Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
EUU Alm.del INFO-note I 8
Offentligt
147373_0001.png
Folketinget — Europaudvalget
Christiansborg, den 6. februar 2015
Folketingets repræsentant ved EU
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Kommissionens forslag om software patenter
1
– status fra Europa-Parlamentet
Formålet med forslaget, der blev fremsat i 2002, er at skabe en klar retstilstand i EU for patentering af soft-
wareopfindelser. Ifølge den danske regerings grundnotat om forslaget, er baggrunden herfor, at retstilstanden
på området på nuværende tidspunkt er uklar, og det skal der rådes bod på igennem en harmonisering af reg-
lerne.
Forslaget har hjemmel i EF-traktatens bestemmelser om det indre marked og skal dermed godkendes af både
Europa-Parlamentet og Rådet inden det kan vedtages.
Behandlingen i EU’s institutioner
20. februar 2002:
Forslaget fremsættes af Kommissionen og sendes til Europa-Parlamentet og Rådet.
19. september 2002: ØSU’s behandling afsluttes.
14. november 2002: Sagen drøftes i Rådet.
24. september 2003: Europa-Parlamentets førstebehandling afsluttes / Udtalelsen fra Kommissionen.
18. maj 2004:
17. februar 2005:
Politisk enighed opnås i Rådet.
Europa-Parlamentets formandskonference beslutter at anmode Kommissionen om
at trække forslaget tilbage.
Europa-Kommissionens formand meddeler, at Kommissionen ikke agter at trække
forslaget tilbage.
Charlie McCREEVY forsvarer Kommissionens beslutning i Europa-Parlamentets
formandskonference.
25. februar 2005:
3. marts 2005:
For yderligere oplysninger om institutionerne behandlingen af forslaget jf. EU-Sekretariatets statusblad:
http://www.euo.dk/dokumenter/forberedende/statusblade/alle/COD_2002_92/
1
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om computer-implementerede opfin-
delsers patenterbarhed - COM (2002) 92 - 2002/0047/COD
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147373_0002.png
Europa-Parlamentets førstebehandling
Den 24. september 2003 afsluttede Europa-Parlamentet sin førstebehandling af forslaget med udgangspunkt i
en betænkning udarbejdet af britiske Arlene McCARTHY fra De Europæiske Socialdemokraters Gruppe
(PSE). Parlamentet vedtog i den forbindelse en række ændringsforslag til forslaget. Betænkningen samt æn-
dringsforslagene blev vedtaget med 361 stemmer for og 157 stemmer imod mens 28 medlemmer stemte
hverken for eller imod
2
.
Europa-Parlamentet ønskede med sine ændringer at understrege, at det er centralt at skelne mellem opfindel-
ser, der har krav på at opnå patentret, og idéer, der kan beskyttes af ophavsretten. Ophavsretten beskytter et
edb-program mod direkte kopiering hvorimod patentlovgivning kan anvendes til at opnå en eksklusiv ret til
at implementere en "edb-programrelateret opfindelse" i et program.
Europa-Parlamentet ønskede også at fremhæve det centrale ved, at en europæisk patentlovgivning bidrager
til at sikre, at små og mellemstore virksomheder ikke kommer i klemme i forbindelse med uklare patentreg-
ler. Patentlovgivning skal tværtimod bidrage til at fremme små og mellemstore virksomheders konkurrence-
evne på verdensplan.
Ny ordfører udpeget
Efter konstitueringen af Europa-Parlamentet, som følge af valget i juni 2004, er der blevet upeget en ny ord-
fører for forslaget. Det er således ikke længere Arlene McCARTHY (PSE), der er ordfører, men derimod den
franske Michel ROCARD (PSE).
Retsudvalgets møde med den ansvarlige kommissær – Europa-Parlamentet kræver en ny førstebe-
handling!
Kommissær for indre marked og tjenesteydelser, Charlie McCREEVY, besøgte den 2. februar 2005 Retsud-
valget (det ansvarlige udvalg) i Europa-Parlamentet til en diskussion om Kommissionens forslag om soft-
ware patenter.
