PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 48
Offentligt

merne af Folketingets Europaudvalg

stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

8. marts 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets notat vedrørende

revideret forslag af februar 2003 til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og

fremmedhad.

Kommissionens oprindelige forslag af 28. november 2001 blev tillige med et grundnotat over-

sendt til Folketingets Europaudvalg den 12. februar 2002.

Materialet er ligeledes oversendt til Folketingets Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kære udenrigsminister

Vedlagt sender jeg det seneste reviderede forslag fra februar 2003 til rammeafgørelse om bekæmpelse af

racisme og fremmedhad samt et nyt notat om forslaget, idet jeg skal anmode om, at materialet oversen-

des til Folketingets Europaudvalg.

Materialet vil ligeledes blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Med venlig hilsen

Lene Espersen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT

vedrørende revideret forslag af februar 2003 til Rådets rammeafgørelse om

bekæmpelse af racisme og fremmedhad

Resumé

Forslaget til rammeafgørelse om racisme og fremmedhad har – ifølge Kommis-

sionen – navnlig til formål at sikre, at racisme og fremmedhad i alle medlems-

stater kan straffes med sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til

overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Fælles strafferetlige definitioner

og straffe har endvidere til formål at lette det retlige samarbejde og den gensidi-

ge retshjælp i straffesager. Forslaget indebærer ikke, at medlemsstaterne skal

træffe foranstaltninger, der strider mod deres forfatningsmæssige bestemmelser

og grundlæggende principper om foreningsfrihed, pressefrihed og frihed til at

udtrykke sig i andre medier. Forslaget vurderes ikke at give anledning til over-

vejelser i forhold til nærhedsprincippet. Forslaget vurderes i sin nuværende ud-

formning at have lovgivningsmæssige konsekvenser, hvorimod det ikke vurderes

at have statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-

degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side

er man overordnet set positiv over for forslaget.

Baggrund

Rådet vedtog den 15. juli 1996 som led i en intensiveret indsats på området en fæl-

les aktion om bekæmpelse af racisme og fremmedhad.

På Det Europæiske Råds møde i Wien i december måned 1998 godkendte stats- og

regeringscheferne en handlingsplan for gennemførelsen af Amsterdam-traktatens

bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Det fremgår af pkt. 51 i handlingsplanen, at en række lovovertrædelser, herunder

racisme og fremmedhad, bedst bekæmpes ved fælles EU-tiltag. Tilsvarende lægges

der i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15.- 16. okto-

ber 1999 op til en styrket indsats mod racisme og fremmedhad

På denne baggrund har Kommissionen den 28. november 2001 fremsat et forslag

til en rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad (KOM(2001)

664).

Forslaget til rammeafgørelse tager udgangspunkt i den fælles aktion af 15. juli 1996,

men går på en række punkter videre. Forslaget til rammeafgørelse indeholder såle-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

des bl.a. visse minimumskrav til medlemsstaternes sanktioner på området samt be-

stemmelser om medlemsstaternes straffemyndighed.

På rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 28.-29. november

2002 og den 27.-28. februar 2003 drøftede Rådet en række udestående

spørgsmål vedrørende forslaget til rammeafgørelse. Sagen har efterføl-

gende været sat i bero i næsten 2 år, da der ikke har været udsigt til en

løsning på de udestående spørgsmål, som kunne forventes at få den

fornødne støtte fra alle medlemslande.

På foranledning af det luxembourgske formandskab blev sagen imidlertid på ny

forelagt Rådet (retlige og indre anliggender) på et møde den 24. februar 2005. På

mødet blev det besluttet at genoptage forhandlingerne om rammeafgørelsen med

udgangspunkt i det senest foreliggende forslag til rammeafgørelse fra februar 2003.

Kommissionens oprindelige forslag er på baggrund af de hidtidige drøftelser i råds-

regi ændret på en række punkter. Gennemgangen nedenfor er baseret på det senest

foreliggende udkast til rammeafgørelse fra februar 2003 bortset fra gengivelsen af

de tidligere modtagne høringssvar (pkt. 5), der relaterer sig til det oprindelige forslag

fra Kommissionen.

Indhold

Retsgrundlaget for forslaget til rammeafgørelse er artikel 29, artikel 31, litra e), og

artikel 34, stk. 2, litra b), i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

Forslaget til rammeafgørelse om racisme og fremmedhad har – ifølge Kommissio-

nen – bl.a. til formål at sikre, at racisme og fremmedhad i alle medlemsstater kan

straffes med sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og

har afskrækkende virkning. Fælles strafferetlige definitioner og straffe har endvidere

til formål at lette det retlige samarbejde og den gensidige retshjælp i straffesager.

Medlemsstaterne forpligtes efter artikel 1 til at kriminalisere følgende forsætlige

handlinger:

offentlig tilskyndelse til forskelsbehandling, vold eller had rettet mod en

gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under

henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprin-

delse,

de i litra a) nævnte handlinger ved offentlig udbredelse eller udsendelse af

skrifter, billeder eller andet materiale,

offentligt forsvar for, benægtelse af eller bagatellisering af folkedrab, forbry-

delser mod menneskeheden og krigsforbrydelser som defineret i artikel 6, 7 og

8 i statutten for Den Internationale Straffedomstol rettet mod en gruppe af per-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

soner eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til

race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprindelse, og

offentlig benægtelse eller bagatellisering af de forbrydelser, der er defineret i

artikel 6 i Charteret for Den Internationale Krigsforbryderdomstol, og som er

knyttet som bilag til London-aftalen af 8. april 1945 (”holocaust denial”) rettet

mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret

under henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk

oprindelse.

Efter artikel 2 skal medlemsstaterne sikre, at medvirken til de i artikel 1 opregnede

handlinger er strafbart.

Artikel 3, stk. 1, indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre, at de

lovovertrædelser, der er opregnet i artikel 1 og 2, straffes med sanktioner, der er

effektive, proportionale og har afskrækkende virkning. Medlemsstaterne forpligtes

endvidere efter artikel 3, stk. 2, til at sikre, at der for de lovovertrædelser, der er

opregnet i artikel 1, som minimum fastsættes en strafferamme på fængsel mellem 1

og 3 år.

Det følger af artikel 4, at medlemsstaterne skal sikre, at racistiske eller fremmed-

fjendske motiver betragtes som skærpende omstændigheder, eller at sådanne moti-

ver alternativt tages i betragtning af domstolene ved strafudmålingen for andre lov-

overtrædelser end de, der er omfattet af rammeafgørelsen.

Artikel 5 indeholder nærmere regler for juridiske personers strafansvar. Bestemmel-

sen forpligter medlemsstaterne til at sikre, at juridiske personer kan gøres ansvarlige

med hensyn til de handlinger, der er beskrevet i rammeafgørelsen, i det omfang

handlingerne er begået for at skaffe den juridiske person vinding og er begået af en

person, der handler enten individuelt eller som medlem af et organ under den juri-

diske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person, baseret

på beføjelser til at repræsentere den juridiske person, til at træffe beslutninger på

den juridiske persons vegne, eller til at udøve intern kontrol.

Endvidere forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at juridiske personer også kan

straffes i tilfælde, hvor utilstrækkelig kontrol eller tilsyn fra den juridiske persons

side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons myn-

dighed, at begå de nævnte lovovertrædelser.

Bestemmelsen fastslår i stk. 3, at juridiske personers ansvar ikke udelukker straffe-

retlig forfølgning af fysiske personer, der begår en overtrædelse omfattet af ramme-

afgørelsen.

Det følger af stk. 4, at en ”juridisk person” defineres i overensstemmelse med nati-

onal ret, idet stater og andre offentlige organer under udøvelse af offentligretlige

beføjelser samt offentlige internationale organisationer dog ikke er omfattet.

Ifølge artikel 6 er medlemslandene forpligtede til at sikre, at der over for juridiske

personer kan iværksættes sanktioner, der er effektive, proportionale og har afskræk-

kende virkning. I tilfælde, hvor ansvaret er baseret på artikel 5, stk. 1, skal sankti-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

onsmuligheden omfatte bøder. Herudover kan også andre sanktioner, som f.eks.

udelukkelse fra offentlige ydelser og tilskud, forbud mod at udøve kommerciel virk-

somhed, anbringelse under retsligt tilsyn og likvidation efter retskendelse, være om-

fattet.

I artikel 7 fastslås det, at rammeafgørelsen ikke indebærer, at medlemsstaterne skal

træffe foranstaltninger, der strider mod deres forfatningsmæssige bestemmelser og

grundlæggende principper om foreningsfrihed, pressefrihed og frihed til at udtrykke

sig i andre medier eller regler om pressens rettigheder og ansvar samt om de proce-

duremæssige garantier herfor, når disse regler vedrører fastlæggelse eller begræns-

ning af ansvar.

