SkatteministerietJ.nr. 2005-211-0021DenSpørgsmål 2 og 3TilFolketingets ErhvervsudvalgHermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 2 og 3 af 12. maj 2005.(Alm. del).Kristian Jensen/John Fuhrmann
Spørgsmål 2: Finder ministeren, at en nedsættelse af momsen på hotelværelser byder på særligt store problemer med hensyn til omgåelse, eller vil netop en momsdifferentiering på dette område, der er knyttet til et meget veldefineret objekt, være lettere at administrere end mange andre mulige momsnedsættelser, f.eks. momsnedsættelse på enkelte varekategorier?Svar:Det er min opfattelse, at uanset hvor veldefineret et objekt, der er tale om at benytte en nedsat momssats på, så vil der altid kunne opstå afgrænsningsproblemer og usikkerhed om hvilken sats, der skal anvendes. Dette gælder såvel varer som ydelser.En ydelse som hotelovernatninger og lignende etablissementer vil blandt andet skulle afgrænses overfor andre overnatningsmuligheder såsom sommerhuse, vandrehjem, campingpladser og -hytter, bed and breakfast, privat ferieudlejning med mere.Spørgsmål 3: Hvordan vurderer skatteministeren, at momsprovenuet henholdsvis skatteprovenuet vil påvirkes ved alternative nedsættelser af momsen på hotelværelser til 15 pct. , 10 pct. eller 0 pct.?Svar: En nedsættelse af momssatsen for overnatning på hoteller og lignende etablissementer fra de nuværende 25 pct. til 15 pct. skønnes at medføre et umiddelbart tab i momsindtægter på ca. 850 mio. kr. En nedsættelse af momssatsen må dog formodes at føre til et øget antal overnatninger, som skønnes at medføre et momsprovenu på ca. 250 mio. kr. Derved bliver det samlede tab på momsprovenuet ca. 600 mio. kr.En nedsættelse af momssatsen til 10 pct. svarer til det i B 52 foreslåede. S om beskrevet i lovforslagets resumé skønnes en sådan nedsættelse at medføre et umiddelbart tab i momsindtægter på 1.250 mia. kr. Tages der højde for et momsprovenu grundet et øget antal overnatninger vil det samlede tab på momsprovenuet udgøre ca. 900 mio. kr.En nedsættelse af momssatsen til 0 pct. vil ikke være i overensstemmelse med de EU-retlige momsregler. I henhold til 6. momsdirektivs artikel 12, stk. 3, litra a, må den nedsatte sats på varer og ydelser i bilag H (herunder ophold på hoteller og lignende etablissementer) ikke være mindre end 5 pct. af beskatningsgrundlaget.For så vidt angår en nedsættelse af momssatsens påvirkning af skatteprovenuet, skønnes det ikke at påvirke skatteprovenuet mærkbart.