Til lovforslag nr. L 105 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 21. april 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Skolernes frihed, mål for undervisningen, krav til bestyrelsesmedlemmer, lærere og tilsynsførende, herunder om danskkundskaber, samt tilsyn m.v.) [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)] 1. Ændringsforslag Undervisningsministeren har stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 2. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og den daværende under- visningsminister  sendte  den  17.  november  2004  dette  udkast  til  udvalget,  jf.  (folketingsåret  2004 - 05,  1.  samling)  alm.  del –  bilag  61.  Den  24.  februar  2005  sendte  undervisningsministeren  de  ind- komne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Ahi International School m.fl., Solveig Andersen, Frederiksberg, Tage Svenning Andersen, Rudkøbing, Bonnet Friskole m.fl., Dansk Friskoleforening, Efterskoleforeningen, Foreningen Applied Scholastics Danmark, Frie Grundskolers Fællesråd, Gudenådalens Friskole, Hundborg Friskole, Højby Friskole m.fl., Karna Jensen, Rødovre, Berit F. Lindberg, Almind, Løgumkloster Friskole,

2 Middelfart Friskole, Nr. Lyndelse Friskole, Ryslinge Friskole m.fl., Sammenslutningen af Frie Rudolf Steiner Skoler i Danmark, Sydthy Friskole m.fl., Lone Winkler, Brøndby, og Øresund Internationale Skole. Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udval- get med undtagelse af henvendelsen fra Øresund Internationale Skole. Denne henvendelse vil blive kommenteret inden 2. behandling af lovforslaget. Deputationer Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget: Ahi International School m.fl. Bonnet Friskole m.fl., Dansk Friskoleforening, Efterskoleforeningen, Foreningen Applied Scholastics Danmark, Frie Grundskolers Fællesråd, Gudenådalens Friskole, Hundborg Friskole, Højby Friskole m.fl., Ryslinge Friskole m.fl., Sammenslutningen af Frie Rudolf Steiner Skoler i Danmark og Sydthy Friskole m.fl. Spørgsmål Udvalget  har  stillet  41  spørgsmål  til   undervisningsministeren  til  skriftlig  besvarelse.  Ministeren har besvaret alle spørgsmål på nær et,   som forventes besvaret inden 2. behandling af lovforslaget. 4 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen. 3. Tilkendegivelse fra undervisningsministeren Ministeren har tilkendegivet følgende over for udvalget: Det kan oplyses, at bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2, 3 og 4 om delmål for undervisni n- gen i visse fag træder i stedet for 2., 3. og 4. afsnit i lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.1, Ad 1. Krav til de frie grundskolers undervisningsmål:  »Forslaget indebærer, at skolen udarbej- der …« indtil »… udarbejdelse af slutmål, delmål og unde   rvisningsplaner«. Endvidere træder bemærkningerne i stedet for lovforslagets specielle bemærkninger til § 1 a, stk. 3. 4. Indstillinger og politiske bemærkninger Et  flertal  i  udvalget  (V,  S,  DF  og  KF)  indstiller  lovforslaget  til  vedtagelse  med  de  stillede  æn- dringsforslag.

3 Socialdemokratiets  medlemmer  af  udvalget  finder,  at  vi  i  Danmark  har  en  flot  friskoletradition, som  Socialdemokratiet  gerne  vil  værne  om, men  der  har  vist  sig  at  være  en  række  problemer  på friskoleområdet,  som skal løses. Vi mener imidlertid ikke, at lo vforslaget løser alle disse problemer. Socialdemokratiet  havde  gerne  set, at  der  i  lovforslaget  havde  været  inkluderet  et  statsligt  tilsyn med   friskolerne   og   de   frie   grundskoler,   der   sammen   med   forældreudvalgets   generelle tilsyn ville kunne virke som et godt, solidt tilsyn, der via dialog og vejledning kunne være med til at beva- re og udvikle den frie skoleform. Som det mindste mener Socialdemokratiet, at der skal etableres en tilsynsmodel med en ministeri- el  godkendelsesordning  af  den  enkelte  forældrevalgte  tilsynsførende  frem  for  de  mere  diffuse krav, der ligger i lovforslaget, og partiet opfordrer undervisningsministeren til at tage hul på en s å- dan ordning hurtigst muligt for at sikre, at vi ikke ender i en tilsvarende situation om nogle år, hvor der  kan  laves  undersøgelser, der  viser, at  der  ikke  har  været  ført  et  ordentligt  og  kompetent  tilsyn på friskol eområdet. Set i lyset af den kommende kommunale strukturreform med store ændringer af Danmarkskortet er Socialdemokratiet enigt med Kommunernes Landsforening i, at det er alt for nemt at oprette og drive en friskole, og at der her burde være stramninger i loven med hensyn til kravet om antallet af elever, der skal til, for at en friskole kan oprettes og drives de første år. Derudover havde Socialdemokratiet gerne set, at der i lovforslaget havde ligget en forpligtelse for de frie skoler til at deltage i evalueringer på lige fod  med folkeskolerne. Det koster samfundet ca. 3,2 mia. kr. pr år at give tilskud til drift af de frie skoler,  og derfor er det for os helt naturligt, at de frie skoler skal forpligtes til at deltage i evalueringer af deres skoleform på lige fod med den øvri ge uddannelsesverden. Lovforslaget bærer præg af at være hastværk grænsende til lovsjusk, og en lang række formule- ringer kan forstås på flere måder. Megen uro kunne have været undgået,  hvis de ændringer, der nu foreligger i form af ministerens ændringsforslag, havde været indarbejdet i lovforslaget fra starten. Socialdemokratiet mener dog, at lovforslaget er et skridt i den rigtige retning, og stemmer derfor for lovforslaget med de foreslåede ændringer. Et mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1. Mindretallet vil stemme  for ændringsforslag nr. 2-5 og 7-9 og vil stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 6. Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget finder det afgørende at fastholde, at vi i Danmark har  undervisningspligt  og  ikke  skolepligt.  Det  Radikale  Venstre  finder  det  afgørende,  at  grundlo- vens ord udleves i tillid til, at forældre vil det bedste for deres børn. Undervisningen i friskolerne skal stå mål   med folkeskolens undervisning, men friskolerne skal ikke være magen til folkeskolen. Der er et mål af frihed. Dette mål bliver nu langt mindre, og kravene til skolerne trækker dem over mod folkeskolen. I lovforslaget mener regeringen, at den præciserer de frie grundskolers frihed, nemlig at de er frie inden for lovens rammer. Denne såkaldte frihed efterfølges af ti nye  skal-bestemmelser. Det Radi- kale Venstre nævner her blot: Skolen skal udarbejde slutmål. Skolen  skal udarbejde undervisnings- planer  og  fastsætte  delmål.  Skolen   skal  regelmæssigt  underrette  forældre  og  elever  om  udbyttet. Skolen skal foretage løbende evaluering. Skolen skal regelmæssigt evaluere den samlede undervis- ning. Skolen skal lave  en plan for evalueringen.  Skolen skal offentliggøre slutmå l, delmål, unde r- visningsplaner,  resultater  og  så  fremdeles  på  skolens  hjemmeside.  Skolens  frihed  og  virke  bliver spundet ind i en så lang række af bestemmelser, at det bliver bestemmende for skolens mulighed for frit at drive skole.