Ifølge artikel 8 kan medlemsstaterne udelukke strafansvar for adfærd omfattet af:

Artikel 1, når adfærden er rettet mod en gruppe af personer eller et medlem

af en sådan gruppe defineret under henvisning til religion, og dette ikke er et

påskud for at rette handlinger mod en gruppe af personer eller et medlem af en

sådan gruppe defineret under henvisning til race, hudfarve, herkomst eller nati-

onal eller etnisk oprindelse.

Artikel 1, litra a), når adfærden vedrører forskelsbehandling, og adfærden

ikke udvises på en måde, der kan tilskynde til vold eller had rettet mod en grup-

pe af personer eller et medlem af en sådan gruppe omfattet af artikel 1.

Artikel 1, litra c) og d), når adfærden ikke udvises på en måde, der kan til-

skynde til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en

sådan gruppe omfattet af artikel 1.

d) Artikel 1, hvis adfærden ikke er truende, nedværdigende eller forhånende.

Herudover indeholder artikel 8, stk. 2, en bestemmelse om, at Rådet inden 2 år

efter rammeafgørelsens implementeringsfrist skal revurdere artikel 8 med hen-

blik på at overveje, om stk. 1, litra a), b) og c) skal opretholdes.

Endelig regulerer artikel 8, stk. 3, i hvilke situationer gensidig retshjælp for så

vidt angår adfærd, som efter stk. 1, er udelukket for strafansvar, kan afvises un-

der henvisning til kravet om dobbelt strafbarhed (dvs. kravet om, at det forhold,

som sagen vedrører, skal være strafbart i både det anmodende og det anmodede

land). Det følger således af forslaget til artikel 8, stk. 3, at en medlemsstat – hvor

det i øvrigt er muligt i henhold til gældende retlige instrumenter om gensidig

retshjælp i straffesager at afvise at yde gensidig retshjælp under henvisning til

princippet om dobbelt strafbarhed – alene må anvende denne afvisningsgrund i

forbindelse med de former for adfærd, som den har udelukket for strafansvar

efter stk. 1, hvis den pågældende lovovertrædelse enten for en betydelig dels

vedkommende er begået på medlemsstatens territorium eller et område, der lige-

stilles hermed, eller er begået uden for den anmodende stats territorium, og den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anmodede stats lovgivning ikke hjemler adgang til retsforfølgning for tilsvaren-

de lovovertrædelser, når de er begået uden for dens område.

Artikel 9 forpligter medlemsstaterne til at sikre, at efterforskning eller retsforfølg-

ning af handlinger omfattet af rammeafgørelsen ikke er betinget af anmeldelse fra

den forurettede, i det mindste i de groveste tilfælde, når lovovertrædelsen i øvrigt er

begået på den pågældende medlemsstats territorium.

Artikel 10 indeholder bestemmelser om straffemyndighed og forpligter bl.a. den

enkelte medlemsstat til at etablere straffemyndighed, når lovovertrædelsen er begået

helt eller delvist på medlemsstatens territorium. Herudover følger det af artikel 10,

at en medlemsstat kan vælge at lade sin straffemyndighed omfatte tilfælde, hvor

gerningsmanden er statsborger i den pågældende medlemsstat, eller hvor lovover-

trædelsen er begået til fordel for en juridisk person, der har sit hovedsæde på den

pågældende medlemsstats territorium.

Det fremgår endvidere af artikel 10, at hver medlemsstat skal sikre, at den har

straffemyndighed, når lovovertrædelsen begås via et informationssystem, såvel i

tilfælde, hvor gerningsmanden begår lovovertrædelsen, mens han opholder sig

på medlemsstatens territorium, som i tilfælde, hvor lovovertrædelsen vedrører

racistisk materiale, der er oplagret i et informationssystem på medlemsstatens

område.

Endelig fremgår det af artikel 10, at medlemsstater, der endnu ikke udleverer

egne statsborgere, skal have den fornødne straffemyndighed med hensyn til

overtrædelser, der er omfattet af rammeafgørelsen, og som begås af egne stats-

borgere uden for eget territorium.

Artikel 11 vedrører gennemførelsen af rammeafgørelsen i national ret, I stk. 1, fast-

sættes datoen for, hvornår medlemsstaterne senest skal have gennemført de nød-

vendige nationale foranstaltninger i anledning af rammeafgørelsen. I lighed med

andre rammeafgørelser skal medlemslandene efter stk. 2, foretage en afrapportering

over for Rådets Generalsekretariat og Kommissionen om, hvorledes rammeafgørel-

sen er gennemført i national ret. Kommissionen udarbejdet herefter en skriftlig

rapport og på baggrund af denne vurderer Rådet, om medlemslandene har truffet

de nødvendige foranstaltninger.

Efter artikel 12 ophæves den fælles aktion af 15. juli 1996.

Artikel 13 fastslår, at rammeafgørelsen gælder for Gibraltar.

Rammeafgørelsen træder efter artikel 14 i kraft på dagen for offentliggørelsen i EF-

Tidende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

3.1. Materielle bestemmelser

Straffelovens kapitel 27 (§§ 263-275) indeholder bestemmelser om freds- og ære-

krænkelser.

Efter straffeloven § 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med forsæt til

udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvil-

ken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race,

hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, med bøde

eller fængsel indtil 2 år. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt

skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf.

stk. 2.

Bestemmelsen i straffelovens § 266 b, stk. 1, blev indsat i straffeloven ved lov nr. 87

af 15. marts 1939. Bestemmelsen fik – bortset fra tilføjelsen af ordene ”seksuelle

orientering” ved lov nr. 357 af 3. juni 1987 – sin nuværende formulering ved lov nr.

288 af 9. juni 1971. Lovændringen skulle gøre det muligt for Danmark at ratificere

FN’s konvention af 21. december 1965 om afskaffelse af enhver form for racedis-

krimination, jf. bekendtgørelse nr. 55 af 4. august 1972. Lovændringen byggede på

en betænkning (nr. 553/1969) om forbud mod racediskrimination.

Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 309 af 17. maj 1995, hvor stk. 2 om propa-

gandavirksomhed blev tilføjet. Af lovforslaget fremgår, at dette bl.a. skal ses på

baggrund af de stadig mere fremtrædende tendenser til intolerance, fremmedhad og

racisme både i Danmark og i udlandet, og at begivenheder i Danmark kan tages

som tegn på, at nynazister – især fra Tyskland – opfatter Danmark som et fristed,

hvorfra der kan udbredes litteratur m.v. med nazistiske og racistiske ytringer.

Det anføres i forslaget, at det navnlig for at imødegå, at Danmark bliver et fristed

for udbredelse af nazistisk og racistisk propaganda, foreslås, at bøde udgår af straf-

ferammen, hvis forholdet har karakter af propagandavirksomhed. Det anføres vide-

re, at selv om den foreslåede § 266 b, stk. 2, således er begrundet i ønsket om en

strengere reaktion over for grovere former for racistiske udtalelser eller meddelel-

ser, er den ikke begrænset hertil. Bestemmelsen finder under tilsvarende omstæn-

digheder også anvendelse over for de øvrige ytringer, der omfattes af § 266 b (for-

hånelse m.v. på grund af religiøs overbevisning eller seksuel orientering).

Endelig anføres i lovforslaget, at den foreslåede bestemmelse i § 266 b, stk. 2, sup-

plerer de almindelige strafudmålingsregler, navnlig straffelovens § 80. Når forholdet

har karakter af propagandavirksomhed, følger det af stk. 2, at der alene kan idøm-

mes frihedsstraf, medmindre andet undtagelsesvis følger af almindelige strafudmå-

lingsregler.

Senest er § 266 b, stk. 2, ændret ved lov nr. 218 af 31. marts 2004, hvor ordet ”sær-

ligt” blev indsat foran ”skærpende omstændighed” dog uden at tilsigte ændringer i

udmålingsniveauet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I den ovennævnte betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination

anføres, at udtalelser rettet mod en enkeltperson må bedømmes i henhold til straf-

felovens almindelige regler om freds- og ærekrænkelser, hvis sådanne udtalelser ikke

kan ses som udtryk for forhånelse eller forfølgelse af den gruppe, til hvilken den

pågældende hører.

Det fremgår i den forbindelse af straffelovens § 267, at den, som krænker en an-

dens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede

sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres

agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

3.2. Medvirken

Efter straffelovens § 23 udvides den for en lovovertrædelse givne straffebestem-

melse til at omfatte alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gernin-

gen.

