Til    Uddannelsesudvlget & ministereren vdr. L105 – bilag 8 Fra  Gudenådalens Friskole, 2005 -04-15 Kære Bertel Haarder                                                 Indledningsvis vil jeg gerne takke for dine kommentarer til vor henvendelse. Det er prisværdigt, ,at du vil kommentere det personligt. Endnu mere prisværdigt ville det have været, hvis du havde givet os mulighed for at se dine kommentarer, inden vi tog fri fra arbejde for at møde op til foretræde for ud- dannelsesudvalget 12/4. Hvorfor måtte vi ikke se dine kommentarer på lige fod med uddannelsesudvalgets medlemmer før vort foretræde? Dernæst vil jeg søge at forstå din tankegang i dine kommentarer: 1  Mindre tid til undervisning. Jeg er enig i, at vi skal have et solidt kendskab til folkeskolens slutmål  for at leve op til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det holder vi bl.a. øje med ved at følge hvordan det går vore elever i 9.kl. prøven (Se b i- lag A). Vi konstaterer, at vi så rigeligt lever op til det, der almindeligvis kræves i folkeskolen. Derfor er enhver yderligere ressourceanvendelse ift. sammenligning med folkeskolen spild af tid, der kun kan gå fra undervi s- ningen. Hvordan kan du i øvrigt påstå at loven ikke kræver sammenlignelighed med Fælles Mål samtidigt med at det skal beskrives hvor skolens undervisning adskiller sig fra folkeskolens. 2 Krav om sammenlignelighed med folkeskolen medfører metodestyring. Du anfører, at vi selv bestemme, ”på hvilke klassetrin eller alderstrin, der arbejdes med forskellige fag/fagområder”. Og at vi har ”frihed til selv at bestemme, på hvilket tidspunkt i det samlede skoleforløb el  e- verne skal have nået bestemte faglige niveauer, når blot det står mål med , hvad der almindeligvis kræves i fo    l- keskolen”. Det forstår jeg, som om du rent faktisk  ikke mener, at der skal kræves sammenlignelighed med fol- keskolen på  trinmål . Er det korrekt forstået? Hvis ja, så mener jeg, at der alvorligt skal rettes i følgende udsnit fra lo vforslagets bemærkninger (kopi fra www.ft0p.dk med et par understregninger): For heri læser jeg et meget klart og utvetydigt et krav om sammenlignelighed med folkeskolen i alle obligatori- ske fag og emner, ikke blot på slutmål, men også på delmål. Læser jeg det forkert eller skal det rettes? Jeg har noteret mig, at der vil blive udarbejdet en vejledning og det er fint at skoleforeningerne vil blive inddra- get. Men det må være helt afgørende, at loven  og dens bemærkninger som udgangspunkt stemmer overens med din hensigt med loven!

Til    Uddannelsesudvlget & ministereren vdr. L105 – bilag 8 Fra  Gudenådalens Friskole, 2005 -04-15 3 Vi mister vore engagerede lærere   Du kan ikke se hvordan L105 kan have til følge at vi mister engagerede lærere. Hvornår er du selv mest motiv e- ret. Er det når du er i regering og har mulighed for at gøre en positiv forskel, eller er det når du er i opposition og ikke kan gøre meget andet end at kæmpe imod de værste følger af et bedrevidende flertals lovgivningstiltag? I friskolerne er drivkraften at vi er i regering og har mulighed for at gøre det bedre.   4 Offentliggjorte evalueringer vil vildlede kommende ”forbrugere” Du anfører at ”lovforslaget omhandler alene evaluering af skolens samlede undervisning og plan for opfølgning på evalueringen”. Det glæder mig, idet jeg forstår dig således at du ikke mener at skolerne skal evalueres i hvert enkelt fag og emne. Er det korrekt forstået? Hvis ja, så må jeg igen henvise til bemærkningerne, hvor jeg ikke kan læse det   på anden måde, end at der skal evalueres på hver enkelt fag og emne.  Læser jeg det forkert eller skal det rettes? 5 Det er ikke ønskværdigt at de frie skoler gøres til kopier af folkeskolen Jeg læser dit svar således at du er enig i, at friskolerne ikke s kal gøres til en kopi af folkeskolen. Igen glæder jeg mig. Men jeg kan desværre ikke få øje på meget råderum, hvis lovforslaget gennemføres med nuværende u   d- formning af bemærkningerne mht. krav om sammenlignelighed på trinmål i alle fagområder som folkeskol   en naturligt kan opdeles i. Igen er det i bemærkningerne den er gal. Har du haft tid til selv at læse bemærkninger- ne? 6 Professionaliseret tilsyn Du anfører, at du ikke kan se at det rører ved ”at forældrene der har det overordnede tilsyn med skolens almin- delige virksomhed”. Jeg går ud fra at du med ”almindelig virksomhed” også mener det faglige. Men hvordan skal vi kunne fastholde ansvaret ved forældrene når vi samtidig skal betale nogen for at føre tilsyn? Du kommenterer ikke vort alternative forslag til stramning af kontrol. Vi har foreslået at bruge 9.kl. resultatet langt mere systematisk og målrettet mod den enkelte skole, som eleverne kommer fra. Disse data findes allerede og vil give mulighed for at fokusere indsatsen på 10% af skolerne: 1. De bedste 5% fremhæves og besøges af andre for at lære 2. Der ringeste 5% besøges for at finde ud af, hvad der foregår og i sidste ende evt. lukke skolerne Det ville være en langt mere ressourceeffektiv måde at forbedre tilsynet på. Venligst kommenter denne muli  g- hed. Uddannelsesudvalget spurgte om det ikke var for sent at vente 9 år. Svaret på dette spørgsmål er, at der i   n- gen tidsforsinkelse er, idet skolerne hele tiden har elever på alle klassetrin. 7 Det er ikke sandt, at de muslimske friskoler leverer en dårligere und ervisning end folkeskolen Fint at du ikke har sagt, ”at skoler med hovedsageligt tosprogede elever generelt klarer sig dårligere end folk e- skolen på landsplan”. Men det er faktisk det der står i lovbemærkningerne: Jeg finder denne del af bemærkningerne yderst uheldig, idet dette tilsyneladende er hele grundlaget for fokuse- ringen på fagligheden i friskolerne. Jeg forstår heller ikke, at den eneste relevante sammenligning ift ”integration” og ”faglighed”, nemlig tospr o- gede friskoler i sammenligning med tosprogede folkeskole, er udeladt. For tallene findes. Sammenstilles side 69

