Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
EUU Alm.del INFO-note I 18
Offentligt
160636_0001.png
Folketinget — Europaudvalget
Christiansborg, den 7. februar 2015
Folketingets repræsentant ved EU
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Europa-Parlamentets behandling af lovgivningsinitiativer på samlingen i Stras-
bourg den 11 - 14. april 2005
1
- Oversigtsnotat nr. 3
Kort om denne samling
Under denne samling blev i alt otte lovgivningsinitiativer (underlagt den fælles beslut-
ningsprocedure) behandlet af Europa-Parlamentet.
Hvad angår de fire forslag under førstebehandling, er der for tre af forslagenes ved-
kommende blevet indgået førstebehandlingsaftaler mellem Europa-Parlamentet og Rå-
det. Det drejer sig om:
KOM (2004) 0178:
Forslag til Rådets henstilling om lettelse af medlemsstaternes
udstedelse af ensartede visa til kortvarigt ophold for forskere fra tredjelande, som
rejser inden for Det Europæiske Fællesskab med henblik på videnskabelig forskning.
KOM (2004) 0320:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om begræns-
ninger for markedsføring og anvendelse af toluen og trichlorbenzen (28. ændring af
Rådets direktiv 76/769/EØF).
KOM (2004) 0162:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om typegod-
kendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyt-
tiggørelsesmuligheder og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF.
Hvad angår det sidste forslag under førstebehandling, blev forslaget vedtaget uden æn-
dringer af Europa-Parlamentet, og det forventes at forslaget vil blive vedtaget i forbin-
1
Dette oversigtsnotat indeholder udelukkende sager, hvor Europa-Parlamentet er medlovgiver - det vil
sige sager, der behandles efter den fælles beslutningsprocedure. For yderligere informati on om over-
sigtsnotater over Europa-Parlamentets samlinger fra Folketingets repræsentant ved EU, se oversigtsnotat
nr. 1- Info-note I 5 af den 24. februar 2005 samt oversigtenotat nr. 2 – Info-note I 10 af den 10. marts
2005.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
delse med Rådets førstebehandling. Det drejer sig om:
KOM (2004) 0592:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-
dring af forordning (EF) nr. 1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for
regionale enheder (NUTS) som følge af Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Li-
tauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Euro-
pæiske Union.
Hvad angår de fire forslag under andenbehandling i Europa-Parlamentet, er der for to af
forslagenes vedkommende blevet indgået andenbehandlingsaftaler mellem Europa-
Parlamentet og Rådet. Det drejer sig om:
KOM (2003) 0453:
Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøven-
ligt design af energiforbrugende produkter og om ændring af Rådets direktiv
92/42/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/57/EF og 2000/55/EF.
KOM (2002) 0595 / KOM (2003) 0476:
Rådets fælles holdning med henblik på
vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
1999/32/EF for så vidt angår svovlindholdet i skibsbrændstoffer.
Ved de to øvrige sager under andenbehandling er der ikke indgået kompromiser med
Rådet. Kommissionen har, i forbindelse med en debat om de to sager i Europa-
Parlamentets plenum, erklæret, at den ikke er villig til at støtte Europa-Parlamentets æn-
dringer. Det betyder, at Rådet – hvis det vil vedtage forslagene – kun kan gøre det med
enstemmighed.
Derfor forventes det, at sagerne vil ende i Forligsudvalget. Det drejer sig
om:
KOM (2003) 0628:
Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rå-
dets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale be-
stemmelser inden for vejtransportvirksomhed.
KOM (2001) 0573 / KOM(2003)0490:
Rådets fælles holdning med henblik på ved-
tagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmonisering af visse so-
ciale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning
(EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98.
-2-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
160636_0003.png
Verserende sager under førstebehandling i Europa-Parlamentet
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.
1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) som følge af
Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slova-
kiets tiltrædelse af Den Europæiske Union
Betænkning:
Gerardo Galeote Quecedo (A6-0067/2005) - Fælles nomenklatur for
regionale enheder (NUTS) som følge af udvidelsen med ti nye lande i 2004.
EP udvalg:
Regionaludviklingsudvalget.