4 Baggrunden er ikke statens helt legitime ret til at stille krav, for undervisningen skal stå mål med folkeskolens undervisning, og skolerne modtager store offentlige beløb,  og derfor bliver der stillet krav og ført tilsyn. Det Radikale Venstre har medvirket til, at disse krav stilles. Vi har selv formule- ret en lang række af dem. Det betyder, at man via den nuværende lovgivning kan finde ud af, hvor problemerne er, sådan at vi kan gå konkret efter dem og forsøge at løse dem. Og  baggrunden  er  heller  ikke  den  gode  stats  varetagelse  af  barnets  tarv  over  for  dets  forældre. Det, der reelt er på spil, er borgernes frihed og den tillid, man må nyde som borger og forældre i et land som Danmark. Regeringens postulat synes at være, at staten tilsyneladende ved bedre end for- ældrene,  hvad  der  er  barnets  tarv  med  hensyn  til  skolegang,  læring  og  demokratisk  sindelag  –  en tænkning, som man ellers må hente inspiration til helt andre steder end i Danmark . Og så vil man endda fremhæve, at skolerne skal forberede til et liv i det danske samfund – med det danske som en tilsyneladende afgørende tilføjelse. Men når man går de såkaldte fakta efter, er der    i realiteten ikke noget, der tyder på, at man ikke kan have tillid til de forældre, der sender deres børn i friskole – tværtimod. Og derfor er lovforslaget ikke  en  ny  og  bedre  balance  mellem  forældres  rettigheder  og  barnets  tarv.  Lovforslaget  er  en  ny holdning til forholdet mellem staten på den ene side og børn og forældre på den anden   – en ny hold- ning uden tillid. Delmål skal således fortsat kunne samme  nlignes med folkeskolens trinmål , eventuelt gennem en beskrivelse  af,  »hvorledes  undervisningen  afviger  fra  kravene  til  undervisningen  i  folkeskolen«. Uanset pænere ord i bemærkningerne til ændringsforslagene er tankegangen den samme. »Stå mål med« skal op gennem skoleforløbet konkretiseres i en sådan grad,  at friheden snøres. Det tilbydes, at  skolerne  kan  følge  folkeskolens  Fælles  Mål ,  så   »skal  den  ikke  udarbejde  egne  slutmål  og  de l- mål«. Det samme gælder læseplanerne. Det  Radikale  Venstre  anerkender,  at  ændringsforslagene  betyder  en  forbedring  med  hensyn  til indfasning af lovforslaget og et tilløb til præcision i lovteksten. Det ændrer dog ikke på den grun d- læggende ånd og bogstav i lovforslaget:  fraværet af tillid til, at forældre og skolefolk kan forvalte friheden.   Det kan Det Radikale Venstre ikke støtte. Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod ændringsforslagene. Socialistisk Folkeparti lægger afgørende vægt på,  at vi i Danmark har en folkeskole, der er sådan, at det er et tilbud til alle forældre at benytte sig af den. Men SF lægger også afgørende vægt på, at forældre har mulighed for at vælge en anden form for undervisning til deres børn, herunder mulig- hed for at vælge en fri skole. For SF gælder grundlovens bestemmelse om, at forældre ikke er plig- tige til at lade børnene undervise i folkeskolen, men at de til gengæld er pligtige til at sørge for, »at børnene  får  en  undervisning,  der  kan  stå  mål  med,  hvad  der  alm   indeligvis  kræves  i  folkeskolen«. Derfor er det vigtigt, at samfundet sikrer sig slutmålet. Hvordan og hvornår de frie skoler når mål    e- ne, skal samfundet derimod efter SF’s opfattelse ikke blande sig i.   I forbindelse med vedtagelse af lovforslag nr. L 142 i folketingsåret  2001 - 02, 2. samling, indgik regeringen en stemmeaftale med SF og Det Radikale Venstre om nogle  ændringer, så også SF og Det Radikale Venstre kunne stemme for lovforslaget, som indeholdt nogle stramninger og præcise- ringer, som SF dengang mente og fortsat mener er fuldt tilstrækkelige til, at samfundet kan sikre sig overholdelse  af  grundlovens  bestemmelse  om,  at  undervisningen  står  mål  med  den  undervi  sning, som praktiseres i folkeskolen.

