Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 13. april  2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Skatteministeriets notat om Kommissionens stævning af 20. januar 2005 vedrørende manglen- de opkrævning af told i forbindelse med transaktioner vedrørende indførsel i Fællesskabet af materiel til fremstilling af containere.

2 Notat  til  Folketingets  Europaudvalg  om  Kommissionens  stævning  af  20.  januar 2005  vedrørende  manglende  opkrævning  af  told  i  forbindelse  med  transaktioner vedrørende indførsel i Fællesskabet af materiel til fremstilling af containere. Kommissionen har i stævning af 20. januar 2005 nedlagt påstand om, at Danmark har  tilsidesat  de  forpligtelser,  som  påhviler  det  i  henhold  til  fællesskabsretten  og særligt EF-traktatens artikel 10 samt artikel 2 og 8 i Rådets afgørelse 94/728, om ordningen  for  De  Europæiske  Fællesskabers  egne  indtægter,  ved  at  de  danske myndigheder ikke har betalt et beløb på 18 687 475 DKK samt morarenter heraf fra den 27. juli 2000 i forbindelse med en sag om manglende opkrævning af told i forbindelse med indførsel af materialer til fremstilling af containere.   Europaudvalget er tidligere blevet orienteret om Kommissionens åbningsskrivelse og begrundede udtalelse i samme sag. Sagen vedrører en virksomhed, som i 1990 i forbindelse med fabrikkens etablering anmodede  om  bevilling  til  toldlempelse  for  varer  til  særligt  anvendelsesformål (end-use). De materialer, der ønskedes omfattet skulle anvendes til fremstilling af skibscontainere.  Efter  toldbestemmelserne  kan  der  opnås  toldlempelse  for  varer, der  er  bestemt  til  indbygning  i  søgående  fartøjer  ved  nybygning,  reparation, vedligeholdelse  eller  ombygning  af  disse,  eller  varer,  der  er  bestemt  som  udstyr eller udrustning til sådanne fartøjer.   Toldmyndighederne  fandt,  at  de  omhandlede  skibscontainere  var  bestemt  som udstyr eller udrustning til skibe og udstedte en bevilling til toldlempelse for varer til særligt anvendelsesformål (end-use). Kommissionens kontrollører tilkendegav ved et  senere  kontrolbesøg,  at  containerne  ikke  opfyldte  betingelserne  for  at  kunne henføres  under  den  omhandlede  toldlempelses-ordning,  og  at  bevillingen  burde tilbagekaldes. De  danske  myndigheder var ikke enige med  kontrollørerne,  idet  der  var  tale om specielle  containere  til  brug  i  specialbyggede  containerskibe,  hvor  de  erstatter  de traditionelle lastrum. Efter et møde i Det Rådgivende udvalg for Egne Indtægter, hvor kontrolrapporten blev   behandlet,   anmodede   de   danske   toldmyndigheder   om   at   få   behandlet spørgsmålet, om hvorvidt de omhandlede containere kunne anses for omfattet af Departementet 31. marts 2005 HL kontor J.nr. 2003-429-0002

