Den næste sag på dagsordenen var:
19) Første behandling af lovforslag nr. L 100:
Forslag til lov om Dagbladsnævnet. Af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen). (Fremsat 23/2 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Der er behov for flerhed såvel politisk som på udbyderside i den demokratiske debat. Uden et bredt dagbladsudbud vil det første led i fødekæden af nyheder og debat blive indskrænket, og det kritiske lys på magthaverne svækkes væsentligt til skade for demokratiet. Det er i dagbladene, at ressourcerne til den grundige og kritiske journalistik ligger. Det er i høj grad disse ressourcer, som de elektroniske medier lever højt på.
     Hvis man læser netaviser omkring midnat, ved man jo stort set, hvad der sætter dagsordenen i de elektroniske medier det næste døgn. Det er ganske tankevækkende, for den overvejende tese blandt mange forskere og vel også blandt os politikere går på, at danskerne i højere grad end tidligere får deres nyheder fra radio og tv. Det er selvfølgelig rigtigt, hvis man ser på, hvem der distribuerer nyhederne til den brede befolkning, men historierne kommer fra dagbladene, og det er derfor stadig dem, som primært er leveringsdygtige
i at levere en dagsorden. Det forpligter dagblade til løbende at udvikle sig, og det forpligter naturligvis os som politikere til at medvirke til at opretholde og fremme alsidigheden og mangfoldigheden på det danske dagbladsmarked.

     Derfor støtter Venstre også varmt regeringens forslag til oprettelse af et dagbladsnævn, der gør op med, at det er cheferne for de store veletablerede dagblade, som bestemmer, hvem der skal have støtte af de statslige midler til at omstille produktionen, sanere virksomheden eller etablere et nyt dagblad.
     Det ny dagbladsnævn skal bestå af medlemmer, som ikke har økonomiske interesser i dagbladsverdenen. Dermed behøver ansøgere ikke at frygte for at afgive forretningsoplysninger, der vil kunne misbruges af nævnets medlemmer i konkurrenceøjemed.
     Samtidig finder Venstre det også mere end hensigtsmæssigt, at vi nu adskiller de statslige støttemidler fra de private. Som det har været indtil nu, har såvel offentlige som private midler alle været administreret af Dagspressens Finansieringsinstitut. Det har skabt uklarhed om, hvornår instituttets sagsbehandling skulle være underlagt forvaltningsretlige regler eller privatretlige regler.
     I det ny dagbladsnævn vil der kun være tale om forvaltning af statslige midler, mens branchens egne tilskud alene vil være et anliggende for branchen selv uden statsligt hensyn. Det skaber langt mere klarhed for ansøgerne om, hvilke regler de søger under, ligesom det skaber sikkerhed for, at afgivne oplysninger ikke kan misbruges af andre konkurrenter. Selve omfanget af den mulige statslige støtte ændres ikke med lovforslaget. Lovforslaget følger i det væsentlige den betænkning, som arbejdsgruppen om Dagspressens Finansieringsinstitut fremlagde allerede sidste år. Det er Venstres håb, at vi med en mere uafhængig og klar forvaltningspraksis end hidtil i højere grad vil kunne opfylde målet med den statslige støtte, nemlig at fremme et alsidigt udbud af nyheder og analyser af betydning for den offentlige debat i et demokratisk samfund.

Jeg beder ordføreren blive stående. Der er foreløbig to korte bemærkninger, først hr. Frank Aaen.

Det, der undrer lidt, er selvfølgelig at høre Venstres ordfører i så højstemt et toneleje tale om, hvor vigtigt det er at have alsidighed og bidrage til den demokratiske debat, samtidig med at man med den anden hånd fra regeringens side endnu en gang skærer i portostøtten, som vi ved vil ramme 18 blade ud over de 300 fagblade, der blev ramt ved den seneste forringelse af portostøtten.
     Er hr. Jens Rohde ikke enig i, at det kan lyde en anelse hyklerisk i dag - uden at der kommer en eneste ekstra krone ind i bladstøtteordningerne - at tale om alsidighed og vigtighed i forhold til den demokratiske debat? Og samtidig med det er der en anden minister, der skærer i portostøtten oven i den beskæring, der i forvejen er sket, og som har kostet utallige blade livet.

Det her lovforslag omhandler ikke portostøtten. Det omhandler, at vi går ind og etablerer en ny støtteordning for de danske dagblade og dagbladslignende publikationer, som skal erstatte den tidligere, og har intet med diskussionen af portostøtte at gøre.

Det er jeg helt med på at det her lovforslag ikke har, men det er jo ikke isoleret, og det har altså en målsætning. Det bliver også markedsført af Venstres ordfører med en overskrift, der hedder, at det er for at fremme alsidigheden, og at det er vigtigt for demokratiet at opretholde bladvirksomhed. Samtidig med at man holder denne fine tale, uden at tilføre en ekstra krone overhovedet til det her område, skærer man altså på det andet, på portostøtten, og det koster 18 blade et eller andet stort millionbeløb. Nogle af dem vil med garanti lukke. Det er altså Weekendavisen, det er dog også en avis; det er Berlingske Nyhedsmagasin, som også er vigtigt, selv om det ikke lige er Enhedslistens avis; det er Politiken Weekly; det er også EU-modstandens blad Notat.
     Synes hr. Jens Rohde ikke, det er lidt underligt, at 8 uger før folkeafstemningen tager man portostøtten fra et af de vigtigste blade vedrørende EU-modstanden? Det ligner næsten en tanke. Er hr. Jens Rohde ikke enig i, at det er meget uheldigt på den måde at begrænse demokratiet og ytringsfriheden? Det er jo det, der sker lige 8 uger før en folkeafstemning.

Nu har ytringsfrihed som sådan ikke direkte noget at gøre med, hvor mange penge man får. Hvor man får penge til sine udgivelser er jo ikke afhængigt af, hvordan man ytrer sig. Portostøtten er altså en helt anden diskussion, som i øvrigt er betinget af nogle EU-regler, også hvor det har noget med ligebehandling af bladene at gøre. Men det er en helt anden diskussion. Den synes jeg vi skal tage, når vi skal behandle portostøtte.

     Det, der er interessant i den her diskussion, er, at vi her laver en konstruktion for støtte til danske dagblade og dagbladslignende publikationer, hvor vi dels sikrer en langt mere uafhængig og klar forvaltning, dels i øvrigt også i realiteten tilfører flere penge, fordi støtten fokuseres på formålet om alsidighed og mangfoldighed. Den støtte, som vi hidtil har set, har i høj grad været investeringsstøtte, som ikke har været omfattet af den nye ordning. Så hvad angår penge, er der i realiteten med den nye ordning tilført flere midler til at fremme det her formål.

Hr. Jens Rohde gjorde sig skyldig i en fortalelse, går jeg ud fra, i indledningen af talen, hvor hr. Jens Rohde gav udtryk for, at dagbladene er første led i nyhedsfødekæden. Det er meget sjældent rigtigt.
     Ofte får dagbladene nyheden fra en person eller lignende, eller fra de mere grundigt bearbejdede ugeblade, magasiner, fagblade og magasiner i det hele taget, som har mulighed for at lave den grundige research. Den del bliver skåret ned. Det har intet med det her at gøre, men det er bare for at tilkendegive over for hr. Jens Rohde, at den begrænsning, der ligger i det væsentlige led i fødekæden, som kommer fra fagblade, ugeblade, magasiner og lignende, bliver væsentlig for dagbladene.
     Det var bare for at gøre opmærksom på, at hr. Jens Rohde kom med en fortalelse. Det er sådan set ikke første led i nyhedskæden, det er andet eller tredje led, som i øvrigt får dårligere arbejdsbetingelser, i og med regeringen har skåret så væsentligt ned på en række andre publikationer.

Hvad der er første og andet og tredje led tror jeg vi kan få mange diskussioner om, også med dagspressen. Men i det forslag, vi diskuterer her, er der jo ikke tale om nogen form for nedskæring, tværtimod. I realiteten tilføres der flere midler til at fremme alsidigheden og mangfoldigheden, fordi den støtte, der gives, fokuseres på at fremme alsidighed og mangfoldighed og flerhed, hvorimod den støtte, som hidtil er tilfaldet dem, har været meget lidt succesrig, men altså også har været koncentreret om investeringer, som ikke har haft til formål at fremme de mål, som jeg omtaler her.
     Der er ikke i det lovforslag, vi behandler i dag, tale om nogen form for nedskæring; det er jo ikke korrekt, vil jeg sige til hr. Ole Sohn. Det er rigtigt, at vi har et andet forslag, som vi skal behandle på et tidspunkt, som omhandler portostøtten, men det har bare ikke noget med det her at gøre. Den diskussion om portostøtte får vi jo rig lejlighed til at tage på et senere tidspunkt. Det omhandler bare ikke det her lovforslag.

Jeg har sådan set ikke forholdt mig til ordførerens bidrag til selve lovforslaget, men jeg forsøgte bare at korrigere en fortalelse. Det er jo klart, at når ordføreren taler om regeringens ønske om alsidighed i medieverdenen, er man vel også nødt til at kommentere den indskrænkning af alsidigheden, som regeringen har været bannerfører for, ellers hænger tingene jo ikke sammen. Selv om det isoleret set ikke har noget med det her forslag at gøre, er der jo en sammenhæng i nyhedsfødekæden, og om den sagde hr. Jens Rohde, at den ville blive bedre med det her forslag.
     Det er ingenlunde tilfældet, for en del af fødekæden er blevet skåret ned og vil yderligere blive skåret ned med et forslag, regeringen kommer med på et senere tidspunkt. Men når man snakker om en fødekæde, hænger tingene altså sammen, selv om de er delt op i to lovforslag.