3.3. Sanktionsfastsættelse

Spørgsmålet om straffastsættelse inden for en bestemmelses foreskrevne straffe-

ramme er reguleret i straffelovens §§ 80-82. Bestemmelserne, der blev indsat ved

lov nr. 218 af 31. marts 2004, har afløst den tidligere bestemmelse i straffelovens §

80 og lovfæster i øvrigt en række hensyn, som i almindelighed indgår ved straffast-

sættelsen i retspraksis. Det følger således af bemærkningerne til lovforslaget, at der

ikke med de nye bestemmelser er tilsigtet en ændring af udmålingspraksis.

§ 80 angiver de generelle hensyn, som skal indgå ved straffastsættelsen. Det følger

af stk. 1, at der ved straffens fastsættelse under hensyntagen til ensartethed i retsan-

vendelsen skal lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om

gerningsmanden. Ved vurderingen af henholdsvis lovovertrædelsens grovhed og

oplysninger om gerningsmanden skal der bl.a. tages hensyn til den med lovovertræ-

delsen forbundne krænkelse og gerningsmandens bevæggrunde til denne, jf. stk. 2.

§§ 81-82 opregner i øvrigt de forhold, som i almindelighed skal indgå som hen-

holdsvis skærpende og formildende omstændigheder ved straffastsættelsen. Opreg-

ningen af henholdsvis skærpende og formildende omstændigheder er ikke udtøm-

mende, og der vil derfor kunne forekomme andre hensyn, som kan tillægges ek-

sempelvis skærpende betydning.

Efter § 81, nr. 6, skal det i almindelighed tillægges strafskærpende betydning, hvis

gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller

lignende. Det følger af bemærkningerne til bestemmelse, at den sigter på tilfælde,

hvor forbrydelsens motiv helt eller delvist kan tilskrives disse forhold. Fortolkning

af ordene ”etnisk oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende” skal ske med

udgangspunkt i straffelovens § 266 b. Bestemmelsen er ikke begrænset til bestemte

forbrydelsestyper eller tilfælde, hvor gerningsmandens motiv har været at true, for-

håne eller nedværdige en person eller gruppe af personer. Bestemmelsen vil efter

omstændighederne også kunne være anvendelig f.eks. på økonomisk kriminalitet,

der begås med henblik på at støtte en racistisk organisation, som gerningsmanden

er medlem af.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4. Strafansvar for juridiske personer

Der kan efter straffelovens § 306 pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-

ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel (§§ 25-27) for overtrædelser af straffe-

loven.

Det følger af straffelovens § 25, at juridiske personer kan straffes med bøde.

Endvidere følger det af straffelovens § 26, at strafansvar for selskaber m.v. omfatter

enhver juridisk person, herunder bl.a. statslige myndigheder med mindre andet er

bestemt. Statslige myndigheder kan dog alene straffes i anledning af overtrædelser,

der begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virk-

somhed udøvet af private, jf. straffelovens § 27, stk. 2. Myndigheders bødeansvar

omfatter således ikke handlinger, der må opfattes som led i myndighedsudøvelse.

Endelig følger det af straffelovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at strafansvar for en juridisk

person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der

kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridi-

ske person som sådan.

Uagtet det i bemærkningerne til lov nr. 474 af 12. juni 1996, der fastsatte reglerne

om strafansvar for juridiske personer i straffeloven, er forudsat, at virksomhedsan-

svaret som udgangspunkt er det primære, udelukker bestemmelserne ikke, at der

tillige rejses tiltale mod en eller flere fysiske personer. I Retsudvalgets betænkning

over lovforslaget afgivet den 7. maj 1996 (Folketingstidende 1995-96, Tillæg B, side

784) er det i øvrigt anført, at Retsudvalgets flertal har bemærket sig, at der ikke med

lovforslaget er tilsigtet en indskrænkning i den hidtidige praksis om, at såvel en virk-

somhed som en overordnet kan straffes.

Rigsadvokaten har ved meddelelse nr. 5/1999 fastsat nærmere retningslinier til an-

klagemyndigheden om valg af ansvarssubjekt i tilfælde, hvor anklagemyndigheden

finder at kunne gennemføre en straffesag mod en juridisk person og en eller flere

enkeltpersoner i anledning af samme forhold. Det fremgår heraf, at der som ud-

gangspunkt rejses tiltale mod den juridiske person som sådan, men at der tillige kan

være anledning til at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, bl.a. såfremt

den eller de pågældende har handlet forsætligt.

3.5. Straffemyndighed

Ifølge straffelovens § 6 hører under dansk straffemyndighed handlinger, som fore-

tages i den danske stat, på dansk fartøj, som befinder sig uden for nogen stats folke-

retligt anerkendte område, på dansk fartøj, som befinder sig på fremmed folkeretligt

anerkendt område, af personer, der hører til fartøjet eller som rejsende følger med

dette.

Efter straffelovens § 7 hører endvidere under dansk straffemyndighed handlinger,

som en person, der har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, har foreta-

get uden for denne, for så vidt handlingen er foretaget uden for folkeretligt aner-

kendt statsområde, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

end fængsel i 4 måneder eller for så vidt handlingen er foretaget inden for sådant

område, hvis den er strafbar også efter den dér gældende lovgivning.

Straffelovens § 8 indeholder en opregning af en række tilfælde, hvor handlinger

uden for den danske stat hører under dansk straffemyndighed, uanset hvor ger-

ningsmanden hører hjemme.

Efter straffelovens § 8, nr. 3, hører under dansk straffemyndighed handlinger fore-

taget uden for folkeretligt anerkendt statsområde, som krænker nogen, der har

dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, og handlinger af den pågældende

art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder.

Under dansk straffemyndighed hører efter § 8, nr. 5, endvidere handlinger uden for

den danske stat, uanset hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen er

omfattet af mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at

foretage retsforfølgning.

Endelig hører handlinger uden for den danske stat, uanset hvor gerningsmanden

hører hjemme, under dansk straffemyndighed efter § 8, nr. 6, når udlevering af sig-

tede til retsforfølgning i et andet land afslås, og handlingen, for så vidt den er fore-

taget inden for folkeretligt anerkendt statsområde, er strafbar efter den dér gælden-

de lovgivning og den efter dansk ret kan medføre højere straf end fængsel i 1 år.

I betænkning nr.1377/1999 om børnepornografi og IT-efterforskning behandles

bl.a. spørgsmålet om straffemyndighed, når der er tale om lovovertrædelser i form

af salg og udbredelse af børnepornografi begået ved hjælp af Internettet.

Ifølge betænkningen må udbredelse af børnepornografisk materiale via Internettet

utvivlsomt lokaliseres til det sted, hvor gerningsmanden opholder sig på det tids-

punkt, hvor den pågældende lægger materialet ind på en webserver, der er forbun-

det med Internettet. En person, der i Danmark lægger børnepornografi ud på en

webserver, vil således være undergivet dansk straffemyndighed efter straffelovens §

6, nr. 1, uanset om serveren befinder sig i udlandet, og uanset hvor i verden det

pågældende materiale er tilgængeligt.

En sådan handling må ifølge betænkningen imidlertid antages også at kunne lokali-

seres til den server, som materialet lægges ind på, og hvorfra den videre udbredelse

herefter sker. Lægger en person, der befinder sig i Tyskland, børnepornografi ind på

sin hjemmeside, der betjenes via en server i Danmark, er stedet, hvor handlingen

(dvs. udbredelsen) må anses for foretaget, ikke blot Tyskland, men også Danmark.

Forholdet er dermed undergivet dansk straffemyndighed i medfør af straffelovens §

6, nr. 1.

Ovenstående betragtninger må antages ligeledes at gælde for den situation, hvor en

person lægger materiale omfattet af straffelovens § 266 b ind på en webserver, der

er forbundet med Internettet.

Endelig fremgår det af straffelovens § 9, at i de tilfælde, hvor en handlings strafbar-

hed afhænger af eller påvirkes af en indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen tillige som foretaget dér, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at skulle ind-

træde.

3.6. Efterforskning og påtale

Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelse eller af egen

drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, der

forfølges af det offentlige er begået.

Det følger af straffelovens § 275, at lovovertrædelserne i straffelovens kapitel 27 om

freds- og æreskrænkelser er undergivet privat påtale. Dette gælder dog ikke dem,

der er nævnt i §§ 266, 266 a og 266 b. I de §§ 263-265 nævnte tilfælde kan offentlig

påtale endvidere ske, når den forurettede anmoder herom.

Påtalekompetencen for overtrædelse af straffelovens § 266 b er tillagt statsadvoka-

ten, jf. retsplejelovens § 719, stk. 2, nr. 2, og Rigsadvokatens meddelelse nr. 3/2002.

Ved samme meddelelse, jf. Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/1995 bestemmes det

imidlertid, at Rigsadvokaten skal underrettes om alle anmeldelser vedrørende over-

trædelse af straffelovens § 266 b, der afvises i medfør af retsplejelovens § 749, stk.

1, eller § 749, stk. 2, 1. pkt.

Det bestemmes endvidere, at alle sager, hvori der er rejst sigtelse for overtrædelse af

straffelovens § 266 b, gennem statsadvokaten skal forelægges for Rigsadvokaten

med indstilling om tiltalespørgsmålet. Hvis der rejses tiltale i sagen, skal politimeste-

ren underrette statsadvokaten og Rigsadvokaten om afgørelsen i sagen. Hvis der

sker helt eller delvis frifindelse, forelægges ankespørgsmålet gennem statsadvokaten

for Rigsadvokaten.

For så vidt angår sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b, der er omfattet af

medieansvarsloven, følger det af medieansvarslovens § 28, at afgørelse om tiltale-

rejsning træffes af Rigsadvokaten.

3.7. Gensidig retshjælp

Danmark har – med enkelte undtagelser – ikke gennemført særlig lovgivning om

gensidig retshjælp i straffesager. Der er således heller ikke fastsat særlige regler om,

på hvilke betingelser Danmark kan yde retshjælp i straffesager.

Danmark har imidlertid bl.a. tiltrådt den europæiske konvention af 20. april 1959

om gensidig retshjælp i straffesager (retshjælpskonventionen), og det følger af arti-

kel 1 i konventionen, at de kontraherende parter forpligter sig til i overensstemmel-

se med konventionens bestemmelser i videst muligt omfang at yde hinanden bi-

stand med henblik på retsforfølgning af forbrydelser.

Efter artikel 3 i konventionen skal den anmodede stat i overensstemmelse med na-

tional lovgivning efterkomme retsanmodninger, der vedrører en straffesag, og som

fremsættes af den begærende stats judicielle myndigheder med henblik på fremskaf-

felse af beviser eller udlevering af bevismateriale, akter eller dokumenter. Rets-

hjælpskonventionens artikel 3 omfatter ikke udtrykkeligt bistand til gennemførelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af telefonaflytning eller andre efterforskningsskridt, der ikke var aktuelle, da kon-

ventionen blev vedtaget i 1959. Det afhænger således af den nationale retsorden,

om anmodninger vedrørende sådanne efterforskningsskridt imødekommes, jf. her-

ved Justitsministeriets vejledning af 5. december 2001 om behandlingen af anmod-

ninger om gensidig retshjælp i straffesager (side 6).

Danmark har endvidere tiltrådt de tillægsprotokoller fra henholdsvis 1978 og 2001,

som retshjælpskonventionen er blevet suppleret med, samt Schengen-konventionen

fra 1990, som indeholder nærmere – og i forhold til retshjælpskonventionen – vide-

regående bestemmelser om gensidig retshjælp, jf. lov nr. 418 af 10. juni 1997.

Herudover har Danmark sammen med de øvrige nordiske lande (Finland, Island,

Norge og Sverige) indgået Den Nordiske Overenskomst af 26. april 1974 om gen-

sidig retshjælp. Den nordiske overenskomst supplerer retshjælpskonventionen for

så vidt angår fremsendelse af retsanmodninger, men overenskomsten regulerer ikke,

i hvilket omfang retsanmodninger om ransagning og beslaglæggelse mv. skal imø-

dekommes. Spørgsmål herom afgøres efter reglerne i Schengen-konventionens arti-

kel 51.

Udover retshjælpskonventionen og Schengen-konventionen har Danmark ratifice-

ret en række andre konventioner, der indeholder bestemmelser om gensidig rets-

hjælp i særlige typer straffesager.

Danmark har endelig tiltrådt EU-retshjælpskonventionen fra 2000, som indeholder

bestemmelser om formkrav og fremgangsmåde ved udførelse af anmodninger om

gensidig retshjælp samt materielle regler for anmodninger om visse særlige former

for gensidig retshjælp. EU-rets-hjælpskonventionen er gennemført ved lov nr. 258

af 8. maj 2002. EU-retshjælpskonventionen er dog endnu ikke trådt i kraft i Dan-

mark, idet en række EU-medlemsstaters ratifikation af konventionen mangler. Hvad

angår tillægsprotokollen (fra oktober 2001) til EU-retshjælpskonventionen, er den-

ne på nuværende tidspunkt ikke ratificeret af nogen af EU-medlemslandene.

Uagtet retsplejeloven ikke indeholder særlige bestemmelser om gennemførelse af

udenlandske retsanmodninger om fremskaffelse af bevismateriale, antages det med

støtte i retspraksis, at udenlandske begæringer om efterforskningsskridt i Danmark

kan imødekommes, uanset om fremsættelsen og behandlingen af retsanmodninger

er reguleret i en aftale, der finder anvendelse mellem Danmark og den anmodende

stat. De relevante efterforskningsskridt gennemføres i givet fald på grundlag af en

analog anvendelse af de relevante bestemmelser i retsplejeloven.

Dette indebærer bl.a., at en udenlandsk anmodning om iværksættelse af efterforsk-

ningsskridt i form af f.eks. ransagning, beslaglæggelse eller edition, vil kunne imø-

dekommes, hvis det pågældende efterforskningsskridt kan iværksættes i forbindelse

med en tilsvarende national strafferetlig efterforskning. Gennemførelse af uden-

landske retshjælpsanmodninger er endvidere be-tinget af, at det forhold, som efter-

forskningen vedrører, er strafbart efter dansk lovgivning (krav om dobbelt strafbar-

hed), og at forholdet er undergivet offentlig påtale. I visse tilfælde er det desuden en

forudsætning, at lovovertrædelsen kan medføre en nærmere angiven minimumsstraf

(strafferammekravet).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der gælder ikke efter de internationale konventioner en absolut pligt for det anmo-

dede land til at gennemføre en anmodning om retshjælp i form af fremskaffelse af

bevismateriale.

Retshjælpskonventionens artikel 2 (sammenholdt med tillægsprotokollen fra 1978,

artikel 2) indeholder således en række afslagsgrunde.

Den anmodede stat kan endvidere efter retshjælpskonventionens artikel 5 ved at

afgive en erklæring til Det Europæiske Råds generalsekretær i forbindelse med un-

dertegnelsen af konventionen eller ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltræ-

delsesdokument forbeholde sig, at retsanmodninger om ransagning eller beslaglæg-

gelse kun skal efterkommes, når den forbrydelse, som har givet anledning til rets-

anmodningen, er strafbar efter såvel den begærende som den anmodede stats lov-

givning (dobbelt strafbarhed) (litra a)), eller den forbrydelse, som har givet anled-

ning til retsanmodningen, kan medføre udlevering efter det anmodede lands lov-

givning (litra b)), eller at efterkommelsen af retsanmodningen er forenelig med den

anmodede stats lovgivning (litra c)).

Danmark har afgivet erklæring om, at en retsanmodning om ransagning eller be-

slaglæggelse vil kunne afslås, hvis betingelserne i artikel 5, litra a) og c), i retshjælps-

konventionen ikke er opfyldt i den konkrete sag. Danmark kan således bl.a. afslå at

gennemføre retsanmodninger om ransagning og beslaglæggelse under henvisning

til, at den forbrydelse, som har givet anledning til retsanmodningen, ikke er strafbar

i Danmark.

For så vidt angår anmodninger om retshjælp i henhold til Schengen-konventionen,

følger det af artikel 51, at de kontraherende parter ikke må stille andre betingelser

for efterkommelse af retsanmodninger om ransagning og beslaglæggelse end, at den

handling, der ligger til grund for retsanmodningen, efter begge kontraherende par-

ters lovgivning skal kunne straffes med frihedsstraf eller sikkerhedsforanstaltning af

en varighed på mindst 6 måneder, eller den skal efter den ene kontraherende parts

lovgivning kunne straffes tilsvarende og efter den anden kontraherende parts lov-

givning kunne afgøres som en overtrædelse af bestemmelser af administrative myn-

digheder, hvis afgørelse kan indankes for en domstol med kompetence i straffesa-

ger. Der kan endvidere stilles krav om, at efterkommelse af retsanmodningen skal

være forenelig med den anmodede stats lovgivning.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Efter straffelovens § 266 b (racisme-paragraffen) straffes den, der offentligt eller

med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden medde-

lelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund

af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle oriente-

ring, med bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved straffens udmåling skal det betragtes

som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propaganda-

virksomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 1 i udkastet til rammeafgørelse indeholder en opregning af en forholdsvis

bred række handlinger, som medlemsstaterne forpligtes til at kriminalisere. Her-

udover indeholder artikel 8 en række former for adfærd, som medlemsstaterne

kan udelukke fra strafansvar, hvis adfærden ikke udøves under bestemte forud-

sætninger.

Ifølge artikel 8, stk. 1, litra d), kan medlemsstaterne således udelukke strafansvar

for adfærd omfattet af artikel 1, hvis adfærden ikke er truende, nedværdigende

eller forhånende. Bestemmelsen fastsætter dermed en række kvalificerende om-

stændigheder, som medlemsstaterne kan vælge at lade være en forudsætning for

strafbar adfærd. Det er på denne baggrund vurderingen, at de i artikel 1 opregne-

de handlinger sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra d), i det foreliggende ud-

kast til rammeafgørelse må anses for omfattet af straffelovens § 266 b.

Det bemærkes i den forbindelse, at beskyttelsessubjektet, således som det er

formuleret i artikel 1 (… medlem af en sådan gruppe, der er defineret under hen-

visning til race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprindel-

se), antages at være omfattet af straffelovens § 266 b, idet denne bestemmelse

udover at beskytte persongrupper tillige omfatter udtalelser rettet mod enkeltper-

soner for så vidt udtalelsen kan ses som et udtryk for forhånelse eller forfølgelse

af den gruppe, til hvilken den pågældende hører, jf. forarbejderne til bestemmel-

sen.

Herudover opfylder straffelovens § 266 b forslagets strafferammekrav på fæng-

sel mellem 1 og 3 år.

For så vidt angår artikel 4 i udkastet til rammeafgørelse om racistiske og frem-

medfjendske motiver fremgår det af den generelle regel om straffastsættelse i

straffelovens § 80, at der ved straffens udmåling skal tages hensyn til lovover-

trædelsens grovhed, herunder bl.a. den med lovovertrædelsen forbundne

krænkelse, og til oplysninger om gerningsmandens person, herunder bl.a.

hans bevæggrunde til denne. Endvidere fremgår det af straffelovens § 81, nr.

6, at det i almindelighed tillægges strafskærpende betydning, hvis gerningen

har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lig-

nende. Racistiske eller fremmedfjendske motiver til en bestemt lovovertræ-

delse vil således også efter dansk ret kunne tillægges skærpende betydning

ved strafudmålingen. En gennemførelse af artikel 4 i dansk ret, således som

bestemmelsen er formuleret i det foreliggende udkast, skønnes derfor ikke at

nødvendiggøre lovændringer.

Rammeafgørelsens artikel 8, stk. 3, (om begrænset anvendelse af princippet om

dobbelt strafbarhed som afslagsgrund for retsanmodninger) vurderes der-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

imod at kræve lovændringer i sin nuværende udformning, idet bestemmelsen

indebærer, at den adgang Danmark nu har for at afslå retsanmodninger om

tvangsindgreb under henvisning til, at forholdet ikke ville være strafbart efter

dansk ret, begrænses.

De øvrige bestemmelser i det foreliggende forslag til rammeafgørelse, herunder det

foreliggende forslags bestemmelser om juridiske personer ansvar, iværksættelse af

retsforfølgning samt straffemyndighed skønnes ligeledes ikke at nødvendiggøre

lovændringer.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse ses ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Høring

5.1. Høring over Kommissionens oprindelige forslag af 28. november 2001

Kommissionens oprindelige forslag af 28. november 2001 har tillige med Justitsmi-

nisteriets grundnotat om det oprindelige forslag været sendt i høring hos Præsiden-

ten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Køben-

havns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense,

Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolssty-

relsen, Datatilsynet, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Politidirektøren i København,

Den danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Poli-

timestre i Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politifuldmægtig-

foreningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Amnesty International, Det

Danske Center for Menneskerettigheder, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Dokumen-

tations- og Rådgivningscenter for Racediskrimination samt Rådet for Etniske mino-

riteter.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar, der således knytter sig til det oprindeli-

ge forslag til rammeafgørelse, fra Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigspolitichefen, Rigsadvoka-

ten, Politidirektøren i København, Den danske Dommerforening, Landsforeningen

af beskikkede advokater, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Det Danske

Center for Menneskerettigheder og Nævnet for Etnisk Ligestilling.

Domstolsstyrelsen, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politiforbundet i

Danmark og Præsidenten for Vestre Landsret har tilkendegivet, at man ikke har

bemærkninger til forslaget.

Den Danske Dommerforening bemærker, at en gennemførelse af forslaget vil inde-

bære, at Danmark skal ændre straffelovgivningen, herunder kriminalisere forhold,

der ikke tidligere har været kriminaliseret og indføre sanktioner, der er ukendte i

Danmark, og som synes at ligge fjernt fra dansk retstradition. Den Danske Dom-

merforening finder det i den forbindelse betydningsfuldt, at forslaget med henblik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på at begrænse risikoen for fortolkningstvivl i eventuel ny lovgivning søger at an-

vende en terminologi, der allerede er kendt i dansk straffelovgivning.

Datatilsynet anfører, at forslaget ikke giver anledning til databeskyttelsesretlige

betænkeligheder.

Præsidenten for Københavns Byret tilslutter sig Den Danske Dommerforenings

bemærkninger.

Rigsadvokaten bemærker i relation til artikel 2, at spørgsmål om jurisdiktionskom-

petence bør reguleres i artikel 12.

For så vidt angår artikel 3 finder Rigsadvokaten ikke, at definitionen af racisme og

fremmedhad er formuleret på en dækkende og hensigtsmæssig måde. Rigsadvoka-

ten peger i den forbindelse på, at definitionen i stedet bør tage udgangspunkt i lig-

nende definitioner, som for eksempel findes i udkastet til tillægsprotokollen til Eu-

roparådets Konvention om IT-kriminalitet og FN-konventionen om afskaffelse af

alle former for racediskrimination.

For så vidt angår artikel 4 er Rigsadvokaten af den opfattelse, at bestemmelsen er

formuleret således, at det ikke klart fremgår, hvilken adfærd medlemsstaterne skal

kriminalisere. Rigsadvokaten anfører, at kriminaliseringsforpligtelsen bør formuleres

meget præcist, da formuleringerne skal danne grundlag for fastlæggelse af gernings-

indhold i straffebestemmelser. Rigsadvokaten anfører endvidere, at forpligtelserne

bør formuleres således, at det er muligt i retsanvendelsen at tage fornødent hensyn

til informations- og ytringsfriheden og andre grundlæggende rettigheder, ligesom

nødvendigheden og berettigelsen af at inddrage disse hensyn i retsanvendelsen efter

Rigsadvokatens opfattelse bør fremgå af rammeafgørelsen. Endelig er Rigsadvoka-

ten enig i, at en gennemførelse af artikel 4 vil nødvendiggøre lovændringer.

I relation til artikel 6 finder Rigsadvokaten ikke en detaljeret regulering af de sankti-

oner, der skal kunne idømmes, hensigtsmæssig. Efter Rigsadvokatens opfattelse bør

rammeafgørelsen alene indeholde minimumskrav til, hvilke sanktioner der skal fast-

sættes.

For så vidt angår artikel 9 om juridiske personers ansvar, anfører Rigsadvokaten, at

bestemmelsen efter Rigsadvokatens opfattelse vil nødvendiggøre lovændringer, idet

juridiske personer i medfør af straffelovens § 306 alene ifalder ansvar for overtræ-

delser af straffeloven, i det omfang lovovertrædelsen er sket for at skaffe den juridi-

ske person vinding.

Politidirektøren i København anfører i relation til artikel 4, litra e), at det bør præci-

seres i hvilket omfang journalister og redaktører kan drages til ansvar for de i be-

stemmelsen opregnede handlinger.

Rigspolitichefen oplyser, at Rigspolitichefens indberetningsordning vedrørende

kriminelle forhold og hændelser, der kan have racistisk baggrund, ved rundskrivelse

af 18. december 2001 er ændret på flere måder. Indberetningsordningens beskrivel-

se af kravene til de omfattede kriminelle forholds baggrund er herefter i overens-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stemmelse med definitionen af racisme og fremmedhad i rammeafgørelsens artikel

For så vidt angår artikel 15 vedrørende udveksling af oplysninger finder Rigspoliti-

chefen rækkevidden uklar.

Nævnet for Etnisk Ligestilling støtter det overordnede formål med rammeafgørel-

sen, idet Nævnet blandt andet henviser til, at udviklingen inden for IT-området har

gjort det muligt at udsprede racisme og fremmedhad over landegrænserne.

Nævnet for Etnisk Ligestilling finder det endvidere positivt, at benægtelse af holo-

caust og medvirken til en racistisk eller fremmedfjendsk organisations kriminelle

virksomhed vil skulle kriminaliseres.

Det Danske Center for Menneskerettigheder finder det positivt, at Rådet tager

skridt til at vedtage en rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad.