5 Indholdet i dette lovforslag er til dels afledt af de ændringer i folkeskoleloven, som blev vedtaget i 2003 af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. SF var imod denne ændring af folkeskoleloven, primært fordi den medførte en centralisering og øget statsstyring, som SF er imod. Det siger sig selv, at når SF er imod en øget statslig styring af den offentlige folk e- skole, er SF også imod en næsten tilsvarende centralisering, der nu ra mmer de frie skoler. Det er SF imod, fordi det griber ind i de frie skolers frihed, og fordi det er overflødigt. Derfor vil SF stemme imod lovforslaget. SF vil stemme hverken for eller imod ændringsforslage- ne, selv om flere ændringsforslag indebærer præciseringer og ændringer, som gør lovforslaget min- dre uacceptabelt. Men da SF ikke vil have andel i lovforslaget, undlader SF at stemme i forbindelse med ændringsforslagene. Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag. Friskolerne er for Enhedslisten et supplement til folkeskolen: en mulighed for forældre til at op- rette skoler på deres egne betingelser , hvor kravet er, at undervisningen står mål med folkesk  olens. Den frihed ønsker vi at bevare. Den danske tradition for frie skoler – den danske undervisningstradition – har været under angreb i de seneste 10 år:   indgrebet mod Tvindskolerne, der var ulovligt,  etablering af Danmarks Evalue- ringsinstitut, som betyder en stigende tendens til at gøre alting op i tal og tabeller, og nu regeringens lovforslag, som – på trods af de nu stillede ændringsforslag  – reelt handler om at ensrette og umyn- diggøre friskolerne. Enhedslistens holdning er klar: Lad være med at ensrette og umyndiggøre de danske grundskoler, uanset om de er folkeskoler eller frisko ler ! Enhedslisten ser lovforslaget som udtryk for, at den centralisering med præcise,  »klare« mål, som folkeskolen lider under, nu skal sættes igennem i de frie skoler. Hvis  undervisningsministeren  får  vedtaget  sine  obligatoriske  prøver  og  test,  skal  disse   vel  også gøres obligatoriske i de frie skoler. Børn udvikler sig forskelligt og i spring. Derfor skal den enkelte elev være i centrum for under- visningen. Overdreven centralisme kombineret med flere prøver og test vil øge sorteringen og skabe endnu flere elever, der oplever nederlag. I Enhedslisten ønsker vi, at alle elever opnår selvværd, og at alle tilegner sig de nødvendige fæ r- digheder, kundskaber og personlige egenskaber. Vi vil gerne styrke tilsynet med de frie skoler. Vi ønsker et nationalt tilsyn, hvor Undervisnings- ministeriet er ansvarligt for at se, om undervisningen står mål med folkeskolen  , men ikke gennem striber af ensrettende og umyndiggørende trinmål og test. Enhedslisten står på frisindet  s og frihedens side – mod centralisme og umyndiggørelse. Derfor er vi imod lovforslaget. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut,  og  Fólkaflokkurin      var  på  tidspunktet  for  betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

6 5. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Til § 1 Af    undervisningsministeren, tiltrådt af  et flertal (V, S, DF og KF): 1) Nr. 3 affattes således: »3. § 1, stk. 1, 4. pkt., der bliver § 1, stk. 2, 4. pkt., affattes således: »Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.«« [Præciseret affattelse vedrørende menneskerettigheder] Af    undervisningsministeren, tiltrådt af et  flertal (V, S, DF, KF og RV): 2) I det under nr. 4 foreslåede  § 1 a, stk. 2, 2. pkt., udgår »fastsætte mål for undervisningen på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål) «. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 3] 3) I nr. 4 indsættes efter det foreslåede § 1 a, stk. 2,  som nyt stykke: »Stk. 3. Skolen fastsætter mål for undervisningen i dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (de lmål) .« Stk. 3 bliver herefter stk. 4. [Delmål for undervisnin gen i visse fag] 4) I det under nr. 4 foreslåede  § 1 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 3] 5) I nr. 4 indsættes efter det foreslåede § 1 a, stk. 3, der bliver stk. 4, som nyt stykke: »Stk. 5. For en nyoprettet skole skal de i stk. 1-4 nævnte krav være opfyldt senest den 1. januar i det første skoleår. « [Udskydelse af krav for nyoprettede skoler] Af    undervisningsministeren, tiltrådt af et  flertal (V, S, DF og KF): 6) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer: »01. I § 5 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke: »Stk. 9. Skolen skal offentliggøre oplysninger om sit værdigrundlag på skolens hjemmeside på i  n- ternettet.« Stk. 9 bliver herefter stk. 10.« [Offentliggørelse af værdigrundlag]

7 Af    undervisningsministeren, tiltrådt af et  flertal (V, S, DF, KF og RV): 7) Efter nr. 13 indsættes som ny t nummer: »02. I § 9 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 9, stk. 7,« til: »§ 9, stk. 9,«.« [Konsekvensrettelse] 8) Efter nr. 14 indsættes som nye numre: »03. I § 23, nr. 4, og § 33, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 1, stk. 2, 2. pkt.« 04. I § 39 ændres »§ 1, stk. 2« til: »§ 1, stk. 3«.« [Konsekvensrettelser] Til § 2 9) Stk. 4 affattes således: »Stk. 4. Kravene om slutmål, delmål og undervisningsplaner i § 1   a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, skal, for så vidt angår undervisningen i dansk, regning/matematik og engelsk  , senest være opfyldt den 1. august 2006, for nyoprettede skoler dog den 1. januar 2007. Kravene om slutmål, delmål og undervi sningsplaner i § 1 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, skal, for så vidt angår undervisningen i geografi, biologi og fysik/kemi, senest være opfyldt den 1. august 2007, for nyop- rettede skoler dog den 1. januar 2008. Kravene om slutmål og undervisningsplaner i § 1 a so m affat- tet ved denne lovs § 1, nr. 4, for skolens øvrige undervisning skal senest være opfyldt den 1. august 2008, for nyoprettede skoler dog den 1. januar 2009. Kravene om evaluering og opfølgningsplan i § 1 b og § 1 c som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, skal senest være opfyldt den 1. august 2008.« [Udskydelse af tidspunkt for opfyldelse af krav] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 I ændringsforslaget foreslås en kortere og mere præcis formulering af skolernes forpligtelse til at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Den oprindelig foreslåede fo r- mulering kunne give nogle anledning til den misforståelse, at den forpligtede skolerne til at udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for hele den efterhånden ganske omfattende og  udfyl- dende regulering af menneskerettighedsspørgsmålet, der i dag finder sted i forskellige fora, navnlig Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er ikke – og har heller ikke været – tanken at kræve af skolerne, at de skal udvikle og styrke deres elever til at have kendskab til og respekt for hele den detaljerede regulering på menneskere t- tighedsområdet,  der  har  fundet  sted  i  de  sen ere  år,  og  som  må  forventes  fortsat  at  ville  finde  sted fremover.  Det  gælder  især  den  udfyldende  regulering  ved  Den  Europæiske  Menneskerettigheds- domstol. Formålet med ændringsforslaget er således at præcisere, at kravet til skolerne er fokuseret på r   e- spekt  for  og  forståelse  af  de  grundlæggende  friheds -  og  menneskerettigheder,  jf.  navnlig  grundlo- vens kapitel VIII, og at kravet også omfatter retten til ligestilling mellem kø nnene.

8 Kravet  indebærer,  at  der  ikke  med  statstilskud  efter  friskoleloven  kan  etableres  og  drives  en  fri grundskole, der bygger på et ekstremistisk værdigrundlag og ikke forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Det  er  også  fundet  hensigtsmæssigt  at  præcisere  i  bestemmelsen,  at  skolerne  skal  forberede  el e- verne til at leve i et samfund som det danske. Den ændrede formulering af bestemmelsen berører ikke indholdet af de krav til skolerne, der i øv- rigt er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 3. Til nr. 2 -4 Med  ændringsforslagene  begrænses  de  foreslåede  krav  til  delmål  til  alene  at  omfatte  krav  om delmål for dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. Fagene dan sk, reg- ning/matematik og engelsk står centralt i grundskolens undervisning. Det er således i disse fag, det forældrevalgte tilsyn, jf. lovens § 9, stk. 4, skal føre tilsyn med elevernes standpunkt. Med hensyn til geografi, biologi og fysik/kemi er ændringsforslagene begrundet i regeringens øn- ske om at styrke det naturvidenskabelige fagområde i grundskolen. Frie Grundskolers Fællesråd og Dansk Friskoleforening har peget på, at der er meget omfattende arbejde forbundet med lovforslagets krav om delmål. Derfo r foreslås begrænsni ngen til de nævnte fag.   Den prioritering, der fremgår  af de foreslåede ændringer, ændrer ikke ved kravet om, at skolens samlede undervisningstilbud skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Delmål skal beskrives p å en sådan måde og med et sådant indhold, at det kan afgøres, om sk    olens undervisning vil føre frem til slutmål, der står mål med folkeskolens. Delmål kan b    eskrives på andre tidspunkter i skoleforløbet end folkeskolens trinmål, og der vil derfor ikke altid  kunne foretages en direkte sammenligning mellem delmål og trinmål, når en fri grundskoles progression i undervisni   n- gen afviger fra folkeskolens. Skolen vil kunne nøjes med overordnede og mere principielle beskri- velser  af, hvorledes undervisningen afviger fra kravene til undervisningen i folkeskolen. Opgaven med at udarbejde delmål vil desuden blive enklere på grund af, at krav om delmål alene skal omfa   t- te dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. Skolerne vil fortsat inden for rammerne af kravet om, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, have frihed til selv at beslutte, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, samt hvilke undervisningsmetoder og hvilke undervisningsmidler der skal anvendes. Den enkelte frie grundskole bestemmer ligeledes selv inden for samme rammer, på hvilket klass e- trin eller alderstrin fagene skal placeres i skoleforløbet. Dog skal fagene dansk, regning/matematik og engelsk tilbydes så tidligt i skoleforløbet, at barn et kan bygge videre herpå i den fortsatte kun d- skabsindlæring inden for et normalt skoleforløb på  9 år. Eksempelvis vil det kunne være tviv lsomt, om skolens undervisningsplan kan lede frem mod de af skolen fastsatte slutmål, hvis undervisni n- gen  i  faget  er  planlagt  over  væsentligt  færre  klassetrin  end  den  tilsvarende  undervisning  i  faget  i folkeskolen. Ministeriets tilsyn vil i særlig grad have fokus på dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, b i- ologi og fysik/kemi. Tilsynet med skolerne vil dog fortsat omfatte tilsyn med, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i fo  l- keskolen. Vedrørende  test  bemærkes,  at  ministeriets  konkrete  stillingtagen  til,  om  der  skal  anvendes  test som led i tilsynet eller anden, lige  så egnet evalueringsform kan anvendes, vil ske på  grundlag  af

9 dialog mellem ministeriet og skolen, hvor bl.a. hensynet til skolens eget pædagogiske grundlag vil indgå. Ændringsforslagene  berører  ikke  forslaget  om,  at  en  skoles  undervisningsplaner  og  slut-  og  del- mål skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. For at tilsynet (forældrekredsen, det forældrevalgte eksterne tilsyn og Undervisningsministeriets tilsyn) skal kunne vurdere, om det er tilfældet, kræver det, at slut- og delmål skal være b eskrevet sådan, at det er muligt at vurdere dem sammenholdt med de slut- og trinmål, der gælder for folkeskolens unde rvisning i de obligatoriske fag  og  emner.  Heri  ligger  ikke  –  som  lovforslagets  bemærkninger  har  givet  nogle  anledning  til  at mene – et krav om, at en skoles undervisningsplaner og slut- og delmål skal have en detaljering s- grad i samme omfang som i folkeskolen. Kravet indebærer derimod, at det skal være muligt at vur- dere, om undervisningsplan og delmål er beskrevet  på en sådan måde og med et sådant indhold, at det dokumenteres, at skolen med sin undervisning både agter at lede og vil kunne lede frem mod de af skolen fastsatte slutmål. Som en enkel måde at leve op til kravet på vil skolen overordnet og mere principielt kunne beskrive, hvorledes undervisningen afviger fra kravene til undervisningen i folke- skolen. Med hensyn  til opgaven med at udarbejde slutmål fremgår det af lovforslagets bemærkninger,   at der med forslaget ikke er fastsat krav om, at skolerne skal udarbejde særskilte slutmål for hvert e n- kelt fag eller emne, der er obligatorisk i folkeskolen, at skolerne som minimum skal fastsætte slut- mål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i (nemlig de humanistiske fag, naturfagene og de praktiske/musiske fag), at slutmål  – og delmål  – kan udformes så ledes, at de stemmer med skolens overbevisning og tilrettelæggelse af undervisningen, som den er beskrevet i skolens  undervisningsplan,  men  at  det  skal  være  muligt  at  vurdere,  om  den  frie  grundskoles  egne slutmål står mål med folkeskolens slutmål. Dette indebærer, at summen af en fri grundskoles slu    t- mål samlet set skal stå mål med folkeskolens slutmål, og at folkeskolens slutmål gælder for en fri grundskole, i det omfang skolens slutmål ikke stå  r mål med folkeskolens slutmål.   I praksis vil dette indebære, at tilsynet skal kunne vurdere, i hvilket omfang skolens undervisningsplaner og slut- og delmål kan læ gges til grund for tilsynet med undervisningen. Undervisningsministeriet  vil  udarbejde  en  vejledning  til  skolerne  om  udarbejdelse  af  slutmål, delmål og undervi sningsplaner. Bemærkningerne træder – i det omfang de er i modstrid med lovforslagets bemærkninger – i ste- det for disse. Til nr. 5 Ændringsforslaget indebærer, at skolens ledelse og forældrene får en praktisk mulighed for sa m- men med lærerne at opfylde kravene om slutmål, delmål og undervisningsplaner. Til nr. 6 Lovforslaget  vil  indebære,  at  der  i  lovens  §  1  indsættes  en  bestemmelse  om  den  enkelte  frie grundskoles  grundlæggende  ret  til  at  have  sit  eget  værdigrundlag  og  dermed  være  et  alternativ  til folkeskolen. Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 1. Denne ret er central for de frie grund- skoler,  og  bestemmelsen  i  grundlovens  §  76  om  skolefrihed  og  undervisningspligt  bygger  herpå. Forældre, der ønsker, at deres børns skolegang sker i en fri grundskole i stedet for folkeskolen, læg- ger som regel stor vægt på skolens værdigrundlag. Det er på baggrund heraf fundet naturligt samtidig med fastsættelse i loven af skolernes ret til at have  deres  eget  værdigrundlag  at  sikre  åbenhed  om  skolernes  værdigrundlag.  Der  foreslås  derfor indsat en bestemmelse i loven om, at den enkelte frie grundskole skal lægge oplysning på skolens