Behandling/afstemning i plenum:
Ingen debat i plenum. Afstemning den 12. april
2005.
EU Referencenumre:
KOM (2004) 0592 - 2004/0202(COD).
Statusbladet:
http://www.euo.dk/dokumenter/forberedende/statusblade/alle/20040592
Behandling i Europaudvalget:
Forslaget er endnu ikke blevet behandlet af Euro-
paudvalget.
Formålet:
Formålet med forordningen er at ændre forordning 1059/2003 om indfø-
relse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS).
Udvalgsbehandlingen i Europa-Parlamentet:
Den 15. marts 2005 vedtog Regio-
naludviklingsudvalget betænkningen uden ændringsforslag.
Behandlingen i plenum:
Den 12. april vedtog Europa-Parlamentet forslaget med én
ændring. Ændringen medførte, at der i Europa-Parlamentets beslutningstekst blev
indført en påmindelse til Kommissionen om at fremsætte en meddelelse i 2005 om
”små administrative enheder”. Ændringen omhandler ikke selve lovforslaget fra
Kommissionen, men derimod beslutningsteksten fra Europa-Parlamentet.
Status:
Europa-Parlamentet har afsluttet sin førstebehandling, og beslutningen vil nu
blive sendt til Rådet, der så påbegynder sin førstebehandling. Ifølge ordføreren for-
ventes Rådet at afslutte sin førstebehandling uden ændringsforslag.
Forslag til Rådets henstilling om lettelse af medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til
kortvarigt ophold for forskere fra tredjelande, som rejser inden for Det Europæiske Fællesskab
med henblik på videnskabelig forskning
Betænkning:
Vincent Peillon (
A6-0054/2005
) - Forskere fra tredjelande.
EP udvalg:
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.
Behandling/afstemning i plenum:
Ingen debat i plenum. Afstemning den 12. april
2005.
EU Referencenumre:
KOM (2004) 0178 - 2004/0063(COD).
-3-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
160636_0004.png
Statusbladet:
http://www.euo.dk/dokumenter/forberedende/statusblade/alle/20040178.
Behandling i Europaudvalget:
Senest behandlet i Europaudvalget den 12. novem-
ber 2004.
Formålet:
Henstillingen udgør en del af en lovpakke, bestående af ét direktivforslag
og to forslag til henstillinger, der samlet set skal lette tredjelandsstatsborgeres indrej-
se med henblik på videnskabelig forskning i Det Europæiske Fællesskab
2
.
Udvalgsbehandlingen i Europa-Parlamentet:
Den 31. marts 2005 vedtog udvalget
betænkningen, der omhandler hele lovpakken, og dermed både direktivforslaget og
de to forslag til henstillinger. Betænkningen blev, med nogle få ændringsforslag ved-
taget med stemmerne 38 for, ingen stemmer imod og to stemmer hverken for eller
imod. Ændringerne til henstillingen, som er underlagt den fælles beslutningsproce-
dure, pointerede blandt andet behovet for en større inddragelse af kvinder i forskning
i forslaget. Derudover omhandlede de indføjelsen af en paragraf i forslaget, der åbner
mulighed for at omsatte henstillingens bestemmelser til en retligt bindende retsakt.
Behandlingen i plenum:
Da ingen af de politiske grupper ønskede det, er der ikke
blevet afholdt debat om forslaget i plenum. Ifølge ordførerens assistent, er der blevet
indgået en førstebehandlingsaftale med Rådet om lovpakken. Aftalen medførte 23
ændringer til direktivforslaget, og de blev vedtaget som pakke under afstemningen i
plenum den 12. april 2005
3
. Førstebehandlingsaftalen medførte også tre ændringer til
både første og andet forslag om henstilling. Ændringerne til det forslag om henstil-
ling, der er underlagt den fælles beslutningsprocedure, er i tråd med udvalgets anbe-
faling (se ovenstående).
Status:
Europa-Parlamentet har med afstemningen i plenum afsluttet sin førstebe-
handling, og beslutningen samt ændringsforslag vil nu blive sendt til Rådet. Da der
er indgået en førstebehandlingsaftale, vil Rådet formentlig godtage Europa-
Parlamentets beslutning og forslaget er dermed vedtaget.
