Den næste sag på dagsordenen var:
8) Første behandling af lovforslag nr. L 105:
Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Skolernes frihed, mål med undervisningen, krav til bestyrelsesmedlemmer, lærere og tilsynsførende, herunder om danskkundskaber, samt tilsyn m.v.). Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsat 23/2 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Vi har gennem flere år drøftet, hvorledes vi sikrer, at flere unge tager en ungdomsuddannelse, og sikrer, at unge, når de forlader grundskolen, har tilstrækkelige færdigheder til, at de kan starte på og gennemføre en uddannelse. I forlængelse heraf har et bredt flertal i Folketinget fulgt op med en række initiativer i forhold til folkeskolen med henblik på at styrke fagligheden.
     Folkeskolen rummer imidlertid ikke alle børn. Mange forældre vælger at benytte en friskole eller privatskole til undervisningen af deres barn. Det er en flot tradition, vi har i Danmark, at forældrene kan vælge mellem flere tilbud, og for Venstre er det vigtigt, at forældreansvaret fastholdes
i forhold til friskolerne, men at forældrene samtidig har nogle instrumenter til løbende at følge deres børns udvikling
i skolen. Det er også vigtigt, at vi værner om skolernes grundlæggende frihed til at give en undervisning, som stemmer overens med skolens overbevisning, og at de kan tilrettelægge undervisningen herefter. Dette princip fastslås med nærværende lovforslag. Lovforslaget indeholder som nævnt elementer, hvis hensigt er at understøtte fagligheden i undervisningen af alle børn, herunder tosprogede elever. Med lovforslagets vedtagelse vil de omfattede skoler fremover selv skulle udarbejde såkaldte slutmål, delmål og undervisningsplaner, mens undervisningen skal tilpasses den enkelte elev, og løbende evaluering og kontakt med forældrene skal sikres. Det er Venstres opfattelse, at arbejdet med at udvikle og fastlægge målene i sig selv er en vigtig og givtig proces for skolerne, og det er altså skolerne selv, som skal definere, hvilke mål og midler de ønsker at benytte, men målene skal kunne tåle sammenligning med målene i folkeskolen, uden at de behøver være enslydende hermed eller være placeret tidsmæssigt identisk med folkeskolens trinmål. Der er altså et meget frit spillerum for skolerne til at udfylde forslagets krav herom. Lovforslaget præciserer endvidere, at eleverne skal forberedes til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Frihed og folkestyre er ikke en given sag, og det er vigtigt, at vores børn og unge bibringes forståelse heraf uanset forældrenes valg af skoleform. Desuden styrkes tilsynsdelen. Det vil fremover være kravet, at den tilsynsførende har de nødvendige kvalifikationer til at løfte opgaven, mens der vil blive udarbejdet retningslinjer, så den tilsynsførende ikke er i tvivl om, hvad opgaven indbefatter. Samtidig skal lærere, bestyrelsesmedlemmer og tilsynsførende kunne tilstrækkeligt dansk, til at sprogfærdighederne ikke i sig selv udgør en barriere for at udføre de påtagede opgaver. Der har været rejst kritik af lovforslaget. Nogle mener, at lovforslaget risikerer at indsnævre skolernes frihedsgrader og reducere forældrenes overordnede ansvar for børnenes undervisning. Det er ikke Venstres opfattelse, og jeg vil godt understrege, at det ikke er Venstres intention. Vi ønsker at skabe tryghed i friskoleverdenen, og jeg vil derfor fastslå, at vores støtte til forslaget beror på, at vi ønsker at sikre børn og unge, at de uanset baggrund får den bedst mulige undervisning, og at der er fokus på børnenes tilegnelse af færdigheder. Det vil målene medvirke til, og mange skoler vil med lovforslaget da heller ikke opleve nogen ændring i deres hverdag, fordi de netop tager den opgave, de har påtaget sig, meget alvorligt, nemlig at undervise vores børn, give dem tilstrækkeligt med færdigheder og opnå, at de får respekt for demokrati og folkestyre. Det gør skolerne. Vi i Venstre er til gengæld indstillet på at påtage os ansvaret for, at forældrene uanset valg af skoleform har de fornødne redskaber til at kunne følge barnets udvikling, og at forældrene kan føle sig hundrede procent trygge ved, at hvis de ikke selv kan påtage sig opgaven med at følge barnets faglige udvikling, så er der nogle andre, der har påtaget sig denne opgave. Derfor er det vigtigt, at tilsynet er tilrettelagt fuldt forsvarligt, sådan som forslaget lægger op til, for hvis vi ikke gør os umage på dette område, også i forhold til friskoler og private skoler, så er der jo ikke noget frit valg for forældrene, når de skal træffe den vigtige beslutning om, hvor deres børn skal undervises. Forældre skal have vished for, at uanset skoleform er der kvalitet og faglighed i den undervisning, der gives eleverne. Det medvirker forslaget til, og Venstre kan derfor støtte det.

