysninger om domfældelsen er sekundært, da fuldbyrdelsen af en
dom kræver en aktiv indsats enten fra domslandet eller fuldbyrdelseslandet (f.eks. for
at afvise at fuldbyrde en europæisk arrestordre). Disse spørgsmål skal behandles
særskilt. Østrig har netop taget et initiativ på dette område.
Denne hvidbog omhandler således udelukkende overvejelser om, hvordan man skal
behandle oplysninger, der udveksles inden for rammerne af ovennævnte mekanisme,
i forbindelse med en ny retsforfølgning i en anden medlemsstat på grund af andre
forhold.
Konventionen fra 1959 nævner intet om de retlige følger af udenlandske
straffedomme. Konventionen af 28. maj 1970 om straffedommes internationale
retsvirkning5 indeholder bestemmelser i den henseende, men den er kun ratificeret af
ganske få medlemsstater. På EU-niveau behandles gentagelsestilfælde6 kun i en
eneste tekst vedrørende beskyttelse af euroen.
På nuværende tidspunkt er muligheden for at lade udenlandske domfældelser få
retskraft overladt til de nationale lovgivninger. Muligheden er ofte begrænset.
I en national sammenhæng kan følgerne af tidligere straffedomme være
forskelligartede. De kan have indflydelse på:
– retsreglerne vedrørende selve retsforfølgningen (proceduretype, regler for
varetægtsfængsling f.eks.)
34.
35.
36.
37.
38.
39.
5
6
Europæiske traktater nr. 70. Denne konvention var pr. 19. oktober 2004 ratificeret af 9 medlemsstater.
EFT L 329 af 14.12.2001, s. 3.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
– valg af procedure (f.eks. valg af kompetent domstol), bestemmelse af
overtrædelsen og valg af straf (f.eks. er det umuligt at idømme en allerede dømt
person en betinget dom)
– fuldbyrdelse af dommen (prøveløsladelse eller tilpasning af strafafsoningen kan
finde sted på forskellig vis for allerede domfældte personer) og mulighed for
"sammenlægning" af straffe.
40.
Ifølge medlemsstaterne er følgerne af tidligere straffedomme reguleret ved lov eller
overladt til domstolens skøn. I begge tilfælde er muligheden for at tage højde for
straffedomme idømt i andre medlemsstater ofte begrænset. For at løse dette problem
vil Kommissionen fremlægge et forslag til rammeafgørelse om hensyntagen til
endelige afgørelser i straffesager, der vil give mulighed for at nå målene i
foranstaltning nr. 2 i programmet om gensidig anerkendelse.
DA
10
DA