2
3
Der er tale om en samlet lovpakke, hvoraf én henstilling er underlagt den fælles beslutningsprocedure,
og den anden henstilling samt selve direktivforslaget er underlagt høringsproceduren. I dette notat vil
der primært blive fokuseret på henstillingen underlagt den fælles beslutnings procedure. Pakken består
af:
KOM (2004) 178-1: MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-
PARLAMENTET om fremlæggelse af et forslag til direktiv og to forslag til henstillinger, der skal lette
tredjelandsstatsborgeres indrejse med henblik på videnskabelig forskning i Det Europæiske Fællesskab
KOM (2004) 178-2 - 2004/0061/CNS; Forslag til RÅDETS DIREKTIV om en særlig indrejseprocedure
for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning; KOM (2004) 178 -3 -
2004/0062/CNS: Forslag til RÅDETS HENSTILLING om lettelse af tredjelandsstatsborgeres indrejse i
Det Europæiske Fællesskab med henblik på videnskabelig forskning; KOM (2004) 178 -4 -
2004/0063/COD: Forslag til RÅDETS HENSTILLING om lettelse af medlemsstaternes udstedelse af
ensartede visa til kortvarigt ophold for forskere fra tredjelande, som rejser inden for Det Europæiske
Fællesskab med henblik på videnskabelig forskning
Udover pakken med de 23 ændringer vedtog Europa-Parlamentet et ændringsforslag fremsat af ordføre-
ren. Jf. ordføreren havde Rådet på forhånd meddelt, at det ville godtage forslaget, hvis det ville blive
stemt igennem i plenum. Ordføreren kunne ikke få vedtaget ændringen under udvalgsbehandlingen og
genfremsatte den derfor i plenum.
-4-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
160636_0005.png
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om begrænsninger for markedsføring og an-
vendelse af toluen og trichlorbenzen (28. ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF)
Betænkning:
Karl-Heinz Florenz (
A6-0005/2005
) - Markedsføring og anvendelse af
toluen og trichlorbenzen.
EP udvalg:
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.
Behandling/afstemning i plenum:
Ingen debat i plenum. Afstemning den 13. april
2005.
EU Referencenumre:
KOM (2004) 0320 - 2004/0111(COD).
Statusbladet:
Intet. Se
Grundnotat om begrænsninger for markedsføring og anvendelse
af toluen og trichlorbenzen.
Behandling i Europaudvalget:
På Europaudvalgsmødet den 15. april 2005 forelag-
de regeringen Europaudvalget et forhandlingsoplæg vedrørende forslaget.
Formålet:
Formålet med forslaget er, at indføre harmoniserede regler for markedsfø-
relsen og anvendelsen af toluen og trichlorbenzen.
Udvalgsbehandlingen i Europa-Parlamentet:
Den 20. januar 2005 vedtog udval-
get betænkningen med ét ændringsforslag.
Behandlingen i plenum:
Afstemningen om forslaget fandt sted den 13. april 2005,
hvor Europa-Parlamentet vedtog forslaget med ét enkelt ændringsforslag. Ændringen
udgør kompromiset i en førstebehandlingsaftale med Rådet.
Status:
Europa-Parlamentet har afsluttet sin førstebehandling af forslaget, og beslut-
ningen samt ændringsforslaget vil nu blive sendt til Rådet. Da der er indgået en før-
stebehandlingsaftale med Rådet, vil Rådet formentlig godkende Europa-Parlamentets
ændring og forslaget vil dermed være endeligt vedtaget.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om typegodkendelse af motorkøretøjer med
hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder og om ændring af Rå-
dets direktiv 70/156/EØF
Betænkning:
Holger Krahmer (
A6-0004/2005
) - Genbrugelighed, genvindelighed
og nyttiggørelsesmuligheder af motorkøretøjer.
EP udvalg:
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.
Behandling/afstemning i plenum:
Ingen debat i plenum. Afstemning den 13. april
2005.
EU Referencenumre:
KOM (2004) 0162 - 2004/0053(COD).