Til    Uddannelsesudvlget & ministereren vdr. L105 – bilag 8 Fra  Gudenådalens Friskole, 2005 -04-15 i rapport ”Evaluering ad dansk som andetsprog i folkeskolen” med side 114 i rapport ”Det handler om mere end retstavning” ses tydeligt, at indvandrer på frie grundskoler klarer sig mi ndst lige så godt som indvandr ere i grundskolen generelt. Faktisk klarer indvandrere i frie grundskoler sig bedre end indvandrere i grundskolen af forældre med høj ud- dannelse: Venligst forklar hvilken reel grund der er for at fokusere mere på faglighed en i friskolerne, nå de nu rent faktisk allerede gør det væsentligt bedre end folkeskolerne på alle områder. Var det ikke samfundsmæssigt mere hensigtsmæssigt at: Fokusere eksisterende tilsynsmetoder vha. 9.kl resultater Indskærpe pligt til anmeldelse af skoler, hvorfra der modtages f.eks. ”elever der må rykkes en klasse ned” Systematisere læring vha. 9.kl resultater Systematisere læring imellem friskoler og folkeskoler så vi sammen KAN GØRE EN GOD GRUNDSKOLE ENDNU BEDRE Med venlig hilsen Gudenådalens  Friskole John Jacobsen                Forælder, sekretær i bestyrelsen, foretræde for uddannelsesudvalget 12/4 Uffe Kirk                        Forælder, Skoleleder, foretræde for uddannelsesudvalget 12/4

Til    Uddannelsesudvlget & ministereren vdr. L105 – bilag 8 Fra  Gudenådalens Friskole, 2005 -04-15 Bjerringbro 2005-04-11 Bilag A    9. kl. resultat for Gudenådalens Friskole For at dokumentere at elever fra Gudenådalens Friskole står mål med elever fra folkeskolen er 9.kl. resultater blevet indsamlet for de elever, der er gået ud af Gudenådalens Friskole efter 8.kl.  i årene 2000   -2003. Resultater for de seneste 3 årgange er illustreret i nedenstående figur: Karaktergennemsnit 9. kl. prøve 2002-2004 9,3 8,8 9,1 9,1 9,3 8,5 8,0 8,2 7,8 7,0 8,0 9,0 10,0 Da,m Da,s Ma,m Ma,s En,m Gudenådalens Friskole Folkeskolen Undersøgelsen er baseret på: Gennemsnit af karakterer for Folkeskolen i  bemærkninger til L105 19 svar ud af 22 mulige elever fra Gudenådalens Friskole Sammenligningen dokumenterer at vi på Gudenådalens Friskole har været gode til at forvalte vor historiske fr  i- hed ”Til at gøre det bedre”! Pga. de relativt få elever bliver opgørelse pr år lidt svingende, men forskellen til folkeskolen er alligevel ma  r- kant alle år: Karaktergennemsnit 9. kl. prøve 7,0 8,0 9,0 10,0 2001 2002 2003 2004 Gudenådalens Friskole Folkeskolen Gudenådalens Friskol e ligger omkring et karakterproint over folkeskolen. Gudenådalens Friskole Bjerring Hede 13 B 8850 Bjerringbro

Til    Uddannelsesudvlget & ministereren vdr. L105 – bilag 8 Fra  Gudenådalens Friskole, 2005 -04-15