26. april 2005 Bidrag til tillægsbetænkning vedrørende L 105 I det følgende gengives de oprindelige bemærkninger i L 105 med ændringer, som følger af undervisningsministerens ændringsforslag af 21. april 2005: Almindelige bemærkninger 1. Baggrunde for lovforslaget   … [De oprindelige bemærkninger ændres ikke] 2. Lovforslagets indhold 2.1. Lovforslagets fem hovedelementer Lovforslaget indeholder fem hovedelementer: 1)    Krav til skolerne om at udarbejde slutmål, delmål og undervisningsplaner, at tilpasse undervisningen til den enkelte elev, at evaluere løbende og at kontakte elevernes hjem 2)    Udvidelse af de frie grundskolers forpligtelse til at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre 3)    Krav til tilsynet med de frie grundskoler, herunder at tilsynet med skolerne varetages af både forældrene, de forældrevalgte tilsynsførende og undervisningsministeren 4)    Krav til danskkundskaber hos skolens lærere, bestyrelsesmedlemmer og tilsynsførende 5)    Lovfæstelse af skolernes grundlæggende frihed til at give en undervisning, der stemmer med skolens egen overbevisning, at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning samt at afgøre, hvilke børn den vil have som elever på skolen Ad 1. Krav til de frie grundskolers undervisningsmål Af den gældende lov fremgår alene, at skolernes undervisning generelt skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.   Forslaget indebærer, at skolen udarbejder slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, samt for folkeskolens obligatoriske emner. Herudover udarbejder skolen undervisningsplaner, der som minimum skal angive, på hvilket klassetrin der arbejdes med de forskellige fag og fagområder samt fastsætter mål for undervisningen på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål), herunder angivelse af progressionen hen imod slutmålene, samt hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling. Det fastsættes samtidig som et krav, at ikke alene undervisningen, jf. § 1, stk. 1, men også de slutmål og delmål, som skolen fastsætter for sin undervisning, skal stå mål med de slutmål og trinmål, der gælder for folkeskolens undervisning. Alternativt kan skolen benytte folkeskolens slutmål og trinmål(Fælles Mål). I respekt for de frie grundskolers grundlæggende frihed til inden for rammerne af loven at give en undervis- ning, der stemmer med skolens overbevisning og at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning, er det med forslaget overladt til den enkelte skole at fastsætte egne slut- og delmål for undervis- ningen. Dette indebærer, at slut- og delmål kan udformes, så de stemmer med skolens overbevisning og tilrette-

læggelse af undervisningen, som den er beskrevet i skolens  undervisningsplan. Der vil være de indholdsmæssige krav til de af skolen udarbejdede undervisningsplaner og slut - og delmål, at de i deres beskrivelse er konkrete og har en sådan detaljeringsgrad, at det er muligt at vurdere dem sammenholdt med de slut- og trinmål, der gælder for folkeskolens  undervisning  i  de  obligatoriske  fag og  emner. Det  skal  herunder være  muligt  at  vurdere, om undervisningsplan og delmål er beskrevet på en sådan måde og med et sådant indhold, at det dokumenteres, at skolen med sin undervisning både agter at lede og vil kunne lede frem mod de af skolen fastsatte slutmål. Det skal endvidere være muligt at vurdere, om slutmålene hver for sig og samlet set står mål med de slutmål, der er fastsat for folkeskolens undervisning. Undervisningsministeriet vil udarbejde en vejledning til skolerne om udarbejdelse af slutmål, delmål og under- visningsplaner. [Den ovenfor slettede tekst erstattes af følgende, jf. det ændringsforslag til L 105 undervisningsmini- steren fremsatte den 21. april 2005] Til nr. 2 - 4   Med ændringsforslaget begrænses de foreslåede krav til delmål til alene at omfatte krav om de  lmål for dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. Fagene dansk, reg- ning/matematik og engelsk står centralt i grundskolens u ndervisning. Det er således i disse fag, at det forældrevalgte tilsyn, jf. lovens § 9, stk. 4, skal føre tilsyn med elevernes standpunkt.   Med hensyn til geografi, biologi og fysik/kemi er ændringsforslaget begrundet i regeringens ønske om at styrke det naturvidenskabelige fagområde i grundskolen.   Frie Grundskolers Fællesråd og Dansk Friskoleforening har peget på, at der er meget omfattende arbejde forbundet med lovforslagets krav om delmål. Derfor foreslås begrænsni  ngen til de nævnte fag.     Den prioritering, der fremgår af de foreslåede ændringer, ændrer ikke ved kravet om, at skolens samlede undervisningstilbud skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.   Delmål skal beskrives på en sådan måde og med et sådant indhold, at det kan afgøres, om skolens undervisning vil føre frem til slutmål, der står mål med folkeskolens. Delmål kan b    eskrives på andre tidspunkter i skoleforløbet end folkeskolens trinmål, og der vil derfor ikke altid kunne foretages en direkte sammenligning mellem delmål og trinmål, når en fri grundskoles progression i undervisni   n- gen afviger fra folkeskolens. Skolerne vil kunne nøjes med overordnede og mere principielle be- skrivelser af, hvorledes undervisningen afviger fra kravene til undervisningen i folkeskolen. Opga- ven med at udarbejde delmål vil desuden blive enklere på grund af, at krav om delmål alene skal omfatte dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi.   Skolerne vil fortsat inden for rammerne af kravet om, at undervisningen skal stå m ål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, have frihed til selv at beslutte, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, samt hvilke undervisningsmetoder og hvilke undervisningsmidler der skal anvendes. Den enkelte frie grundskole bestemmer ligeledes selv inden for samme rammer, på hvilket klass e- trin eller alderstrin fagene skal placeres i skoleforløbet. Dog skal fagene dansk, regning/matematik og engelsk tilbydes så tidligt i skoleforløbet, at barnet kan bygge videre herpå i den fortsatte kun  d- skabsindlæring inden for et normalt skoleforløb på ni år. Eksempelvis vil det kunne være tvivlsomt, om skolens undervisningsplan kan lede frem mod de af skolen fastsatte slutmål, hvis undervisni n- gen i faget er planlagt over væsentligt færre klassetrin end den tilsvarende undervisning i faget i folkeskolen.