Statusbladet:
http://www.euo.dk/dokumenter/forberedende/statusblade/alle/20040162/
Behandling i Europaudvalget:
Forslaget er endnu ikke blevet behandlet af Euro-
paudvalget.
-5-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
160636_0006.png
Formålet:
Formålet er at fastlægge de nødvendige bestemmelser, så personbiler og
lette erhvervskøretøjer (og til 3,5 ton) konstrueres på en sådan måde, at de lever op
til minimumsstandarder for genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmulig-
heder.
Udvalgsbehandlingen i Europa-Parlamentet:
Den 20. januar 2005 vedtog udval-
get betænkningen med bred opbakning. Få ændringsforslag blev stemt igennem med
det formål at simplificere lovgivningen og at fastholde omkostningerne forbundet
med forslaget på et minimum.
Behandlingen i plenum:
Europa-Parlamentet vedtog med bredt flertal nogle få æn-
dringer til forslaget, herunder et forslag om forlængelse af ikrafttrædelsesfristen for
direktivet fra 36 til 54 måneder. Ifølge ordføreren udgør ændringerne en førstebe-
handlingsaftale med Rådet.
Status:
Europa-Parlamentet har afsluttet sin førstebehandling af forslaget, der nu vil
blive sendt til Rådet. Da der er indgået et førstebehandlingsaftale med Rådet, vil Rå-
det formentlig godkende Europa-Parlamentets ændringer og forslaget er dermed ved-
taget.
Verserende sager under andenbehandling i Europa-Parlamentet
Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr.
3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed
Indstilling ved andenbehandling:
Helmuth Markov (
A6-0073/2005
) - Sociale
bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed.
EP udvalg:
Transport- og Turismeudvalget.
Behandling/afstemning i plenum:
Debat i plenum den 11. april 2005. Afstemning
den 13. april 2005.
EU Referencenumre:
KOM (2003) 0628 - 2003/0255(COD).
Statusbladet:
http://www.euo.dk/dokumenter/forberedende/statusblade/alle/20030628/
Behandling i Europaudvalget:
På Europaudvalgsmødet den 4. juni 2004 blev der
givet et forhandlingsmandat til regeringen om forslaget.
Formålet:
Formålet med forslaget er, at forbedre håndhævelsen af fællesskabslov-
givningen vedrørende køre- og hviletider i EU. Direktivet tager sigte på gradvist at
forhøje procenten for føreres arbejdsdage, der kontrolleres, og at fremme en syste-
matisk udveksling af oplysninger. Det sigter endvidere på at forhindre transportvirk-
somheder i at opnå en illoyal konkurrencefordel ved ikke at overholde bestemmel-
serne om køretider, pauser og hvileperioder.
-6-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
160636_0007.png
Førstebehandlingen (i Europa-Parlamentet):
Den 20. april 2004 afsluttede Euro-
pa-Parlamentet sin førstebehandling ved at vedtage en række ændringer til forslaget.
Disse omhandlede bl.a. rækkevidden af direktivet, herunder hvilke køretøjer der skal
være omfattet af direktivet. Rådet nåede til politisk enighed om forslaget den 11. juni
2004, og dets fælles holdning blev formelt vedtaget på mødet den 9. december 2004.
Rådet vedtog en række ændringsforslag, herunder syv af de 38 ændringer, som Eu-
ropa-Parlamentet vedtog under sin førstebehandling. Kommissionen kan, jævnfør sin
meddelelse af den 15. december 2004, i det store hele acceptere Rådets holdning.
Udvalgsbehandlingen ved andenbehandling:
Den 15. marts 2005 vedtog udvalget
sin indstilling ved andenbehandling med 39 stemmer for, 6 stemmer imod og 2
stemmer hverken for eller imod. Udvalget vedtog en række ændringer til forslaget,
der generelt afspejler Europa-Parlamentets synspunkter under førstebehandlingen.
Behandling i plenum:
Den 11. april 2005 afholdtes en debat om forslaget i Europa-
Parlamentet, hvor det blev tydeligt, at Europa-Parlamentet og Rådet fortsat er meget
uenige omflere kerneområder i forslaget. Uenigheden omhandler blandt andet fast-
sættelsen af den procent af dage, der skal være underlagt kontrol – Europa-
Parlamentet ønsker et større antal dage end Rådet – samt definitionen af flere centra-
le begreber i forslaget. Kommissionen har ikke erklæret sig villig til at støtte Europa-
Parlamentets ændringer.