Tak til ordføreren. Ordføreren skal lige blive her, der er nemlig et par spørgsmål fra medlemmerne, først fra hr. Carsten Hansen, værsgo.

Først vil jeg da gerne ønske fru Tina Nedergaard tillykke med den nye post, men jeg vil ikke håbe, at det går som med den forrige friskoleordfører. Vi må jo håbe på, at det lykkes at blive.
     Fru Tina Nedergaard sagde i sin tale, at vi længe har diskuteret, hvordan vi får flere til at tage en ungdomsuddannelse. Hvordan synes Venstres ordfører selv at det går? Vi er jo i øjeblikket oppe på en 23-24 pct., der ikke tager en ungdomsuddannelse, mod en 17-18 pct., da regeringen tiltrådte.
     Det andet, jeg vil spørge om, er omkring PISA-undersøgelserne, som jo også har været inddraget her, fordi ministeriet over en lang periode faktisk har foretaget undersøgelser på friskoleområdet, men også vist i forhold til karaktergennemsnit, hvor man ligger på en række udvalgte områder. Er det ikke sådan, at Venstre har overvejet, at når man nu bruger 3,2 mia. kr. på de frie grundskoler, så skulle de også deltage i evalueringen?
     Jeg synes, der foregår meget godt arbejde på de frie grundskoler, men jeg synes, det er lidt underligt, når vi bruger så mange offentlige midler og en 12-13 pct. af vores børn går der, at de ikke skal deltage i de evalueringer, så vi kan få et godt sammenligneligt grundlag.

Hr. Carsten Hansen rejser to meget centrale spørgsmål, nemlig om resultaterne af PISA-undersøgelserne og om, hvordan vi får flere i gang med en ungdomsuddannelse. Det er netop med udgangspunkt i disse dårlige erfaringer, som vi desværre har måttet høste, at vi kan bakke op om ministerens initiativ, der foreligger i sagen i dag, netop med henblik på at styrke også fagligheden på de felter, hvor det ikke er folkeskolen, der varetager opgaven.
     Der lægges også i lovforslaget op til, at man foretager selvevalueringer i friskolerne fremover; det bliver der et krav om. Det finder vi er et vigtigt og måske også et fuldt tilstrækkeligt skridt til at sikre, at vi netop får en god dialog med også friskolesektoren om, hvordan vi hele tiden sikrer, at undervisningen af vores unge bliver bedre, således at flere kommer i gang med en ungdomsuddannelse.

Se, det er jo nogle interessante synspunkter, vi bliver præsenteret for, for selvevaluering har jo foregået længe og var et projekt, der blev sat i gang under den tidligere undervisningsminister fru Margrethe Vestager, værdier ud på nettet osv.
     Men i folkeskolen mener man absolut, at der skal testes, at der skal offentliggøres karakterer - man tager godt nok de socioøkonomiske ting ud af det, men det er jo det samme, man mener - rangordnes osv., men på friskoleområdet mener man det ikke. Det viser sig jo i den samlede undersøgelse, ministeriet har gennemført, at de frie grundskoler faktisk ligger under folkeskolen.
     Er der ikke behov for den der kærlige hånd om de svageste elever også i de frie grundskoler frem for bare at snakke selvevaluering? Det er jo underligt, at det ene sted er det nødvendigt at stramme an, teste og gøre ved, men det er det altså ikke her. Der kan man nøjes med det, man stort set har gjort hele tiden.

Det er jo således, at det er forældrene, der har ansvaret for børnene, i hvert fald indtil de er 18 år, og derfor påtager forældrene sig selvfølgelig også et stort ansvar. Når man vælger den gængse vej fra, så træffer man en aktiv beslutning. Derfor er det jo også, at vi ikke har valgt at gøre det obligatorisk for friskolerne at indgå i nationale evalueringer, men jeg er overbevist om, at friskolerne selv i vidt omfang er interesseret i ikke bare at være lige så gode som folkeskolen, men endnu bedre, så det er jeg sikker på at de vil følge op.
     Men det væsentlige er jo her, at der fortsat er et frit valg mellem forskellige tilbud. Vi har bare sagt, at da vi jo netop også har et ansvar over for unge mennesker, som kommer ind i de her skoler, vi har et ansvar over for de forældre, der måske ikke selv har ressourcerne til at følge op på barnets udvikling, ja, så stiller vi altså nogle værktøjer til rådighed her, som betyder, at forældrene kan træffe et helt regulært og åbent valg.

