Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
6. maj 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 108) Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om for-
beredende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love
(Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår specialundervis-
ning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.) har
Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 26. april 2005 stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Spørgsmål 26:
Vil der være én ejer på den sociale opgave og et vilkårligt antal kommu-
ner som ejere for så vidt angår specialundervisningsopgaven, jf. Sofiesko-
lens foretræde for uddannelsesudvalget og L 108 - bilag 6.
Svar:
Som jeg oplyste i mit svar på spørgsmål 1, vil overførslen af det amts-
kommunale behandlingstilbud Sofieskolen til Region Hovedstaden inde-
bære, at der i overensstemmelse med folkeskolens almindelige ordning
skal indgås overenskomst mellem beliggenhedskommunen (Gladsaxe
Kommune) og anbringelsesstedet (Sofieskolen) om henvisning af børn til
specialundervisning på anbringelsesstedet, jf. folkeskolelovens § 22, stk.
5, 2. pkt.
Henvisning af børn efter denne bestemmelse forudsætter, at skolemyn-
dighederne i beliggenhedskommunen efter indhentet udtalelse fra pæda-
gogisk-psykologisk rådgivning vurderer, at det pågældende barn, der er
anbragt af de sociale myndigheder på anbringelsesstedet, har sådanne
vanskeligheder, at barnet bedst kan undervises på anbringelsesstedet.
Efter folkeskolelovens § 22, stk. 5, 2. pkt., er det således beliggenheds-
kommunen, som tager stilling til, hvorvidt det pågældende barn skal
henvises til specialundervisning på anbringelsesstedet. Det gælder også
for de børn, der er anbragt på anbringelsesstedet af andre kommuner
end beliggenhedskommunen.