10 hjemmeside om centrale værdier for skolens undervisning og virksomhed. Det gælder såvel religi ø- se værdier som særlige pædagogiske værdier eller principper, der kan være væsentlige for forældre- nes valg af skole for deres barn. Skolen skal tilsvarende oplyse, hvis den ikke har et værdigrundlag. Har  skolen  ikke  formuleret  centrale  værdier  for  sin  undervisning  og  virksomhed,  lægges  skolens vedtægtsbestemte formålsparagraf på skolens hje  mmeside.   Til nr. 7 og 8 Der er tale om konsekvensrettelser. Til nr. 9 I  ændringsforslaget  fastsættes,  at  kravene  om  slutmål,  delmål  og  undervisn  ingsplaner  for  under- visningen i dansk, regning/matematik og engelsk skal være opfyldt senest den 1. august 2006, for nyoprettede skoler senest den 1. januar 2007. Kravene om slutmål, delmål og undervisning  splaner for undervisningen i geografi, biolog og fysik/kemi skal være opfyldt senest den 1. august 2007, for nyoprettede skoler senest den 1. januar 2008. Kravene om slutmål og unde rvisningsplaner for øvrig undervisning  skal  være  opfyldt  senest  den  1.  august  2008,  for  nyoprettede  skoler  den  1.  januar 2009.   Troels Christensen (V)   Anne-Mette Winther Christiansen (V)   Britta Schall Holberg (V) Tina Nedergaard (V)   Ellen Trane Nørby (V)   Louise Frevert (DF)   Søren Krarup (DF) Carina Christensen (KF) fmd.  Allan Niebuhr (KF)   Bjarne Laustsen (S)   Carsten Hansen (S) Christine Antorini (S)    Kirsten Brosbøl (S)   Margrethe Vestager (RV) nfmd.  Bente Dahl (RV) Pernille Vigsø Bagge (SF)   Majbrit Berlau (EL) Tjóðveldisflokkurin,    Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udv al- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

11 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 105 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar samt høringsnotat fra undervisningsministeren 2 Udkast til tidsplan for udv algets behandling af lovforslaget 3 Henvendelse af 4/3-05 fra Frie Grundskolers Fællesråd 4 Henvendelse af 7/3-05 fra Dansk Friskoleforening 5 Genomdeling af henvendelse af 8/12-04 fra Middelfart Friskole 6 Genomdeling af henvendelse af 5/1-05 fra Løgumkloster Friskole 7 Henvendelse af 13/3-05 fra Lone Winkler, Brøndby 8 Henvendelse fra Gudenådalens Friskole 9 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 10 Henvendelse af 17/3-05 fra Sammenslutningen af Frie Rudolf Steiner Skoler i Danmark 11 Henvendelse af 17/3-05 fra Højby Friskole m.fl. 12 Bilaget tilbagetaget 13 Henvendelse af 16/3-05 fra Ahi International School m.fl. 14 Henvendelse af 22/3-05 fra Efterskoleforeningen 15 Henvendelse af 18/3-05 fra Bonnet Friskole m.fl. 16 Henvendelse af 17/3-05 fra Sydthy Friskole m.fl. 17 Henvendelse af 22/3-05 fra Karna Jensen, Rødovre 18 Henvendelse af 15/3-05 fra Ryslinge Friskole m.fl. 19 Henvendelse af 27/3-05 fra Foreningen Applied Scholastics Danmark 20 Henvendelse af 30/3-05 fra Hundborg Friskole 21 Henvendelse af 4/4-05 fra Solveig Andersen, Frederiksberg 22 Henvendelse af 7/4-05 fra Løgumkloster Friskole 23 Henvendelse af 7/4-05 fra Nr. Lyndelse Friskole 24 Henvendelse af 7/4-05 fra Dansk Friskoleforening 25 Henvendelse af 12/4-05 fra Efterskoleforeningen 26 Diverse materiale modtaget i forbindelse med foretræder for udvalget 12/4-05 27 Henvendelse af 12/4-05 fra Ryslinge Friskole m.fl. 28 Henvendelse af 12/4-05 fra Bonnet Friskole m.fl. 29 Henvendelse af 15/4-05 fra Gudenådalens  Friskole 30 Henvendelse af 14/4-05 fra Berit F. Lindberg, Almind 31 Henvendelse af 15/4-05 fra Tage Svenning Andersen, Rudkøbing

12 Bilagsnr.    Titel 32 Ændringsforslag fra undervisningsministeren 33 1. udkast til betænkning 34 Betænkningsbidrag fra undervisningsministeren 35 Henvendelse af 20/4-05 fra Øresund Internationale Skole 36 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 105 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelse af 4/3-05 fra Frie Grundskolers Fællesråd, til undervisningsmin isteren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om kommentar til henvendelse af 7/3-05 fra Dansk Friskolefor- ening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om kommentar til henvendelse af 8/12-04 fra Middelfart Fri- skole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om kommentar til henvendelse af 5/1-05 fra Løgumkloster Fr i- skole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om kommentar til henvendelse af 13/3-05 fra Lone Winkler, Brøndby, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om kommentar til henvendelse fra Gudenådalens Friskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om kommentar til henvendelse af 17/3-05 fra Sammenslutnin- gen af Frie Rudolf Steiner Skoler i Danmark, til undervisningsmini- steren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om kommentar til henvendelse af 17/3-05 fra Højby Friskole m.fl., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. tilbagetaget 10 Spm. om kommentar til henvendelse af 16/3-05 fra Ahi International School m.fl., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om kommentar til henvendelse af 22/3-05 fra Efterskolefor- eningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om kommentar til henvendelse af 18/3-05 fra Bonnet Friskole m.fl., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om kommentar til henvendelse af 17/3-05 fra Sydthy Friskole m.fl., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om kommentar til henvendelse af 22/3-05 fra Karna Jensen, Rødovre, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om kommentar til henvendelse af 15/3-05 fra Ryslinge Friskole m.fl., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om kommentar til henvendelse af 27/3-05 fra Foreningen Ap- plied Scholastics Danmark, til undervisningsministeren, og ministe- rens svar herpå

