Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 6. maj 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 108) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om for- beredende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår specialundervis- ning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.) har   Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 26. april 2005 stillet mig føl- gende spørgsmål: Spørgsmål 24: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. april 2005 fra Landsforeningen Autisme, jf. L 108 – bilag 28.” Svar: Jeg har følgende bemærkninger til henvendelsen af 24. april 2005 fra Landsforeningen Autisme: Med lovforslaget har regeringen ønsket at sikre, at der skabes en enkel og entydig placering af hele specialundervisningsområdet for børn og voks- ne i kommunerne, således at beslutninger om specialundervisning træffes så tæt på borgerne som muligt.   Det foreslås dog i lovforslaget, at de mest specialiserede lands- og lands- delsdækkende undervisningstilbud drives og udvikles af regionerne bort- set fra de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i Køben- havns Kommune. Herved tilgodeses disse meget specialiserede tilbud, som kommunerne ikke umiddelbart kan substituere med egne tilbud. Med forslaget overflyttes også undervisningstilbuddet i de nuværende amtskommunale undervisningsinstitutioner (kommunikationscentre) med specialundervisning og specialpædagogisk bistand for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder, således at driftsansvaret som ud- gangspunkt placeres i regionerne.   Placeringen i regionen er foreslået ud fra et ønske om at tilgodese hensy- net til brugerne af disse institutioner - der både tilbyder ydelser efter lov
2 om social service og ydelser efter undervisningslovgivningen - således at disse institutioner bevares samlet som én institution hos én myndighed. Lovforslaget giver også mulighed for, at regionsrådet efter aftale med kommunalbestyrelsen kan varetage kommunale driftsopgaver inden for folkeskoleloven/lov om specialundervisning for voksne, der har en na- turlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har sær- lige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen. Dette kan for eksempel blive aktuelt i de tilfælde, hvor den tidligere amtskommunale specialskole har et ganske særligt undervisningstilbud til både personer fra kommunen og personer fra et større område uden for kommunen, uden at undervisningstilbuddet dog er lands- eller landsdels- dækkende.   Jeg skal også gøre opmærksom på, at lovforslaget for så vidt angår de foreslåede ændringer af folkeskoleloven skal ses i forlængelse af den æn- dring af folkeskoleloven, der skete ved lov nr. 485 af 31. maj 2000. Ved denne lovændring blev ansvaret for henvisning til vidtgående specialun- dervisning overført fra amtsrådene til kommunalbestyrelserne samtidig med, at det kommunale takstbeløb blev hævet.   Intentionen med lovændringen var, at børn og unge med behov for spe- cialundervisning i højere grad end tidligere skulle have mulighed for at få et undervisningstilbud så tæt ved hjem og distriktsskole som muligt. I december 2003 forelå en evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut   af den ændrede opgavefordeling mellem amtsråd og kommunalbestyrel- ser med hensyn til den vidtgående specialundervisning. Evalueringen peger på, at det i dag ikke udelukkende er de faglige og pædagogiske argumenter, der ligger til grund for beslutningen om, at et barn skal modtage specialundervisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 1, eller § 20, stk. 2. En lang række andre forhold er bestemmende herfor. Evalueringen peger også på, at kommunerne bør have det fulde ansvar for specialundervisningen. Evalueringsgruppen antager, at en sådan løs- ning både vil skabe et enklere og mere overskueligt system for forældre- ne og de professionelle grupper omkring eleverne og samtidig øge kom- munernes motivation og muligheder for at etablere de nødvendige tilbud i elevernes nærmiljø.   Evalueringsrapporten kan findes på Danmarks Evalueringsinstituts hjemmeside på følgende adresse: www.eva.dk . Under hensyntagen til ovenstående finder jeg, at den foreslåede placering af de amtskommunale specialskoler er en balanceret og forsvarlig ord-
3 ning, der blandt andet tilgodeser, at beslutninger om specialundervisning træffes så tæt på borgerne som muligt.   Jeg er derfor ikke enig i, at samtlige amtskommunale specialskoler, her- under de amtskommunale specialskoler med tilbud til autister, skal over- føres til regionerne. Jeg finder heller ikke grundlag for at udskyde udlæg- ningen, indtil der er foreligger en samlet plan for hele specialundervis- ningsområdet.   Landsforeningen har henvist til, at en kommunal overtagelse vil betyde en forringelse af det faglige niveau og udbuddet af specialundervisnings- tilbud. Jeg er ikke enig heri. Jeg skal i denne forbindelse henvise til mit svar på spørgsmål 3, hvor jeg har redegjort herfor for så vidt angår folkeskole- området. De samme betragtninger gælder for specialundervisning for voksne bortset fra mine bemærkninger om det kommunale takstbeløb og Klagenævnet, der alene vedrører folkeskoleområdet. Specialundervisnin- gen for voksne finansieres i dag udelukkende af amtskommunerne.          Efter lovforslaget vil Regionsrådene, som amtsrådene i dag, efter ønske fra kommunerne i regionen kunne tilrettelægge særlige ungdomsuddan- nelsesforløb for fx sent udviklede. Det er dog en forudsætning, at ung- domsuddannelsesforløbet indgår i  rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen. Denne bestemmelsen i lovforslaget hindrer ikke, at den enkelte kommu- nalbestyrelse kan tilrettelægge særlige ungdomsuddannelsesforløb. Lovforslaget giver således både regionsråd og kommunalbestyrelser mu- lighed for at oprette særlige ungdomsuddannelsesforløb. En egentlig lovfæstelse af et særligt ungdomsuddannelsestilbud ligger uden for for- målet med lovforslaget, der skal udmønte kommunalreformen på speci- alundervisningsområdet m.v. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder