Den næste sag på dagsordenen var:
15) Anden behandling af lovforslag nr. L 100:
Forslag til lov om Dagbladsnævnet. Af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen). (Fremsat 23/2 2005. Første behandling 21/4 2005. Betænkning 2/6 2005).
Der var stillet 5 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under ét.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Ændringsforslag nr. 1 forkastedes, idet 49 stemte for, 64 imod.
Ændringsforslag nr. 3 og 4 forkastedes uden afstemning.
Ændringsforslag nr. 2 forkastedes, idet 50 stemte for, 63 imod.
Ændringsforslag nr. 5 vedtoges uden afstemning.
Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.