Portostøtten er bare en helt anden diskussion, og det handler om lige behandling; de krav, vi er underlagt for lige behandling af forskellige publikationer.
     Men der er jo ingenlunde tale om, at det, vi står og diskuterer her i dag, har noget som helst med nedskæringer at gøre, eller har noget som helst med en indskrænkning af mangfoldigheden at gøre, tværtimod.
     Det virker, som om oppositionen er lidt ærgerlig over, at vi står med et forslag, som den vel hundrede procent bakker op om - nu må vi høre, hvad talerne siger - og så vil man finde et eller andet andet, som ikke har nogen parallelitet med det forslag at gøre, som vi diskuterer her.
     Det er sådan, at det her vil fremme mangfoldigheden og alsidigheden, fordi der i realiteten tilføres flere midler, og vi får en langt bedre forvaltningspraksis. Det har jo været et problem for f.eks. folk, der gerne ville etablere nye publikationer, nye dagblade, at de har skullet aflevere deres forretningsplaner til konkurrenter, som dermed har kunnet tage bestik af det i konkurrenceøjemed.
     Det har lovforslag er et fantastisk godt lovforslag, og det retter sig i øvrigt også efter den betænkning, som stort set hele dagspressen har været enig om. Så lovforslaget her er et lovforslag, der vil fremme alsidigheden og mangfoldigheden i den danske dagbladspublikation.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken med fru Pia Gjellerup.

Jeg kan godt forstå hr. Jens Rohdes problemer med forslaget og navnlig dets omgivelse. Når man i sin ordførertale roser sig så meget af dette forslag - den ros vil jeg gerne tilslutte mig, det vil jeg vende tilbage til - kan det jo ikke undgå at undre os, der godt kan se, at dette her i den store sammenhæng er et meget lille forslag. Det handler om 20-30 mio. kr. om året eller 40 mio. kr., et eller andet der omkring. Samtidig har regeringen været bannerfører for at skære ikke i mulighederne, men i ytringsudbredelsesmulighederne, som presse jo i høj grad handler om, ved at skære ganske voldsomt på portostøtteområdet, hvad der har kostet flere hundrede blade livet inden for de sidste par år. Det er bare på finansloven
i størrelsesordenen et par hundrede millioner kroner, og det, der kommer oveni, er, at man har lagt op til meget store takststigninger inden for Post Danmarks område, så det for den pågældende samlede gruppe af fagblade omfattet af portostøtten tidligere jo er en meromkostning på i omegnen af
½ mia. kr., altså 500 mio. kr. Så kan Venstres ordfører jo ikke rigtig fortænke os andre i at komme til at se dette lillebitte forslag, som vi behandler nu, i den meget store sammenhæng, som regeringen desværre har givet anledning til. Vi kan se det og også lidt den dobbeltmoral, som ligger i, at man markedsfører sig meget
i forhold til alsidighed lige netop på dette forslag. Men når det er sagt, vil jeg sige, at dette forslag, hvor lille det end er, har en rigtig ambition. Det sker på baggrund af de erfaringer, der har været med Dagspressens Finansieringsinstitut, hvis formål man i det store og hele forfølger med dette forslag, navnlig i sammenhæng med sagen om dagbladet Dagen, som gav anledning til afdækning af en række problemstillinger, som viste, at den sammensætning, man havde af Dagspressens Finansieringsinstitut, og den måde, man forvaltede på, og de regler, man havde at forvalte efter, kunne stille en række spørgsmålstegn op. De gjorde, at man lavede et udvalgsarbejde, som man i det store og hele følger resultaterne af ved fremsættelsen af dette forslag. Forslaget har altså baggrund i et grundigt og i øvrigt enigt udvalgsarbejde, som samlet lægger op til et forslag, som fornyer rammerne om den ambition at opretholde og udbygge en alsidig og mangestemmet presse, som effektivt kan indgå i et levende dansk demokrati. Med forslaget skabes der som sagt nogle nye rammer med klarhed over økonomien, klare regler for administrationen og efter Socialdemokratiets mening også en acceptabel og fornuftig sammensætning af det, der nu kommer til at hedde Dagbladsnævnet. Vi vil derfor fra Socialdemokratiets side gå positivt ind i udvalgsarbejdet, men også der vil vi selvfølgelig forholde os til det udgangspunkt, der er, det samlede miljø, man skal se dette forslag i, hvor der jo mere end nogen sinde er brug for at løfte den opgave at sikre et alsidigt pressebillede. Her er det måske værd at dvæle et øjeblik ved, at da Pressens Finansieringsinstitut blev lavet i 1970, så vores pressebillede langt mere alsidigt og, som det hedder i lovforslagets bemærkninger, mangestemmet ud, end det gør i dag. Så der er en meget stor ambition, som regeringen desværre på en række områder har modvirket ved at begrænse mulighederne for at udbrede det fornemme, der ligger i, at vi har en ytringsfrihed.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går til den næste ordfører, hr. Kim Christiansen.

Lovforslaget har jo, som vi har hørt, til formål at nedsætte Dagbladsnævnet. Det er i bund og grund en rigtig god idé som afløsning for det noget forældede Dagspressens Finansieringsinstitut og tilsynsrådene for samme, som selvfølgelig også udgår.

     Meningen med det her er at give støtte til nyetablering og omstilling af eksisterende dagblade, der er kommet i økonomiske problemer, og endelig saneringsstøtte til eksisterende dagblade, der er umiddelbart lukningstruede.
     Betænkning 1445, som det her lovforslag tager udgangspunkt i, konkluderer sådan set, at man kan diskutere støtteordningens samlede effekt, men modsat er det også umuligt at sige noget om, hvordan branchen ville have set ud uden.
     Det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at vi i Danmark bevarer en bred vifte af dagblade, der afspejler de forskellige holdninger til politiske og samfundsmæssige spørgsmål. Vi ser, at et af de vigtigste elementer i lovforslaget er, at Dagbladsnævnet sammensættes af personer uden økonomiske interesser i dagbladsvirksomheder, hvilket vil give en bedre beskyttelse af ansøgerens forretningshemmeligheder og fjerne de habilitetsproblemer, som bl.a. har dannet baggrund for udarbejdelse af betænkningen.
     Et andet vigtigt element er adskillelsen af statslige og private midler, idet Dagbladsnævnets økonomiske rammer udelukkende består af statsmidler, og selv om fru Pia Gjellerup ikke mener, at det er særlig mange penge, så er 14 mio. kr. årligt dog også en slags penge, i hvert fald for Dansk Folkeparti. Ydermere kan man yde garantier indtil 30 mio. kr.
     Portostøtten: Jeg synes, det er at blande pærer og æbler sammen, for det har intet med hinanden at gøre. Den eneste sammenhæng, jeg et eller andet sted har kunnet påpege i det, er, at man måske kunne frygte, at fjernelsen af portostøtten kunne bringe lidt flere ansøgere i spil, som kunne blive økonomisk truet. Men det er en helt anden diskussion, vil jeg godt sige til de ordførere, der har bragt det ind i den her debat, og det er en diskussion, som Dansk Folkeparti meget gerne vil være med til, når vi nu når til den. Men skal vi nu ikke lige allerførst få det her lovforslag færdigbehandlet?
     Vi synes i Dansk Folkeparti, at der er så mange positive elementer i det, at vi meget gerne vil støtte det.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er fru Pia Christmas-Møller.

Selv om der har været sagt utrolig meget rigtigt i debatten frem til nu, så har der jo også været plads til enkelte drillende bemærkninger.
     Henset til det fremskredne tidspunkt vil jeg nøjes med at sige, at Det Konservative Folkeparti fuldt og helt kan støtte forslaget. Det er en forenkling, præcisering, målretning, som fuldstændig følger den betænkning, som et enigt udvalg har afgivet.
     Vi kan give fuld tilslutning til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det Radikale Venstre tilslutter sig fuldt ud formålet om at erstatte Dagspressens Finansieringsinstitut med Dagbladsnævnet.
     Vi er meget glade for, at der bliver større uafhængighed af branchen. Det vil være en fordel for nye bladprojekter, at Dagbladsnævnet sammensættes af folk, der ikke må have ansættelse i eksisterende dagblade og heller ikke have større personlige eller økonomiske interesser i enkelte bladhuse. Dertil kommer, at ansøgningerne fremover vil blive behandlet efter de forvaltningsretlige regler, så alt i alt bliver der altså en bedre beskyttelse af ansøgernes forretningshemmeligheder.
     Det Radikale Venstre er altså positiv over for forslaget om Dagbladsnævnet, og jeg vil godt hæfte mig særligt ved det positive i, at der fortsat sikres risikovillig kapital til start af nye blade. Det er en forudsætning for at sikre et alsidigt og varieret presseudbud, og netop et alsidigt og varieret presseudbud er en af grundstammerne i en demokratisk stat. Det er ikke uden grund, at pressen ofte benævnes som den fjerde statsmagt. Alt andet lige vil det vel også være bedre at give til iværksætteri og nyskabelse end til drift. Det er nemlig ikke alene med til at få vores demokrati til at blomstre, men også med til at få kreativiteten og virkelysten frem hos flere sjæle.
     Det er jo fint nok alt sammen, men lad os grave et spadestik dybere. I regeringsgrundlaget hedder det:
Regeringen vil for at sikre et større og mere varieret udbud af aviser videreføre den nuværende ordning for moms på bladsalg, forny ordningen for tilskud til nye avisprojekter og aviser, der er kommet i økonomiske vanskeligheder, samt følge op på det igangsatte udvalgsarbejde om omlægning af tilskuddet til befordring af blade.

     Det lyder jo meget godt, men vi har jo allerede set det første tiltag fra transport- og energiministeren, hvad angår omlægning af tilskuddet til befordring af blade. Det koster
18 blade, heriblandt Weekendavisen, portostøtten, hvilket var meget svært at læse ud af teksten i regeringsgrundlaget, og det er vel næppe et tiltag, der sikrer et større og mere varieret udbud af aviser. Lige netop den formulering vil jeg godt tage lidt mere fat på her til sidst, for hvis man ikke finder på noget egentlig nyt, så er det vel svært at forestille sig et større udbud eller et mere varieret udbud på avismarkedet. I Det Radikale Venstre finder vi det tvivlsomt, om formålet kan virkeliggøres uden forøget tilførsel af kapital. Jeg ved godt, at vi ikke skal tage stilling til den del her og nu, men jeg vil gerne signalere, at Det Radikale Venstre meget gerne vil stille sig til rådighed med gode ideer, hvis statsministeren skulle komme i bekneb for sådanne. Men overordnet set er der intet, der kan forhindre, at Det Radikale Venstre kan stemme for det fremsatte lovforslag, som vi ser som et delelement i at sikre gode vilkår for pressens fremtid.

Tak til den radikale ordfører.
     Vi går videre i rækken, og den næste ordfører er SF's ordfører, hr. Ole Sohn.

Jeg vil starte med at sige, at isoleret set kan SF støtte forslaget, for, som jeg tror det var fru Pia Gjellerup der ridsede op, fornyer det rammerne, økonomien og skaber klarere regler. Det er jo sådan set det, der ligger i lovforslaget.
     Grunden til, at der overhovedet er en debat, er jo sådan set, at forslagsstillerne fejlagtigt i bemærkningerne kæder forslaget sammen i en retorik, som ikke hænger sammen, altså hvor man skriver, at pressen er af afgørende betydning for opretholdelse og udvikling af demokratiet, ligesom også pressens funktion som kritisk iagttager af magtudøvelse i samfundet er af afgørende betydning for demokratiets udvikling. Det er jo så sandt, som det er sagt.
     Men så kan man jo ikke undgå, når man følger med i den almindelige politiske debat og det, der i øvrigt kommer af forslag fra regeringen, at hæfte sig ved, at regeringen i den grad har været med til at stække pressens muligheder for at kunne udføre dens opgaver med de nedskæringer, der er foretaget på portostøtteområdet, og det, der er lagt an til af forslag, som kommer fra Transportministeriet.
     Det synes jeg er væsentligt at få draget ind i debatten, så man ikke ligesom får det til at fremstå, som om det her tekniske forslag om omlægning af Dagspressens Finansieringsinstitut til Dagbladsnævnet skulle være sådan den store løsning på de problemer, der er for pressen. Det er ingenlunde tilfældet.
     Vi er faktisk i en situation, hvor regeringen og Dansk Folkeparti er i gang med at om ikke dræne så i hvert fald udsulte mulighederne for, at store dele af pressen kan fungere og virke, sådan som det har været tiltænkt, og det er en indskrænkning af pressens muligheder for at virke, og det er at svække dens mulighed for at være en kritisk iagttager af magtudøvelsen i samfundet. Derfor ser vi det som en vis, ja, ikke engang en vis, men en helt naturlig sammenhæng i den måde, som regeringen udøver sin politik på medieområdet på.
     Som sagt er der isoleret set ikke noget i det her lovforslag, der gør, at vi vil stemme imod, men vi føler anledning til at kæde det sammen, og det er det, jeg hermed har gjort.

Tak til ordføreren.
     Den næste ordfører er Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen.

Der er jo isoleret set mange gode takter i lovforslaget, som andre har været inde på. Der er dog to spørgsmål, jeg gerne vil stille statsministeren.
     Det ene er: Kan vi være sikre på, at den tilbageførsel af midler, når man likviderer det hidtidige institut, som der står i loven vil ske til statskassen, ubeskåret går til anden bladstøttevirksomhed?
     Jeg vil sige det på den måde: Vi vil under ingen omstændigheder være med til, at en eneste krone tages fra bladstøttevirksomhed og tilføres statskassen med det her lovforslag, hverken nu eller på lidt længere sigt. Det vil vi gerne have et tilsagn om ikke sker, og kan vi ikke få det hundrede procent i dag, må vi have det skriftligt; vi må nok under alle omstændigheder have det skriftligt.
     Det andet er: Kan statsministeren bekræfte, at der er visse former for bladvirksomhed, der hidtil har kunnet opnå støtte fra Dagbladenes Finansieringsinstitut, som ikke vil kunne få det under den nye ordning?

     Så vidt jeg er orienteret, er der jo faktisk blade, der ikke er dagblade, som gennem tiderne har fået støtte fra Finansieringsinstituttet, som ikke fremover vil kunne få støtte. Hvis det er korrekt, så er det jo sådan set en dobbelt hån, at på den ene side skærer man portostøtten til ikkedagblade, og på den anden side laver man Finansieringsinstituttet om på en måde, så man heller ikke kan støtte ikkedagblade. Det er klart, at hvad vi stemmer i sidste ende også afhænger meget af svaret på det spørgsmål.
     Men altså meget isoleret er vi grundlæggende positive over for det her lovforslag. Vi synes, det bevæger sig i den rigtige retning, og det fjerner de store bladhuses dominans over finansieringen af dagblade og støtte til dagblade.
     Vi er naturligvis meget bekymret over de 300 publikationer, som allerede er ramt af nedskæringer i portostøtten, og de yderligere 18 publikationer, der nu bliver ramt, og jeg vil da gerne bruge anledningen til at spørge statsministeren: Er det ikke i modstrid med dette lovforslag - det er jo derfor, det hører sammen, og det er også til hr. Jens Rohde - der har til formål at fremme alsidighed inden for medieverdenen, at man samtidig gennemfører en nedskæring i portostøtten, som begrænser alsidigheden?
     Det hænger jo sammen, man kan jo ikke se tingene isoleret. Det er en medieverden, vi taler om, hvor der er alsidighed, som jo kan opfyldes på mange forskellige måder. Jeg mener, Weekendavisen er da vigtig for at sikre alsidigheden inden for det, jeg kalder dagbladsverdenen, altså medieverdenen. På samme måde er Berlingske Nyhedsmagasin da vigtigt, Computerworld er da også for mig vigtig, Politiken Weekly er da også for mig vigtig.
     Er det ikke et uklogt signal at sende til befolkningen her op til den kommende folkeafstemning den 27. september om EU-forfatningen, at 8 uger før folkeafstemningens gennemførelse lukker man for portostøtten til et af de vigtigste blade for at sikre alsidighed inden for EU-debatten, som jo er afsindig domineret, 99,9 pct. domineret, af EU-positive medier, nemlig Notat, som i dag kan udgøre en lille modvægt i den offentlige debat omkring EU-forfatningen? Lige 8 uger før afstemningen, hvor de virkelig har brug for at komme på gaden, fjerner man deres portostøtte.
     Er det ikke et stort problem, må jeg spørge statsministeren.

