Folketinget Europaudvalget
Christiansborg, den 1. april 2005
Folketingets repræsentant ved EU
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Europa-Parlamentets andenbehandling af direktivforslaget om softwarepatenter
Som en følge af Europaudvalgets behandling af direktivforslaget om softwarepatenter
(KOM (2002) 92)1 er Folketingets repræsentant ved EU blevet bedt om at redegøre for visse
aspekter af forslagets andenbehandling i Europa-Parlamentet. Dette notat beskriver:
1. Status i Europa-Parlamentet for direktivforslaget om softwarepatenter.
2. Beslutningsprocedurerne i forbindelse med Europa-Parlamentets andenbehandling
af lovgivningsinitiativer, herunder Parlamentets mulighed for fremsættelse af nye
ændringsforslag under andenbehandlingen.
Direktivforslaget om softwarepatenter: Nuværende status
Den 24. september 2003 afsluttede Europa-Parlamentet sin førstebehandling af direktivfor-
slaget ved at vedtage en række ændringer til Europa-Kommissionens oprindelige forslag2.
Den 7. marts 2005 vedtog Rådet en fælles holdning om direktivforslaget, og afsluttede
dermed sin førstebehandling. Ifølge flere af medlemmerne af Europa-Parlamentets Rets-
udvalg, har Rådet ikke taget højde for hovedparten af Parlamentets ændringsforslag i sin
fælles holdning.
1
Statusblad udarbejdet af Folketingets EU-Sekretariat:
http://www.euo.dk/dokumenter/forberedende/statusblade/alle/COD_2002_92/
Se også Info -note I 8 af den 3. marts 2005 Kommissionens forslag om software patenter status fra
Europa-Parlamentet.