Jeg ved ikke rigtig, hvor jeg skal begynde, og hvor jeg skal ende. Jeg synes, det er meget interessant, at Venstre i forhold til det her forslag på den måde viser sig ikke kun i retorikken, men også konkret helt at have forladt sit liberale grundlag. Det synes jeg er meget interessant, og jeg mener også, at det er en dag, hvor det forhold bør bemærkes.
     Når jeg tager det op på den måde, så er det, fordi jeg fuldstændig savner forståelsen af, hvorfor man sætter sit barn i en fri skole, og hvad det vil sige at danne fri skole
i forlængelse af grundlovens ord om, at vi har undervisningspligt og ikke skolepligt.

     Den her retoriske iklædning af, at det handler om frit valg og vished for - uanset skoleform - at det er en kvalitet, synes jeg tegner et fuldstændig fejlagtigt billede at det, der er forudsætningen for at danne en fri skole.
     Jeg vil gerne bede ordføreren om at uddybe, på hvilken måde man mener at forslaget her stemmer overens med den danske friskoletradition, og derudover kommentere, hvordan ordføreren mener at forslaget danner baggrund for en god dialog med friskolesektoren, når ministeren end ikke ulejligede sig til det stormøde, der blev holdt med deltagelse af 1.100 friskolefolk før førstebehandlingen af det forslag, som blev fremsat inden valget.

Lovforslaget fastslår jo faktisk de grundlæggende frihedsrettigheder for friskolesektoren og privatskolerne, så på den måde er det jo ganske liberalt.
     Det er også ganske liberalt at sige, at vi stiller nogle værktøjer til rådighed for forældre, som ønsker et regulært frit valg mellem folkeskolen og en friskole, netop det regulære frie valg, der består i, at når man har truffet det frie valg og valgt en friskole, ja, så har man rent faktisk også nogle værktøjer til rådighed, for at man kan følge op på, om ens barn så får den undervisning og den udvikling, som man egentlig havde til hensigt, da man satte barnet i den pågældende friskole. Det er faktisk ganske liberalt på et velinformeret grundlag at stille forskellige muligheder til rådighed, også for forældrene. Så der er ikke noget uliberalt
i dette forslag. Det er også vigtigt, at fru Margrethe Vestager hæfter sig ved, at det jo er skolerne selv, der her får mulighed for valg af midler og mål i deres egen skole; det er ikke centralt fastsatte mål.

Jeg savner stadig væk fuldstændig i ordførerens redegørelse muligheden for at tage ansvar for de valg, man træffer. Forslaget her er en fuldstændig entydig statsliggørelse af måden at drive friskole på. Det er efter min opfattelse fuldstændig pseudo at sige, at friheden fastsættes med lovforslaget. Den frihedsparagraf følges af ti nye skalbestemmelser for, hvordan skolen skal opføre sig.
     Jeg synes, det er en særlig tilgang at sige, at det da umuligt kan gøre skoler noget at skrive det ned, som de gør i forvejen, som en ny forpligtelse. Hvis ikke man kan se forskellen på at gøre noget, fordi man finder det rigtigt, og at gøre noget, fordi man har pligt til at gøre det, så synes jeg, der er noget, som vi ligesom må begynde helt forfra med at diskutere i forhold til, hvad frihed er.

En af grundene til, at uenigheden opstår her mellem os to liberale partier, er måske, at mit og Venstres udgangspunkt er eleven, det er barnet og forældrene, ikke skolen. Vores udgangspunkt er, når vi laver skolepolitik og uddannelsespolitik generelt i Venstre, at så tager vi udgangspunkt i brugeren, altså barnet eller den voksne, der måtte have behov for undervisning, ikke i skolens præmisser.
     Men her kan vi faktisk lade tingene gå hånd i hånd. På den ene side lader vi friskolerne få og bevare deres grundlæggende frihedsrettigheder til at tilrettelægge deres arbejde, men vi fastholder naturligvis, at friskolerne i høj grad også skal være med til at levere en vare, der betyder, at elever fra friskolerne i endnu højere grad vil fortsætte i ungdomsuddannelserne.
     Nu ved jeg ikke, om fru Margrethe Vestager er bekymret over, at hun ikke har flere muligheder for at tage ordet for en kort bemærkning, men jeg kan konstatere, at fru Margrethe Vestager ryster på hovedet. Det må vi så tage ude ved siden af bagefter.

(Kort bemærkning). sper Langballe (DF): Fru Tina Nedergaard sagde i sin ordførertale, at det er Venstres opfattelse, at der ikke sker nogen indskrænkning af friheden med denne lov. Jeg har et meget enkelt spørgsmål til fru Tina Nedergaard. Jeg vil gerne spørge: Er det en enig Venstregruppe, der står bag fru Tina Nedergaards ordførertale, også med hensyn til lovforslagets formålsangivelse?