Tak til ordføreren. Jeg giver ordet til statsministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for den brede støtte til regeringens forslag. Oppositionens repræsentanter ledsagede ganske vist støtten med en række knubbede ord, men det ændrer jo ikke på, at bundlinjen er, at der var bred støtte til lovforslaget, og det takker jeg selvfølgelig for.
     Jeg er glad for, at der på den måde generelt tegner sig et billede af, at vi kan nå til enighed om indretningen af en ny ordning, som dels gør op med de klare uhensigtsmæssigheder, som har været forbundet med den hidtidige ordning, dels sikrer, at de statslige midler, som bliver tilført ordningen, får den størst mulige effekt på alsidigheden og mangfoldigheden på det danske dagbladsmarked.
     Så spurgte hr. Frank Aaen, om vi nu kan være fuldstændig sikre på, at de penge, der, om man så må sige, bliver tilovers ved at nedlægge Dagspressens Finansieringsinstitut, også fremover ubeskåret går til denne her type virksomhed. Svaret er ja, og det kan hr. Frank Aaen jo forvisse sig om ved at læse lovforslaget og bemærkningerne til lovforslaget, hvor der i hvert fald på side 15 i første spalte øverst står:
     »Det forudsættes således, at der til nævnets aktiviteter kan bevilges midler svarende til dem, der efter den hidtidige ordning har været ydet til Dagspressens Finansieringsinstitut.«
     Svaret er meget klart, og hr. Frank Aaen kan læse det, men jeg gentager det gerne her.
     Så spørger hr. Frank Aaen, om ikke det er sådan, at efter den nye ordning med nævnet vil der være nogle blade, der hidtil har fået støtte, som ikke kan få det. Der må jeg sige til hr. Frank Aaen, at det i hvert fald ikke har været tilsigtet med lovforslaget, så det er der ikke noget om. Det er jo nævnet, der skal træffe beslutning, og der har ikke været nogen hensigt om, at der er nogen, der skal udelukkes.
     Så vidt selve lovforslaget, som der altså er tilslutning til, og det er jeg glad for.

     Så har der været forskellige knubbede ord om en helt anden sag, der ikke har noget med lovforslaget at gøre, nemlig transport- og energiministerens oplysning om, at det er nødvendigt at ændre portoordningen, bladtilskudsordningen.
     Jeg vil gerne lige sige, når den sag nu er rejst, selv om den ikke har noget at gøre med selve lovforslaget, at det jo er sådan, at det, transport- og energiministeren har været ude at sige, ikke er, at regeringen lægger op til at spare penge på området. Men det, regeringen er nødt til at gøre, er at reagere på, at den nuværende bladtilskudsordning indeholder en række uhensigtsmæssigheder og skævheder og faktisk giver anledning - det er i hvert fald det, der er blevet klaget over - til ulige konkurrencevilkår mellem forskellige uge- og månedsblade. Det er vi ganske enkelt nødt til at reagere på, fordi det har resulteret i en række klager til Europa-Kommissionen.
     Der har transport- og energiministeren så meddelt, at den besparelse, som staten måtte opnå i forbindelse med den her ændring af bladtilskudsordningen, i fuldt omfang vil blive anvendt til andre aktiviteter, som kommer den skrevne presse til gode.
     Det er altså ikke en spareøvelse fra regeringens side, men det er en anderledes indretning af ordningen, som ikke giver uhensigtsmæssigheder, skævheder og konkurrenceforvridning. Vi har simpelt hen en forpligtelse til at reagere på de klager, der er indløbet. Regeringen vil altså arbejde på at tilvejebringe en anden og mere hensigtsmæssig ordning, som vil kunne gavne de dagbladslignende uge- og månedsblade, som måtte blive ramt af den kommende ændring.
     Som sagt har det ikke noget som helst at gøre med den sag, som vi behandler i dag. Jeg svarer kun på det, fordi emnet er blevet rejst, og jeg vil gerne understrege, at regeringen ingen som helst hensigt har om at vanskeliggøre forholdene for ugeblade, månedsblade, dagblade. Tværtimod mener vi alvorligt, at det er vigtigt i et folkestyre at have en så bred variation som overhovedet muligt i medieverdenen, men vi er altså også nødt til at reagere, når der bliver klaget over, at de ordninger, der er lavet, virker konkurrenceforvridende og skævt. Det er det, der er baggrunden, og det vil vi selvfølgelig forsøge at finde nogle hensigtsmæssige løsninger på.
     Som sagt er jeg meget glad for, at der til det lovforslag, vi rent faktisk behandler i dag, er så bred opslutning her i Folketingssalen.