Centret anfører, at disse forbrydelser udgør alvorlige krænkelser af menneskeret-

tigheder og menneskelig værdighed. Forslaget til rammeafgørelse sigter mod at

styrke den fælles retshåndhævelse, og det retlige samarbejde er væsentligt i den hen-

seende.

Centret finder ikke, at forslaget går videre end allerede eksisterende krav i internati-

onale menneskerettighedskonventioner.

Derimod finder Centret, at rammeafgørelsen på enkelte punkter ikke har samme

rækkevidde som de bestemmelser i FN-konventionen om afskaffelse af alle former

for racediskrimination, der vedrører racisme og fremmedhad.

Centret anfører i den forbindelse, at FN-konventionens anvendelsesområde bl.a. er

videregående i forhold til rammeafgørelsens artikel 4, litra f), idet konventionen

indeholder en forpligtelse til at forbyde racistiske organisationer.

Centret anfører desuden, at forslagets indledning (præambel) ud fra en retspolitisk

betragtning vil kunne styrkes, hvis det heri understreges, at racebegrebet er en soci-

ologisk konstruktion.

Advokatrådet anfører, at Rådet støtter tiltag til bekæmpelse af racisme og frem-

medhad.

For så vidt angår kriminaliseringsforpligtelsen i artikel 4, litra a)-e), anfører Advo-

katrådet, at bestemmelserne efter Rådets opfattelse indebærer, at der må foretages

justeringer i straffelovgivningen, herunder navnlig straffelovens § 266 b, og at så-

danne ændringer vil indebære en indskrænkning af ytringsfriheden i forhold til de

regler, der gælder i dag.

For så vidt angår artikel 6, stk. 4, vedrørende supplerende eller alternative sanktio-

ner udtaler Advokatrådet sig imod at fastsætte regler om fratagelse af borgerlige

eller politiske rettigheder og indbetaling til velgørenhedsorganisationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover bemærker Advokatrådet, at Rådet er skeptisk over for artikel 14 om

politiske forbrydelser og artikel 15 om udveksling af oplysninger.

5.2. Høring over det foreliggende forslag fra februar 2003

Det foreliggende forslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og frem-

medhad er sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Ve-

stre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus,

Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten

for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigspolitichefen, Rigsadvo-

katen, Politidirektøren i København, Den danske Dommerforening, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Landsforeningen af be-

skikkede advokater, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advo-

katrådet, Amnesty International, Det Danske Center for Menneskerettigheder,

Nævnet for Etnisk Ligestilling, Dokumentations- og Rådgivningscenter for Race-

diskrimination samt Rådet for Etniske minoriteter.

Høringsfristen er fastsat til tirsdag den 15. marts 2005.

Nærhedsprincippet

Som anført under pkt. 2 har forslaget til rammeafgørelse om racisme og fremmed-

had bl.a. til formål at sikre, at racisme og fremmedhad i alle medlemsstater kan

straffes med sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og

har afskrækkende virkning. Fælles strafferetlige definitioner og straffe har endvidere

til formål at lette det retlige samarbejde og den gensidige retshjælp i straffesager.

Forslaget indebærer ikke, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, der strider

mod deres forfatningsmæssige bestemmelser og grundlæggende principper om for-

eningsfrihed, pressefrihed og frihed til at udtrykke sig i andre medier.

Forslaget til rammeafgørelse om racisme og fremmedhad vurderes ikke at give an-

ledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet set positiv over for det foreliggende forslag til

rammeafgørelse om racisme og fremmedhad.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

Bruxelles, den 11. marts 2003 (19.03)

(OR. en,fr)

7280/03

Interinstitutionel sag:

2001/0270 (CNS)

LIMITE

DROIPEN 14

RESULTAT AF DRØFTELSERNE

den:

27. og 28. februar 2003

Rådet

Tidl. dok. nr.:

6658/02 DROIPEN 10 + COR 1(en) + ADD 1

Komm. forsl. nr.: 14904/01 DROIPEN 105 (KOM(2001) 664 endelig)

Vedr.:

Forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad

INDLEDNING

Rådet gennemgik på samlingen den 27. og 28. februar 2003 udkastet til rammeafgø-

relse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad på grundlag af 6658/02 DROI-

PEN 10 + COR 1(en) + ADD 1. Den tekst, som disse drøftelser resulterede i, er

gengivet i bilag I og II. De udestående spørgsmål behandles nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

II.

UDESTÅENDE SPØRGSMÅL

Generelle forbehold

Med hensyn til udkastet

–

had

tog den […] delegation generelt undersøgelsesforbehold, da den gerne ville

vide lidt mere om det sandsynlige resultat af "Konventet", inden den kunne

tage endelig stilling

tog den […] og […] delegation generelt parlamentarisk undersøgelsesforbe-

hold.

Artikler

Artikel 1 - Lovovertrædelser vedrørende racisme og fremmed-

Kommissionen fastholdt sit forbehold med hensyn til, at "forskelsbehandling"

nævnes i artikel 1, litra a).

Artikel 7 - Forfatningsmæssige bestemmelser og grundlæggen-

de principper

Med hensyn til affattelsen

–

ville den […] delegation foretrække "...measures in contravention of the-

ir..."(berører ikke den danske tekst). Det blev fastslået, at det er et jurist-

lingvist-spørgsmål

–

ønskede den […] og den […] delegation ikke "proceduremæssige

garantier" taget med.

Artikel 8 - Omfanget af strafansvar og gensidig retshjælp

Den […] delegation fastholdt sit forbehold og ønskede, at artikel 8, stk. 1, litra c),

skulle udgå. Delegationen var dog rede til at overveje dette nærmere, afhængigt af

den endelige affattelse af artikel 8, stk. 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til artikel 8, stk. 3,

–

insisterede den […] og den […] delegation samt Kommissionen på, at en

tekst i retning af artikel 8, stk. 3, blev medtaget. Den […] delegation tog for-

behold med hensyn til den nuværende affattelse og gik ind for, at litra a) i ar-

tikel 8, stk. 3, skulle udgå

tog den […] og […] delegation forbehold, idet de gik ind for, at artikel 8, stk.

3, skulle udgå. Specielt den […] delegation fandt stk. 3 uhensigtsmæssig for så

vidt angår anmodninger om tvangsindgreb

ville […] delegation gerne se nærmere på artikel 8, stk. 3, men fandt, at den

nuværende affattelse var for vidtgående.

Andre spørgsmål

–

Europa-Parlamentet afgav udtalelse om udkastet den 4. juli 2002. Udtalelsen er

endnu ikke blevet behandlet.

Forslagets betragtninger er endnu ikke færdigbehandlet.

________________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG I

Forslag til

RÅDETS RAMMEAFGØRELSE

om bekæmpelse af racisme og fremmedhad

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, artikel

31 og artikel 34, stk. 2, litra b),

under henvisning til forslag fra Kommissionen

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet

, og

ud fra følgende betragtninger

(1)

Racisme og fremmedhad er direkte krænkelser af principperne om frihed,

demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende friheds-

rettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som Den Europæi-

ske Union bygger på, og som medlemsstaterne har til fælles.

EFT C

Betragtningerne er end nu ikke blevet gennem gået.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(2)

I Rådets og Kommissionens handlingsplan for, hvordan Amsterdam-

traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og

retfærdighed bedst kan gennemføres

, konklusionerne fra Det Europæiske

Råds møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999

, Europa-Parlamentets

beslutning af 20. september 2000

og Kommissionens meddelelse til Rådet og

Europa-Parlamentet om den halvårlige ajourføring af resultattavlen

vedrø-

rende fremskridt hen imod oprettelsen af et område med "frihed, sikkerhed

og retfærdighed" i EU (andet halvår af 2000) kræves det, at der gøres en ind-

sats på dette område.

Fælles aktion 96/443/RIA af 15. juli 1996 om bekæmpelse af racisme og

fremmedhad

, vedtaget af Rådet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den

Europæiske Union, skal efterfølges af yderligere lovgivningsinitiativer, der op-

fylder behovet for yderligere indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lov-

givning og administrative bestemmelser og for at fjerne hindringer for et ef-

fektivt retligt samarbejde, som især skyldes forskellene mellem medlems-

staternes retlige fremgangsmåder.

Ifølge evalueringen af den fælles aktion fra 1996 og det arbejde, der er udført

i andre inter-nationale fora, såsom Europarådet, er der stadig problemer med

det retlige samarbejde, og der er derfor behov for at forbedre medlemsstater-

nes straffelovgivning yderligere for at sikre, at der gennemføres en omfatten-

de og klar lovgivning for at bekæmpe racisme og fremmedhad effektivt.

