Det er mit indtryk, at de forhandlinger, vi har haft i forbindelse med L 106 om gymnasierne og voksenuddannelsesmiljøerne, har udgjort et af de få områder inden for kommunalreformen, hvor vi faktisk har fået en meget saglig drøftelse af, hvordan den rette balance bliver imellem at have statslige selvejende institutioner og så alligevel give nogle muligheder for, at man regionalt har indflydelse på at vurdere, hvad der er bedst for det samlede, kan man sige, uddannelsesudbud, både for gymnasieelever og med hensyn til voksenuddannelser.
Jeg er rigtig glad for, at Dansk Folkeparti og regeringen lige præcis med hensyn til L 106 har valgt at være knap så ideologiske og faktisk har givet nogle beføjelser til regionsrådene, som, så vidt jeg kan se, ikke kan findes i nogen af de andre 47 forslag, der er om kommunalreformen. Så alene det, at det er lykkedes, kan man jo isoleret set sige er en lille sejr.
Når jeg siger det her som indledning, er det, fordi vi har haft nogle meget konstruktive drøftelser, som også afspejler sig i den stribe ændringsforslag, der ligger til L 106; ændringsforslag, som Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre i fællesskab bakker op om, sådan at vi synes, at den samlede profil for L 106 er blevet rigtig god. Jeg vil også sige tak til SF og Enhedslisten, for jeg noterer mig, at de i deres betænkningsbidrag faktisk anerkender, at forslaget er blevet noget bedre i kraft af de ændringsforslag, der er. Det vil jeg tage som en cadeau til, at vi ikke er landet det helt forkerte sted.
Nogle af de forandringer, der er sket med L 106, er først og fremmest, at de nye regionsråd reelt får en rolle at spille med hensyn til den kapacitet, der vil være på de gymnasier, der hører til regionen.
Det betyder, at hvis der er et selvejende gymnasium, som bliver fristet til at udvide kapaciteten voldsomt bare for at trække kunder til butikken, så er der en mulighed for, at regionsrådet kan sige, at det her simpelt hen ikke duer, og kan klage til ministeren, som så har en bemyndigelse til at gribe ind for at sikre, at der kommer det her brede regionale tilbud for gymnasier.
Vi ved, at lige præcis med hensyn til de to grupper, som det her lovforslag handler om, nemlig unge, der vil starte på gymnasiet, og voksne, der vil tage en voksenefteruddannelse, er det utrolig vigtigt, at der er et tilbud tæt på. Vi ved simpelt hen, at nærhed er et afgørende kriterium for, om unge vælger at tage en uddannelse.
Så der er kommet en ændring, der faktisk giver denne her kompetence til regionsrådet, så man kan lave en samlet planlægning i overensstemmelse med kapaciteten.
Den anden diskussion, der er, går på, hvordan man så sikrer kvaliteten i de udbud, der vil være på de nye selvejende gymnasier. Der skal det ikke være nogen hemmelighed, at vi har været bekymrede for, om man også her vil kunne se, at nogle enkelte selvejende gymnasier kunne finde på at udbyde alverdens mærkværdige ting simpelt hen for at få kunder i butikken. Det er altså nogle diskussioner, som vi nu har fået defineret bliver rykket over i gymnasiereformforligskredsen, og jeg vil meget opfordre til, at vi snarest muligt får nogle drøftelser i denne her kreds, sådan at vi kan sikre både kvalitet og et nært tilbud med de ændringer, der er her.
Med hensyn til voksenuddannelserne er der sket en række forbedringer. For det første bliver det obligatorisk for voksenuddannelsescentrene at nedsætte uddannelsesudvalg, og der bliver også en pligt - det er jo utrolig vigtigt - for ministeren til at fastsætte et loft over den maksimale deltagerbetaling, som der er, enten hvis man skal gå på hf, eller hvis man skal deltage på et VUC-center.
