Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg 10. maj 2005 I forbindelse med behandlingen af (L108) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om for- beredende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår specialundervis- ning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.)    har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 4. maj 2005 stillet mig føl- gende spørgsmål: Spørgsmål 36: ”Ministeren bedes oplyse, hvordan specialundervisning inden for ung- domsuddannelserne tænkes tilrettelagt.” Svar: Jeg lægger til grund, at spørgsmålet vedrører det særlige ungdomsuddan- nelsesforløb, som amtskommunerne i dag tilbyder til især sent udviklede unge og unge udviklingshæmmede i henhold til efter lov om specialun- dervisning for voksne.   Efter lovforslaget vil regionsrådene, som amtsrådene i dag, efter ønske fra kommunerne i regionen kunne tilrettelægge særlige ungdomsuddan- nelsesforløb for fx udviklingshæmmede, jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Det er dog en forudsætning, at ungdomsuddannelsesforløbet indgår i rammeaf- talen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen. Det er ikke hensigten med denne bestemmelse i lovforslaget at hindre, at den enkelte kommunalbestyrelse kan tilrettelægge særlige ungdomsud- dannelsesforløb, som amtsrådene hidtil har kunnet efter lovens § 1, stk. 1, 1. pkt.   Der vil således for både regionsråd og kommunalbestyrelser være mulig- hed for at oprette særlige ungdomsuddannelsesforløb.  
2 Jeg skal yderligere bemærke, at sent udviklede unge og unge udviklings- hæmmede er en meget bred gruppe, der repræsenterer mennesker med forskellige behov og forudsætninger.   Derfor skal mulighederne for denne gruppe hverken nu eller i fremtiden alene søges i de tilbud, der gives om særlige ungdomsuddannelsesforløb i henhold til lov om specialundervisning for voksne.   Det er væsentligt, at uddannelsessystemet er så rummeligt, at der er plads til, at alle kan få et undervisningstilbud, der svarer til deres behov og forudsætninger. Jeg kan herom henvise til følgende tilbud: Ved etableringen af Ungdommens Uddannelsesvejledning pr. 1. august 2004 blev vejledningen i særlig grad målrettet til unge med særlige behov for vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Begrundelsen herfor er, at der er en række andre muligheder i uddannelsessystemet for unge med særlige behov. Erhvervsuddannelserne er rummelige og åbne for alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven. Unge med særlige behov kan derfor også benytte erhvervsuddannelserne. Efter lov om erhvervsud- dannelser skal en skole tilbyde specialpædagogisk støtte til elever, der har behov for det. Det er også muligt at få denne støtte under praktikuddan- nelsen.   For unge, der ikke er parate til at gå ind i en erhvervsuddannelse, vil der være mulighed for at etablere brobygning mellem folkeskolen og ung- domsuddannelserne. Her får de unge mulighed for at afprøve deres ev- ner og muligheder inden for en lang række uddannelser. Der kan også peges på produktionsskolerne og AMU-uddannelserne, som kan lede ind i en kompetencegivende erhvervsuddannelse. Endelig er der erhversvgrunduddannelsen (egu), der består i individuelle forløb, tilrettelagt med vekslen mellem skoleophold og praktik. Også her vil der være mulighed for specialpædagogiske støtte. Egu er en kompe- tencegivende uddannelse og giver merit i en erhvervsuddannelse. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder