Justitsministeriet
Lovafdelingen
Kontor:
Procesretskontoret
Sagsnr.:
2005-711-0004
Dok.:
PFN40084
Besvarelse af spørgsmål nr. 6 af 1. marts 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende for-
slag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om
gældssanering) (L 10).
Spørgsmål nr. 6:
Ministeren bedes kommentere artikel af lic. jur. Lennart Lynge Andersen, Center
for kreditret og kapitalmarkedsret, vedrørende gældssanering og pensionsordninger,
jf. L 10 - bilag 3.
Svar:
Både efter gældende ret og efter forslaget til konkurslovens § 197, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.
3, er det en betingelse for at få gældssanering, at skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i
stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser .
Skifterettens vurdering af, om en skyldner må antages at være håbløst forgældet , bygger på o p-
lysninger om skyldnerens aktuelle indtægter og den pågældendes muligheder for på anden måde
at rejse penge til kreditorerne samt på en prognose angående den pågældendes fremtidige ind-
tægtsmuligheder. Det må således vurderes, hvor stor en del af skyldnerens aktuelle indtægt, der
bliver til overs, når skyldnerens rimelige udgifter til bolig, rimelige leveomkostninger mv. er
betalt, og dernæst i hvilket omfang skyldneren har mulighed for at rejse nævneværdige beløb
til
betaling af kreditorerne gennem realisation af aktiver, herunder f.eks. skyldnerens pensionsord-
ninger.
Konkursloven indeholder i dag ingen særlige regler om realisation af skyldnerens aktiver. Da
behandlingen af skyldnerens pensionsordninger i en gældssanering er et praktisk vigtigt og både
for skyldneren og kreditorerne væsentligt spørgsmål, indeholder lovforslaget som foreslået af
Konkursrådet en udtrykkelig regel om behandlingen af skyldnerens pensionsordninger i gælds-
saneringssagen, jf. forslaget til konkurslovens § 222 a (lovforslagets § 1, nr. 14).
Det foreslås, at et beløb svarende til indbetalinger på skyldnerens pensionsordninger, der udgjo r-
de et uforholdsmæssigt stort beløb efter den pågældendes forhold på indbetalingstidspunktet,