Side 1 af 24 Undervisningsministeriet Den 22. februar 2005 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen for så vid t angår specialundervisning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.) Modtagne høringssvar Undervisningsministeriet har i alt modtaget 74 høringssvar. Vedhæftede  bilag  rummer  en  oversigt  over,  hvilke  myndigheder  og  organisationer  der    har  afgivet hø ringssvar, herunder hvilke der har haft bemærkninger m.v. Når der i det følgende refereres til aftaleteksten, henvises der til aftale fra juni 2004 mellem reg  e- ringen og Dansk Folkeparti om en strukturreform. Bemærkninger til lovforslaget I det følgende foretages en tværgående gennemgang af de politisk centrale forslag til ændringer af lovforslaget, som er fremkommet i høringssvarene. Det skal bemærkes, at ud over de punkter, der omtales i det følgende, er der i lovforslaget indarbe   j- det en række mere tekniske, herunder lovtekniske, ændringer i forhold til det udkast, der blev u d- sendt til høring den 1. d ecember 2004. I  høringsperioden  er  der  blandt  forligspartierne  truffet  beslutning  om,  at  den  nationale  videns -  og specialrådgivningsinstitu tion - VISO - også skal omfatte specialundervisning, der gives i henhold til folkeskoleloven eller lov om specialundervisning for voksne. Denne beslutning er blevet indarbej- det i lovforslaget, således at VISO blandt andet skal yde specialrå  dgivning til regioner, kommuner og skoler. I. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (lovforslagets § 1) 1. Kvaliteten m.v. af specialundervisningen 1.1. Faglig bæredygtighed og forsyningspligt Mange høringssvar ( Amtsrådsforeningen (ARF), Dansk Blindesamfund,  De Samvirkende Inva- lideorganisationer,   Danmarks   Lærerforening,   Landsorganisationen   i   Danmark,   Skole   og Samfund,   FKKA,   Landsforeningen   Autisme,   Vestsjællands   Amtskommune,   Nordjyllands Amtskommune m.fl.) peger på, at visse undervisningstilbud forudsætter et    særligt undervisning  s- miljø med høj faglig specialisering, og finder ikke, at hensynet hertil kan varetages ved kommunal drift. Forsyningssikkerheden for de mest specialiserede tilbud kan bedst tilgodeses ved en regional forankring,  som  sikrer  en  regional  eller  tværregional  løsning  og  dermed  et  tilstrækkeligt  befol k- ningsunderlag.  Det  foreslås  derfor,  at  driftsansvaret  for  flere  institut ioner  placeres  i  regionerne. Marselisborgcentret frygter,  at  der  i  en  lang  række  kommuner  ikke  vil  være  grundlag  for  at  o p- bygge faglige miljøer, der kan sikre kvaliteten af specialundervisningen. Nogle høringssvar (  FTF, Vestsjællands Amtskommune   m.fl.) finder, at regionernes forsyningspligt er upræcist beskrevet.

Side 2 af 24 Bemærkninger  : Forslaget  om,  at  flere  undervisningstilbud  af  hensyn  til  den  faglige  bæredygtighed  og  forsyning  s- sikkerhed  placeres  i  regionerne,  er  ikke  i  overensstemmelse  med  aftaleteksten,  der  placerer  såvel myndighedsansvar  som  finansieringsansvar  hos  kommunerne.  Også  driftsansvaret  er  efter  aftalen placeret  hos  kommunerne  bortset  fra  en  række  navngivne  lands  -  og  landsdelsdækkende  instituti  o- ner, hvor driftsansvaret er placeret i regionerne. De faglige miljøer på institutionerne berøres ikke af strukturreformen, der alene flytter drifts- og myndighedsansvaret. Sammen med finansieringsan- svaret  får  ko mmunerne  tilført  den  økonomi  og  de  personaleressourcer,  der  har  været  knyttet  til amtskommunernes  opgavevaretagelse.  Samlingen  af  ansvaret  for  specialundervisningen  i  kommu- nerne fjerner den gråzoneproblematik, der har været k   nyttet til et delt ansvar mellem kommuner og amtskommuner. For netop at bevare ekspertisen samlet er der efter strukturaftalens indgåelse blandt forligspartie r- ne truffet beslutning om at udvide antallet af institutioner, der er omfattet af regionalt driftsansvar, således  at  også  tale   -,  høre -,  syns-  og  kommunikationscentrene,  som  betjener  både  børne  -  og  vok- senspecialundervisningsområderne, og som også varetager opgaver i henhold til lov om social se   r- vice, drives af regionerne. Der henvises herved til bemær  kningerne under punkt II, 3.1. Til kommunernes myndighedsansvar hører, at børn og voksne tilbydes den specialundervisning og specialpædagogiske bistand, der er behov for. Det forventes ikke, at alle komm  uner selv råder over alle  relevante  specialundervisningstilbud,  men  det  forudsættes,  at  kommunerne  køber  pladser  i nødvendigt  omfang  fx  i  de  regionalt  drevne  institutioner  eller  hos  andre  kommuner  eller  private institutioner.  Herved  tilgodeses  den  udtrykte  bekymring  vedrørende  forsyningssikkerheder  for  de mest specialiserede tilbud. På baggrund heraf giver de indkomne forslag ikke anledning til ændringer i lovforslaget. 1.2 Sikring af amtskommunernes ekspertise Flere  høringssvar  ( Danmarks  Lærerforening,  ARF,  Skole  og  Samfund,  Dansk  Psykologfo  r- ening  og  De  Samvirkende  Invalideorganisationer)  påpeger,  at  det  er  afgørende  for  kv  aliteten  i specialundervisningstilbuddene, at der er adgang til kvalificeret specialpædagogisk og psykologisk rådgivning  for  børn  og  unge  med  behov  for  vidtgående  specialundervisning.  Ma   nge  kommuners pædagogisk  -psykologiske  rådgivning  (PPR)  har  ikke  de  nødvendige  kvalifikationer  til  at  varetage de overførte opgaver.  Danmarks Lærerforening   og Vestsjællands Amt   peger desuden på, at der kan være en fare for, at de tilbud, som amtskommunerne   i dag giver på små handicapo  mråder, vil forsvinde  som  følge  af  omkostningerne  ved  tilbuddene.   Danmarks  Lærerforening    finder,  at  det samme gælder for Ordblindeinstituttet.   Det Centrale Handicapråd  og Center for Ligebehandling af Handicappede gør opmærksom p   å, at det er afgørende at sikre kvaliteten i specialundervisning  s- tilbuddene. Bemærkninger  : Med  strukturaftalen  nedlægges  amtskommunerne,  og  ressourcer  og  ekspertise  overføres  til  he   n- holdsvis  de  kommunale  forvaltninger  og  til  kommunalt  eller  regionalt  drevne  institutioner.  Den ekspertise,  der  er  oparbejdet  i  amtskommunernes  forvaltninger  og  institutioner  forsvinder  derfor ikke, men vil indgå i og supplere den ekspertise, der i forvejen findes i komm unerne. For  så  vidt  angår  kommunale  PPR   -enheder  vil  der  med  større  kommuner  eller  forpligtende  ko m- munale samarbejder samt tilførsel af ekspertise fra de tidligere amtskommuner være forudsætni n-

Side 3 af 24 ger for et kvalitetsløft både i specialiseret viden og kapacitet. Endelig vil der med adgangen til at indhente  viden  og  specialiseret  rådgivning  fra  VISO  være  sikkerhed  for,  at  den  enkelte  kommune har adgang til den ekspertise, der er fornøden i forhold til det udvidede myndighedsansvar for sp e- cialundervisning og specialpæd  agogisk bistand. De indkomne bemærkninger giver så   ledes ikke anledning til ændringer i lovforslaget. 1.3 Ensartet behandling af eleverne I flere høringssvar ( Danmarks Lærerforening, Skole og Samfund, FTF   og Det Landsdækkende Synsråd ) peges der på, at der er behov for at sikre, at eleverne får en ensart  et behandling på land s- plan.  Danmarks  Lærerforening    foreslår,  at  der  stilles  centrale  kvalitetskrav  til  undervisningsti l- buddene fx en undersøgelsesgaranti på eksempelvis to måneder, krav til faglige kvalifikationer hos lærerne samt til, at der er u  ndervisningsmiljøer med de fornødne hjælpemidler. Bemærkninger  : Spørgsmålet  om  udvikling  af  kvalitet  skrav  som  fx  tidsbegrænsning  for  udredning  ligger  uden  for aftaletekstens rammer. Det skal bemærkes, at Klagenævnet for Vidtgående Specialu ndervisning er rettesnor for udvikling af en ensartet praksis på specialundervisningsområdet. Forslaget giver s   å- ledes  ikke  anledning  til  ændringer  i  lovforslaget.  De  indkomne  bemærkninger  vil  i  øvrigt  indgå  i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelse i tilknytning til l oven og i det videre arbejde med KVIS2.. 2. Ansvarsfordelingen mellem kommunerne og regionerne 2.1 Rammeaftaler Flere høringssvar ( ARF, De Samvirkende Invalideorganisationer og KL) efterlyser klare regler for  styringen  af  opgavefordelingen  mellem  kommuner  og  regioner,  både  hvad  angår  regionernes forsyningsforpligtelse og pludseligt opståede behov i kommunerne.  De Samvirkende Invalideor- ganisationer  foreslår,  at  den  forventede  efterspørgsel  skal  meldes  ud  årligt,  medens  aftaler  om samarbejde altid skal være bred  est muligt og have en løbende vari ghed på mindst fire år. Bemærkninger  : De nærmere regler for rammeaftalen fastsættes i en bekendtgørelse, og de indkomne bemærkni nger giver ikke anledning til ændring i lovteksten. 2.2 Regionsrådets forpligtelser og opgav er Flere høringssvar ( ARF og Børne - og Kulturchefforeningen) påpeger, at regionsr å dets opgaver og forpligtelser er uklare.  KL finder, at lovudkastet ikke tydeligt nok understreger, at det er kommu- nerne, der har myndighedsansvaret for specialundervisningsområdet, og at det også gælder for børn, der  går  i  de  regionale  tilbud.  Det  samme  gælder  for  den  specialpædagogiske  b istand  til  småbørn. KL anmoder om at blive inddraget i forbindelse med fastsættelsen af regler  for regionsrådets fo   r- pligtelser  og  opgaver.  Flere  høringssvar  ( Landsorganisationen i Danmark, Børnerådet, Land  s- foreningen  Ligeværd,  Socialpædagogernes  Landsforbund,  Nordjyllands  Amt og  skolebesty- relsen for Brøndagerskolen ) foreslår, at samtlige amtskommunale specialskoler skal overtages af regionerne. Landsorganisationen er bange for, at de kommuner, der hidtil har benyttet den pågæ   l- dende specialskole, vil prøve at finde billigere undervisningstilbud.   De Samvirkende Invalideor- ganisationer,  Socialpædagogernes  Landsforbund,  Det  Centrale  Handicapråd     og  Center  for Ligebehandling af Handicappede finder, at der burde have være foretaget et grundigt analysea  r- bejde, før de amtskommunale skoler bliver overført til kommunerne, dvs. at overfør   slen udskydes.