13 17 Spm. om kommentar til henvendelse af 30/3-05 fra Hundborg Frisko- le, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om kommentar til henvendelse af 4/4-05 fra Solveig Andersen, Frederiksberg, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-05 fra Løgumkloster Fr i- skole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-05 fra Nr. Lyndelse Fr i- skole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-05 fra Dansk Friskolefor- ening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om præcisering af rækkevidden af bestemmelsen i § 6 a om, at lærerne skal beherske skriftlig dansk, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om præcisering af, hvad der ligger i udtrykkene »fundamentali- stiske og ekstremistiske«, jf. bemærkningerne til lovforslaget, til un- dervisningsministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om kommentar til henvendelse af 12/4-05 fra Efterskolefor- eningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om detaljeringsniveauet for slutmål, delmål og undervisning  s- planer i forbindelse med udarbejdelsen af en vejledning til skolerne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om eksempler på en acceptabel fastsættelse af slutmål,   delmål og undervisningsplaner i en friskole i forhold til det gældende i folke- skolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om, hvilke krav ministeren vil fastsætte til evalueringer med henblik på den lovpligtige offentliggørelse  på internettet, hvis skolens evalueringer er af kvalitativ karakter, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om, hvad ministerens forventning til den øgede reflektion over undervisningens organisatoriske indhold er, til undervisningsministe- ren, og ministerens svar herpå 29 Spm., om det vil være afgørende for ministeriets vurdering i forbin- delse med det målrettede tilsyn af en fri grundskole, hvordan eleverne gennemfører folkeskolens nationalt stillede test, til undervisningsmi- nisteren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om, hvad der eksempelvis kan være udløsende for et »målrettet tilsyn«, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om eksempler på, hvad det er for fundamentalistiske eller ek s- tremistiske handlinger, det skal sikres ikke kan finde sted på eller fra en fri grundskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om, hvad der konkret tænkes på, når det i bemærkningerne a  n- føres, at en skoles bestyrelse til skolens lærere og andre ansatte må skulle skærpe skolens krav, herunder det til enhver tid på skolen gæ l-

14 dende dekorumkrav, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm., om det er ministerens indtryk, at der i dag er uklarhed og utryghed hos forældre og elever i forhold til undervisningsplaner og slut- og delmål, til undervisningsministeren, og ministerens svar he r- på 34 Spm., om det gør indtryk på ministeren, at så mange lærere, skolel  e- dere og forældre finder, at lovforslaget er uklart og en indskrænkning af muligheden for at drive en friskole, der er anderledes end folkesko- len, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 35 Spm., om ministeren vil være indstillet på at stille lovforslaget i bero og tage en substantiel drøftelse af andre muligheder for at løse de problemer, som regeringen finder at de frie skoler er bærere af, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 36 Spm. om kommentar til henvendelse af 12/4-05 fra Ryslinge Friskole m.fl., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 37 Spm. om kommentar til henvendelse af 12/4-05 fra Bonnet Friskole m.fl., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm. om kommentar til henvendelse af 15/4-05 fra Gudenådalens Friskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 39 Spm. om kommentar til henvendelse af 14/4-05 fra Berit F. Lindberg, Almind, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om kommentar til henvendelse af 15/4-05 fra Tage Svenning Andersen, Rudkøbing, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om kommentar til henvendelse af 20/4-05 fra Øresund Interna- tionale Skole, til undervisningsministeren

15 Bilag 2 Fire af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra V, DF og KF. Spørgsmål 4: Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  af  5.  januar  2005  fra  Løgumkloster  Friskole,  jf.  L 105 – bilag 6. Svar: Løgumkloster Friskole har med breve fra skolelederen, to lærere og en forælder til børn på skolen givet udtryk for stor bekymring over L 105. Jeg mener, at Løgumkloster Friskole har misforstået indholdet af og intentionerne bag lovforsl a- get.       Et centralt mål med L 105 er at undgå, at friskoleloven bliver brugt til formål   , som ikke har været tilsigtet. Herudover  skal  loven  sikre  fagligheden  i  alle  skoler  –  uanset  hvilken  pædagogisk  metode  eller hvilket idégrundlag den enkelte skole har valgt som sit sæ rkende. Det forhold, at skolernes frihed samtidig er foreslået indskrev et i lovgivningen, er netop udtryk for regeringens  respekt  for,  at  undervisningen  kan  tilrettelægges  på  mange  forskellige  måder  og  med udgangspunkt  i  forskellige  idégrundlag,  så  længe  undervisningen  m.v.  opfylder  kravene  i  lovens formålsbestemme lse. Med L 105 ønsker jeg at sikre et højt fagligt niveau i de frie grundskoler og dermed give skolernes elever et bedre fagligt fundament med henblik på fortsat udda nnelse og beskæftigelse. Intentionen er ikke at styre skolerne og endnu mindre at lukke skoler. Det er heller ikke intentionen at statsliggøre de frie grundskoler eller at indføre værdibaseret sty- ring af undervisningen på skolerne. Det forhold, at der med fælles mål er sket skærpe lser af undervisningen i folkeskolen, giver - på grund af grundlovens krav om, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen – i sig selv afsmittende virkning på kravene til undervisningen i de frie grundskoler. Lovforslaget medfører ikke, at skolerne tvinges til at følge folkeskolens læseplaner. Der er heller ikke i lovforslaget krav om, at der skal være standardiserede test på bestemte klassetrin. De frie grundskoler vil også fremover selv kunne tilrettelægge undervisningen i overensstemme l- se med deres egen overbevisning. Jeg er derfor helt uenig i, at skolernes frihedsrettigheder bliver indskrænket med lovforslaget. Heller ikke forældretilsynet indskrænkes med L 105. Forældrenes mulighed for aktiv medvirken i skolens liv og dagligdag berøres ikke. De vil tværti- mod  få  større  mulighed  for  løben de  at  orientere  sig  om  skolens  undervisningsmæssige  forhold  på Internettet.