På mødet beklagede flere af medlemmerne af Retsudvalget, at Rådet ikke har taget højde for ændringsforsla-
gene fra Europa-Parlamentets førstebehandling af direktivforslaget. Flere medlemmer afkrævede kommissæ-
ren svar på, hvad Kommissionen vil foretage sig i den videre behandling af forslaget, men kommissæren øn-
skede ikke at udtale sig om fremtidige tiltag.
Efter mødet med kommissæren debatterede Retsudvalget dets respons på kommissærens udtalelser, og ud-
valget besluttede, på baggrund af en afstemning, at anmode Kommissionen om at fremsætte et nyt forslag.
Muligheden herfor er baseret på artikel 55 i Europa-Parlamentets forretningsorden, der foreskriver, at Euro-
pa-Parlamentet kan foretage en sådan anmodning, bl.a. hvis der har været valg til Europa-Parlamentet imel-
lem to behandlinger af et forslag. Førstebehandlingen af forslaget skal i så fald påbegyndes igen.
2
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed kan hentes på følgende adres-
se:
http://www2.europarl.eu.int/omk/sipade2?PUBREF=-//EP//TEXT+TA+P5-TA-2003-
0402+0+DOC+XML+V0//DA&LEVEL=3&NAV=X
-2-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
147373_0003.png
Det skal hertil bemærkes, at Parlamentets nye ordfører af forslaget, Michel ROCARD (PSE), var fortaler for
en mere "blød linje" overfor Kommissionen under mødet, og var modstander af at anmode Kommissionen at
trække forslaget tilbage. Ifølge Michel ROCARD er der en stor risiko for, at Europa-Parlamentet ved en ny
førstebehandling af forslaget vil komme til at stå endnu svagere, end det nu er tilfældet.
Den endelige afgørelse om at anmode Kommissionen om en tilbagetrækning af forslaget, blev taget ved en
enstemmig beslutning i Europa-Parlamentets formandskonference, som består af formændene for samtlige
politiske grupper i Parlamentet. Anmodningen blev derefter sendt til Kommissionen af Europa-Parlamentets
formand, Josep BORRELL.
Kommissionens svar
Da artikel 55 er en del af Europa-Parlamentets interne regelsæt og dermed ikke en regel, som alle EU institu-
tioner er underlagt, er Kommissionen frit stillet i sin reaktion på anmodningen. Den 25. februar 2005 besva-
rede Europa-Kommissionens formand, José Manuel BARROSO, Europa-Parlamentets anmodning i et brev
til Europa-Parlamentets formand. I brevet meddeler han, ”…at Kommissionen ikke agter at fremsætte et nyt
forslag til Parlamentet og Rådet. Kommissionen ønsker derimod, at Rådet vedtager sin fælles holdning så
hurtigt som muligt”. I brevet fremgår det ligeledes, at Kommissionen, i forbindelse med Europa-
Parlamentets andenbehandling, vil genoverveje alle holdninger og argumenter til forslaget.
Kommissionen indkaldt til møde i Europa-Parlamentets formandskonference
Efter modtagelsen af meddelelsen om Kommissionens afvisning af tilbagetrækning af forslaget anmodede
Europa-Parlamentets formandskonference Kommissionens formand, José Manuel BARROSO om at redegø-
re for sagen. Dette skete på et møde den 3. marts 2005. Da BARROSO blev forhindret i at møde op, deltog
den ansvarlige kommissær, Charlie McCREEVY. På mødet gentog kommissæren Kommissionens positive
holdning til forslaget og bekræftede, at Kommissionen ikke vil ændre forslaget. I en pressemeddelelse fra De
Europæiske Socialdemokraters Gruppe, betegnes Kommissionens ”indkaldelse” til formandskonferencen
som en meget usædvanlig begivenhed.
Behandling i Rådet
Den 17. maj 2004 opnåede Rådet politisk enighed om en fælles holdning om forslaget. Det skete ved kvalifi-
ceret flertal, hvor Østrig, Italien og Belgien afholdt sig fra at stemme, og hvor Spanien stemte imod.
Når teksten er blevet formelt vedtaget af Rådet, vil den blive forelagt Europa-Parlamentet til andenbehand-
ling.
Med venlig hilsen
Richard Mongin Forrest
-3-