Side 4 af 24 Bemærkninger  : Det ville kræve en ændring af strukturaf talen at udvide regionernes ansvar til at drive de nuvære  n- de  amtskommunale  institutioner,  der  ikke  er  lands-  og  landsdelsdækkende  instit  utioner.  Forslaget om en udskydelse af overførslen af de amtskommunale skoler på grundlag af yde  rligere analyser vil gå  imod den aftalte opgavefordeling, hvor kommunerne den 1. januar 2007 overtager myndigheds- og  finansieringsansvar  for  den  vidtgående  specialundervi sning.  Kommunerne  får  ansvaret  for,  at der tilbydes den specialundervisning, der er behov for. Regionernes ansvar er begrænset til kun at omfatte  et  myndigheds-,  drifts-,  forsynings-  og  udviklingsansvar  for  så  vidt  a ngår  de  lands -  og landsdelsdækkende  tilbud,  hvor  det  er  kommunernes  behov  og  forventede  forbrug  heraf,  der  fas  t- lægger rækkevi dden af regionernes opgaver og ansvar. Forslagene giver således ikke anledning til ændring af lovforslaget. Bemærkningerne vedrørende specialpædagogisk bistand til småbørn er kommenteret i afsnit 9.1. 2.3 Regionernes midlertidige varetagelse af kommunale driftsopgaver Flere  hø ringssvar  (ARF  og  Landsforeningen  LEV)  peger  på,  at  regionsrådene  efter  aftale  med kommunalbestyrelserne  bør  kunne  varetage  kommunale  driftsopgaver  ud  over  en  4 -årig  periode, som er foreslået i lovforslaget. Flere høringssvar (  KL, Børne - og Kulturchefforeningen og Århus Kommune)  tvivler  på  det  hensigtsmæssige  i,  at  regionsrådene  midlertidigt  varetager  reg    ionale driftsopgaver. Bemærkninger  : Forslaget om, at regionsrådet skal kunne varetage kommunale driftsopgaver ud over en 4 -årig p e- riode, er blevet indarbejdet i lovforslaget. Tidsbegrænsningen er blevet fjernet i lo  vforslaget. 2.4 Konkret placering af driftsansvar for enkelte institutioner En række høringssvar (   ARF, De Samvirkende Invalideorganisationer, FKKA, Kirkebækskolen og Landsforeningen LEV) gør op mærksom på, at de navngivne lands   - og landsdelsdækkende i  n- stitutioner, der efter lovforslaget skal drives af regionerne, er udvalgt på et ufuldstændigt grundlag. Der peges på enkelte navngivne institutioner (Kirkebækskolen i Københavns Amt og Langagersk o- len i Århus Amt), hvis undervisningstilbud svarer til de lands  - og landsdelsdækkende institutioners undervisningstilbud. ARF foreslår, at der tages udgangspunkt i en kategorisering af tilbuddene efter en  samlet  vurdering  af  kompleksiteten  i  børnenes  underv isningsbehov,  omkostningsniveauet  for undervisningen  og  børnenes  øvrige  behov.    De  Samvirkende  Invalideorganisationer  finder,  at samtlige  undervisningstilbud  til  børn  med  autisme  bør  overføres  til  regionerne. Skolebestyrelsen for Krabbeshus Heldagsskole og skoleinspektøren på Firkløverskolen    foreslår,  at  deres  skoler for  elever  med  autisme  overføres  til  regionalt  niveau.   Århus  Kommune    gør  opmærksom  på,  at kommunen ønsker at drive Langagerskolen og Stensagersk olen. Samrådet af Synsfaglige Ledere i Amterne  foreslår, at synsinstitutterne i Viborg, Roskilde, K ø- benhavns og Fyns amter overgår til regionerne.  Videnscenter for specialpædagogik i Storstrøms Amt ønsker at overgå til regionalt niveau.   Samrådet   peger desuden på, at der må ske en samor  d- ning mellem de landsdæ  kkende institutioner Refsnæsskolen og Instituttet for Blinde og Svagsynede og de regionale synscentraler. Bemærkninger  :

Side 5 af 24 På  baggrund  af  høringssvar  fra  Samrådet  af  Synsfaglige  Ledere  i  Amterne  samt  fra  Videnscenter for  Specialpædagogik  i  Storstrøms  A   mt  er  lovforslaget  blevet  ændret,  således  at  fem  institutioner føjes  til  listen  over  voksenspecialundervisningsinstitutioner,  der  efter  forslaget  skal  drives  af  r e- gionsrådene,  og  som  samtidig  har  tilbud  efter  folkeskoleloven.  Der  henv ises  i  øvrigt  til  afsn it  II, punkt 3.1 (lov om specialundervisning for voksne). For så vidt angår de øvrige specialskoler, der foreslås overført til regionalt niveau, giver de in d- komne bemærkninger og forslag ikke anledning til ændringer i lovforslaget på folk eskoleområdet, idet placering af driftsansvar for de nuværende specialskoler ifølge aftaleteksten placeres i komm   u- nerne. 2.5 Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune ARF stiller sig uforstående over for, at Københavns Kommune fortsat skal driv  e lands- og lands- delsdækkende institutioner, som i det øvrige land skal drives af regionerne.    De Samvirkende Inva- lideorganisationer foreslår, at Skolen på Kastelsvej, der efter fo  rslaget skal drives af Københavns Kommune, drives af regionen, og at Børnekli nikkens rådgivning og vejledning plac eres som en del af  skolens  opgaver.  Københavns Kommune   påpeger,  at  Børneklinikken  i  lovforsl  agets  §  48  a  er omtalt som en undervisningsinstitution, og at den specialpædagogiske bistand til småbørn i henhold til folkeskoleloven kun er en del af Børnekl inikkens tilbud. Bemærkninger  : Placeringen af de pågældende institutioner i Københavns Kommune er en del af stru kturaftalen. Af bemærkninger til lovforslaget fremgår, at fastsættelse af kapacitet og sammensætning af undervi s- ningstilbuddene på Børneklinikken og Skolen på Kastelsvej forudsættes at ske i tæt samarbejde me l- lem  Borgerrepræsentationen  i  Københavns  Kommune  og  regionsrådet  i  Region  Hovedstaden.  B e- mærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget. De  Samvirkende  Invalideorganisationers  forslag  om  at  placere  nogle  af  Børneklinikkens  opgaver som en del af Skolen på Kastelsvej giver ikke anledning til ændringer, idet lovforslaget ikke tager stilling til placering af de enkelte institutioners opgaver. 3. Finansiering af regionens opgaver ARF er af den opfattelse, at såvel strukturaftalen som lovforslaget indeholder forpligtelser for reg i- onerne,  som  regionerne  ikke  vil  kunne  leve  op  til  inden  for  de  økonomiske  ra mmer.  De  konkrete opgaver,  som  regionsrådene  sk al  varetage,  omfatter  tilsyn,  tilpasning  af  kapacitet  og  sammensæ  t- ning af regionens undervisningstilbud samt koordinering på tværs af regionerne, udvikling af regi   o- nens  undervisningstilbud,  bidrag  til  de  regionale  udviklingsråds  arbejde  samt  indg å else  af  å rlige rammeaftaler  med  regionens  kommuner.  Det  anføres,  at  udgifterne  til  disse  overor dnede  opgaver ikke må indgå i takstbet  alingen for de enkelte elever, der henvises til regionens tilbud, men i stedet bør dækkes af et generelt tilskud, som regionsrådet a dministrerer og prioriterer. KL ønsker at blive inddraget  i  forbindelse  med  fastsættelse  af  betalingsordninger.    Landsforeningen  LEV  savner  en beskrivelse af, hvordan regionernes opgaver skal finansieres. Bemærkninger  : Det  fremgår  af  strukturaftalen,  at  de   regionale  tilbud  finansieres  af  kommunerne.  Tilsvarende  er der  i  aftalen  taget  stilling  til  finansiering  af  regionernes  drift  i  øvrigt.  Endvidere  fre mgår  det  af strukturaftalen, at de nævnte principper for finansiering af de regionale tilbud fastsættes ef ter drø f- telse  med  de  regionale  og  kommunale  organisationer.  Forslagene  giver  derfor  ikke  anledning  til ændri  nger i lovforslaget.

Side 6 af 24 4. Finansiering af de enkelte tilbud Flere høringssvar ( ARF, Danmarks Lærerforening, De Samvirkende Invalideorganisationer   og Skole og Samfund) peger på, at den foreslåede finansieringsform kan medføre, at de enkelte regi   o- nale tilbud bliver så dyre, at kommunerne ikke vil benytte dem.  ARF foreslår, at udgifterne til de regionale institutioners tilbud opdeles, således at udgiftern e til undervisningstilbuddet udskilles fra de øvrige udgifter i forbindelse med institutionens tilbud, hvorved der opnås direkte sammenlign  e- lighed med udgiften i andre undervisningstilbud. Bemærkninger  : Det vil ved udmøntningen af bemyndigelse vedrørende    takstfastsættelse for de lands  - og landsdels- dækkende  tilbud  blive  sikret,  at  en  vis  objektiv  finansiering  fra  kommunerne  imødegår,  at  ta ksten bliver så høj, at den afholder kommunerne fra at benytte tilbuddet. Taksten må på den anden side heller ikke fastsættes så lavt, at det tilskynder kommunerne til at benytte tilbuddene ud over det, der er fagligt begrundet. Også for øvrige regionalt drevne tilbud  (tale  -, høre -, syns-, og  kommunikationscentrene) afholder kommunerne de udgifter, der er forbundet med tilbuddet, men uden en objektiv finansiering. Kom- munerne  får  sammen  med  finansieringsansvaret  for  specialundervisningen  tillige  tilført  den  øk    o- nomi, der ligger til grund for den nuværende amtskommunale opgavevaretagelse inden for specia  l- undervisningen, og vil inden for denne ramme skulle afholde udgifterne til den specialundervisning, der  følger  af  myndighedsansvaret  til  at  give  børn  den  specialundervisning,  der  er  behov  for.  De indkomne  bemærkninger  vedr  ø ud  fra  andre udgifter i forbindelse med institutionens tilbud vil blive medtænkt i forbindelse med fastsættelse af de nærmere regler for takstfastsættelsen. Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lo v- forslaget. 5. De regionale udviklingsråd Flere høringssvar ( Danmarks Lærerforening   og Skole og Samfund) finder, at de regionale udvik- lingsråd bør gøres permanente og sammensættes med repræsentanter for regionerne, kommunerne, institutionerne,  forældrene  og  medarbejdere  inden  for  regionen.    Børneråde  t  beklager,  at  udvik- lingsrådenes opgaver ikke er præciseret i lovgivningen.    Det Centrale Handicapråd  og Center for Ligebehandling af Handicappede anbefaler, at udviklingsrådene får en længere funktionsperiode end 4 år.  De Samvirkende Invalideorganisationer påpeger, at udviklingsrådene skal være forpli g- tet til at indgive årlig bere tning til såvel Socialministeriet som Undervisningsministeriet.  Skole og Samfund mener, at det regionale udviklingsråd skal være selvstændigt for specialundervisningso m- rådet. Bemæ  rkninger: Forslaget  ville  kræve  en  ændring  af  strukturaftalen,  hvor  de  regionale  udviklingsråd  eksplicit  er givet en 4-årig funktionsperiode fra 1. januar 2007, fordi de alene skal sikre borgerne i overgang s- perioden. Forslaget fra Skole og Samfund om at oprette selvstændige udviklingsråd for specialu   n- dervisning kan ikke imødekommes. Der er meget ofte person - og interessesammenfald mellem bru- gere  af  henholdsvis  specialundervisningstilbud  og  tilbud  efter  den  sociale  lovgivning,  hvorfor  re- præsentationen i udvi  klingsrådene også vil være præget af sammenfald. Endvidere er der med fæ l- les udviklingsråd skabt udgangspunkt for en større sammenhæng mellem det sociale og det specia l- pædagogiske ti  lbud til borgerne. Der vil efter serviceloven blive tale om selvstændige v  urderinger for henholdsvis det sociale og det specialpædagogiske område, og det er forudsat, at såvel De Sa m- virkende  Invalideorganisationer  som  Skole  og  Samfund  repræsenteres  i  udviklingsrådene.  Der  vil

Side 7 af 24 blive  fastsat  nærmere  regler  for  redegørelsespligten     i  en  bekendtgørelse.  Forslaget  om  at  perm a- nentgøre de regionale udviklingsråd kan således ikke imødekommes. I  de  almindelige  bemærkninger  til  lovforslaget  om  social  service  er  det  tydeliggjort,  at  d  e  årlige indberetninger fra de regionale udviklingsråd vi l danne grundlag for, at ministeren kan foretage en løbende vurdering af, hvordan kommuner og regioner varetager deres opgaver efter kommunalr e- formen, herunder en vurdering af, om forsyningerne til de enkelte må lgrupper er tilstrækkelige. Der vil desuden i bekendtgørelsen om regionsrådenes arbejde indgå krav til åbenhed og gennemsigti g- hed, således at det er muligt at identificere eventuelle problemer i forhold til den ansvarlige my n- dighed. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det allerede fremgår af lo   vforslaget, at de regio- nale udviklingsråd er forpligtet til at indgive årlige beretninger til såvel Socialministeriet som U    n- dervisningsministeriet. 6. Klageadgangen Mange høringssvar ( ARF, KL m.fl.) udtrykker tilfredshed med, at den nuværende klag  eadgang til et særligt klagenævn bevares og udvides for forældre til børn og unge, der modtager undervisning i specialskoler  eller  specialklasser  med  omfattende  støtte.  Det  henstilles,  at  klagenævnets  arbejde tilrettelægges hensigtsmæssigt i forhold til den forve ntede øgede sagsmængde.     Skole og Samfund og De Etniske Minoriteter ønsker sig repræsenteret i klagenæ vnet. Børnerådet   foreslår, at elever og ikke kun forældre får klageadgang. Det Centrale Handicapråd  og Center for Ligebehandling af Handicappede foreslår ,  at  klage- adgangen udvides til at omfatte al specialundervisning i folkeskolen. De Samvirkende Invalideor- ganisationer finder, at klageadgangen forringes for de såkaldte enkeltintegrerede elever. De Sa m- virkende Invalideorganisationer foreslår derfor, at kla geadgangen bør udvides til at omfatte al sp e- cialundervisning. Der bør desuden oprettes et klagenævn i hver region, hvis principielle afgørelser bør kunne ankes til et landsdækkende klagenævn. De Samvirkende Invalideorganisationer påpeger endvidere,  at  det  klart  bør  fremgå,  hvortil  klager  vedrørende  vidtgående  specialundervisning  til småbørn skal rettes. Bemærkninger  : Aftaleteksten  fastsætter,  at  det  eksisterende  Klagenævn  også  efter  kommunalreformen  er  klagei n- stans. Klageadgangen i folkeskolen udvides til også at omfatte elever i nuværende kommunale sp   e- cialklasser og skoler, samt retlige klager vedrø taget højde for tilpasning af Klagenævnets sammensætning, idet region srådene får sæde i nævnet, og for at opretholde balancen øges KL’s og De Samvirkende Idvalideorganisationers repræsentat    i- on.  Kommunalreformen  begrunder  ikke  en  yderligere  udvidelse  af  Klagenævnet,  herunder  heller ikke repræsentation fra andre foreninger eller interessegrupper. Forslagene giver s  åledes ikke a n- ledning til ændringer i lovforslaget. For  så  vidt  angår  afgrænsningen  af  en  ordene  ”en  overvejende  del  af  undervisningstiden”  er  det blevet præciseret i bemærkningerne til lovteksten, at ”12 ugentlige støttetimer” svarer til otte klo k- ketimer. De indkomne bemærkninger vedrørende Klagenævnets tilrettelæggelse af arbejdet, sekr e- tariatsbistand  o.a.  vil  indgå  i  forbindelse  med  udarbejdelse  af  bekendtgørelse  om  Klag  enævnets virksomhed. 7. Sammenhæng mellem specialundervisning og sociallovgivning ARF opfordrer til harmonisering og tydeliggørelse af de bestemmelser i lovforsl aget, der ikke har direkte uddannelsespolitisk sigte, således at der opnås bedre sammenhæng med reglerne på det s o-

Side 8 af 24 ciale område.  KL ønsker en lo vgivning, der bryder med sektortænk  ningen mellem undervisnings- og socialsektoren. Bemærkninger  : Forslagene giver ikke anledning til ændring af lovteksten, idet forslagene ikke vedrører strukturr   e- formen. 8.  Den  nationale  videns-  og  specialrådgivningsinstitution  VISO  vedrørende  specialunde  rvis- ning Mange høringssvar ( KL, Børne - og Kulturchefforeningen, Børnerådet, De Samvirkende Inv  a- lideorganisationer,  ARF,  Dansk  Blindesamfund,  Det  Centrale  Handicapråd,  Det  Landsdæ   k- kende  Synsråd,  Dansk  Videnscenter  for  Ordblindhed,  Landsforeningen  Autisme,   Landsfor- eningen LEV og Vestsjællands Amtskommune  ) har peget på det hensigtsmæssige i, at VISO o   g- så omfatter specialunde rvisning for børn og voksne.  Dansk Blindesamfund ønsker et selvstændigt VISO for blinde og svagsynede. De Samvirkende Invalideorganisationer og Landsforeningen LEV ønsker, at såvel borgere som myndigheder skal kunne trække på VISO’s ekspertise på specialundervisningsområdet. VISO skal have  bemyndigelse  til  at  henvise  borgeren  til  fx  pædagogisk  -psykologisk  rådgivning  eller  en  u d- dannelsesinstitution og til at foretage udredningen i de mest komplicerede sager. Flere høringssvar (Det Centrale Handicapråd  og Center for Ligebehandling af Handicappede) påpeger, at spec i- alskoler,  kommunikationscentre,  lands-  og  landsdelsdækkende  institutioner  samt    voksenuddannel- sescentrenes ordblindeundervisning og anden voksenspecialundervisning skal indgå som vidense n- heder i VISO. Landsforeningen LEV foreslår endvidere, at VISO står for uddannelsen af tilsyn  s- konsulenter. Flere  høringssvar  ( ARF,  Dansk  Blindesamfund  og  Landsforeningen  LEV)  påpeger,  at  det  af lovgivningen tydeligt bør fremgå, hvordan opgaverne mellem rådgivnings   - og vidensfunktioner på det specialpædagogiske felt placeres   - herunder også hvad der skal indgå i VISO. Dansk Blindesamfund ønsker, at kon sulenterne for småbørn, som blev udlagt til amtskommunerne i  2003,  fortsat  skal  arbejde  regionalt,  og  at  disse  ikke  hjemtages  til  VISO.  Vestsjællands  Amt  s- kommune foreslår de udlagte opgaver tilbageført.   Dansk Blindesamfund ser det i øvrigt som V I- SO’s opgave at udstikke retningslinjer for kvalitetsnormer. Bemærkninger  : I løbet af høringsfasen er der blandt forligspartierne truffet beslutning om, at VISO ud over det s  o- ciale område også betj   ener specialundervisningsområdet i begrænset omfang. I modsætning til det sociale  område  er  VISO’s  ydelser  på  specialu   ndervisningsområdet  alene  rettet  mod  myndigheder og  institutioner  og  ikke  mod  borgerne.  Hjemmel  til  at  fastsætte  nærmere  regler  om  adgang  til  at indhente  viden  og  specialrådgivning  fra  VISO  indskrives  i  folk eskoleloven  og  i  lov  om  specialun- dervisning for voksne. VISO’s organisation og funktion vil blive nærmere beskrevet i en bekendtg   ø- relse. Kommunalreformen placerer det samlede ansvar for specialundervisningen i kommunerne. Derfor vil udredningskompetencen og -ansvaret blive fastholdt i kommunens pædagogisk  -psykologisk rå d- givning (PPR). PPR vil kunne anmode VISO om bistand til kommunens udredning. 9. Andet

Side 9 af 24 9.1 Specialpædagogisk bistand til småbørn Flere høringssvar ( ARF og KL) peger på, at regionsråd  ene efter forslaget overtager ansvaret for de børn,  der  he nvises  til  specialpædagogisk  bistand,  og  som  endnu  ikke  har  påbegyndt  skolegangen. Denne formulering giver anledning til tvivl om, hvorvidt kommunen har det samlede myndigheds- ansvar for disse børn. Bemær  kninger: Da affattelsen af lovforslaget på dette punkt giver anledning til tvivl og misforståelser, præciseres det i forslagets § 1, nr. 2, med tilhørende bemærkninger, at regionernes ansvar for specialpædag o- gisk bistand til børn, som endnu ikke har påbegy  ndt skolegangen, kun omfatter børn, der af ko m- munerne henvises til specialpædagogisk bistand ved regionernes unde  rvisningstilbud. 9.2. Driftsansvar for interne skoler ved opholdssteder ARF påpeger, at der i forslaget mangler en tydelig afklaring af, hvilk en myndighed der skal have ansvaret  for  drift  af  sociale  anbringelsessteder  m.v.  med  internt  skoletilbud.  Landsforeningen  af opholdsteder, botilbud og skolebehandlingstilbud frygter, at kommunerne for fremtiden vil lade elever  på  opholdssteder  m.v.  undervi se  i  den  kommunale  folkeskole.  Derved  vil  opholdstedernes ekspertise på specialundervisningsområdet gå tabt.    Vestsjællands Amtskommune   foreslår, at A u- tisme Center Vestsjælland og Bakkegården får mulighed for at give specialundervisning efter folk e- skoleloven. Bemærkninger  : Efter  gældende  regler  (folkeskolel  ovens  §  20,  stk.  3)  kan  specialundervisning  efter  overenskomst med kommunalbestyrelsen indrettes i dagbehandlingstilbud eller et efter lov om social service op- rettet eller godkendt anbringelsessted. Denne bestemmelse foreslås ikke ændret. Det vil blive præc i- seret  i  bekendtgørelsen  om  specialundervisning,  at  kommunalbestyrelsen  kan  indgå  driftsoveren  s- komst om specialundervisning af den pågældende elev i en såkaldt intern skole på et regionalt dr e- vet opholdssted. 9.3 Befordring Flere høringssvar ( KL, Børne - og Kulturchefforeningen og ARF) foreslår, at lovforslagets plac e- ring af ansvaret for befordring for elever i de regionalt drevne tilbud ændres. Opg  aven bør i stedet varetages af kommunerne, der både har m yndigheds- og finansieringsansvaret. Bemærkninger  : De kommunale organisationers forslag om at placere hele ansvaret for befordring af elever i kom- munerne er blevet imød ekommet ved en ændring af lovteksten i § 1, nr. 18, og ved en ændring af bemærkningerne   hertil. En tilsvarende ændring er indsat i forslagets § 2 (med forslag til ændring af lov om specialundervisning for voksne). 9.4   Undervisningsministeriets   program   for   Kvalitet   i   Specialundervisningen   (KVIS   og KVIS2) De  Samvirkende  Invalideorganisationer  foreslår,  at  KVIS2  får  de  nødvendige  midler  og  den nø dvendige  tid  til  at  sikre  og  videreudvikle  de  hidtidige  resultater  i  den  nye  struktur.  Landsfor- eningen LEV foreslår, at KVIS2 skal følge udviklingen på både det sociale område og på undervi s- ningsområde t. Landsforeningen af opholdsteder, botilbud og skolebehandlingstilbud foreslår, at KVIS2 får mulighed for at yde midler til kvalitetsudvikling af specialundervisning på opholdsst  eder m.v.

Side 10 af 24 Bemærkninger  : KVIS2 er ikke en del af strukturaftalen. KVIS2 er en videreførsel af KVIS -programmet 2001-2004. KVIS2 har blandt andet til opgave at bygge bro mellem den nuværende struktur og den nye stru  k- tur, hvor kommunerne pr. 1. januar 2007 får det fulde ansvar for folkeskolens specialunde rvisning bortset fra de mest specialiserede lands- eller landsdelsdækkende tilbud, som de nye regioner ove  r- tager ansvaret for. Forslagene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget, men de indkomne bemærkni  nger vil blive medtænkt i det videre arbejde med udvikling af KVIS2. Det skal bemærkes, at for så vidt angår deltagelse i såvel KVIS som KVIS2 er opholdssteder m.fl. ligestillet med andre undervisningsinstitutioner. 9.5 Tilsyn med specialundervisning Det Centrale Handicapråd  og Center for Ligebehandling af Handicappede peger på, at unde r- visningsministerens hidtidige tilsyn med specialundervisningen indsnævres til den specialundervi  s- ning, der gives på de regionale institutioner. Derfor foreslås det, at det hidtidige tilsyn, der omfatter al  amtskommunal  specialundervisning,  opretholdes.  Landsforeningen LEV  foreslår  endvidere,  at VISO  står  for  en  formel  uddannelse  af  tilsynskonsulenter  med  henblik  på  at  støtte  komm   unernes varetagelse af tilsynsopgaver. Bemærkninger  : Ansvarsfordelingen for så vidt angår tilsyn ændres ikke i for bindelse med kommunalreformen. Efter gældende  regler  fører  kommunalbestyrelsen  tilsyn  med  egne  skolers  virksomhed,  og  undervi   s- ningsministeren  varetager  tilsynet  med  amtskommunernes  skole-  og  undervisningsvæsen  inde  nfor folkeskolen.  Lovforslagets  forslag  til  §  47  b  i  folkeskoleloven  fastslår,  at  undervisningsministeren varetager  tilsynet  med  de  af  regionsrådet  drevne  undervisningsinstitutioner.  På  baggrund  heraf giver de indkomne bemær  kninger ikke anledning til ændring i lovteksten. 9.6 Specialundervisningsbegrebet Børne -  og  Kulturchefforeningen  og  Landsforeningen  af  opholdssteder,  botilbud  og  skolebe- handlingstilbud har noteret sig, at den hidtidige skelnen mellem den almindelige og den vidtgåe n- de specialundervisning ophører ved kommunalreformens ikrafttræde   n. Dette opfattes som et frem- skridt. I sammenhæng hermed peges der på, at der er behov for, at udviklingen af den inkluderende skole understøttes lovgivningsmæssigt.     Landsforeningen LEV finder, at der er behov for efterud- dannelse af lærere i den forbindels  e. Landsforeningen af Specialskoler mener dog, at denne æ  n- dring kan medføre en spredt og mindre intensiv indsats over for børn med særlige behov og påpeger muligheder for kassetænkning som følge heraf. Bemærkninger  : Spørgsmålet om udvikling af den inkl  uderende skole, efteruddannelse af lærere m.v. ligger uden for aftaletekstens rammer, men indgår som en af opgaverne for KVIS2. Forslaget giver derfor ikke a n- ledning til ændringer i lovforslaget. 9.7 Andre forslag til revision af folkeskoleloven Det Centrale Handicapråd, Center for Ligebehandling af Handicappede  og De Samvirkende Invalideorganisationer foreslår, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 56 a om revision af ordni n- gen af specialundervisningsområdet opretholdes, dog således at revisionen udskydes til   folketings- året 2008 -09.

Side 11 af 24 Bemærkninger  : Med de ændringer af folkeskoleloven, som kommunalreformen indebærer, er der i høj grad fulgt op på de anbefalinger vedrørende opgavefordelingen, som den seneste evaluering på omr    å op til. Forslaget giver ikke anledning til ændring i lovteksten. II. Forslag til lov om specialundervisning for voksne (lovforslagets § 2) Væsentlige ændringer grundet Undervisningsministeriets egen kvalitetssikring Med forslaget til § 7 d, stk. 2, i lov om specialundervisning for voksne gives der hjemmel til fast- sættelse af nærmere regler for kommunernes overtagelse af regionale voksenspecialundervisning s- institutioner. Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at det er en betingelse, at komm u- nen ved overtagelse af en regional institution overtager institutionens samlede tilbud, og at det fort- sat vil stå til rådighed for andre kommuner, der hidtil har a  nvendt institutionen. 1. Kvalitet i specialundervisningstilbudene 1.1. Kvalitet i tilbuddenes indhold I  en  række    høringssvar  ( Det  Centrale  Handicapråd,  Dansk  Blindesamfund,  Landsforeningen LVU m.fl.) udtrykkes der bekymring for, om den nuværende faglighed på specialundervisningso   m- rådet kan bevares, når ansvaret for undervisningen overgår til kommunerne. I enkelte sva   r foreslås kvaliteten af specialundervisningen sikret ved, at der i voksenspecialundervisningsloven fastsættes nærmere regler om unde  rvisningen. De  Samvirkende  Invalideorganisationer  peger  desuden  på,  at  det  af  lovbemærkningerne  bør fremgå, at voksenspeci alundervisning skal foregå i et vokse npædagogisk miljø. Bemærkninger  : Høringssvarene giver anledning til at foretage enkelte præciseringer i bemærkningerne til lovfor s- laget. Bekymringen vedrørende den fremtidige kvalitet af specialundervisningen for vok sne synes primært forankret i en bekymring for kommunernes fremtidige ansvar for den undervisning, som de den 1. januar 2007 får overført fra amtskomm  unerne. Det  skal  i  denne  forbindelse  bemærkes,  at  de  faglige  miljøer  på  institutionerne  ikke  berøres  af strukturreformen,  der  alene  flytter  drifts-,  myndigheds-  og  finansieringsansvaret.  Sammen  med  fi- nansieringsansvaret får kommunerne tilført den økonomi og de personaleressourcer, der har v    æ  ret knyttet til amtskommunernes opgavevaretagelse. Samtidig vil såv el kommuner som institutioner kunne hente rådgivning og vejledning i VISO. En d- videre planlægges en bekendtgørelsesændring med en præcisering af undervisningen blandt andet med  udgangspunkt  i  den  forestående  kortlæ   gning  af  voksenspecialundervisningen,  der  fremgår  af aftalen om en strukturreform. På denne baggrund vurderes der ikke at være behov for ændringer i lovforslaget, men det er præc i- seret i lovbemærkningerne, at voksenspecialundervisningens tilrettelæggelse og indhold ikke æn d- res ved opgaveflytningen.

Side 12 af 24 1.2. Tilbuddenes placering De Samvirkende Invalideorganisationer vurderer, at den voksenpædagogiske dimension er i fare, når voksenspecialundervisningen bliver det eneste voksenuddannelsestilbud i kommunalt regi.  Spe- ciallære  rforeningen  af  1981  finder,  at  undervisningstilbuddene  bør  holdes  samlet  under  samme driftsmyndighed. Området er allerede i dag præget af uoverskuelighed for borgerne med hensyn til tilbuddene. Fordelingen af nogle institutionstyper på regionalt og kommunalt regi vil øge dette pr  o- blem. Oplysningsforbundenes Fællesråd     finder, at flytningen til ca. 100 kommuner vil kræve tæt samarbejde  og  koordination,  hvorfor  der  anbefales  oprettelse  af  koordinations-  og  samarbejdsud- valg og fortsættelse af nationalt sama  rbejde. Bemærkninger  : Placeringen  er  tilbuddene  er  aftalt  i  strukturaftalen.  Med  samlingen  af  al  specialundervisning  i kommunerne er der én indgang for borgerne. Desuden er det efterfølgende besluttet blandt forligs- partierne,  at  en  række  institutioner  skal  drives  regionalt,  hvorved  de  n  faglige  ekspertise  bevares samlet i de kommende regionale kommunikationscentre m.v. For så vidt angår forslaget om opre   t- telse af koordinationsudvalg og fortsættelse af nationalt samarbejde er der intet i lovforslaget, der forhindrer dette. Hø ringssvarene giver ikke anledning til ændringer. 2. VISO I flere høringssvar ( KL og ARF) foreslås det, at VISO også bør omfatte specialundervisningsomr   å- det. Dansk Blindesamfund ønsker, at der som en selvejende institution etableres ét VISO for blin- de og svagsynede, og at VISO's viden- og specialrådgivningsfunktioner og udre dningsfunktion skal tillægges funktionen at fastsætte kvalitetsnormer. De Samvirkende Invalideorganisationer vurde- rer, at blandt andet kommunikationscentre samt kommunale voksenspecialundervisningscentre skal bidrage til VISO-samarbejdet, og at skolelederen skal kunne henvise til udredning i VISO. Endvide- re skal borgere med betydeligt handicap og behov for specialundervisning have adgang til at anmo- de om udredning i VISO. Bemærkninger  : I løbet af hø  ringsfasen er der blandt forligspartierne truffet beslutning om, at VISO ud over det so- ciale område også betjener specialundervisningsområdet i begrænset omfang. På specialundervi s- ningsområdet er VISO’s ydelser i modsætning til det sociale område alene ret tet mod myndigheder og  institutioner  og  ikke  mod  borgerne.  Hjemmel  til  at  fastsætte  nærmere  regler  om  adgang  til  at indhente viden og specialrådgivning fra VISO vil blive indsat i henholdsvis folkeskoleloven og lov om specialundervisning for voksne. I forbindelse med kommunalreformen overgår ansvaret for udredning af voksne med behov for vo k- senspecialundervisning til kommunerne. Anmodning om rådgivning vedrørende tilrettelæggelsen af specialundervisning  for  voksne  forudsætter,  at  kommunen  er  inddraget  foru  d  for  henvendelsen  til VISO. 3. Placering af institutioner/opgaver 3.1. Konkrete institutioner Flere  høringssvar  fra  blandt  andet   Det  Centrale  Handicapråd   og  HjerneSagen  peger  på,  at  en række amtskommunale institutioner (kommunikationscentre), som vareta  ger opgaver svarende til de 15  kommunikationscentre,  der  efter  lovforslaget  forankres  i  regionerne,  forankres  i  kommuner. Frederiksberg Kommune gør opmærksom på, at kommunen selv ønsker at varetage kommunik a-

Side 13 af 24 tionscenterfunktionen fremover. Det bør derfor fr emgå af lovforslaget, at kommunen ikke skal bet a- le til regionens tilbud herom. Bemærkninger  : På baggrund af høringssvarene er lovforslaget ændret, så følgende institutioner føjes til listen over de undervisningsinstitutioner, der efter forslaget skal drives af regionsrådene: 1.    Hjælpemiddelenheden (skifter primo 2005 navn til: Center for syn og kommunikation) (K  ø- benhavns Amtskommune). 2.    Teknologi - og synsrådgivningen (Roskilde Amtskommune). 3.    Videnscenter for specialpædagogik (Storstrøms Amtskommune). 4.    Syns- og teknologicentret (Viborg Amtskommune). 5.    Synsrådgivningen (Fyns Amtskommune). Disse fem institutioner tilbyder ydelser efter lov om social service og efter undervisningslovgivnin- gen  på  samme  niveau  som  de  i  lovforslaget  øvrige  15  navngivne  institutioner.  Di  sse  institutioner kan på denne måde bevares som én institution hos én myndighed. Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup er ved en fejl blevet rubriceret i lovforslaget som en landsdækkende  instit  ution  under  Københavns  Amtskommune.  Da  instituttet   imidlertid  har  været drevet af Københavns Kommune i henhold til lov om specialundervisning for voksne, er det som en teknisk ændring blevet indarbejdet i lovforslaget, at Københavns Kommune fortsat skal drive inst   i- tuttet i henhold til lov om specialundervisning for voksne, svarende til ordningen på folkeskoleo m- rådet for de to landsdelsdækkende instit   utioner Børneklinikken og Skolen på Kastelsvej. 3.2. Flytning af institutioner fra regioner til kommunerne KL  opfordrer  til,  at  region  og  kommuner  årligt  kan   aftale  overførsel  af  tilbud  i  forbindelse  med drøfte lse om den årlige rammeaftale. Bemærkninger  : Ifølge strukturaftalen og den foreslåede § 7 d i lov om specialundervisning for voksne skal overfø    r- sel drøftes mindst én gang i hver valgperiode. Der er såled es alene stillet krav om, at en overførsel fra regioner til kommuner skal drøftes én gang i hver valgperiode. Der er ikke fastsat en begræn  s- ning i antallet af drøftelser i valgperioden. Høringssvaret giver således ikke anledning til ændri n- ger. 4. Henvisning/Visitering En  række  høringssvar  (   De  Samvirkende  Invalideorganisationer,  HjerneSagen,  Det  Centrale Handicapråd  og Foreningen af Stammere i Danmark) udtrykker bekymring for, at det fremover er kommunale forvaltninger, der skal henvise til voksenspecialundervisningsinstitutionerne i mod- sætning til i dag, hvor borgerne kan henvende sig direkte til en institut  ion og få vurderet sine behov. Det påpeges, at adgangen ikke må blive mere bureaukratisk med reformen. En placering i socialfo  r- valtningen risikerer at give et andet fokus, og det er derfor nødvendigt, at der fortsat er mulighed for at få en vurdering på uddannelsesinstitutionen af behovene. Fra flere sider ønskes visiteringsopg   a- ven  fortsat  placeret  hos  institutionen,  eventuelt  med  inddragelse  af  VISO,  samt  at  borgeren  også selv kan henvende sig til institution eller VISO. Der henvises til, at kommunerne ikke vil have den nødvendige ekspertise til at foretage vurderingen af b ehovene. Bemærkninger  :

Side 14 af 24 I voksenspecialundervisningslovens § 1 b, stk. 3, (lovforslagets § 2, nr. 6) er der indsat hjemmel til, at  der  kan  fastsættes  regler  om,  at  kommunalbestyrelsen  kan  delegere  sin  visitations  -  og  optagel- seskompetence til regionsråd eller voksenspecia lundervisningsinstitutioner. I bemærkningerne til § 2, nr. 6, uddybes det, at undervisningsministerens hjemmel til at fastsætte nærmere regler om m u- ligheden for delegation i forbindelse med kommunalbestyrelsens henvisning af personer til special- undervisning tænkes anvendt til at sikre, at komm  unalbestyrelsen gennem aftaler med regionsrådet og  institutioner  med  specialundervisningstilbud  kan  give  borgere  i  kommunen  direkte  adgang  til udredning af specialundervisningsbehov på institutionen, og at kommunalbestyrelsen kan delegere sin visitations- og optagelseskompetence til den pågældende vokse   nspecialundervisningsinstitution. 5. Finansiering af tilbuddene I flere høringssvar ( De Samvirkende Invalideorganisationer m.fl.) er der udtrykt bekymring for, hvordan finansieringen af de regionale tilbud indrettes, så stabilitet og ud vikling fremmes og kasse- tænkning  f  orebygges.  Der  foreslås  en  blanding  af  statslig  eller  regional  objektiv  finansiering  og kommunal takstfinansiering. Enkelte ønsker finansieringen placeret hos regionsrådene eller staten. I flere  svar  anbefales  det,  at  finansieringsmodellen  indrettes,  så  den  sikrer  kommunal  interesse  i  at benytte de institutioner, der har viden og ekspertise omkring det konkrete problem, uanset om insti- tutionen drives af regionerne, kommunerne eller private. Bemærkninger  : Det  vil  ved  udmønt ningen  af  bemyndigelsen  vedrørende  takstfastsættelse  for  de  lands   -  og  lands- delsdækkende tilbud blive sikret, at en vis objektiv finansiering fra kommunerne imødegår, at ta k- sten  ikke  bliver  så  høj,  at  den  afholder  kommunerne  fra  at  benytte  tilbuddet.  Takste  n  må  på  den anden side heller ikke fastsættes så lavt, at det tilskynder kommunerne til at benytte tilbuddene ud over det, der er fagligt begrundet. Også for de øvrige regionalt drevne tilbud (typisk tale  -, høre -, syns- og kommunikationscentre) af- holder kommunerne de udgifter, der er forbundet med tilbuddet, men uden en objektiv finansiering. Kommunerne får sammen med finansiering sansvaret for voksenspecialundervisningen tillige tilført den økonomi, der ligger til grund for den nuværende amtskommun   ale opgavevaretagelse inden for området, og vil inden for denne ramme skulle afholde udgifterne til den voksenspecialunde rvisning, der  følger  af  myndighedsansvaret  for  omr å forbindelse med fastsættelse af nærmere r egler for takstfastsæ  ttelsen. På baggrund heraf giver høringssvarene ikke anledning til ændringer i lovforslaget. 6. Det særlige ungdomsuddannelsestilbud for fx udviklingshæmmede I en række høringssvar fra blandt andet    De Samvirkende Invalideorganisationer ønskes en lovf æ- stelse  af  en  ungdomsuddannelse  for  fx  udviklingshæmmede.    Det  Centrale Handicapråd   foreslår en uddannelse placeret i statsligt regi. Speciallærerforeningen af 1981   anbefaler, at der etableres en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov   eller handicap, der placeres politisk, finansie- ringsmæssigt  og  admin  istrativt  på  samme  måde  som  de  øvrige  ungdomsuddannelser.  Også Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse peger på,  at det bør sikres, at alle unge med særlige behov tilbydes undervisningen. I et enkelt svar foreslås det, at regionernes mulighed for etablering af ungdomsuddannelsestilbud fremgår direkte af loven. Bemærkninger  : Høringssvarene  har  givet  anledning  til  tydeliggørelse  af  lovforslaget.  Det  er  i  overensstemmelse med  strukturaftalen,  når  regionerne  i  lovforslaget  har  mulighed  for  at  tilrettelægge  særlige  un g-

Side 15 af 24 domsforløb  for  fx  sent  udviklede.  En  lovfæstelse  af  et  nyt  ungdomstilbud  ligger  uden  for  formålet med lovforslaget. Regionernes mulighed - efter aftale med kommunerne - for at tilrettelægge særl i- ge  ungdomsforløb  er  indsat  i  lovforslaget  for  derved  at  tydeliggøre  ungdomsforløbenes  eksistens. Dette ændrer ikke på kommunernes adgang til selv at tilbyde særlige un gdomsforløb. Ændringen  har  ingen  konsekvenser  for  andre  lovforslag.     Ændringen  har  heller  ikke  økonomiske konsekvenser. 7. Befordring ARF  og  KL  finder,  at  ansvaret  for  befordring  bør  placeres  hos  kommunerne  som  f inansierende myndighed. Bemærkninger  : De  kommunale  organisationers  forslag  om  at  placere  hele  ansvaret  for  befordring  af  personer  i kommunerne er blevet imø af bemærkningerne hertil. En tilsvarende ændring er indsat i forslagets § 1 (med forslag til ændring af lov om folk eskolen). 8. Klageadgang I  flere  høringssvar  ( De  Samvirkende  Invalideorganisationer,  HjerneSagen  m.fl.)  ønskes  den nuvæ  rende begrænsning i klageadgangen fjernet, således at klageadgangen ikke længere skal være begrænset til retlige klager. Der ønskes oprettet regionale klagenæv n. KL finder det ikke hensigts- mæssigt,  at  Klagenævnet  for  Vidtgående  Specialundervisning  også  skal  være  klagenævn  for  vo k- senspecialundervisningen og anbefaler to selvstændige klagenævn. Bemærkninger  : Aftaleteksten fastsætter, at det eksist  erende Klagenævn   er klageinstans, idet klageadgangen udvides til også at omfatte voksne, der modtager voksenspecialundervisning. Forslagene giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget. III. De frie skoler (lovforslagets § 3 og § 4) 1. Grundlaget for tilskud til de frie skolers specialundervisning Dansk Friskoleforening og Frie Grundskolers Fællesråd    har bemærkninger i relation til bere  g- ningsgrundlaget for tilskud til de frie  grundskolers specialundervisning og bemærkninger til ko  m- munernes kontering af specialundervisning i folkeskolen. Bemærkninger  : Som det fremgår af lovforslagets bemærkni   nger, er Undervisningsministeriet opmærksom på, at den foreslåede omlægning af folkeskolens specialundervisning vil have konsekvenser for den kommun   a- le regnskabspraksis og dermed også for det udgift smæssige grundlag for beregning af de statslige tilskud til de frie grundskoler. Som følge af den 3 -årige forskydning mellem regnskab og tilskudsu d- betaling vil spørgsmålet dog først blive taget op og forhandlet med de b    erørte pa rter på et senere tidspunkt. Høringssvarene giver således ikke anledning til ændringer. IV.  Forberedende  voksenundervisning  (FVU)  og  ordblindeundervisning  for  voksne  (lovfors- lagets § 5)

Side 16 af 24 1. Undervisningstilbuddenes placering og kvalitet 1.1. Generelle bemærkninger vedrørende placeringen ARF  finder,  at  placeringen  af  forberedende  voksenundervisning  og  ordblindeundervis-ningen  for voksne  på  statsligt  selvejende  institutioner  kan  medføre  en  forringelse  af  udbuddet.  Københavns Kommune beklager, at forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning overgår til st a- ten, idet omfanget af denne undervisning i kommunen er tilstrækkeligt stort til at sikre kvalitet og bredde i udbuddet. En række høringsparter finder, at ansvaret for indgåelse af driftsove renskomster vedrørende  forberedende  voksenundervisning  og  ordblindeundervisningen  burde  placeres  hos  r e- gionsrådene.  Mange  høringssvar  giver  udtryk  for,  at  det  er  positivt,  at  ordblindeunde  rvisningen lægges ind i FVU  -loven, idet de to tilbud har en naturlig sammenhæng, der kan give større smidi   g- hed over for deltagerne. Flere høringssvar udtrykker håb om, at flytningen kan sikre mere ensa  rtede tilbud på land splan. Bemærkninger  : Strukturaftalen fastslår, at ordblindeundervisning for voksne overføres til FVU  -loven, og at ansva- ret herfor overgår til staten. Dermed samordnes uddannelsestilbuddene for voksne med læsevansk   e- ligheder. Det er ligeledes en følge af strukturaftalen, at voksenuddannelsescentrene omda nnes til at være selvejende institutioner med ansvar for visi  tation i forhold til ordblindeundervisning for voks- ne og indgåelse af driftsoverenskomster for så vidt angår udbuddet af forberedende  voksenunde    r- visning og ordblindeundervisning for voksne. På baggrund heraf giver forslagene ikke anle dning til ændringer i   lovforslaget 1.2. Placeringens betydning for kvaliteten af ordblindeundervisningen Storstrøms Amtskommune  og Videnscenter for Specialpædagogik   finder, at flytningen af ord- blindeundervisningen kun vil være en fordel for den gruppe af ordblinde, som har ord  blindhed som deres eneste problemområde, og ikke for personer med svære, sammensatte vanskeligheder. Bemærkninger  : Voksne med svære, sammensatte vanskeligheder vil også fremover kunne modtage et undervisning   s- tilbud i henhold til lov om specialundervisning for voksne. Forslaget giver derfor ikke anledning til æn  dringer i lovforslaget. 1.3. Indholdet i ordblindeundervisningen Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark finder, at det bør fremgå af lovteksten, at ordblindeu  n- dervisning stadig betragtes som specialundervisning for voksne, og at indhold og tankegang i ord- blindeundervisningen følger de principper, som er gældende i dag, hvor ordblindhed betragtes som et læse  - og kommunikationshandicap. Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere fin- der, at det bø r fremgår af lovteksten, at der skal anvendes i it -hjælpemidler i undervisningen.   Dansk Videnscenter for Ordblindhed og Hovedstadens Ordblindeskole finder, at FVU-læsning, trin 1, for ordblinde bør erstattes af or dblindeundervisning. Bemærkninger  : For så   vidt angår forslaget om en præcisering af, at ordblindeundervisning betragtes som specia   l- undervisning, vurderes dette ikke at  være relevant, da principperne fra specialundervisningsloven er overført direkte til lovforslaget. Desuden fremgår det af bemærkni ngerne til den foreslåede § 4 a, stk. 1, i FVU-loven, at undervisningen omfatter undervisning, der kompenserer deltagerens vanske- ligheder gennem styrkelse af skriftsproglige og kommunikative færdigh  eder.

Side 17 af 24 For  så  vidt  angår  forslaget  om,  at  det  skal  fremgå direkte  af  lovteksten,  at  der  skal  anvendes  it- hjælpemidler i undervisningen, skal der ligeledes henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 4 a,  stk.1,  hvoraf  det  fremgår,  at  der  kan  anvendes  kompenserende  kommun ikationshjælpemidler (herunder   it-hjæl  pemidler)   i   undervisningen.   Der   vurderes   ikke   at   være   behov   for   en   skal  - bestemmelse, idet behovet for den enkelte deltager er meget forskelligt. Forslaget om, at FVU-læsning, trin 1, for ordblinde, bør erstattes af ordblindeundervisningen, kan ikke  imødek ommes,  da  det  ikke  ligger  inden  for  strukturaftalen  at  reducere  det  nuværende  FVU  - tilbud. 2. Styring af FVU og ordblindeundervisningen 2.1. Generelt om udbydere og driftsoverenskomster Flere  høringssvar  ( ARF,  Foreningen  af  Ledere  ved  Danskuddannelser,  FTF,  Dansk  Folkeop- lysnings Samråd, Oplysningsforbundenes Fællesråd og Fagligt Fælles Forbund  ) finder, at vok- senuddannelsescentrene  placeres  i  en  uhensigtsmæssig  dobbeltrolle  ved  dels  selv  at  skulle  tilbyde undervisningen, dels at skulle indgå driftsoverensko mster. Det foreslås, at kompetencen til indgåe  l- sen af driftsoverenskomster i stedet placeres hos regionsrådene eller i en overordnet statslig styring. Der ønskes i flere høringssvar en præcisering af brugen af andre udbydere. Dansk Folkeoplysnings Samråd   og  Oplysningsforbundenes  Fællesråd     lægger  vægt  på,  at  aftenskolerne  også  fre mover kan tilbyde forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning, idet aftenskolerne har kon- takt med en stor del af må lgruppen. Bemærkninger  : Det fremgår af strukturaftal en, at ansvaret for indgåelse af driftsoverenskomster for så vidt angår forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne overgår til voksenuddanne l- sescentrene. Af  forslaget  om  ændring  af  lov  om  institutioner  for  uddannelsen  til  studente  reksamen  m.v.,  som fremsættes samtidig med nærværende lovforslag, fremgår det, at godkendelsen som  voksenudda n- nelsescenter  indeholder  en  ret  og  en  pligt  til  at  udbyde  forberedende  voksenundervisning  og  ord- blindeundervisning for voksne. Ved godkendelsen vil det blive stillet som krav, at der er udbud på flere institutionstyper med henblik på et tilstrækkeligt og varieret tilbud. I nærværende lovfor slags § 6 er der desuden indsat en overgangsbestemmelse om, at voksenuddannelsescentrene på uændrede vilkår  skal   tilbyde  driftsoverenskomst  til  de  driftsoverenskomstparter,  som  amtsrådet  inden  den  1. januar  2007  har  indgået  driftsove renskomst  med  i  henhold  til  den  gældende  lov  om  forberedende voksenundervisning og den gældende lov om specialundervisning for voksne f  or så vidt angår or   d- blindeundervisning.Denne overgangordning er gældende indtil den 31. d ecember 2008. På baggrund heraf giver forslaget  ikke anledning til ændringer i lovforslaget. 2.2. Særligt om driftsoverenskomster for ordblindeundervisningen Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark finder det vigtigt at fastholde den aktuelle kompetence, der findes hos de nuværende udbydere af ordblindeundervisning ved indgåelse af driftsoverensko   m- ster. Det findes væsentligt, at antallet af udbyd  ere ikke bliver mindre end i dag, og at tilbuddene er tæt  på  bolig  og  arbejde.  Enkelte  høringssvar  anfører,  at  voksenuddannelsescentrene  ikke  har  erf a- ring med ordblindeundervisning, og er derfor betænkelige ved placeringen af ansvaret for indgåelse af driftsoverenskomster hos voksenuddannelsescentrene.

Side 18 af 24 Bemærkninger  : Forslagene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget, da det i lovforslaget netop fremgår, at voksenuddannelsescentrene  kan  indgå  driftsoverenskomst  med  de  nuværende  udbydere  af  amt   s- kommunernes ordblindeundervisning blandt andet med det formål at sikre et bredt geografisk u d- bud. For  så  vidt  angår     voksenuddannelsescentrenes  manglende  erfaring  med  ordblindeundervisning vurderes dette ikke at have betydning for indgåelse af driftsoverenskomster. Krav til såvel    leder- og lærerkvalifikationer vil indgå i en kommende b   ekendtgørelse. 2.3. Regionsrådenes koordinering og sikringen af et geografisk bredt udbud ARF finder, at bortfaldet af lokal politisk styring vil kunne medføre, at urentable hold  - eksempel- vis i udkantsområder eller små hold for særlige grupper - vil forsvinde. Det er ikke et ansvar, der kan placeres hos  en institution. Der skal være et  politisk ansvar. Derfor bør ansvaret placeres hos regionsrådet, der skal sikre et tilstrækkeligt bredt udbud og hav   e de nødvendige beføjelser til at in  d- hente oplysninger. Landsorganisationen i Danmark finder ikke, at det er nok, at udbuddet styres via udbudsgodkendelsen af institutionerne, men  ønsker en præcisering af regionsrådets beføjelser. Rådet for Kortuddannedes  Fortsatte Uddannelse er bekymret for udbuddet i de tyndt befolkede områder. Bemærkninger  : Ifølge strukturaftalen placeres ansvaret for indgåelse af driftsoverenskomster hos voksenuddanne  l- sescentrene, hvorfor en anden placering af ansvaret ikke kan imødeko mmes. Også med den nuv æ- rende ansvarsfordeling er der stor forskel på amtskommunernes forvaltning af pligten til at udbyde læse  - og regneundervisning. Hvad angår sikringen af undervisningstilbud i yderkantsområder,  vil det være naturligt, at denne problemst  illing indgår dels som del af en udbudsgodkendelse til vo k- senuddannelsescentrene, dels i styrings- og selvejeanalysen, som skal foretages som led i struktur- aftalen. Endelig vil det indgå som en af regionsrådets opgaver    - i samarbejde med voksenuddannel- sescentrene og andre udbydere af den pågældende undervisning     - at koordinere indsatsen i regio- nen,  herunder  den  geografiske  placering  af  udbuddet  og  kapaciteten  med  henblik  på,  at  det  er  er tilstrækkeligt udbud til alle. Forslagene giver derfor ikke anledning   til ændringer i lovforslaget. 2.4. Folkehøjskolerne som udbydere Oplysningsforbundenes Fællesråd    foreslår, at folkehøjskoler medtages som mulig driftsoveren  s- komstpart for at give højsk oleelever mulighed for at styrke deres færdigheder i dansk og matematik som en integreret del af et højskoleophold. Bemærkninger  : Efter § 18, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenunde r- visning  (FVU-bekendtgørelsen)  kan  fo lkehøjskoler  efter  driftsoverenskomst  med  amtskommunen udbyde  forberedende  voksenundervisning.  Ved  bekendtgørelsesændringen  i  forbindelse  med  ko   m- munalreformen vil denne regel blive videreført, dog således at beslutningen om at indgå driftsove    r- enskomsten med den pågældende højskole er voksenuddannelsescentrets. Spørg små forberedende voksenundervisning skal kunne indgå som en integreret del af et højskoleophold, ve  d- rører ikke dette lovforslag, men vil indgå i overvejelserne om lovgivning på højskoleområdet. Fo r- slaget giver således ikke anledning til ænd   ringer i lovforslaget. 3. Visitation til ordblindeundervisning

Side 19 af 24 3.1. Visitationsbeføjelsen Enkelte høringssvar finder, at visitation og afdækning af undervisningsbehov bør finde sted på u n- dervisningsstedet og ikke på voksenuddannelsescentret.  ARF finder, at placeringen hos voksenud- dannelsescentrene  i  en  selvejestruktur  kan  være  uhensigtsmæssig,  idet  et  højere  taxameter  til  or d- blindeundervisningen vil skabe incitament til at visitere til denne. Det anføres desuden, at personer med behov for både ordblindeun dervisning og anden specialundervisning for voksne fremover risi- kerer  at  skulle  visiteres  to  gange  og  modtage  tilbud  på  to  institutioner.   Oplysningsforbundenes Fællesråd      finder,  at  visitationskompetencen  skal  placeres  hos  regionsrådet.   Hovedstadens  Ord- blindeskole foreslår et visitationsnævn under r   egionsrådet. Bemærkninger  : De  nærmere  regler  for  adgangen  til  unde  rvisningen  fastsættes  i  en  kommende  bekendtgørelse.  I bemærkningerne til forslaget til § 4 a, stk. 4, i FVU  -loven fremgår det, at bekendtgørelsen    blandt andet vil omfatte bestemmelser om, at afdækningen af deltagerens behov for ordblindeundervisning kan gennemføres på det voksenu  ddannelsescenter eller den driftsoverenskomstpart, som deltageren henvender  sig  til.  I  bekendtgørelsen  fastsættes  endv   idere  regler,  der  sikrer,  at  alene  voksne  med behov  for  ordblindeundervisning  er  berettiget  til  undervisningen.  Det  er  en  forudsætning  for  ti  l- skuddene, at den aktivitet, de er ydet til, gennemføres, og at det er staten, der har ansvaret for tils y- net med undervisningen, herunder visitationen. For så vidt angår risikoen for, at personer med b   e- hov for både ordblindeundervisning og specialundervi sning skal visiteres to gange, vurderes dette ikke væsentligt forskelligt fra i dag, hvor ordblindeundervisningen ofte fo  regår løsrevet fra anden specialundervisning.  Med  hensyn  til  placeringen  af  visitationen  til  ordblindeundervisning  er  det  i strukturaftalen bestemt, at denne placeres hos  voksenuddannelsescentrene. Forslagene giver sål e- des  ikke anledning til ændringer i l 3.2. Gennemførelsen af visitationen Landsforeningen af Voksen- og Ungdomsundervisere ønsker bemærkningerne ændret, således at det fremgår, at afdækningen af læse -, stave- og skrivefærdigheder skal ske ved brug af test.   Oplys- ningsforbundenes Fællesråd     ønsker et centralt obligatorisk visitationsmateriale, der kan afdække, hvorvidt der er behov for forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning. Bemærkninger  : Undervisningsministeriet  har  udsendt  vejledende  trinplaceringsmaterialer  med  anbefaling  af  test, der kan anvendes til afdækning i fo  rbindelse med optagelse og trinplacering på den forberedende voksenundervisning.  Ministeriet  forventer  at  kunne  udsende  tilsvarende  anbefalinger  til  brug  for test til afdækning for ordblindeunde  rvisningen. Der er ikke i strukturaftalen belæg for at ændre på kravene  til  optagelse  til  forberedende  voksenundervisning  eller  til  visitation  til  ordblindeunder- visning. Der bliver ved bekendtgørelse fastsat nærmere regler om visitation af ordblinde, heru   nder brugen af test. Forslagene giver derfor  ikke anledning til ændringer i lovforslaget. 4. Finansiering 4.1. Sikring af midler til ordblindeundervisningen Flere høringssvar ( De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd  og Spe- ciallærerfor  eningen af 1981) finder, at det må sikres, at der ikke flyttes midler fra ordblindeunde r- visningen til andre aktiviteter på voksenu ddannelsescentrene. Bemærkninger  :

Side 20 af 24 Voksenuddannelsescentrene  vil  modtage  statstilskud  til  den  forberedende  voksenundervisning  og ordblindeundervisningen  efter  lov  om  almen  voksenuddannelse  og  om  voksenuddannelsescentre. Undervisningsministeriet  fører  tilsyn  med  institutionernes  virksomhed.  Det  er  en  forudsætning  for tilskuddene, at den aktivitet, de er ydet til, gennemføres. Tils kudssystemet fastlægges endeligt efter den  planlagte  styrings-  og  selvejeanalyse.  Høringssvarene  giver  ikke  anledning  til  ændringer  af lovforslaget. 4.2. Generelle bemærkninger ad takster m.v. Flere høringssvar finder, at taxametersystemet må indrettes, s  å det tager hensyn til ordblindeunde r- visningens særlige karakter.   ARF finder, at ensartede taxametertilskud vil kunne medfø i udkantsområder og til grupper med svære læsevanskeligheder, der kræver små hold, vil forsvinde. Rådet om Kortuddanned es Fortsatte Uddannelse foreslår, at finansieringen af ordblinde ændres fra  holdtakst  til  timetakst,  idet  den  enkeltes  behov  for  undervisning  kan  variere.  Hovedstadens Ordblindeskole finder ikke, at de nuværende 45 mio. kr. er nok, og at takstfinansiering   vil føre til udgiftsforøgelse. Bemærkninger  : Når  området  taxameterfinansi   eres,  afholder  staten  udgifterne  svarende  til  aktiviteten.  Der  tages stilling til udformningen af taxametersystemet, efter at styrings- og selvejeanalysen er gennemført. Høringssvare ne giver således ikke anledning til ændringer af lovforslaget. 5. Leder- og lærerkvalifikationer Enkelte  høringssvar  ( Landsforeningen  af  Voksen-  og  Ungdomsundervisere  og  Oplysningsfor- bundenes Fællesråd    ) ønsker en opstramning af kravene til lederes og lære   res kvalifikationer. Ho- vedstadens  Ordblindeskole  ønsker  lærerkvalifikationskrav  vedr   ø svarende til FVU-undervisningen. Bemærkninger  : Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget, idet en opstramning af kvali   fikati- onskrav ligger uden for strukturaftalen. Dog præciseres kravene til lærerkvalifikationer til underv i- sere, der varetager ordblindeundervisningen, i kommende bekendtgø 6. Rådgivning 6.1. FVU-rådenes nedlæggelse Flere  høringssvar  ( Landsorganisationen  i  Danmark  og  Fagligt  Fælles  Forbund  )  finder,  at  ind- dragelsen  af  arbejdsmarkedets  parter  svækkes  ved  nedlæggelse  af  FVU -rådene.   Forstanderfor- eningen for VUC foreslår oprettelse af  FVU -følgegruppe med deltagelse af blandt andet  arbejd s- markedets parter. Bemærkninger  : Til sikring af inddragelsen af arbejdsmarkedets parter foreslås det   - jf. forslag til affattelse af § 16 til  lov  om  almen  voksenuddannelse  og  om  voksenuddannelsescentre  i  §  10,  nr.  25,  i  forslaget  om æn  dring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen m.v., som fremsættes samtidig med nærværende lovforslag - at der ved hvert voksenuddannelsescenter kan nedsættes et uddanne  l- sesudvalg, der rådgiver centret i uddannelsesspørgsmål. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenterede i udvalget. 6.2. VISO - Videns- og specialrådgivningsorganisationen

Side 21 af 24 Enkelte høringssvar foreslår, at ordblindeundervisning løbende evalueres og kvalitetssikres i sama   r- bejde med VISO. Bemærkninger  : Forslaget giver ikke anledning til ændr  ing af lovforslaget, da VISO ikke får til opgave at evaluere undervisning. Derimod har Undervisningsministeriet ansvaret for at føre tilsyn med undervisningen og kan således iværksætte evalueringer, når der skønnes b ehov herfor. 6.3. FVU-konsulenter Flere høringssvar fremhæver de opsøgende FVU -konsulenter og understreger det fortsatte behov for denne indsats. ARF finder, at de opsøgende FVU -konsulenter bør placeres i regi onerne, så de kan bevare deres institutionsuafhængighed. Bemærkninger  : Forslaget giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget, da det ikke ligger inden for strukturaft  a- len. I lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) indgår ikke bestemmelser vedrørende opsøgende FVU -konsulenter, ligesom der på baggrund af FVU -loven ikke er afsat midler til opsø- gende  FVU-konsulenter.  De  fungerende  opsøgende  FVU -konsulenter  er  finansieret  af  især  EU  - socialfondsmidler, midler fra de regionale arbejdsmarkedsråd, bloktilskuddet til amtskommune rne m.v. Imidlertid er de opsøgende FVU -konsulenter meget centrale for det omfattende arbejde med at nå målgru   ppen for FVU, hvorfor regeringen på finansloven 2005 og i hvert af BO -årene har afsat midler til FVU-konsulenter. De anførte syn spunkter vil indgå i de videre overvejelser. 6.4. Koordinering af vejledning Arbejdsmarkedsstyrelsen   ønsker,   at   vejledningsindsatsen   i   forbindelse   med   ordblindeunde r- visningen for voksne skal være medvirkende ved koordineringen af den vejledning, som beskæft i- gelsesrådene får ansvar for. Bemærkninger  : Forslaget  giver  ikke  anledning  til  ændringer,  men  vil  blive  medtaget  i  overvejelserne  vedrørende indholdet i en kommende bekendtgørelse. 7. Klageadgang Enkelte  høringssvar  ( Oplysningsforbundenes  Fællesråd og  Fagligt  Fælles  Forbund  )  ønsker,  at der etableres klageadgang over afgørels er om undervisning m.v. Bemærkninger  : Forslaget kan ikke imødekommes, idet det fremgår af lovteksten og bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 34-36, at de klager, der i dag kan indbringes for amtsrådet, fremover kan indbringes for u n- dervisningsministeren.  Lovens  gældende  bestemmelse  om,  at  der  kan  fastsættes  regler,  hvorefter afgørelser ikke kan indbri nges for ministeren, ændres ikke.

Side 22 af 24 Bilag - Høringssvar Følgende myndigheder og organisationer (i alt 33 fra høringslisten og 30 uden for høringslisten) h   ar afgivet bemærkninger til lovforslaget: 1.    Amtsrådsforeningen 2.    Børne - og Kulturchefforeningen 3.    Børnerådet 4.    Danmarks Lærerforening 5.    Dansk Blindesamfund 6.    Dansk Byggeri 7.    Dansk Folkeoplysnings Samråd 8.    Dansk Friskoleforening 9.    De  Samvirkende  Invalideorganisationer  (inkl.  bemærkninger  fra  Danske  Døves  Landsfo   r- bund,  Ordblinde/Dysleksiforeningen  i  Danmark,  HjerneSagen,  Dansk  Parkinsonforening, Dansk  Epilepsiforening,  Kirkebækskolen,  Foreningen  for  Stammere  i  Danmark  og  Land  s- foreningen Autisme) 10. Det Centrale Handicapråd 11. Det Kommunale Kartel 12. Fagligt Fælles Forbund (Specialarbejderforbundet i Danmark m.fl.) 13. Foreningen af Forstandere og Ledere ved Sprogcentre (Foreningen af Ledere ved Danskud- dannelser) 14. Forstanderforeningen for VUC 15. Forstandersamrådet ved Den Amtskommunale Special undervisning for Voksne 16. Frederiksberg Kommune 17. Frie Grundskolers Fællesråd 18. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 19. Grundskolerådet 20. KL 21. Københavns Kommune 22. Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU) 23. Landsforeningen for Opholdssteder og Skole- og behandlingstilbud 24. Landsorganisationen i Danmark 25. Oplysningsforbundenes Fællesråd 26. Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark (vedlagt DSI’s høringssvar) 27. Rådet for Etniske Minoriteter 28. Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse 29. Samrådet  for  Specialundervis ning  for  Voksne  (Samrådet  vedrørende  den  amtskommunale specialundervisning for voksne) 30. Skole og Samfund 31. Speciallærerforeningen af 1981 32. SUstyrelsen 33. Ungdomsskolernes Udviklingscenter 1.    Arbejdsmarkedsstyrelsen 2.    Børne - og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov 3.    Bornholms Regionsråd 4.    Brøndagerskolen  - skolebestyrelsen

Side 23 af 24 5.    Dansk Psykologforening 6.    Dansk Videnscenter for Ordblindhed 7.    Danske Fysioterapeuter 8.    Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet 9.    Det Landsdækkende Synsråd 10. Ergoterapeutforeningen 11. Foreningen af Kommuner i Københavns Amt (FKKA) 12. Hillerødsholmskolen  - skolebestyrelsen 13. Hovedstadens Ordblindeskole 14. Kirkebækskolens skolebestyrelse 15. Kolonien Filadelfia 16. Krabbeshus Heldagsskoles forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer 17. Landsforeningen LEV 18. Landsforeningen Ligeværd 19. Landsforeningen Specialskolerne i Danmark 20. Marselisborgscentret 21. Nordjyllands Amtskommune 22. Pædagogisk Psykologisk Team   - Langagerskolen 23. Samrådet af Ledere for Tale - og Høreinstitutionerne 24. Samrådet af Specialskoler for Børn med Autisme 25. Samrådet af Synsfaglige L edere i Amterne 26. Samrådet vedrørende Kommunikationshjælpemidler i Amterne 27. Socialpædagogernes Landsforbund 28. Storstrøms Amtskommune  - Videnscenter for Specialpædagogik 29. Vestsjællands Amtskommune 30. Århus Kommune Følgende  myndigheder  og  organisationer  (i  alt  11)  h ar  meddelt,  at  de  ikke  har  bemærkninger  til lovforslaget: 1.    Akademikernes Centralorganisation 2.    Centralorganisationernes Fællesudvalg 3.    Danmarks Evalueringsinstitut 4.    Dansk Arbejdsgiverforening 5.    Dansk Industri 6.    Datatilsynet 7.    Domstolsstyrelsen 8.    Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler (Efterskoleforeningen) 9.    HUR 10. Institut for Menneskerettigheder 11. Rigsrevisionen Følgende myndigheder og organisationer (i alt 43) har ikke afgivet høringssvar: 1.    Arbejdernes Oplysningsforbund 2.    Forbundet for Pædagoger og Klubfolk (BUPL) 3.    Center for Ligebehandling af Handicappede 4.    Danmarks Erhvervsskoleforening 5.    Danmarks Skolelederforening

Side 24 af 24 6.    Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) 7.    Dansk ErhvervsFremme 8.    Dansk Flygtningehjælp 9.    Dansk Handel og Service 10. Dansk Oplysningsforbund 11. Dansk Transport og Logistik 12. Danske Skoleelever 13. Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination 14. Efterskolernes Lærerforening 15. Ernærings  - og Husholdningsøkonomforening 16. Folkehøjskolernes Forening i Danmark 17. Foreningen af Husholdningsskoler og Håndarbejdsskoler 18. Folkeligt Oplysningsforbund 19. Foreningen af Daghøjskoler i Danmark 20. Foreningen af Forstandere ved AMU-centrene 21. Foreningen af Produktionsskoler og Produktionshøjskoler 22. Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske Skoler 23. Frie Grundskolers Lærerforening 24. Frit Oplysningsforbund 25. Handel, Transport og Serviceerhvervene 26. HS 27. Håndværksrådet 28. Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 29. Konkurrencestyrelsen 30. Landbrugsrådet 31. Landdistrikternes Fællesråd 32. Landsforeningen af Landsbysamfund 33. Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU) 34. Landssammenslutningen af Kursusstuderende 35. Liberalt Oplysningsforbund 36. Lærernes Centralorganisation 37. Sammenslutningen af Ledere ved SOSU-skolerne 38. Sammenslutningen af Danske Småøer 39. Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) 40. Statsansattes Kartel 41. Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab 42. Sundhedskartellet 43. Ungdomsringen