1
Aabenraa d. 10
-
05-2005
Til Uddannelsesudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Den nye kommunale reform og Amtsskolerne samt anmodning om foretræde for
Uddannelsesudvalget
Kære medlemmer af Uddannelsesudvalget,
Jeg skriver til Jer fordi jeg er far til en dreng, Jonas, med Downs Syndrom og som sådan har
drengen været visiteret til § 20.2 undervisning på Sønderjyllands Amts specialskole Fjordskolen .
Det har vi været utroligt glade for, og vi må da prise os lykkelige for , at vi har en sådan institution
her i byen.
Den kommende kommunalreform vil på afgørende vis have stor indflydelse på specialskolernes
fremtid. Ifølge lovforslaget overgår den vidtgående specialundervisning til kommunerne. De
officielle argumenter lyder meget fornuftige og tilforladelige, nemlig at man fremover ønsker at
sikre sig at beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt. Til dette kan kun siges, at det har
vi ikke følt som værende et problem, og det bør heller ikke være et administrativt problem. Og m
ed
de nye storkommuner er det vel så som så med nærheden! Et andet
argument for at flytte den
vidtgående specialundervisning er , at man ønsker specialundervisningen under et tag med den
almindelige undervisning og tæt på miljøet, hvor barnet bor.
Lige netop her kommer mine allerstørste bekymringer!
Som forældre til et handicappet barn har vi aldrig haft problemer med at vores dreng går på én
skole, mens hans søskende går i distriktsskolen. Vi har været meget opmærksomme på, at Jonas
skulle være synlig i kvarteret, taget ham med til arrangementer i skolen, på stadion , med på indkøb
og meget andet. Det har givet en fornuftig berøringsflade med det nære miljø, så derfor har det ikke
været noget problem at sende drenge til Fjordskolen. Indrømmet , så er vi jo privilegerede med
skolen i samme by, men vi havde også valgt Amtsskolen , selvom Jonas skulle have kørt 50 km for
at få den bedste undervisning .Hvem ønsker ikke at give sit barn det pædagogisk absolut bedste
tilbud!
Her tillader jeg mig at forlade min forældrerolle og anskue problemet fra en professionel vinkel.
Som lærer i Folkeskolen i 19 år samt viceskoleinspektør i 3 år har jeg visse bekymringer ved den til
tider misforståede og fejlagtige sammenblanding af rummelighedsbegrebet i Folkeskolen
og en
fusion af 20.1 og 20.2-børn. Meget få, og ret beset ikke én af de børn der går på Fjordskolen , kan
rummes på den folkeskole, som jeg er ansat på. Og det på trods af, at vi har specialklasser og er
meget fokuserede på rummeligheden i skolen. Men vi magter ik ke opgaven, og det har ikke meget
med ressourcer at gøre.
Det har meget at gøre med den udvikling der er foregået i såvel folkeskolen, som hele samfundet.
Vi har på godt og ondt bevæget os i en retning af øget individualisering og en styrkelse af de
personlige kompetencer på bekostning af de sociale færdigheder. En udvikling som falder godt i
tråd med liberal tankegang, som jeg også langt hen ad vejen kan tilslutte mig. Den ne udvikling er
god for langt de fleste i vores samfund, men for marginalerne er det et problem. For de 2 % af
børnene, som i dag går på specialskolerne er denne udvikling direkte skadelig , og de vil blive klemt
og svigtet i den kommende kommunalreform.