Jeg beder statsministeren blive stående et øjeblik. Foreløbig er der tre korte bemærkninger, først hr. Frank Aaen.

Jeg skal takke for det sidste tilsagn om, at man skal sikre alsidigheden. Det vil vi så vende tilbage til i forbindelse med behandlingen af portostøtten, og der bliver også en forespørgsel her i Folketingssalen, hvor vi tager spørgsmålet op i dets helhed.
     Til spørgsmålet, om vi kan være sikre på, at alle pengene fra det nuværende institut bliver overført til anvendelse inden for det her område, er jeg nødt til at sige til statsministeren, at der er bemærkningerne altså ikke så indlysende klare, for hvis man læser lidt længere ned end der, hvor statsministeren åbenbart nåede til, så står der
f.eks., at ud over formuen tilbageføres eventuelle statslige tilskud, som ikke er forbrugt, til staten. Der vil jeg da godt være helt sikker på, at det betyder til anvendelse på dagbladsområdet og til anden mediestøtte, men det kan man ikke umiddelbart læse. Derfor synes jeg, spørgsmålet er både relevant, og at det bør besvares, og jeg tror, vi skal have et skriftligt svar. Mig bekendt har Notat, der nu rammes af nedskæring på portostøtten, tidligere fået støtte af Dagbladenes Finansieringsinstitut. Skulle jeg forstå statsministerens udtalelse om, at det ville være utilsigtet, hvis nogle, der tidligere har fået støtte, fremover ikke kan få støtte, sådan, at hvis det er tilfældet, så ændrer vi lovforslaget?

Om det sidste vil jeg sige, at jeg jo ikke vil blande mig i et uafhængigt nævns afgørelser. Det er jo simpelt hen hele pointen med det her, så der kan jeg ikke sige andet, end at de afgørelser vil jo ligge i nævnet.
     Med hensyn til det første vil jeg beredvilligt svare også skriftligt på de spørgsmål, der måtte blive stillet under udvalgsarbejdet.

Nu er det fint, at der er lavet et udvalgsarbejde, der ligger bag det her. Men jeg hæfter mig alligevel ved statsministerens klare udtalelse om, at der ikke er tilsigtet nogen ændring af, hvem der kan få støtte efter den nye ordning sammenlignet med den gamle ordning. Derfor vil vi selvfølgelig med spørgsmål have det afklaret, og jeg vil gerne være sikker på, at statsministeren vil gentage, at det er utilsigtet, hvis der sker nogen ændringer fra den gamle ordning til den nye ordning med hensyn til, hvem der kan få støtte.
     Jeg er selvfølgelig igen optaget af, om f.eks. Notat, der tidligere kunne få støtte, ikke fremover vil kunne få støtte på grund af det her lovforslag.

Jeg kan ikke føje mere til, hvad jeg allerede har sagt. Afgørelserne vil ligge i et uafhængigt nævn.

Jeg vil gerne kvittere for statsministerens flotte måde alligevel at besvare de mange spørgsmål vedrørende portostøtten på, når der nu har været sådan en udbredt bekymring her i Folketingssalen for lige netop det spørgsmål. Det vil jeg gerne sige tak for.
     Men der rejser sig et enkelt spørgsmål, som jeg også gerne vil have lov til at stille. Statsministeren forklarer, at for de dagbladslignende uge- og månedsblade vil regeringen sørge for, at de midler, der nu bliver sparet på portostøtten, vil blive ført tilbage til netop disse dagbladslignende uge- og månedsblade. Hvordan ligger det med den tidsmæssige horisont med at finde en løsning for lige netop disse blade i forhold til, hvornår man afskaffer den nuværende portostøtte for samme blade?

Altså, jeg kan jo ikke sige, hvor lang tid det vil tage at finde ud af en sådan løsning, men udgangspunktet må jo være at prøve at finde en løsning, der kan træde i kraft, samtidig med at omlægningen af portostøtten finder sted.

Er der ikke noget, der taler for, at man eventuelt kan udsætte udfasen af portostøtten på det her område, hvis man nu har brug for 2 eller 3 eller 4 måneder ekstra til at finde på en konkret løsning af problemet?

Det vil jeg ikke forholde mig til på nuværende tidspunkt. Jeg har en forhåbning om, at man kan finde en fornuftig løsning inden for en tidsramme, der passer med, at når omlægningen af portostøtten træder i kraft, så har man også fundet en sådan løsning for de dagbladslignende uge- og månedsblade.