Status:
Europa-Parlamentet har afsluttet sin andenbehandling af forslaget, og beslut-
ningen samt ændringsforslagene sendes nu til andenbehandling i Rådet. Da Kommis-
sionen ikke har erklæret sig villig til at støtte Europa-Parlamentets ændringsforslag,
kan Rådet kun vedtage forslaget med enstemmighed. Europa-Parlamentet og Rådet
er fortsat ikke nået til enighed, og forslaget skal formentlig behandles af Forligsud-
valget.
Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets
forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98
Indstilling ved andenbehandling:
Helmuth Markov (
A6-0076/2005
) - Sociale
bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed.
EP udvalg:
Transport- og Turismeudvalget.
Behandling/afstemning i plenum:
Debat i plenum den 11. april 2005. Afstemning
den 13. april 2005.
EU Referencenumre:
KOM (2001) 0573 / KOM (2003) 0490- 2001/0241(COD).
Statusbladet:
http://www.euo.dk/dokumenter/forberedende/statusblade/alle/20010573/.
Behandling i Europaudvalget:
På Europaudvalgsmødet den 3. marts 2004 blev der
givet et forhandlingsmandat til regeringen om forslaget.
Formålet:
Formålet med Kommissionens forslag er at forbedre og harmonisere for-
tolkningen, anvendelsen og håndhævelsen af den gældende forordning (EØF)
-7-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
160636_0008.png
3820/85 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport. Det-
te skal ske ved at tydeliggøre, forenkle og ajourføre de fælles regler samt at indføre
foranstaltninger, der skal resultere i mere effektive og ensartede kontrolordninger og
sanktioner i hele fællesskabet.
Førstebehandlingen (i Europa-Parlamentet):
Den 14. januar 2003 afsluttede Eu-
ropa-Parlamentet sin førstebehandling af Kommissionens forslag, og vedtog i den
forbindelse en række ændringer. Ændringerne omhandlede blandt andet definitioner-
ne af centrale begreber i forslaget, så som definitionen på ”en fleksibel uge”, defini-
tionen på ”hvileperiode” samt definitionen på ”køretid”. Europa-Parlamentet opfor-
drede samtidig Kommissionen til at ændre forslaget således, at der blandt andet in-
denfor en bestemt tidsperiode kræves digital tachypraph indbygget i de omfattede
køretøjer. Den 2. september 2003 fremsatte Kommissionen et revideret forslag, hvor
det tog højde for 47 ud af Europa-Parlamentets 69 ændringsforslag. Rådet nåede til
politisk enighed om forslaget den 11. juni 2004, og dets fælles holdning blev formelt
vedtaget på mødet den 9. december 2004. I den fælles holdning foretager Rådet nog-
le generelle ændringer i forslaget. Kommissionen er generelt villig til at støtte æn-
dringerne, da de jævnfør Kommissionen ikke medfører ændringer i formålet med
forslaget.
Udvalgsbehandlingen ved andenbehandling:
Den 15. marts 2005 vedtog udvalget
sin indstilling til andenbehandling med 31 stemmer for, 9 stemmer imod og 6 stem-
mer hverken for eller imod. Samtidig vedtog udvalget en række ændringsforslag,
som delvist afspejler Europa-Parlamentets synspunkter fra førstebehandlingen.
Behandling i plenum:
Under en debat i Europa-Parlamentet den 11. april 2005 blev
det tydeligt, at der fortsat er stor uenighed blandt Europa-Parlamentet og Rådet om
substantielle dele af forslaget. Uenighederne omhandler blandt andet indførelsen af
tychograph i køretøjer, definitionen af ”hvileperiode”, definitionen af ”køretid” samt
fastlæggelsen af straffen for overtrædelse af direktivet. Den 13. april 2005 afsluttede
Europa-Parlamentet sin andenbehandlingen af forslaget og vedtog i den forbindelse
en række ændringer til Rådets fælles holdning. Kommissionen gav under debatten
den 11. april 2005 udtryk for, at den ikke er villig til at støtte Europa-Parlamentets
ændringer.