16 Spørgsmål 8: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. marts 2005 fra Højby Friskole m.fl., jf. L 105 – bilag 11. Svar: 3 skoleledere ved friskoler har i et åbent brev reflek teret over  L 105 og foreslået ændring af ti l- synsordningen med de frie grundskoler. Jeg er enig med de 3 skoleledere i deres synspunkt om, at de frie skoler skal synliggøre sig gen- nem overordnede mål, og at skolerne evaluerer disse i åbenhed og synlighed, s  amt at det er vigtigt, at skolerne selv kan vælge evalueringsformerne. Det er jo netop det, som L 105 lægger op til. Jeg er derimod ikke enig i, at L 105 vil gøre de frie grundskoler til et plagiat af folkeskolen, hvad mål og indhold angår. Lovforslaget b  egrænser på ingen måde skolernes friheder med hensyn til ti  l- rettelæggelse af undervisningen og de pædagogiske principper. Skolelederne opfordrer til, at de frie skolers forældre først og fremmest skal føre tilsyn og vælge en tilsynsførende. Deri er jeg ganske enig med skolelederne, og L 105 ændrer da heller ikke ved, at forældrene har det overordnede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole, og at de vælger den eller de tilsynsførende. Skolelederne foreslår et statsligt tilsyn, hvor et korps af pædago gisk uddannede ministerielle em- bedsmænd aflægger hver enkelt fri skole 3-4 årlige besøg. Det er min opfattelse, at reglerne på tilsynsområdet for de frie  grundsk  oler med de stramninger, der lægges op til med L 105, er et tilstrækkeligt grundlag for sikringen af, at skolerne lever op til lovgivningens krav, og at ministeriet får in dsigt i skolernes forhold. Det foreslåede tilsynskoncept vil udgøre en betydelig yderligere skærpelse, som efter min vurd e- ring ikke er påkrævet, og som i øvrigt ville være temmeli g bekostelig. Spørgsmål 12: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. marts 2005 fra Bonnet Friskole m.fl., jf. L 105 – bilag 15. Svar: Skolelederen på Bonnet Friskole har på fem friskolers vegne anmodet om foretræde for at tale om L 105, specielt vedrørende Tilsynsbestemmelserne, undervisningsplaner, trinmål, slutmål, test og evaluering af di  sse og sprogkrav til bestyrelsesmedlemmer. Indledningsvist vil jeg udtrykke, at jeg er enig med skolerne i, at forældrene har det overordnede ansvar for børnenes opdragelse og undervisning. Det ændrer L 105 heller ikke ved. Min kommentar om tilsynsbestemmelserne: Der er med Fælles Mål stillet mere præcise krav til den undervisning, der skal gives i folkeskolen. Disse krav vil som følge af, at frie grundskoler skal give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, få en afsmittende effekt på kravene til undervisningen i frie grundskoler. Samtidig stilles der med lovforslaget krav til skolerne om at udarbejde undervisnings- planer,  slut-  og  delmål,  der  står  mål  med  folkeskolens.  Dermed  bliver  tilsynso   pgaven  i  fremtiden mere krævende.

17 Jeg har tillid til, at forældrene vælger de rette personer til at føre tilsyn med, om deres børn får en god undervisning. Men jeg vil gerne med lovforslaget sende det signal, at det er vigtigt, at de til- synsførende har de forudsætninger, der skal til for at kunne leve op til det ansvar, de er blevet givet af forældrene. Min kommentar om undervisningsplaner, trinmål, slutmål, test og evaluering af di   sse: Uanset hvordan en fri grundskole i dag tilrettelægger sin undervisning, skal den lede frem mod, at den enkelte elev har mulighed for at blive lige så godt rustet fagligt og socialt, som hvis eleven ha v- de gået i folk eskolen. Med det fremsatte lovforslag er dette krav stadig gældende med den tilføjelse, at skolerne skal beskrive de mål, som undervisningen sigter mod i både del  - og slutmål. Jeg mener ikke, at dette griber ikke ind i en skoles ret til at udarbejde al-ternative undervisnings- planer. Der  er  med  lovforslaget  rig  mulighed  for,  at  skolerne  kan  formulere  egne  alternative  undervis- ningsplaner. Eksempelvis kan det enkelte fag enten optræde i en særskilt beskrivelse eller indgå i en sammenhængende beskrivelse af faget sammen med andre fag i et af de fagområder, som folkesk o- lens fagkreds naturligt kan opdeles i. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om en skoles målb  eskrivelser og undervisning står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Som det er i dag, må en fri grundskole nødve ndigvis have et solidt kendskab til folkeskolens mål og fagbeskrivelser, når den skal give en unde rvisning, som skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Der er ikke i lovforslaget lagt op til, at skolerne skal udarbejde undervisningsplaner, del- og slut- mål i et omfang, som kan sammenli gnes med Fælles Mål. Fælles Mål kan være en hjælp til skolerne i  deres  kommende  arbejde  med  at  sætte mål.  De  kan  også  benyttes  som  et  su  pplement  til  skolens egne beskrivelser på udvalgte områder. Eksempelvis ka  n en skole vælge at begrænse egne beskri- velser af undervisningsplaner, del- og slutmål til udelukkende  at omhandle de områder, hvor sk  o- lens undervisning adskiller sig fra folkeskolens. Der er ikke i lovforslaget angivet en fast og entydig forståelse af, i  hvilken form og i hvilket om- fang  skolerne  skal  udarbejde  undervisningsplaner,  del-  og  slutmål.  Undervisningsministeriet  har  i forbindelse med lovforslaget tilkendegivet at ville udarbejde en vejledning til skolerne om udarbej- delse  af  undervisningsplaner,  del-  og  slutmål.  Undervisningsministeriet  vil  inddrage  skoleforeni n- gerne i dette arbejde. Skolen kan, som det er tilfældet i dag, inden for rammerne af kravet om, at dens undervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, selv beste  mme, på hvilke klassetrin eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fag/fagområder. Det indebærer, at skolerne har frihed til selv at bestemme, på hvilket tidspunkt i det samlede skol eforløb eleverne skal have nået bestemte faglige niveauer, når blo t dette står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkesk  olen. Min kommentar om sprogkrav til bestyrelsesmedlemmer: Det  fremgår  af  et  af  de  medsendte  breve,  at  der  specielt  tænkes  på,  at  sprogkravet  vil  udelukke ordblinde fra at være bestyrelsesmedlemmer. Jeg  kan  oplyse,  at  der  med  forslaget  er  taget  sigte  på  bestyrelsesmedlemmer,  som  ikke  besidder tilstrækkelige dansksproglige kompetencer til at deltage i bestyrelsesarbejdet. Kravet om, at bestyrelsesmedlemmer skal beherske dansk i skrift og tale, er begrundet i, at besty- relsen  har  det  overordnede  ansvar  for  skolens  drift.  Bestyrelsesmedlemmerne  skal  sammen  med