  Ministeriets tilsyn vil i særlig grad have fokus på dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. Tilsynet med skolerne vil dog fortsat omfatte tilsyn med, om skolens samle- de undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.   Vedrørende test bemærkes, at ministeriets konkrete stillingtagen til, om der skal anvendes test som led i tilsynet, eller om anden ligeså egnet evaluering sform kan anvendes, vil ske på grundlag af di a- log mellem ministeriet og skolen, hvor bl.a. hensynet til skolens eget pædagogiske grundlag vil ind- gå.   Ændringsforslaget berører ikke forslaget om, at en skoles undervisningsplaner og slut- og delmål skal stå  mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. For at tilsynet (forældrekredsen, det forældrevalgte, eksterne tilsyn og Undervisningsministeriets tilsyn) skal kunne vurdere, om det er tilfældet, kræver det, at slut- og delmål skal være beskrevet så  dan, at det er muligt at vurdere dem sammenholdt med de slut - og trinmål, der gælder for folkesk olens undervisning i de obligatoriske fag og emner. Heri ligger ikke – som lovforslagets bemærkninger har givet nogle anledning til at mene – et krav om, at en skoles undervisningsplaner og slut- og delmål skal have en detaljering s- grad i samme omfang som i folkeskolen. Kravet indebærer derimod, at det skal være muligt at vur- dere, om undervisningsplan og delmål er beskrevet på en sådan måde og med et sådant indhol d, at det dokumenteres, at skolen med sin undervisning både agter at lede og vil kunne lede frem mod de af skolen fastsatte slutmål. Som en enkel måde at leve op til kravet på vil skolen overordnet og mere principielt kunne beskrive, hvorledes undervisningen afviger fra kravene til undervisningen i folke- skolen.   Med hensyn til opgaven med at udarbejde slutmål fremgår det af lovforslagets bemærkninger,   at der med forslaget ikke er fastsat krav om, at skolerne skal udarbejde særskilte slutmål for hvert e n- kelt fag eller emne, der er obligatorisk i folkeskolen, at skolerne som minimum skal fastsætte slut- mål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i (nemlig de humanistiske fag, naturfag og de praktiske/musiske fag), at slutmål  - og delmål  - kan udformes, så de stemmer med skolens overbevisning og tilrettelæggelse af undervisningen, som den er beskrevet i skolens undervisningsplan, men at det skal være muligt at vurdere, om den frie grundskoles egne slutmål står mål med folkeskolens slu  tmål. Dette indebærer, at summen af en fri grundskoles slutmål samlet set skal stå mål med folkeskolens slutmål, og at folkeskolens slutmål gælder for en fri grundskole, i det omfang skolens slutmål ikke står mål med folkeskolens slutmål.     I praksis vil dette indebære, at tilsynet skal kunne vurdere, i hvilket omfang skolens undervisningsplaner, slut- og delmål kan læ g- ges til grund for tilsynet med undervisningen.   Undervisningsministeriet vil udarbejde en vejledning til skolerne om udarbejdelse af slutmål , del- mål og undervisningsplaner. Forslaget indeholder endvidere krav om, at skolen regelmæssigt underretter elever og forældre om elevens ud- bytte af skolegangen, at skolen foretager en løbende evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen, og at skolen regelmæssigt evaluerer den samlede undervisning samt udarbejder en plan for opfølgning af evaluerin- gen..   Endelig indeholder forslaget krav om, at slutmål, delmål, undervisningsplaner, resultater af evalueringer og op- følgningsplaner skal være tilgængelige på skolens hjemmeside.   For skolen vil de nye krav betyde, at ledelse og lærere i højere grad får mulighed for at reflektere over praksis. Det vil gælde både i tilrettelæggelsen af undervisningen, i evalueringen af den samlede undervisning og i evalue- ringen af undervisningen af den enkelte elev.   Det vil samlet set give en øget bevidsthed om undervisningens faglige, pædagogiske og organisatoriske indhold.

Kravene betyder samtidig en præcisering af, hvad det vil sige, at undervisningen skal stå mål med, hvad der al- mindeligvis kræves i folkeskolen. Således vil skolen selv i sin interne evaluering kunne vurdere, i hvilken udstræk- ning den lever op til de mål, som den selv har sat – og som skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette vil have betydning for og indflydelse på den videre planlægning af undervisningen, herunder valg af undervisningsformer- og metoder, undervisningsmaterialer og for samarbejdet om undervisningens tilret- telæggelse.   Forslaget berører ikke skolernes frihed til selv at vælge form eller metode, når det drejer sig om den løbende evaluering. Flere metoder er allerede i brug, fx iagttagelse, samtale, spørgeskema, test, logbog og portfolio. Som supplement  og  inspiration  vil  Undervisningsministeriet  i  denne  forbindelse  stille  centralt  udarbejdede  vurde- ringsmaterialer til rådighed for skolerne. Der vil bl.a. blive tale om en læsetest i 2. klasse, en test i dansk i 4. klasse samt en matematiktest i 6. klasse.   For elever og forældre  vil de nye krav til undervisningsplaner, slut- og delmål betyde mulighed for en større indsigt  i indholdet og  kvaliteten af den undervisning, der finder sted på skolen. Det vil gælde både ved tilgænge- ligheden af skolens overvejelser om og planer for undervisningen og den løbende kontakt mellem skole, elev og forældre om elevens udbytte af skolegangen.   Resultaterne af den løbende interne evaluering skal dels tjene som grundlag for skolens tilpasning af undervis- ningen til den enkelte elev, dels bruges til at underrette elever og forældre om elevens udbytte af undervisningen. Dialogen med forældrene vil således kunne indeholde en mere præcis angivelse af elevens standpunkt samt en afdækning af behovet for en eventuel støtte fra skolens og/eller hjemmets side inden for nærmere definerede fagområder. Herunder vil dette kvalificere forældrenes løbende tilsyn med undervisningen.   Undervisningsministeriet har i 2004 gennemført en evaluering i dansk som andetsprog i de frie grundskoler. Evalueringen viser bl.a., at der ikke sker en systematisk vurdering af tosprogede elevers behov for undervisning i dansk som andetsprog. Disse behov vil være lettere at identificere vha. løbende evalueringer. Rapporten kan ses på Undervisningsministeriets hjemmeside på internettet, www.uvm.dk. I forhold til formidlingen af evalueringen ligger der her en mulighed for skolerne til at styrke både den interne dialog omkring eleverne og dialogen mellem elever/forældre og skole. Det vil være hensigtsmæssigt i videst mu- lig omfang at lade eleven medvirke aktivt i denne proces og i formidlingen af evalueringen. Dialogen vil kunne medvirke til, at der kan ske en mere præcis afdækning af et evt. behov for støtte fra skolens og/eller hjemmets side inden for nærmere definerede fagområder.   For offentligheden – inkl. det forældrevalgte eksterne tilsyn og ministeriets tilsyn – vil de nye krav give bedre grundlag  for  at  vurdere,  om  skolens  undervisning  står  mål  med,  hvad  der  almindeligvis  kræves  i  folkeskolen. Skolens slutmål, delmål og undervisningsplaner er konkrete materialer, der sammen med en vurdering af praksis i undervisningen vil indgå i den samlede vurdering af, hvorvidt undervisningen lever op til lovens krav. F.eks. vil den tilsynserklæring, som den tilsynsførende skal udarbejde én gang årligt, skulle indeholde vurderinger om sko- lens undervisning sat op i mod skolens egne formulerede mål og planer eller alternativt folkeskolens Fælles Mål. Det er Undervisningsministeriets erfaring, at elever med særlige behov  ikke altid får tilbudt den støtte, som de har behov for. Det drejer sig både om elever med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder og om ele- ver, som på grund af utilstrækkelige danskfærdigheder ikke får det fulde udbytte af undervisningen. Efter  regeringens  opfattelse  vil  de  ovennævnte  præciseringer  samlet set  medføre  en  større  sikkerhed  for,  at skolens undervisning lever op til lovens krav. Samtidig vil det øge skolens retssikkerhed i tilfælde af, at der opstår tvivl om, hvorvidt undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.  