Status:
Europa-Parlamentet har afsluttet sin andenbehandling af forslaget, og beslut-
ningen samt ændringsforslagene sendes nu til andenbehandling i Rådet. Da Kommis-
sionen ikke har erklæret sig villig til at støtte Europa-Parlamentets ændringsforslag,
kan Rådet kun vedtage forslaget med enstemmighed. Europa-Parlamentet og Rådet
er fortsat ikke nået til enighed, og forslaget skal formentlig behandles i forligsudval-
get.
-8-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
160636_0009.png
Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter og om
ændring af Rådets direktiv 92/42/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/57/EF og
2000/55/EF
Indstilling ved andenbehandling:
Frédérique Ries (
A6-0057/2005
) - Krav til
miljøvenligt design af energiforbrugende produkter.
EP udvalg:
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.
Behandlet/afstemning i plenum:
Debat i plenum den 12. april 2005. Afstemning
den 13. april 2005.
EU Referencenumre:
KOM (2003) 0453 - 2003/0172(COD).
Statusbladet:
http://www.euo.dk/dokumenter/forberedende/statusblade/alle/COD_2003_172/.
Europaudvalgets behandling:
På Europaudvalgsmødet den 4. juni 2004 blev der
givet et forhandlingsmandat til regeringen om forslaget.
Formålet:
Formålet med rammedirektivet er, at reducere energiforbrugende produk-
ters negative virkninger for miljøet igennem disse produkters livscyklus.
Førstebehandlingen i Europa-Parlamentet:
Den 20. april 2004 afsluttede Europa-
Parlamentet sin førstebehandling og vedtog i den forbindelse en række ændringer til
Kommissionens forslag. I hovedtræk ønskede man med ændringsforslagene at skær-
pe formuleringerne i forslaget, og at klargøre kravene, blandt andet til Kommissio-
nens implementering af direktivet. Endeligt ønskede man at sikre varetagelsen af
forbrugerinteresser. Den 29. november 2004 fastlagde Rådet sin fælles holdning med
enstemmighed, og vedtog i den forbindelse en række ændringer til forslaget.
Udvalgsbehandlingen ved andenbehandling:
Den 15. marts 2005 vedtog udvalget
sin indstilling ved andenbehandlingen med 56 stemmer for, ingen stemmer imod og
én stemme hverken for eller imod.
Behandling i plenum:
Europa-Parlamentet vedtog den 13. april 2005 sin indstilling
til andenbehandling, og vedtog i den forbindelse en række ændringer til forslaget.
Ændringerne er et resultat af en andenbehandlingsaftale med Rådet, der blev for-
handlet på plads umiddelbart inden afstemningen. Ændringerne medfører et krav om,
at Kommissionen indenfor de kommende to år skal påbegynde implementeringen af
direktivet indenfor otte områder (områderne anses for at være de mest centrale, hvis
man vil opnå en reduktion af CO2 udslip). Forbrugerinteresser er også blevet styrket
med ændringerne.
Status:
Europa-Parlamentet har afsluttet sin andenbehandling af forslaget, og beslut-
ningen samt ændringsforslag vil nu blive sendt til andenbehandling i Rådet. Da der
er indgået en andenbehandlingsaftale med Rådet, forventes Rådet at godkende Euro-
pa-Parlamentets ændringer, og forslaget er dermed endeligt vedtaget.
-9-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
160636_0010.png
Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
ændring af direktiv 1999/32/EF for så vidt angår svovlindholdet i skibsbrændstoffer
Indstilling ved andenbehandling:
Satu Hassi (
A6-0056/2005
) - Svovlindholdet i
skibsbrændstoffer.
EP udvalg:
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.
Behandling/afstemning i plenum:
Debat i plenum den 12. april 2005. Afstemning
den 13. april 2005.
EU Referencenumre:
KOM (2002) 0595 / KOM (2003) 0476 - 2002/0259(COD).