18 skolelederen  fastlægge  de  overordnede  retningslinier  for  undervisningen,  og  bestyrelsesmedlem- merne skal godkende og underskrive skolens årsre gnskab. For så vidt angår bestyrelsesmedlemmer med handicap som for eksempel ordblindhed, synshand  i- cap eller hørehandicap må det forudsættes, at disse medlemmer ved brug af deres sædvanlige hjæ l- pemidler er i stand til kompenserer for deres handicap. Spørgsmål 36: Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  af  12.  april  2005  fra  Ryslinge  Friskole  m.fl.,  jf.  L 105 – bilag 27. Svar: I henvendelsen udtrykkes bekymring om, hvorvidt L 105 medfører begrænsninger i det pædagogi- ske og eksperimenterende råderum, som fr iskolerne lever af. Jeg deler ikke den bekymring. Frie grundskoler kan med lovforslaget stadig give og tilrettelægge en undervisning, der stemmer overens med skolens overbevisning. I henvendelsen udtrykkes tillige bekymring om, at kravet om delmål vil  begr ænse skolernes pæ- dagogiske frihed til at gå andre veje. Uanset hvordan en fri grundskole i dag tilrettelægger sin undervisning, skal den stå mål med, hvad der  almindeligvis  kræves  i  folkeskolen.  Med  det  fremsatte  forslag  er  dette  krav  stadig  gældende, med den tilføjelse at skolerne skal beskrive de mål, undervi sningen sigter imod, i delmål og slutmål. Jeg vil samtidig henvise til det nu fremsatte ændringsforslag til L 105, hvori det foreslås, at anta l- let af fag, hvori der skal fastsættes delmål, reduceres t il dansk, regning/matematik, engelsk, geogra- fi,  biologi  og  fysik/kemi.  Samtidig  præciseres  det  med  bemærkningerne  til  ændringsforslaget,  at skolerne vil kunne nøjes med overordnede og mere principielle beskrivelser af, hvorledes undervis- ningen  afviger  fra kravene til undervisningen i  folkeskolen, og  at det ikke er  et krav,  at en skoles undervisningsplaner og slut- og delmål skal have en detaljeringsgrad i samme omfang som i folk e- skolen. Der er med lovforslaget rig mulighed for, at skolerne kan formulere egne alternative fagbeskrivel- ser. Det enkelte fag kan enten optræde i en særskilt fagbeskrivelse eller indgå i en sammenhænge n- de beskrivelse af faget i et af de fagområder, som folkeskolens fa gkreds naturligt kan opdeles i. I henvendelsen udtrykkes endvidere bekymring for, at kravet om, at en fri grundskole skal offent- liggøre sine slutmål, delmål og undervisningsplaner, vil have betydning for en fri grundskoles m  u- lighed  for  at  lægge  vægt  på  aktiviteter  som  lejrskoler,  musicals  og  lignende.  Samtidig  udtrykkes bekymring  for  arbejdets  omfang  og  dermed  den  store  arbejdsbyrde,  som  med  forslaget  pålægges skolernes lærere. Jeg deler ikke skolernes bekymring for den ekstra arbejdsbyrde, der pålægges lærerne med krav e- ne om, at de skal beskrive del- og slutmål samt udarb ejde undervisningsplaner. Også i dag må en fri grundskole  nødvendigvis  have  et  solidt  kendskab  til  folkeskolens  mål  og  fagbeskrivelser,  når  den skal give en undervisning, som står mål med, hvad der almi  ndeligvis kræves i folkeskolen. Det  er  i  øvrigt  ikke  lovforslaget  fastsat,  at  skolerne  skal  udarbejdeundervisningsplaner,  del-  og slutmål i et omfang, som kan sammenlignes med Fælles Mål. Fælles Mål kan være en hjælp til sk   o- lerne i deres kommende arbejde med at sætte egne mål. De kan også benyttes som et supp  lement til skolens egne beskrivelser på udvalgte områder. Eksempelvis kan en skole vælge at b  egrænse egne beskrivelser af undervisningsplaner, del- og slutmål til udelukkende at omhandle de områder, hvor

19 skolens mål adskiller sig fra folkeskolen. Dette er  præciseret i bemærkningerne til det af mig frem- satte ændringsforslag. Jeg  er  ikke  enig  i,  at  kravet  om  offentliggørelse  af  del-  og  slutmål  samt undervisningsplaner  vil medføre, at skolerne ikke længere kan lægge vægt på alternative undervisningsaktiviteter , som ek- sempelvis lejrskoler og musicals. I henvendelsen udtrykkes endelig bekymring for, at der i lovforslaget stilles krav til det forældre- valgte tilsyn. Der er med Fælles Mål kommet mere præcise krav til den undervisning, der skal gives i folkesk o- len. De præcise krav vil, som følge af, at de frie grundskoler skal give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, få en a fsmittende effekt på undervisningen i frie grundskoler. Samtidig bliver der med lovforslaget stillet krav til skolerne om at udarbejde undervis- ningsplaner,  slut-  og  delmål,  der  står  mål  med  folkeskolens,  og  dermed  bliver  tilsynsopgaven  i fremtiden krævende. Jeg har tillid til, at forældrene vælger de rette personer til at føre tilsyn med, om deres børn får  en god undervisning. Men jeg vil gerne med lovforslaget sende det signal, at det er vigtigt at tilsynsfø- rende har de redskaber, der skal til for at kunne leve op til det ansvar, de er blevet givet af forældre- ne.