25. maj 2005
Åbent brev til Indenrigs - og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og
Socialminister Eva Kjer Hansen
Kære Lars Løkke Rasmussen og Eva Kjer Hansen
Årsagen til dette brev er vore bekymringer om fremtiden for vor 11 -årige multihandicappede dat ter,
Sofies fortsatte skolegang på Københavns Amts specialskole ”Kirkebækskolen” i Vallensbæk efter
indførelse af den nye strukturreform.
Til trods for at Sofie ofte har en meget svær hverdag, hvor hun er totalt afhængig af andres hjælp og
forståelse, føl er vi dog en stor taknemmelighed for, at hun har mulighed for at gå på en skole, som
er specielt indrettet til handicappede og hvor der er ansat lærere, pædagoger, fysioterapeuter,
ergoterapeuter og talepædagoger som gennem årene har fået opbygget en speci
alviden indenfor
hver deres område. Dette gør, at de kan give børn som Sofie en indholdsrig, udfordrende og
udviklende hverdag. Da ingen af børnene på denne skole har et talesprog og langt de fleste er meget
bevægelseshæmmede og udviklingshæmmede, er det s
elvsagt utrolig vigtigt for børnenes selvværd,
at få udviklet måder de kan kommunikere med omverdenen på og hjælp til at blive så selvhjulpne,
som det overhovedet er muligt. Mange af børnenes hverdag er også præget af smerter, kramper og
sygdom og det er derfor helt essentielt at de forskellige faggrupper på skolen er rustet til at tackle
disse problemer.
Vi har nu fået forståelsen af, at den nye strukturreform medfører at Kirkebækskolen skal høre under
Vallensbæk Kommune til trods for, at der kommer børn fra hele Københavns Amt. Vi er derfor dybt
bekymrede ved udsigten til dette og perspektiverne for hvad det kan komme til at indebære. Vi er
bekymrede for hvorledes Vallensbæk Kommune vil kører skolen videre – hvad skulle være
Vallensbæks kommunes incitamen t til at køre skolen videre, hvis der ikke er børn nok til at fylde
alle pladserne op? Kan man risikere at prisen for det enkelte barn bliver sat så højt at de enkelte
kommuner vælger at trække barnet hjem og lave et billigere tilbud i kommunen? Dette vil
få
katastrofale konsekvenser ikke alene for børnene, som udover at mangle relevant undervisning/
træning også vil mangle kontakten til deres ligestillede kammerater, men også for deres forældre og
søskende. Børnene på Kirkebækskolen hører til den skrøbelig
ste og mest sårbare gruppe i vort
samfund og hvis de bliver trukket ud af deres meget beskyttede omgivelser og puttet ind på skoler,
som ikke kan tage de specielle hensyn som børnene behøver, vil det medføre dårligere livskvalitet,
risiko for hyppigere sygdom, flere indlæggelser/operationer og flere hjælpemidler. Endvidere vil
forældrenes arbejds - og familieliv selvsagt blive stærkt påvirket heraf. Det er meget svært at
forestille sig at kommunerne kan stille et tilbud til rådighed, der kan matche Kirkebæks kolens.
Vi har igennem årene været vant til at skulle kæmpe for at Sofie kunne få de bedste betingelser at
vokse op under – det har vi gjort med bevidstheden om, at vi heldigvis lever i et land, hvor man
respekterer borgerne. Vi har aldrig følt, at det v ar nytteløst at kæmpe for en sag – uanset om vi har
fået ret eller ej, har vi følt at såvel kommunal - som amtsrådspolitikere har lyttet til vores
synspunkter som borgere og stemmeberettigede.