Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg 9. maj 2005 I forbindelse med behandlingen af (L 108) Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om   forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår specialundervis- ning, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning m.v.) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 15. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 14: ”Ministeren bedes tilsende udvalget eventuelle evalueringsrapporter over de forsøg i Storstrøms amt og Nordjyllands amt, som ministeren omtalte under førstebehandlingen.” Svar: Jeg kan oplyse, at det efter 1980, hvor særforsorgen blev udlagt fra staten til amtskommunerne m.v., har været drøftet, om den vidtgående special- undervisning i folkeskolen kunne og burde udlægges til kommunerne.   I perioden 1985-1993 blev der under frikommuneloven givet mulighed   for, at amtskommunerne i samarbejde med kommunerne som forsøg kunne udlægge ansvaret for den vidtgående specialundervisning til kom- munerne. Jeg kan yderligere oplyse, at jeg har anmodet Uddannelsesstyrelsen om at henvende sig til Storstrøms Amt og Nordjyllands Amt med henblik på at fremskaffe eventuelle evalueringsrapporter. Når vi har modtaget svar fra amtskommunerne, skal jeg vende tilbage til sagen.
2 Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder