Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
2. maj 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af L 108 Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om for-
beredende voksenundervisning (FVU) og forskellige andre love (Ud-
møntning af kommunalreformen, for så vidt angår specialundervisning,
forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.) har Fol-
ketingets Uddannelsesudvalg i brev af 19. april 2005 stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 19:
Vil ministeren sikre, at der som noget nyt opbygges generelt tilgængelig
ekspertise i VISO om undervisning af særligt begavede børn? Der synes
ikke i øjeblikket at være et dansk ekspert-/vidensmiljø, der kan støtte
skolerne i at tilrettelægge en undervisning, der møder disse børns behov.
Vil dette ekspertmiljø i givet fald også kunne få til opgave at udarbejde
relevant undervisningsmateriale eller støtte folkeskolens lærere i at udar-
bejde egnet, individuelt tilpasset materiale?
Svar:
Jeg kan oplyse, at den nationale videns- og specialrådgivningsorganisati-
on (VISO) oprettes med henblik på at sikre, at den mest specialiserede
rådgivning og vejledning på social-, handicap- og specialundervisnings-
områderne er til stede. Desuden består VISO af en udredningsfunktion.
VISO foreslås oprettet i henhold til L 38, forslag til lov om social service,
der blev fremsat den 24. februar 2005 til udmøntning af kommunalre-
formen.
På specialundervisningsområdet skal VISO bistå kommuner, regioner
samt skoler og institutioner m.v. med vejledning, rådgivning og udred-
ning vedrørende både børn og voksne.
VISO vil kunne betjene sig af et netværk bestående af konsulenter og
specialister placeret i kommunerne eller på kommunale eller regionale
institutioner m.v., herunder også de tale-, høre-, syns- og kommunikati-