Forslaget ændrer ikke ved skolernes frihed til selv at tilrettelægge og organisere undervisningen ud fra eget idé- grundlag og pædagogiske principper. Forslaget stiller imidlertid krav om, at den enkelte skole systematisk arbej- der med og reflekterer over sin måde at tilrettelægge undervisningen på, baggrunden herfor, samt om indsatsen fører hen imod de krav, som loven stiller. Der vil i forbindelse med en kommende ændring af lov om frie kostskoler blive søgt indført tilsvarende be- stemmelser for så vidt angår de kurser på efterskoler, hvor eleverne opfylder deres undervisningspligt. Ad 2. Udvidelse af de frie grundskolers forpligtelse til at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre Der blev ved lov nr. 413 af 6. juni 2002 indsat et krav i loven om, at de frie grundskoler – ud over at give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen – også skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. I forbindelse med Folketingets behandling af det lovforslag, som lå til grund for denne lovændring (Lovforslag nr. L 163, fremsat den 13. marts 2002), fik den forslåede bestemmelse, som indeholdt en direkte henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), den gældende enklere affattelse, idet henvisningen til EMRK udgik. Dette skete ifølge bemærkningerne til det tilgrundliggende ændringsforslag for at koncentrere bestemmelsen om det centrale i kravet til undervisningen om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Det fremgår af bemærkningerne til det nævnte æn- dringsforslag bl.a., at den ændrede formulering indeholder de samme overordnede krav til undervisningen som de i lovforslag nr. L 163 foreslåede. Dette er i de nævnte bemærkninger begrundet med, at forberedelsen af ele- verne vil skulle ske på grundlag af de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder, da disse rettig- heder er en væsentlig del af det danske samfunds karakter. Selv om der derfor på baggrund af bemærkningerne til det forslag, som ligger til grund for den gældende be- stemmelse, juridisk ikke kan være tvivl om, at bestemmelsen allerede indebærer et krav til skolerne om ”at udvik- le  og  styrke  elevernes  kendskab  til  og  respekt  for  menneskerettigheder  og  grundlæggende  frihedsrettigheder, herunder  ligestilling  mellem  kønnene”,  vil  det  efter regeringens opfattelse, ikke mindst af integrationspolitiske grunde, være mest hensigtsmæssigt at indføje dette krav i bestemmelse, således at kravet fremgår eksplicit heraf. For at sikre at fundamentalistiske eller ekstremistiske handlinger, der begrundes i religiøse hensyn m.v., men som alvorligt strider mod menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ligestillingen mel- lem kønnene, ikke kan finde sted på eller fra en fri grundskole, selvom en sådan adfærd ikke har direkte forbin- delse med undervisningen af eleverne, finder regeringen, at kravet endvidere bør udvides til at omfatte skolernes hele virke. [Den ovenfor slettede tekst erstattes af følgende, jf. det ændringsforslag til L 105 undervisningsmini- steren fremsatte den 21. april 2005] Kravet indebærer, at der ikke med statstilskud efter friskoleloven kan etableres og drives en fri grundskole, der bygger på et ekstremistisk værdigrundlag, og ikke forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folke- styre. Det foreslåede udvidede krav til skolernes forpligtelse til at forberede eleverne til at leve i et samfund med fri- hed og folkestyre, vil som afledt konsekvens kunne indebære, at en skoles bestyrelse til skolens lærere og andre ansatte ligeledes må skulle skærpe skolens krav, herunder det til enhver tid på skolen gældende dekorumkrav, for at sikre, at skolen også altid vil kunne leve op til lovens krav på dette punkt.   Den Europæiske Menneskerettigheds Domstol har i en række sager fastslået, at EMRK ikke beskytter ytringer, tanker, ideer og handlinger m.v., der er i modstrid med konventionen. Konventionen beskytter således kun for- eninger, ytringer, forsamlinger m.v., som respekterer demokratiet samt lighed mellem kønnene. Den foreslåede ændring er i overensstemmelse med konventionen.