Det er nødvendigt at fastlægge en fælles strafferetlig strategi i Den Europæi-

ske Union med hensyn til fænomenet racisme og fremmedhad for at sikre, at

den samme adfærd udgør lovovertrædelser i alle medlemsstaterne, og at der

for både fysiske og juridiske personer, der har begået eller er ansvarlige for

sådanne lovovertrædelser, findes straffe og sanktioner, der er effektive, står i

et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

(3)

(4)

(5)

EFT C 19 af 23.1.1999, s. 1.

http :/ / u e.eu .int/ d a/ Info/ eu rocou ncil/ ind ex.htm .

EFT C 146 af 17.5.2001, s. 110.

KOM(2000) 782 end elig.

EFT L 185 af 24.7.1996, s. 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(5a) "Herkomst" henviser overvejende til personer eller grupper af personer, der

nedstammer fra personer, der kan identificeres på baggrund af visse særlige

træk (såsom race eller hudfarve), men hvor alle disse særlige træk ikke nød-

vendigvis stadig findes. Til trods herfor kan sådanne personer eller grupper af

personer på grund af deres herkomst være udsat for had, forskels-behandling

eller vold. Herkomst henviser ikke til social baggrund.

(5b) "Religion" henviser bredt til personer, der er defineret under henvisning til

deres religiøse overbevisning eller tro.

(6)

Racistiske eller fremmedfjendske motiver bør betragtes som en skærpende

omstændighed ved udmålingen af straffen for almindelige lovovertrædelser.

Det vil være en direkte reaktion over for gerningsmændene til sådanne lov-

overtrædelser og have afskrækkende virkning.

En lovovertrædelse vedrørende racisme og fremmedhad bør betragtes som

begået under skærpende omstændigheder, hvis den er begået under udøvelsen

af en erhvervsaktivitet, da den indebærer misbrug og er særlig forkastelig.

Det bør sikres, at efterforskning og retsforfølgning af lovovertrædelser, der

involverer racisme og fremmedhad, ikke afhænger af anmeldelser eller ankla-

ger fra ofrene, som ofte er særligt sårbare og viger tilbage for at anlægge sag.

Det retlige samarbejde i kriminalsager bør fremmes for at bekæmpe racistiske

og fremmedfjendske lovovertrædelser mere effektivt ved at indføre klare reg-

ler om straffemyndighed og udlevering.

(7)

(8)

(9)

(10) Der bør oprettes operationelle kontaktpunkter med henblik på udveksling af

oplysninger, eller de eksisterende samarbejdsmekanismer bør udnyttes hen-

sigtsmæssigt.

(11) Alle medlemsstaterne har ratificeret Europarådets konvention af 28. januar

1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk

databehandling af personoplysninger. De personoplysninger, der behandles i

forbindelse med gennemførelsen af denne rammeafgørelse, skal beskyttes i

overensstemmelse med nævnte konventions principper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(12) Da målsætningerne om dels at sikre, at racisme og fremmedhad i alle med-

lemsstaterne straffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold

til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og dels at forbedre og frem-

me det retlige samarbejde ved at fjerne eventuelle hindringer ikke i tilstrække-

lig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene - idet reglerne skal være fælles

og indbyrdes forenelige - og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan, kan

EU vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet,

jf. EU-traktatens artikel 2 og EF-traktatens artikel 5. I overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet, der er omhandlet i sidstnævnte artikel, går denne

rammeafgørelse ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(13)

beføjelser.

Denne rammeafgørelse berører ikke Det Europæiske Fællesskabs

(14) Fælles aktion 96/443/RIA bør ophæves, da den efter vedtagelsen af Amster-

dam-traktaten, Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemfø-

relse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindel-

og denne rammeafgørelse er blevet forældet.

(15) I denne rammeafgørelse overholdes de grundlæggende rettigheder og prin-

cipper, som bl.a. anerkendes i den europæiske menneskerettighedskonventi-

on, særlig artikel 10 og 11, og i Den Europæiske Unions charter om grund-

læggende rettigheder, særlig kapitel II og VI.

(16) Denne rammeafgørelse respekterer de grundlæggende rettigheder og over-

holder de principper, som anerkendes i artikel 6 i traktaten om Den Europæi-

ske Union (...)

EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.

Den sid ste d el af p u nktu m m et er u d elad t i forbind else m ed d en ænd red e

affattelse af artikel 7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(16a) Overvejelser i forbindelse med respekten for foreningsfriheden, pressefrihe-

den og friheden til at udtrykke sig i andre medier kan have ført til særregler i

national lovgivning med hensyn til fastlæggelse eller begrænsning af ansvar,

hvilket dog ikke betyder, at en person ikke kan holdes strafferetligt ansvarlig

for overtrædelser begået ved hjælp af pressen, offentlige medier eller faglige

organisationer.

(17) Denne rammeafgørelse fastlægger bestemmelser om tilnærmelse af medlems-

staternes love og administrative bestemmelser og om tættere samarbejde mel-

lem de retlige og andre myndig-heder i medlemsstaterne med hensyn til lov-

overtrædelser vedrørende racisme og fremmedhad –

TRUFFET FØLGENDE RAMMEAFGØRELSE:

Artikel 1

Lovovertrædelser vedrørende racisme og fremmedhad

Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at følgende

forsætlige adfærd er strafbar:

offentlig tilskyndelse til forskelsbehandling

, vold eller had rettet mod en

gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under

henvisning til race, hudfarve, religion (...), herkomst eller national eller etnisk

oprindelse

begåelse af en i litra a) nævnt handling ved offentlig udbredelse eller udsen-

delse af skrifter, billeder eller andet materiale

Forbehold fra Kom m issionen m ed hensyn til anførelse i artikel 1, litra a),

af "forskelsbehand ling", d er efter Kom m issionens op fattelse bør behand les i første søjle.

Der foreligger en erklæring fra Kom m issionen i bilag II.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

offentligt forsvar for, benægtelse eller bagatellisering af folkedrab, forbrydel-

ser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser som defineret i artikel 6, 7 og

8 i statutten for Den Internationale Straffedomstol, rettet mod en gruppe af

personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under henvis-

ning til race, hudfarve, religion (...), herkomst eller national eller etnisk oprin-

delse

offentlig benægtelse eller bagatellisering af de forbrydelser, der er defineret i

artikel 6 i det charter for Den Internationale Krigsforbryderdomstol, der er

knyttet som bilag til London-aftalen af 8. april 1945, hvis sådan adfærd er ret-

tet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er de-

fineret under henvisning til race, hudfarve, religion (...), herkomst eller natio-

nal eller etnisk oprindelse.

Artikel 2

Anstiftelse og medvirken

Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre,

at medvirken til den i artikel 1 omhandlede adfærd er strafbar.

Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre,

at anstiftelse til den i artikel 1, litra c) og d), omhandlede adfærd er strafbar.

Artikel 3

Sanktioner

Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre,

at den adfærd, der er omhandlet i artikel 1 og 2, straffes med strafferetlige sanktio-

ner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til adfærden og har en afskrækkende

virkning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre,

at minimumsstrafferammen for den adfærd, der er omhandlet i artikel 1, er fængsel

i 1 til 3 år.

Artikel 4

Racistiske og fremmedfjendske motiver

Med hensyn til andre lovovertrædelser end dem, der er nævnt i artikel 1 og 2, træf-

fer medlems-staterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at racistiske og

fremmedfjendske motiver betragtes som skærpende omstændigheder, eller at så-

danne motiver alternativt tages i betragtning af domstolene ved strafudmålingen.

Artikel 5

Juridiske personers ansvar

Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre,

at juridiske personer kan drages til ansvar for den adfærd, der er omhandlet i artikel

1 og 2, når den er begået på deres vegne af en hvilken som helst person, der handler

som enkeltperson eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som

har en ledende stilling inden for den juridiske person og:

beføjelse til at repræsentere den juridiske person eller

beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne eller

beføjelse til at udøve kontrol inden for den juridiske person.

Ud over de tilfælde, der allerede er nævnt i stk. 1, træffer medlemssta-

terne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en juridisk person kan drages til

ansvar, hvor manglende opsyn eller kontrol fra en i stk. 1 omhandlet persons side

har gjort det muligt for en person underlagt den juridiske person at begå den i arti-

kel 1 og 2 omhandlede adfærd på den juridiske persons vegne.

Und ersøgelsesforbehold fra […] d elegation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Juridiske personers ansvar i henhold til stk. 1 og 2 udelukker ikke

retsforfølgning af fysiske personer, der er gerningsmænd til eller meddelagtige i den

i artikel 1 og 2 omhandlede adfærd.

Ved "juridisk person" forstås enhver enhed, der har en sådan status i

henhold til den nationale lovgivning, der finder anvendelse, dog ikke stater og andre

offentlige organer under udøvelsen af offentligretlige beføjelser samt offentligretlige

internationale organisationer.

