Jeg vil også gerne takke Folketinget for den meget positive behandling, som det her lovforslag har fået her i Folketingssalen i dag. Og jeg vil også gerne sige, som flere har været inde på, at det her jo i meget vidt omfang bygger på Konkursrådets betænkning om gældssanering, og at når lovforslaget også i det væsentlige bygger på Konkursrådets lovudkast, så fortjener forslaget også, synes jeg, en meget positiv behandling.
Der er to ting, som jeg gerne vil fremhæve, og som for regeringen har været meget vigtige. Der har i løbet af de sidste par år især været en debat om, hvorledes man sikrede sig, at gældssaneringssager blev behandlet på ensartet vis overalt i landet. Der har det jo i hvert fald i de forstudier, der har været, og den statistik, der har været på området, vist sig, at der har været en meget uens praksis. Det er jo ikke særlig hensigtsmæssigt, at det afgørende for, om man kan komme videre med sit liv og få gældssanering, er, om man bor i den ene eller den anden kommune her i landet.
Derfor sikrer vi med det her lovforslag, at der kommer regler, som så via en bekendtgørelse sikrer, at de beløb, der er, er faste takster, så alle får ensartet behandling. Det tror jeg er meget vigtigt, for at borgerne også føler, at man får en fair behandling af myndighederne.
I den forbindelse rejste fru Pernille Frahm spørgsmålet fra SF's side om, hvorvidt indboforsikring skulle med eller ej. Jeg har også noteret mig - og det fremgår også af den kommenterede høringsoversigt - at det i det høringssvar, som Dansk Retspolitisk Forening er kommet med, er blevet påpeget, at man burde tage det med. Der er mulighed for at tage brandforsikring med, men vi har valgt ikke at medtage indboforsikring ud fra en vurdering af, hvad det er rimeligt, at debitor selv betaler, og hvad det er rimeligt, at kreditor skal være med til at betale for. Og der har vores opfattelse altså været den, at det måske var lige på kanten at medtage det, men det er klart, at det kan man tage en drøftelse af under udvalgsbehandlingen. Der har også været rejst andre spørgsmål, både af fru Pernille Frahm og andre, som jeg selvfølgelig også gerne medvirker til, at vi kommer med gode, klare svar på under udvalgsbehandlingen. Det her er jo et ret teknisk lovforslag, og derfor kan der være behov for, at Retsudvalgets medlemmer gerne vil have uddybende besvarelser på nogle af områderne. Det andet, som jeg synes har været væsentligt for regeringen at få fremhævet, er, at vi nu for at tilskynde folk til at starte egen virksomhed og løbe den risiko, det er at starte for sig selv, giver en mulighed for, at man kan komme hurtigere ud af en gæld, man har nået at oparbejde, første gang man er gået ned med en virksomhed. Som hr. Frode Sørensen, tror jeg det var, formulerede det, har det også været meget, meget vigtigt for regeringen, at vi der fastholdt en balance. Det kan ske for iværksættere, der har mange gode ideer og måske ikke er så gode til at styre det økonomiske, at de sådan set i den gode viljes ånd ender med at have så store økonomiske problemer, at de må starte forfra. For dem synes jeg at 3 år er meget lang tid, og i en international sammenhæng har vi haft en lang tidsgrænse, hvor man ligesom er i karantæne. Derfor vælger vi så at sige, at der bliver mulighed for en gældssanering, der kører over en 3-årig periode. Det tror jeg vil medvirke til, at de med alle de gode intentioner og ikke med den onde vilje, der ender i en ulykkelig økonomisk situation, så hurtigere kan komme ud af det igen. Men det andet, jeg godt vil sige, er, at det er mindst lige så vigtigt for regeringen at understrege, at hver gang, der opstår en sag med ubetalte regninger, er der også kreditorer på den anden side, og det kan jo også være små håndværksmestre og andre, som gerne vil have det arbejde, de har udført, betalt. Derfor er det vigtigt, at vi laver nogle regler, der også tilgodeser kreditor. Derfor mener jeg også, at det er rigtigt, at vi har lavet den her praksis, hvor man ikke kan begive sig ud i gentagen spekulation i bare at stoppe sin virksomhed og så ellers kunne starte forfra igen den ene gang efter den anden. Så med det her regelsæt, hvor man kan komme hurtigt ud af det igen første gang, men hvor man så får en slags karensperiode på 10 år, før man kan benytte sig af ordningen igen, mener jeg, man har taget hensyn ikke bare til iværksætterne, men også til kreditorerne, som har krav på deres penge. Og med disse ord vil jeg sige, at jeg har været meget glad for den opbakning, der har været til forslaget, og jeg ser frem til en god udvalgsbehandling af forslaget.