Ad 3. Krav til tilsynet med de frie grundskoler Med  forslaget  om,  at  skolerne  skal  udfærdige  skriftlige  undervisningsplaner  til  offentliggørelse  på  skolens hjemmeside, og at skolerne skal foretage løbende evaluering af bl.a. elevernes udbytte af undervisningen, sættes der – både for ledere, lærere, elever, forældre og de tilsynsførende - øget fokus på muligheden for at reflektere mere over det arbejde, der til dagligt udføres på skolerne. Blandt andet på baggrund heraf stilles der forslag om, at den eller de tilsynsførende til stadighed har sådanne faglige og pædagogiske forudsætninger, at de i stand til at kunne varetage tilsynet. Der stilles ikke krav til de til- synsførendes uddannelsesmæssige baggrund. Der er mange måder at udføre tilsynet på, og der er mange forskellige elementer, der kan inddrages i tilsynet. Skriftlige undervisningsplaner og gennemførelse af evalueringer giver den eller de tilsynsførende nyt materiale at forholde sig til i forbindelse med tilsynsarbejdet. Inddragelse af materialet kræver imidlertid, at den tilsynsførende er i stand til at forholde sig til, om planerne sandsynliggør, at undervisningen vil stå mål med, hvad der alminde- ligvis kræves i folkeskolen, og hvorledes den faktisk gennemførte undervisning er i forhold til den planlagte un- dervisning. Dette er  i sig selv en væsentlig pædagogisk og faglig udfordring for den enkelte tilsynsførende.   Den  tilsynsførende  skal  ifølge  gældende  lovs  §  9,  stk.  6,  indsende  en  begrundet  indberetning  til  Undervis- ningsministeriet, hvis ikke skolen, efter at have fået tid til at bringe forholdene i orden, overholder kravene i den gældende lovs § 1, stk. 1. Undervisningsministeriet har kun i enkelte tilfælde modtaget en sådan begrundet indbe- retning til trods for, at ministeriet inden for de sidste 4 år har sat 10 skoler under yderligere tilsyn. I mange af disse tilfælde har den eksterne tilsynsførende endog intet haft at bemærke i sin seneste tilsynserklæring.   Desuden har en stikprøveundersøgelse af tilsynserklæringer vist, at udformning og kvalitet er meget svingende. Dette kan skyldes, at de tilsynsførende er i tvivl om, hvilken form en tilsynserklæring skal have. Der vil derfor blive udsendt retningslinjer for formen for udarbejdelsen af tilsynserklæringerne. Der er også grund til bekymring om, hvorvidt kvaliteten af det udførte tilsyn er på højde med det forventede. Forslaget om, at den tilsynsførende skal have faglige og pædagogiske forudsætninger skal også ses på baggrund heraf. Alle tilsynsførende vil blive tilbudt kurser om tilsynsarbejdet, som Undervisningsministeriet vil planlægge og afholde i samarbejde med de frie grundskolers skoleforeninger.    Efter forslaget stilles der krav om, at den eller de tilsynsførende ikke må være ansat eller bestyrelsesmedlem på en  anden  fri  grundskole,  hvis  skolens  ansatte  eller  bestyrelsesmedlemmer  fører  tilsyn  med  denne  anden  frie grundskole. Ved forbud mod en sådan udveksling kan det undgås, at der opstår tvivl om, hvorvidt den tilsynsfø- rende forholder sig objektivt og uafhængigt til tilsynsopgaven.   Se endvidere pkt. 2.2. om undervisningsministerens tilsyn. Ad 4. Krav til danskkundskaber hos skolens lærere, bestyrelsesmedlemmer og tilsynsførende Efter forslaget skal skolernes lærere, bestyrelsesmedlemmer og tilsynsførende beherske dansk i skrift og tale. Det gælder dog ikke for bestyrelsesmedlemmer og tilsynsførende ved de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk.   Samme krav blev ved lovændringen i 2002 (Lov nr. 413 af 6. juni 2002) indført for skolelederen. Disse forslag skal sikre, at de personer, der har undervisningsmæssige, styrelsesmæssige eller tilsynsmæssige forpligtelser, ikke forhindres i udførelsen af deres opgaver af sproglige barrierer. Ad 5. Lovfæstelse af skolernes grundlæggende friheder De frie grundskoler er historisk helt grundlæggende karakteriseret ved, at de inden for lovens rammer har fri- hed til at give og tilrettelægge en undervisning, der stemmer med skolens egen overbevisning, uanset om denne overbevisning er af kulturel, religiøs, politisk eller anden karakter. Det samme gælder skolernes ret til selv at afgø-

re, hvilke elever de vil have. Herved har dansk grundskolekultur sikret et væsentligt frirum til forældrene til at have eller selv skabe sig et alternativ til den offentlige folkeskole. Dette princip om skolefrihed, som blev grund- lovsfæstet i 1915, har fundet udtryk i Grundlovens § 76. Skolefriheden modsvares af den grundlæggende pligt for skolerne til at sikre, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Regeringen finder derfor, at der bør ske en lovfæstelse af skolernes grundlæggende friheder for derved at sikre, at den væ- sentlige balance mellem på den ene side skolernes grundlæggende friheder og på den anden side skolernes pligter fremgår af loven. En lovfæstelse af skolernes grundlæggende frihed vil naturligvis ikke kunne begrunde, at sko- lerne kan unddrage sig opfyldelsen af deres forpligtelser efter lovgivningen, herunder særligt pligten til at sikre, at skolernes undervisning står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og pligten til at forberede ele- verne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. 2.2. Tilsynet med undervisningen Lovforslaget indeholder tillige forslag om præcisering af bestemmelserne i loven om tilsynet med undervisnin- gen, særligt med henblik på at sikre, at det klart fremgår af loven, at tilsynet med undervisningen varetages af både forældrene, herunder af den eller de tilsynsførende, som forældrene skal vælge, og af Undervisningsministe- riet. Ministeriets tilsyn med undervisningen vil almindeligvis have en overordnet, overvågende karakter på grundlag af en række objektive indikatorer, f.eks. elevernes karakterer ved de afsluttende prøver. Tilsynet vil i tilfælde, hvor der konkret kan være tvivl om, hvorvidt en eller flere skoler opfylder lovens krav til undervisningen, kunne anta- ge en mere målrettet karakter med henblik på at tage stilling til, om et yderligere tilsyn skal iværksættes. Intensite- ten af ministeriets tilsyn afstemmes således konkret efter tilsynsbehovet i forhold til  de enkelte skoler ud fra udgangspunktet med det overordnede, overvågende tilsyn.   Af lovens gældende bestemmelse i § 9 fremgår, at tilsynet med undervisningen i de frie grundskoler omfatter følgende tre tilsynsformer: 1)    Tilsynet med en fri grundskoles almindelige virksomhed, herunder med, at skolen giver en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, påhviler forældrene til børn i skolen (forældre- kredsen). 2)    Forældrekredsen enten vælger for højst 4 år en person til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk eller anmoder kommunalbestyrelsen i skolekommunen om at varetage dette tilsyn (det eksterne tilsyn). 3)    Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde træffe beslutning om yderligere tilsyn med en skole. Herudover kan Undervisningsministeriet som nævnt føre et såkaldt målrettet tilsyn. Det målrettede tilsyn er en del af udmøntningen af ministeriets overordnede sektortilsyn. Beslutningen om et målrettet tilsyn træffes på baggrund af et ønske om at sikre sig, at en eller flere skoler lever op til kravene i lovens § 1, stk. 1, eller på grund af et ønske om at sikre sig, at en eller flere skoler opfylder lovens øvrige bestemmelser.    Et målrettet tilsyn kan udmøntes på forskellig vis. Ministeriet kan udbede sig forklaringer eller redegørelser fra skolen,  udbede  sig  forskelligt  materiale  fra  skolen,  indhente  oplysninger  eller  erklæringer  fra  ministeriets  eller skolens samarbejdsparter, beskikke censur ved de mundtlige prøver og iværksætte andre foranstaltninger.   Det indgår i den målrettede tilsynsindsats, at ministeriet besøger en eller flere skoler. Et sådant tilsynsbesøg kan foregå både anmeldt og uanmeldt og kan strække sig over en hel eller flere dage. Tilsynsbesøgene kan indeholde observationer i klasserne i en hel lektions længde,  og  ministeriet kan, hvis skolen giver sit samtykke gennemføre test i udvalgte fag og på udvalgte klassetrin. Ved brug af test ved skoler med egne delmål, som står mål med fol- keskolens trinmål, vil der blive taget udgangspunkt i skolens delmål.

Hvis en skole ikke ønsker at give sit samtykke til gennemførelse af test, vil dette forhold blandt flere indgå i en samlet vurdering af, om et yderligere tilsyn skal iværksættes. 2.3. Fripladstilskud til skolefritidsordning Efter lovforslaget yder staten tilskud til nedbringelse af forældrebetalingen for skolefritidsordninger inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet fastsættes under hensyn til elevernes og forældrenes økonomiske forhold og til, hvorvidt bopælskommunen yder tilskud til forældrebetalingen. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner … [De oprindelige bemærkninger ændres ikke] 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet … [De oprindelige bemærkninger ændres ikke] 5. Miljømæssige konsekvenser … [De oprindelige bemærkninger ændres ikke] 6. Forholdet til EU-retten … [De oprindelige bemærkninger ændres ikke] 7. Høring … [De oprindelige bemærkninger ændres ikke] 8. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget … [De oprindelige bemærkninger ændres ikke] Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Efter lovforslaget præciseres, at en fri grundskole indenfor rammerne af loven og lovgivningen i øvrigt kan gi- ve undervisning, der stemmer med skolens egen overbevisning og frit kan afgøre, hvilke elever den vil have  på skolen. Bestemmelsen, hvormed det tilsigtes at lovfæste den grundlæggende frihed, som skoler efter den gælden- de lov er forudsat at have, skal sikre, at hensynet til skolernes grundlæggende frihed fortsat indgår med stor vægt i tilsynet med lovens overholdelse.

Med formuleringen om, at skolernes grundlæggende frihed afgrænses af ”rammerne af denne lov”, fastslås det samtidigt, at skolerne i udøvelsen af deres frihedsrettigheder ikke kan unddrage sig opfyldelsen af de forpligtelser, som påhviler skolerne efter friskoleloven Dette gælder, uanset at en skole måtte begrunde en handling eller und- ladelse, som anses for at være i strid med en eller flere bestemmelser i friskoleloven med, at det vil være uforene- ligt med skolens egen overbevisning at overholde den pågældende lovbestemmelse. En skole vil således for ek- sempel ikke kunne undlade at opfylde forpligtelsen efter lovens § 1, stk. 1, der efter forslaget bliver § 1, stk. 2, til at undervise om fx udviklingslæren og den humane biologi, eller at give eleverne seksualundervisning, eller und- lade at give en undervisning herom, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskole, med den be- grundelse, at dette vil være i strid med skolens egen religiøse overbevisning. Tilsvarende vil det være en forud- sætning, at en skole, der er funderet på et ateistisk livssyn, underviser om forskellige religiøse skabelsesberetnin- ger.   De frie grundskoler er omfattet af lov om etnisk ligebehandling og lov om  inkorporering  af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Skolerne må således ikke forskelsbehandle på grund af race eller etnisk oprindel- se, herunder i forbindelse med beslutninger om, hvem de vil have som elever. I øvrigt henvises til bemærknin- gerne til forslag nr. 3 nedenfor. Til nr. 2 Forslaget er en sproglig konsekvens af forslaget under nr. 1. Til nr. 3 Bestemmelsen præciserer med tilføjelsen ”efter deres formål og i hele deres virke” den gældende bestemmelse, herunder at kravet om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre omfatter hele sko- lens virksomhed, herunder eventuel modersmålsundervisning og sprogstimulering. Kravet vil således også omfat- te skolens praksis med hensyn til optagelse af elever og skolens ansættelse og afskedigelse af personale, herunder personalepolitik, hvis denne praksis kommer til udtryk over for eleverne på en sådan måde, at skolen herved ikke vil kunne leve op til kravet i bestemmelsen. Det vil som følge heraf være i strid med bestemmelsen, hvis skolen i sin optagelsespraksis udøver diskrimination på baggrund af køn eller etnisk oprindelse. Bestemmelsen vil der- imod ikke afskære skoler, der bygger på en bestemt religiøs overbevisning, fra kun at have elever med den samme religiøse  overbevisning  som  skolen  eller  kun  at  have  elever,  hvis  forældre  har  den  samme  overbevisning  som skolen. Det vil efter forslaget endvidere blive udtrykkeligt fastslået i bestemmelsen, at de frie grundskoler er forpligtede til at undervise eleverne på en sådan måde, at eleverne vil kunne lære og bl.a. derigennem kunne komme til at respektere, at det danske samfund bygger på en række grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder, herunder forbud mod diskrimination, hvad enten det drejer sig om køn, race eller religion m.v. Dette er i bestemmelsen særligt fremhævet for så vidt angår ligestillingen mellem kønnene. Skolerne må derfor ikke foretage handlinger eller undladelser, som krænker kravet om, at skolerne skal udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for f.eks. ligestillingen mellem kønnene. Det vil derfor være uforeneligt med den præciserede bestemmelse for en skole at bygge på en grundholdning om, at manden er kvinden overlegen. Det gælder uanset, om skolen i sin undervisning  samtidigt  sikrer,  at  eleverne  får  kendskab  til  de  principper  for  ligestilling  mellem  kønnene,  som samfundet i øvrigt bygger på med henblik på, at eleverne vil kunne komme til at respektere dette. Tilsvarende gælder, hvis en skole bygger på en holdning om, at et eller flere af principperne for det danske folkestyre er for- kerte, eller at der ikke skal være religionsfrihed i Danmark eller andre lande. Forslaget indebærer, at en skole, der bygger på en grundholdning eller overbevisning, som efter sit indhold er uforeneligt med kravet om at forberede

eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre og med respekt af de grundlæggende friheds- og men- neskerettigheder, herunder ligestillingen mellem kønnene, reelt ikke vil kunne opfylde dette helt grundlæggende krav. Forældre, der uanset dette måtte ønske at give deres børn en undervisning, som bygger på en sådan grund- holdning  eller  overbevisning,  vil  herefter  være  henvist  til  for  egen  regning  at  sørge  herfor  efter  reglerne  om hjemmeundervisning. Det vil dog også for sådan undervisning være et krav, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. [Ovenstående  bemærkninger  er  suppleret  med  følgende  i  det  ændringsforslag  til  L  105  undervis- ningsministeren fremsatte den 21. april 2005] Til nr. 1   I ændringsforslaget foreslås en kortere og mere præcis formulering af skolernes forpligtelse til at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Den oprindeligt foreslåede fo r- mulering kunne give nogle anledning til den misforståelse, at den forpligtede skolerne til at udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for hele den efterhånden ganske o mfattende og udfyl- dende regulering af menneskerettighedsspørgsmålet, der i dag finder sted i forskellige fora, navnlig Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.   Det er ikke – og har heller ikke været – tanken at kræve af skolerne, at de skal udvikle og styrke deres elever til at have kendskab til og respekt for hele den detaljerede regulering på menneskere t- tighedsområdet, der har fundet sted i de senere år, og som må forventes fortsat at ville finde sted fremover. Det gælder især den udfyldende regulering ved Den Europæiske Menneskerettigheds- domstol.   Formålet med ændringsforslaget er således at præcisere, at kravet til skolerne er fokuseret på  r   e- spekt for og forståelse af de grundlæggende friheds - og menneskerettigheder, jf. navnlig grundlo- vens kapitel VIII, og at kravet også omfatter retten til ligestilling mellem kø nnene.   Kravet indebærer, at der ikke med statstilskud efter friskoleloven kan etableres og drives en fri grundskole, der bygger på et ekstremistisk værdigrundlag, og ikke forbereder eleve rne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.   Det er også fundet hensigtsmæssigt at præcisere i bestemmelsen, at skolerne skal forberede el ever- ne til at leve i et samfund som det danske. Til nr. 4 Til § 1 a, stk. 1 Efter forslaget skal skolerne selv fastsætte slutmål for de fagområder, som folkeskolens obligatoriske fag og emner naturligt kan opdeles i. Der er i loven ikke noget krav om, at folkeskolens obligatoriske fag og emner direkte skal kunne identificeres på skolens skema ved navns nævnelse. Fagene og emnerne kan f.eks. indgå i tværfaglige undervisningsforløb, projektorienteret undervisning mv. Derfor er der med forslaget ikke fastsat krav om, at skolerne skal udarbejde særskilte slutmål for hvert enkelt fag eller emne, der er obligatorisk i folkeskolen.   Slutmålene er skolens undervisningsmæssige pejlemærker. Uanset hvordan skolen tilrettelægger sin undervis- ning, skal den formulere, hvilke kundskaber og færdigheder skolens undervisning leder eleverne frem mod inden for det enkelte fag/fagområde eller emne.  

Som minimum skal skolen fastsætte slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opde- les i. Det drejer sig om de humanistiske fag, naturfag og de praktiske/musiske fag. Skolen kan også vælge at fast- sætte slutmål for de enkelte fag, som den underviser i, eller for flere fag under ét, hvis skolen har tilrettelagt tvær- faglig undervisning. For at skolens undervisning står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, vil det være en forudsætning, at de slutmål, skolen fastsætter for sin undervisning, som minimum står mål med de slutmål, der gælder for folkeskolens obligatoriske fag og emner. Det skal herunder være muligt i tilsynet at vurde- re, om slutmålene er beskrevet på en sådan måde og med et sådant indhold, at det sandsynliggøres, at de står mål med de slutmål, der er fastsat for folkeskolens undervisning. Hvis de slutmål og delmål, skolen har udarbejdet for sin undervisning, ikke lader sig vurdere eller vurderes ikke at stå mål med de slutmål og trinmål, der gælder for folkeskolen, er det folkeskolens Fælles Mål, der gælder for skolens undervisning. Der henvises nærmere herom til bemærkningerne til §1 a, stk. 3. Til § 1 a, stk. 2 Ifølge forslaget skal skolerne udarbejde undervisningsplaner. Hvor et slutmål er skolens undervisningsmæssige pejlemærke, er en undervisningsplan skolens beskrivelse af, hvordan slutmålene nås – herunder angivelse af un- dervisningens progression hen imod slutmålene. Herudover skal undervisningsplanerne indeholde en beskrivelse af bl.a., hvad der arbejdes med på de enkelte klasse- eller alderstrin, samt hvilke arbejdsmetoder, der anvendes, hvilke undervisningsmaterialer, der benyttes. Skolen skal som minimum udarbejde en undervisningsplan for hvert fag/fagområde eller emne, som skolen har fastsat slutmål for. Men skolen kan også udarbejde undervisningsplaner for flere fag/fagområder eller emner hver for sig, uanset at  slutmålene eksempelvis måtte være fastsat for et af de fagområder, som folkeskolens fag naturligt kan opdeles i.   Undervisningsplanen   skal   angive,   på   hvilket   klasse-   eller   alderstrin   der   arbejdes   med   de   forskellige fag/fagområder og emner.   I undervisningsplanen fastsættes ligeledes mål for undervisningen på bestemte tidspunkter i undervisningsfor- løbet (delmål) for de enkelte fag/fagområder og emner. Fastsættelsen af tidspunkterne for delmålene kan variere fra fag til fag, men for alle fag/fagområder og obligatoriske emner vil gælde, at der flere gange i undervisningsfor- løbet skal være formuleret delmål. Delmålene skal indeholde en beskrivelse af, hvilke kundskaber og færdigheder skolens undervisning leder eleverne frem mod inden for det enkelte fag/fagområde eller emne på det tidspunkt, som delmålet er fastsat for. Det skal herunder være muligt at vurdere, om undervisningsplan og delmål er beskrevet på en sådan måde og med et sådant indhold, at det dokumenteres, at skolen med sin undervisning både agter at lede og vil kunne lede frem mod de af skolen fastsatte slutmål. Det skal endvidere være muligt at vurdere, om slutmålene hver for sig og samlet set står mål med de slutmål, der er fastsat for folkeskolens undervisning. Kravene til, hvilke af folkeskolens fag og emner  en fri grundskoles undervisning skal omfatte, er uændret. Som et led i udarbejdelsen af undervisningsplanen skal skolen beskrive, hvorledes det samlede undervisnings- tilbud giver mulighed for elevens alsidige personlige udvikling. Det indebærer, at skolen skal tilgodese alle sider af elevens udvikling, herunder den åndelige, intellektuelle, musiske, fysiske og sociale. Undervisningsministeriet vil udarbejde en vejledning til skolerne om udarbejdelse af slutmål, delmål og under- visningsplaner. Til § 1 a, stk. 3