Statusbladet:
http://euo.dk/dokumenter/forberedende/statusblade/alle/20020595/.
Europaudvalgets behandling:
På Europaudvalgsmødet den 18. juni 2004 blev der
givet et forhandlingsmandat til regeringen om forslaget.
Formålet:
Formålet med direktivet er at reducere svovlemissionen fra skibe, for der-
igennem at reducere de luftbårne urenheder, der primært er et problem i EU’s kyst-
områder. konkret foreslår Kommissionen at: (der tages udgangspunkt i det revideres
forslag fra Kommissionen (KOM (2003) 0476)
o
der fastsættes en 1,5 % svovlgrænse for brændstof, der anvendes af skibe i
Nordsøen, Østersøen og Den engelske kanal
o
der fastsættes en 1,5 % svovlgrænse for brændstof, der anvendes af passager-
skibe på rutefart til eller fra EU’s havne
o
der indføres en 0,5 % svovlgrænse for brændstof, der anvendes af skibe, der
ligger ved kaj i en EU havn
Førstebehandlingen i Europa-Parlamentet:
Den 4. juni 2003 afsluttede Europa-
Parlamentet sin førstebehandling af forslaget, og vedtog med bredt flertal en række
ændringer til Kommissionens forslag. Med ændringerne gav Europa-Parlamentet di-
rekte udtryk for, at det anser Kommissionens forslag for at være utilstrækkeligt. Man
ændrede blandt andet svovlgrænsen på 1,5 procent til at omfatte alle EU-farvande og
ikke blot Nordsøen, Den engelske kanal og Østersøen. Europa-Parlamentet vedtog
desuden en anden fase til direktivet, hvor svovlgrænsen reduceres til 0,5 % for SOx-
emissionskontrolområder og passagerskibe i rutefart fra år 2011 og for alle EU-
farvande fra 2013. Efter afslutningen af Europa-Parlamentets førstebehandling frem-
satte Kommissionen et revideret forslag, som Rådet vedtog en fælles holdning om
den 9. december 2004. I sin fælles holdning giver Rådets udtryk for en mere lempe-
lig holdning end Europa-Parlamentet.
Udvalgsbehandlingen ved andenbehandling:
Den 15. marts 2005 vedtog udvalget
sin indstilling til andenbehandling med 35 stemmer for, 17 stemmer imod og to
stemmer hverken for eller imod. Indstillingen blev vedtaget med en række ændrin-
ger, der i store træk afspejler Europa-Parlamentets ændringer under førstebehandlin-
gen.
Behandling i plenum:
Europa-Parlamentet afsluttede den 13. april 2005 sin anden-
behandling og vedtog en række ændringer til forslaget. Europa-Parlamentet og Rådet
har indgået en andenbehandlingsaftale om forslaget, og ændringerne skal altså ses
- 10 -
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
160636_0011.png
som et resultat heraf. Ifølge Europa-Parlamentets ordfører, har Europa-Parlamentet
accepteret betydelige indrømmelser for at nå til enighed med Rådet. Ifølge ordføre-
ren var der en reel risiko for at medlemsstaterne ville forkaste hele forslaget, og det
fremtvang ifølge ordføreren en pragmatisk tilgang til forhandlingerne. Udfaldet af
andenbehandlingen er ifølge ordføreren således mindre ambitiøst (miljømæssigt set)
end oprindeligt ønsket, og Europa-Parlamentet var bl.a. nødsaget til at opgive sit
krav om en anden fase (se ovenfor) i forslaget.
Status:
Europa-Parlamentet har afsluttet sin andenbehandling om forslaget, og be-
slutningen samt ændringsforslag vil nu blive sendt til andenbehandling i Rådet. Da
der er indgået en andenbehandlingsaftale med Rådet, forventes Rådet at godkende
ændringerne og forslaget er dermed vedtaget.
Verserende sager under tredjebehandling i Europa-Parlamentet
Under denne samling var ingen sager underkastet en tredjebehandling i Europa-
Parlamentet.
Næste samling
Europa-Parlamentets næste samling finder sted den 27. april - 28. april 2005 i Bruxelles.
Med venlig hilsen
Richard Mongin Forrest
- 11 -