Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK   30. marts  2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Er- hvervsministeriets notat vedrørende svar på Kommissionens åbningsskrivelse af 18. oktober 2004 vedrørende DIS-lovens §10, stk. 2.
2 30. marts 2005 Vores reference: Sag 199952950 Politisk Juridisk Center /hen SØFARTSSTYRELSEN Vermundsgade 38 C 2100 Købe nhavn Ø Tlf. 39 17 44 00 Fax 39 17 44 01 CVR-nr.    29 83 16 10 EAN-nr.   5798000023000 [email protected] www.sofartsstyrelsen.dk ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERI- ET
3 Til Folketingets Europaudvalg Svar på Kommissionens åbningsskrivelse af 18. oktober 2004 vedrøren- de DIS-lovens § 10, stk. 2 Kommissionen har den 18. oktober 2004 fremsendt en åbningsskrivelse vedrørende § 10, stk. 2, i lov om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).   Sagen er opstået på baggrund af en klage fra en polsk fagforening. I klagen er det anført, at polske søfolk på danske skibe ikke nyder samme ret som danske statsbor- gere til at organisere sig i en fagforening, og at polske og danske søfolk forskelsbe- handles for så vidt angår aflønning og andre arbejdsvilkår. Efter DIS-lovens § 10, stk. 2, kan kollektive overenskomster om løn og arbejdsfor- hold for ansatte på skibe i DIS, der er indgået af en dansk faglig organisation, kun omfatte  personer,  som  anses  for  at  have  bopæl  i  Danmark  eller  som  i  medfør  af indgåede internationale forpligtelser skal sidestilles med danske statsborgere. Kommissionen gør i åbningsskrivelsen gældende, at bestemmelsen i § 10, stk. 2, og de danske myndigheders anvendelse og fortolkning af denne, strider mod forbud- det mod nationalitetsbegrundet diskrimination og den dermed forbundne pligt til at behandle alle statsborgere i EU og EØS lige, når de udøver deres ret til fri bevæge- lighed som arbejdstagere i henhold til den gældende fællesskabsret.   Regeringen  anfører  i  sit  svarudkast  til  Kommissionen,  at  DIS-lovens  §  10,  stk.  2, hverken regulerer indholdet af de kollektive overenskomster eller størrelsen på det vederlag,  som  ansatte  på  DIS-skibe  skal  have.  Loven  forhindrer  heller  ikke  stats- borgere fra andre EU-lande eller tredjelandsstatsborgere i at opnå medlemskab af danske fagforeninger eller af fagforeninger i andre EU-lande.    DIS-lovens § 10, stk. 2, fastlægger alene, hvem der har kompetencen til at forhandle løn  for  de  ansatte.  Bestemmelsen  er  dermed  udtryk  for  en  fordeling  af  forhand- lingskompetencen mellem danske og udenlandske faglige organisationer i forbindel- se med arbejde om bord på skibe, som er registreret i DIS.   Fordelingen af forhandlingskompetencen er fastsat således, at danske fagforeninger kan indgå overenskomster, som omfatter de ansatte der bor i Danmark. Bopælskri- teriet er valgt for at kunne foretage denne afgrænsning af de faglige organisationers forhandlingskompetence.
4 DIS-lovens  §  10,  stk.  2,  er  ikke  udtryk  for  nationalitetsdiskrimination.  Der peges  på,  at  når  det  er  fundet  nødvendigt  med  en  særlig  regulering  af  for- handlingskompetencen, skyldes det, at skibe er en særlig arbejdsplads, som i et  vist  omfang  har  tilknytning  til  flagstaten,  men  som  også  er  underlagt  en konkurrerende jurisdiktion fra andre lande, fordi skibe anløber havne i lande, der ikke er dets flagstat. Man kan arbejde om bord på et dansk skib uden no- gensinde at komme i dansk havn eller tage ophold i Danmark. Arbejde om bord på skibe er dermed ikke umiddelbart sammenligneligt med andre arbejdsforhold. Arbejdet kan udføres af arbejdstagere, hvis eneste til- knytning  til  Danmark  er,  at  de  er  beskæftiget  på  et  skib  under  dansk  flag, uden at arbejdstagerne dermed opnår nogen anden forbindelse med det dan- ske  territorium.  Det  er  således  karakteristisk  for  skibe  i  DIS,  at  de  normalt ikke sejler på dansk havn eller mellem danske havne, men mellem fremmede havne,  f.eks.  ruter  i  Asien  og  USA.  Færger,  der  alene  sejler  mellem  danske havne, kan ikke registreres i DIS. DIS-loven har været i kraft siden 1988 uden, at der fra Kommissionens side er rejst tvivl om lovens forenelig med EU-retten. Regeringen er dog blevet opmærksom på, at  det  kan  være  for  unuanceret  at  lade  spørgsmålet  om  forhandlingskompetence bero på et enkelt tilknytningskriterium (bopælskriteriet). Man lægger derfor i besva- relsen op til, at man er indstillet på at indgå i nærmere drøftelser med Kommissio- nen med henblik på at foretage mindre justeringer af lovgrundlaget.