De af skolen udarbejdede slutmål og delmål skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. For ved tilsynet at kunne vurdere, om det er tilfældet, kræver det, at slutmål og delmål skal være beskrevet så konkret som muligt og have en sådan detaljeringsgrad, at det er muligt at vurdere dem sammenholdt med de slutmål og trinmål, der gælder for folkeskolens undervisning i de obligatoriske fag og emner. Hvis skolens beskrivelse af slut- og delmål ikke kan danne grundlag for en vurdering, eller hvis det vurderes, at skolens slutmål og delmål ikke står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de slutmål og trinmål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisningen i folkeskolen. Dette gælder selvom skolen ikke har tilrette- lagt sin undervisning efter Fælles Mål og med opdeling i de fag og emner, der er obligatoriske for folkeskolen, og skolens undervisning vil ligeledes blive bedømt med udgangspunkt i folkeskolens Fælles Mål. Vælger skolen, at den ikke selv vil fastsætte slutmål og delmål, gælder ligeledes de slutmål og trinmål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisningen i folkeskolen. Ministeriet vil i sit tilsyn kunne træffe afgørelse om, at folkeskolens slut -og trinmål gælder for en fri grundskole. En sådan afgørelse vil herefter gælde for skolen, indtil skolen måtte have fastsat slut- og delmål, som står mål med folkeskolens slut- og trinmål, og ministeriet har truffet afgørelse om, at dette er tilfældet. [Den ovenfor slettede tekst erstattes af følgende, jf. det ændringsforslag til L 105 undervisningsmini- steren fremsatte den 21. april 2005] Til nr. 2 - 4   Med ændringsforslaget begrænses de foreslåede krav til delmål til alene at omfatte krav om de  lmål for dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. Fagene dansk, reg- ning/matematik og engelsk står centralt i grundskolens undervisning. Det er således i disse fag,   at det forældrevalgte tilsyn, jf. lovens § 9, stk. 4, skal føre tilsyn med elevernes standpunkt.   Med hensyn til geografi, biologi og fysik/kemi er ændringsforslaget begrundet i regeringens ønske om at styrke det naturvidenskabelige fagområde i grundsko len.   Frie Grundskolers Fællesråd og Dansk Friskoleforening har peget på, at der er meget omfattende arbejde forbundet med lovforslagets krav om delmål. Derfor foreslås begrænsni  ngen til de nævnte fag.     Den prioritering, der fremgår af de foreslåede æn  dringer, ændrer ikke ved kravet om, at skolens samlede undervisningstilbud skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.   Delmål skal beskrives på en sådan måde og med et sådant indhold, at det kan afgøres, om skolens undervisning vil føre frem til slutmål, der står mål med folkeskolens. Delmål kan b    eskrives på andre tidspunkter i skoleforløbet end folkeskolens trinmål, og der vil derfor ikke altid kunne foretages en direkte sammenligning mellem delmål og trinmål, når en fri grundskoles pr   ogression i undervisnin- gen afviger fra folkeskolens. Skolerne vil kunne nøjes med overordnede og mere principielle be- skrivelser af, hvorledes undervisningen afviger fra kravene til undervisningen i folkeskolen. Opga- ven med at udarbejde delmål vil desuden b live enklere på grund af, at krav om delmål alene skal omfatte dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi.   Skolerne vil fortsat inden for rammerne af kravet om, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, have frihed til selv at beslutte, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, samt hvilke undervisningsmetoder og hvilke undervisningsmidler der skal anvendes. Den enkelte frie grundskole bestemmer ligeledes selv inden for samme rammer, på hvi lket klass e- trin eller alderstrin fagene skal placeres i skoleforløbet. Dog skal fagene dansk, regning/matematik og engelsk tilbydes så tidligt i skoleforløbet, at barnet kan bygge videre herpå i den fortsatte kun  d-

skabsindlæring inden for et normalt skoleforløb på ni år. Eksempelvis vil det kunne være tvivlsomt, om skolens undervisningsplan kan lede frem mod de af skolen fastsatte slutmål, hvis undervisni n- gen i faget er planlagt over væsentligt færre klassetrin end den tilsvarende undervisning i faget i folkeskolen.   Ministeriets tilsyn vil i særlig grad have fokus på dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. Tilsynet med skolerne vil dog fortsat omfatte tilsyn med, om skolens samle- de undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.   Vedrørende test bemærkes, at ministeriets konkrete stillingtagen til, om der skal anvendes test som led i tilsynet, eller om anden ligeså egnet evalueringsform kan anvendes, vil ske på grundlag   af dia- log mellem ministeriet og skolen, hvor bl.a. hensynet til skolens eget pædagogiske grundlag vil ind- gå.   Ændringsforslaget berører ikke forslaget om, at en skoles undervisningsplaner og slut- og delmål skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves   i folkeskolen. For at tilsynet (forældrekredsen, det forældrevalgte, eksterne tilsyn og Undervisningsministeriets tilsyn) skal kunne vurdere, om det er tilfældet, kræver det, at slut- og delmål skal være beskrevet sådan, at det er muligt at vurdere dem sammenholdt med de slut- og trinmål, der gælder for folkesk olens undervisning i de obligatoriske fag og emner. Heri ligger ikke – som lovforslagets bemærkninger har givet nogle anledning til at mene – et krav om, at en skoles undervisningsplaner og slut- og d elmål skal have en detaljering s- grad i samme omfang som i folkeskolen. Kravet indebærer derimod, at det skal være muligt at vur- dere, om undervisningsplan og delmål er beskrevet på en sådan måde og med et sådant indhold, at det dokumenteres, at skolen med sin undervisning både agter at lede og vil kunne lede frem mod de af skolen fastsatte slutmål. Som en enkel måde at leve op til kravet på vil skolen overordnet og mere principielt kunne beskrive, hvorledes undervisningen afviger fra kravene til undervisningen i folke- skolen.   Med hensyn til opgaven med at udarbejde slutmål fremgår det af lovforslagets bemærkninger,   at der med forslaget ikke er fastsat krav om, at skolerne skal udarbejde særskilte slutmål for hvert e n- kelt fag eller emne, der er obligatorisk i folkeskolen, at skolerne som minimum skal fastsætte slut- mål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i (nemlig de humanistiske fag, naturfag og de praktiske/musiske fag), at slutmål  - og delmål  - kan udformes, så de stemmer med skolens overbevisning og tilrettelæggelse af undervisningen, som den er beskrevet i skolens undervisningsplan, men at det skal være muligt at vurdere, om den frie grundskoles egne slutmål står mål med folkeskolens slutmål. Dette indebærer, at summen af en f   ri grundskoles slutmål samlet set skal stå mål med folkeskolens slutmål, og at folkeskolens slutmål gælder for en fri grundskole, i det omfang skolens slutmål ikke står mål med folkeskolens slutmål.     I praksis vil dette indebære, at tilsynet skal kunne vurdere, i hvilket omfang skolens undervisningsplaner, slut- og delmål kan læ g- ges til grund for tilsynet med undervisningen.   Undervisningsministeriet vil udarbejde en vejledning til skolerne om udarbejdelse af slutmål, de l- mål og undervisningsplaner. [Resten af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser vedrørende lovforslagets § 1 ændres ikke]

Til § 2 Til stk. 1 Ikrafttrædelsestidspunktet foreslås til den 1. august 2005, dog foreslås ikrafttrædelsestidspunktet for bestem- melsen om tilskud til nedbringelse af forældrebetalingen for skolefritidsordninger fastsat til dagen efter lovens offentliggørelse i Lovtidende.   Til stk. 2 Efter forslaget træder bestemmelsen om tilskud til nedbringelse af forældrebetaling for skolefritidsordninger i kraft dagen efter lovens ikrafttrædelse i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 2005. Til stk. 3 For så vidt angår de nye krav til en skoles tilsynsførende, bestyrelsesmedlemmer og lærere om at de skal beher- ske dansk i skrift og tale, fastsættes, at kravene skal være opfyldt senest den 1. august 2006 for de bestyrelsesmed- lemmer, lærere og tilsynsførende, der er tilknyttet skolen den 31. juli 2005.   Hvis kravene ikke er opfyldt, vil Undervisningsministeriet kunne tilbageholde tilskud, jf. lovens § 21, stk. 2.    Til stk. 4 For så vidt angår kravet om at skolerne skal udarbejde undervisningsplaner, slutmål og delmål fastsættes, at kravet skal være opfyldt senest den 1. august 2006. For så vidt angår de krav, der er fastsat i bestemmelserne om evaluering og opfølgning herpå fastsættes, at kra- vene skal være opfyldt senest den 1. august 2007. Hvis kravene ikke er opfyldt på disse tidspunkter, vil Undervisningsministeriet kunne tilbageholde tilskud, jf. lovens § 21, stk. 2. [Den ovenfor slettede tekst erstattes af følgende, jf. det ændringsforslag til L 105 undervisningsmini- steren fremsatte den 21. april 2005] Til nr. 9   I ændringsforslaget fastsættes, at kravene om slutmål, delmål og undervisningsplaner for unde  r- visningen i dansk, regning/matematik og engelsk skal være opfyldt senest den 1. august 2006, for nyoprettede skoler senest den 1. januar 2007. Kravene om slutmål, delmål og undervisning  splaner for undervisningen i geografi, biolog og fysik/kemi skal være opfyldt senest den 1. august 2007, for nyoprettede skoler senest den 1. januar 2008. Kravene om slutmål og undervisningsplaner for øvrig undervisning skal være opfyldt senest den 1. august 2008, for nyoprettede skoler den 1. januar 2009. [Bemærkningerne i ændringsforslaget indeholder desuden følgende bemærkninger til forslag til to nye bestemmelser:]   Til nr. 5

Ændringsforslaget indebærer, at skolens ledelse og forældrene får en praktisk mulighed for sa mmen med lærerne at opfylde kravene om slutmål, delmål og undervisningsplaner. Til nr. 6   Lovforslaget vil indebære, at der i lovens § 1 indsættes en bestemmelse om den enkelte frie grund- skoles grundlæggende ret til at have sit eget værdigrundlag og dermed være et alternativ til folke- skolen. Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 1. Denne ret er central for de frie grundskoler, og bestemmelsen i grundlovens § 76 om skolefrihed og undervisningspligt bygger herpå. Forældre, der ønsker, at deres børns skolegang sker i en fri grundskole i stedet for folkeskolen, lægger som regel stor vægt på skolens værd igrundlag.   Det er på baggrund heraf fundet naturligt samtidig med fastsættelse i loven af sk olernes ret til at have deres eget værdigrundlag at sikre åbenhed om skolernes værdigrundlag. Der foreslås derfor indsat en bestemmelse i loven om, at den enkelte frie grundskole skal lægge oplysning på skolens hjemmeside om centrale værdier for skolens undervisning og virksomhed. Det gælder såvel religi ø- se værdier som særlige pædagogiske værdier eller principper, der kan være væsentlige for forældre- nes valg af skole for deres barn. Skolen skal tilsvarende oplyse, hvis den ikke har et værdigrundlag. Har skolen ikke formuleret centrale værdier for sin undervisning og virksomhed, lægges skolens vedtægtsbestemte formålsparagraf på skolens hje  mmeside.