3 reglerne om bevilling til toldlempelse for varer til særligt anvendelsesformål (end- use),   i   Toldkodeksudvalgets   toldlempelsesgruppe.   Samtidig   underrettede   man bevillingshaveren  om  Kommissionens  holdning  til  den  gennemførte  forvaltning- sakt, og at der med virkning fra 1. januar 1998 opstod  toldskyld ved indførsel af de omhandlede materialer. Virksomheden  søgte  herefter  om  en  bevilling  til  aktiv  forædling.  Efter  denne alternative   løsning   kunne   den   fortsat   indføre   materialer   til   fremstilling   af   skibscontainere  toldfrit,  da  containerne  udføres  ved  levering  til  containerskibe. Med virkning fra 3. februar 1998 er  bevillingen til end-use bortfaldet og erstattet af en bevilling til aktiv forædling.   Der   har   siden   været   en   brevveksling   mellem   de   danske   myndigheder   og Kommissionens  GD  for  Budget  om  betalingen  af  det  omhandlede    toldbeløb. Spørgsmålet om fortolkningen af den omhandlede toldlempelsesbestemmelse har ikke  været  forelagt  toldlempelsesgruppen,  som  henhører  under  Kommissionens GD for beskatning og toldunion (TAXUD). Kommissionen fastholder i stævningen, at de danske myndigheder har overtrådt fællesskabsretten ved at udstede en bevilling  til toldlempelse for varer, der var bestemt til særlige anvendelsesformål dvs. til udstyr i skibe. Kommissionen finder, at de danske myndigheder uberettiget har undladt at fastlægge de pågældende   egne   indtægter   og   siden   betale   dem   til   Kommissionen   inden   for   de foreskrevne frister. Efter Kommissionens opfattelse er Danmark finansielt ansvarlig for denne  formindskelse  af  de  egne  indtægter,  som  er  opstået  på  grund  af  de  danske   myndigheders administrative fejl.   Efter   modtagelsen   af   åbningsskrivelsen   i   2002   drøftes   sagen   mundtligt   med   en medarbejder  fra  Kommissionens  TAXUD,  som  oplyser,  at  end-use  proceduren  ikke tillader,  at  der  sker  en  videreforarbejdning  af  de  indførte  materiale,  og  at  den  rette procedure er aktiv forædling, hvor varerne kan indføres toldfrit og videreforarbejdes, inden  de  udføres  til  skibe.  Regeringen  erkender  på  denne  baggrund,  at  man  har fortolket  reglerne  for  vidtgåen de.  Som  følge  heraf  anmodede  de  danske  toldmyndig- heder  derfor  Kommissionen  om  undladelse  af  efterfølgende  bogføring  i  medfør  af toldkodeksens  artikel  220,  stk.  2,  litra  b,  idet  handlingen  måtte  betragtes  som  en myndighedsfejl, som debitor ikke kunne have opdaget. Kommissionen GD TAXUD meddelte herefter i brev af 6. juni 2002, at der manglede en udtalelse fra  virksomheden, hvorfor Kommissionen ikke kunne behandle sagen på det foreliggende  grundlag.  Derudover    meddelte  Kommissionen,  at  det  måtte  forventes,  at den ville afvise at behandle sagen efter toldkodeksens  artikel 220, eftersom der ikke var opstået  nogen  toldskyld,  idet  den  udstedte  end-use  bevilling  havde  været  gyldig  i  hele perioden,  indtil  tilbagekaldelsen  den  3.  februar  1998,  hvor  den  blev  erstattet  af  en bevilling  til  aktiv  forædling.  De  danske  myndigheder  har  derfor  på  denne  baggrund hjemkaldt sagen fra Kommissionens GD TAXUD.  

4 Efter regeringens opfattelse gælder der ikke et finansielt ansvar for medlemsstater- ne  i  forbindelse  med  de  fejl,  der  begås  i  forbindelse  med  forvaltningen  af toldlovgivningen.  Der  vil  i  svarskriftet  blive  henvist  til  regeringens  svarskrift    i sagen C- 392/02 mod Danmark  vedrørende medlemsstaternes finansielle ansvar for toldmyndighedernes administrative fejl, hvor det blev afvist, at medlemsstater- ne har et sådan finansielt ansvar som følge af myndighedsfejl. Sidstnævnte sag er endnu ikke afsluttet ved domstolen. Endelig vil der i svaret blive argumenteret for, at Fællesskabet ikke har lidt nogen finansiel  skade  som  følge  af  de  danske  myndigheders  fejlagtige  anvendelse  af toldbestemmelserne. Efter 3. februar 1998 har virksomheden været i besiddelse af bevilling til  aktiv forædling, hvilket er den procedure som rent faktisk skulle have været anvendt. Begge procedurer kræver specifik regnskabsførelse, hvorefter det er muligt successivt at følge produktionen, og materialerne ville ikke kunne anvendes til  andre  formål  end  til  fremstilling  af  de  omhandlede  skibscontainere.  Efter regeringens  opfattelse  anlægger  Kommissionen  en  meget  formalistisk  tankegang ved at argumentere for, at myndighedsfejlen har medført tab. Regeringen vil således i svarskriftet afvise at imødekomme Kommissionens anmodning, fordi der ikke er hjemmel hertil, og fordi Fællesskabet ikke har lidt noget tab som følge af myndighedsfejlen. Kommissionen har i 2004 truffet afgørelse om, at der ikke skulle ske efteropkrævning for virksomheden i forbindelse med den toldskyld, der var opstået efter 1. januar 1998 til 3. februar  1998  på  grund  af  myndighedsfejlen  og  som  følge  af,  at  den  ikke  havde  haft virkninger på fællesskabets budget, idet virksomheden havde opfyldt betingelserne for at få udstedt  en  bevilling  til  aktiv  forædling  fra  1990.  Kommissionens  GD  for  Budget  har  i februar 2005 trukket en betalingsanmodning for tolden i den nævnte periode tilbage, idet ikke fandt, at der kunne gøres noget finansielt ansvar gældende. Forholdene er ens både før og efter den 1. januar 1998, hvorfor heller ikke kan gøres et finansielt ansvar gældende for perioden før 1. januar 1998.