Folketingets Administration Lovsekretariatet 26. april 2005 J.nr. 21 Notat om bemærkninger til lovforslag og ændringsforslag Lovforslags bemærkninger har stor fortolkningsmæssig betydning og bør affat- tes fyldestgørende og korrekt. Bemærkningerne skal forklare og uddybe forsla- gets indhold og give et fyldestgørende grundlag for at vurdere bl.a. lov forsl a- gets begrundelse og forventede virkninger, jf. Justitsministeriets vejledning om lovkva litet s. 11. Statsministeriets cirkulære nr. 159 af 16. september 1998 indeholder de vigtig- ste principper for affattelsen af bemærkninger til lovforslag. Ændringsforslag, der stilles under behandlingen i Folketinget, bør også  ledsa- ges af bemærkninger, der så vidt muligt bør leve op til de  regler, der gælder for bemærkningerne til selve lovforslaget. I praksis er bemærkninger til ændrings- forslag – bl.a. som følge af de meget korte tidsfrister, der ofte er til rådighed  – jævnligt mere kortfattede end bemærkningerne til lovforslaget, jf. Justitsmini- steriets vejledning om lovkvalitet s. 69. Hvis der efter et lovforslags fremsættelse viser sig at være behov for præcise- ring af en bestemmelse i lovforslaget eller lovforslagets bemærkninger, kan følgende fremgangsmåder benyttes : 1) Ministeren kan stille et præciserende ændringsforslag til den pågældende b e- stemmelse og i den forbindelse redegøre for, hvad bestemmelsen omhandler. Ved at sammenholde ændringsforslaget med den oprindelige bestemmelse og de ledsagende bemærkninger i det fremsatte lovforslag tydeliggøres hensigten med bestemmelsen. 2) Ministeren kan vælge at fremkomme med en præciserende udtalelse til o p- tagelse i betænkningen. 3) Udvalget kan gennem spørgsmål til ministeren bede om svar på, hvordan   en eller flere bestemmelser i lovforslaget skal forstås , herunder stille uddybende spørgsmål til  lovforslagets bemærkninger eller forholdet mellem et eventuelt ændringsforslags bemærkninger og lovforslagets bemærkninger. Ved spørgs- mål til skriftlig besvarelse er der mulighed for at optage ministerens svar som bilag til udvalgets betænkning. Ved spørgsmål til mundtli g besvarelse, hvor ministeren besvarer udvalgets spørgsmål i et samråd,   kan ministerens talepapir fra samrå det sendes til udvalget til omdeling som udvalgsbilag, hvorved det bliver offentligt tilgængeligt, ligesom indholdet heraf helt eller delvis kan gen- gives i betænkningen.
- 2 - Præciseringer som nævnt under 1-3har på linje med bemærkningerne til det fremsatte lovforslag stor fortolkningsmæssig betydning for den efterfølgende retsanvendelse, både for så vidt angår lovens administration og for domstolene. I sidste ende er det imidlertid op til domstolene at afgøre, hvilken vægt de for- skellige fortolkningsbidrag skal tillægges.