Det er også et af de udeståender, der har været, at dels skal der være et nært tilbud, dels at skal der være et stærkt voksenpædagogisk miljø, men også, at det skal være sådan, at det er en pris, der er til at betale. Der er kommet et loft over deltagerbetalingen.
For os i Socialdemokratiet er hele den satsning, der har været i mange år, hvad angår kortuddannede voksne, og de muligheder, der skal være for uddannelse, altså helt afgørende. Vi ved, at der er utrolig mange job - det er faktisk en kvart million job i Danmark - som, kan man sige, rokerer rundt i forbindelse med globaliseringen, og der ved vi, at vi har stået utrolig stærkt i Danmark, så vi ikke har mistet arbejdspladser endnu, fordi vi har haft det her brede voksenefteruddannelsessystem.
Vi har med det her lovforslag fået sikret, at det ikke går fløjten på trods af de ændringer, der sker, hvor det har været meget magtpåliggende for regeringen sammen med Dansk Folkeparti ikke at give regionsrådet noget indflydelse i øvrigt.
Der er også sket andre forbedringer af lovforslaget i forbindelse med elevindflydelse og medarbejderindflydelse. Der er med det her lovforslag og også nogle af de øvrige lovforslag, der kommer om lidt, blevet sikret, at to elever, både i de midlertidige og i de permanente bestyrelser for de nye selvejende institutioner, kommer til at være med, og at deres synspunkter bliver ført til protokols, dog har de ikke stemmeret.
Det handler om, at der vil være en del af de her elever, som er under 18 år, men det, der er vigtigt, er, at elevernes stemmer er repræsenteret. Der er to elever, så der vil hele tiden være en kontinuitet og et overlap, som er utrolig vigtigt for, at elevdemokrati ikke bare skal blive noget, man snakker om, men som man i realiteten ikke kan efterleve.
Der er ét stort udestående, som jeg gerne vil fremhæve her til sidst, fordi jeg virkelig håber, at den konstruktive tilgang, som regeringen har haft for at nå en aftale på det her område, også vil afspejle sig i det, der måske i virkeligheden er allervigtigst, nemlig de fremtidige diskussioner, der bliver om en taxameterreform og en reform af styreformen. Vi synes, at det er rigtig, rigtig ærgerligt, at det har været afkoblet, og at de analyser først ligger klar her i august/september måned. Det er altså nu, vi skal beslutte rammerne for indholdet af de her dele af kommunalreformen.
Men vi har til gengæld i den aftale, der er indgået, sikret os, at vi arbejder konstruktivt videre for at nå frem til enighed om at revidere taxametersystemet og styreformen, herunder om, hvordan vi sikrer os, at der bliver en ordentlig medarbejderrepræsentation i både de midlertidige og de permanente bestyrelser. Jeg vil meget opfordre regeringen til at gøre sig lige så stor umage, som regeringen har gjort
i forhandlingerne, med at nå til en fælles overensstemmelse, for det er simpelt hen meget vigtigt, at der ikke går, kan man sige, partipolitik i det, og at vi får fastlagt de her grundlæggende principper for, hvordan finansieringen skal være. Der er dog nogle principper, som allerede er slået fast med denne her aftale, og de består i, at små institutioner eller små afdelinger i institutioner er sikret, at der er et grundtilskud, som er uafhængigt af antallet af elever. Det er altså vigtigt, for at vi kan sikre os denne her nærhed til uddannelsesmiljøet, uanset om vi snakker gymnasier eller vi snakker voksenuddannelsescentrene. Så samlet set er vi nået rigtig langt, hvorfor vi er gået ind i en aftale sammen med regeringen, sammen med Dansk Folkeparti og sammen med Det Radikale Venstre om L 106, men igen opfordrer vi her til sidst til, at vi også når at blive enige om taxameter- og styredelen, for det er det, der sikrer, kan man sige, det økonomiske fundament for, at vi faktisk også fremover får et velfungerende uddannelsessystem.