Jeg vil gerne spørge statsministeren, om der på noget tidspunkt har været overvejelser i regeringen under forløbet med forberedelsen af dette lovforslag om helt at lukke for den facilitet, som oprindelig og nu Dagspressens Finansieringsinstitut står for og fremtidig det Dagbladsnævn, som oprettes, såfremt vi vedtager det her lovforslag.
     Et andet emne er, at jeg forstår, at statsministeren mener, at når man er kritisk her i salen, så er det udtryk for knubbede ord og sådan noget, man kan tage let, og ikke udtryk for nogen væsentlige holdninger. Jeg synes, statsministeren gør sig skyldig i at tage det meget let at forholde sig til noget af den omgivende kritik, der er til lovforslaget og dets formål, nemlig ved alene at forholde sig til de nye initiativer på portostøttens område.
     Det var i hvert fald fra min side i høj grad også sat ind i den ramme, der handlede om det, og det må statsministeren vel indrømme, meget store spareinitiativ, der blev gennemført for portostøtten for 1½ år siden, i form af en besparelse på hen ved 200 mio. kr., som sammen med portostigninger har haft en værdi for de fagblade, der blev berørt, på hen ved 500 mio. kr. Det må da siges at være en spareøvelse - eller hvad?

Når jeg har svaret, som jeg har, så er det, fordi jeg har den respekt for forretningsordenen, at man som udgangspunkt taler om det, der er emnet. Emnet i dag er lovforslaget vedrørende et Dagbladsnævn.
     Jeg har jo så kun begivet mig ud i overhovedet at svare på spørgsmålene om portostøtten, fordi der nu er rejst de spørgsmål, men det har strengt taget ikke noget at gøre med det, vi behandler i dag. Normalt holder Folketinget sig til det, der er på dagsordenen, og det var derfor, jeg brugte det udtryk.
     Altså, som jeg forstod fru Pia Gjellerups første spørgsmål, gik det på, om der havde været nogen overvejelser om helt at afskaffe den facilitet her. Altså, jeg har i hvert fald ikke været inde i sådan nogle overvejelser. Det lovforslag, der ligger her, er et produkt af et omfattende udvalgsarbejde, hvor vi har fulgt de anbefalinger, der var fra udvalget.

Jeg skal takke for det sidste svar.
     Med hensyn til det første kan jeg sige, at det jo ikke har været statsministeren fremmed, at der ville opstå en diskussion, når man sejler under det flag med alsidighed, ytringsfrihed osv., at der er somme, der ville kunne finde på at spørge til et ret voldsomt indgreb over for det, der kunne være muligheden for at udbrede ytringer i en større kreds.
     Det, som regeringen har gennemført om portostøtten, er en stor spareøvelse. Statsministeren har jo selvfølgelig også været fuldt forberedt. Det har vi jo også kunnet høre på besvarelserne. Så jeg vil bare sige tak for den erkendelse.

Det var der ikke så mange spørgsmål i, så det tager jeg til efterretning.

Og så er der endnu en kort bemærkning, hr. Ole Sohn.

Det er dels for at bekræfte noget, som statsministeren sagde, dels for at få noget udbygget.
     Jeg er fuldstændig enig med statsministeren i, at det ikke er statsministeren, men nævnet, der træffer afgørelse om, hvilke aviser og dagblade der bør have støtte. Men kan vi ikke være enige om, at det er altafgørende, at loven bliver indrettet sådan, at ingen af de publikationer og aviser, der
i dag kan få støtte, herunder Notat, som hr. Frank Aaen nævnte, af lovgivningen fraskrives muligheden for at kunne søge støtte? Det er klart, at så er det op til nævnet at afgøre, hvorvidt projekterne er bæredygtige.

Jeg tror ikke, at jeg kan føje meget mere til, hvad jeg allerede har sagt. Så hvis hr. Ole Sohn og andre ikke føler sig fuldt oplyst af de svar, jeg har givet her, så må vi fortsætte behandlingen af det under udvalgsarbejdet.

Hr. Ole Sohn for anden og sidste korte bemærkning.

Jamen det gør vi så.
     Det andet spørgsmål, jeg vil stille, er, om det ikke var en fortalelse, da statsministeren sagde, at det ikke har været tilsigtet, at man ville forringe eller begrænse mulighederne for at udkomme for en række af de andre publikationer, som er blevet berørt af portostøtten.
     Altså, som fru Pia Gjellerup gjorde opmærksom på, er der sådan set tale om en reel nedskæring på 0,5 mia. kr. på området. Det har dog haft en vis effekt, og regeringen må da have vidst på forhånd, at det fik en effekt.

Det har ikke meget med lovforslaget at gøre.
     Omkring portostøtten gælder det, som jeg sagde før, at der er kommet klager over, at den indretning, som portostøtten har, har virket skævt og konkurrenceforvridende, og det er regeringen selvfølgelig nødt til at reagere på, og det gør vi så ved at omlægge den. Men det er ikke en spareøvelse, det er ikke en øvelse, hvor vi putter pengene ned i statskassen. De penge, der kommer ud af det, vil så blive brugt til at tilgodese nogle formål på medieområdet, herunder at finde fornuftige løsninger for dagbladslignende uge- og månedsblade.

Tak til statsministeren.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Det Politisk-Økonomiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.