Den sidste sag på dagsordenen var:
34) Anden (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 66:
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget. (Begrænsning af ministres adgang til at søge orlov fra Folketinget). Af Birthe Rønn Hornbech (V), Poul Nødgaard (DF) og Helge Adam Møller (KF) m.fl. (Fremsat 12/4 2005. Første behandling 21/4 2005. Betænkning 8/6 2005).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Forslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Forslaget til folketingsbeslutning vedtoges med 59 stemmer (V, DF og KF) mod 47 (S, RV, SF og EL).