Artikel 6

Sanktioner over for juridiske personer

Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre,

at der over for en juridisk person, der drages til ansvar i henhold til artikel 5, stk. 1,

kan iværksættes sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til adfærden og

har afskrækkende virkning, herunder bødestraf eller administrativt pålagte bøder, og

som kan omfatte andre sanktioner som f.eks.:

udelukkelse fra offentlige ydelser eller støtte

midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve erhvervsaktiviteter

anbringelse under retsligt opsyn

likvidation efter retskendelse.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre,

at en juridisk person, der drages til ansvar i henhold til artikel 5, stk. 2, kan pålægges

sanktioner eller foranstaltninger, der er effektive, står i et rimeligt forhold til adfær-

den og har afskrækkende virkning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 7

Forfatningsmæssige bestemmelser og grundlæggende principper

Denne rammeafgørelse indebærer ikke, at medlemstaterne skal træffe foranstaltnin-

ger, som strider mod

deres forfatningsmæssige bestemmelser og grundlæggende

principper om (...) forenings-frihed, pressefrihed og frihed til at udtrykke sig i andre

medier eller regler om pressens eller andre mediers rettigheder og ansvar samt om

de proceduremæssige garantier herfor

, for så vidt disse regler vedrører fastlæggelse

eller begrænsning af ansvar.

Artikel 8

Omfanget af strafansvar

En medlemsstat kan udelukke de former for adfærd, der er omhand-

let i følgende artikler, fra strafansvar:

artikel 1, hvis adfærden er rettet mod en gruppe af personer eller et medlem

af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til religion (...), men ik-

ke er et påskud til at rette handlinger mod en gruppe af personer eller et med-

lem af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve,

herkomst eller national eller etnisk oprindelse

artikel 1, litra a), hvis adfærden vedrører forskelsbehandling, der ikke udøves

på en måde, der kan tilskynde til vold eller had rettet mod en gruppe af per-

soner eller et medlem af en sådan gruppe, jf. artikel 1

Den […] d elegation ville foretrække u d trykket " .... in contravention of..."

(berører ikke d en d anske tekst). Det er et ju rist -lingvist-sp ørgsm ål.

Den […] og d en […] d elegation ønsked e ikke "p roced u rem æssige garan-

tier" taget m ed .

Jf. følgeskrivelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

artikel 1, litra c) og d), hvis adfærden ikke udvises på en måde, der kan til-

skynde til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af

en sådan gruppe, jf. artikel 1

artikel 1, hvis adfærden ikke er truende, nedværdigende eller forhå-

nende.

Inden der er gået to år efter udløbet af fristen i artikel 11, stk. 1, for

gennemførelse af denne rammeafgørelse, tager Rådet denne artikel op til fornyet

overvejelse med henblik på at afgøre, om stk. 1, litra a), b) og c), skal bibeholdes.

Når en medlemsstat i henhold til gældende retlige instrumenter om

gensidig retshjælp i straffesager har mulighed for at afvise at yde gensidig retshjælp

med begrundelse i princippet om dobbelt strafbarhed, kan den i forbindelse med de

former for adfærd, som den har udelukket fra strafansvar i henhold til stk. 1, kun

gøre brug af denne mulighed, hvis

i det mindste en betydelig del af den pågældende lovovertrædelse er begået på

dens område eller på et sted, der ligestilles hermed, eller

den pågældende lovovertrædelse er begået uden for den anmodende stats

territorium, og den anmodede stats lovgivning ikke hjemler adgang til retsfor-

følgning for tilsvarende lovovertrædelser, når de er begået uden for dens om-

råde.

Artikel 9

Iværksættelse af retsforfølgning

Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at efterforsk-

ning eller rets-forfølgning af adfærd som omhandlet i artikel 1 og 2 ikke afhænger af

anmeldelse eller anklage fra et offer for adfærden, i hvert fald ikke i de groveste

tilfælde, hvis adfærden er begået på dens område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 10

Straffemyndighed

Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at fast-

lægge sin straffemyndighed i forbindelse med adfærd som omhandlet i artikel 1 og

2, hvis adfærden er udvist

helt eller delvis på dens område eller

af en af dens statsborgere eller

på vegne af en juridisk person, der har sit hjemsted på medlemssta-

tens område.

Ved fastsættelsen af straffemyndighed i overensstemmelse med stk. 1,

litra a), træffer hver medlemsstat de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at

dens straffemyndighed omfatter de tilfælde, hvis adfærden udvises via et informati-

onssystem, og

lovovertræderen, der udviser adfærden, fysisk opholder sig på dens område,

uanset om denne adfærd involverer racistisk materiale, der er lagret i et in-

formationssystem på dens område

adfærden involverer racistisk materiale, der er lagret i et informationssystem

på dens område, uanset om lovovertræderen, der udviser denne adfærd, fysisk

opholder sig på dens område.

En medlemsstat, der i henhold til sin nationale ret endnu ikke udleve-

rer eller overfører egne statsborgere, træffer de nødvendige foranstaltninger for at

fastslå sin straffemyndighed med hensyn til en adfærd som omhandlet i artikel 1 og

2 og om nødvendigt med hensyn til retsforfølgning for en sådan adfærd, hvis den

udvises af en af dens egne statsborgere uden for dens område.

En medlemsstat kan beslutte, at den ikke eller kun i særlige tilfælde

eller under særlige omstændigheder vil anvende bestemmelsen om straffemyndig-

hed i stk. 1, litra b) og c).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstater, der beslutter at anvende stk. 3, underretter General-

sekretariatet for Rådet og Kommissionen herom, om nødvendigt med angivelse af

de særlige tilfælde eller omstændigheder, hvor beslutningen gælder.

Artikel 11

Gennemførelse

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efter-

komme denne ramme-afgørelse senest den [30. juni 2004].

Medlemsstaterne meddeler senest samme dato Generalsekretariatet

for Rådet og Kommissionen teksten til de retsforskrifter, som de udsteder for at

gennemføre de forpligtelser, der følger af denne rammeafgørelse, i national ret. På

baggrund af en rapport, som udarbejdes på grundlag af disse oplysninger, og en

skriftlig rapport fra Kommissionen vurderer Rådet senest den [30. juni 2005], om

medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme

denne ramme-afgørelse.

Artikel 12

Ophævelse af fælles aktion 96/443/RIA

Fælles aktion 96/443/RIA ophæves.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 13

Territorial anvendelse

Denne rammeafgørelse finder anvendelse på Gibraltar.

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne rammeafgørelse træder i kraft på datoen for offentliggørelsen i

De Europæi-

ske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

________________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG II

Erklæringer til optagelse i protokollen for den samling, hvor Rådet vedtager

rammeafgørelsen

Erklæring fra […]

"[…] understreger betydningen af at forebygge vold, had og trusler på grund af

fjendtlighed mod en persons religiøse overbevisning. […]s regering har erklæret, at

den principielt støtter et forslag som nu er under behandling i et særligt parlamenta-

risk udvalg i […], om at gøre tilskyndelse til religiøst had til en lovovertrædelse. I

mellemtiden straffes lovovertrædelser, der er motiveret af fjendtlighed mod med-

lemmerne af en religiøs gruppe, med skærpet straf i medfør af loven fra […]. Reli-

giøst motiverede grove lovovertrædelser, for hvilke der gælder en forhøjet straffe-

ramme, omfatter overfald, vandalisme af kriminel art, trusler og chikane. Domsto-

lene skal også tage religiøst motiveret fjendtlighed i betragtning som en skærpende

omstændighed ved udmåling af straf for en hvilken som helst lovovertrædelse."

Erklæring fra Kommissionen

Kommissionen finder ikke, at rammeafgørelsen er det egnede juridiske instrument

til at pålægge medlemsstaterne at indføre strafferetlige sanktioner på nationalt plan i

forbindelse med offentlig tilskyndelse til forskelsbehandling.

Som Kommissionen ved flere lejligheder har påpeget i Rådets organer, finder den,

at Fællesskabet i forbindelse med de kompetencer, det har fået tillagt med henblik

på at nå de mål, der er anført i artikel 2 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab, er beføjet til at pålægge medlemsstaterne at indføre sanktioner på natio-

nalt plan, herunder eventuelt strafferetlige sanktioner, hvor disse viser sig nødven-

dige for at nå et fællesskabsmål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette er tilfældet i forbindelse med bekæmpelse af forskelsbehandling, jf. artikel 13

i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Såfremt Rådet vedtager rammeafgørelsen på trods af denne fællesskabskompetence,

forbeholder Kommissionen sig alle de rettigheder, traktaten tillægger den.

________________________